Oplæg holdt ved Enhedslistens Queerudvalgs efterårsseminar (landsudvalgsmøde) november 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg holdt ved Enhedslistens Queerudvalgs efterårsseminar (landsudvalgsmøde) 15.-16. november 2003"

Transkript

1 Hvad er queer? Oplæg holdt ved Enhedslistens Queerudvalgs efterårsseminar (landsudvalgsmøde) november 2003 Jeg hedder Liv Mertz, og jeg er med i Enhedslistens Queer-udvalg. Jeg er også cand.mag. i engelsk og kønsforskning. I forårssemestret hjemsøgte jeg mine gamle jagtmarker på KUA som underviser i kurset Kvinde- og kønsforskningens videnskabsteoretiske aspekter. Endelig har jeg skrevet om queer theory til blandt andet Kvinder, Køn & Forskning, Lambda Nordica, StandArt, den feministiske antologi De røde sko og Universitetsavisen. Jeg har desuden holdt en del foredrag på det seneste, og derfor vil jeg gerne undskylde, hvis nogen af de tilstedeværende har hørt noget af det, jeg kommer til at sige, før. Jeg kunne simpelthen ikke nå at forberede 45 helt nye minutter! Desværre kunne jeg heller ikke nå at skrive stikord ned på de indekskort, jeg købte til fremtidige foredrag allerede i maj de er efterhånden helt solblegede af at ligge på mit skrivebord! men jeg vil prøve at maskere, at jeg læser op fra et ark papir! I dag er jeg blevet overtalt til at fortælle lidt om, hvad queer er. Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at queer som så mange andre begreber er mange forskellige ting. Der er ingen, der har den endegyldige autoritet til at definere ordets betydning. Sådan skal det også være, da queer theory ikke går ud på at opstille nye grænser. Queer er for det første et skældsord, man tidligere brugte i USA om primært mandlige homoseksuelle nogle bruger det stadigvæk. Egentlig betyder selve ordet sær, afvigende eller skæv. Som det også er sket med ordet gay og ordet bøsse her i Danmark har der været tale om en gradvis tilbageerobring af betegnelsen, men på lidt andre præmisser end for gay og bøsse. Gay har rødder i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, der havde og har reform og assimilation som sit mål. Assimilation betyder nærmest indoptagelse. Der skal altså ikke nødvendigvis ske nogen forandringer med det flertal, man ønsker at passe ind i det er en selv, der må hugge en hæl og klippe en tå! Tager man ordet gay på sig, signalerer det, at man vil accepteres på lige fod med alle andre som lige præcis bøsse eller lesbisk! Der er altså ikke noget revolutionært over termen gay. Der er ikke noget bagvedliggende ønske om at ændre samfundet det skal bare acceptere bøsser og lesbiske også heraf for eksempel slagordet Gay is okay. Derfor har bøsser og lesbiske også i mange tilfælde afsvoret ethvert fællesskab med for eksempel bi- og transseksuelle. Fisseletter og betonlebber har heller ikke altid haft lige lette betingelser for at få en bid af the American or Danish! pie. Solidariteten gælder nemlig kun dem, der er ligesom en selv! En sådan strategi er et eksempel på identitetspolitik. Man forsøger at opnå privilegier ved at definere sig som en forholdsvist ensartet gruppe: Vi er ligesom jer bare lidt anderledes. Hvis man insisterer på, at man kun er lidt anderledes, er det nemt at komme til at udgrænse dem, der bryder med gruppens ensartethed og skiller sig ud fra homo-mainstreamen. Så er det ikke længere så let for flertallet det vil sige heteroerne at forholde sig til, præcis hvad det er, de skal acceptere. Når de

2 ikke er sikre på dét, virker der til at være større risiko for, at de slår bremserne helt i og ikke accepterer nogen som helst form for afvigelse. Anderledes forholder det sig med ordet queer. Når man kalder sig queer i det mindste i en amerikansk sammenhæng vedkender man sig det afvigende. Man er stolt af ikke at være konform, hvilket også det berømte slagord We re here / We re queer / Get used to it! understreger. I 1990 opstod aktivistgruppen Queer Nation i New York. Queer Nation var en udløber af ACT UP (AIDS Coalition To Unleash Power), der via teatralske happenings kritiserede de højreorienterede 80'er-regeringer. Reagan- og Bush Senioradministrationerne var nemlig ikke meget for at at afsætte økonomiske midler til forskning i og oplysning om AIDS samt til pleje af de smittede. De fleste AIDS-ramte var på daværende tidspunkt homoseksuelle mænd, og det, der i de amerikanske homosubkulturer havde antaget epidemiske dimensioner, blev derfor i folkemunde omtalt som en bøsse-sygdom. Queer Nation ønskede ikke assimilation, men var udprægede separatister. De var trætte af den heteroseksuelle overmagt og gad ikke at samarbejde med den længere. På den måde kan man sige, at Queer Nation så sig selv som en slags oprørsk etnisk mindretal. Som andre etniske mindretal var de spredt ud over hele USA med størst koncentrationer i de store metropoler, og som andre mindretal var Queer Nation præget af stor intern mangfoldighed. Det, aktivisterne under Queer Nations faner havde til fælles, var en kritik af normen. Assimilations-strategien syntes da også at have spillet fallit; tolerancen over for mænd, der rettede deres seksuelle begær mod andre mænd, var tilsyne-ladende ikke blevet synderligt øget. Én forklaring kunne være, at de reformistiske forsøg på at italesætte homoseksuelle som en ensartet gruppe, der som minoritet kunne påberåbe sig lige rettigheder, havde haft en boomerang-effekt. Det, der havde bundfældet sig i den offentlige mening, var nemlig ikke, at homoseksuelle var ligesom heteroseksuelle pånær på et enkelt punkt: Deres præference inden for seksualpartnere. Dette havde ellers havde været det identitetspolitiske salgstrick. Tværtimod havde den lille forskel fået vokseværk. Den stod nu tilbage som det vigtigste kendetegn ved bøsserne før menneske, mand, amerikaner osv. Betydningskæden var fuldendt: Analsex er syndigt -> Bøsser er frem for alt andet mænd, der dyrker analsex med andre mænd -> AIDS smitter forholdsvist lettere gennem analt samleje - > AIDS er Guds straf over synderne! Skulle man bryde denne cirkelslutning, nyttede det altså åbenbart ikke at tage udgangspunkt i, hvem risikogruppen var. I stedet måtte man fokusere på, hvilke omstændigheder, der gjorde italesættelsen af AIDS som en bøssesygdom mulig. Det kan man ikke uden at vende blikket mod normen, som Queer Nation gjorde. Så det var med andre ord ikke bare et fromt ønske om større rummelighed, der drev værket det var simpelthen også et spørgsmål om at tage andre taktikker i brug end den nærmest undskyldende må vi ikke også være her lidt, please? Queer Nation var en ret kortlivet affære i hvert fald taget i betragtning, hvilket revolutionerende potentiale, konceptet egentlig havde. Faktisk har den amerikanske sociolog Steven Seidman ligefrem kaldt dem post-strukturalismens politiske sidestykke! Så vidt jeg ved, døde de sidste lokalafdelinger ud allerede omkring 1992

3 primært fordi ingen kunne blive enige om, hvor provokerende/terroristisk/heterovenlig man ville være i sine aktioner. Desuden kammede Queer Nations statements og attitude ofte over i had til heteroseksualitet, og gruppen gentog dermed nøjagtig samme udgrænsning, som de selv protesterede mod nu blot med omvendt fortegn. Faktisk uddelte de til Pride-paraden i 1990 en flyer med påskriften: Queers Read This: I Hate Straights! Men samtidig skete der også en hel masse på universiteterne. Når glosen queer ofte bliver fulgt af theory, er det altså med god grund. Her fastholdt de fleste queerteoretikere, at det var heteronormativitet, man burde rette skytset mod. Det er hele det system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt lyst og livsform det vil altså sige heteroseksualitet, som sagerne stod og stadig står! frem for andre, der skal bekæmpes. Man kunne drage en parallel til racisme, hvor det for eksempel er apartheid-systemet, man bør hade ikke alle hvide pr. definition! Termen queer theory kan så vidt vides tilskrives den amerikanske filmteoretiker Teresa de Lauretis, som har skrevet en masse om Freud og feminisme. Selv siger de Lauretis, at hun fik idéen på konferencen How Do I Look? Queer Film and Video i New York i 1990 altså samme år og samme sted, som Queer Nation delte de famøse flyers ud i gaderne. De Lauretis nægter dog, at hun havde kendskab til aktivistgruppen på daværende tidspunkt, og fire år senere skrev hun, at hendes forståelse af queer var meget anderledes end den, Queer Nation lagde for dagen. Queer theory er en bastard! Derfor er det også egentlig misvisende at bruge termen teori. Som absolut minimum burde man sætte det i flertal, men mere rammende er perspektiv eller optik queer er simpelthen en måde at se og forholde sig til verden på! Som jeg sagde før, hed den konference, der inspirerede Teresa de Lauretis til kalde perspektivet for queer theory, netop How do I Look? Det er selvfølgelig et ordspil. Den bogstavelige og gængse betydning er hvordan ser jeg ud?, men det kan også betyde Hvordan ser jeg? At være queer er dermed at anlægge et bestemt syn på verden; ganske som hvis man definerer sig selv som feminist eller socialist. I de to sidste tilfælde er de antagelser, man deler, bare henholdsvis, at man bør arbejde for at sikre ligestilling mellem kønnene, og at man skal yde efter evne og nyde efter behov. Det var to meget meget brede definitioner; jeg ved det godt... Hvis man lever et liv uden den konventionelle sammenhæng mellem biologisk køn, socialt køn, seksuelt begær og seksualpraksis, kan man imødegå de sanktioner, man oplever på dén konto, på forskellig vis. Én strategi er at gruppere sig med andre med samme afvigelseskombination som en selv. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske hedder netop således, fordi den definerer sig ud fra sine medlemmers seksuelle observans. Men man kan også vælge at søge sammen med mennesker, der deler samme optik som én selv. På den måde bliver det perspektivet, der definerer fællesskabet og ikke identiteten. Queer kan man altså efter min mening, i det mindste kalde sig, hvis man opfatter normalisering som magtudøvelse i sig selv! Hvordan man ser ud og opfører sig, samt hvem man går i seng med og hvordan, er underordnet det er ikke nogen kvalifikationskamp, dette her! Faktisk havde jeg selv den ære at blive interviewet om At leve som queer til PANbladet engang; seancen illustrerer meget godt, hvilke antagelser om begrebet, der stadig er mest fremherskende. Jeg mødte forventningsfuldt frem i den overbevisning, at jeg skulle udbrede mig om queer-teoriens herligheder. I stedet blev jeg udspurgt om, hvordan min livsform korresponderede med denne her udskejende nye trend!

4 Sørgeligt skuffet blev journalisten da også, da det efterhånden blev klart, at jeg ikke lever særlig sært eller udskejende! Det er en udbredt misforståelse, at queer betyder cirka det samme som bøsse eller lesbisk, men bare er en mere inklusiv paraplybetegnelse. Queer-perspektivet gør nemlig op med identitetsbaseret politik som sådan. Denne afsværgelse af identitetsbaseret politik skyldes dels, at strategien som sagt ikke syntes at bære synderlig frugt i forbindelse med bekæmpelsen af AIDSepidemien i en amerikansk kontekst. En anden god grund til at gå nye veje er risikoen for at udgrænse mennesker, der slår ukonventionelt ud på andre parametre end seksuelt begær og seksuel praksis. Eller mennesker, der ikke gør deres homoseksualitet på en genkendelig måde. Som den svenske sociolog Margareta Lindholm siger: hvis vi vil undgå at genskabe de magtforhold, vi kritiserer [...], kan udgangspunktet for modstand ikke være identitet. Der er delte meninger om identiteters rolle inden for queer theory. Nogle kalder den en post-identitetsteori, andre en anti-identitetsteori, og endnu andre igen en ikkeidentitetsteori. Judith Butler, som er et af store queer-koryfæer, udtrykker bekymring over at påtage sig etiketten lesbisk. Ikke fordi hun på nogen måde er i skabet så langt fra! Men hun bliver urolig, fordi identitetskategorier har tendens til at fungere som instrumenter for regulerende regimer. Uanset om man positionerer sig som normal eller som lesbisk, risikerer man derfor at bidrage til de undertrykkende strukturers normaliseringsforsøg. Hun har ikke noget imod at figurere som lesbisk ved politiske begivenheder, men hun ser gerne, at det forbliver et åbent spørgsmål, hvad tegnet lesbisk betegner. Butler maner endvidere til besindelse over for begejstringen over mærkatet queer. Hun påpeger, at det ikke er så simpelt at indholdsudfylde et skældsord på ny, som mange måske specielt Queer Nation entusiastisk håbede på. At det kan være sværere end som så skyldes, at ikke alle citeringer er lige magtfulde. Citeringer af konventioner er for eksempel ekstremt vanskelige at afvæbne. Et mere hjemligt eksempel på, at normalisering kan fungere som magtudøvelse og at identitet kan være et ufordelagtigt udgangspunkt for at opnå resultater er lovgivningen omkring lægeassisteret insemination. Lovgivningen forbyder læger at forestå insemination af kvinder, medmindre de lever i et ægteskabslignende forhold med en mand. Hermed fratages lesbiske og enlige kvinder muligheden for at blive insemineret under sundhedsmæssigt forsvarlige omstændigheder af en læge. Det er stadig som I allesammen sikkert ved muligt at betale sig fra at blive insemineret af Nina Stork, som er jordemoder, men det er simpelthen forbudt for læger at bistå! Idealet om kernefamilien bliver her tydeligt normativt; det er simpelthen den eneste familieform, staten ønsker at støtte! En alliance baseret på fælles mål ville i dette tilfælde være oplagt for de parter, som den eksisterende lovgivning rammer. Denne mulighed sætter blandt andet den danske tradition for identitetspolitik desværre en stopper for. Loven er envidere et strålende eksempel på, hvordan en citering af en konvention nemlig at et barn har ret til en far og en mor er medskaber af dén virkelighed, konventionen tjener til at opretholde! Og her mener jeg konvention i Butlersk forstand ikke FN's børnekonvention, hvor begreberne far og mor end ikke står nævnt! Jo, der står mor en enkelt gang, nemlig i forbindelse med moderens ret til pleje under og efter fødslen. Netop lovgivning er for mig at se en af de helt store udfordringer for queer-optikken. Parlamentarismen levner ikke megen plads til perspektivpolitik. Den yderste konsekvens af politiske beslutninger omkring

5 enkeltsager eller verdenssyn frem for befolkningsgrupper eller erklærede partipolitiske ståsteder ville nemlig være folkeafstemninger om alt. En anden hindring for at implementere perspektivpolitik i Folketingssalen er, at det politiske system har en hukommelse. Dét aspekt ville jeg faktisk overhovedet ikke have skænket et tanke selv, hvis det ikke var for min kloge kæreste. Hun begyndte at sige ting om perspektivpolitik i praksis, en dag vi sad og spiste pitabrød, og så så jeg mig nødsaget til at tage noter: I realpolitik handler det som Pernille Rosenkrantz- Theil også sagde til nogle af os til et møde for nylig altid om noget for noget. Selv om man accepterer at samarbejde med grupper, som man er dybt uenig med om andre politiske sager, fordi man i den konkrete sag har et fælles mål, vil man alligevel uvægerligt indirekte komme til at støtte de af gruppens mærkesager, man ikke går ind for. De 178 øvrige Folketingsmedlemmer skal nok huske, hvordan man forholdt sig til en given sag og komme med indrømmelser i senere forhandlinger derefter! Perspektivpolitikken er som skabt til græsrodsarbejde, fordi diverse NGO er og netværk ikke i samme grad er afhængig af de samme parters vedvarende opbakning, men på Christiansborg har det nok desværre lange udsigter... Eller også er det bare Vibeke, der som sædvanlig er mindre idealistisk end jeg? Et beundringsværdigt forsøg på at integrere queer-perspektivet i partipolitik er dog efter min mening for nu at klappe os lidt på skulderen netop Enhedslistens Queerudvalg. Queerudvalget fungerer på én gang som seksualpolitisk tænketank, som Enhedslistens folketingsmedlemmer kan konsultere, og som en mainstreaminginstans: Når køn og seksualitet er indtænkt i hele partiets principprogram, vil udvalget have overflødiggjort sig selv. Kongstanken er, at vi bør stræbe efter mere end blot formel ligestilling med heteroseksuelle. Det overordnede mål er i stedet frigørelse. Staten skal ikke definere befolkningens seksuelle og familiemæssige udfoldelsesmuligheder. Queers skal dermed ikke bare blindt tragte efter de samme privilegier, der i dag tilfalder heteroseksuelle: Der skal derimod sættes spørgsmålstegn ved, hvilke magtstrukturer disse privilegier afspejler, og om de overhovedet er ønskværdige. Derfor vil vi heller ikke nødvendigvis kæmpe for et registreret partnerskab, der er identisk med det heteroseksuelle ægteskab. I stedet bør vi lobbye for en ægteskabspagt, som alle uanset køn og seksuel orientering kan indgå med hinanden. I Frankrig har de den såkaldte Pact Civile de Solidarité også kaldet PACS. Siden oktober 1999 har alle voksne, der lever sammen og står inde for hinanden, kunnet indgå denne pagt, uanset om de er homoer eller heteroer, søskende, elskere, gode venner eller veninder. Her har vi altså et glimrende eksempel på en lovgivning, der kigger frem mod en idealtilstand: Befolkningen skal sikres så godt som muligt i stedet for at fokusere på, hvem der skal have del i goderne! Dog har PACS-ordningen samme svaghed som alle mulige andre europæiske variationer over ægtepagtstemaet: Den stiller nemlig ikke civilforpagtede bedre, hvis den ene part kommer fra et land uden for EU! At PACS er en queer lov er tilsyneladende ikke et synspunkt, franskmændene selv deler. Sommeren inden loven trådte i kraft demonstrerede ikke færre end franskmænd mod dens indførelse for dem er det en homolov, der truer de traditionelle familieværdier! Aldrig før i Frankrigs historie har muslimer, jøder og katolikker stået sammen med Front Nationale om en sag talk about perspektivpolitik!

6 En anden svaghed ved PACS er den evindelige antagelse om, at mennesker altid finder sammen to og to! Hvem siger, at ikke tre eller endda flere venner eller elskere, for den sags skyld! skulle kunne tænke sig at sikre hinanden juridisk og økonomisk? En sidste udfordring i en dansk kontekst er idealet om homogenitet. Hvor USA bryster sig af at være en smeltedigel, bliver danskhed meget ofte synonymt med enshed. Homogenitetsidealet er også en meget stor udfordring i forbindelse med etnicitet, og efter min mening trænger det virkelig til at blive dekonstrueret! Måske er denne dekonstruktion en forudsætning for, at vi overhovedet kan begynde at tænke forskelsbaseret politik i dette land? Som Judith Butler siger i det nye forord til queer-klassikeren Gender Trouble: Ingen politisk revolution er mulig uden en radikal forandring af ens egen forestilling om det mulige og det virkelige. Det er blandt anden en sådan radikal forandring af egen og andres! forestillingsevne og horisont, som queer-perspektivet kan hjælpe til at afstedkomme! Queer-teori kan på mange måder siges at være en videreudvikling af 80 ernes bøsse/lesbiske forskning på den ene side og kønsforskning på den anden i skøn forening. Helheden er efter min mening større end summen af enkeltdelene, men det er ikke alle, der har været lige begejstrede over den relativt megen vind i sejlene, som queer theory har nydt. De historikere, der har beskæftiget sig med bøsser og lesbiskes levede liv, er blevet ret fortørnede over, at det nu pludselig ikke længere var comme il faut at forske i homoseksuel identitet. De følte, at deres genstandsfelt nemlig bøsser og lesbiske; fortidige som nulevende var ved at blive teoretiseret ihjel, før synliggørelsen rigtig var lykkedes. Skulle alle disse studier i store historiske personligheders skjulte tilbøjeligheder, der kunne indgyde læserne en vederkvægende homoseksuel historiefølelse, pludselig vige til fordel for post-moderne fill-in-the-blank-seksuelles flygtighed? Efter disse forskeres mening forsvinder individer og gruppers handlekraft sammen med identiteten. Judith Butlers idé om performativitet går ud på, at der ikke behøver at være en gerningsmand/-kvinde bag gerningen, men at gerningsmanden/-kvinden bliver omskifteligt konstrueret i og gennem gerningen. En af Foucaults teorier gik ud på, at seksualiteten, der for mange står som det mest sande og det mest oprindelige ved det enkelte individ såvel som ved hele homo sapiens, blot er en installation, der er påduttet udefra. Hvorfra kan man så hente fælles styrke og stolthed? Hvad er det lige, man skal forsvare, når man går på barrikaderne? Vi lader den lige stå et øjeblik. Kønsforskerne modtog nemlig heller ikke det glade queer-budskab med ubetinget åbne arme!...og de havde om muligt endnu flere grunde til at være sure! For det første står queer theory teoretisk set i bundløs gæld til feministisk teori. Selv om der mig bekendt aldrig har eksisteret en queer-forsker, der offentligt har benægtet dette forhold, ville 80 ernes kønsforskere gerne have set lidt mere respekt og lidt flere referencer, der kunne gøre arvefølgen kendt for alverden. Deres anden anke minder meget om den, som homoseksualitetsforskerne også kom med og det er i øvrigt en indvending, man kan gøre mod hele det poststrukturalistiske projekt, hvoraf queer theory er en del. It goes something like this: Nu har vi brugt mindst 20 år på at dokumentere, at kvinder også har en plads i historien ja, at kvinder faktisk har betydning for verdens gang, selv om de måske

7 ikke lige er konger eller præsidenter! Konkrete kvinder bliver stadig lemlæstet, voldtaget og myrdet vi må have opvurderet de kvindelige værdier som hensyn og omsorg! Så kommer I her og fortæller os, at køn er en konstruktion!? En tredje årsag til, at queer-perspektivet kom voldsomt på kant med visse grene af den feministiske intelligentsia, var perspektivets frisind, der på mange virkede hyperrelativistisk og normløst. For det er da rigtigt, at termen queer i manges øjne er forbundet seksuelle udskejelser i San Francisco, selv om jeg lige har siddet og sagt, at man ikke behøver at gøre noget bestemt i sengen for at kunne kalde sig queer. De feminister, der mente, at seksuel dominans pr. definition er maskulin og dermed et udtryk for patriarkalsk undertrykkelse, var ikke ellevilde med denne nye generation af sex radicals. Og hvad med pædofili? Selv om seksualiteten skulle ske at være en installation, gør det vel ikke seksuelle overgreb mindre traumatiske? Det sidste er en anklage, der er meget svær at tilbagevise. Jeg vil umiddelbart forsvare queer theory, da den som sagt ikke har til at hensigt at opstille nye grænser for menneskelig adfærd. Pædofilivåbnet er affyret fra et univers med et andet og gammelt verdenssyn der råbes derfor i øst og svares i vest. Fordømmelsen af pædofili er ganske vist en kulturel norm, som queer-optikken logisk set derfor forventes at angribe, men påtvingelsen af voksenseksualitet er jo også én norm, der vinder over en anden den voksnes norm over barnets! Der er jeg mere pragmatisk: Hvorfor spilde tid på at diskutere, hvad man teoretisk set burde mene om dette og hint for at kunne præsentere en universel synsvinkel uden blinde pletter? Jeg bekender mig til queerperspektivet og fordømmer pædofili, men jeg vil ikke lade denne tilsyneladende selvmodsigelse ryste min selvforståelse eller lamme mig i mine handlinger! For det fjerde og dét synes jeg nok er den protest, der er sværest at afvise kan queer theory uforvarende komme til at genindsætte den hvide mandlige vesterlænding som norm so many men, so little time! En vigtig kickstart til queerteoriens normativitetskritik var jo netop AIDS-epidemien i USA og hvis sygdom og død var det så lige, der fik mest publicity? Det er med andre ord et kritikpunkt, der ikke uden videre kan fejes af bordet. Dog vil jeg sige, at hvis jeg skal vælge mellem at blive glemt i en årrække på grund af mit køn på den ene side... og så dø af AIDS og få en masse opmærksomhed på dét på den anden, ved jeg godt, hvad jeg ville foretrække! Som jeg startede med at sige, er queer-teori ikke én afgrænset teori. Alligevel vil jeg gerne pege på to forholdsvist adskilte retninger, der repræsenteres af de to mest berømte queer-ikoner, nemlig henholdsvis Judith Butler og Eve Sedgwick. Det ironiske ved de to er, at ingen af dem så vidt jeg ved nogensinde har udråbt sig selv til at være queer-forskere. Ikke desto mindre står Butlers Gender Trouble og Sedgwicks Epistemology of the Closet begge fra 1990 stadig som de to ubestridte hovedværker inden for queer theory. Butler er meget kraftig modstander af dét, hun kalder passende genstandsfelter. Med passende genstandsfelter mener hun opfattelsen af, at køn og seksualitet skal studeres i hvert sit regi, nemlig henholdsvis køns- og seksualitetsforskning. I essayet Critically Queer fra Bodies that Matter, opfølgeren til Gender Trouble, understreger hun det afgørende i at bibeholde et teoretisk apparat, der kan redegøre for, hvordan seksualitet bliver reguleret gennem disciplinerende opsyn med og beskæmmelsen af køn. Hvis feminisme kun beskæftiger sig med én facet af sex, nemlig køn, mens bøsse-/lesbiske studier

8 medtager flere dimensioner af ordet, er det underforstået, at bøsse-/lesbiske studier gør nøjagtigt det samme, som feminismen angiveligt gør blot på en mere omfattende og kompleks måde. Det er en negligering af feminisme, hun af gode grunde finder uacceptabel. Det er nemlig ikke omkostningsfrit at adskille the kind of sex that one is and the kind of sex that one does, som hun siger. Hun påpeger, at der dels ikke vil blive plads til klasse og race, at en skarp opdeling af queer studies og feminisme i sig selv hviler på et binært fundament, hvilket burde være i strid med i al fald den post-strukturalistisk inspirerede gren af queer theory, og at mange af de seksualitets-forskningsmæssige indsigter, queer theory trækker på og videreudvikler, trods alt er blevet udviklet i feministisk regi. Det har ofte netop været feminismens sætten spørgsmålstegn ved selveste grundlaget for analyse, der har bidraget til de mest banebrydende indsigter. Endelig ser Butler en risiko for, at den seksualitet, der hverken hører hjemme i kønsforskningen (for denne burde jo kun beskæftige sig med køn) eller lesbian and gay studies (der fokuserer på alternativ begærsretning ), ophører med at referere til mandligt og kvindeligt, hvorved det mandlige bliver genindsat som norm. Hvordan kan man forstå og undergrave den heteroseksuelle matrix det at (for)blive kulturelt forståelig ved at udvise en adfærd, der opretholder en tilsyneladende kausal sammenhæng mellem biologisk køn, socialt køn, seksuel praksis og begær uden at inddrage køn som analysekategori? Hun foreslår derfor, at man skal lade være med at adskille bøsse-/lesbiske og feministiske studier. I stedet kunne man forestille sig, at ikke-reduktive og ikke-kausale udlægninger af forholdet mellem socialt køn og seksualitet ville være på sin plads. Såvidt Judith Butler. Vi åbner nu for boks 2 og lader Eve Sedgwick komme til orde. Sedgwicks primære interesseområde er hverken køn eller homoseksualitet som sådan. Dét, hun gerne vil undersøge, er det 20. århundredes indsnævring af definitionen på seksualitet til et spørgsmål om hetero- eller homo. Denne definitionsreduktion i sig selv er et studie værd, mener hun at i(nd)blande kønsforskning ville simpelthen blive for omfattende. Hendes fremgangsmåde er at tage en række litterære klassikere under kærlig behandling og queer reade dem. På den måde påviser hun, at temaerne skjult/åbent og hetero/homo hele tiden ligger og lurer under overfladen endda når teksternes plot virker allermest heteroseksuelt! Seksuel præference er jo så meget andet end lige, hvilket køn man primært tiltrækkes af. Hvorfor er det ikke identitetsgivende at foretrække at dyrke sex kl. tre om eftermiddagen, for eksempel? Sedgwick foretrækker altså at udskyde en sammenblanding af feministiske og (mandligt) homoseksuelle analysevilkår i det mindste, til hun har gravet færdig i mysteriet om den opblæste hetero- /homosondring. Og hvorfor så det? Selv om Butlers argumenter lige før forhåbentlig lød svært tiltalende, har Sedgwick faktisk også nogle ganske glimrende argumenter for at mene, som hun mener. Man må huske på, at Sedgwick først og fremmest interesserer sig for skabets epistemologi og den række af modsætningspar, man kan ordne under overskrifterne knowledge/ignorance, altså viden og uvidenhed. Hun mener, at fortielser er ligeså magtfulde og mangetydige som italesættelser og således også ligeså kundskabsproducerende. Det at springe ud som homoseksuel er det umiddelbart lettest tilgængelige eksempel på en bevægelse fra ikke-viden til viden, og det er Sedgwicks gennemgående metafor, blandet andet fordi seksuel orientering i langt højere grad end køn er et kendetegn, man kan holde skjult. På den måde er

9 homoseksualitet også et langt mere taknemmeligt offer for dekonstruktion. Definitionen på køn som noget, der står i relation til det såkaldt modsatte køn er heller ikke til megen hjælp, når det er forhold, der kun involverer enten mænd eller kvinder, man ønsker at sætte under lup. Faktisk frygter Sedgwick for, at en skadelig hælden mod heterosexistiske antagelser er uundgåeligt indlejret i selve kønsbegrebet. Dét, som jeg er mest desillusioneret over her snart 15 år efter queer-teoriens opkomst, er nok, at teorien ikke formåede at revolutionere universitetet på den måde, som den egentlig havde potentiale for. Der var lagt i ovnen til en massiv nyfortolkning af, hvad der tæller som god og vigtig forskning samt metoderne til, hvordan forskning overhovedet skal bedrives. Dét samarbejde, som aktivister og akademikere trods alt havde og når jeg siger trods alt, er det fordi, jeg ved tidligere lejligheder har brugt mange kræfter på at fortælle om, hvor meget de to grupper var i clinch med hinanden! kunne have dannet grundlag for en langt højere grad af legitimering af stemmer udefra. Det samme kan man i øvrigt sige om kønsforskning og feministisk aktivisme, specielt i Danmark. Hvor er de akademiske aktivister lige bortset fra Gritt Uldall-Jessen og Mette Buchardt? Og hvor er de aktivistiske akademikere? Desuden forkaster queer-teorien de firkantede inddelinger i metode og empiri og udfordrer de hårdt optrukne disciplinære skel, som institutter og fakulteter er udtryk for, men se nu, om dét har vundet indpas i akademia!? Så nu sidder vi endnu engang tilbage med en masse hvide mænd i lidt flere faste stillinger også selv om de to største queer-guruer er kvinder (Butler og Sedgwick) og de har åbenbart ikke til sinds at revolutionere universitetet indefra lige foreløbig! Med dén modstand, de møder fra de veletablerede forskere, er det måske også for meget at forlange: Som queer-teoretiker er man ikke nødvendigvis vanvittig velbevandret inden for ét bestemt forskningsfelt, men ved måske lidt om historie, sociologi og litteraturvidenskab i én stor pærevælling. Hvor er det så lige, man skal søge ansættelse henne? Den sidste ting, jeg er blevet bedt om at tale om i dag, er queer-feminisme. Jeg må krybe til korset og tilstå, at jeg kun har læst 36 sider i den bog, som forhåbentlig kommer til at stå som en bibel for nordiske queer-feminister fremover, nemlig Tiina Rosenbergs Queerfeministisk agenda, der udkom sidste år. Rosenberg er doktor i teatervidenskab ved Stockholms Universitet, og hun er nok den queer-forsker i Norden, som har været allermest aktiv i udbredelsen af queer-perspektivet til en bredere kreds. Og så er hun glødende socialist! Hun har en fortid i Kommunistisk Ungdom og har studeret i to et halvt år på Karl Marx-universitetet i Leipzig, da Det Der Var stadig hed DDR. Som sagt nåede jeg desværre ikke længere end til side 36, før jeg skulle aflevere bogen tilbage til biblioteket. Dét skyldtes dog ingenlunde bogen, men derimod mit travlhedsniveau samt mine ufattelig dårlige svenskkundskaber! Rosenberg slår til lyd for en blanding af homoseksualitetsforskning, moderne feministisk teori og politisk aktivisme, og dét er jo overmåde sød musik i mine ører! Er der noget, der med årene har givet queer theory et troværdigheds-problem, er det nemlig antagelsen om, at foranderlige køn og seksualiteter udelukker politisk handling det var jeg inde på lidt tidligere. Den gode Tiina synes at have svaret på vore bønner svaret er et ekko af Butlers udtalelse om tegnet lesbisk, som hun gerne påtager ved bestemte lejligheder, om end med visse forbehold: Vi skal stadig kæmpe for at nedbryde de fremherskende konstruktioner af køn og seksualitet, som begrænser mennesker ved hjælp af forudfattede meninger om, hvordan de forventes at være. Men samtidig må vi se i øjnene, at den politiske virkelighed ikke er holdt op med at skelne benhårdt

10 mellem biologiske mænd og kvinder, og mellem homo- og heteroseksuelle. Derfor må vi gå ind i kampen uden frygt for disse rubriceringer. Det er, når man har tilkæmpet sig en central taleposition, at man har magten til for alvor at redefinere, hvad det vil sige at rette sit begær mod mennesker af samme køn som en selv, eller hvad det vil sige at være født i en mande- eller kvindekrop! Queer theory er en overordentlig idealistisk -isme! Mange skeptikere glemmer, at queer-scenariet med ligegyldige køn og uvæsentlig seksuel præference jo ikke er en beskrivelse af tingenes tilstand, men derimod af det ideal, man gerne vil arbejde henimod. For at nå dertil er det vigtigt, at vi aldrig glemmer at forholde os til, at vi altså ikke er der endnu! I et samfund, der er besat af kønnets og seksualitetens betydning, har vi ikke råd til at ignorere den betydning, køn og seksualitet derved får! Vi må ikke melde os ud af kampen om indholdsudfyldelsen af disse begreber! Tiina viser vej!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

overfører perioden til 2016, så skulle manden have Prædiken 14. søndag efter Trinitatis. 2. tekstrække, Johs. 5,1-15 ligget der siden 1978.

overfører perioden til 2016, så skulle manden have Prædiken 14. søndag efter Trinitatis. 2. tekstrække, Johs. 5,1-15 ligget der siden 1978. Prædiken 14. søndag efter Trinitatis. 2. tekstrække, Johs. 5,1-15 overfører perioden til 2016, så skulle manden have ligget der siden 1978. Der er sket rigtigt meget siden 1978. Nogle af os i dag Nu er

Læs mere