Redaktørernes introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktørernes introduktion"

Transkript

1 Redaktørernes introduktion På dette site kan du læse 16 historier fortalt af kvinder, der sent i livet vælger at leve lesbisk. De fleste har levet i et mangeårigt ægteskab med mand og børn. For nogle kvinder er det en ny og meget skræmmende erkendelse, at de tiltrækkes af kvinder. For andre kvinder er erkendelsen kommet tidligt, og de har måske igennem hele deres voksenliv været tiltrukket af begge køn. Kvinderne fortæller om deres liv og opvækst, hvornår de fandt ud af, at de var tiltrukket af andre kvinder, hvad de gjorde ved denne erkendelse, hvordan de har valgt at leve deres liv, og hvorfor de har truffet de valg, de har. De fortæller om loyalitet, tilpasning, hensynet til familien, om at være åbne i forhold til deres børn og på deres arbejde. De fortæller også om, hvordan livet har formet sig efter, at de har truffet deres valg. De kommer med gode råd til kvinder, som står over for at skulle beslutte sig for, om de vil springe ud. Jeg Mette - var lige flyttet fra min mand og ind i en mikroskopisk lejlighed. Jeg sov på en feltseng, og jeg havde fire tallerkener to gryder og en stegepande. Mit liv var et kaos af praktiske skilsmisseproblemer med bodeling og deling af børn. Samtidig stod jeg i et følelsesmæssigt kaos. Et kaos af ensomhed, skyld over at være den, der brød ægteskabsløftet, og et stærkt begær efter kvinder, som fyldte så meget i min hjerne, at jeg næsten var uarbejdsdygtig. Og alligevel havde jeg en stor tvivl, om jeg nu også havde gjort det rigtige. Min daværende kæreste fortalte mig om gruppen Homo med Forsinkelse, og jeg tog ind til et møde. Jeg fandt en gruppe mennesker, som havde de samme følelser, og de samme problemer at slås med, som jeg havde. - jeg genkendte mig selv i 1

2 de mennesker, jeg så og talte med. Jeg havde fundet et sted, hvor jeg hørte til, og i de kommende år deltog jeg i møderne og fik etableret et netværk af mennesker med samme historie som mig selv. Det var her, jeg lærte Annie at kende. Jeg Annie var for fire år siden netop kommet hjem fra en rejse til Bali med min daværende kæreste Bo og mine store børn, der lige var flyttet hjemmefra. Jeg sad og så på billederne fra turen, og fik et chok, for på alle billederne så jeg trist, tyk og grim ud. Jeg kunne pludselig tydeligt se, hvor forkert mit liv var, og at der skulle ske noget alvorligt. Jeg bad min kæreste flytte ud af mit kolonihavehus, og så solgte jeg huset. Jeg fandt HmF på nettet, og skyndte mig at tilmelde mig den lukkede liste. I starten lurepassede jeg bare og fulgte med i de forskellige indlæg. Men så begyndte jeg at komme til møderne, for jeg havde brug for at snakke med nogen om, at jeg var forvirret og i tvivl. Jeg havde endnu ikke været sammen med en kvinde. Jeg vidste ikke, om jeg virkelig var lesbisk, men jeg troede, at jeg var det. Et af de første møder, jeg var med til, var ikke særlig vellykket, så det lærte mig, hvor vigtigt det er, at man tager ordentligt imod folk, når de opsøger HmF. Der kunne nemt være sket det, at jeg aldrig var kommet igen. Efter et halvt år forelskede jeg mig vildt i en kvinde, jeg tilfældigt mødte, og sprang så ud. Jeg blev dybt interesseret i at høre de andre kvinders historier. Jeg kunne slet ikke få nok. Når vi efter møderne sad og drak øl sammen og grinede over sjove episoder med de nye homokærester, eller triste episoder med uforstående forældre eller teenagebørn, bekræftede vi gentagne gange hinanden i, hvor dejligt det ville have været, hvis vi havde kunnet læse de andres historier på et tidligere tidspunkt. Tænk, hvis nogen skrev dem ned og gjorde dem tilgængelige for alle de kvinder, der stod midt i deres liv og skulle erkende, at de alligevel var til kvinder. Alle var enige om, at hvis de bare havde hørt disse historier noget før, havde det gjort forvirringen mindre og erkendelsesprocessen nemmere. Frem for alt ville de 2

3 vide, at de ikke var alene med deres tanker, begær og bekymringer. En aften besluttede vi os bare for at gøre det. Resultatet er disse 16 fantastiske fortællinger. Fortællingerne er ikke repræsentative for kvinder, der springer ud sent i livet. Men det er 16 fortællinger fra 16 forskellige kvinder, der har det tilfælles, at de alle er med i netværket Homo med Forsinkelse. De 16 historier vidner om, at når en kvinde springer sent ud, følger der et stort arbejde med at begribe det, acceptere sig selv og lave om på sit liv. Vi skal ikke kun finde os til rette i en ny identitet, men også finde os til rette i et nyt miljø med andre spilleregler. Når vi som sent udsprungne kommer ind i homomiljøet, medbringer mange af os ofte en forventning om livslange forhold, og de fleste af os har også børn med i bagagen. Det kan ikke andet end at kollidere med den traditionelle homokultur, hvor mange kvinder lever uden børn og har mange korte forhold. De 16 fortællinger er fortalt af 16 forskellige personer. Kendetegnende for fortællingerne er den meget store personlige udvikling som vi alle gennemgår. Det at springe ud er ikke begrænset til ens seksuelle gøren og laden, men det får betydning for hele ens udvikling som menneske. Christina siger det meget klart i Den glade udspringer: Hvis man finder ud af, at man er lesbisk og ikke formår at leve sådan, enten fordi man ikke lige ved det, eller fordi man ikke lige tør det, så er der en grund til det. Der er en grund til, at man ikke magter det, og det er både en udvikling og en læring, der skal til for at kunne springe ud. Det er på alle livets områder, at du er i stand til at gøre vold mod dig selv og undertrykke dig selv ikke kun i forhold til din seksuelle orientering. Når man begynder at mærke sig selv og sit begær og begynder at forstå, hvad der betyder noget her i livet, så er man jo på vej til at forstå mange andre relationer og handlemønstre, hvilket gør, at det kan blive en voldsom oplevelse. For det stopper ikke med at finde ens egen seksualitet. Det er en udvikling på vej mod at blive et helt menneske. Kære du, som er på vej Vi fortæller historierne til dig, der står over for at skulle træffe 3

4 et valg. I den proces, som du nu skal igennem, vil vi gerne præsentere dig for en bred vifte af valgmuligheder. Vores første budskab til dig er, at der ikke er nogle valg her i livet, der er rigtige eller forkerte. Kun du ved, hvad der er rigtigt eller forkert for dig. Kun du ved, om du vil springe ud, hvordan du vil gøre det, og hvornår du er klar til det. Det er vores håb, at historierne kan hjælpe dig med at afklare, om du er lesbisk, og om du vil springe ud. Det er en meget individuel sag, som skal gennemtænkes og mærkes, og det er ikke til at vide, hvad det skal ende med. Men det er vigtigt, at alle muligheder bliver sat op og gennemtænkt, så du på den baggrund kan træffe din beslutning i hvert fald her og nu. Lige meget hvad du beslutter dig for, så er vores andet budskab til dig, at du ikke er alene, og det er vigtigt at tale med andre i den proces, som du skal igennem. Du kan benytte Landsforeningens rådgivning, du kan komme til møder og arrangementer i homomiljøet. Du kan deltage uden at sige noget, bare være der og opleve dig selv i en ny sammenhæng, sanse det og så gå hjem og overveje det. Så kan du komme igen efter et stykke tid. Det er for nogen den bedste måde at blive afklaret på, for det er ikke til at vide, hvad der er det reelle problem for den enkelte, og hvorfor man ikke kan bestemme sig. Det kan være af helt forskellige grunde, og samtidig ved man jo ikke helt, hvad det vil sige at være lesbisk. På denne hjemmeside vil du møde 16 meget ærlige kvinder, der fortæller deres personlige og stærke historier. De viser os - gennem deres fortællinger - hvem de er. De fortæller også om, hvilke problemstillinger, de kom ud for i forbindelse med deres skift i seksualitet. Hver af de 16 fortællinger slutter med et godt råd til dig, der er i processen med at gå fra drøm til lesbisk realitet. Selvom vi valgte 16 tilfældige kvinder fra netværket Homo med Forsinkelse, kunne vi alligevel se, at der var visse oplevelser og livsvilkår, der var fælles for os, der springer ud sent. Vi talte med psykolog Vibeke Nissen om de problemstillinger, som vi alle i større eller mindre omfang har kunnet nikke genkendende til. Vi skal dog understrege, at det er alene vores egne synspunkter, vi her gengiver. 4

5 Hvorfor springer vi sent ud? Uanset om vi springer ud i tyverne eller i fyrrene, er det besværligt. Homoseksualitet er ikke noget, man har i sig. Det er ikke forudbestemt, at man har en homoseksuel krop. Du kan være udmærket tilfreds med at leve som hetero i en årrække, indtil det så af en eller anden grund ikke er udmærket mere, og du vil noget andet; eller du forelsker dig i et andet menneske, som viser sig at være en kvinde. Når du springer ud i fyrrerne, spiller du ikke kun op mod normen om at være hetero, men også op mod den norm, der hedder, at når man springer ud, så sker det tidligt i ens liv, - som teenager eller i starten af tyverne. Du vil måske spørge dig selv: Har jeg løjet over for mig selv og for mine omgivelser, når jeg mente, at jeg var hetero? For nogle kvinder har det været løgn, og de kan sige til sig selv: Bare jeg var sprunget ud før. Men for andre var det ikke en løgn. De havde det godt nok i deres ægteskab, de forelskede sig bare i en, der hed Sofie. Hvis man skal være forelsket i Sofie, er man altså lesbisk. De 3 hovedgrupper Da vi talte med psykolog Vibeke Nissen, opdelte hun de, der springer ud sent, i tre hovedgrupper: 1. Hende, der mener, at hvis hun havde kendt begrebet, ville hun have været lesbisk altid. Men på grund af uvidenhed starter med at gøre det normale, for det gør hun med alt muligt andet: Hun går i skole, hun tager kørekort og gifter sig. Men som tiden går, finder hun alligevel ud af, at hun er til kvinder, eller også vidste hun godt, at der var noget med kvinder, men kunne ikke overkomme at springe ud. 2. Hende, der bare forandrer sig, og hen ad vejen mere og mere interesserer sig for kvinder som kærester, og som mennesker at have seksualitet med. 3. Hende, der lige pludselig ramler ind i det. Det at forelske sig er nemt, for det er det, der skaber den største energi i en krop. En stor forelskelse giver så meget energi, at man godt kan lave en stor forandring. 5

6 De tre grupper har meget forskellige historier og oplevelser. Det er netop det, som de meget personlige interviews på denne hjemmeside også afspejler. Der findes utallige forklaringer på, hvorfor vi bliver lesbiske, og hvorfor nogle af os bliver det tidligt, og hvorfor nogle af os bliver det senere. Er det opdragelsesmønstre? Er det forholdet til vores forældre? Er det fordi min mor har været dominerende? Er det fordi jeg havde en fraværende eller misbrugende far eller mor? Havde jeg for mange søskende eller for få? Er jeg den sidste i en søskendeflok eller den første? Alt er blevet afprøvet som videnskabelig forklaring, men uden held. Det er en myte, at forholdet til vores forældre spiller ind på, om vi bliver lesbiske. Masser af lesbiske har ikke haft problemer med deres forældre, og masser af heteroer har haft problemer med deres forældre, uden at de er blevet lesbiske af den grund. Forholdet til vores forældre betyder ikke noget for vores seksuelle udvikling og for, hvornår vi springer ud. Men det betyder formentlig noget for, hvordan spring ud-processen bliver. I historien I enhver skoleklasse er der en bøsse og en lesbisk, fortæller Janni: Da jeg skulle fortælle min mor, at jeg var lesbisk, måtte jeg tage tilløb et par gange, for jeg er ikke så god til at tale om følelser med min mor. Hun kunne godt mærke, at der var noget, jeg gerne ville sige, og da jeg endelig fik det sagt, begyndte jeg at græde. Nå ja, sagde hun. Hun har ikke på noget tidspunkt taget afstand fra det, og jeg er ikke i tvivl om, at hun elsker mig, som jeg er. De nærmeste og vigtigste mennesker for os er forældre og søskende. Vi tænker derfor, at de for alt i verden ikke må synes, at det er så slemt, at de slet ikke vil have med dig at gøre. Det ville være frygteligt, hvis det skete. Desværre er det en meget reel frygt. For der er jo masser af gamle historier om, at man bliver forkastet. Men heldigvis er det de færreste forældre, der forsøger at stoppe deres barns personlige udvikling og smide vedkommende ud af familien. Der er langt flere forældre, der i dag som i Jannis historie - bare siger: Nå ok. Det er så dig, og vi elsker dig som den, du er. Årsagen til, at vi ikke bare siger: Hvad nu hvis jeg er til kvinder mor? er, at vi ikke taler om vores seksualitet med vores 6

7 forældre. At sige, at jeg er lesbisk, er en seksuel ting. Hvis nu homoseksualitet havde været en social ting, og vi bare kunne sige: "Mor, jeg vil hellere leve med en kvinde", så havde det været nemmere at tale om. Men man taler ikke med sine forældre om seksualitet, og slet ikke om en forkert seksualitet. Når vi springer ud sent i livet, skyldes det meget ofte, at vi har en homofobi inde i os selv, der får os til at tænke: Hvis jeg springer ud som lesbisk, så må mine forældre blive kede af det, for det er i virkeligheden unormalt. Man skal derfor selv tage det første skridt til at overvinde den store forhindring, der er inde i en selv, og det er svært. Inde i dig er der et angstmønster dannet af dine forældre. Man tror på, hvad ens forældre siger, mens man vokser op. Hvad forældrene synes er moralsk rigtigt, det synes barnet også. Strukturen i barnet bliver dannet af forældrene og andre primære personer i barnets liv. Det, som forældrene er bange for, det bliver barnet også bange for. Hvis forældrene højlydt giver udtryk for deres forargelse, når en kvinde længere henne ad gaden stikker af med en anden kvinde, vil det påvirke dit liv. Vores forældre lærer os altså, hvad der er rigtigt og forkert, hvad vi skal undgå, og hvad der er kritisabelt. Så den homofobi, der sidder i os, kan opstå ved, at vores forældre lige kom til at kommentere noget, der helt tilfældigt skete. Nogle af de kvinder, der springer ud sent, starter med at erklære sig som biseksuelle. Det virker mindre farligt, for så har man et ben i begge lejre, og der er jo ganske håndgribelige beviser i form af en mand eller en eksmand på, at man på et tidspunkt har været hetero. Man har dermed ikke lukket nogen dør bag sig. Men de fleste når efter et stykke tid til et punkt, hvor de bliver meget lesbiske, og så er den påståede biseksualitet lige pludselig en hæmsko. Nu er man i hvert fald ikke biseksuel, for tænk, hvis man bliver forkastet i sin nye normalitet inden for det lesbiske miljø? Man vil for alt i verden ikke ud i en ny unormalitet. I det lesbiske miljø er det ikke særlig sjovt at sige, at man er biseksuel, for så får man svært ved at få et netværk. Skilsmisse og skyld I historien Mod strømmen fortæller Gitte: Jeg tog næsten ingenting med mig fra huset. Dels har ting aldrig betydet specielt meget for mig. Dels havde jeg også en 7

8 stor skyldfølelse, for det var jo mig, der gik, og det var vigtigt for mig, at han kunne blive i huset, så børnene havde den base. Det, synes jeg stadig, er godt for dem, men jeg kan også se, at det ikke har stillet os lige i forhold til, hvor børnene føler hjem er. Mange af de kvinder, der springer ud sent, og som lever i et forhold med en mand, vælger at blive skilt. Med den beslutning følger også en stor skyldfølelse. Skyldfølelsen er et generelt problem for alle såvel homoer som heteroer, der går fra et ægteskab, hvor der er indgået løfter. En gang lovede jeg, at vi ville blive sammen, og det løfte holdt jeg ikke. Jeg drømte, at forholdet skulle blive godt, og jeg troede, at jeg var heldig og lykkelig, da vi fandt ud af det. Men det viste sig, at det var jeg ikke. Det er rystende, at man ikke kan stole på sig selv, for man var jo selv med til at arrangere det. Der er grund til at være ked af det og føle sig skyldig. Oven i skilsmissen laver man det der underlige skift fra hetero til homo, som i ens egen - og i omverdenens forståelse - fylder meget mere, end der egentlig er grund til. Havde man bare forelsket sig i manden i nabohuset, så havde man ikke skullet lave hele forståelsen af sig selv om, men det skal man nu, samtidig med at man bryder med familien. Så man står i en meget stor forandringsproces samtidig med, at man skal have styr på alle de praktiske ting omkring en skilsmisse, og det har været heftigt for mange af os. Nogle vælger først at blive skilt og få lidt mere orden på den praktiske side af deres liv med bodeling, nyt sted at bo og fordeling af børn mellem to hjem. Imens kigger de bare efter kvinderne og prøver på at lade være med at etablere et nyt forhold til en kvinde lige med det samme. Men det kan også være, at man lige kom til at forelske sig i Sofie, og så står man med begge dele på en gang. Når en mand bliver forladt af sin kone gennem mange år, fordi hun har forelsket sig i en anden kvinde, kan han tænke: Ok, hun var i virkeligheden til kvinder. Det var ikke, fordi hun ikke kunne lide mig og det er ikke fordi, der er noget galt med mig. Hvis han tænker sådan, bliver det lettere for ham at acceptere skilsmissen og komme videre i sit liv. Han kan også tænke: Hun har aldrig villet have mig. Hun har altid villet have kvinder. Vores ægteskab har været en løgn. Hvis han tænker sådan, vil det tage længere tid for ham at få helet sine sår, og det bliver væsentligt sværere at etablere en god dialog efterfølgende. Hans synspunkt er sjældent i 8

9 overensstemmelse med sandheden, for selvfølgelig har der været en gensidig tiltrækning i ægteskabet. Så er der nogle ganske få mænd, der eksploderer i homofobi og bare synes, at det er ulækkert. De er i en kategori helt for sig selv, og det er gudskelov sjældent, at vi hører om den reaktion. Ingen af de 16 kvinder, vi har interviewet har været gift med mænd i den kategori. Lige meget hvilken kategori manden tilhører, så gælder det om at skærme børnene, så de ikke skal høre på, at forældrene skændes. Man kommer ikke uden om skænderierne, og man skal have lov til at skælde hinanden ud, men man skal ikke blande børnene ind i det. Man skal sørge for at kunne skændes i fred og få sagt de ting til hinanden, der nu en gang skal siges efter et mangeårigt samliv. Børnene vil holde af jer begge. Det er også meget vigtigt at huske, at I lavede de børn sammen, fordi I syntes om hinanden. I er forældre sammen til evig tid. Det er det vigtigste at huske på, og så må I få hjælp af naboer, terapeuter og venner. Man skal som den der går anerkende, at man føler skyld. Man ved jo godt selv, at man har brudt sit løfte, så man må give lidt plads til vreden fra den, der bliver svigtet. Nogle kvinder - som i de to historier: I ingenmandsland og i To adskilte liv - vælger at blive i deres ægteskaber, selvom de har erkendt, at de er til kvinder. Det er et fuldstændigt åbent arrangement, hvor begge parter siger, at det er sådan, vi gør. Hver anden weekend kan man sige: Nu skal mor hen til kæresten. Der er ikke nogen løgn i det, det er bare en anden familiekonstellation. Når man vælger at lave sådan en konstellation, er der som regel blevet talt grundigt om det, og det er sket på en meget ordentlig måde, for det er jo ikke en ordning, der skaber sig selv. Der bliver tænkt over tingene. Der er mange former for konstellationer, der er mulige. Du er den eneste, der ved, hvad der fungerer godt for dig, og du er den eneste, der ved, hvordan du har lyst til at leve dit liv. Det skal du for alt i verden holde fast ved. Homomiljø og homoliv Hvor ville livet være enkelt, hvis vi - når vi havde besluttet os for at springe ud - kunne tage bussen hen til Homogade nr. 10, gå ind ad døren og sige: Goddag. Jeg er lige sprunget ud. Kom og tag mig. Men så enkelt er det bare ikke. 9

10 Som ny i det lesbiske miljø er det første, man typisk møder, det hårde natteliv på barer og diskoteker, og man kan forståeligt nok blive lidt skræmt. Men homolivet er så meget andet og så meget mere. Når man er ny, kan det være svært at få en fornemmelse af, hvad miljøet indeholder. Der er den politiske del, der er koncentreret omkring Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Der er kvinde- og køns/queerforskning. Der er den sportslige del i form af Pan Idræt. Der er Lesbisk Vandreklub og homokorene plus en række andre grupper af mere social og kulturel karakter. Meget af det miljø, man møder i byen om natten, er hårdt, netop fordi det er et drukmiljø. Men det er kun en lille del af det lesbiske liv. Hvis vi nu meget firkantet opdelte verden i en heteroverden og en homoverden, så skal homoverdenen indeholde lige så mange af livets facetter som heteroverdenen. Det virker derfor mere koncentreret, fordi homomiljøet er så lille. Hvis du er på vej ind i homomiljøet, skal du orientere dig i de muligheder, der er og bruge krudt på at gå ind i de grupper, der appellerer til dig. Du skal gøre det, selvom du føler dig ensom, bange eller genert. Som du kan læse i historierne startede mange af os med at gå på nettet og lægge vores profiler ud på de et af de mange datingsites. For nogen virkede det, og for andre virkede det ikke. Og de levede lykkeligt De kvinder, der kommer sent ind i homomiljøet, kommer med drømmen om og erfaringen med, lange forhold. De kommer også med børnene, og det støder sammen med den traditionelle homokultur, der består af lesbiske, der har levet hele deres liv uden børn og med flere korte forhold. Mange af de kvinder, der springer ud sent, kommer lige ud af et ægteskab, hvor man i mange år ikke har talt om andet end praktiske ting omkring børn og familie. De fleste bliver derfor overvældet af de krav til kommunikation, som den nye homokæreste stiller. Vi skal simpelthen lære at tale igen og lære at udtrykke følelser og meninger. Vores nye kæreste kræver, at vi fortæller, hvordan vi har det lige nu, hvad vi tænker på, om vi er sure eller glade. Vi skal også huske at spørge hende om, hvordan hun har det, og hvad hun tænker på. Det har eksmanden måske ikke spurgt om de sidste ti år, og den lesbiske kæreste kan ikke forstå, hvorfor vi ikke 10

11 snakker med hende. Hun bliver usikker på, om vi vil hende. Usikkerheden hos hende kommer også lidt hurtigere, fordi hun i forvejen er utryg ved en kvinde, der kommer fra et heteroforhold, for kan man nu stole på, at det ikke blot er en lesbisk fase, vi gennemgår? Det kræver tilvænning fra begge parter, og du skal tænke over, hvor meget du vil være med til. Du skal først og fremmest kunne grine ad det, og du skal gøre det helt åbenlyst. Du skal også helt åbenlyst kunne sige, at du har brug for en pause i hendes verbale bombardement. Endelig skal du bruge dit netværk. Her finder du ud af, at det også sker for andre kvinder. Vi kan sammen grine ad det og sige: Yes, her er et kultursammenstød. Heteroverden versus lesbisk verden. Det kan være meget svært at sige til og fra i et nyt forhold, for det kræver mod, og man skal tage sig sammen for at sige stop til sin nye lesbiske kæreste. Det ville umiddelbart være nemmere ikke at sige fra, og i stedet bare forsøge at leve op til de krav, der bliver stillet til dig og med det samme passe ind i den nyfundne lesbiske identitet. Det er også svært, fordi man ikke rigtig tør sige: Skru ned på volumenknappen, og lad være med at skabe dig hysterisk. Det er ikke lige det, man siger til sin nye kæreste, som måske kan finde på at gå sin vej. Det er en problematik, som du må lære at tackle. Du skal finde ud af, hvad der foregår og finde ord til at sige det. Du bliver ikke kun nødt til at lære det, du bliver også nødt til at turde det. Mange kvinder, der springer ud sent, oplever, at kæresten mangler forståelse for at indtræde i en familie, hvor der er mindre børn. Mange bliver konfronteret med spørgsmålet: "Hvornår er det voksentid? Kan de ikke lege nede på deres værelse?" Tit oplever moderen, at hun må gå på kompromis i forhold til børn og kæreste, og mange gange har hun dårlig samvittighed, fordi hun er forelsket og prøver at imødekomme kærestens krav om mere alenetid. Homokæresten har været homo hele sit liv og er ikke vant til børn og børnefamilier. Hun er vant til fra dag ét at kunne indgå i en kærestesymbiose. Det er et sammenstød mellem to måder at leve på. Det kan være svært at forene kæreste og et familieliv med madlavning, tøjvask og lektiehjælp. Det tager tid at finde balancen. Lige nu skal din homokæreste være klar over, at familielivet og homolivet kan være to meget forskellige liv. Hvis hun vælger at være kæreste med dig, så er det altså den model, hun får, og 11

12 man skal være stærk nok i sin nye identitet som lesbisk til at vide, at man er god nok, som man er med eller uden børn. Tiden arbejder for os, der springer sent ud, fordi flere homoer får børn. Alle lesbiske kender nogle, der har børn og lever i børnefamilier. Det bliver derfor nemmere, fordi det også i homoverdenen bliver mere normalt med sammenbragte familier. Homoliv og børneliv Angsten for at blive afvist af vores børn, når vi springer ud, sidder dybt i os alle. Det værste, børnene kan sige, er, at det er ulækkert og klamt, når mor nervøst fortæller dem, at hun er blevet kæreste med Sofie. Når vi springer ud over for vores børn, er det vigtigt at have i baghovedet, at seksualitet i sig selv er frygtelig ulækkert i en vis aldersgruppe. Der er ingen børn, der har taget ubodelig skade af at have en mor, der er lesbisk. De har måske reageret lidt forskelligt og sagt: Lad være med at sige noget til mine venner, eller Det er ulækkert, eller Jeg vil ikke hilse på din kæreste, og hun skal i hvert fald ikke sove hjemme hos os. Det kan man lade dem sige i et stykke tid. Og man kan tænke: Ja, ja okay, så venter jeg lidt. Men man skal ikke respektere det for evigt. Den voksne må godt sige: Det bestemmer jeg altså. Det er jo forhold, som primært gælder den voksne, men det er vigtigt at tage hensyn, specielt i den første tid. De valg, den voksne træffer, har en afsmittende virkning på barnet, og derfor må man selvfølgelig godt indrette sig lidt efter barnet, så barnet får god tid til at vænne sig til, at mor er blevet lesbisk. Det er vigtigt at huske, at alle skal have lov til at vænne sig til det. Man har jo selv gået et halvt år, fire år eller 17 år og vænnet sig til tanken. Når man derfor bestemmer sig til at sige det til barnet i aften, så vil det være rimeligt at give ham eller hende tid. Man skal ikke forvente, at de tager det til sig i løbet af en time. Vi skal som voksne være klogere, og vi skal tænke mere overordnet i forhold til vores børn. Det betyder, at man som den voksne skal lytte godt efter og forsøge at adskille de problemer, der opstår i forhold til at springe ud over for sine børn. I sin nyudsprungethed og i sin nye totale lesbiskhed er en mor også meget tolkende. Hun har nok en tilbøjelighed til at få alt for meget til at handle om det at være lesbisk. De store børn er hurtige til at gribe den: Åhh, jeg har det altså såå dårligt med, at du er blevet lesbisk eller De driller alle sammen, fordi du er 12

13 lesbisk. De ville måske drille alligevel, bare om noget andet. De voksne skal rotte sig sammen for barnets skyld. Mor skal rotte sig sammen med eksmand, lærere, pædagoger, tanter og bedsteforældre. Hun skal sige, at for barnets skyld må vi lige hjælpe hende lidt ekstra, for hun har svært ved det. På den måde får mor opbygget en solidaritet med de andre voksne omkring barnet. Hvis fx en mor ringer til skolelæreren og siger: "Ved du hvad, der er lige noget, du skal vide, som godt kunne blive et problem: Jeg har altså fået mig en kvindekæreste, og det vil sige, at jeg er lesbisk, og Louise kan blive drillet." Så kommer læreren heller ikke til at sige noget dumt i klassen. Læreren kunne i sin uvidenhed komme til at sige: Nej det er Louises mor aldeles ikke Det handler om, at man skal fjerne stenene på vejen. Når man første gang siger højt, at man er lesbisk, så bliver mange mennesker overrasket. I deres respons på den nyhed kan de falde og slå sig mere eller mindre hårdt, og det er rarest, hvis det er mor og ikke barnet, der skal tage den konfrontation. Mor skal enten, før hun siger det til børnene, eller umiddelbart efter hun har sagt det til børnene, sige det til de øvrige, for børnene spørger tit: "Ved far det? Ved naboen det?" Og hvis man siger nej, bliver de usikre. Det er de meget vigtige personer i barnets liv, som skal vide det først, for ellers bliver barnet meddelagtig i en hemmelighed og oven i købet en pinlig hemmelighed. Og det skal barnet ikke med i. Så hellere præsentere barnet for en oplysning, som hun godt nok synes er anstrengende, men den er der bare. Ligesom hvis det havde været: Vi er gået konkurs og er nødt til at sælge huset og flytte. Det er der ligesom ikke noget at gøre ved. Barnet kan skabe sig, men hun må finde sig i det. Det er meget vigtigt, at børn af forældre, der springer ud, kan opleve andre børn i samme situation. Når man er sprunget ud og kommet ind i homomiljøet, så er ens børn også en del af det. De har brug for at se nogle andre dumme mødre og nogle andre dumme mødres kærester og opleve, at det er sjovt og naturligt. Forældrene til kvinder, der springer ud, kan klare nyheden lidt bedre. Men de skal have tid til at fordøje det i enrum og sige de tåbeligheder, der skal siges i enrum, uden at man hører det. Så ring eller skriv til dem, når du skal præsentere nyheden om Sofie for dem. Det giver dem lidt tid til at rende rundt og sige: Hvad har vi dog gjort?, Hvor er det ulækkert! Hvad vil naboerne og vennerne sige? og Jeg bliver smidt ud af Rotary. 13

14 Skriv til dem, at man kommer hjem næste weekend, og at I må snakke om det. Så er de nok faldet ned. Homoliv og arbejdsliv Christina siger i historien Den glade udspringer : Det var utroligt nemt at springe ud på mit arbejde. Jeg var drevet af begejstring, jeg var forelsket og lykkelig. At springe ud på arbejdspladsen er for de fleste i dag ganske uproblematisk. Det viser de 16 historier med al tydelighed. Selvfølgelig kan alt ske, men det er ikke anstændigt at skabe sig tosset over, at ens medarbejder eller kollega springer ud. Det er ikke ordentligt og ikke civiliseret. Alligevel er det ubehageligt for mange, især for de kvinder der allerede er etableret på arbejdsmarkedet og måske har en høj position. Nogle kan bare stille sig op med stor fryd og glæde bekendtgøre, at de er blevet forelsket i en kvinde. Andre er endnu ikke helt faldet til ro med deres nye identitet. Man skal kunne holde det ud på alle måder selv. Synes man, at det er svært at få det sagt på arbejdet, kan man bane vejen for sig selv ved at sige det til nogle udvalgte, fx ens nærmeste kolleger og nogle af cheferne, Man kan også bede en anden om at sprede rygtet, så slipper man selv for det. Helt generelt er det rarest at få det sagt, ellers er det en knude, der forstyrrer, og sådan nogle skal man ikke have. Så hellere tage lidt opstandelse. Det er faktisk også forbudt at diskriminere på arbejdspladsen, så hvis man bliver udsat for diskrimination i forbindelse med sin homoseksualitet, kan man bede om hjælp hos en HRmedarbejder, fra chefen eller fra fagforbundet. Google lesbisk - enter Vi valgte at lægge historierne på en hjemmeside i stedet for at udgive en bog. Årsagen til den endelige beslutning om at lave en netversion lader vi Anne i historien Som vakt til live af en sjette sans fortælle: Jeg gik på nettet og søgte på lesbisk på Google og fik alle mulige oplysninger om lesbiske. Jeg gik også på LBL s hjemmeside. Jeg sad helt alene i mit eget hus og kiggede mig over skulderen, for jeg var fuldstændig overbevist om, at der stod nogen og kiggede med. Det var meget mærkeligt og meget spændende. Hjemmesiden er bygget op om de 16 historier. Udover historierne er der også en blog. Vi inviterer dig til at komme med nye historier, kommentarer til det at være sent udsprunget, 14

15 til at reflektere, anmelde relevante bøger og meget mere. Du kan abonnere på bloggen. Læs her hvordan du tilmelder dig. Hvis du vil være en del af netværket Homo med Forsinkelse, kan du tilmelde dig på Det kan selvfølgelig ske anonymt. Anne, Susanne, Tina, Susanne, Christina, Christina, Vibeke, Lene, Gitte, Birgitte, Pia, Connie, Hanne og Janni har bidraget med deres ærlige, meget personlige og stærke historier. Uden dem ingen fortællinger, uden dem ingen erfaringer at give videre og uden dem ingen rollemodeller, som vi kan spejle os i. De viser os gennem deres historier, hvordan de har taklet at springe ud, og hvordan de har håndteret de udfordringer, som de har mødt undervejs, og de giver os råd baseret på deres personlige erfaringer. De inspirerer os til at udvikle os og til at gøre drøm til virkelighed. Tak. Mette og Annie (2007) Kontaktinformation Psykolog Vibeke Nissen Tlf

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været

Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været kæreste med Mette i to år. 1 Jeg kendte ikke noget til lesbiske,

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2)

Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2) Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2) Fra Inges dagbog 30. september 2010: Dagen startede pragtfuldt med den skønneste solopgang over fjorden. At stå der på min altan med

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den interviewede Tinderslut. Oåårh

Den interviewede Tinderslut. Oåårh Interviewer. Tale med dig Nej selvfølgelig ikk men øhh, men det er jo det her projekt, vi skriver om, om kærlighedsforståelser øhm og her under så har vi jo så valgt at undersøge nogle forskellige og måske

Læs mere

Den interviewede Tinderslut. Oåårh. Jamen øhh I skyder jo bare løs. Perfect. Super godt. Årh ja.

Den interviewede Tinderslut. Oåårh. Jamen øhh I skyder jo bare løs. Perfect. Super godt. Årh ja. Interviewer. Tale med dig Nej selvfølgelig ikk men øhh, men det er jo det her projekt, vi skriver om, om kærlighedsforståelser øhm og her under så har vi jo så valgt at undersøge nogle forskellige og måske

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere