"En. ? ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid nskabelige litlerdur, s Il Hedoft: I{inisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""En. ? ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid nskabelige litlerdur, s Il Hedoft: I{inisk"

Transkript

1 Tuoues fum,tnnrruur Men;ecnn ET BÆsT - MEN MAN EANGER Fokus Fra incest til pædofili Seksuelle overgreb mod børn har gennem årene været er meget følelsesladet emfle, hidtil med et dominerende fokus på seksuelle overgreb i familien (incest). Selv om iflcest fortsar opleves som frygreligr, er der efrerhånden så meget kendskab tll incest-iamilien. at incest virker knap så fremmedartet mere. Seksuelle overgreb mod børn i institurioner opleves som gtænseoverskridende på en ny måde: Overgreb mod børn i offentlige, prolessionelle rum gør detvanskeligtat identilicere, hvem aktører, Med seksuelle overgreb i samfunders offentlige institutioner for børn (og unge) kastes vi endnu en gang ud i det fremmedes uvished og dyb usikkerhed. \.i rystes i vores grundvold. Mange er vantro Mange andre kan næsten tkke bære at beskæftige sig med det. Den bergrthed, deropleves, kan \.'ære en god opmærksomhedsskaber, hjælpe os til ar fokusere Men på hr,ad og hvordan? Så meget, vi har troet på, står pludselig for fald 'overskrift idsb's I/,/ rg,te ved et inlerview m d chelcn for Rigspoli ets Rejschotd, Bent Ni lsen for noglc år siden 86 ET MENNESIG' Til nød har vi måske kunnet erkende, at sådan noget kunne foregå i hemmelighed bag hiemmets fire vægge. Nu skalvi pludselig komme overens med, ar det kan foregå i detoffendige, omsorgsprofessionelle rum lige for næsen afos eller bag om ryggen på os. Og endda med mennesker i hovedrollen, som (vi troede) hayde børns omsorg øverst på dagsordenen. Hvad er det for nogle mennesker, der kan finde på det og be. nytte den professionelle omsorgssituation som dække for egne, a&igende sekuelle behov? Psykologisk og socialt er sådan en ny fokuseriflgsproces, som det danske samfund nu er i gang med omkring sek uelle over' greb iinstiruriooet uhyrekompleks. Dereretstykkevej fraberørt' hed, følelsesreaktioner og opmærksomhed til nøgternhed og sag_ lighed Her skal ieg begrænse mig til at beskrive nogle forhotd og træk ved den pædofile krænker og lovovertræder' Hvad er pædofili? En første afgrænsntng: adfærd Den videnskabelige titteratur': siden 1960'erne fremviser nogen rzriation i beskdvelseroe af, hvad pædofili er, hvis ikke der ligeftem opgives atdefinere pædolili Hertoflr Iinder ikke de forskelli' ge definitioner heh tilfredsstillende Han mener dog, det i prak_ risk henseende ikke er så vankelist at afgøre, hvad man vil kalde pædofili, og foreslår derfor, at man bruger denne definitiofl: pædofil er en person (oftest, måske altid en mand), der især "En føler sig tiltrukker a-t personer, der aldemmæssigt befinder sig i perioden før, under og/eller lise efter puberteten Den pædofile Iinder sin egentlige sexuelle rilfredsstillelse i forhold til børn og unge i denne aldersgruppe, idet der erstore individuelle variatio' ner med hensyn til, hvilken aldersgruppe, der er den foretrukne Det er karakteristisk, at i og med den un8e bliver fuidt udviklet i legemlig henseende forringes hans sexuelle tiltrækning for den pædolile"? ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid nskabelige litlerdur, s Il Hedoft: I{inisk sexologi, sidc , Munkgmrd 1987 ' P tlenolr Klinhkse\ologi, sidc 100.Ilunl$8rrld Ir)8'. E7

2 Denne defifiition kan tiene som en førsre afgrænsning a4 hvad pædofili er for noget. I forhold til heteroseksualiter og homoselxiualitet kan pædofili karekeriseres ved dels. et.endret sebsualobiekt, nemlig børn, dels. ohe også, et.endrct seksualal!ål dvs. ar den seksuelle aktlviret ikke stiler mod seksuel forløsning i samleje Perversioner og fofbrydelse Der er mange forskellige seksuelle aå,igelser eller pervegioner. Nogle berører slet ikke andre mennesker, fordi de erganske priva, te og ikke leves ud i forhold til andre mennesker, yoksne som børn. lens-jøtgen Jens-. ørgen, 45 åt, aal benoist til bebanz tng lra ps?kiater på gund af Han bøude aldr-tg uterct i situattofler med bør'n, som på nogen måde hunne opfafies som seksuelt gftpnseouefskridende eller krlminelle. Han aar et ensomt mertneske udefi relationer tll andre, haode udbreclte mifldreuærdsføielser og opleuede sig ikke som en god nok mand. Han baude aldng baft et seksuelt forbold tll et andet jreunaldrende menneske. Jens-Jørgen baade siden pubel.teten baft seksuelle fantasier, sorn bart lejløedsuist onanerede til- GenstandeneJor bans seksuellefatutasler bcude altid uæret clrenge på åx Først baade han troet, at ban t)ar honoseksuel, builket uar meget sa.ert for bam at se i øjrlene. Sorn ålene gik, fik ban stadig stør7e hxaler med sine fantasiel, Iordl ban opledede alem (og sin seksuelle trang som ufioralske ogforkefie. I lange peio.ler afsit lit lar ban su.ert følelsesfilassigt folpint af kampen,nod sine indle Hart søgte nu behandling lor at blioe kastreret i et båb om at bltue af med sin pæclofili. Nogle perversioner involyerer andre mennesker, typisk i enighed Og accept mellem voksne parte. Andre perwersioners udleven anses for anstødelig og kan stbffes. Der gælder & blotieri, lureri Detre kapitel drejer sig overordnet om er lille bjørne af per, versionernes vetd,et De pelue6ioner, som består i en ulooltg 88 fortn for adjærd, sådafl. at deres udførelse gør dem til blilat!: nelle barullinger. I dette hjørne skal vi beskæftige os med et endnu mindre hiør,ne,,nemlig: De perue6io.el sorn består i en ulouligfonnfor adf.pftl operfor bøm. sådan al deres udlørelse gør defi lil kri minelle band.linger. Seksualitet og personlighed seksualitetens placering i personligh den For at forstå de psykologiske forhold i pædofili må mao forstå seksualitetens udvikling, placering og fuoktion i den menneske. lige personlighed i det hele tagec. Ellers kommer pædofile mennesker nemt til at fremstå som ubegribelige. At opfatte seksualiteten som en tmog eller drift, der er isoleret fra et menneskes personlighed i øvrigt, indeholder en forestilling om, at seksualiteten ville udfolde sig naturligt, hvis den ellers fik lov at passe sig selv Men sådan er virkelisheden jo ikkel Menne' sket vokser ikke op i et gnidningsfrit socialt tomrum under pala_ disiske tilstande uden påvirkninger, begrænsninger, normer, sår og skrammer Dererderimod tale om, at seksualiteten og de sellsuelle behovs 'udseende' eller udtryk fra fødslen bliver til i et komplekst udvik' lingsfortøb i samspilmed omverdenen på baggrund afen mængde medfødre egenskaber. Den mindste del af formningsprocessen udgøres af den direkte sekualopdmgelse, som 6<,du må ikke pille!", osv Illustrationen på næste side forsøg r at vise, at et menneskes personlighed eller karakter dannes med baggrund i nogle basale erfaringsområder og at seksualiteten er tæt sammenhængende med, hvad man i ø\,'rigt erfor et menoeske: Se ksualiteten er både en. funktion af personligbeden og hat Juflktioner for personlig' Den store cirkel illustrerer personlisheden For overskuelig_ hedens slryld er det væsentlige i karakterdannelsen reduceret til tre erfaringsområder (de tre ryndt optrukne områder)r!iremstillingen r lerer r overvejende cunter Schmidlr»llnr,llun, Den, Dck Tiderne Skifter S ossi Cunl r Schmid l:,llvm skcte dcr mcd sek unlilel n?., Hans Reilz l

3 . Behovshistorien. Relationshistorien. Kønsidentitetshisrorien. Seksualiteren er tegnet som et område, der bl.a. består aj dele af de rre \.'æsentlige erfaringsområder eller,hisrorier. Hvert enkelt menneskes psykologiske tilblivelseshistoric er enestå, ende, fordi vores erfaringer er særegne for os hver især, påvores (medfødte, sociale og psykologiske) baggrund. Hvert enkelr rnenneskes historie er snævert forbuodet med særlige andre mennesker, en særlig familie(situation), som er en del af en sædig social, kulturel og geo$afisk sammenhæng - og er derfor unik. Karakter og seksualit t De erfaringer, vi således fra starteo af livecsør os med vores be' hov, relationer til andre mennesker og vores (køn )identitet, formerpå afgørende vis vores personlighed og vores karakter. Denne formniog er ikke kun et indre anlissende i den enkelte, der ud' vikler sig af egen krali. Den er et resultat afet samspil med omverdenen - i tegningen vist ved at de tre område'cirkler rækker ud over individet. Et menneskes erfaringer med behov og behovstilfredstillelse (først egne, siden andres) slår si8 ned i seksualiteten, fordi også seksualiteten er et behov. Erfaringerne med relationer ril andre mennesker slår sig ned i seksualiteten, fordi seksualiteten fuldbyrdes i forhold til andre mennesker. Erfaringerne som kønsræsen (mandlighed og kvindelighed) slår sig ned i seksualiteren, fordi seksualitet er noget, man gør som mand eller kvinde. Hvad v det sige? De tre store erfaringsomrldet: Bebou, lelatio' ner og kønsidentitet udgør også hovedhjølnestene for forståel' sen aj børns omsorgssituation, som i disse år har stor opmærk_ somhed.6 Behovser{aringer: Det spædbarn, der får sine forskellige behov tilfredss tillet relevant, regetmæssi8t og pålidelist, udvikler en fundamental tillid til, at det nok skal få, hvad det har behov for. Det spædbarn, der oplever alvorlige svist med hens)'n til dæk' ningen afcentrale behovudvikler en basal følelse afmangel, usikkerhed, angst for svigt, angst for at forblive utilfredsstillet Relationserfarifl8er: De tidlige relationer er af8ørende for, om vi i udgangspunktet bliver sikre eller usikre i vores forhold til andre mennesker. Hvis vi er usikre, bliver det $'ært at Sive og mod' rrorskellig biologhke påvirkninger auer dc i losterlilstanden krn ptunke Uvelefterfødsleo, ft kå:l moder ns indlageh af medicin r, narkoriske stofi r cll r rlkohol 8ffe rysisk hmdicrps, lrbstinenssymplomer suer lrtrll alkoholsyndronr hos spæde 6 Den interesserede læser henvises lil f.eks [ffi ftll6nr ontsorsssligl sr llle ansvar' llans Reitzel

4 tage intimirct og nærhed, man tør ikke involvere sig med andre, fordi enhver tæt relation truer med at gentage de gamle skuffende erfaringer Kønsidentitet: Den er ikke bundet til rr'åditionelle kønsrolleforestillinger. Man kan sagtens!ære 'altemativ' i sin udfyldelse af kønsrollen og alligevel føle sig sikker i sin identitet. Derimod handler det om, hvorvidt den samkønnede forældre efbarnet kan bruges til at idenrilicere sig med og hvorvidt den modsatkønnede forældre accepterer barnets kønstilhørsforhold. Der,»ttlige opdragelse generelt, også med hensyn til seksuali' tet, betyder formentlig langt mindre for barnets senere udvikling og seksualiret, end den følelsesmæssige opdragelse, det følclsesm.essige klitna De tidlige erfaringer er ikke skæbne eller determinisme påden måde, at der dermed er lagt en fikseret vej, der ikke kan fraviges. De tidlige erfaringer i den spæde alder er et fø6te grundlag for oplevelsesmåder afsig selv l verden. Ethvert menneske vil i løbet aflivet gøre sigyderligere erfaringer, der kan korrigere, komplertere, modificere eller bekræfre tidlige erfaringer I seksualiteten ligger nøglen til det enkelte menneskes historie om dets behov (dri[ier), relationer og (køns)identiter begraver. Personlige seksuelle præferencer, tilbøjelighedet aversione! seksuel adfærd, seksuel fantasrvirksomhed, seksualpartnervalg og måder at få kontakt med andre på og perversioner hænger intimt sammen med personligheden i øyrigt. Seksualiteten udtrykker ob tjener personligheden på lesenrlige måder i fofm af fornyede erfaringer med behovstilfredsstillelse, inrimitet, rryghed, kropskontakt, bekræft else osv Sekualiteten er er destillat af basale erfaringer. Man kan også sige, ^t seksualiteten bliuer kerflen i personligbedery fordi nogle centrale, basclle erfainger krydser I seksltøliteten. jjmindeligvis forløberden karakrerdannende udviklingsproces sådan, at personligheden - trods de eksistentielle krænkelser alle må lide - er nogenlunde velintegreret og afbalanceret og at seksualiteten ikke får overdimensionerede fu nktioner for personligheden. De grundlæggende psykologiske processer, der gælder for ud- viklingen afmenneskers personlighed og seksualitet i almenhed, gæider med nogle væsentlise forskelle også for udviklingen af personligheden og seksualiteten hos mennesker, der begår sek' sua.lkriminalitet mod børn, 6( pædofile. Forskellene består bl a. i, at nog.le af de centrale, basale erfarin_ ger, disse mennesker tidlist har giort sig, har forstyrret personlis' hedsudviklingen og dermed seksualiteten, så seksualiteten har Iiletdenfunktion for personligheden at dække over Srundlæ8gen' de skadel mangler, konflikter eller forstyrrelser. Hvad er pædoffli? PædoBIt - en kode for personughedsproblernatlkker I enhver seksuel peryersion har den perverse knpqls en komdetu' satorisk funktion for pelsonlisbeden. Det vil sige, impulsen har envigtigfunktionforandre, mere grundlæggende ogproblemati' ske dele af personligheden, som ikke handler om seksualitet Billedligt talt kan det måske udrrykkes sådan, at perversionen fungerer som er farvestrålende plaster på en såret/skadet person' lighed. Det er mere fornøjeligt at se på, end såret selv. Plasteret er et forsøg på at hele sfu, som personligheden har Iidt - en form for reparat ion af personlishedsskader. Når mennesker med perversioner psykologisk set kommer ud af balance, har udleven af peflersionen en støbllisetende elfekt ved - i det mindste for en tid - at genoprette den psykologiske ligevægt. Et perverst seksuelt syfiptom ka]n opstå ad mange folskellise,ejie i personligheden og kan have nafigfokiige funhtioner Jot personligheden. Udleven afen perversion giver et indblik i basale problematikker hos et menneske- Men det perverse symptom hos en person fremstår som et åornp lekst ko.let fofsøg på at løse disse problemarikker Mokningen af kode-nøglen til en dybere forståelse er det, der kan ske i psykologisk behandling Helt centralt i det perverse symptom er anvendelsen afseåsøalisering1. ' Den følsende tremslillingrclerererovervejendc SprjngerV rlag trl[. Sdr0rsch elal rlerversion als strajtat, 92 93

5 Den seksualisering, derfifldersted i perversionen, har en stabilisereflde funktion for personligheden ved at lette andre *keseksuelle områder af personligheden for tryk, ft mod angst eller kaos, Seksualiseringen cr et forsvar mod truende oplevelser Pædofile i mpulser er ^ltsa er psykologisk forsuan mod atdre forhold i personligheden, som truer et menneskes oplevelse afar!ære intakt Variationer Man kan få det indtryk, at perversioner er noget temmelig ensartet noget, hvis man ser på de ydre mønstre, som kendetegner seksuelt afuigende adfærd, som foi blotteri (exhibitionisme), lureri eller kiggeri (voyeurisme) og pædofili Den samme ydre adfærd hos forskellige pædolile viser tilbage til etl stor riation af kombinationsmuligheder i pædofiles indre psykologiske velden Nogle forskere mener, at perversionen er en form for skueplrd.s, ht/ot reelt opleuede ban ndomstraumer geflskatbes og aed deres genspillen bemesrles. Selv om man ikke kan alvise, at dette nogle gange er tilfældet, er denne forctåelse næppe tilstrækkelig. En generel erfarin8 omkring udviklingshistorien hos menneskef der begår sekualkriminaliter er, at de har været udsat for mange former for svigt: Omsorgssvigt, psykiske rraumer, fysisk vold, adskillelse fta forældre, forældrcs død, institutionsanbringelse, seksuelt misbrug osv Heri synes de ikke at adskille sig væ' sentligt fra andre, som begår andre former for kriminalitet. Så hvorfor nogle begår netop seksualkriminalitet kan ikke forklares tilstrækkelibt med disse baggruodsforhold. Desuden forldarer det hellerikke, hvorfor nogle med sxmme Oehstende) baggrund ikke begår kriminalltet, endsige seksu, krlminalitet. Forståelsen skal formentlig søges på et andet plan Det emotionelle klima under opvækste[ har formentlig en større berydnins Det følelsesmæssige klima er kraftigt bidragende til anlæggelsen af depsjl/kologlske spor eller mørsrre, som den nkeltes forarbeidninger på indre og ydre betingelser har sat sig, og som verden opleves med Dvs der er flere forskellige måder, en perversion kanvære forankret i personlighedsstrukturen, og perversionen kan spille mange forskellige roller for personligheden. I hvert fald tre forhold ervlgtige foratforståden enkelte pædofile som et menneske, der har udviklet en (til tider) forbudt sek' sualitet:. srlrken af den pædofile impuls,. impulsens afgrænsning i personligheden og. hvorvidt den pædofile impuls er i overensstemmelse med den pædofiles eget normsystem eller ej. S).rnptomets st,.rke Blandt seksualkriminelle må man regne med, at kun en forsvin_ dende litle del har udviklet en virkelis sekuel perversion på den måde, at der er tale om en stabil, indre struktur, der resulterer i en konsrant seksuelt aliigende holdning Nogle af disse er pædo_ file. Sporadisk opdukken LaÆ 27-årige Lars benuistes af pqlkiater på gturd af,pslkiske proble' mer med I forbindelse fied ouernatninq bos et l)enne' par b.lude han ofi natten lået ljtst til at be1'øre kønsotqanerne hos parrets to sønner på 8 og 10 år- Han qib inrl til dcm, nens de sou ogfilldførte sttforebauende straks efter uar banmeget skafifuld, sin egen handlins, baude aldrig tidligere bajt Lars tog zlet n.este morgen op medfor.pl' drene, som ualgte ikke 4t politianmelde Lars I tiden uidere fren haude.lrengenes nloder meget uanskeligt ued at om4ås ldrs, mens facleren til$lneladende godt kutne ac' ceptere bafi. Drengene lod sig beller ikhe rnærke r.ed noget, fien Lars fiente b.,n haude tilføjet dem skade, og ban kunne ikhe komme ouerens med det skete. Derfor søqte ban beband' ling. Lars kom fta et uelstillet hiem med Sode som n mmer tre af 3 søskenele De to tpldte uar piger, ban selu tuoget af en gfterr\øler I bjemmet uar ban giuet ouerbesklttet, klørede siole og udclannelse go.lt, og han haude altid balt aøeide På trocls af at bdn uar en køn, ung spottsttuenet mand med et uin' clende utesen, bøude btln kun baft få kcercsterelationer til huin' 94 95

6 I det Han uar I øutigt seksuelt orienteret mod uoksne kuindet En m.ånecl Jør sin gftenseouerskridende bandling uar et 3-årigt k eresteforbold alsluttet på kærestens initiøtiu. Det udere bebandlingsforløb,ned lars uiste, at afslutningen af kæresteforboldet bau.le kastet harn ud i en følelsesm.zssig k 'tse, ban selu t første omgdng ikhe ane.le eksistensen og d)/bden al Først dq ban baude fotetaget sig noget sehsuelt gftenseouerskridefiae, skamfuldt og prouokerende "uågnede ban op" og be&marc at båndterc sin Dirkelige situatton. h afde ste temøer bang samrnen med bat-nalommens ouerbeslqtttelse og at ban egentlig aldrig baxde lået sig skilt fra,noderen. Kæresten baudefungeret sork etu morfor bam. Da Iorbolrtet stoppede opleuede ban sig,belt alene i uerclefi", og søgte tilbage,ii en fonnjor bebot)stirredsstillelse i en tidliqere liussituation, b.ar ban baude opleuet stot trlgbed- Efter nogle år kontaktede Lørs,nig, fol at fort.e e buordan det uar gået bam. Siden uores koktakt baude ban ørbejdet uidere fied at bliue en uoksetu og sebstcendig man.l. Hans lelation tll for.eldrene baude ændret stg: Mo.leren og ban ar bleaet "Itgeuær.lige., og den altid arbejdende fat baode ban "Ior første gang fået et lorbold til". L4rs baude aldrig efterfølgende bafr fantøsier eller lyst tll fioget seksuelt med clrenge og baude efterfølgende opleuet, at ban tar bleuet mere tilstedeutereflde i slt liu. Han indgik tuu i et parlorbold til en kuinde, Iluor ban opleuede dem 'lige, men Iorskellige". Nogle perverse impulser bryder kun frem sporadisk eller en en, kelt gang i en persons liv Deres opdukken erkæder sammen med en aktuel problematik eller konflikr, eller en særligr kridsk livssituation Impulsen mærkes ikke efter, at krisen er overstået, heller ikke på fantasiplanet Mange menneske! som begår seksuelle overgreb p5,bøtl, gøt det kun 6n gang i deres Iiv Vanligvis forstås mennesker med så. dan et enkeltstående impulsgennembrud ikke som pædofile, selv om mekanismen bag ved kan være peflers-pædofil. I langt størstedelen af seksualkriminelle handlinger er forbrydelsen udtryk for, at den perverse impuls dukker op sporadisk eller er mere hyppigt tilbagevendende og kun gør det i besremte 96 situationer eller kritiske livsfaser. Det er hos disse grupper, man rrpisk ser personer med også almindelig voksen seksuel orienterrn8. Tilbagevendende løsningsmønster eller opdukken Kristi.an I<ristian på 38 år baqde så at sige leuet bele sit aoksne lia rned p.edofil seksuel aktiuitet. I pt epubefieten, år ganmel, bab de ban baft seksuelle lege,necl jædfialdrende drenge i Jor'rn af gensldig masturbation Gennen pubefieten haude dette forts.1t, og bøn ha.tde I en periode oueruejet, om ban uar bo oseksuel. Kristiøn baude dog ba-ft l?st til at uære s.7nfien TnedpiSer og uærct i flere fofiold til pigex I beqyndelsen odleaede bøn siq oftest forclsket og det seksuellefungercde også godt. Men efter et stykke tidfølte ban, clt han ikke slog til og at ba.n i det bele taget ikke kutune leue op til de kra4 pigerne stillede. Når ban i et forbold opleuede sig stresset på denne nåde, fik ban Jantasier om sex tned drenqe føt ellet i Pubelteten. For ikke at a.ete Dlgen uto, fik lran forholdet til at opbørc. DereJter opsøqte ban tlpisk.lrenge på 12 til 15 år i suønmehaller og andre lignende steder, buor ban.l?rkede gensidig nasturbation med dem Kristic4n baude egentlig aldrig selu opleuet siq som p.edofil. Den sidste uerllnde fofialte ban orn sin periocllshe traflg, og bun baude foreslået bam at opsøge bøssemiaøet for at fr.nde ud al om ban aar bøsse- Eftel nogen rid gjorde ban op med sig selu, at ban ikke lraude ltst til uohsne men at bans llst rettede slg,r1od.trenge og voksne kuiflder Han søgte derfor bebandling,iordi bøtl lkke kunne forlige det med sit selubillede og sin fiotal at uere p.edofil. Hos nogle mennesker Senaktiveres det perverse mønster merc regelmæssigt og bryder rgennem i fantasier og impulser, når in_ dre stress og l,.risesituationer opstår Der ff på en måde tale om, at der perverse plaster ikke kan holde sammen på og hele det underliggende sår, som springer op igen. Det er nødveldigl at sætte nlt plaster på - det er nødvendigt at genta8e den Perverse handling. Mange blottere og pædofile vil være at finde i denne Sruppe. 97

7 Permanent tilstedeværelse Eskil Eskil r ente selu, ban uar pædofil. Gennem sit 45-årlge lid baade bøn leuet en noget ornskiftelig tilu.erelse. Han tar født på landet sotu tuutnner to af to, sidcn 8-åls4lderen a.pret på skiftende institutioner 17 åt gammel uar ban rejst til Købenbaan, baor ban baude boet samme sted merc erul et par år. Kontøkten med forældrene baule altid uærct dårlig, og ban baude ikhe holltakt med sin 3 år.eldre søster. Flere gange haude batl forsøgt at uddanne sig, foru:li ban mente, at batu»sagtens kunne bliue til noget", men baude aldrig f.trdiæjort nogel økonomisk ba ode ban klaret sig aed bistøndbj.elp og løst aøejdø På grund af sin seksuelle orientering uar det "ikke nullqt at baue fast arbqde.. Eskil baude siden institutionstiden baft mange seksaellejorbold til drenge. Følst siden - sorn ban selu bleu celdre - uar ban,landet på" at baue seksuelle forbold med drenge på 9-12 år Hdn baude nogle få gange forsøgt sehsuelle forbold fied jceunaldreflde, uoksne krinder, nen baude buer gatug Jundet dem "besuærhge og kræuende" I nere end 20 år bøude ban leuet sådan, at ban kørte rundt i busser og,og og gik rundt på banegårde Jor at finde "drenge, sorn baude brug for onsorg". Wge Eskil kunne ban se det på drengenes blik. Ofte tog det lang titl at bliue gode oenner med. 'en dreng. og ofte blet rclatlonen ikke til fiere. Eskil baude et skema, ban gikfrem efter: Følst I nael.beden af drcngen, "Dlse Jlaget", siden tale til bam på afstand, derefter mifidske afstanden I dette uat Eskil t eget opmcerksom på dretgefis reaktioner - uiste drengen afu.erge eller frytgt, bakkede Eskil url med det san ne. "Jeg er jo ikke ude på sotn Eskil sagde Når kontakten uar etablerel aftalte Eskil med dren- Ben at mødes igen sarnne sred. Når det skete bød Eskil på en is, sodauand og lignende Følst senere tilbød Eskil at gå andre offentlige steder ben, huor der uat aktiuiteter, der kunne interessere drenge. S le.lortalte Eshil om sine egne computerspil bjemme. Oftest indbød drengen sig selu. Eshil sørged.e ahid for at der ihke skulle opstå mis- 'uise sit ansigt. i dtengens bjem, "så fors tåelser.. 98 Når dlengen uar hommet i Eskils bjem nogle gange, kunne det bliue sent og Eskil kunne foteslå, dt drengen sou på sofaerl. Under drengens leg med computeren rørte Eshil nogle gar8e drcfigen " AæIdlgt. på skulderen ellet ryggen, siden gal) han ham,nassage Når drcngetu haude souet flere gange på sofaen, Joreslog Eskil, at drengen kunne ligse i sengen, fordi det lar mere bebageligt. I løbet afnatten sou Eskil ofte ikke, fordi bans bånd 'tilf.eldiqt" kom til at røte drengen Med årene baude Eskil uduiklet et alkobolforbrug på den rnåde, at ban - når drengen oar i bans blen - dlak 4-5 øi 'Jot at kunne soae" Det gik dog aldrig efter planen, for Eskil h nne beskriue, buordan ban altid fik bejtige seksuelle tanker og b)st, når han baude drukhel I starten onanerede Eskil i søryen med drengen r,ed siden af sig. Når drengen 'uågnede', higgede ban på, ind.til Eskllforeslog drefleen at røre eller selu at blit)e berørt seksuelt Eskil forklarede, at nåt forbok:let uat konmet så aidt, uøt der opstået enfortroligbed melleru bam og dtengen, som uar 'et sxerkt bårul" og Eskil opleuede sig "bel". Der uar aldig tale om samleje På et tidspunkt folsuandt drenqen ud af Eskils lio, fordi drengenfik dtulre interesser ellerfordi drengen blel) Doksen. oeeskil kunne begøde fotfra igen Kun et fåral afsåkaldt pædofile har sandsynligvis en stabil og afri' gende trang på den måde, at seksuelle ønsker og fanrasier ikke, eller kun i lille grad, opleves uden pervent og afoigende indhold. Nfu perverse impulser er sl hyppige, har det pervene symptorn giott sig uajbrengrgr, og man kan ikke finde forbindelser til kriser, som udløser symptomet. En så massiv tilstedeværclse af perverse symptomer er en egentlig perversion. Den er efier alt at dømme siælden, men når den konstateres, er der rypisk tale om pædofile eller blottere. Lettere grader af symptom-tilstedeværelse kan være meger socialt og følelsesmæssigt generende og problematiske. Den egent' Iige perversion kan være reelt socialt inveliderende, fordi personens hele tanke'og følelsesliv er oplaget afde perverse impulser, så der ikke er overskud til meget andet 99

8 Ffemadskrldende udviklinger Hlppigt er styrken afperversionen ganske stabil. Stabiliseringen ved hiælp afdet perverse symptom kan tzere succesfuld, upålidelig elle flæppe hjælpe overhovede.. Åfhængigt af styrken i den underliggende angst, konflikrens eller problematikkens alvor og personlighedsdelektens udstrækning, kan perversionen som fors rsadfærd vise sig merc eller mindre succesfuld og have længere' eller korterevarende effekt. I nogle tilfælde medfører den riruelle udleven ikke en tilstrækkelig stabilisering og lertelse, så de seksuelle behoy og fantasier forekommer stadigt hyppigere og gennemtrænger stadigflere områder af pefionens liv Med et billede kan det udrrykkes på den måde, at det anvendte plaster *ke er kmfrigr nok ril at holde på såret i personligheden, så såret springer op ogbliverendnu større. I en fremadskridende udvikling opleves de afvigende seksuelle behov stadigt mere påtrængende med en følelse 4 ar de ikke kan (nodstås. Løsningen for en person i denne siruarion kan være ar gentage den samme pervege handling stadigtoftere eller afivende en mere påtræn8ende (ofte grovere) adfærd, som i højere grad fører ril Iettclse af der underliggende tryk i personligheden, 6( hyis ople' velsen afet føle sig magtfuld er vigtig. Den konkrere vei afhænger af den individuelle problematik Når der sker en progressiv udvikling er det tegn på, ar den lettelse det perverse symptom givet er ut strækkelig og der indre pres stiger Perversionens rolle i personlighedsstfukturen En anden vigtig målestok er, hvor meget det perverse sj,nptom ryider, dvs hvor vidr der er afgrænset og kan isoleres eller ej fra ikke-perverse elementer i personlighedsstrukturen. Når symptomet på den måde er isoleret, optræder det næsten som en form for fremmedlegeme i personligheden, uanset det har en lettende funktion. Nedenstående illustrationer kan beskrive det afgrænsede perverse symptom i personlisheden Hvis man forestiller i8, man står i ndkanten og kig8er ud over havet, er perver ionen en 'ø' som en lille priklangt ude i horisonten Der er masser afplads og handlemutigheder uden om øen, som kun fylder ganske lidt i horisodten. Mindre afgræhset Hvor der er tale om en noget alvorligere og mere omfattende persor ighedsforslyrrelse, kan den pædofile bryde sammen (el' ler true med ar bryde sammen) i akutte kriser. Risikoen for en mere aggressiv 08 eventuel voldelig seksualforbrydelse ø8es i en sådan situation. Afgrænset Det pædolile symprom er afgrænset og følger et fast ritual. Symptomet står ofte i skarp kontrast ril resten afden sociale personlighed og adskilt fra den. I den sammenhængkan det perverse symptom bedst forstås som en reparativ udspillen af problemer i per' sonlisheden, der kan beskrives

9 I{arI bø og adsk berø etp6t pq)klsk,nerc uligeuægtig, baxde rea4eret på mindrc foranledninger med større aggression, fr i trafihken En morgen uar ban stået op og haude følt sig ued at eksplodere. Han tot sil bil ob kørte øfsterl. på et ti.lspunkt baude en anden bilist d?ttet ad bam, og KarI u/tr udskcelclende og truende kørt uidere. Et sted pøsserede ban en drcng, der c )kle,le på cj.tkelstien ued et klatområde. Karl standsede lidt l.engerefremme og steg ud af bilen. Da drengeft kona ben til Karl, rea Karl drengen af qtklen og slebte ham fied itud i buskaclset, hdor ban under trusler om at siå bam, forsøbte anah. Det l?kkedes ikke, og Karl puttede s und. ElL bil standsede op ued cykelstien og Karl stak af Få timer senere bleu KarI anboldt. Ikke afgtænset Der er nu tale om, ar den perverse ø &lder hele eller næsten hele horisonten Her er der tale om en fuldt etableret, stabil Perversi' on, som man kun!'anskeligt eller ikke kan se har en reparations_ funktion for definerbare huller i per onligheden Perversionen har en Sennemgribende funktionved at holde sammen på person' lighedsstrukturen og gennemcrzenger mere eller mindre alle om_ råder af personligheden Den pædofiles forhold til stur pædofiit Accept Nogle pædofile accepterer deres PædofiIe trang, integrerer den i deres selvbillede og ser den alt i alt i et positi!'t lys. I kølvandet på accepten ses ofte retfærdiggørelser afpædofile forhold og intellektualiserende argumenter. Ikke.acc pt De fleste mennesker, der be8år seksuelle overgreb mod børn, har srert ved at acceptere deres a6/igende handlinber Maioriteten ;f dem, der forgriber sig seksuelt på børn, reage' rer med skam, slvldfølelser og afigst på deres overgreb De ser deres seksuelle impulser over for børn i et negattu'r lys og kafi ikke integrere dem i Aeres selvbillede oftest lider de på grund a-[ tilstedeværelsen af impulserne Perversionen opleves typisk som noget fremmed for dem, som noget fremmed der tvinger sig på, som en art sygdom der ram' mer dem, Disse mennesker har en moral på linje med de fleste andre mennesker, dvs at de kan skehe mellem godt og skidt, rigtigt og forkert som forhold, de selv føler som en del af deres indre vær' disystem. Derfor kan de såmænd godt benytte sig afefterrationa' liseringet bordorklaringer og lignende, når de bliver anholdt el' lerstarter terapi. Sådanne forhold er oftesrbåret af skam og angst Mellemr gning Så vidr beskrevet er pædofili mange ring, har mange udformninger, har mange grader. Nærmest som ved harmonikaspil kan den pædofile impuls have

10 m-egen eller lidt srtrke, afhængigt af hvor sroft pres man sætter på harmonikaens blæsebælg. impulsen fylder i perso * :ud rylder den meget' Og endelig kan man sige, at man kan have er forhold til, om mafl synes melodien er passende dl lejligheden, dvs. om melodien følger ens normer. Karakteristisk for den perverse seksuali_ tec, også den pædofile, er ofre:. En stereotyp og ritualiseret adfærd, som følger et fastlagr psykologisk manuskripr. ft bliver kønsmodenr.. Åt den seksuelle adfærd ofte er præger af regressive træk, dvs. er præger af ridlige problematikker og løsninger.. At den orgasriske rilfredssriltelse (,sisk og psykisk) kun opnfu under ganske besremte omstændigheder Der er altså tale om en rigid form for seksualiter og emotionaliter, som mangler fleksibilitet og improvisationsmulighed, og derfor er sårhar HYad betyder pædofilien? Ptoblemområdei i personligheden Ved en nøje forsråelse af den pædofiles livshisrorie og udyikling er det muligt at begribe den dybere betldfling af pædofilien, dvs. personlighedens gru ndlæggende problematikkel forstyff else eller konflikter. Dvs. der er muligt at forstå, hvilke reparationsfunktioner en særlig pædofil handling har for personligheden. Nedenfor opridses nogle \æsentlige områder, der synes at gå igen. ofrest vil der være tale om, at flere områder er involveret på 6n gang med varierende!ægt. Forstrrelser i haodltg identitet Forsryrrelserne kan udspille sig på forskellis måde Demonstra[ion afmaskulinitet kan forstås som et forsøg på at genopretre følelsen af mandlighed ved at installere følelsen af potens og ma8t. væ entligt bygser symptomet på en ustabil og usikker mandlig kønsidentiter, en usikkerhed om at!'æle en 8od nok eller rigtig nok mand. Undgåelse af maskulinitet handler _ modsat demon trationen afmaskulinitet - om at sek ualitet på et indre plan forbindes med aggression, farlighed og ødelæ88else. Baggrunden er ofte, at den Pædofile er vokset op uden til' strækkelig mulished for identifikation med en far' else aftriumfogkan forslås som en r tidtigere oplevede krænkelser, slå tilbage. Det gælder seldølselig klarr, hvor egendigvold er til stede Men samme berydning kan gemme sig i mere symbolske trusler, som & ved blotieri. og i pædofile handlinger. Forstyrtelser I ud*'ikllngen af selv-opleyel en Åt føle sig imporent (overfor verd en), ubetydelig og værdiløs kan i symptomet vendes på hovedet ved hjælp afen ovemrrdering af den seksuelle potens og den magt, den seksuelle potens forbin' des med. Mao kan sige, at den pædofile handling demonstrerer omnipotens Relatlonsptoblemer Der er ikke udviklet er basal uafhængishedsfølelse, som 8ør det I Se også P Herloh: (inisk Sexologi, side 264, Munkgmrd problem 10,

11 Det pædofile symprom kan ft fungere som trøsr og som en måde at gøre sig uafhængig af en omverden, som forventes at skuffe. Pædofilien fungerer som erstarning for den intimitet, der ik-ke er opnåelig med andre mennesker. Der kafi også \.'ære tale om, at den pædofile handling med et barn er en form for op$ldelse afden pædofiles eget ønske. Basal personllghed og 'pædofili' Såvidt er pædofili grundlæggende beskrevet som et sekuelt afvigende, indre etableret rræk med er ændret seksualobjekt og sek, sualmål (i forhold til homo- og hereroseksualirer) og med vigrige kompensatoriske funktioner for en personlighed med nogle ba, sale problemområder. For at forstå seksuelle overgreb mod børn i den rette sociale og personlighedsmæssige sammenhæng må man medtænke også ei menneskes basale personlighedsrype. Et seksuet overgreb på er barn er nemlig ikke nødvendigvis udtryk for, at overgriberen er pædofil Hvis den krænkende er psykisk udviklingshæmrdet, kan overgrebet være begrundet i retarderingens udviklingsstandsning, i personens manglende inrellektuelle formåen og følelsesmæssige uudviklerhed på grund af organiske faktorer Dvs. at overgrebet stort ser svarer til en form for seksuel aktivitet, der afspejler den udviklingshæmmedes menrale alder. Der er altså lkke tale om pædofili i psykologisk forstand Behandlingsmæssigt vil man rypisk pædagogisk søge at lære den udviklingshæmmede at indrette den seksuelle tyst og aktivi, tet i passende sociale rammer, Hvis den kræ[kende er psykotisk, vil overgrebet ofte kunne forstås som et udtryk for deo psykotiskes urealisriske virkelighedsoplevelse og forvredne forestillingsverden. Når psykosen er væk, forsvinder også trangen til at forgribe sig på børn Behandlingsmæssigt vil man i førsre omgang søge at dæmpe eller eliminere psykosen, ft med medicinsk behaodling. Selv om en person er psykisk udviklingshæmmer eller psykotisk, kan personen imidlertid godt rere pædofil. I så fald må den behandlingsmæssige indsats selvfølgelig have flere facetter eller spille på flere rangenter. 106 Som ieg har beskrevet pædofili i det foransdende må pædofili opfattes som en grundlæggende personlishedsproblematik ' en egentlig personlighedsforstyrrelse. Der er altså ikke tale om en seksuel orientering på lin,e med hetero- og homoseksualitet. Soclal sammenhæng og socialt ansvaf Det er ikke spørgsmålet, om pædofile seksuelle overgreb kan ses eller bør ses i en social sammenhæng - de å4r en social sammenhæng Pædofile seksuelle overgreb foregår ikke i et kulturelt, so' cialt og psykologisk tomrum. Hvis seksualitet generelt har en dyb social sammenhæng og udvikles i et indmr samspil med den omgivende verden, gælder derte i ikke mindre grad for pædofili BI a. sætter de grundlæggende forhold, at mennesker moralsk og følelsesmæssigt finder pædofiie sek uelle forhold upassende, anstødelige og forkerte, og at straffeloven kriminaliserer voksnes seksuelle forhold med børn, en social ramme for pædofili, som er anderledes end for hetero' og homoseksuelle relationer' Pædofili er et samfundsmæssigt ansvar, bl a. På den måde, at pædofile voksne har været børn, der på Srund afderes vilkår (so' ciale, psykolo8iske og medfødre) blev forsryrret i deres personlig_ hedsudvikling. Pædolili er et samfundsmæssi8r ansva! fordi vores samfund stadig byder opvoksende mennesker (børn) utilstrækketise vilkår og producerer personlighedsforstyrrelser og sek uelle afigelser. Det medfører subjektivt oplevede lidelser og vanskeligheder hos pædofile og påfører i pædofile forhold børo lidelser og lanske' ligheder. Pædofili ervanskeligt at håndtere for samfundet lsær når Pæ_ dofili ikke alene er adfærdsmæssigt og Psykologisk afoigende, men ossri kriminelt og belastende involverer børn Når pefferse handlinger bliver kriminelle handlin8er, døm' mes de snarere end de forctås, og der er som regel insen wivl om nødvendigheden af, at symptomet skal 0ernes og samfundet sik_ res mod yderligere overgreb. Det fører ofte til forkortede måder at anskue problemet på Sikrings'og straffeperspektlvet kommer Iet til atdominere over forebyggelsesperspektrvet Kmv om ft skærpede straffe og medi- 107

12 cinsk kastration hindrer kun hverenkelt dømte seksualkriminelle i at begå noget nyr, så længe straffesanktionen opretholdes. Den skærpede sanktion i sig selver ikke et godt middel til at ændre n minelle, så de ikke begår nye overgreb. Dels må samfundet op, bygge yiden og kunnen, som kan anvendes i forebyggetse ai at yngre mennesker bliver førstegangskriminelle Der er ikke et reelt eksisterende alternativ til behandling og social intervention over for forhold, som forstyrrer bg,rns sg unges personlighedsudvikling. Og behandling nyrrer! Med -et reeh forebyggelsesarbejde overfor krænkerne forebygges også nye ofre. Min egen erfaring og internationale unders;- gelser viser nemlig, at mere end 50% afdc voksne krænkere har begået deres førsre seksualkriminaliter eller hafr s\..ært afi,igende seksuel adfærd før deres fyldte 18 år. Den yngsre erkendre seksuelle krænket jeg har kendskab ril, var 11 år. Litteratuf Hammerbrink, Thomas (1994): The Perverted sexual Criminal - a Collective Projection Screen ln t Nordisk Sexologi ' 195. Hammerbrink, Thomas (1998). Seksualkiminalitet ob menneske_ syn.lni nllid og n.errrer' Red. Jan Andreasen. I(øbenhavn: Frydenlund. Herroft, Preben (198D. Klifl.isk Sexologl. Københavnr Munlsgaard' Kill n, Kari (1996): Omsorgssuigt er alles ansu&r København: Hans Reitzels Forlag Schmidt, Gunter (1989): Han, Hun, Den, Det Københ^vn: "fi' derne Skifter. Schmidt, Gunter (1996)t Hua.l skete der med seksualiteten? Kø' benhavn: Hans Reitzels Forlag Schorsch, Eberhard et al (1985): Peflersion als Straftat Berlin: Springer verlas. medvirke til, at opfarrelsen af»den perverse seksualforbryder"e som et monster så småt kan revideres til ar dreie sig om et baflr (et menneske), der er blevet voksent Spørgsmåler er ikke, om vi har råd ril sådan en indsars Spørgs. målet er snarere, om vi har råd til at ladc være., Beskreret af T. Hrmmerbrlnk i: The pe.verled Scxual Cdminal - a Colectiv proiection ScrcEn, Notdish S$:ologi 1994 l2:t9t-t95 _

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Psykolog Kuno Sørensen Udfordring nummer 1 De fleste seksuelle overgreb mod børn begås af personer det nære miljø omkring barnet Med udviklingen af internettet

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Den gode arbejdsplads

Den gode arbejdsplads Den gode arbejdsplads Danske Havne onsdag d. 16. januar 2013 Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d. Resten af dagen Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det relevant? Fokus på sundhed Begreber til

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Overgreb Af Benny Lauridsen. Når misbrugte drenge

Overgreb Af Benny Lauridsen. Når misbrugte drenge Overgreb Af Benny Lauridsen Når misbrugte drenge bliver mænd m æ 6 Nr. 11. 2001 Den krænkede Fallos Artiklen er skrevet på basis af konferencen Den krænkede Fallos, arrangeret af Støttecenter mod Incest.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere