Oplæg holdt ved Enhedslistens Queerudvalgs efterårsseminar (landsudvalgsmøde) november 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg holdt ved Enhedslistens Queerudvalgs efterårsseminar (landsudvalgsmøde) 15.-16. november 2003"

Transkript

1 Hvad er queer? Oplæg holdt ved Enhedslistens Queerudvalgs efterårsseminar (landsudvalgsmøde) november 2003 Jeg hedder Liv Mertz, og jeg er med i Enhedslistens Queer-udvalg. Jeg er også cand.mag. i engelsk og kønsforskning. I forårssemestret hjemsøgte jeg mine gamle jagtmarker på KUA som underviser i kurset Kvinde- og kønsforskningens videnskabsteoretiske aspekter. Endelig har jeg skrevet om queer theory til blandt andet Kvinder, Køn & Forskning, Lambda Nordica, StandArt, den feministiske antologi De røde sko og Universitetsavisen. Jeg har desuden holdt en del foredrag på det seneste, og derfor vil jeg gerne undskylde, hvis nogen af de tilstedeværende har hørt noget af det, jeg kommer til at sige, før. Jeg kunne simpelthen ikke nå at forberede 45 helt nye minutter! Desværre kunne jeg heller ikke nå at skrive stikord ned på de indekskort, jeg købte til fremtidige foredrag allerede i maj de er efterhånden helt solblegede af at ligge på mit skrivebord! men jeg vil prøve at maskere, at jeg læser op fra et ark papir! I dag er jeg blevet overtalt til at fortælle lidt om, hvad queer er. Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at queer som så mange andre begreber er mange forskellige ting. Der er ingen, der har den endegyldige autoritet til at definere ordets betydning. Sådan skal det også være, da queer theory ikke går ud på at opstille nye grænser. Queer er for det første et skældsord, man tidligere brugte i USA om primært mandlige homoseksuelle nogle bruger det stadigvæk. Egentlig betyder selve ordet sær, afvigende eller skæv. Som det også er sket med ordet gay og ordet bøsse her i Danmark har der været tale om en gradvis tilbageerobring af betegnelsen, men på lidt andre præmisser end for gay og bøsse. Gay har rødder i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, der havde og har reform og assimilation som sit mål. Assimilation betyder nærmest indoptagelse. Der skal altså ikke nødvendigvis ske nogen forandringer med det flertal, man ønsker at passe ind i det er en selv, der må hugge en hæl og klippe en tå! Tager man ordet gay på sig, signalerer det, at man vil accepteres på lige fod med alle andre som lige præcis bøsse eller lesbisk! Der er altså ikke noget revolutionært over termen gay. Der er ikke noget bagvedliggende ønske om at ændre samfundet det skal bare acceptere bøsser og lesbiske også heraf for eksempel slagordet Gay is okay. Derfor har bøsser og lesbiske også i mange tilfælde afsvoret ethvert fællesskab med for eksempel bi- og transseksuelle. Fisseletter og betonlebber har heller ikke altid haft lige lette betingelser for at få en bid af the American or Danish! pie. Solidariteten gælder nemlig kun dem, der er ligesom en selv! En sådan strategi er et eksempel på identitetspolitik. Man forsøger at opnå privilegier ved at definere sig som en forholdsvist ensartet gruppe: Vi er ligesom jer bare lidt anderledes. Hvis man insisterer på, at man kun er lidt anderledes, er det nemt at komme til at udgrænse dem, der bryder med gruppens ensartethed og skiller sig ud fra homo-mainstreamen. Så er det ikke længere så let for flertallet det vil sige heteroerne at forholde sig til, præcis hvad det er, de skal acceptere. Når de

2 ikke er sikre på dét, virker der til at være større risiko for, at de slår bremserne helt i og ikke accepterer nogen som helst form for afvigelse. Anderledes forholder det sig med ordet queer. Når man kalder sig queer i det mindste i en amerikansk sammenhæng vedkender man sig det afvigende. Man er stolt af ikke at være konform, hvilket også det berømte slagord We re here / We re queer / Get used to it! understreger. I 1990 opstod aktivistgruppen Queer Nation i New York. Queer Nation var en udløber af ACT UP (AIDS Coalition To Unleash Power), der via teatralske happenings kritiserede de højreorienterede 80'er-regeringer. Reagan- og Bush Senioradministrationerne var nemlig ikke meget for at at afsætte økonomiske midler til forskning i og oplysning om AIDS samt til pleje af de smittede. De fleste AIDS-ramte var på daværende tidspunkt homoseksuelle mænd, og det, der i de amerikanske homosubkulturer havde antaget epidemiske dimensioner, blev derfor i folkemunde omtalt som en bøsse-sygdom. Queer Nation ønskede ikke assimilation, men var udprægede separatister. De var trætte af den heteroseksuelle overmagt og gad ikke at samarbejde med den længere. På den måde kan man sige, at Queer Nation så sig selv som en slags oprørsk etnisk mindretal. Som andre etniske mindretal var de spredt ud over hele USA med størst koncentrationer i de store metropoler, og som andre mindretal var Queer Nation præget af stor intern mangfoldighed. Det, aktivisterne under Queer Nations faner havde til fælles, var en kritik af normen. Assimilations-strategien syntes da også at have spillet fallit; tolerancen over for mænd, der rettede deres seksuelle begær mod andre mænd, var tilsyne-ladende ikke blevet synderligt øget. Én forklaring kunne være, at de reformistiske forsøg på at italesætte homoseksuelle som en ensartet gruppe, der som minoritet kunne påberåbe sig lige rettigheder, havde haft en boomerang-effekt. Det, der havde bundfældet sig i den offentlige mening, var nemlig ikke, at homoseksuelle var ligesom heteroseksuelle pånær på et enkelt punkt: Deres præference inden for seksualpartnere. Dette havde ellers havde været det identitetspolitiske salgstrick. Tværtimod havde den lille forskel fået vokseværk. Den stod nu tilbage som det vigtigste kendetegn ved bøsserne før menneske, mand, amerikaner osv. Betydningskæden var fuldendt: Analsex er syndigt -> Bøsser er frem for alt andet mænd, der dyrker analsex med andre mænd -> AIDS smitter forholdsvist lettere gennem analt samleje - > AIDS er Guds straf over synderne! Skulle man bryde denne cirkelslutning, nyttede det altså åbenbart ikke at tage udgangspunkt i, hvem risikogruppen var. I stedet måtte man fokusere på, hvilke omstændigheder, der gjorde italesættelsen af AIDS som en bøssesygdom mulig. Det kan man ikke uden at vende blikket mod normen, som Queer Nation gjorde. Så det var med andre ord ikke bare et fromt ønske om større rummelighed, der drev værket det var simpelthen også et spørgsmål om at tage andre taktikker i brug end den nærmest undskyldende må vi ikke også være her lidt, please? Queer Nation var en ret kortlivet affære i hvert fald taget i betragtning, hvilket revolutionerende potentiale, konceptet egentlig havde. Faktisk har den amerikanske sociolog Steven Seidman ligefrem kaldt dem post-strukturalismens politiske sidestykke! Så vidt jeg ved, døde de sidste lokalafdelinger ud allerede omkring 1992

3 primært fordi ingen kunne blive enige om, hvor provokerende/terroristisk/heterovenlig man ville være i sine aktioner. Desuden kammede Queer Nations statements og attitude ofte over i had til heteroseksualitet, og gruppen gentog dermed nøjagtig samme udgrænsning, som de selv protesterede mod nu blot med omvendt fortegn. Faktisk uddelte de til Pride-paraden i 1990 en flyer med påskriften: Queers Read This: I Hate Straights! Men samtidig skete der også en hel masse på universiteterne. Når glosen queer ofte bliver fulgt af theory, er det altså med god grund. Her fastholdt de fleste queerteoretikere, at det var heteronormativitet, man burde rette skytset mod. Det er hele det system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt lyst og livsform det vil altså sige heteroseksualitet, som sagerne stod og stadig står! frem for andre, der skal bekæmpes. Man kunne drage en parallel til racisme, hvor det for eksempel er apartheid-systemet, man bør hade ikke alle hvide pr. definition! Termen queer theory kan så vidt vides tilskrives den amerikanske filmteoretiker Teresa de Lauretis, som har skrevet en masse om Freud og feminisme. Selv siger de Lauretis, at hun fik idéen på konferencen How Do I Look? Queer Film and Video i New York i 1990 altså samme år og samme sted, som Queer Nation delte de famøse flyers ud i gaderne. De Lauretis nægter dog, at hun havde kendskab til aktivistgruppen på daværende tidspunkt, og fire år senere skrev hun, at hendes forståelse af queer var meget anderledes end den, Queer Nation lagde for dagen. Queer theory er en bastard! Derfor er det også egentlig misvisende at bruge termen teori. Som absolut minimum burde man sætte det i flertal, men mere rammende er perspektiv eller optik queer er simpelthen en måde at se og forholde sig til verden på! Som jeg sagde før, hed den konference, der inspirerede Teresa de Lauretis til kalde perspektivet for queer theory, netop How do I Look? Det er selvfølgelig et ordspil. Den bogstavelige og gængse betydning er hvordan ser jeg ud?, men det kan også betyde Hvordan ser jeg? At være queer er dermed at anlægge et bestemt syn på verden; ganske som hvis man definerer sig selv som feminist eller socialist. I de to sidste tilfælde er de antagelser, man deler, bare henholdsvis, at man bør arbejde for at sikre ligestilling mellem kønnene, og at man skal yde efter evne og nyde efter behov. Det var to meget meget brede definitioner; jeg ved det godt... Hvis man lever et liv uden den konventionelle sammenhæng mellem biologisk køn, socialt køn, seksuelt begær og seksualpraksis, kan man imødegå de sanktioner, man oplever på dén konto, på forskellig vis. Én strategi er at gruppere sig med andre med samme afvigelseskombination som en selv. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske hedder netop således, fordi den definerer sig ud fra sine medlemmers seksuelle observans. Men man kan også vælge at søge sammen med mennesker, der deler samme optik som én selv. På den måde bliver det perspektivet, der definerer fællesskabet og ikke identiteten. Queer kan man altså efter min mening, i det mindste kalde sig, hvis man opfatter normalisering som magtudøvelse i sig selv! Hvordan man ser ud og opfører sig, samt hvem man går i seng med og hvordan, er underordnet det er ikke nogen kvalifikationskamp, dette her! Faktisk havde jeg selv den ære at blive interviewet om At leve som queer til PANbladet engang; seancen illustrerer meget godt, hvilke antagelser om begrebet, der stadig er mest fremherskende. Jeg mødte forventningsfuldt frem i den overbevisning, at jeg skulle udbrede mig om queer-teoriens herligheder. I stedet blev jeg udspurgt om, hvordan min livsform korresponderede med denne her udskejende nye trend!

4 Sørgeligt skuffet blev journalisten da også, da det efterhånden blev klart, at jeg ikke lever særlig sært eller udskejende! Det er en udbredt misforståelse, at queer betyder cirka det samme som bøsse eller lesbisk, men bare er en mere inklusiv paraplybetegnelse. Queer-perspektivet gør nemlig op med identitetsbaseret politik som sådan. Denne afsværgelse af identitetsbaseret politik skyldes dels, at strategien som sagt ikke syntes at bære synderlig frugt i forbindelse med bekæmpelsen af AIDSepidemien i en amerikansk kontekst. En anden god grund til at gå nye veje er risikoen for at udgrænse mennesker, der slår ukonventionelt ud på andre parametre end seksuelt begær og seksuel praksis. Eller mennesker, der ikke gør deres homoseksualitet på en genkendelig måde. Som den svenske sociolog Margareta Lindholm siger: hvis vi vil undgå at genskabe de magtforhold, vi kritiserer [...], kan udgangspunktet for modstand ikke være identitet. Der er delte meninger om identiteters rolle inden for queer theory. Nogle kalder den en post-identitetsteori, andre en anti-identitetsteori, og endnu andre igen en ikkeidentitetsteori. Judith Butler, som er et af store queer-koryfæer, udtrykker bekymring over at påtage sig etiketten lesbisk. Ikke fordi hun på nogen måde er i skabet så langt fra! Men hun bliver urolig, fordi identitetskategorier har tendens til at fungere som instrumenter for regulerende regimer. Uanset om man positionerer sig som normal eller som lesbisk, risikerer man derfor at bidrage til de undertrykkende strukturers normaliseringsforsøg. Hun har ikke noget imod at figurere som lesbisk ved politiske begivenheder, men hun ser gerne, at det forbliver et åbent spørgsmål, hvad tegnet lesbisk betegner. Butler maner endvidere til besindelse over for begejstringen over mærkatet queer. Hun påpeger, at det ikke er så simpelt at indholdsudfylde et skældsord på ny, som mange måske specielt Queer Nation entusiastisk håbede på. At det kan være sværere end som så skyldes, at ikke alle citeringer er lige magtfulde. Citeringer af konventioner er for eksempel ekstremt vanskelige at afvæbne. Et mere hjemligt eksempel på, at normalisering kan fungere som magtudøvelse og at identitet kan være et ufordelagtigt udgangspunkt for at opnå resultater er lovgivningen omkring lægeassisteret insemination. Lovgivningen forbyder læger at forestå insemination af kvinder, medmindre de lever i et ægteskabslignende forhold med en mand. Hermed fratages lesbiske og enlige kvinder muligheden for at blive insemineret under sundhedsmæssigt forsvarlige omstændigheder af en læge. Det er stadig som I allesammen sikkert ved muligt at betale sig fra at blive insemineret af Nina Stork, som er jordemoder, men det er simpelthen forbudt for læger at bistå! Idealet om kernefamilien bliver her tydeligt normativt; det er simpelthen den eneste familieform, staten ønsker at støtte! En alliance baseret på fælles mål ville i dette tilfælde være oplagt for de parter, som den eksisterende lovgivning rammer. Denne mulighed sætter blandt andet den danske tradition for identitetspolitik desværre en stopper for. Loven er envidere et strålende eksempel på, hvordan en citering af en konvention nemlig at et barn har ret til en far og en mor er medskaber af dén virkelighed, konventionen tjener til at opretholde! Og her mener jeg konvention i Butlersk forstand ikke FN's børnekonvention, hvor begreberne far og mor end ikke står nævnt! Jo, der står mor en enkelt gang, nemlig i forbindelse med moderens ret til pleje under og efter fødslen. Netop lovgivning er for mig at se en af de helt store udfordringer for queer-optikken. Parlamentarismen levner ikke megen plads til perspektivpolitik. Den yderste konsekvens af politiske beslutninger omkring

5 enkeltsager eller verdenssyn frem for befolkningsgrupper eller erklærede partipolitiske ståsteder ville nemlig være folkeafstemninger om alt. En anden hindring for at implementere perspektivpolitik i Folketingssalen er, at det politiske system har en hukommelse. Dét aspekt ville jeg faktisk overhovedet ikke have skænket et tanke selv, hvis det ikke var for min kloge kæreste. Hun begyndte at sige ting om perspektivpolitik i praksis, en dag vi sad og spiste pitabrød, og så så jeg mig nødsaget til at tage noter: I realpolitik handler det som Pernille Rosenkrantz- Theil også sagde til nogle af os til et møde for nylig altid om noget for noget. Selv om man accepterer at samarbejde med grupper, som man er dybt uenig med om andre politiske sager, fordi man i den konkrete sag har et fælles mål, vil man alligevel uvægerligt indirekte komme til at støtte de af gruppens mærkesager, man ikke går ind for. De 178 øvrige Folketingsmedlemmer skal nok huske, hvordan man forholdt sig til en given sag og komme med indrømmelser i senere forhandlinger derefter! Perspektivpolitikken er som skabt til græsrodsarbejde, fordi diverse NGO er og netværk ikke i samme grad er afhængig af de samme parters vedvarende opbakning, men på Christiansborg har det nok desværre lange udsigter... Eller også er det bare Vibeke, der som sædvanlig er mindre idealistisk end jeg? Et beundringsværdigt forsøg på at integrere queer-perspektivet i partipolitik er dog efter min mening for nu at klappe os lidt på skulderen netop Enhedslistens Queerudvalg. Queerudvalget fungerer på én gang som seksualpolitisk tænketank, som Enhedslistens folketingsmedlemmer kan konsultere, og som en mainstreaminginstans: Når køn og seksualitet er indtænkt i hele partiets principprogram, vil udvalget have overflødiggjort sig selv. Kongstanken er, at vi bør stræbe efter mere end blot formel ligestilling med heteroseksuelle. Det overordnede mål er i stedet frigørelse. Staten skal ikke definere befolkningens seksuelle og familiemæssige udfoldelsesmuligheder. Queers skal dermed ikke bare blindt tragte efter de samme privilegier, der i dag tilfalder heteroseksuelle: Der skal derimod sættes spørgsmålstegn ved, hvilke magtstrukturer disse privilegier afspejler, og om de overhovedet er ønskværdige. Derfor vil vi heller ikke nødvendigvis kæmpe for et registreret partnerskab, der er identisk med det heteroseksuelle ægteskab. I stedet bør vi lobbye for en ægteskabspagt, som alle uanset køn og seksuel orientering kan indgå med hinanden. I Frankrig har de den såkaldte Pact Civile de Solidarité også kaldet PACS. Siden oktober 1999 har alle voksne, der lever sammen og står inde for hinanden, kunnet indgå denne pagt, uanset om de er homoer eller heteroer, søskende, elskere, gode venner eller veninder. Her har vi altså et glimrende eksempel på en lovgivning, der kigger frem mod en idealtilstand: Befolkningen skal sikres så godt som muligt i stedet for at fokusere på, hvem der skal have del i goderne! Dog har PACS-ordningen samme svaghed som alle mulige andre europæiske variationer over ægtepagtstemaet: Den stiller nemlig ikke civilforpagtede bedre, hvis den ene part kommer fra et land uden for EU! At PACS er en queer lov er tilsyneladende ikke et synspunkt, franskmændene selv deler. Sommeren inden loven trådte i kraft demonstrerede ikke færre end franskmænd mod dens indførelse for dem er det en homolov, der truer de traditionelle familieværdier! Aldrig før i Frankrigs historie har muslimer, jøder og katolikker stået sammen med Front Nationale om en sag talk about perspektivpolitik!

6 En anden svaghed ved PACS er den evindelige antagelse om, at mennesker altid finder sammen to og to! Hvem siger, at ikke tre eller endda flere venner eller elskere, for den sags skyld! skulle kunne tænke sig at sikre hinanden juridisk og økonomisk? En sidste udfordring i en dansk kontekst er idealet om homogenitet. Hvor USA bryster sig af at være en smeltedigel, bliver danskhed meget ofte synonymt med enshed. Homogenitetsidealet er også en meget stor udfordring i forbindelse med etnicitet, og efter min mening trænger det virkelig til at blive dekonstrueret! Måske er denne dekonstruktion en forudsætning for, at vi overhovedet kan begynde at tænke forskelsbaseret politik i dette land? Som Judith Butler siger i det nye forord til queer-klassikeren Gender Trouble: Ingen politisk revolution er mulig uden en radikal forandring af ens egen forestilling om det mulige og det virkelige. Det er blandt anden en sådan radikal forandring af egen og andres! forestillingsevne og horisont, som queer-perspektivet kan hjælpe til at afstedkomme! Queer-teori kan på mange måder siges at være en videreudvikling af 80 ernes bøsse/lesbiske forskning på den ene side og kønsforskning på den anden i skøn forening. Helheden er efter min mening større end summen af enkeltdelene, men det er ikke alle, der har været lige begejstrede over den relativt megen vind i sejlene, som queer theory har nydt. De historikere, der har beskæftiget sig med bøsser og lesbiskes levede liv, er blevet ret fortørnede over, at det nu pludselig ikke længere var comme il faut at forske i homoseksuel identitet. De følte, at deres genstandsfelt nemlig bøsser og lesbiske; fortidige som nulevende var ved at blive teoretiseret ihjel, før synliggørelsen rigtig var lykkedes. Skulle alle disse studier i store historiske personligheders skjulte tilbøjeligheder, der kunne indgyde læserne en vederkvægende homoseksuel historiefølelse, pludselig vige til fordel for post-moderne fill-in-the-blank-seksuelles flygtighed? Efter disse forskeres mening forsvinder individer og gruppers handlekraft sammen med identiteten. Judith Butlers idé om performativitet går ud på, at der ikke behøver at være en gerningsmand/-kvinde bag gerningen, men at gerningsmanden/-kvinden bliver omskifteligt konstrueret i og gennem gerningen. En af Foucaults teorier gik ud på, at seksualiteten, der for mange står som det mest sande og det mest oprindelige ved det enkelte individ såvel som ved hele homo sapiens, blot er en installation, der er påduttet udefra. Hvorfra kan man så hente fælles styrke og stolthed? Hvad er det lige, man skal forsvare, når man går på barrikaderne? Vi lader den lige stå et øjeblik. Kønsforskerne modtog nemlig heller ikke det glade queer-budskab med ubetinget åbne arme!...og de havde om muligt endnu flere grunde til at være sure! For det første står queer theory teoretisk set i bundløs gæld til feministisk teori. Selv om der mig bekendt aldrig har eksisteret en queer-forsker, der offentligt har benægtet dette forhold, ville 80 ernes kønsforskere gerne have set lidt mere respekt og lidt flere referencer, der kunne gøre arvefølgen kendt for alverden. Deres anden anke minder meget om den, som homoseksualitetsforskerne også kom med og det er i øvrigt en indvending, man kan gøre mod hele det poststrukturalistiske projekt, hvoraf queer theory er en del. It goes something like this: Nu har vi brugt mindst 20 år på at dokumentere, at kvinder også har en plads i historien ja, at kvinder faktisk har betydning for verdens gang, selv om de måske

7 ikke lige er konger eller præsidenter! Konkrete kvinder bliver stadig lemlæstet, voldtaget og myrdet vi må have opvurderet de kvindelige værdier som hensyn og omsorg! Så kommer I her og fortæller os, at køn er en konstruktion!? En tredje årsag til, at queer-perspektivet kom voldsomt på kant med visse grene af den feministiske intelligentsia, var perspektivets frisind, der på mange virkede hyperrelativistisk og normløst. For det er da rigtigt, at termen queer i manges øjne er forbundet seksuelle udskejelser i San Francisco, selv om jeg lige har siddet og sagt, at man ikke behøver at gøre noget bestemt i sengen for at kunne kalde sig queer. De feminister, der mente, at seksuel dominans pr. definition er maskulin og dermed et udtryk for patriarkalsk undertrykkelse, var ikke ellevilde med denne nye generation af sex radicals. Og hvad med pædofili? Selv om seksualiteten skulle ske at være en installation, gør det vel ikke seksuelle overgreb mindre traumatiske? Det sidste er en anklage, der er meget svær at tilbagevise. Jeg vil umiddelbart forsvare queer theory, da den som sagt ikke har til at hensigt at opstille nye grænser for menneskelig adfærd. Pædofilivåbnet er affyret fra et univers med et andet og gammelt verdenssyn der råbes derfor i øst og svares i vest. Fordømmelsen af pædofili er ganske vist en kulturel norm, som queer-optikken logisk set derfor forventes at angribe, men påtvingelsen af voksenseksualitet er jo også én norm, der vinder over en anden den voksnes norm over barnets! Der er jeg mere pragmatisk: Hvorfor spilde tid på at diskutere, hvad man teoretisk set burde mene om dette og hint for at kunne præsentere en universel synsvinkel uden blinde pletter? Jeg bekender mig til queerperspektivet og fordømmer pædofili, men jeg vil ikke lade denne tilsyneladende selvmodsigelse ryste min selvforståelse eller lamme mig i mine handlinger! For det fjerde og dét synes jeg nok er den protest, der er sværest at afvise kan queer theory uforvarende komme til at genindsætte den hvide mandlige vesterlænding som norm so many men, so little time! En vigtig kickstart til queerteoriens normativitetskritik var jo netop AIDS-epidemien i USA og hvis sygdom og død var det så lige, der fik mest publicity? Det er med andre ord et kritikpunkt, der ikke uden videre kan fejes af bordet. Dog vil jeg sige, at hvis jeg skal vælge mellem at blive glemt i en årrække på grund af mit køn på den ene side... og så dø af AIDS og få en masse opmærksomhed på dét på den anden, ved jeg godt, hvad jeg ville foretrække! Som jeg startede med at sige, er queer-teori ikke én afgrænset teori. Alligevel vil jeg gerne pege på to forholdsvist adskilte retninger, der repræsenteres af de to mest berømte queer-ikoner, nemlig henholdsvis Judith Butler og Eve Sedgwick. Det ironiske ved de to er, at ingen af dem så vidt jeg ved nogensinde har udråbt sig selv til at være queer-forskere. Ikke desto mindre står Butlers Gender Trouble og Sedgwicks Epistemology of the Closet begge fra 1990 stadig som de to ubestridte hovedværker inden for queer theory. Butler er meget kraftig modstander af dét, hun kalder passende genstandsfelter. Med passende genstandsfelter mener hun opfattelsen af, at køn og seksualitet skal studeres i hvert sit regi, nemlig henholdsvis køns- og seksualitetsforskning. I essayet Critically Queer fra Bodies that Matter, opfølgeren til Gender Trouble, understreger hun det afgørende i at bibeholde et teoretisk apparat, der kan redegøre for, hvordan seksualitet bliver reguleret gennem disciplinerende opsyn med og beskæmmelsen af køn. Hvis feminisme kun beskæftiger sig med én facet af sex, nemlig køn, mens bøsse-/lesbiske studier

8 medtager flere dimensioner af ordet, er det underforstået, at bøsse-/lesbiske studier gør nøjagtigt det samme, som feminismen angiveligt gør blot på en mere omfattende og kompleks måde. Det er en negligering af feminisme, hun af gode grunde finder uacceptabel. Det er nemlig ikke omkostningsfrit at adskille the kind of sex that one is and the kind of sex that one does, som hun siger. Hun påpeger, at der dels ikke vil blive plads til klasse og race, at en skarp opdeling af queer studies og feminisme i sig selv hviler på et binært fundament, hvilket burde være i strid med i al fald den post-strukturalistisk inspirerede gren af queer theory, og at mange af de seksualitets-forskningsmæssige indsigter, queer theory trækker på og videreudvikler, trods alt er blevet udviklet i feministisk regi. Det har ofte netop været feminismens sætten spørgsmålstegn ved selveste grundlaget for analyse, der har bidraget til de mest banebrydende indsigter. Endelig ser Butler en risiko for, at den seksualitet, der hverken hører hjemme i kønsforskningen (for denne burde jo kun beskæftige sig med køn) eller lesbian and gay studies (der fokuserer på alternativ begærsretning ), ophører med at referere til mandligt og kvindeligt, hvorved det mandlige bliver genindsat som norm. Hvordan kan man forstå og undergrave den heteroseksuelle matrix det at (for)blive kulturelt forståelig ved at udvise en adfærd, der opretholder en tilsyneladende kausal sammenhæng mellem biologisk køn, socialt køn, seksuel praksis og begær uden at inddrage køn som analysekategori? Hun foreslår derfor, at man skal lade være med at adskille bøsse-/lesbiske og feministiske studier. I stedet kunne man forestille sig, at ikke-reduktive og ikke-kausale udlægninger af forholdet mellem socialt køn og seksualitet ville være på sin plads. Såvidt Judith Butler. Vi åbner nu for boks 2 og lader Eve Sedgwick komme til orde. Sedgwicks primære interesseområde er hverken køn eller homoseksualitet som sådan. Dét, hun gerne vil undersøge, er det 20. århundredes indsnævring af definitionen på seksualitet til et spørgsmål om hetero- eller homo. Denne definitionsreduktion i sig selv er et studie værd, mener hun at i(nd)blande kønsforskning ville simpelthen blive for omfattende. Hendes fremgangsmåde er at tage en række litterære klassikere under kærlig behandling og queer reade dem. På den måde påviser hun, at temaerne skjult/åbent og hetero/homo hele tiden ligger og lurer under overfladen endda når teksternes plot virker allermest heteroseksuelt! Seksuel præference er jo så meget andet end lige, hvilket køn man primært tiltrækkes af. Hvorfor er det ikke identitetsgivende at foretrække at dyrke sex kl. tre om eftermiddagen, for eksempel? Sedgwick foretrækker altså at udskyde en sammenblanding af feministiske og (mandligt) homoseksuelle analysevilkår i det mindste, til hun har gravet færdig i mysteriet om den opblæste hetero- /homosondring. Og hvorfor så det? Selv om Butlers argumenter lige før forhåbentlig lød svært tiltalende, har Sedgwick faktisk også nogle ganske glimrende argumenter for at mene, som hun mener. Man må huske på, at Sedgwick først og fremmest interesserer sig for skabets epistemologi og den række af modsætningspar, man kan ordne under overskrifterne knowledge/ignorance, altså viden og uvidenhed. Hun mener, at fortielser er ligeså magtfulde og mangetydige som italesættelser og således også ligeså kundskabsproducerende. Det at springe ud som homoseksuel er det umiddelbart lettest tilgængelige eksempel på en bevægelse fra ikke-viden til viden, og det er Sedgwicks gennemgående metafor, blandet andet fordi seksuel orientering i langt højere grad end køn er et kendetegn, man kan holde skjult. På den måde er

9 homoseksualitet også et langt mere taknemmeligt offer for dekonstruktion. Definitionen på køn som noget, der står i relation til det såkaldt modsatte køn er heller ikke til megen hjælp, når det er forhold, der kun involverer enten mænd eller kvinder, man ønsker at sætte under lup. Faktisk frygter Sedgwick for, at en skadelig hælden mod heterosexistiske antagelser er uundgåeligt indlejret i selve kønsbegrebet. Dét, som jeg er mest desillusioneret over her snart 15 år efter queer-teoriens opkomst, er nok, at teorien ikke formåede at revolutionere universitetet på den måde, som den egentlig havde potentiale for. Der var lagt i ovnen til en massiv nyfortolkning af, hvad der tæller som god og vigtig forskning samt metoderne til, hvordan forskning overhovedet skal bedrives. Dét samarbejde, som aktivister og akademikere trods alt havde og når jeg siger trods alt, er det fordi, jeg ved tidligere lejligheder har brugt mange kræfter på at fortælle om, hvor meget de to grupper var i clinch med hinanden! kunne have dannet grundlag for en langt højere grad af legitimering af stemmer udefra. Det samme kan man i øvrigt sige om kønsforskning og feministisk aktivisme, specielt i Danmark. Hvor er de akademiske aktivister lige bortset fra Gritt Uldall-Jessen og Mette Buchardt? Og hvor er de aktivistiske akademikere? Desuden forkaster queer-teorien de firkantede inddelinger i metode og empiri og udfordrer de hårdt optrukne disciplinære skel, som institutter og fakulteter er udtryk for, men se nu, om dét har vundet indpas i akademia!? Så nu sidder vi endnu engang tilbage med en masse hvide mænd i lidt flere faste stillinger også selv om de to største queer-guruer er kvinder (Butler og Sedgwick) og de har åbenbart ikke til sinds at revolutionere universitetet indefra lige foreløbig! Med dén modstand, de møder fra de veletablerede forskere, er det måske også for meget at forlange: Som queer-teoretiker er man ikke nødvendigvis vanvittig velbevandret inden for ét bestemt forskningsfelt, men ved måske lidt om historie, sociologi og litteraturvidenskab i én stor pærevælling. Hvor er det så lige, man skal søge ansættelse henne? Den sidste ting, jeg er blevet bedt om at tale om i dag, er queer-feminisme. Jeg må krybe til korset og tilstå, at jeg kun har læst 36 sider i den bog, som forhåbentlig kommer til at stå som en bibel for nordiske queer-feminister fremover, nemlig Tiina Rosenbergs Queerfeministisk agenda, der udkom sidste år. Rosenberg er doktor i teatervidenskab ved Stockholms Universitet, og hun er nok den queer-forsker i Norden, som har været allermest aktiv i udbredelsen af queer-perspektivet til en bredere kreds. Og så er hun glødende socialist! Hun har en fortid i Kommunistisk Ungdom og har studeret i to et halvt år på Karl Marx-universitetet i Leipzig, da Det Der Var stadig hed DDR. Som sagt nåede jeg desværre ikke længere end til side 36, før jeg skulle aflevere bogen tilbage til biblioteket. Dét skyldtes dog ingenlunde bogen, men derimod mit travlhedsniveau samt mine ufattelig dårlige svenskkundskaber! Rosenberg slår til lyd for en blanding af homoseksualitetsforskning, moderne feministisk teori og politisk aktivisme, og dét er jo overmåde sød musik i mine ører! Er der noget, der med årene har givet queer theory et troværdigheds-problem, er det nemlig antagelsen om, at foranderlige køn og seksualiteter udelukker politisk handling det var jeg inde på lidt tidligere. Den gode Tiina synes at have svaret på vore bønner svaret er et ekko af Butlers udtalelse om tegnet lesbisk, som hun gerne påtager ved bestemte lejligheder, om end med visse forbehold: Vi skal stadig kæmpe for at nedbryde de fremherskende konstruktioner af køn og seksualitet, som begrænser mennesker ved hjælp af forudfattede meninger om, hvordan de forventes at være. Men samtidig må vi se i øjnene, at den politiske virkelighed ikke er holdt op med at skelne benhårdt

10 mellem biologiske mænd og kvinder, og mellem homo- og heteroseksuelle. Derfor må vi gå ind i kampen uden frygt for disse rubriceringer. Det er, når man har tilkæmpet sig en central taleposition, at man har magten til for alvor at redefinere, hvad det vil sige at rette sit begær mod mennesker af samme køn som en selv, eller hvad det vil sige at være født i en mande- eller kvindekrop! Queer theory er en overordentlig idealistisk -isme! Mange skeptikere glemmer, at queer-scenariet med ligegyldige køn og uvæsentlig seksuel præference jo ikke er en beskrivelse af tingenes tilstand, men derimod af det ideal, man gerne vil arbejde henimod. For at nå dertil er det vigtigt, at vi aldrig glemmer at forholde os til, at vi altså ikke er der endnu! I et samfund, der er besat af kønnets og seksualitetens betydning, har vi ikke råd til at ignorere den betydning, køn og seksualitet derved får! Vi må ikke melde os ud af kampen om indholdsudfyldelsen af disse begreber! Tiina viser vej!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Jeg befinder mig på en lille færge, på vej til Femø. Det er sommer, men det regner støt. Det er en fin, fortættet regn. Jeg sidder skulder til skulder med nogle

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Summary. Indholdsfortegnelse

Summary. Indholdsfortegnelse Summary This project is an analysis of the Hey Hetero! -campaign from Sydney. The purpose of the campaign is to show the lack of equality between heterosexuals and homosexuals in the dominant heterosexual

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere