Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Syddanmarks udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Esbjerg. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Syddanmarks udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Esbjerg lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på en tæt tilknytning til professionen, og som er udviklingsbaseret i relation til profession og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Ekspertpanelet bemærker, at underviserne har et højt aktivitetsniveau og deltager i mange konferencer, seminarer, faglige netværk og udviklingsprojekter. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse sikrer undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet sikrer på en hensigtsmæssig måde, at praktikken anvendes til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og ekspertpanelet bemærker, at samspillet mellem den praktiske og teoretiske del fremstår meningsfuld for de studerende. Ekspertpanelet fremhæver det i øvrigt som positivt, at udbuddet gør en særlig indsats for at øge internationaliseringen, bl.a. ved at udbyde undervisning på engelsk og tilbyde særlige forløb, der skaber kulturmøder mellem udbuddets egne studerende og udenlandske studerende på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet tilrettelægger og gennemfører undervisning af høj kvalitet på en måde, som sikrer, at udbuddets studerende når læringsmålene. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) 4

5 Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Syddanmarks eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Esbjerg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Bennyé D. Austring, cand.mag. i dansk og teatervidenskab. Projektleder i afdelingen Forskning og Innovation, University College Sjælland, leder af Forum for Kreativitet, Æstetik og Læring samme sted og konsulent i Børnekulturens Netværks følgegruppe vedrørende daginstitutionsområdet. Tidligere underviser i dansk, kommunikation og kultur og udtryk, musik og drama på flere af pædagoguddannelserne på University College Sjælland. Censor på pædagoguddannelsen og pædagogisk diplomuddannelse. Erfaring fra adskillige udviklingsprojekter om æstetiske læringsprocesser og e-learning på pædagoguddannelsen. Forfatter til en række publikationer inden for disse områder. Monica Hansen Orwehag, ph.d. i pædagogik, fil. kand. i engelsk, litteraturhistorie og nordiske sprog, fritidspædagog. Universitetslektor i pædagogik ved Högskolan Väst. Tidligere uddannelsesleder på læreruddannelsen på Högskolan Väst; har bl.a. bidraget til implementeringen af en ny lærer- og pædagoguddannelse i Sverige, og tidligere underviser. Erfaring fra en række forskningsprojekter med fokus på læring. Medlem af det internationale forskningsnetværk Pedagogy, Education and Praxis samt det nationale og nordiske netværk for fritidspædagogik. Forfatter til en lang række publikationer om pædagogik og læring. Kathrine Bødker Tegllund, studerende ved Pædagoguddannelsen Frøbel, Professionshøjskoen UCC, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Aktiv i de studerendes råd på Pædagoguddannelsen Frøbel, lokalafdelingsmedlem af og faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Tidligere medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Jette Joan Runchel, cand.phil. i dansk, diplomuddannelse i ulandskundskab, Master of Public Policy. Kommunaldirektør i Albertslund Kommune. Tidligere børne- og ungedirektør i Albertslund Kommune med ansvar for skole, dagtilbud og handicap- og socialområdet, tidligere børne- og ungechef i Køge Kommune og tidligere børne- og kulturdirektør i Frederiksværk Kommune. Erfaring med koordinering af indsatsen for børn og unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Jon Alix Olsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Pædagoguddannelsen i Esbjerg Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Studiets struktur Pædagoguddannelsen er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse på 210 ECTS-point. Praktikken er en væsentlig del af uddannelsen med 64 ECTS-point fordelt på 3 praktikker: 1. praktik af 12 ugers varighed på 1. semester, 2. praktik på et ½ år på 3. semester og 3. praktik på et ½ år på 6. semester. Uddannelsen har 74 ugers teoriundervisning, hvor de studerende i gennemsnit modtager 18,82 konfrontationstimer pr. uge. 58 uger er med praktik, og 22 uger med eksamen (inkl. de 10 uger med bachelorprojekt). Uddannelsen udgøres af teoretiske uddannelseselementer på 136 ECTS-point og praktik på 74 ECTS-point. Uddannelsen er bygget op efter følgende model: 10

11 Uddannelsens opbygning Placering af fag på årgange. Fordeling af timer Praktik (47 dage + 5 studiedage) 1. sem. og 3. og 6. semester 1. år 1. og 2. semester 14 ECTSpoint 2. år 3. og 4. semester 30 ECTSpoint 3. år 5. og 6. semester 30 ECTSpoint 4. år 7. semester ECTSpoint 74 (15) Pædagogik Afsluttes på 7. semester Individ, institution og samfund x x 18 Afsluttes på 4. semester Dansk, kultur og kommunikation x x x X 28 Afsluttes på 5. semester Sundhed, krop og bevægelse x x x x 30 (5) Afsluttes på 7. semester Udtryk, musik og drama x x x X 30 (5) Værksted, natur og teknik x x x x 30 (5) Specialisering x X 5 (35) Det tværprofessionelle element x x x (8) Bachelorprojektet x 12 Udviklingsarbejde Hygiejnekursus Seksualitetskursus Dimissionsprojekt Førstehjælp x x x x 43 (10) Udbydes mindst en gang pr. semester Udbydes mindst en gang pr. semester x x x De centrale fagområder Som uddannelsen er organiseret på udbuddet i Esbjerg, har de studerende tre obligatoriske fag: pædagogik, dansk, kultur og kommunikation (dkk), individ, institution og samfund (iis) og et linjefag, hvor de kan vælge imellem udtryk, musik og drama (umd), sundhed, krop og bevægelse (skb) eller værksted, natur og teknik (vnt). Linjefaget vælger den studerende inden for de første 3 uger på første år efter en kort introduktion af alle tre linjefag. Placering af første praktik allerede efter 11 uger sker med ønske om, at alle studerende hurtigt får et vist kendskab til den professionspraksis, de er ved at uddanne sig til. Ud over de ovennævnte elementer skal den studerende endvidere beskæftige sig med det tværprofessionelle element, udviklingsarbejde, førstehjælp, hygiejnekursus, seksualitetskursus, dimissionsprojekt og bachelorprojekt. Alle uddannelsens fag er beskrevet med mål og CKF er i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (Bek. nr. 122 af 27/9/2010) i udbuddets studieordning, i studiehåndbogen samt i eksamenshåndbogen. Progressionen i den pædagogstuderendes tilegnelse af pædagogkompetencer findes i arbejdet med fagene, praktikken, det pædagogiske element, det tværprofessionelle element og i arbejdet med professionsbachelorprojektet gennem hele uddannelsesforløbet. Målet er, at den studerende gennem uddannelsen opbygger kompetencer til stadig mere selvstændigt at arbejde med mål, 11

12 dokumentation og evaluering af egen læring, så den pædagogfaglige udvikling sikres, og så den studerende lærer at arbejde med opgaver af stigende omfang og kompleksitet. Målet er at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læring og tilegnelse af kompetencer, hvilket giver dem de bedste forudsætninger for at varetage arbejdet som pædagog. De studerende arbejder med oplæg til bachelorprojektet, portfolier i alle fag og udfærdiger praktikdokumenter i alle praktikker. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 653 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 34 Antal årsværk 34 De centrale praktiksteder Studerende fra udbuddet kommer fortrinsvis i praktik i institutioner i Esbjerg, Varde, Billund og Vejen Kommune samt i Region Syddanmarks institutioner. De typiske praktikpladser er i følgende institutionstyper: Dagtilbud herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, sfo er og klubber Skole-, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser Dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn med sociale problemer Skole- og behandlingstilbud for børn og unge med sociale problemer Døgntilbud for børn og unge med sociale problemer Bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser Bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien Bosteder, ambulatorier, rådgivningscentre og dagcentre for voksne med misbrug og andre sociale problemer Opsøgende projekter for hjemløse Børnehaveklasser Asylcentre Sikrede afdelinger for unge med dom til anbringelse Krisecentre og familieinstitutioner. Pædagoguddannelsen har i forbindelse med midler fra globaliseringspuljen indgået specielle praktikaftaler i 2011 og Disse praktikpladser retter sig mod folkeskolen, sfo er og specialiserede kommunale projekter. Øvrige oplysninger For at sikre sammenhæng og progression i uddannelsen har underviserne i hovedfaget pædagogik en pædagoguddannelse suppleret med en master- eller kandidatuddannelse. Det er samtidig den underviser, den studerende har i pædagogik, som også har ansvaret for den studerendes tre praktikker under uddannelsen. Samme underviser aflægger som minimum et besøg i alle tre praktikker. I de øvrige fag er der tilsvarende en hovedunderviser, som har ansvaret for indhold, kvalitet og kendskab til den studerende igennem hele uddannelsen. Som en helt speciel profil har 12

13 udbuddet i Esbjerg valgt, at underviseren i linjefag også besøger den studerende i den tredje praktik. Her er formålet med besøget at støtte den studerendes udvikling af kompetencer i brugen af linjefaget i det pædagogiske arbejde. Dette er beskrevet uddybende under kriterium 10. Det tværprofessionelle samarbejde prioriteres højt, bl.a. fordi der på campus Esbjerg ligger 9 professionsuddannelser på samme matrikel. På 4. semester er der indlagt et 5-ugers udviklingsarbejde i samarbejde med aftagerinstitutioner. Det kan foregå enten her i landet eller i udlandet. Temaerne for udviklingsarbejderne er bestemt af underviserne og er ofte knyttet til de projekter, som de i forvejen er tilknyttet. Dette beskrives yderligere under kriterium 4. Esbjerg Børnehaveseminarium startede i I 1971 kom uddannelsen til fritidspædagog. Disse to uddannelser blev lagt sammen i 1986 under navnet Esbjerg Børnehave- og Fritidspædagogseminarium. I 1971 blev det også muligt at tage en socialpædagogisk uddannelse i Esbjerg på Esbjergseminariet. I forbindelse med loven om uddannelse af pædagoger fra 1992 flyttede de tre uddannelser sammen på den nuværende adresse Skolebakken 171, 6705 Esbjerg. 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 2 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner, Bilag 1.00 Studieordning Bilag 1.01 Studiehåndbog Bilag 1.02 Eksamenshåndbog Bilag 1.03 Oversigt over timernes fordeling på de 7 semestre. 14

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med en felt af aftagere, som er dækkende for uddannelsen. Uddannelsen på udbudsstedet henvender sig til hele det pædagogiske felt, særligt dagtilbud, klub og SFO samt plejehjemssektoren, dagplejesektoren og støttefunktioner på gymnasier og videregående uddannelser samt i fængslerne. Udbudsstedet holder primært kontakt til aftagerfeltet gennem uddannelsesudvalget og praktikudvalget. Begge udvalg rummer en bred repræsentation af aftagerfeltet. Uddannelsesudvalget består af repræsentanter fra den kommunale administration, de faglige forbund, de socialpsykiatriske tilbud, den gymnasiale sektor, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v., Syddansk Universitet samt repræsentanter for uddannelsesområdet, og praktikudvalget har medlemmer fra en SFO, en institution for sindslidende og daginstitutionsområdet samt repræsentanter for studerende og uddannelsesstedet. Studiechefen deltager i møderne, der har til formål at rådgive ledelsen om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans. Udbudsstedet har ligeledes kontakt til aftagerfeltet gennem praktiksamarbejdet, bl.a. gennem Uddannelsesforum/praktikforum Sønderjylland, hvor udbudsstedets ledelse er repræsenteret sammen med repræsentanter for kommuner, regioner og faglige organisationer. Herudover opretholder udbudsstedet kontakt til aftagerfeltet gennem kontakt til praktikinstitutionerne, bl.a. på temadage, og udbudsstedet har indgået samarbejdsaftaler med institutioner i lokalområdet, bl.a. Statsfængslet ved Sønder Omme. Af interviewet med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at linjefagsunderviserne tager på institutionsbesøg inden for alle specialiseringerne for på den måde at få mere viden om, hvordan praksis udvikler sig, og det fremhæver ekspertpanelet som særligt positivt. Denne viden tilflyder udbudsstedets ledelse gennem videndeling på fyraftensmøder, møder i uddannelsesudvalget og generel mødeaktivitet i hverdagen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, der er dækkende for uddannelsen. Uddannelsesstedet gennemfører hvert halve år en dimittendundersøgelse i form af et elektronisk spørgeskema. Derudover gennemfører uddannelsesstedet hvert år et dialogmøde med dimittenderne, et halvt år efter at de er dimitteret. I det elektroniske spørgeskema spørges der til dimittendens køn og alder, uddannelsesefterspørgslen, arbejdsmarkedet, efter- og videreuddannelse, studiemiljø, studiefaciliteter og den studerendes generelle tilfredshed med uddannelsen. 15

16 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, som kan bruges til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Kontakten med aftagerfeltet har bl.a. ført til, at udbudsstedet tilbyder alle studerende et sekstimers kursus i seksualitet og et sekstimers kursus i hygiejne, der er obligatoriske for studerende med linjefaget sundhed, krop og bevægelse, som udbydes hvert semester. Dimittenderne har bl.a. peget på, at udbuddet har manglet fokus på udsatte børn og unge, hvilket har ført til ændringer i indholdet af det tværprofessionelle element, ligesom der er planlagt en fælles temadag for hele campus om emnet med foredrag og undervisning i lovstof etc. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.01 Arbejdsområder for færdiguddannede pædagoger Bilag 2.02 Udviklingsprojekt Sønder Omme fængsel Bilag 2.03 Esbjerg dimittendundersøgelse 2012 Bilag 2.04 Pædagoguddannelsens dimittendundersøgelse 2012 Bilag 2.05 Vedtægt for professionshøjskolen University College Syddanmark Bilag 2.06 Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen 2012 Bilag 2.07 Referat, uddannelsesudvalg Bilag 2.08 Referat, uddannelsesudvalg Bilag 2.09 Referat, uddannelsesudvalg 2011 Bilag 2.10 Medlemmer, praktikudvalget Bilag 2.11 Referat, praktikudvalg Bilag 2.12 Referat, praktikudvalg Bilag 2.13 Referat, praktikudvalg Bilag Temadage Bilag 2.15 Fyraftensmøde Bilag 2.16 Vedrørende uddannelsesforum Bilag 2.17 Notat vedrørende dimensionering Bilag 2.18 Evalueringsmøde for dimittender Bilag 2.19 Mødeindkaldelse til lokalt praktikkoordinator-forumsmøde Bilag 2.20 Indbydelse til landskonference for praktikkoordinatorer Bilag 2.21 Ny invitation, dimittendmøde Bilag 2.22 Invitation, tidligere dimittender Bilag 2.23 Dagsorden, uddannelsesudvalgsmøde september 2012 Bilag 2.24 Interviewguide Bilag 2.25 Paneldiskussion - optagelse Bilag 2.26 Dimittender, gruppearbejde Bilag 2.27 Kursus i seksualitet Bilag 2.28 Hygiejnekursus Bilag 2.29 Kontakt til dimittender Bilag 2.30 Fælles temadag Bilag 2.31 Planlægningsdage Bilag 2.32 Udviklingsarbejde Vejen kommune Bilag 2.33 Aftale, Smørhullet Bilag 4.04: Projektbeskrivelse Styrkelse af samspillet mellem teori og praktik for slag til tema, perspektivering og organisering af praksisforskningspro gram ved UC Syddanmark, Campus Esbjerg med overslag over ressource forbrug. 16

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen er rettet mod. Udbuddets undervisere får eksempelvis praksisviden fra professionen ved at deltage i forberedelse, efterbehandling og evaluering af praktikken i samarbejde med praktiklærere og studerende og ved at undervise personer fra praksisfeltet i forbindelse med efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Dette kan eksempelvis være på fx praktikvejlederuddannelsen. Underviserne benytter også jævnligt gæsteforelæsere i undervisningen, ofte pædagoger med praksiserfaringer, men også andre faggrupper, som har gennemført forsknings- og udviklingsarbejde inden for praksisfeltet, og som giver undervisere og studerende ny viden om tendenser i professionen. Udbudsstedet deltager i en række samarbejdsprojekter, der er med til at føre praksisviden fra samtlige specialiseringsfelter ind i uddannelsen. Som eksempler kan nævnes et femugers udviklingsarbejde i samarbejde med det sønderjyske museum Gram Lergrav, hvor de studerende udvikler materiale til museet henvendt til forskellige målgrupper, projektet At være delagtig i sit eget liv, der beskæftiger sig med udviklingshæmmedes delagtiggørelse i deres eget liv, og Giv drenge fra Kvaglund en stemme, et udviklings- og praksisforskningsprojekt med henblik på udvikling af den pædagogiske professionsuddannelse, samt Vejen-projektet, der undersøger, hvordan to børnehaver arbejder med børns leg og bidrager med pædagogisk viden og pædagogiske metoder, der kan fremme alle børns deltagelse i legefællesskaber. Erfaringerne fra disse projekter ledes til udbudsstedet dels gennem undervisernes kontakt til projekterne, dels gennem de studerendes inddragelse af projekterfaringerne i deres opgaver og efterfølgende diskussioner og videndeling i undervisningen. Udbuddets undervisere og studerende deltager desuden i en række andre temadage og konferencer, som giver udbudsstedet relevant viden fra praksisfeltet. Som eksempler kan nævnes Udsatte børn og familier en tværprofessionel temadag med oplæg og debat og konferencen Tværprofessionel i uddannelse og praksis, som handlede om, hvordan tværprofessionel uddannelse og undervisning og tværprofessionelt samarbejde i praksis gøres attraktivt og virkningsfuldt. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedet inddrager de studerende direkte i kontakten med aftagerfeltet sammen med underviserne, da uddannelsen derved bringes tættere på den praktiske udøvelse af professionen. 17

18 Endelig deltager udbuddets undervisere i en række interne, formelle møder, bl.a. planlægningsdage, medarbejderforumsmøder og praktikkens studiedage, hvor underviserne deler viden fra praksis på tværs af organisationen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.00 Vejledningen Praktikuddannelsen til professionsbachelor som pædagog 2012 Bilag 3.01 Praktikdokument januar 2012 Bilag 3.02 Praktikvejlederuddannelsen Bilag 3.03 Udviklingsarbejde - Gram lergrav Bilag 3.04 Udviklingsarbejde om udviklingshæmmedes delagtighed i eget liv Bilag 3.05 Udviklingsprojekt Børnenes Kontor Bilag 3.06 Videndeling, idræts- og sundhedsinstitutioner Bilag 3.07 Udviklingsprojekt Kvaglund - at give drenge fra Kvaglund stemme Bilag 3.08 Udviklingsprojekt Vold Bilag 3.09 Kompetencehjulet, udviklingsprojekt Bilag 3.10 Aftale med Lars Mortensen vedr. kompetencehjul Bilag 3.11 Tværprofessionel i uddannelse og praksis Bilag 3.12 Projektbeskrivelse Myrthuegård Bilag 3.13 LUDU. Udviklingsprojekt Bilag 3.14 Program for fakultetsdagene marts 2010 UC Vest Bilag Udviklingsprojektbeskrivelse, pædagogik 2 Bilag 3.16 Medarbejderforumsmøde Bilag 3.17 Studiedage - brev til studerende på 6. semester Bilag 3.18 Folder Vold mod studerende i praktik Bilag 3.19 Bidrag til udviklingen af den studerendes professionelle handlingskompetence Bilag 3.20 Forskønnelse af stygge steder Bilag 3.21 Land Art. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er dækkende for de beskæftigelsesområder, som udbudsstedet retter sig mod. Dette sker bl.a. gennem undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter. Institutionen redegør for, at mange af udbuddets undervisere deltager i sådanne aktiviteter. Som eksempler på forsøgs- og udviklingsarbejde, som udbudsstedets undervisere deltager i, nævnes projektet Duracell-drengene, der omhandler pædagogers muligheder for at kunne imødekomme og rumme såkaldte Duracell-drenge i institutionerne, projektet Kunsten at bruge kunsten om, hvordan daginstitutionen kan arbejde med kunstmuseer, samt projektet At være delagtig i eget liv, der handler om udviklingshæmmede og professionelle i den pædagogiske praksis. Ekspertpanelet vurderer desuden, at underviserne indhenter viden om forsøgs- og udviklingsprojekter gennem konferencer, kurser, seminarer etc. Institutionen redegør for, at mange af udbuddets undervisere deltager i denne type aktiviteter. Som eksempler på dette kan nævnes Aktionsforskningskonference 2011, konference om læring, innovation og udvikling, konferencen Status for Læsning, seminar om rollespil, seminar om mad, Spis igennem, ved Claus Meyer etc. Den viden, underviserne indsamler gennem deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter og kurser, seminarer og konferencer, anvendes i undervisningen, og underviserne samles årligt til en fælles konference, hvor den indsamlede viden deles, og videndeling kan ligeledes foregå i fagteams eller andre grupperinger, hvor emnet har relevans. Ekspertpanelet bemærker, at der gives flere gode eksempler på, at den indsamlede viden har ført til ændret praksis på uddannelsesstedet. Som eksempel kan nævnes samarbejdsaftaler mellem institutionen og lokale museer, oprettelse af nye undervisningsforløb og ny praksis i forbindelse med de studerendes første praktikperiode. Ekspertpanelet fremhæver dette som positivt. Under institutionsbesøget gav underviserne udtryk for, at deres muligheder for at deltage i interessante forsøgs- og udviklingsarbejder er meget gode. Undervisergruppen oplever stor opbakning til deres deltagelse i denne type aktiviteter. I forbindelse med interviewet med de studerende blev det ligeledes understreget, at de studerende oplever, at undervisergruppen er godt orienteret om nye forsøgs- og udviklingsprojekter. 19

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.00 Strategi og handleplan for udviklingsarbejde Bilag 4.01 MED-dagsorden Bilag 4.02 Kommissorium - det tværprofessionelle element Bilag 4.03 Programinfo, videndeling 5 Bilag 4.04 Styrkelse af samspillet mellem praktik og teori Bilag 4.05 Udviklingsarbejde, 4. semester Bilag 4.06 Udviklingarbejde - Duracell-drengene Bilag 4.07 Kunsten at bruge kunsten, brochure Bilag 4.08 Udviklingshæmmedes delagtighed Bilag 4.09 Strategi, praksisforskningsprojekter og udviklingsarbejder Bilag 4.10 Ansøgning om udviklingsarbejde Bilag 4.11 Udviklingsarbejde Udvikling af de studerendes professionelle handlekompetencer Bilag 4.12 Lederkontakt, telefonisk Bilag 4.13 Infobrev, vejleder og leder Bilag 4.14 Brev til studerende: Kære hold 295 Bilag 4.15 Program for temadag Bilag 4.16 Udviklingsprojektet om idræts- og sundhedsinstitutioner Bilag 4.17 Invitation Bilag 4.18 Opgave 3-6 årige Bilag 4.19 Dias til fremlæggelse udviklingsarbejde 2012 Bilag 4.20 VS Information from University College South Denmark Bilag xx M multi-media Bilag 4.22 Enighedspapir vedr. kompetenceudviklingstimer Bilag 4.23 Kopi af Kursusmappe for undervisere og administrative-pædagogudd Bilag 4.24 Kopi af Kursusmappe for undervisere og administrative 2011 Bilag 4.25 Personalekompetenceudviklingsskemaer 2010 Bilag 4.26 Referat til medarbejderforum den Bilag 4.27 Aftalepapir om undervisning Bilag 4.28 Internationalt udviklingsarbejde. 20