Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning"

Transkript

1 Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /12

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 3 Visionen om den gode inklusion... 5 De 3 fokuspunkter:... 5 Tilstedeværelse... 6 Deltagelse... 6 Læring... 7 Den gode inklusion... 7 Proces... 9 Form jeres egen proces... 9 Involvering af interessenter Udarbejd det fælles mål Skab den fælles kultur Anbefalinger til det videre arbejde med den gode inklusion Bilag. Inklusionsinspiratorer /12

3 Forord Den gode inklusion har fokus på de forudsætninger, der skal være til stede, så man føler sig inkluderet, og dermed er en del af folkeskolens fællesskab. Kalundborg kommunes specialundervisningsstrategi tager udgangspunkt i, at elever er inkluderede i deres læringsmiljø. Folkeskolerne i Kalundborg kommune består af almene folkeskoler og specialskoler. Fælles for dem alle er, at det lovgrundlag, der arbejdes efter, er folkeskoleloven. Forudsætningen for den gode inklusion er, at enhver elev er inkluderet i sit undervisningstilbud. Enhver elev skal opleve at være i det nærmiljø, der er mest naturligt for eleven. Dette er medvirkende til at give eleven de bedste betingelser for at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Den gode inklusion er således en vigtig del af at skabe en succesfuld strategi om den rummelige folkeskole i Kalundborg kommune. Materialet er derfor rettet til alle, der er en del af folkeskolen, hvad enten det er som forælder, lærer, pædagog eller leder. Målet er, at I bruger materialet i jeres samarbejde om at skabe den gode inklusion på den enkelte skole. Skolens pædagogiske personale har en overordnet opgave, når det drejer sig om at få den gode inklusion til at lykkes. Pædagoger, lærere og ledere skal sammen sætte retning for det pædagogiske indhold i den gode inklusion. Dette materiale giver råd, vejledning og inspiration til arbejdet lokalt på skolerne. Forældrene spiller en vigtig rolle for den gode inklusion, og det er vigtigt, at alle forældre er en aktiv del af forældregruppen. Samarbejde mellem skole og forældre har betydning for eleven, når det drejer sig om faglig og social trivsel. Det er derfor vigtigt, at forældrene er aktive samarbejdspartnere i skolens aktiviteter, som eksempelvis omfatter forældremøder, skole- hjemsamtaler og sociale aktiviteter. Formål Formålet med dette materiale er at skabe en fælles forståelse for de betingelser, der skal være til stede for at skabe en god inklusion. Materialet tager udgangspunkt i visionen om den gode inklusion. Derudover har vi valgt 3 vigtige fokuspunkter, som vi mener skal indgå overvejelserne. Disse fokuspunkter anser vi som centrale for, at inklusion kan lykkes, og de skal tage udgangspunkt i den enkelte skoles kultur. Visionen og fokuspunkterne beskrives i dette materiale. Samtidig indeholder materialet inspiration til det fortsatte arbejde med at skabe den gode inklusion på skolen. 3/12

4 Udgangspunktet for materialet er, at den gode inklusion kun kan lykkes, hvis alle parter samarbejder om at få tingene til at ske. Med respekt for visionen og med udgangspunkt i de 3 fokuspunkter, opfordres I til at skabe et lokalt visionspapir, der udtrykker, hvordan I sammen på skolen kan arbejde for at fremme og fastholde den gode inklusion. Den gode inklusion handler om trivsel, men er samtidig et billede på vores fælles bestræbelser for et samarbejde om en god, udviklende folkeskole. 4/12

5 Visionen om den gode inklusion Kalundborg kommunes vision for den gode inklusion: Inklusion betegner en kultur, hvor alle kan deltage i fællesskabet, også når de bidrager på forskellig vis. Inklusion kendetegner den vedvarende udviklingsproces, hvori muligheder for alle elevers tilstedeværelse, deltagelse og læring øges. Visionens formål er at give værdi til Kalundborg kommunes arbejde med den gode inklusion. Værdien om den gode inklusion er overordnet, og for at lykkes med visionen, er der 3 punkter, som kræver særlig opmærksomhed, hvis arbejdet med den gode inklusion skal lykkes. De 3 fokuspunkter: Tilstedeværelse Deltagelse Læring Desuden er der i Kalundborg kommune en gensidig forståelse for, at inklusion kun kan lykkes i et samarbejde mellem flere parter. Både forældre, ledelse, pædagoger og lærere har en vigtig rolle i arbejdet med at skabe en kultur, der i sin natur er inkluderende. I Kalundborg kommune tager vi denne opgave alvorligt og ser det som en væsentlig opgave, at alle elever føler sig som en naturlig del af et fællesskab. Det inkluderende fællesskab giver eleven mulighed for at bidrage til og modtage fra fællesskabet. Deltagelse skabes gennem elevens muligheder for læring, både i relationelle og faglige fællesskaber, der skal styrke elevens udviklingsmuligheder. Folkeskolen skal give eleverne gode betingelser for læring, og det faglige niveau skal give eleverne mulighed for at kunne tilegne sig viden, der danner grundlag for en fremtidig ungdomsuddannelse. Skolerne arbejder derfor målrettet med, at elevernes niveau står mål med de forventninger, der er i Fælles Mål for folkeskolen. Udover skolens uddannelsesopgave, har skolen også en dannelsesopgave. Eleverne skal udvikle sig til at være aktive medborgere, der bidrager til den danske demokratiske tradition; en væsentlig dannelsesopgave, som folkeskolen bidrager til gennem undervisning og dialog. Det ansvar, der følger med medborgerskabet, ses i folkeskolens formålsparagraf, som ikke alene vægter det uddannelsesmæssige hos eleverne, men også det dannelsesmæssige jf. folkeskolelovens 1 stk. 3: Deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens I Kalundborg kommune anerkender vi, at hver elev bidrager på forskellig vis til både de relationelle og faglige fællesskaber. Udgangspunktet er altid at give den enkelte elev mulighed for at udnytte sit potentiale på bedste vis. 5/12

6 Vi mener, at forudsætninger til dette skal findes gennem tilstedeværelse, deltagelse og læring. Alle fokuspunkter har brug for særlig opmærksomhed fra forældre, pædagogisk personale og ledelse, hvis eleven skal føle sig inkluderet i folkeskolen. Tilstedeværelse Tilstedeværelse er et udtryk for institutionens rummelighed Tilstedeværelse er et udtryk for elevens deltagelse i den almene undervisning Tilstedeværelse er deltagelse i skolens fritidsliv Det betyder at: eleven er fysisk placeret i skolens almene undervisnings - og fritidstilbud. lederen i samarbejde med lærere og pædagoger skal skabe en god fremmødekultur for eleverne. Det betyder, at leder og personale skaber et arbejdsmiljø for alle, hvor den gode inklusion er i centrum. alle elever trives og oplever sig som en del af en helhed, både i undervisningen og i fritidstilbuddet. Deltagelse Deltagelse er, når eleverne oplever sig som værdifulde og deltager aktivt i fællesskabet Det betyder at: den enkelte eleve har betydning, og bidrager naturligt til fællesskabet, såvel fagligt som socialt. eleverne skal opleve, at de indgår i, og har en værdi i fællesskabet. der skal gennem hele elevens skoleforløb gives den rigtige indsats og de rigtige udviklingsmuligheder, således at eleven er deltagende i hele skoleforløbet. ved elevernes deltagelse sikres kvaliteten i undervisningen og læringen, både for den enkelte elev, klassen og fællesskabet. de nødvendige fysiske og pædagogiske rammer skal skabes på en sådan måde, at elevernes deltagelse i almenundervisningen giver mening. der skal være det nødvendige fysiske og pædagogiske miljø tilstede i skolens fritidsdel, således at det giver eleverne nogle alsidige udfoldelsesmuligheder, både fysisk, socialt og læringsmæssigt. 6/12

7 Læring Læring er, at elever tilbydes den undervisning de har behov for. Læring er, at alle elever udnytter deres læringspotentiale optimalt, i såvel undervisning som fritid. Det betyder at: alle elever har et højt læringsudbytte af læringsprocesserne. en forudsætning for læring er trivsel, som understøttes af pædagoger og lærere. alle elever udnytter deres læringspotentiale optimalt. Det betyder, at den enkelte elev modtager den rette undervisning og de rette udfordringer. ledelsen arbejder sammen med lærere og pædagoger om at fremme undervisningsformer, der kan tilpasses den enkelte elevs faglige, personlige og sociale niveau uanset skole og klassesammensætning, skal eleven sikres den undervisning, der står mål med elevens niveau. eleven lærer af andre, og lærer at give sin viden videre til andre. Den gode inklusion Der er mange muligheder for at sætte inklusion på dagsordenen på den enkelte skole. Figur 1 viser et udsnit af de muligheder, der er til stede. Modellen viser ikke mindst - at arbejdet med inklusion foregår i en dialogbaseret proces. Der er mange delelementer i arbejdet med inklusion, og modellen er ikke udtømmende, men skal ses som inspiration til, hvilke fora, der kan bruges til at sætte inklusion på dagsorden. Arbejdet med inklusion er en cirkulær proces, hvor alle elementer spiller en rolle, når arbejdet skal lykkes på den enkelte skole. 7/12

8 Dialogmodel Skolebestyrelse Værdiregelsæt Principper Forældrefolder Inspirationskatalog ect. Forældre forældremøder debatmøder foredrag klasseråd foldere ect. Ledelse Koordinering Strategier pædagogisk ledelse Ect. Elever Elevråd klassens tid Temadage/temauger Ect. Personale Vidensdeling LP-model Anerkendende pædagogik Klasserumsledelse Skolens kultur Ect. MED-udvalg Ressourceanvendelse Videre og efteruddannelse Arbejdsmiljø Retningslinjer Ect. 8/12

9 Proces Sæt inklusion på dagsordenen Skab jeres proces Involvering af interessenter Udarbejd det fælles mål Skab den fælles kultur "sådan gør vi" Ledelsen på skolen har initiativpligten til, at den gode inklusion bliver sat på skolens dagsorden. Overvej i den forbindelse, hvordan der skal arbejdes med processen Der er mulighed for, at I kan få hjælp fra inklusionsinspiratorerne, hvis I ønsker det. Eksempler: 1. Der inviteres til en inspirationsdag med nogle af inklusionsinspiratorerne, hvorefter der tages stilling til, hvem der udarbejder et procesforslag. 2. Ledelsen udarbejder et procesforslag, som derefter bliver drøftet i de forskellige fora, fx. Pædagogisk råd, MED, elevråd og skolebestyrelser. 3. Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra alle interessenter, der udarbejder et procesforslag. Form jeres egen proces Skolerne i Kalundborg Kommune er meget forskelligt opbygget. Nogle har tilknyttet specialfunktioner til skolen, nogle er små og andre er store. Det er derfor vigtigt, at I skaber jeres egen proces, således at arbejdet med den gode inklusion bliver bredt forankret. Inklusion handler om både en elev-, en forælder-, lærer-, pædagog- og ledelsessynsvinkel. Derfor er det vigtigt, at alle aktører bliver en del af processen. 9/12

10 Involvering af interessenter Det vil være naturligt, at alle ovennævnte interessenter bliver bragt på banen i udarbejdelsen af det fælles værdiregelsæt om inklusion. Et ejerskab til det fælles projekt er vigtigt. Dog er der områder, hvor fx lærere og pædagoger er de ansvarlige for opgaven. Når det drejer sig om den daglige pædagogiske, faglige og almen dannende praksis, er det de fagprofessionelle, der står for udarbejdelsen af en fælles strategi. Ligesom den kontakt der skal være forældrene imellem bør placeres hos forældrene. Her kan det med fordel drøftes, hvorledes man får koordineret og informeret om de forskellige dele af inklusionens elementer. Udarbejd det fælles mål I udformningen af det fælles mål for den gode inklusion på jeres skole, kan Figur 1 anvendes som inspiration til, hvilke delelementer, der skal medtages. De enkelte elementer, der er anført, er ikke fyldestgørende, da der er mange lokale forhold der gør sig gældende. Brug derfor figuren som inspiration til udarbejdelse af jeres fælles mål med den gode inklusion. Skab den fælles kultur Udarbejdelse af mål, handleplaner, principper og intentioner gør det ikke alene. Når den gode inklusion skal danne baggrund for den fremtidige kultur på jeres skole, er det vigtigt, at man dagligt arbejder med de mål og værktøjer, der er blevet besluttet. Det anbefales, at inklusion jævnligt drøftes på relevante møder. Endvidere kan man med jævne mellemrum lave temadage i undervisningen, hvor trivsel, og dermed også inklusion, bliver et fælles tema. Inklusion starter med dig selv, uanset om du er elev, forælder, lærer, pædagog eller leder. Derfor er dine holdninger og synspunkter vigtige i processen med at skabe den gode inklusion og dermed en bedre folkeskole. Beskriv og gør det tydeligt, hvordan I gør på den enkelte skole, så alle der er en del af skolen, ved hvilke tanker og processer der er omkring inklusion på skolen. Den enkelte skole beskriver og gør det tydeligt, hvad der skal til, for at inklusionen får en positiv effekt, så alle, der er en del af skolen, ved hvilke tanker og processer, der er omkring inklusionen. Det er vigtigt at alle ved 10/12

11 Anbefalinger til det videre arbejde med den gode inklusion 1. Projektgruppen anbefaler, at visionen om den gode inklusion og de 3 fokuspunkter danner grundlag for den enkelte skoles arbejde med inklusion. 2. Projektgruppen anbefaler, at den enkelte skole skaber en proces der er medinddragende, og har illustreret dette gennem fig.1 3. Projektgruppen anbefaler, at processen på den enkelte skole tager udgangspunkt i skolens kultur, og at der arbejdes med fælles mål gennem involvering og samarbejde. 4. endes i arbejdet med inklusion jf. model 2 med tilhørende kommentarer. 5. Brug inklusionsinspiratorerne i jeres arbejde med inklusion. Tanken er, at man som skole kan hente inspiration og vid lokalt er i gang med. Inklusionsinspiratorerne kan deltage i lærermøder, personalemøder, pædagogisk råds møder, skolebestyrelsesmøder og i andre relevante fora. Desuden vil der gennem inklusionsinspiratorerne være en høj grad af videndeling mellem skolerne, mens der arbejdes på at skabe en god inklusionsproces på de enkelte skoler. For at bruge inspiratorerne kan I henvende jer til Pædagogisk Udviklingscenter, som koordinerer dette. 6. Materialet drøftes i skolebestyrelsen, med henblik på at lave en målsætning/princip, der kendetegner skolens formål og arbejde med den gode inklusion. Dette særligt med henblik på, hvordan forældrene kan inddrages som medansvarlige: ved deltagelse i sociale arrangementer, skole-hjemsamtaler og ved at fungere som et netværk for hinanden, så alle børn oplever, at de er en del af fællesskabet 7. Materialet drøftes i pædagogisk råd, med henblik på at igangsætte/ videreføre tiltag, der skal understøtte den gode inklusion. 11/12

12 Bilag. Inklusionsinspiratorer En inklusionsinspirator kan inviteres forskellige møder, f. eks pædagogisk rådsmøder, skolebestyrelsesmøder på skolerne. Tanken er, at møde andre ansatte fra folkeskolerne, som fortæller hvordan de har grebet inklusionsprocessen an, og derigennem kan skolerne inspirerer hinanden. Inklusionsinspiratorerne er skoleledelse og ansatte. Inden inspiratorerne kan bruges på skolen gøres de parat til jobbet, gennem Pædagogisk Udviklingscenter. Hver skole udpeger en leder og en lærer som inspiratorer. Praktisk sender man sin invitation til Pædagogisk Udviklingscenter, som formidler kontakten mellem skolerne. 12/12

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1 Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model. Halsnæs Heldagsskole Industrivej 17 3390 Hundested Skole og Kultur Stab Telefon 8882 8200 Fax 16. august 2012 Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere