NY INTERESSE FOR MYSTICISME. Af Alice A. Bailey. Artikel i BEACON, febr. 1938, genoptrykt april (Oversættelse: Ebba Larsen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY INTERESSE FOR MYSTICISME. Af Alice A. Bailey. Artikel i BEACON, febr. 1938, genoptrykt april 2007. (Oversættelse: Ebba Larsen)"

Transkript

1 NY INTERESSE FOR MYSTICISME Af Alice A. Bailey Artikel i BEACON, febr. 1938, genoptrykt april 2007 (Oversættelse: Ebba Larsen) Menneskets mørke perioder med et tydeligt fravær af åndelig tænkning har trods alt givet impuls til, at interessen for de højere virkeligheder på ny vokser frem, og det betyder, at det åndelige i mennesket er på vej frem, samt at menneskets indre er forblevet uændret på trods af de skiftende fysiske begivenheder på overfladen. Den store interesse, der i denne tid er for at leve et åndeligt liv, er i sig selv et af vor tids mere håbefulde tegn. Til trods for den kendsgerning, at den teoretiske og teologiske form for religion ikke længere virker tiltrækkende, og til trods for den udbredte modstand mod den rituelle kirkelige religion, så har der aldrig før været en så omfattende interesse for de åndelige retninger som nu. Perioder med empirisk forståelse er brudt frem i et større omfang. Et stadigt større antal mænd og kvinder overalt tror ikke længere på kirkernes autoritative bestemmelser og accepterer heller ikke uden videre kravene i de forskellige teologier. De stræber målbevidst efter at få kendskab til det indre mystiske liv og efter at forstå karakteren af den identitet, som vi kalder sjælen, samt efter personligt at nå frem til, hvad der er sandt, og hvad der er usandt i de populære og accepterede trosretninger. Naiv accept af påtvungne dogmer erstattes i vor tid af undersøgelser og forskning. En guddommelig selvbestemmelse, der er baseret på, at vi erkender vores enhed med det livsvæsen, hvori vi lever, bevæger os og har vor væren, har nu fortrængt den naive godtroenhed og overtro. Tidens tegn indikerer en ny interesse for og holdning til det mystiske og til på ny at søge de anerkendte åndelige værdier og de gamle og grundlæggende holdepunkter. Verdens indstilling er moden til en fornyelse af en levende tro og religion, der vil blive baseret på personlig viden og ikke på erklæringer og fortolkninger af andres tanker, fordi andres tanker, uanset de er gamle

2 eller nutidige, nødvendigvis og uundgåeligt er lige så begrænsede som ens egne. Dr. Rufus Jones gør opmærksom på denne kendsgerning med ord, der bør citeres og studeres. Han siger... en udbredt interesse for det mystiske er altid et tegn på, at menneskets sjæl protesterer kraftigt imod, at nogle organiserede systemer trænger ind i dets liv for det truer med at efterlade meget begrænsede muligheder og områder til dens eget frie initiativ og spontane skabende aktivitet. Derfor er det et krav at tro på, at sjælen har visse medfødte rettigheder og kapaciteter, sit eget aktivitetsområde, der skal respekteres og holdes helligt. Nogle gange er det mystiske område blevet anvendt af menneskets ånd til at protestere mod de hårde læresætninger, og andre gange til at gøre oprør mod gejstligheden. (Citat fra The Philosophic Basics of Mysticism af T.H.Hughes) I de mørke tider med tilsyneladende mangel på åndelig interesse er den nuværende åbenbare interesse for de højere realiteter en uvurderlig garanti for, at den menneskelige ånd er ved at udvikle sig, og at virkeligheden er forblevet uændret bag begivenhedernes skiftende fysiske overflade. I denne tid er det nødvendigt at udsende et klart og tydeligt budskab - det er mystikerens og den videndes opgave at sende det ud. Det, mystikeren kan give os, er en erkendelse af, at Gud eksisterer, samt en righoldig fortolkning af Hans egenskaber. Med disse forklarende ord gør dr. Jones os opmærksom på det arbejde, som mystikerne hele tiden udfører indenfor det åndelige område. (Pathways to The Reality of God af Rufus Jones). Sandheden vil træde frem på ny, som fugl Fønix, i menneskets erfaringsfelt. Det vil blive en sandhed, der opfattes og erfares individuelt, og ikke en sandhed, der lader sig påtvinge af autoriteter og gammel tradition. For sandheden er, som Bernhard Shaw har sagt, det, du ved på grund af erfaring, er sandt, og det, du føler i din sjæl, er sandt. En sådan fornyelse af menneskehedens åndelige liv er en tilbagevendende og cyklisk begivenhed. Den kan være emotionel eller intellektuel med en karakter, der tjener til at føre menneskehedens subjektive liv ind i en ny og bedre erfaringsfase. Ligeledes vil den kunne giver den impuls, som sikrer gennemførsel af visse ændringer samt nyfortolkninger af de mere materielle og videnskabelige meninger, der løber parallelt med det åndelige indhold, Dette har stor betydning på indeværende

3 tidspunkt, hvor en bevægelse med et bedre grundlag og en mere universel opfattelse meget hurtigt er ved at organisere sig. Mysterierne har igen overtaget den centrale position på scenen. En af årsagerne til denne kendsgerning er, at menneskene i denne tid er mere integrerede som personer og mere intelligent organiserede end nogen sinde tidligere i menneskehedens historie. Dette skyldes hovedsageligt den generelle indsats på uddannelsesområdet, der med tiden er accepteret og har fået et frigørende resultat i så stor en udstrækning, at det er nået helt ind til de menneskemasser, der hidtil har været analfabeter og uvidende. På grund af denne individualiserende indsats og menneskehedens spørgende livssyn, er det ikke kun de store moderne ideologier, der kan finde et frugtbart område for deres arbejde. Man kan også begynde at se den nye mysticismes og den nye verdensreligions struktur tone frem i menneskenes bevidsthed. Manden på gaden er ved at udvikle sig til filosof, og dette er tegn på, at han er begyndt at forbinde årsag og virkning og bestræbe sig på at forstå betydningen af de hændelser, der kan sætte ham i stand til i fremtiden at handle mere klogt, at tænke mere klart og at få større gavn af erfaringerne. Dette er stort set et resultat af lidelser, af smerter og af den omfattende økonomiske tilstand. Det kan også skyldes menneskets egen medfødte mystiske natur, der i alle stressende situationer følger den mindste modstands vej. Denne vej er vejen til Gud, for mennesket er instinktivt Gud-orienteret. Menneskeheden er ved at vinde terræn, og dette terræn er sundt. I den tidligere citerede bog siger forfatteren også, at der i mysticismen er en solid kerne af filosofisk tænkning så vel som en grundlæggende religiøs erfaring. Den indeholder en bestemt teori om viden, en særlig medfødt evne for ikke at tale om dens stringente etik der skaber et specielt og fast filosofisk grundlag. (The Philosophic Basics of Mysticism af T. H. Hughes). Alle forfattere og undervisere har det problem i dag, at de må finde på nye metoder til forklaring af de grundlæggende sandheder, og til at præsentere de ældgamle formler og regler for at leve et åndeligt liv, der kan føre mennesket videre til det næste stadium i dets åndelige udvikling. De gamle sandheder kan derved blive til nye

4 lærdomme og vibrere med nyt og friskt liv. Der er skrevet mange bøger om emnet Discipelskabets Vej. De problemer, der skal løses på den universelle vej, er gentagelser fra Discipelskabets vej. Derfor vil det kun være hensigtsmæssigt, at analysere de vanskeligheder, man kommer til at stå overfor, når man betræder den, hvis anvendelsesmulighederne kan blive generelle, praktisk anvendelige og affattet på en måde, så de imødekommer behovet hos nutidens studerende. Omfanget af hele målet skal studeres, og det tidløse aspekt af den vej, der fører tilbage til Gud, skal beskrives. I løbet af de sidste få århundreder har vi igen og igen fået at vide, at vi kom i eksistens for at lære, hvordan man kan modstå at få en snert af djævelen i kroppen. Dette har bevirket, at de af Vestens aspiranter, der ønsker at leve et åndeligt liv i tanken, har spurgt: Skal den vej, som jeg føler mig kaldet til at betræde, nødvendigvis være belagt med fortvivlelse, selvfornægtelse og mismod, og indeholder en lang række prøvelser og tester, der ledsages af lidelser? De skal have en indstilling, der demonstrerer udholdenhed, indtil det tidspunkt (håbet er den drivende kraft til at fortsætte), hvor de på mirakuløs og forunderlig vis formår at bryde igennem til en ønskværdig verden i fred, uden synd og med rigeligt af alt. Alle vanskeligheder vil være forsvundet, legemet vil ikke længere lide, og djævelen vil aldrig mere få adgang. Således fremstilles den lykkelige fremtid for de mennesker, der ydmygt underkaster sig Skaberens uransagelige hensigt. Et grundigt studium kan sætte os i stand til at opnå en anden holdning og frigøre os til at opleve glæde på vejen og frihed til at tjene - der er således mere end tilstrækkelig kompensation for de midlertidige tab og øjeblikkelige prøvelser, der vil teste den lavere natur. En af de større åbenbaringer, som menneskeheden næsten umotiveret oplevede i løbet af de sidste århundreder, var, at vores bevidsthed langsomt fik kendskab til vores egen iboende essentielle guddommelighed. Menneskene er i færd med at opdage, at de i sandhed er skabt i Guds billede, og at de er ét med deres Fader i Himlen. Også i dag foregår der omfattende studier af de formål og planer, der findes bag Guds skabende arbejde set ud fra både videnskabelig og religiøse synsvinkler, hvilket fører til definitive forandringer i menneskets holdning til livet som helhed. Det er denne udviklingsplan, der er ved at blive åbenbaret, både for det enkelte menneske og for hele menneskeheden. Vi er ved at få et synteseskabende og fuldkomment billede af

5 sjælens fremskridt fra uvidenhed til visdom, fra materielle begær til åndelig stræben og fra den vordende menneskeheds blindhed til den sande vision, som de, der kan se Gud, beretter om. Menneskene har nået et punkt, hvor et intelligent samarbejde med sjælens hensigt erstatter de blinde bestræbelser og kampe, og hvor menneskesønnen kan fortsætte på vejen med ansigtet vendt mod det lys, der udstråler en glæde fra dem, der har viden. Udviklingsmæssigt kan vi betragte menneskeheden som en helhed, der har nået aspirantstadiet, og vi kan også betragte den som en race, som nu går ind på forberedelsesvejen, der også er renselsesvejen. I dag er menneskene intelligente, og de søger ihærdigt en vej ud af det nuværende pres, idet de lærer at koordinere deres evner og kapaciteter mentale, følelsesmæssige og fysiske - i et forsøg på at hæve sig op over alt det, der hidtil har holdt dem nede. Dette stadium er hidtil kommet til udtryk hos de mere fremskredne mennesketyper, men aldrig før har det været hele den menneskelige familie, der samlet har nærmet sig denne tilstand. Her ligger underet fra det, vi tidligere opnåede, og her ligger underet i nutidens muligheder. Vi skal lære lektierne om ligevægt, uselviskhed og sejr over begærnaturen, før vi kan gå gennem den portal, der fører til indvielsens bjerg. Langsomt og smertefuldt lærer vi lektien om, at konkurrence og selvisk opfattelse må nedbrydes, og at alt til det separate lavere selv ikke er en del af en guddoms mission. Vi opfatter os selv som enkeltpersoner kun for at opdage, at individualismen må ofres på intelligent måde for at opnå det bedste for gruppen, Vi lærer også, at personlig grådighed ikke hører hjemme i en aspirants liv, som søger frihed fra den altid tilbagevendende cyklus i tilværelsen, og som konstant korsfæstes på korset af stof og form. De karakteristiske problemer for mennesket, der er fordybet i formlivet og er underkastet stoffets regler, er frygt, individuel konkurrence og grådighed. Disse temaer må erstattes af åndelig overbevisning, samarbejde, gruppebevidsthed og uselviskhed. Det er sådanne lektioner, livet tilbyder os. Dette er også historien om den kosmiske Kristus, der blev korsfæstet på himlens faste kors i skabelsens begyndelse. Dette er historien om den historiske Kristus, som vi kan læse om i evangelierne, og som fandt sted for to tusinde år siden i Palæstina, hvor den

6 astrologiske sol gik ind i Fiskenes tegn, der er tegnet for en Verdensfrelser. Dette er historien om ethvert menneske, der er korsfæstet på stoffets og tilværelsens kors og efterhånden opdager, at det i sandhed er en inkarneret guddom. Gud inkarneret i stof! Sådan er historien om solsystemet, om vores planet, og om ethvert menneske. Når vi ser op på den stjerneklare himmel over os, så ser vi dette store drama som et evigt billede. Dette er historien, der er blevet fortalt igen og igen til gavn for menneskeheden. Utallige gange ned gennem tidsaldrene er lærere, mystikere og frelsere trådt frem for at vise, at guddommelighed er en kendsgerning, og for at tale om den vej, vi må gå, og for at føre menneskene op på et nyt og højere niveau. Ovennævnte kendsgerning er åbent anerkendt af forfattere i dag, og en af dem har hævdet, at jo længere tilbage vi går i historien om mysterie-religionen, jo mere imponeres vi over den enhed i tro og doktrin, der åbenbares i alle væsentlige retninger, (Mysticism in Catholism, af H.E.M. Stutfield), mens Dean Inge siger, at vi vil opdage, at den bagved liggende substans, der kan betragtes som en essens af mysticismen, som var en religionstype, er helt ensartet. (Christian Mysticism, af Dean Inge). Der kan skrives meget mere om at bevise sandheden i disse udtalelser, men det falder udenfor rammerne af herværende artikel. Der er dog en kendsgerning, der træder frem med overraskende klarhed for de mennesker, der studerer disse gamle historier og sporer dem tilbage til mystiske traditioner. Det gælder kendsgerningen om den ubrudte kontinuitet i kæden af mystikere og kendere af Gud ned gennem tidsaldrene samt ensartetheden i deres liv, deres udtalelser, deres visioner og deres vidnesbyrd. Det er ikke muligt at modbevise, at denne åndelige tradition er en kendsgerning. Enhver tidsperiode, enhver race og ethvert land har skabt mystik i så høj grad, at man kan opdele verdens tænkende mennesker i to grupper: De, der accepterer en mystisk indstilling og de, der benægter den. Denne tydelige meningsforskel omtales af en forsker med følgende ord: I historien om religion eller mere præcist i historien om den kristne religion siges det, at ethvert religiøst menneske enten er mystiker eller anti-mystiker. For den ene gruppe er mysticisme den højeste form for religion det højst opnåelige i sjælens søgen efter Gud; målet for alle åndeligt søgende mennesker; den mest virkelige og

7 tilfredsstillende oplevelse i menneskets indre og dybttænkende liv, for her er det nået frem til sjælens hjemsted. For den anden gruppe er mystikerne omtrent det samme som dæmonisk besættelse; en åndelig vildfarelse, en afstandtagen; et søvngængeri, et resultat af seksuel perversion eller illusion; en instinktiv emotion, der farer vild i et overmål af åndeligt storhedsvanvid; selvpålagt tomhed, der fører til sindssyge; et giftigt kendetegn for en religion, der er fremmed for Kristendommen. (Philosophic Basics of Mysticisme af T.H.Hughes). I dag udføres undersøgelserne og den videnskabelige forskning af forskere, og et mindre studium af sammenlignelig religion har fastslået, at mystikere ikke kan klassificeres i den antagonistiske kategori, for der findes mange, hvis liv bærer vidnesbyrd om en anvendelig og intelligent dømmekraft langt over gennemsnittet, og der har altid i alle tidsaldre og menneskeheder været frelsere. En østerlandsk forfatter siger, den række symboler, der prøver at frigøre menneskenes tanker fra al egoisme og relativitet vil altid forekomme. Vi står tilbage med en profetisk vision om genopstandelse, et håb om en messias, der siger: uanset hvornår og hvor de onde kræfter kommer frem og står i vejen for det gode, så vil jeg reinkarnere for at bekæmpe det. (The Theory art of Mysticism af dr. Mukerjee). Målet for alle mystiske bestræbelser er at opnå enhed enhed med Gud, med sjælen, med sine omgivelser, og frem for alt med sine medmennesker. Målet for evolutionsprocessen, hvad angår relation til menneskeheden og til menneskets nuværende opfattelse af den, er, at der for mennesket sker en ændring i bevidstheden, så det i stedet for at bruge ord som Jeg Mig og Mine siger Du, Dig og Dine. Når mennesket begynder at få en intens følelse af sin egen individualitet, og af, at det som person er unikt, så gør det fremskridt og når til det punkt, hvor det øger sine skridt, og derved identificerer det sig bevidst med den store helhed. Om dette siger Gerald Heard med disse skarpe ord: Vores opgave i samarbejde med livets og Universets hensigt er at handle og tænke således, at vi til stadighed bliver vidende om vores ydre individualitet det vil sige det daglige liv, der forener os med alle væsener, med alt liv og med Universet. (The Morality, af Gerald Heard).

8 Menneskene er begyndt at lære, hvordan de skal inkludere naturriget under det menneskelige bevidsthedstrin det har været en stor og forbløffende oplevelse for dem alle at måtte erkende, at det måske er den guddommelige hensigt. Mennesket har allerede gjort store fremskridt i sin forståelse af og indsigt i det naturrige, der blev udviklet tidligere end menneskeheden. Studerer man den relation, der blev udviklet mellem dyre-, plante- og menneskeriget, kan man let se det. Blandt andet kan man nævne de utallige organisationer og bøger, der beskæftiger sig med dyrevelfærd, eller man kan studere de konklusioner, der er fremsat af videnskabsmænd, som den nu afdøde dr. Bose fra Indien og Luther Burbank fra Californien. At det drejer sig om en tæt og virkningsfuld relation er beskrevet af professor Haldane i en bog med titlen Human Affaires. Alle samfundsformer, der er større end f.eks. stammers familier på få dusin, repræsenterer et forsøg, der er gennemført i de sidste ti tusinde år. Hvordan har dette været muligt? Den primære årsag har været, at menneskenes samfund voksede til også at kunne inkludere planter og dyr i husholdningerne denne kvantitative ændring førte til en kvalitativ ændring i menneskenes indbyrdes relationer. I virkeligheden var det på denne måde et samfund, hvor det var nødvendigt at have en overordnet organisation over familien eller over en mindre stamme. Samfund kan defineres som menneskets reaktion på den tiltagende befolkningstæthed, der begyndte i neolitisk tid med husholdninger Et samfund baseret på landbrug kan ikke undgå en høj kompleksitetsgrad. Human Affaires af proffessor Haldane). Man kan se den samme tendens i den individuelle bevidstheds udvikling til gruppebevidsthed i et samfund, sådan som det skabes i Herkules Arbejder, der medfører gradvis ændring og højnelse af motiver samt en ændring i livets aktiviteter. På den anden side har mystikerne altid hævdet, at de har opnået en form for erkendelse, der har sat dem i stand til at fungere i et nyt naturrige og i en ny dimension, og at være fortrolig med sådanne kategorier, så man kan kalde dem overmennesker. Således står der vidnesbyrd til rådighed til at bevise menneskets kapacitet til at inkludere og få gavn af de livsformer, fænomener og erfaringer, der både er overmenneskelige og overmennesker.

9 Denne spaltning i to dele vil til sidst blive samlet til en helhed igen af mennesket og af de livsformer, der lever længere nede på evolutionsstigen, og af de livsvæsener, der befinder sig højere oppe på den samme stige. Vi befinder os på vejen til syntese. Det er sådanne kløfter, spalter og opdelinger, som nutidens psykolog og mystiker opfatter som måske det største problem i vor tid, og der anvendes megen tid til forskning og debat om personlighedsspaltning. Et studium i praktisk esoterik åbenbarer, at sådanne spaltninger må man imødekomme og forvente, og at ethvert menneske står overfor problemet med at bygge bro og skabe syntese i visse aspekter af dets natur. Menneskeheden som helhed har et lignende problem i relation til andre verdener for væren, som den er omgivet af. Menneskets største problem er, at det består af to mennesker, og skal skabe ét nyt menneske det er det problem, som Kristus løste på den mest dramatiske måde. Det er den største mystiske erfaring i vor tid, og den må man påtage sig den helt bevidst. Forskellen mellem den højere og den lavere natur, mellem sjæl og legeme, og mellem hjerne og hjerte, er en forskel, der kræver forståelse, rigtig holdning og systematisk arbejde for at kunne skabe den nødvendige syntese. Historien om mennesket er blevet en historie om spaltning, opdelinger og forskelligheder. Men i dag er mennesket klar over, at det er nødvendigt at ændre alle disse problemer. Dette er beskrevet tydeligt af mr. Channing Pearee med følgende ord: De største radikale problemer for vor tids religion er den tilsyneladende uforenelige kontrast mellem den historiske Jesus og troen på Kristus; det største radikale problem for vor tids liv er opdelingen mellem hjerne og hjerte. Ved roden er disse problemer i virkeligheden kun ét problem. Den historiske Jesus er sådan, som man af mentale og videnskabelige grunde tænker. Troen på Kristus er det, som hjertet og følelserne opfatter. Og han tilføjer: I vor tid er spaltning i stadig højere grad en spaltning i det indre, men vi kender mest til den, der ikke berører os selv. Vor tids mennesker føler sig bi-visuelle, bi-mentale, bi-seksuelle og endog mellem hjerne og hjerte opstår der dybe kløfter. Vi er vidende

10 om, at menneskene værner om sin egen indre psyke, den dybe og stridslystne natur hos realisten og esoterikeren, individualisten og kollektivisten, romantikeren og klassikeren, protestanten og katolikken, profeten og præsten, puritaneren og hedningen, mandens og kvindens natur mellem det, som mennesket kan konsumere uden et homogent ægteskab. Her findes roden til menneskehedens problemer: Tankeret og følelser, hjerne og hjerte og måske endnu mere grundlæggende sjæl og legeme. Det er en sammensmeltning af disse opdelinger til en enhed, der finder sted som et resultat af mystiske oplevelser og livserfaringer. Plotinus sidste ord er en bekræftelse på denne mystiske indstilling. Han sagde: Jeg stræber efter at få den Gud, der er i mit indre til at harmonisere med den Gud, der er i Universet. Sådan er den store mystiske stræben, og det er den tanke, der skal fastholdes i menneskenes tænkning i dag med stor understregning. Der kommer en periode i ethvert intelligent menneskes liv, hvor det vågner op og erkender sine egne medfødte åndelige muligheder og opdager, at det selv er ved at blive en mystiker med mystiker tendenser og en dybere åndelig stræben. Det bliver klar over, at det er sandsynligt, at der findes et aspekt i dets indre, der er det sande selv, og det begynder at skelne mellem dette selv og ikke-selvet. Således sker der en gradvis ændring af menneskets fokusering fra det mystiske til det åndelige og virkelige. Da, men først da, kan mennesket fremsige og forstå den allerældste bøn: Før mig fra mørket til lyset, det uvirkelige til det virkelige, fra død til udødelighed. Der findes en mystisk vej, en universel vej, som mennesket skal betræde sammen med sine medmennesker; mystikerne har ned gennem tidsaldrene bragt vidnesbyrd om vejen sammen med tusinde andre, der har opdaget den og givet dens regler videre til os.

11 Detaljerne kan være forskellige, og fortolkningerne er ikke altid enslydende, men der er kun én vej, og målet er det samme. Menneskene er ikke ensartede, men forskellige. Deres baggrund og tradition ændres fra tidsalder til tidsalder, deres livssyn kan være farvet af nationale sympatier, religiøse teorier og nedarvede racemæssige tendenser; deres terminologi kan medvirke til at forårsage grundlæggende forskelle. Men alt dette er flygtige overgangsfænomener. Mystikerne er én gruppe til trods for alle forskelle, og de danner en bro, som menneskeheden kan benytte til den store overgang fra den materielle nutid til en åndelig fremtid. Dette er beskrevet meget smukt i følgende afsnit, der er værd at studere indgående: Den mystiske holdning har den bredest mulige elasticitet. Forskelle i de mystiske intuitioner er et resultat af forskelle i menneskenes selv-udfoldelse. Derefter kommer der en unik og universel erkendelse af, at det konkrete er det universelle og omvendte, og at vores afgrænsende sans og det diskursive intellekt er ansvarligt for, at man opfatter dem som adskilte. Ved at søge øjeblikket i evigheden, og evigheden i øjeblikket, dråben i havet og havet i dråben for at citere fra Gangaram, en uvidende bengalsk mystiker et teologisk og mytologisk harmløst citat så søger mystikeren intet mere og intet mindre end at opbygge en holdbar bro over kløften mellem logik og liv, mellem erfaring og viden. (Theory and Art of Mysticism af Mukerjee). -o-o-o-o-o-o-o-o-o- Her, link til The Beacon Magazine: Nedenstående citat er fra "Den gamle Kommentar", der efter sigende findes i mestrenes arkiver. Den Gamle Kommentar

12 Den lærde kender sandheden. Alt bliver ham åbenbaret. Omgivet af sine bøger og skjult i tankens verden graver han som en muldvarp og finder sin vej ind i mørket, hvor han opnår kendskab til de naturlige tings verden. Hans øje er lukket. Hans øjne er vidt åbne. Han dvæler inde i sin verden i dyb tilfredshed. Detalje efter detalje trænger ind i hans tankeverden. Han gemmer klumpen af verdens viden, som et egern gemmer sine nødder. Lagerbygningen er nu tilstrækkeligt fyldt. Pludselig stiger en stige ned, for gartneren passer sin tankes have og ødelægger dermed sindets veje. Ødelæggelse kommer og ødelægger hurtigt sindets lagerhal, det trygge skjul. Sommerlyset trænger ind, og sindets mørke kroge oplyses. Kun lyset bliver tilbage, og det kan ikke anvendes. Øjnene er blindede, og det ene øje ser endnu ikke. Langsomt må visdommens øje åbnes. Langsomt må kærligheden til det sande, det smukke og det gode trænge ind i de mørke verdslige vindinger. Langsomt må lysets fakkel, den rettes ild brænde fortidens indsamlede kostbarheder og derved frembringe deres grundlæggende nytte. De syv veje for lys vil vende den studerende væk fra alt det, der blev opbevaret, og han fandt det og anvendte det til at finde vejen til Visdommens Hal, der er bygget på en bakke og ikke dybt under jorden. Kun det åbnede øje kan finde den vej. o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Vejen med tjeneste. Belinda Baird.

Vejen med tjeneste. Belinda Baird. 1 Vejen med tjeneste Belinda Baird www.visdomsnettet.dk 2 Vejen med tjeneste Af Belinda Baird Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Problemet er, at et rigtigt tjenestearbejde ganske enkelt er for

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del

Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Af Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Det seksuelle princip

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk 1 MANTRAER & INVOKATIONER Et mantra er en lyd, et ord eller en sætning med en dybere betydning. Det siges før, under eller efter meditationen - lydløst, højt eller det kan intoneres som en sang. 2 DEN

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Gandhi - en frontløber

Gandhi - en frontløber 1 Gandhi - en frontløber John March www.visdomsnettet.dk 2 Gandhi - en frontløber Af John March Fra The Beacon (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Forfatteren bruger betegnelsen forerunner

Læs mere

JOMFRUENS TEGN Integration af sjæl og personlighed

JOMFRUENS TEGN Integration af sjæl og personlighed 1 JOMFRUENS TEGN Integration af sjæl og personlighed Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 JOMFRUENS TEGN Integration af sjæl og personlighed Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba Larsen) Nøgleordet for Jomfruens

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk 1 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Af Djwhal Khul Fra Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne (Redigeret

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk

Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk 1 Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk 2 Hvorfor frygte DØDEN? (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Frygt eller glæde? De fleste mennesker frygter døden. Den mest grundlæggende årsag

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium

VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium 1 VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba Larsen) Påsken afholdes ved fuldmånen

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn En sædemand gik ud for at så. Markusevangeliet kapitel 4. Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor

Læs mere

Invokation & Evokation

Invokation & Evokation 1 Invokation & Evokation Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Invokation & Evokation Af Alice A. Bailey Fra Problems of Humanity (Oversat og redigeret af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Opgaven,

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk 1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere