Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen"

Transkript

1 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012

2 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012

3 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Noter: Publikationen findes kun i elektronisk udgave Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Institution: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning Artikelredaktør: Dorthe Alvang, Ministeriet for Børn og Undervisning Serieredaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kommunikationssekretariatet Andre bidragydere: Louise M. Jeppesen keepyourdarlings.com (grafisk tilrettelægning, forside), Colourbox, Per Lykke Søndergaard, Lars Skaaning og Poul Rasmussen (fotos), Phoenix Design Aid (web) Emneord: grundskolen, folkeskolen, Fælles Mål, folkeskolens emner, seksualundervisning, sundhed Resumé: Publikationen giver inspiration og ideer til, hvordan grundskoler kan udvikle og kvalificere seksualundervisningen for at mindske både mobning og diskrimination og for at fremme trivslen blandt børn og unge. En ekspertgruppe har sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejdet publikationen, som indeholder konkrete eksempler fra flere kommuner Sprog: Dansk Internetadresse Den elektronisk udgaves ISBN: Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK Bestillingsnummer: Publikationen findes kun i elektronisk format Version: 1.0 Versionsdato: Publikationsstandard nummer: 2,0 Formater: html, pdf, jpg Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Ministeriet for Børn og Undervisning, telefon eller 2

4 Indhold Forord 5 Indledning 6 Læsevejledning 6 1. Seksualundervisningens ramme 7 Det statslige niveau centrale krav til seksualundervisningen 7 Det kommunale niveau mål og rammer for seksualundervisningen 8 Skoleniveauet seksualundervisningens organisering 9 Skolebestyrelsen 9 Skolelederen Lærerens rolle 11 Inddragelse af eleverne 11 Dialog og handlekompetencer 12 Et trygt læringsrum 12 Tværfaglige snitflader 13 Skole-hjem-samarbejde 14 Supplerende undervisningsforløb Læreruddannelsen, kurser og efteruddannelse Eksempler på god praksis 18 Vejen Kommune Læseplan for sundhedsundervisningen 18 Københavns Kommune Fokus på udskolingen 18 Holstebro Kommune Projekt seksuel sundhed for børn og unge 19 Bilag 1: Ekspertgruppens sammensætning 20 Bilag 2: Trinsmålsoversigt Seksualundervisningen og skolens obligatoriske fag 21

5 Forord Fra international forskning ved vi, at en obligatorisk sundhedsundervisning i skolen, som vi har det i Danmark, er den rette strategi, hvis man ønsker at skabe sundhedsfremmende ændringer for børn og unge. Samtidig peger erfaringer på, at en målrettet prioritering og kvalificeret tilrettelæggelse af seksualundervisningen har potentialer til at mindske både mobning og diskrimination og dermed fremme trivslen blandt børn og unge. Folkeskolens seksualundervisning er således af stor betydning og gør en forskel. Der har de senere år været drøftelser af folkeskolens seksualundervisning, der primært har gået på, at undervisningens kvalitet er svingende både med hensyn til indhold og omfang. En ekspertgruppe bestående af en række centrale aktører og interessenter på området har vurderet, at rammerne for seksualundervisningen er passende, men at der er behov for at skabe det rette fokus, så kommuner og skoler prioriterer den obligatoriske seksualundervisning, og lærerne kan se en positiv udfordring i at varetage undervisningen kvalificeret. Ekspertgruppen har bestået af Sundhedsstyrelsen, KL, Skolelederne, Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Professionshøjskolerne læreruddannelsen, Folkesundhed Aarhus, KOSMOS, Sex & Samfund og Center for Sex og Sundhed. Ministeriet for Børn og Undervisning har sammen med ekspertgruppen udarbejdet dette inspirationshæfte, og jeg håber, at det kan være med til at skabe overblik over kommuners og skolers muligheder for at tilrettelægge og organisere en bedre seksualundervisning. Christine Antorini Børne- og undervisningsminister 5

6 Indledning Ekspertgruppen har vurderet de nationalt bindende mål for folkeskolens obligatoriske seksualundervisning, som de indgår i det samlede sundhedsemne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, passende for, hvad børn og unge skal lære i folkeskolen. Det fremgår af Fælles Mål-faghæftet for sundhedsemnet, at undervisningen blandt andet skal tage afsæt i elevernes egne oplevelser og interesser og bidrage til, at de lærer egne grænser at kende og at respektere andres. Der er således ikke sat spørgsmålstegn ved kravene til indholdet af seksualundervisningen, men derimod hvordan seksualundervisningen tilrettelægges og organiseres på skolerne. Undersøgelser peger på, at flere af folkeskolens elever oplever seksualundervisningen som mangelfuld og uvedkommende. Dertil kommer, at flere lærere har givet udtryk for, at det kan være en udfordring at varetage undervisningen, og både lærere og elever efterspørger tidssvarende undervisningsmaterialer og supplerende undervisningsforløb 1. Læsevejledning Konkrete beslutninger om, hvordan seksualundervisningen tilrettelægges, træffes lokalt på de enkelte skoler inden for kommunalbestyrelsens fastsatte rammer. Kapitel 3, Seksualundervisningens ramme, retter derfor fokus på mulighederne for at prioritere indsatsen på kommunalt niveau i forhold til fastsættelse af mål og rammer og på skoleniveau, hvor både skoleleder og skolebestyrelse har mulighed for at påvirke seksualundervisningens status i forbindelse med skoleårets planlægning og i skolens hverdag. Den didaktiske og faglige ekspertise er forankret på skolerne, hvor lærerne, som har kendskab til elevernes faglige niveau og udviklingstrin og varetager skole-hjemsamarbejdet, spiller en central rolle for tilrettelæggelsen af en kvalificeret seksualundervisning. Ekspertgruppen har derfor fundet det væsentligt at rette fokus på en række almene pædagogiske kompetencer, som er væsentlige for en vellykket seksualundervisning. I kapitel 4, Lærerens rolle, peger ekspertgruppen på følgende områder: Inddragelse af eleverne, Dialog og handlekompetencer, Et trygt læringsrum, Tværfaglige snitflader, Skole-hjem-samarbejde og Supplerende undervisningsforløb. Kapitel 5, Læreruddannelsen, kurser og efteruddannelse, sigter på at skabe overblik over de eksisterende muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling inden for området. Ekspertgruppen er bekendt med, at man flere steder er nået langt med hensyn til at organisere en varieret og alsidig seksualundervisning inden for de eksisterende rammer. I kapitel 6, Eksempler på god praksis, præsenteres indsatser for en bedre seksualundervisning fra følgende kommuner: Vejen Kommune, der har udviklet en læseplan for sundhedsundervisningen, Københavns Kommune, der har fokus på seksualundervisningen i udskolingen, og Holstebro Kommune, der har iværksat projekt Seksuel sundhed for børn og unge. ¹ Sex & Samfund (2005): Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark delrapport 1, 2, 3 og 4. 6

7 1. Seksualundervisningens ramme Folkeskolen er et kommunalt anliggende. Reglerne for folkeskolen findes i folkeskoleloven og en række bekendtgørelser med hjemmel heri. Folkeskoleloven, de tilhørende bekendtgørelser og de nationalt bindende krav til seksualundervisningens indhold udstedes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder blandt andet bevillinger og økonomiske rammer for de enkelte skoler 2. Endvidere godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner 3 og skal sørge for, at der fastsættes en læseplan for undervisningen i overensstemmelse med folkeskolens obligatoriske fag og emner 4. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder undervisningens organisering og samarbejdet mellem skole og hjem, og godkender, hvilke undervisningsforløb og materialer der skal anvendes på den enkelte skole. Derudover fastsætter skolebestyrelsen ordensregler og værdisæt. Det samlede ansvar for den pædagogiske udvikling og ansvaret for undervisningens organisering og kvalitet er lagt ud til den enkelte skole. Skolens leder har ansvaret for, at skolens undervisning lever op til folkeskolens formål inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Det statslige niveau centrale krav til seksualundervisningen Folkeskolens seksualundervisning indgår i det obligatoriske sundhedsemne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 5 der dækker over emner som sundhed, vaner og livsstil. Der skal undervises i emnet som en helhed gennem hele skoleforløbet, såvel emneopdelt som i tværgående problemstillinger. I modsætning til folkeskolens obligatoriske fag, er der ikke tale om et egentligt fag, men om et emne, der ikke er tillagt et særligt selvstændigt timetal, og undervisningen gives i forbindelse med undervisningen i den obligatoriske fagrække. Formålet med undervisningen i sundhedsemnet er, at eleverne skal opnå forståelse for den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed, og af samspillet mellem sundhed og miljø. Det positive og brede sundhedsbegreb er fastholdt som fællesnævner, og undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed, herunder også seksuel sundhed. Sundhedsundervisningen skal også understøtte, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres 6. 2 Jf. folkeskolelovens Jf. folkeskolelovens 10, stk Jf. folkeskolelovens 5, stk Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte Jf. formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, stk. 2. Kilde: Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21. 7

8 Formålet med undervisningen i sundhedsemnet er, at eleverne skal opnå forståelse for den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed, og af samspillet mellem sundhed og miljø. Det kommunale niveau mål og rammer for seksualundervisningen Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelserne i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde 7. I de fleste kommuner er det praksis, at kommunalbestyrelsen gør Ministeriet for Børn og Undervisnings læseplaner gældende på kommunens skoler. Enkelte kommuner vælger imidlertid at udforme deres egne læseplaner, for eksempel Vejen Kommune, der specifikt har udarbejdet en læseplan for folkeskolens sundhedsundervisning, som også omhandler mål for seksualundervisningen se afsnittet Vejen Kommune Læseplan for sundhedsundervisningen. Regeringens Handlingsplan til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn (2003) anbefaler, at der i folkeskolens emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab inddrages temaer, der kan styrke børns viden om seksualitet, bevidsthed om deres krop og deres egne grænser. Med henblik på at fastholde indsatsen for bekæmpelse af seksuelt misbrug og overgreb mod børn, har Justitsministeriet i 2010 taget initiativ til, at der som opfølgning på handlingsplanen fra 2003 udarbejdes en ny samlet strategi. Det er hensigten, at denne strategi kan udgøre et naturligt grundlag for nye tiltag til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og unge. For yderligere oplysninger henvises til Justitsministeriet. Børn udsat for seksuelle krænkelser og overgreb udgør et særligt indsatsområde i skolens regi. Med henblik på håndtering af sager med seksuelle krænkelser er det væsentligt, at der både på kommunalt niveau og på den enkelte skole er udviklet en beredskabsplan, der inkluderer tiltag over for både den krænkede og de pårørende, så alle parter får hurtig hjælp. I denne relation er det meget vigtigt, at ledere og medarbejdere på tværs af faggrupper, der arbejder med børn og unge, har faglig viden om seksuelle overgreb, for derved at forebygge seksuelle overgreb og bidrage til tidlig opsporing, så reviktimisering kan undgås, og senfølger begrænses. Den 1. januar 2011 trådte nye regler om den skærpede underretningspligt i kraft, som gælder for alle offentlige ansatte og folk med offentlig hverv det vil sige lærere, pædagoger og andre ansatte i skoler og institutioner. For yderligere oplysninger om underretningspligten henvises til Ankestyrelsens hjemmeside Tag signalerne alvorligt på følgende link: 7 Jf. folkeskolelovens 40, stk. 3, 2. pkt. 8

9 SISO (Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn) tilbyder blandt andet konsulentbistand til kommuner i forbindelse med udvikling af beredskab og håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for psykisk/fysisk vold og seksuelle overgreb. Skoleniveauet seksualundervisningens organisering Skolebestyrelsen Medlemmerne i skolebestyrelsen repræsenterer tre forskellige parter forældrene, eleverne og skolens ansatte der i fællesskab skal varetage skolens samlede interesser. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder blandt andet undervisningens organisering og samarbejdet mellem skole og hjem, og kan fastsætte principper for skolens specialundervisning, som skolelederen træffer konkret beslutning om. Endvidere godkender skolebestyrelsen undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdisæt. I forbindelsen med skolebestyrelsens fastsættelse af principper kan det være gavnligt, hvis skolebestyrelsen sammen med skolens ledelse udarbejder en egentlig implementeringsplan, for eksempel i forbindelse med udvikling eller særligt fokus på seksualundervisningen på den enkelte skole. Publikation Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning 8 indeholder en række konkrete eksempler på, hvordan skolebestyrelse og skoleledelse kan arbejde med udvikling og implementering af en sundhedspolitik for den enkelte skole. 8 Undervisningsministeriet (2008). Kan findes på følgende link: 9

10 Forældre er både en naturlig og nødvendig del af en velfungerende seksualundervisning, og der kan være god grund til, at skolens leder om nødvendigt gør opmærksom på, at skolens seksualundervisning er obligatorisk for alle elever. Skolelederen I det omfang det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag sundhedsundervisningen og seksualundervisningen henlægges til, skal skolelederen 9 træffe beslutninger om, hvilke fag undervisningen i det obligatoriske emne skal foregå i, eller om undervisningen, som det ofte er tilfældet, varetages af klasselæreren. Det kan gøres ved, at klasselæreren koordinerer arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner, eller på anden vis. Etableringen af et fagligt miljø kan være med til at kvalificere seksualundervisningen væsentligt. Det er for eksempel af stor betydning, hvis man som lærer kan finde sparring til sin undervisningspraksis blandt kolleger og hos ledelsen. Endvidere kan både sundhedsplejen og det pædagogiske personale i skolefritidsordningen bidrage positivt med faglighed og erfaring, når seksualundervisningen skal tilrettelægges. Skolelederen kan opprioritere et fagligt miljø ved indsatser som for eksempel at: rette fokus på seksualundervisningen i forbindelse med skoleårets planlægning og stille krav i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner eller lignende. arrangere pædagogiske temadage, som dels kan anvendes til inspiration, dels til erfarings- og vidensudveksling. udnævne særlige ressourcepersoner med ansvar for at holde sig opdateret om nye undervisningsmaterialer og kampagner mv. etablere et formelt samarbejde med det pædagogiske personale i SFO, skolens lærere og sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken skal tilrettelægge sundhedspædagogiske aktiviteter af forskellig karakter. Det kan for eksempel være seksualundervisning på såvel gruppe- som klasseniveau på forskellige klassetrin. Endelig skal sundhedsplejersken tilbyde åben konsultation til såvel børn og unge som forældre, der eventuelt har behov for støtte og vejledning til sundhedsmæssige forandringer. Det betyder, at børn, unge og forældre til enhver tid kan henvende sig til sundhedsplejersken. Kommunalbestyrelsen fastlægger omfanget af den kommunale sundhedstjenestes ydelser. Til brug for tilrettelæggelsen af ydelserne har Sundhedsstyrelsen udarbejdet Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, der trådte i kraft den 1. marts Det fremgår af vejledningen, at der er lagt vægt på, at sundhedsplejerskerne styrker samarbejdet med skolens ledelse og lærere. Det anbefales således, at skolesundhedstjenesten tilbyder skolens ledelse at deltage i planlægning og gennemførelse af sundhedsundervisningen. Det er for at medvirke til relevans, sammenhæng og aktualitet i de ydelser, der tilbydes fra sundhedstjenesten, så de to fagligheder den pædagogiske og den sundhedsfaglige kommer til at supplere hinanden. Elevernes sundhed og seksualitet er ikke kun skolens ansvar. Forældre er både en naturlig og nødvendig del af en velfungerende seksualundervisning, og der kan være god grund til, at skolens leder om nødvendigt gør opmærksom på, at skolens seksualundervisning er obligatorisk for alle elever. Der er med andre ord ikke fritagelsesmulighed for skolens seksualundervisning. 9 Jf. folkeskolelovens Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 10

11 2. Lærerens rolle Undersøgelser peger på, at seksualundervisningen blandt lærere kan opleves som en udfordring at varetage, og flere har tilkendegivet, at de er uklare på, hvordan opgaven skal gribes an 11. Seksualundervisningen er imidlertid et dannelsesfag, som ethvert andet fag eller emne i folkeskolen. Undervisningen rummer både pædagogiske udfordringer, fordrer faglige og didaktiske overvejelser og byder på muligheder for en spændende, relevant og alsidig undervisning. Væsentlige betingelser for en vellykket seksualundervisning er: Inddragelse af eleverne Dialog og handlekompetencer Et trygt læringsrum Tværfaglige snitflader Skole-hjem-samarbejde Supplerende undervisningsforløb. Inddragelse af eleverne Det er centralt, at undervisningen i det obligatoriske sundhedsemne, og herunder også seksualundervisningen, knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber 12, og som det fremgår af undervisningsvejledningen for emnet, er disse forskellige og i en stadig udvikling. Det er netop denne dynamik, som er seksualundervisningens omdrejningspunkt. Fra teenagealderen og for nogens vedkommende allerede som tweens 13, har børn en stor nysgerrighed over for seksuelle emner, inden de som unge bliver seksuelt aktive. Den spirende seksualitet og behovet for at tale om denne begynder lang tid inden, de unge debuterer seksuelt. Udforskningen af egen krop er for eksempel udbredt for både drenge og piger allerede fra børnehave- og den tidlige skolealder, hvorimod det ofte først er i den tidlige pubertetsalder, at barnet/den unge begynder at få konkrete forestillinger og fantasier om seksuelle situationer 14. Seksuel sundhed har fysiske og biologiske såvel som følelsesmæssige og sociale dimensioner gennem børns opvækst, som alle bør inddrages i folkeskolens seksualundervisning. Læs mere om børns og unges seksualitet i samtiden: VOKSEVÆRKER. Et signalement af unge danskeres seksuelle liv, En artikel af Christian Graugaard, læge og formand for organisationen Sex & Samfund 15. Rapporten Unge, køn og pornografi i Norden, Et forskningsprojekt om unges holdninger til og erfaringer med pornografi. Erfaringer viser, at børn og unge generelt er motiverede for at modtage seksualundervisning, fordi emnet både er aktuelt og vedkommende for dem. Nogle elever er imidlertid modenhedsmæssigt langt fremme og stiller store krav, mens andre igen kan opleve undervisningen som uvedkommende og måske ligefrem grænseoverskridende. Det kan derfor være aktuelt i en periode at dele eleverne i hold afhængig af deres udvikling og nysgerrighed. Reglerne om brug af holddannelse findes i folkeskolelovens 25, stk Det fremgår heraf, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelse kan på alle klassetrin ske af praktiske eller pædagogiske grunde. 11 Sex & Samfund (2005): Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark delrapport 1, 2, 3 og Jf. sundhedsemnets formålsparagraf, stk Begrebet tween refererer til aldersgruppen 8-12-årige. 14 Anna Louise Stevnshøj (2008). Børn og seksualitet. Om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. Børns vilkår. 15 Artiklen kan findes på 11

12 Et trygt rum kan forstås som en undervisningssammenhæng, hvor alle elever oplever at kunne tale åbent om sex og seksualitet uden at skulle frygte hverken nedgørende eller latterliggørende kommentarer. Eleverne har via skolens elevråd formel mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag til skolens ledelse og skolebestyrelsen vedrørende skolens praksis og dagligdag. Det kan for eksempel være i forbindelse med konkrete ønsker med hensyn til forbedring af seksualundervisningen eller en generel opfordring til prioritering af området. Når seksualundervisningen skal bidrage til udviklingen af elevernes handlekompetencer, skal der arbejdes målrettet med dette i praksis. Her har dialogbaserede metoder, der sætter fokus på elevernes fælles refleksion, et særligt potentiale i forhold til at aktivere og engagere eleverne. Dialogbaserede metoder fordrer en underviserrolle, hvor kompetencer til at lede dialogen og til at stille de gode spørgsmål er essentielle. Dialog og handlekompetencer Undersøgelser viser, at danske unge generelt har et ganske fint niveau af viden, når det kommer til seksuelle emner. Størstedelen af de unge er for eksempel velinformerede om sexsygdomme og ved godt, hvordan de skal beskytte sig selv og hinanden. Ikke desto mindre peger undersøgelser på, at mange unge ikke formår at handle i overensstemmelse med denne viden. Det på trods af, at der blandt unge i Danmark hersker en udbredt sikker sex-norm, hvor flertallet mener, at det er uacceptabelt at undlade at beskytte sig, når man har sex. Unge i aldersgruppen 12 til 25 år udgør hovedparten af danskere, der får konstateret klamydia, og antallet af diagnosticerede tilfælde af klamydia er stigende. I 2009 blev der konstateret tilfælde, og det anslås, at antallet af smittede reelt er næsten det dobbelte knap da mange er symptomfri. Erfaringer viser, at en målrettet indsats på alle klassetrin for at skabe dialog om vigtige temaer i børns og unges liv, som for eksempel venskaber, ensomhed, kærester, krop, seksualitet og sex, understøtter elevernes indsigt i mangfoldighed og forskellighed. Dermed udgør seksualundervisningen et potentiale i forhold til at arbejde for alle børns og unges ret til at være, som de er, og dermed mindske mobning og diskrimination. Et trygt læringsrum International forskning peger på, at et trygt læringsrum for eleverne er afgørende for seksualundervisningens succes 16. Et trygt rum kan forstås som en undervisningssammenhæng, hvor alle elever oplever at kunne tale åbent om sex og seksualitet uden at skulle frygte hverken nedgørende eller latterliggørende kommentarer. I et trygt rum er der plads til mangfoldighed i social og familiær baggrund, religiøsitet, etnicitet, køn, seksualitet og/eller handicap. Et trygt socialt rum er således et inkluderende og anerkendende rum, hvor eleverne oplever, at undervisningen rummer deres liv, tanker og erfaringer. Læs mere om de seneste opgørelser over registrerede tilfælde af klamydia og antallet af aborter blandt unge på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Test din viden om unge og sex i Quizzen på Find undervisningsideer til arbejdet med unge og sex i undervisningen på Læreren er ansvarlig for at skabe et sådant trygt rum, der også er af betydning for læreren selv. Som lærer kan man nemt føle sig usikker på sin rolle i seksualundervisningen. Denne usikkerhed kan knytte sig til en uklarhed om den relation, man har til eleverne. En relation, der kan skabe usikkerhed, hvis emnet for undervisningen er for privat eller intimt. Det kan derfor skabe større tryghed, hvis 16 UNESCO (2009): International Technical Guidance on Sexuality Education. An evidens-informed approach for schools, teachers and health educators. 12

13 undervisningen som afsæt for en dialog i klassen tager udgangspunkt i fiktive eller autentiske fortællinger. Læs om det trygge rum i seksualundervisningen, og find eksempler på dialogiske metoder og øvelser på Få mere inspiration til metoder og emner i de to bøger til lærere: - Seksualundervisning Inspiration og metoder Bedre seksualundervisning 18. Sundhedsundervisningen har berøringsflade med en lang række af folkeskolens fag og fagområder, og undervisningen er integreret i skolens samlede undervisning. Emnet kan desuden på lige fod med folkeskolens obligatoriske fag og emner indgå i undervisningen i tværgående temaer og problemstillinger. Erfaringer viser, at det kan være særligt udfordrende for lærere og pædagoger at tilrettelægge den obligatoriske seksualundervisning for elever med særlige behov i specialskoler og specialklasser. Til inspiration henvises derfor til: Projekt seksualpolitik på specialskoler Seksualundervisning til elever med særlig behov Bogen Sex, kærlighed og autisme. Inspiration til seksualundervisning og seksualpolitik, (2010), Sex & Sundhed. Tværfaglige snitflader Den eksisterende ordning for det obligatoriske sundhedsemne hviler på en forudsætning om, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får et fagligt udbytte af for eksempel både seksualundervisningen og det fag, den gives sammen med. Man kan tale om et fagligt overlap. Seksualundervisning kan med fordel inddrages i en række af folkeskolens fag som for eksempel natur/teknik, musik, idræt, billedkunst, dansk, engelsk, biologi, geografi, samfundsfag og historie. Der er imidlertid ikke udbredt tradition for et tæt tværfagligt samarbejde om organisering og tilrettelæggelse af seksualundervisningen og skolens øvrige undervisning. Der er en tendens til, at seksualundervisningen primært varetages af dansk- og biologilærerne 19, hvilket kan tyde på, at potentialerne ved det tværfaglige samarbejde mellem seksualundervisningen og skolens obligatoriske fag ikke udnyttes tilstrækkeligt på mange skoler. Ekspertgruppen har på den baggrund udarbejdet en skematisk oversigt, der peger på nogle af de mulige sammenfald, der kan være i trin- og slutmål med den obligatoriske seksualundervisning og en række af fag i skolens obligatoriske fagrække. Oversigten er på ingen måde udtømmende i forhold til de mange kombinationsmuligheder, der potentielt er til stede lokalt, hvor den faglige og didaktiske ekspertise er forankret. Se bilag 2: Trinmålsoversigt Seksualundervisningen og skolens obligatoriske fag. 17 Center for Sex og Sundhed, Sex og Samfund, 2010, 2. udgave. 19 Sex & Samfund (2005): Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark delrapport 1, 2, 3 og 4. 13

14 Forældrene er både en naturlig og nødvendig del af en velfungerende seksualundervisning, og de fleste forældre bakker sædvanligvis også op om skolens seksualundervisning. Skole-hjem-samarbejde Forældrene er både en naturlig og nødvendig del af en velfungerende seksualundervisning, og de fleste forældre bakker sædvanligvis også op om skolens seksualundervisning. Dette udelukker imidlertid ikke, at mange forældre kan have en række spørgsmål og usikkerheder. Det kan derfor være en god idé at inddrage forældrene tidligt i planlægningsfasen ved for eksempel at: gennemgå undervisningsplaner og/eller årsplaner på et forældremøde vise eksempler på oplæg og/eller undervisningsmaterialer forventningsafstemme i forhold til læreres opgave og forældres ansvar. Dialogmøder kan være med til at sætte forældres ansvar i spil og give dem modet og lysten til at involvere sig aktivt i deres børns sundhed og trivsel. Dialogmøder kan bruges til at etablere et forum for åben dialog og drøftelse af aktuelle emner med både elever og forældre. Man kan for eksempel lade forældrene byde ind med ideer til håndtering af informationer i hjemmet og til, hvordan man snakker med sine børn om et aktuelt emne. Eksempler på dialogmøder: Forældrene får et fagligt oplæg af enten lærer eller en ekstern fagperson om for eksempel unge, sex og prævention. Oplægget giver mulighed for afklaring af typiske misforståelser blandt unge og forældre og giver forældrene værktøjer til at støtte op om skolens seksualundervisning derhjemme. Forældre og elever får et fagligt oplæg henholdsvis samlet og hver for sig hvorefter de sammen drøfter udfordringer vedrørende for eksempel unges festkultur, alkohol og præventionsbrug. Forældre og elever modtager et fagligt oplæg om webetik og adfærd i cyberspace med henblik på at fortsætte drøftelserne, når de kommer hjem. Danske børn og unge begynder at færdes på internettet i en tidlig alder. De bruger internettet meget, og det bliver hurtigt en stor del af deres hverdag. Undersøgelsen EU Kids Online viser, at jo mere børn og unge bruger internettet, jo flere muligheder og fordele oplever de, men mange danske børn har også oplevet ting, som de ikke bryder sig om. Undersøgelsen peger samtidig på, at danske børn og unge mangler viden og kompetencer til at kunne begå sig trygt og sikkert på internettet. Undersøgelse EU Kids Online viser blandt andet, at: 85 procent af de adspurgte børn bruger internettet i hjemmet, og cirka halvdelen af disse børn (48 procent) går på internettet på eget værelse uden opsyn fra forældre. Folkeskolen skal understøtte, at eleverne tilegner sig tidssvarende kompetencer til at kunne begå sig og passe på sig selv og hinanden i cyberspace. Med udgivelsen af det vejledende Fælles Mål-faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen i 2010 er der sat fokus på, at folkeskolens elever skal lære at vurdere konsekvenserne ved at eksponere sig selv på internettet. Det fremgår blandt andet af faghæftet, at eleverne skal lære at forholde sig kritisk til et virtuelt univers, hvor samtalepartneres identitet og hensigt kan være uvis. UNI C (Danmarks IT-center for uddannelse og forskning) har i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og den tidligere IT- og Telestyrelsen publiceret en række undervisningsmaterialer til brug for lærere og elever om blandt andet webetik, it-sikkerhed og cybermobning. Materialerne er elektronisk tilgængelige for eksempel på EMU Danmarks Undervisningsportal og byder blandt andet på oplæg til brug for afholdelse af forældremøder. 14

15 Fordelene ved supplerende seksualundervisning udefra er, at eleverne får et frirum, hvor de kan spørge om ting, som de normalt ikke ville bryde sig om at drøfte med deres klasselærer. Supplerende undervisningsforløb Det fremgår af Fælles Mål-faghæftet for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, at det er muligt at inddrage andre relevante ressourcepersoner eller gæsteundervisere i sundhedsundervisningen, hvor det er relevant. Disse muligheder skal forstås som supplerende forløb til skolens egen indsats, og man bør være opmærksom på, hvordan besøg udefra hænger sammen med den øvrige undervisning i faget. Særligt i de tilfælde, hvor læreren ikke selv er til stede i undervisningen. Fordelene ved supplerende seksualundervisning udefra er, at eleverne får et frirum, hvor de kan spørge om ting, som de normalt ikke ville bryde sig om at drøfte med deres klasselærer. Eksterne undervisere kan desuden virke som positive rollemodeller for eleverne, og de kan bidrage med specialviden, der ellers kan være vanskeligt for læreren at formidle på passende vis. Fordelene ved at benytte supplerende undervisningsforløb kan være flere: Som lærer kan man have behov for at trække på andre til at undervise i dele af faget, som man ikke selv føler sig tilstrækkelig godt klædt på til rent fagligt, for eksempel prævention og sexsygdomme. Som lærer kan det være en udfordring at undervise i visse områder, fordi det personligt går for tæt på i forhold til den relation, man gerne vil have til eleverne, for eksempel onani og samleje. Gæsteundervisere kan inviteres til at fortælle en personlig historie, for eksempel om den første gang eller hvordan det er at springe ud som homo-, bi- eller transseksuel. 15

16 Supplerende seksualundervisningstilbud i skolens regi kan være SSP 20, AKT-funktionen 21, PPR 22 og sundhedsplejen. Supplerende seksualundervisningstilbud uden for skolens regi kan blandt andet studeres på og rekvireres via følgende hjemmesider: Her findes blandt andet en oversigt over lokale og landsdækkende udbud af supplerende tilbud. Her findes blandt andet en henvisning til Landsforeningens Gå-Ud-Gruppe. Foreningen Sex og Sundhed tilbyder undervisning og rådgivning om blandt andet sex og rusmidler til skoler og kommuner. Foreningen Sex og Samfund tilbyder undervisning og rådgivning til skoler, kommuner, ungdomsuddannelser, etniske minoritetsgrupper mv. Endvidere står foreningen bag den landsdækkende kampagne Uge Sex. Uge Sex -kampagnen retter hvert år fokus på et nyt tema, som i år (2012) er Køn betyder noget om de muligheder, begrænsninger, kønsroller og normer, der er knyttet til at være pige og dreng. Med dialogbaserede materialer og en elevinvolverende tilgang til undervisningen, der er i overensstemmelse med Fælles Mål, bidrager kampagnen til styrkelse af børns og unges viden, kritiske sans og evne til at træffe informerede og kompetente valg i relation til seksualitet og trivsel. Det er gratis at deltage, og man får adgang til en række nye skriftlige og webbaserede undervisningsmaterialer, der på forskellig vis er målrettet seksualundervisning på de forskellige klassetrin. Læs mere om Uge Sex og find tidligere års undervisningsmaterialer på 20 SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis formål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. SSP-samarbejdet er et lokalt initiativ i de enkelte kommuner i Danmark. 21 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) sætter fokus på elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. En AKT-vejleder er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. 22 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) rådgiver og vejleder om undervisningens indhold, undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer, så elever med særlige behov kan få støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. 16

17 3. Læreruddannelsen, kurser og efteruddannelse Ekspertgruppen har identificeret behovet for, at folkeskolens seksualundervisning gøres mere synlig, og at undervisningens status øges på det kommunale niveau og på skoleniveauet, hvor lærerens faglighed og kompetencer er centrale for kvaliteten af den konkrete undervisning. En række undersøgelser peger på, at lærerne kun i varierende grad føler sig klædt på til at varetage seksualundervisningen. Ekspertgruppen har derfor fundet det relevant at rette fokus på læreruddannelsens indhold og på mulighederne for et kursus og efter- og videreuddannelse inden for området. Læreruddannelsen blev reformeret i 2007, og læreruddannelsesstederne blev forpligtet til at tilbyde, at de studerende i løbet af uddannelsen kan arbejde med folkeskolens obligatoriske emner. Det betyder, at uddannelsesstederne har pligt til at udbyde et sådant kursus, men det er valgfrit om de studerende ønsker at deltage. Kurset tilrettelægges forskelligt og udbydes på forskellige årgange alt efter det enkelte uddannelsessted. Kurset har blandt andet til formål, at den studerende opøver kompetencer til at tilrettelægge undervisning vedrørende seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier. Endvidere skal der arbejdes med overvejelser om, hvordan ansvaret for undervisningen inden for sundhed,seksualitet og familiekundskab bliver varetaget gennem hele skoleforløbet fra 1. til 9. klassetrin, og hvordan dialogen med forældrene herom kan gribes an. På en del læreruddannelsessteder tilrettelægges seksualundervisningen i samarbejde med Sex & Samfund, der tilbyder undervisere til forløb i såvel læreruddannelsen som til forløb henvendt til konkrete folkeskoler. I læreruddannelsen indgår hvert år faste praktikforløb, hvor de studerende blandt andet har mulighed for at afprøve teori i praksis. I forbindelse med sådanne praktikforløb kan det overvejes, om praktikanterne, hvis de har gennemført kurset i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, kan bidrage med nye perspektiver til brug for organisering og tilrettelæggelse af seksualundervisningen for den konkrete praktikklasse. Professionshøjskolerne tilbyder at tilrettelægge særlige kursusforløb til kommuner og skoler eller andre, der måtte ønske at rekvirere sådanne kurser. I den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse udbydes følgende moduler på 5 ECTSpoint 23, som er relevante i en seksualundervisningskontekst: 1. Indsatsområder, strategier og implementering af sundhedsfremme og forebyggelse 2. Levevilkår og livsstil som indikator for sundhed 3. Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til en udvalgt gruppe. I forbindelse med Uge Sex, der er Sex & Samfunds årlige, landsdækkende kampagne, arrangerer flere Centre for Undervisningsmidler (CFU) et kortere kursus, typisk af en eftermiddags varighed. Et sådant kursus har primært til formål at præsentere de forskellige materialer og oplæg for lærerne, som kan sættes i spil i forbindelse med Uge Sex-kampagnen. 23 ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. 17

18 4. Eksempler på god praksis Der er i samfundet et generelt øget fokus på en forebyggende sundhedsindsats, og i forlængelse af arbejdet med sundhedspolitikker på kommunalt niveau er der flere steder i landet iværksat en række interessante initiativer, der er med til at styrke folkeskolens seksualundervisning. Vejen Kommune Læseplan for sundhedsundervisningen Vejen Kommune har udarbejdet materialet Inspiration til læseplan for sundhed. Materialet blev udarbejdet på foranledning af flere af kommunens lærere, der ønskede et inspirerende og vejledende input til brug for planlægningen af sundhedsundervisningen på de enkelte skoler. Lærernes ønske blev fremsat i forbindelse med projekt Sundhedsaktiv Skole, der kørte i Vejen Kommune i perioden fra 2007 til 2010, og som blandt andet havde til formål, at skolerne prioriterede og implementerede sundhedsundervisningen. Inspiration til læseplan for sundhed tager afsæt i de nationalt bindende trin- og slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og indeholder blandt andet en konkret læseplan fra 0. til 8. klassetrin med tilhørende henvisninger til blandt andet aktiviteter og tilgængelige materialer i kommunen. For yderligere oplysninger om materialet Inspiration til læseplan for sundhed henvises til Vejen Kommune. Københavns Kommune Fokus på udskolingen Københavns Kommune har etableret et samarbejde med Sex & Samfund om et supplerende seksualundervisningsforløb til kommunens klasser, der finansieres gennem bevillinger fra Folkesundhed København og organiseres i et samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Desuden har lærerne i Københavns Kommunes to gange årligt mulighed for at deltage i et kursus vedrørende Sex & Samfunds supplerende seksualundervisningstilbud, ligesom lærerne gennem Børne- og Ungdomsforvaltningen får tilbudt kurser i forbindelse med den årlig tilbagevendende Uge Sex -kampagne. Sex & Samfunds tilbud til skoleklasserne består af et totimers undervisningsforløb, mens klassens sædvanlige lærer ikke er til stede. Sex & Samfunds ung til yngre - undervisere er i gennemsnit 25 år. De er studerende fra sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser, de er særligt uddannede og modtager løbende efteruddannelse og supervision inden for området. Underviserne fra Sex & Samfund drøfter forløbet med klassens lærer både før og efter besøget og giver en skriftlig tilbagemelding om de gennemgåede temaer under forløbet. Lærerne får desuden tilsendt materialer til brug i forberedelsen og efterbehandlingen af undervisningen, så der bygges bro mellem lærerens egen undervisning og besøget hos Sex & Samfund. Formålet med disse supplerende undervisningsforløb er at skabe et åbent og reflekterende læringsrum, hvor der lægges vægt på dialog, og hvor de unges individuelle og fælles refleksioner, meningsdannelse og stillingtagen er omdrejningspunktet. Undervisningsforløbet er tilpasset det konkrete klassetrin og Fælles Mål. Derudover inddrages klassens egne ønsker til indhold vedrørende blandt andet sex, forskellige former for seksualitet, pubertet, følelser, kropsidealer, pornografi m.m. For yderligere oplysninger om samarbejdet mellem Sex & Samfund og Københavns Kommune henvises til Folkesundhed København. 18

19 Holstebro Kommune Projekt seksuel sundhed for børn og unge Holstebro Kommune fik i 2009 knap en million kroner af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler til et treårigt projekt, med henblik på at kvalitetssikre seksualundervisningen på kommunens skoler. Baggrunden var blandt andet, at sundhedsplejersker oplevede, at den seksualundervisning, der blev givet på kommunens folke-, friog efterskoler, var af varierende kvalitet. Desuden mente lærerne ikke, at de havde den fornødne tid eller besad de rette kompetencer til at varetage seksualundervisningen på tilfredsstillende vis. Det resulterede i projektet Seksuel sundhed for børn og unge i Holstebro Kommune gennem kvalitetssikring af seksualundervisning. Hovedformålet er, at alle elever uanset skoleform modtager seksualundervisning i overensstemmelse med Fælles Mål. Projektet omfatter blandt andet, at en til to lærere fra alle kommunens skoler sammen med seks sundhedsplejersker uddannes som kompetencepersoner. Dette uddannelsesforløb er tilrettelagt som kursusdage med undervisere fra organisationen Sex & Samfund. Derudover udvikler kommunen i samarbejde med kompetencepersonerne og eksterne konsulenter en kommunal læseplan for seksualundervisning, som alle undervisere i kommunen skal tilrettelægge deres seksualundervisning med baggrund i. Læseplanens temaer, indhold og mål for de enkelte klassetrin gælder for alle skoler. Forslagene til fag, aktiviteter og henvisninger er derimod udelukkende inspiration til underviserens planlægning. Projektet i Holstebro Kommune har desuden fokus på en kvalificeret seksualundervisning i forhold til unge med anden etnisk baggrund end dansk samt børn og unge i specialklasser og specialskoler. For yderligere oplysninger om projektet i Holstebro henvises til Børn og Unge, Sundhedsplejen i Holstebro Kommune. 19

20 Bilag 1 Ekspertgruppens sammensætning Følgende medlemmer har repræsenteret ekspertgruppen ved afslutning af kommissoriet. Ministeriet for Børn og Undervisning Kontorchef Pernille Halberg Salamon (indtil den 1. marts 2011 Lone Folmer Berthelsen). Pædagogisk konsulent Dorthe Alvang (Tidligere) fagkonsulent Jesper Lykkegaard Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Akademisk medarbejder Niels Sandø Kommunernes Landsforening Konsulent Jan Bjergskov Larsen Skolelederne Viceinspektør Lis Spang-Thomsen Danske Skoleelever (Tidligere) formand Troels Boldt Rømer Danmarks Lærerforening Konsulent Ulla Maria Mortensen Landsorganisationen Skole og Forældre Formand Benedikte Ask Skotte Professionshøjskolerne Uddannelseschef Kirsten Balle Folkesundhed Aarhus Cand.psych. Vibeke Thorup KOSMOS Videncenter for Kost, Motion og Sundhed Chefkonsulent Karsten Sørensen Sex & Samfund National projektmedarbejder Line Anne Roien Center for Sex & Sundhed Administrativ medarbejder Dickson Rajanayagam 20

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere