"En. ? ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid nskabelige litlerdur, s Il Hedoft: I{inisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""En. ? ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid nskabelige litlerdur, s Il Hedoft: I{inisk"

Transkript

1 Tuoues fum,tnnrruur Men;ecnn ET BÆsT - MEN MAN EANGER Fokus Fra incest til pædofili Seksuelle overgreb mod børn har gennem årene været er meget følelsesladet emfle, hidtil med et dominerende fokus på seksuelle overgreb i familien (incest). Selv om iflcest fortsar opleves som frygreligr, er der efrerhånden så meget kendskab tll incest-iamilien. at incest virker knap så fremmedartet mere. Seksuelle overgreb mod børn i institurioner opleves som gtænseoverskridende på en ny måde: Overgreb mod børn i offentlige, prolessionelle rum gør detvanskeligtat identilicere, hvem aktører, Med seksuelle overgreb i samfunders offentlige institutioner for børn (og unge) kastes vi endnu en gang ud i det fremmedes uvished og dyb usikkerhed. \.i rystes i vores grundvold. Mange er vantro Mange andre kan næsten tkke bære at beskæftige sig med det. Den bergrthed, deropleves, kan \.'ære en god opmærksomhedsskaber, hjælpe os til ar fokusere Men på hr,ad og hvordan? Så meget, vi har troet på, står pludselig for fald 'overskrift idsb's I/,/ rg,te ved et inlerview m d chelcn for Rigspoli ets Rejschotd, Bent Ni lsen for noglc år siden 86 ET MENNESIG' Til nød har vi måske kunnet erkende, at sådan noget kunne foregå i hemmelighed bag hiemmets fire vægge. Nu skalvi pludselig komme overens med, ar det kan foregå i detoffendige, omsorgsprofessionelle rum lige for næsen afos eller bag om ryggen på os. Og endda med mennesker i hovedrollen, som (vi troede) hayde børns omsorg øverst på dagsordenen. Hvad er det for nogle mennesker, der kan finde på det og be. nytte den professionelle omsorgssituation som dække for egne, a&igende sekuelle behov? Psykologisk og socialt er sådan en ny fokuseriflgsproces, som det danske samfund nu er i gang med omkring sek uelle over' greb iinstiruriooet uhyrekompleks. Dereretstykkevej fraberørt' hed, følelsesreaktioner og opmærksomhed til nøgternhed og sag_ lighed Her skal ieg begrænse mig til at beskrive nogle forhotd og træk ved den pædofile krænker og lovovertræder' Hvad er pædofili? En første afgrænsntng: adfærd Den videnskabelige titteratur': siden 1960'erne fremviser nogen rzriation i beskdvelseroe af, hvad pædofili er, hvis ikke der ligeftem opgives atdefinere pædolili Hertoflr Iinder ikke de forskelli' ge definitioner heh tilfredsstillende Han mener dog, det i prak_ risk henseende ikke er så vankelist at afgøre, hvad man vil kalde pædofili, og foreslår derfor, at man bruger denne definitiofl: pædofil er en person (oftest, måske altid en mand), der især "En føler sig tiltrukker a-t personer, der aldemmæssigt befinder sig i perioden før, under og/eller lise efter puberteten Den pædofile Iinder sin egentlige sexuelle rilfredsstillelse i forhold til børn og unge i denne aldersgruppe, idet der erstore individuelle variatio' ner med hensyn til, hvilken aldersgruppe, der er den foretrukne Det er karakteristisk, at i og med den un8e bliver fuidt udviklet i legemlig henseende forringes hans sexuelle tiltrækning for den pædolile"? ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid nskabelige litlerdur, s Il Hedoft: I{inisk sexologi, sidc , Munkgmrd 1987 ' P tlenolr Klinhkse\ologi, sidc 100.Ilunl$8rrld Ir)8'. E7

2 Denne defifiition kan tiene som en førsre afgrænsning a4 hvad pædofili er for noget. I forhold til heteroseksualiter og homoselxiualitet kan pædofili karekeriseres ved dels. et.endret sebsualobiekt, nemlig børn, dels. ohe også, et.endrct seksualal!ål dvs. ar den seksuelle aktlviret ikke stiler mod seksuel forløsning i samleje Perversioner og fofbrydelse Der er mange forskellige seksuelle aå,igelser eller pervegioner. Nogle berører slet ikke andre mennesker, fordi de erganske priva, te og ikke leves ud i forhold til andre mennesker, yoksne som børn. lens-jøtgen Jens-. ørgen, 45 åt, aal benoist til bebanz tng lra ps?kiater på gund af Han bøude aldr-tg uterct i situattofler med bør'n, som på nogen måde hunne opfafies som seksuelt gftpnseouefskridende eller krlminelle. Han aar et ensomt mertneske udefi relationer tll andre, haode udbreclte mifldreuærdsføielser og opleuede sig ikke som en god nok mand. Han baude aldng baft et seksuelt forbold tll et andet jreunaldrende menneske. Jens-Jørgen baade siden pubel.teten baft seksuelle fantasier, sorn bart lejløedsuist onanerede til- GenstandeneJor bans seksuellefatutasler bcude altid uæret clrenge på åx Først baade han troet, at ban t)ar honoseksuel, builket uar meget sa.ert for bam at se i øjrlene. Sorn ålene gik, fik ban stadig stør7e hxaler med sine fantasiel, Iordl ban opledede alem (og sin seksuelle trang som ufioralske ogforkefie. I lange peio.ler afsit lit lar ban su.ert følelsesfilassigt folpint af kampen,nod sine indle Hart søgte nu behandling lor at blioe kastreret i et båb om at bltue af med sin pæclofili. Nogle perversioner involyerer andre mennesker, typisk i enighed Og accept mellem voksne parte. Andre perwersioners udleven anses for anstødelig og kan stbffes. Der gælder & blotieri, lureri Detre kapitel drejer sig overordnet om er lille bjørne af per, versionernes vetd,et De pelue6ioner, som består i en ulooltg 88 fortn for adjærd, sådafl. at deres udførelse gør dem til blilat!: nelle barullinger. I dette hjørne skal vi beskæftige os med et endnu mindre hiør,ne,,nemlig: De perue6io.el sorn består i en ulouligfonnfor adf.pftl operfor bøm. sådan al deres udlørelse gør defi lil kri minelle band.linger. Seksualitet og personlighed seksualitetens placering i personligh den For at forstå de psykologiske forhold i pædofili må mao forstå seksualitetens udvikling, placering og fuoktion i den menneske. lige personlighed i det hele tagec. Ellers kommer pædofile mennesker nemt til at fremstå som ubegribelige. At opfatte seksualiteten som en tmog eller drift, der er isoleret fra et menneskes personlighed i øvrigt, indeholder en forestilling om, at seksualiteten ville udfolde sig naturligt, hvis den ellers fik lov at passe sig selv Men sådan er virkelisheden jo ikkel Menne' sket vokser ikke op i et gnidningsfrit socialt tomrum under pala_ disiske tilstande uden påvirkninger, begrænsninger, normer, sår og skrammer Dererderimod tale om, at seksualiteten og de sellsuelle behovs 'udseende' eller udtryk fra fødslen bliver til i et komplekst udvik' lingsfortøb i samspilmed omverdenen på baggrund afen mængde medfødre egenskaber. Den mindste del af formningsprocessen udgøres af den direkte sekualopdmgelse, som 6<,du må ikke pille!", osv Illustrationen på næste side forsøg r at vise, at et menneskes personlighed eller karakter dannes med baggrund i nogle basale erfaringsområder og at seksualiteten er tæt sammenhængende med, hvad man i ø\,'rigt erfor et menoeske: Se ksualiteten er både en. funktion af personligbeden og hat Juflktioner for personlig' Den store cirkel illustrerer personlisheden For overskuelig_ hedens slryld er det væsentlige i karakterdannelsen reduceret til tre erfaringsområder (de tre ryndt optrukne områder)r!iremstillingen r lerer r overvejende cunter Schmidlr»llnr,llun, Den, Dck Tiderne Skifter S ossi Cunl r Schmid l:,llvm skcte dcr mcd sek unlilel n?., Hans Reilz l

3 . Behovshistorien. Relationshistorien. Kønsidentitetshisrorien. Seksualiteren er tegnet som et område, der bl.a. består aj dele af de rre \.'æsentlige erfaringsområder eller,hisrorier. Hvert enkelt menneskes psykologiske tilblivelseshistoric er enestå, ende, fordi vores erfaringer er særegne for os hver især, påvores (medfødte, sociale og psykologiske) baggrund. Hvert enkelr rnenneskes historie er snævert forbuodet med særlige andre mennesker, en særlig familie(situation), som er en del af en sædig social, kulturel og geo$afisk sammenhæng - og er derfor unik. Karakter og seksualit t De erfaringer, vi således fra starteo af livecsør os med vores be' hov, relationer til andre mennesker og vores (køn )identitet, formerpå afgørende vis vores personlighed og vores karakter. Denne formniog er ikke kun et indre anlissende i den enkelte, der ud' vikler sig af egen krali. Den er et resultat afet samspil med omverdenen - i tegningen vist ved at de tre område'cirkler rækker ud over individet. Et menneskes erfaringer med behov og behovstilfredstillelse (først egne, siden andres) slår si8 ned i seksualiteten, fordi også seksualiteten er et behov. Erfaringerne med relationer ril andre mennesker slår sig ned i seksualiteten, fordi seksualiteten fuldbyrdes i forhold til andre mennesker. Erfaringerne som kønsræsen (mandlighed og kvindelighed) slår sig ned i seksualiteren, fordi seksualitet er noget, man gør som mand eller kvinde. Hvad v det sige? De tre store erfaringsomrldet: Bebou, lelatio' ner og kønsidentitet udgør også hovedhjølnestene for forståel' sen aj børns omsorgssituation, som i disse år har stor opmærk_ somhed.6 Behovser{aringer: Det spædbarn, der får sine forskellige behov tilfredss tillet relevant, regetmæssi8t og pålidelist, udvikler en fundamental tillid til, at det nok skal få, hvad det har behov for. Det spædbarn, der oplever alvorlige svist med hens)'n til dæk' ningen afcentrale behovudvikler en basal følelse afmangel, usikkerhed, angst for svigt, angst for at forblive utilfredsstillet Relationserfarifl8er: De tidlige relationer er af8ørende for, om vi i udgangspunktet bliver sikre eller usikre i vores forhold til andre mennesker. Hvis vi er usikre, bliver det $'ært at Sive og mod' rrorskellig biologhke påvirkninger auer dc i losterlilstanden krn ptunke Uvelefterfødsleo, ft kå:l moder ns indlageh af medicin r, narkoriske stofi r cll r rlkohol 8ffe rysisk hmdicrps, lrbstinenssymplomer suer lrtrll alkoholsyndronr hos spæde 6 Den interesserede læser henvises lil f.eks [ffi ftll6nr ontsorsssligl sr llle ansvar' llans Reitzel

4 tage intimirct og nærhed, man tør ikke involvere sig med andre, fordi enhver tæt relation truer med at gentage de gamle skuffende erfaringer Kønsidentitet: Den er ikke bundet til rr'åditionelle kønsrolleforestillinger. Man kan sagtens!ære 'altemativ' i sin udfyldelse af kønsrollen og alligevel føle sig sikker i sin identitet. Derimod handler det om, hvorvidt den samkønnede forældre efbarnet kan bruges til at idenrilicere sig med og hvorvidt den modsatkønnede forældre accepterer barnets kønstilhørsforhold. Der,»ttlige opdragelse generelt, også med hensyn til seksuali' tet, betyder formentlig langt mindre for barnets senere udvikling og seksualiret, end den følelsesmæssige opdragelse, det følclsesm.essige klitna De tidlige erfaringer er ikke skæbne eller determinisme påden måde, at der dermed er lagt en fikseret vej, der ikke kan fraviges. De tidlige erfaringer i den spæde alder er et fø6te grundlag for oplevelsesmåder afsig selv l verden. Ethvert menneske vil i løbet aflivet gøre sigyderligere erfaringer, der kan korrigere, komplertere, modificere eller bekræfre tidlige erfaringer I seksualiteten ligger nøglen til det enkelte menneskes historie om dets behov (dri[ier), relationer og (køns)identiter begraver. Personlige seksuelle præferencer, tilbøjelighedet aversione! seksuel adfærd, seksuel fantasrvirksomhed, seksualpartnervalg og måder at få kontakt med andre på og perversioner hænger intimt sammen med personligheden i øyrigt. Seksualiteten udtrykker ob tjener personligheden på lesenrlige måder i fofm af fornyede erfaringer med behovstilfredsstillelse, inrimitet, rryghed, kropskontakt, bekræft else osv Sekualiteten er er destillat af basale erfaringer. Man kan også sige, ^t seksualiteten bliuer kerflen i personligbedery fordi nogle centrale, basclle erfainger krydser I seksltøliteten. jjmindeligvis forløberden karakrerdannende udviklingsproces sådan, at personligheden - trods de eksistentielle krænkelser alle må lide - er nogenlunde velintegreret og afbalanceret og at seksualiteten ikke får overdimensionerede fu nktioner for personligheden. De grundlæggende psykologiske processer, der gælder for ud- viklingen afmenneskers personlighed og seksualitet i almenhed, gæider med nogle væsentlise forskelle også for udviklingen af personligheden og seksualiteten hos mennesker, der begår sek' sua.lkriminalitet mod børn, 6( pædofile. Forskellene består bl a. i, at nog.le af de centrale, basale erfarin_ ger, disse mennesker tidlist har giort sig, har forstyrret personlis' hedsudviklingen og dermed seksualiteten, så seksualiteten har Iiletdenfunktion for personligheden at dække over Srundlæ8gen' de skadel mangler, konflikter eller forstyrrelser. Hvad er pædoffli? PædoBIt - en kode for personughedsproblernatlkker I enhver seksuel peryersion har den perverse knpqls en komdetu' satorisk funktion for pelsonlisbeden. Det vil sige, impulsen har envigtigfunktionforandre, mere grundlæggende ogproblemati' ske dele af personligheden, som ikke handler om seksualitet Billedligt talt kan det måske udrrykkes sådan, at perversionen fungerer som er farvestrålende plaster på en såret/skadet person' lighed. Det er mere fornøjeligt at se på, end såret selv. Plasteret er et forsøg på at hele sfu, som personligheden har Iidt - en form for reparat ion af personlishedsskader. Når mennesker med perversioner psykologisk set kommer ud af balance, har udleven af peflersionen en støbllisetende elfekt ved - i det mindste for en tid - at genoprette den psykologiske ligevægt. Et perverst seksuelt syfiptom ka]n opstå ad mange folskellise,ejie i personligheden og kan have nafigfokiige funhtioner Jot personligheden. Udleven afen perversion giver et indblik i basale problematikker hos et menneske- Men det perverse symptom hos en person fremstår som et åornp lekst ko.let fofsøg på at løse disse problemarikker Mokningen af kode-nøglen til en dybere forståelse er det, der kan ske i psykologisk behandling Helt centralt i det perverse symptom er anvendelsen afseåsøalisering1. ' Den følsende tremslillingrclerererovervejendc SprjngerV rlag trl[. Sdr0rsch elal rlerversion als strajtat, 92 93

5 Den seksualisering, derfifldersted i perversionen, har en stabilisereflde funktion for personligheden ved at lette andre *keseksuelle områder af personligheden for tryk, ft mod angst eller kaos, Seksualiseringen cr et forsvar mod truende oplevelser Pædofile i mpulser er ^ltsa er psykologisk forsuan mod atdre forhold i personligheden, som truer et menneskes oplevelse afar!ære intakt Variationer Man kan få det indtryk, at perversioner er noget temmelig ensartet noget, hvis man ser på de ydre mønstre, som kendetegner seksuelt afuigende adfærd, som foi blotteri (exhibitionisme), lureri eller kiggeri (voyeurisme) og pædofili Den samme ydre adfærd hos forskellige pædolile viser tilbage til etl stor riation af kombinationsmuligheder i pædofiles indre psykologiske velden Nogle forskere mener, at perversionen er en form for skueplrd.s, ht/ot reelt opleuede ban ndomstraumer geflskatbes og aed deres genspillen bemesrles. Selv om man ikke kan alvise, at dette nogle gange er tilfældet, er denne forctåelse næppe tilstrækkelig. En generel erfarin8 omkring udviklingshistorien hos menneskef der begår sekualkriminaliter er, at de har været udsat for mange former for svigt: Omsorgssvigt, psykiske rraumer, fysisk vold, adskillelse fta forældre, forældrcs død, institutionsanbringelse, seksuelt misbrug osv Heri synes de ikke at adskille sig væ' sentligt fra andre, som begår andre former for kriminalitet. Så hvorfor nogle begår netop seksualkriminalitet kan ikke forklares tilstrækkelibt med disse baggruodsforhold. Desuden forldarer det hellerikke, hvorfor nogle med sxmme Oehstende) baggrund ikke begår kriminalltet, endsige seksu, krlminalitet. Forståelsen skal formentlig søges på et andet plan Det emotionelle klima under opvækste[ har formentlig en større berydnins Det følelsesmæssige klima er kraftigt bidragende til anlæggelsen af depsjl/kologlske spor eller mørsrre, som den nkeltes forarbeidninger på indre og ydre betingelser har sat sig, og som verden opleves med Dvs der er flere forskellige måder, en perversion kanvære forankret i personlighedsstrukturen, og perversionen kan spille mange forskellige roller for personligheden. I hvert fald tre forhold ervlgtige foratforståden enkelte pædofile som et menneske, der har udviklet en (til tider) forbudt sek' sualitet:. srlrken af den pædofile impuls,. impulsens afgrænsning i personligheden og. hvorvidt den pædofile impuls er i overensstemmelse med den pædofiles eget normsystem eller ej. S).rnptomets st,.rke Blandt seksualkriminelle må man regne med, at kun en forsvin_ dende litle del har udviklet en virkelis sekuel perversion på den måde, at der er tale om en stabil, indre struktur, der resulterer i en konsrant seksuelt aliigende holdning Nogle af disse er pædo_ file. Sporadisk opdukken LaÆ 27-årige Lars benuistes af pqlkiater på gturd af,pslkiske proble' mer med I forbindelse fied ouernatninq bos et l)enne' par b.lude han ofi natten lået ljtst til at be1'øre kønsotqanerne hos parrets to sønner på 8 og 10 år- Han qib inrl til dcm, nens de sou ogfilldførte sttforebauende straks efter uar banmeget skafifuld, sin egen handlins, baude aldrig tidligere bajt Lars tog zlet n.este morgen op medfor.pl' drene, som ualgte ikke 4t politianmelde Lars I tiden uidere fren haude.lrengenes nloder meget uanskeligt ued at om4ås ldrs, mens facleren til$lneladende godt kutne ac' ceptere bafi. Drengene lod sig beller ikhe rnærke r.ed noget, fien Lars fiente b.,n haude tilføjet dem skade, og ban kunne ikhe komme ouerens med det skete. Derfor søqte ban beband' ling. Lars kom fta et uelstillet hiem med Sode som n mmer tre af 3 søskenele De to tpldte uar piger, ban selu tuoget af en gfterr\øler I bjemmet uar ban giuet ouerbesklttet, klørede siole og udclannelse go.lt, og han haude altid balt aøeide På trocls af at bdn uar en køn, ung spottsttuenet mand med et uin' clende utesen, bøude btln kun baft få kcercsterelationer til huin' 94 95

6 I det Han uar I øutigt seksuelt orienteret mod uoksne kuindet En m.ånecl Jør sin gftenseouerskridende bandling uar et 3-årigt k eresteforbold alsluttet på kærestens initiøtiu. Det udere bebandlingsforløb,ned lars uiste, at afslutningen af kæresteforboldet bau.le kastet harn ud i en følelsesm.zssig k 'tse, ban selu t første omgdng ikhe ane.le eksistensen og d)/bden al Først dq ban baude fotetaget sig noget sehsuelt gftenseouerskridefiae, skamfuldt og prouokerende "uågnede ban op" og be&marc at båndterc sin Dirkelige situatton. h afde ste temøer bang samrnen med bat-nalommens ouerbeslqtttelse og at ban egentlig aldrig baxde lået sig skilt fra,noderen. Kæresten baudefungeret sork etu morfor bam. Da Iorbolrtet stoppede opleuede ban sig,belt alene i uerclefi", og søgte tilbage,ii en fonnjor bebot)stirredsstillelse i en tidliqere liussituation, b.ar ban baude opleuet stot trlgbed- Efter nogle år kontaktede Lørs,nig, fol at fort.e e buordan det uar gået bam. Siden uores koktakt baude ban ørbejdet uidere fied at bliue en uoksetu og sebstcendig man.l. Hans lelation tll for.eldrene baude ændret stg: Mo.leren og ban ar bleaet "Itgeuær.lige., og den altid arbejdende fat baode ban "Ior første gang fået et lorbold til". L4rs baude aldrig efterfølgende bafr fantøsier eller lyst tll fioget seksuelt med clrenge og baude efterfølgende opleuet, at ban tar bleuet mere tilstedeutereflde i slt liu. Han indgik tuu i et parlorbold til en kuinde, Iluor ban opleuede dem 'lige, men Iorskellige". Nogle perverse impulser bryder kun frem sporadisk eller en en, kelt gang i en persons liv Deres opdukken erkæder sammen med en aktuel problematik eller konflikr, eller en særligr kridsk livssituation Impulsen mærkes ikke efter, at krisen er overstået, heller ikke på fantasiplanet Mange menneske! som begår seksuelle overgreb p5,bøtl, gøt det kun 6n gang i deres Iiv Vanligvis forstås mennesker med så. dan et enkeltstående impulsgennembrud ikke som pædofile, selv om mekanismen bag ved kan være peflers-pædofil. I langt størstedelen af seksualkriminelle handlinger er forbrydelsen udtryk for, at den perverse impuls dukker op sporadisk eller er mere hyppigt tilbagevendende og kun gør det i besremte 96 situationer eller kritiske livsfaser. Det er hos disse grupper, man rrpisk ser personer med også almindelig voksen seksuel orienterrn8. Tilbagevendende løsningsmønster eller opdukken Kristi.an I<ristian på 38 år baqde så at sige leuet bele sit aoksne lia rned p.edofil seksuel aktiuitet. I pt epubefieten, år ganmel, bab de ban baft seksuelle lege,necl jædfialdrende drenge i Jor'rn af gensldig masturbation Gennen pubefieten haude dette forts.1t, og bøn ha.tde I en periode oueruejet, om ban uar bo oseksuel. Kristiøn baude dog ba-ft l?st til at uære s.7nfien TnedpiSer og uærct i flere fofiold til pigex I beqyndelsen odleaede bøn siq oftest forclsket og det seksuellefungercde også godt. Men efter et stykke tidfølte ban, clt han ikke slog til og at ba.n i det bele taget ikke kutune leue op til de kra4 pigerne stillede. Når ban i et forbold opleuede sig stresset på denne nåde, fik ban Jantasier om sex tned drenqe føt ellet i Pubelteten. For ikke at a.ete Dlgen uto, fik lran forholdet til at opbørc. DereJter opsøqte ban tlpisk.lrenge på 12 til 15 år i suønmehaller og andre lignende steder, buor ban.l?rkede gensidig nasturbation med dem Kristic4n baude egentlig aldrig selu opleuet siq som p.edofil. Den sidste uerllnde fofialte ban orn sin periocllshe traflg, og bun baude foreslået bam at opsøge bøssemiaøet for at fr.nde ud al om ban aar bøsse- Eftel nogen rid gjorde ban op med sig selu, at ban ikke lraude ltst til uohsne men at bans llst rettede slg,r1od.trenge og voksne kuiflder Han søgte derfor bebandling,iordi bøtl lkke kunne forlige det med sit selubillede og sin fiotal at uere p.edofil. Hos nogle mennesker Senaktiveres det perverse mønster merc regelmæssigt og bryder rgennem i fantasier og impulser, når in_ dre stress og l,.risesituationer opstår Der ff på en måde tale om, at der perverse plaster ikke kan holde sammen på og hele det underliggende sår, som springer op igen. Det er nødveldigl at sætte nlt plaster på - det er nødvendigt at genta8e den Perverse handling. Mange blottere og pædofile vil være at finde i denne Sruppe. 97

7 Permanent tilstedeværelse Eskil Eskil r ente selu, ban uar pædofil. Gennem sit 45-årlge lid baade bøn leuet en noget ornskiftelig tilu.erelse. Han tar født på landet sotu tuutnner to af to, sidcn 8-åls4lderen a.pret på skiftende institutioner 17 åt gammel uar ban rejst til Købenbaan, baor ban baude boet samme sted merc erul et par år. Kontøkten med forældrene baule altid uærct dårlig, og ban baude ikhe holltakt med sin 3 år.eldre søster. Flere gange haude batl forsøgt at uddanne sig, foru:li ban mente, at batu»sagtens kunne bliue til noget", men baude aldrig f.trdiæjort nogel økonomisk ba ode ban klaret sig aed bistøndbj.elp og løst aøejdø På grund af sin seksuelle orientering uar det "ikke nullqt at baue fast arbqde.. Eskil baude siden institutionstiden baft mange seksaellejorbold til drenge. Følst siden - sorn ban selu bleu celdre - uar ban,landet på" at baue seksuelle forbold med drenge på 9-12 år Hdn baude nogle få gange forsøgt sehsuelle forbold fied jceunaldreflde, uoksne krinder, nen baude buer gatug Jundet dem "besuærhge og kræuende" I nere end 20 år bøude ban leuet sådan, at ban kørte rundt i busser og,og og gik rundt på banegårde Jor at finde "drenge, sorn baude brug for onsorg". Wge Eskil kunne ban se det på drengenes blik. Ofte tog det lang titl at bliue gode oenner med. 'en dreng. og ofte blet rclatlonen ikke til fiere. Eskil baude et skema, ban gikfrem efter: Følst I nael.beden af drcngen, "Dlse Jlaget", siden tale til bam på afstand, derefter mifidske afstanden I dette uat Eskil t eget opmcerksom på dretgefis reaktioner - uiste drengen afu.erge eller frytgt, bakkede Eskil url med det san ne. "Jeg er jo ikke ude på sotn Eskil sagde Når kontakten uar etablerel aftalte Eskil med dren- Ben at mødes igen sarnne sred. Når det skete bød Eskil på en is, sodauand og lignende Følst senere tilbød Eskil at gå andre offentlige steder ben, huor der uat aktiuiteter, der kunne interessere drenge. S le.lortalte Eshil om sine egne computerspil bjemme. Oftest indbød drengen sig selu. Eshil sørged.e ahid for at der ihke skulle opstå mis- 'uise sit ansigt. i dtengens bjem, "så fors tåelser.. 98 Når dlengen uar hommet i Eskils bjem nogle gange, kunne det bliue sent og Eskil kunne foteslå, dt drengen sou på sofaerl. Under drengens leg med computeren rørte Eshil nogle gar8e drcfigen " AæIdlgt. på skulderen ellet ryggen, siden gal) han ham,nassage Når drcngetu haude souet flere gange på sofaen, Joreslog Eskil, at drengen kunne ligse i sengen, fordi det lar mere bebageligt. I løbet afnatten sou Eskil ofte ikke, fordi bans bånd 'tilf.eldiqt" kom til at røte drengen Med årene baude Eskil uduiklet et alkobolforbrug på den rnåde, at ban - når drengen oar i bans blen - dlak 4-5 øi 'Jot at kunne soae" Det gik dog aldrig efter planen, for Eskil h nne beskriue, buordan ban altid fik bejtige seksuelle tanker og b)st, når han baude drukhel I starten onanerede Eskil i søryen med drengen r,ed siden af sig. Når drengen 'uågnede', higgede ban på, ind.til Eskllforeslog drefleen at røre eller selu at blit)e berørt seksuelt Eskil forklarede, at nåt forbok:let uat konmet så aidt, uøt der opstået enfortroligbed melleru bam og dtengen, som uar 'et sxerkt bårul" og Eskil opleuede sig "bel". Der uar aldig tale om samleje På et tidspunkt folsuandt drenqen ud af Eskils lio, fordi drengenfik dtulre interesser ellerfordi drengen blel) Doksen. oeeskil kunne begøde fotfra igen Kun et fåral afsåkaldt pædofile har sandsynligvis en stabil og afri' gende trang på den måde, at seksuelle ønsker og fanrasier ikke, eller kun i lille grad, opleves uden pervent og afoigende indhold. Nfu perverse impulser er sl hyppige, har det pervene symptorn giott sig uajbrengrgr, og man kan ikke finde forbindelser til kriser, som udløser symptomet. En så massiv tilstedeværclse af perverse symptomer er en egentlig perversion. Den er efier alt at dømme siælden, men når den konstateres, er der rypisk tale om pædofile eller blottere. Lettere grader af symptom-tilstedeværelse kan være meger socialt og følelsesmæssigt generende og problematiske. Den egent' Iige perversion kan være reelt socialt inveliderende, fordi personens hele tanke'og følelsesliv er oplaget afde perverse impulser, så der ikke er overskud til meget andet 99

8 Ffemadskrldende udviklinger Hlppigt er styrken afperversionen ganske stabil. Stabiliseringen ved hiælp afdet perverse symptom kan tzere succesfuld, upålidelig elle flæppe hjælpe overhovede.. Åfhængigt af styrken i den underliggende angst, konflikrens eller problematikkens alvor og personlighedsdelektens udstrækning, kan perversionen som fors rsadfærd vise sig merc eller mindre succesfuld og have længere' eller korterevarende effekt. I nogle tilfælde medfører den riruelle udleven ikke en tilstrækkelig stabilisering og lertelse, så de seksuelle behoy og fantasier forekommer stadigt hyppigere og gennemtrænger stadigflere områder af pefionens liv Med et billede kan det udrrykkes på den måde, at det anvendte plaster *ke er kmfrigr nok ril at holde på såret i personligheden, så såret springer op ogbliverendnu større. I en fremadskridende udvikling opleves de afvigende seksuelle behov stadigt mere påtrængende med en følelse 4 ar de ikke kan (nodstås. Løsningen for en person i denne siruarion kan være ar gentage den samme pervege handling stadigtoftere eller afivende en mere påtræn8ende (ofte grovere) adfærd, som i højere grad fører ril Iettclse af der underliggende tryk i personligheden, 6( hyis ople' velsen afet føle sig magtfuld er vigtig. Den konkrere vei afhænger af den individuelle problematik Når der sker en progressiv udvikling er det tegn på, ar den lettelse det perverse symptom givet er ut strækkelig og der indre pres stiger Perversionens rolle i personlighedsstfukturen En anden vigtig målestok er, hvor meget det perverse sj,nptom ryider, dvs hvor vidr der er afgrænset og kan isoleres eller ej fra ikke-perverse elementer i personlighedsstrukturen. Når symptomet på den måde er isoleret, optræder det næsten som en form for fremmedlegeme i personligheden, uanset det har en lettende funktion. Nedenstående illustrationer kan beskrive det afgrænsede perverse symptom i personlisheden Hvis man forestiller i8, man står i ndkanten og kig8er ud over havet, er perver ionen en 'ø' som en lille priklangt ude i horisonten Der er masser afplads og handlemutigheder uden om øen, som kun fylder ganske lidt i horisodten. Mindre afgræhset Hvor der er tale om en noget alvorligere og mere omfattende persor ighedsforslyrrelse, kan den pædofile bryde sammen (el' ler true med ar bryde sammen) i akutte kriser. Risikoen for en mere aggressiv 08 eventuel voldelig seksualforbrydelse ø8es i en sådan situation. Afgrænset Det pædolile symprom er afgrænset og følger et fast ritual. Symptomet står ofte i skarp kontrast ril resten afden sociale personlighed og adskilt fra den. I den sammenhængkan det perverse symptom bedst forstås som en reparativ udspillen af problemer i per' sonlisheden, der kan beskrives

9 I{arI bø og adsk berø etp6t pq)klsk,nerc uligeuægtig, baxde rea4eret på mindrc foranledninger med større aggression, fr i trafihken En morgen uar ban stået op og haude følt sig ued at eksplodere. Han tot sil bil ob kørte øfsterl. på et ti.lspunkt baude en anden bilist d?ttet ad bam, og KarI u/tr udskcelclende og truende kørt uidere. Et sted pøsserede ban en drcng, der c )kle,le på cj.tkelstien ued et klatområde. Karl standsede lidt l.engerefremme og steg ud af bilen. Da drengeft kona ben til Karl, rea Karl drengen af qtklen og slebte ham fied itud i buskaclset, hdor ban under trusler om at siå bam, forsøbte anah. Det l?kkedes ikke, og Karl puttede s und. ElL bil standsede op ued cykelstien og Karl stak af Få timer senere bleu KarI anboldt. Ikke afgtænset Der er nu tale om, ar den perverse ø &lder hele eller næsten hele horisonten Her er der tale om en fuldt etableret, stabil Perversi' on, som man kun!'anskeligt eller ikke kan se har en reparations_ funktion for definerbare huller i per onligheden Perversionen har en Sennemgribende funktionved at holde sammen på person' lighedsstrukturen og gennemcrzenger mere eller mindre alle om_ råder af personligheden Den pædofiles forhold til stur pædofiit Accept Nogle pædofile accepterer deres PædofiIe trang, integrerer den i deres selvbillede og ser den alt i alt i et positi!'t lys. I kølvandet på accepten ses ofte retfærdiggørelser afpædofile forhold og intellektualiserende argumenter. Ikke.acc pt De fleste mennesker, der be8år seksuelle overgreb mod børn, har srert ved at acceptere deres a6/igende handlinber Maioriteten ;f dem, der forgriber sig seksuelt på børn, reage' rer med skam, slvldfølelser og afigst på deres overgreb De ser deres seksuelle impulser over for børn i et negattu'r lys og kafi ikke integrere dem i Aeres selvbillede oftest lider de på grund a-[ tilstedeværelsen af impulserne Perversionen opleves typisk som noget fremmed for dem, som noget fremmed der tvinger sig på, som en art sygdom der ram' mer dem, Disse mennesker har en moral på linje med de fleste andre mennesker, dvs at de kan skehe mellem godt og skidt, rigtigt og forkert som forhold, de selv føler som en del af deres indre vær' disystem. Derfor kan de såmænd godt benytte sig afefterrationa' liseringet bordorklaringer og lignende, når de bliver anholdt el' lerstarter terapi. Sådanne forhold er oftesrbåret af skam og angst Mellemr gning Så vidr beskrevet er pædofili mange ring, har mange udformninger, har mange grader. Nærmest som ved harmonikaspil kan den pædofile impuls have

10 m-egen eller lidt srtrke, afhængigt af hvor sroft pres man sætter på harmonikaens blæsebælg. impulsen fylder i perso * :ud rylder den meget' Og endelig kan man sige, at man kan have er forhold til, om mafl synes melodien er passende dl lejligheden, dvs. om melodien følger ens normer. Karakteristisk for den perverse seksuali_ tec, også den pædofile, er ofre:. En stereotyp og ritualiseret adfærd, som følger et fastlagr psykologisk manuskripr. ft bliver kønsmodenr.. Åt den seksuelle adfærd ofte er præger af regressive træk, dvs. er præger af ridlige problematikker og løsninger.. At den orgasriske rilfredssriltelse (,sisk og psykisk) kun opnfu under ganske besremte omstændigheder Der er altså tale om en rigid form for seksualiter og emotionaliter, som mangler fleksibilitet og improvisationsmulighed, og derfor er sårhar HYad betyder pædofilien? Ptoblemområdei i personligheden Ved en nøje forsråelse af den pædofiles livshisrorie og udyikling er det muligt at begribe den dybere betldfling af pædofilien, dvs. personlighedens gru ndlæggende problematikkel forstyff else eller konflikter. Dvs. der er muligt at forstå, hvilke reparationsfunktioner en særlig pædofil handling har for personligheden. Nedenfor opridses nogle \æsentlige områder, der synes at gå igen. ofrest vil der være tale om, at flere områder er involveret på 6n gang med varierende!ægt. Forstrrelser i haodltg identitet Forsryrrelserne kan udspille sig på forskellis måde Demonstra[ion afmaskulinitet kan forstås som et forsøg på at genopretre følelsen af mandlighed ved at installere følelsen af potens og ma8t. væ entligt bygser symptomet på en ustabil og usikker mandlig kønsidentiter, en usikkerhed om at!'æle en 8od nok eller rigtig nok mand. Undgåelse af maskulinitet handler _ modsat demon trationen afmaskulinitet - om at sek ualitet på et indre plan forbindes med aggression, farlighed og ødelæ88else. Baggrunden er ofte, at den Pædofile er vokset op uden til' strækkelig mulished for identifikation med en far' else aftriumfogkan forslås som en r tidtigere oplevede krænkelser, slå tilbage. Det gælder seldølselig klarr, hvor egendigvold er til stede Men samme berydning kan gemme sig i mere symbolske trusler, som & ved blotieri. og i pædofile handlinger. Forstyrtelser I ud*'ikllngen af selv-opleyel en Åt føle sig imporent (overfor verd en), ubetydelig og værdiløs kan i symptomet vendes på hovedet ved hjælp afen ovemrrdering af den seksuelle potens og den magt, den seksuelle potens forbin' des med. Mao kan sige, at den pædofile handling demonstrerer omnipotens Relatlonsptoblemer Der er ikke udviklet er basal uafhængishedsfølelse, som 8ør det I Se også P Herloh: (inisk Sexologi, side 264, Munkgmrd problem 10,

11 Det pædofile symprom kan ft fungere som trøsr og som en måde at gøre sig uafhængig af en omverden, som forventes at skuffe. Pædofilien fungerer som erstarning for den intimitet, der ik-ke er opnåelig med andre mennesker. Der kafi også \.'ære tale om, at den pædofile handling med et barn er en form for op$ldelse afden pædofiles eget ønske. Basal personllghed og 'pædofili' Såvidt er pædofili grundlæggende beskrevet som et sekuelt afvigende, indre etableret rræk med er ændret seksualobjekt og sek, sualmål (i forhold til homo- og hereroseksualirer) og med vigrige kompensatoriske funktioner for en personlighed med nogle ba, sale problemområder. For at forstå seksuelle overgreb mod børn i den rette sociale og personlighedsmæssige sammenhæng må man medtænke også ei menneskes basale personlighedsrype. Et seksuet overgreb på er barn er nemlig ikke nødvendigvis udtryk for, at overgriberen er pædofil Hvis den krænkende er psykisk udviklingshæmrdet, kan overgrebet være begrundet i retarderingens udviklingsstandsning, i personens manglende inrellektuelle formåen og følelsesmæssige uudviklerhed på grund af organiske faktorer Dvs. at overgrebet stort ser svarer til en form for seksuel aktivitet, der afspejler den udviklingshæmmedes menrale alder. Der er altså lkke tale om pædofili i psykologisk forstand Behandlingsmæssigt vil man rypisk pædagogisk søge at lære den udviklingshæmmede at indrette den seksuelle tyst og aktivi, tet i passende sociale rammer, Hvis den kræ[kende er psykotisk, vil overgrebet ofte kunne forstås som et udtryk for deo psykotiskes urealisriske virkelighedsoplevelse og forvredne forestillingsverden. Når psykosen er væk, forsvinder også trangen til at forgribe sig på børn Behandlingsmæssigt vil man i førsre omgang søge at dæmpe eller eliminere psykosen, ft med medicinsk behaodling. Selv om en person er psykisk udviklingshæmmer eller psykotisk, kan personen imidlertid godt rere pædofil. I så fald må den behandlingsmæssige indsats selvfølgelig have flere facetter eller spille på flere rangenter. 106 Som ieg har beskrevet pædofili i det foransdende må pædofili opfattes som en grundlæggende personlishedsproblematik ' en egentlig personlighedsforstyrrelse. Der er altså ikke tale om en seksuel orientering på lin,e med hetero- og homoseksualitet. Soclal sammenhæng og socialt ansvaf Det er ikke spørgsmålet, om pædofile seksuelle overgreb kan ses eller bør ses i en social sammenhæng - de å4r en social sammenhæng Pædofile seksuelle overgreb foregår ikke i et kulturelt, so' cialt og psykologisk tomrum. Hvis seksualitet generelt har en dyb social sammenhæng og udvikles i et indmr samspil med den omgivende verden, gælder derte i ikke mindre grad for pædofili BI a. sætter de grundlæggende forhold, at mennesker moralsk og følelsesmæssigt finder pædofiie sek uelle forhold upassende, anstødelige og forkerte, og at straffeloven kriminaliserer voksnes seksuelle forhold med børn, en social ramme for pædofili, som er anderledes end for hetero' og homoseksuelle relationer' Pædofili er et samfundsmæssigt ansvar, bl a. På den måde, at pædofile voksne har været børn, der på Srund afderes vilkår (so' ciale, psykolo8iske og medfødre) blev forsryrret i deres personlig_ hedsudvikling. Pædolili er et samfundsmæssi8r ansva! fordi vores samfund stadig byder opvoksende mennesker (børn) utilstrækketise vilkår og producerer personlighedsforstyrrelser og sek uelle afigelser. Det medfører subjektivt oplevede lidelser og vanskeligheder hos pædofile og påfører i pædofile forhold børo lidelser og lanske' ligheder. Pædofili ervanskeligt at håndtere for samfundet lsær når Pæ_ dofili ikke alene er adfærdsmæssigt og Psykologisk afoigende, men ossri kriminelt og belastende involverer børn Når pefferse handlinger bliver kriminelle handlin8er, døm' mes de snarere end de forctås, og der er som regel insen wivl om nødvendigheden af, at symptomet skal 0ernes og samfundet sik_ res mod yderligere overgreb. Det fører ofte til forkortede måder at anskue problemet på Sikrings'og straffeperspektlvet kommer Iet til atdominere over forebyggelsesperspektrvet Kmv om ft skærpede straffe og medi- 107

12 cinsk kastration hindrer kun hverenkelt dømte seksualkriminelle i at begå noget nyr, så længe straffesanktionen opretholdes. Den skærpede sanktion i sig selver ikke et godt middel til at ændre n minelle, så de ikke begår nye overgreb. Dels må samfundet op, bygge yiden og kunnen, som kan anvendes i forebyggetse ai at yngre mennesker bliver førstegangskriminelle Der er ikke et reelt eksisterende alternativ til behandling og social intervention over for forhold, som forstyrrer bg,rns sg unges personlighedsudvikling. Og behandling nyrrer! Med -et reeh forebyggelsesarbejde overfor krænkerne forebygges også nye ofre. Min egen erfaring og internationale unders;- gelser viser nemlig, at mere end 50% afdc voksne krænkere har begået deres førsre seksualkriminaliter eller hafr s\..ært afi,igende seksuel adfærd før deres fyldte 18 år. Den yngsre erkendre seksuelle krænket jeg har kendskab ril, var 11 år. Litteratuf Hammerbrink, Thomas (1994): The Perverted sexual Criminal - a Collective Projection Screen ln t Nordisk Sexologi ' 195. Hammerbrink, Thomas (1998). Seksualkiminalitet ob menneske_ syn.lni nllid og n.errrer' Red. Jan Andreasen. I(øbenhavn: Frydenlund. Herroft, Preben (198D. Klifl.isk Sexologl. Københavnr Munlsgaard' Kill n, Kari (1996): Omsorgssuigt er alles ansu&r København: Hans Reitzels Forlag Schmidt, Gunter (1989): Han, Hun, Den, Det Københ^vn: "fi' derne Skifter. Schmidt, Gunter (1996)t Hua.l skete der med seksualiteten? Kø' benhavn: Hans Reitzels Forlag Schorsch, Eberhard et al (1985): Peflersion als Straftat Berlin: Springer verlas. medvirke til, at opfarrelsen af»den perverse seksualforbryder"e som et monster så småt kan revideres til ar dreie sig om et baflr (et menneske), der er blevet voksent Spørgsmåler er ikke, om vi har råd ril sådan en indsars Spørgs. målet er snarere, om vi har råd til at ladc være., Beskreret af T. Hrmmerbrlnk i: The pe.verled Scxual Cdminal - a Colectiv proiection ScrcEn, Notdish S$:ologi 1994 l2:t9t-t95 _

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere