7 ' Den Pstchotiske identitet: Det psykologiske gys

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 ' Den Pstchotiske identitet: Det psykologiske gys"

Transkript

1 l0 ll 12 l3 l1 l5 Ibid: s Ibid: s.314, 196. Stevensons intention var dog udelukkende en kritik af h1'klerenjekyll, ikke af ddens gentleman-ideal R. L. Stevenson (opr. 1886). Dr.Jehyllogmr. Hyde,s.83. Ibid: s. 86. Ibid: s Ibid: s. 87. Jbid: s. 95. Ibid: s. 89. Ibid: s. 97. Frederic March og Anthony Hopkins er de eneste, der har rundet Oscars for hovedroller i g1,serfilm, nemiig Dr. Jehyll and IlIr. H1fu (1932) og Silznce of thc Larzb,s (1991). 16 Ir{ed genudsendelsen zf Bla.dznmnn som Bladmlnnet: Director's Cut \ 1991 er denne rosenrode afslutning udeladt. 7 ' Den Pstchotiske identitet: Det psykologiske gys l\iichacl Poucll, Robert Bloch, Alfred Hitchcock, Rrtman Polatzski, Sttplrcn King, Stanky Kubrich, Th,onzas l{anis, Bret Easton ELlis, John McNaughlon, Hekn Zahaat I grysereenren m6der vi ved siden af det drmoniske og det videnskabelige gvs en rakke fiktioner, jeg kalder del ps"tkologtsha gr's. Betegnelsen er egentlig utilfiedsstillende, da psykologr er rygraden i hele g1set, hr"is karakteristika er det fortrar.rgte og ambivalensen. Subgenren adskiller sig imidlertid ved silr realisme, i sin fbrankring i en,vdre realitet. I modszetning til de ovrige subgenrer respekterer det psykologiske gys universets flsiske love og narmer sig dened thriileren. Adskillelsen mellem thrilleren og det psykologiske gys er - som adskillelsen mellem det videnskabelige gvs og science fiction - en gradsforskel. Formelt kan et verk tilhore flere kategorier - som Alien, der bide er science fiction og gys - men for at kvalificere som g'yser skal vagten ligge pi det skrammende og angst$ldte.jeg n?el'nte i kapitel I adskillelsen i ouernaturlig horror og realistisk tenor, det psvkologiske gys er en subgenre i gyset, der svarer til terror, og ikke en anden genre som thrillnen, der fokuserer mere pi. spending, mysterium og opklaring end pi angst. Som med psykologien er det imidlertid ogsl utilfredsstillende at bruge realisme som milestok i en genre, der er besat af rnental-realisme: Heller ikke det psykologiske gys gor sie illusioner onr at vare realistisk, det ved, at de( er e n realiseret illusion, en realistisk afbildning af fantasien. De psykologiske beskrivelser af menneskelighed, skrobelighed og $sik i det psykologiske gvs kan vrre langt rnere fantastiske end i f.eks. overnaturlige gysere som I am Legend og Night of the Liuins Dead, his psykologiske portratter er realistiske indtil clet dokumentariske. I flere end disse to tilfalde kan vi argumentere for at inkludere fantastiske gysere i en psykologisk subgen

2 re, hvor de overnaturlige elementer bruges ril at dykke ned i en social problematik om vores forhold til isolation, stress, vold og magtbalance. Mit udgangspunkt er derfor ikke psykologisk realisme, men en konkret empirisk realisme: den frsiske virkelighed. I det psykologiske gys star der i vores kontrakt med forfatteren, at naturlovene holder. Herefter er der frit spil, og bortset fra sit jordbundne udgangspunkt er det psykologiske gys ikke mere realistisk end de andre subgenrer. Fiktionaliseringen afs2etter stadig sine spor i teksten; den unaturlige strukturering af fort-zellingen, de 'flade' personer, den manipulerede form, alle trak, der ligger fernt fra vores begreb om realisme. Den dokumentariske stll i Henry - Portrait of a Serial Killer (1986) er en undtagelse i det psykologiske gys og genren som et hele. I det psykologiske gys er problematikken narsynet, det er individet, familien, opvaksten og de nrre relationer, der er i fokus. De smi hrndelser og tilsyneladende uberydelige indtryk sir sad i identiteten, og nir sisaden slir rod og spirer, gor den 6n af vore til 6n af dem, en truende fremmed. Robin Wood fremhaver i Holllwood from Vietnam to Reagan "to afgorende begreber i genrens folgende udvikling: [1] monsteret som en psykotisk/skizofren person, og at [2] eksistensen af horror bliver afsloret i familiens hjerte."' Den mislykkede identitet, opvrkst og familie er kerneelementer i gysergenren, og derfor handler de psykologiske gysere n&sten udelukkende om psykopati. Det normale, planlagte mord horer thrilleren til og kvalificerer sig kun sjrldent som gyser.' Film uden sindssyge mordere, som Las Diaboliques (Redsbrnes hus, 1954), Vertigo (En kuinde skyggel 1958), Bod.1 Doubk (Stand-in for mord, 1984) og Blood Simple (Blood Simple - et nemt offn, \984), bliver gysere, fordi de fokuserer pi mordet i stedet for pi opklaringen, og fordi de skaber wivl om morderens identitet, mordets natur og offerets status (dod eller genopstiet). Diabolique og Blood Simplz har begge hirrejsende scener, hvor publikum tror, at den dode vender tilbage for at hrevne sig - i Les Diaboliqzes er den myrdede ikke dod alligevel, i Blood Simpk er gengangeren ikke liget, men en anden person. Menneskesindet er en folsom modtager af omverdenens signaler, der skaber identiteten - og splitter den - og det er vanskeligere 170 :iil i{ ':., Morderen. som uo)eur; Norm.an (An,thony Perkins) i Alfred Hitchcochs Pslcho ( 1960) han uia sit highu.l betragte da forbudte. f 171

3 at definere og fortrange psykopaten end Alien og vampyren, for "de forskellige individuelle personer, der overskrider granserne for anerkendt normal reagerer miske kun pa ekstreme stress-situationer. Med andre ord, cle sindssyge repraesenterer blot en udvidelse af normaliteten, ikke dens modsatning."' Psykopaten er ikke et ondt monster, men ligesom Frankensteins monster en blanding; af god/ond, normal,/sindssyg og skyldig/uskyldig. Den sindssyge morder er ikke ny som hovedperson, vi har allerede mgdt ham i 1824 i Hoggs The Priuate Memoirs and Confessions of a Justified Sinner, og senere i mere moderne version hos Poe. Hitchcock har benyttet ham i flere af sine tidlige ftlm, bl.a. Spellbound (1945), Rnpe (19a8) og Strangns on atrain (1951), og gyserforfatterne Richard Matheson og Robert Bloch har dyrket ham i f'rrer-ne og halvtredserne. Men i 1960 bliver Michael Powells Pee.- ping Tom (Fotomodelln jages) og Alfred Hitchcocks Psyclio starten pi en fascination af de psykologiske gysere, der skulle blive mere populrre end bide de damoniske og de videnskabelige. I begge film er psykopatens umenneskelige mord resultatet af et maltrakteret sind, og hans angreb pi omverdenen en logisk konsekvens afbarndommens overgreb. Identiteten og seksualiteten kommer vanskabt ud af familiens skod, og morderen er et offer, der har vores sympati ligesom Mamoulians dr. Jekyll. Han ligner prototlpen pi en 'paen ung mand', hvilket pi den ene side normaliserer psykopaten og pi den anden side understreger skizofreniens to sider; stigermors kan blive til et fridende uhyre. Hovedperson en i Peeping Tom, den sympatiske Mark Lewis (Carl Boehm), er af en kendt biolog, der forskede i neruesysteme Ls reaktion pi frygt. Faderen brugte Mark som forsogskanin i sine eksperimenter og filmede ustandseligt sonnen. Selv ved moderens blev drengen filmet, og da faderen kort efter tog pi bryllupsrejse med sin nye unge kone, fik Mark sit kamera. Det er begyndelsen pi Marks voksne skabne som voyeur, kvinclehader og morder. Marks arbejde er praget af samme splittelse som hans personlighed; om dagen arbejder han som fotograf i et filmstudio, om efrermiddagen tager han pornografiske billeder for en kioskhandler, og om aftenen arbejder han pi sin 'private dokumentarfilm', 172 der skal vrre den perfekte optagelse af rzedsel. Puping Tbrz begynder mecl 6n af Marks private filmoptagelser, hans mord pa en proslitueret, og filmen forbinder med ironisk elegance voyeurisme med filmkiggeri. Bide for publikum og Mark er iagttagelsen af film en forskudt fornojelse os en voyeuristisk handling, og forskellen mellem perversion og normalitet er blot oplevelsernes forskellige intensitet. "Hvad har du dernede, en veninde?.< sporger nogenmodellen Millie, da Mark krler for sit kamera, som han altid brrer pi sig. Ved at rette kameraet (et ibenlyst fallos-symbol) mod kvinder fgler Mark seksuel ophidselse, og nir han hjemme betragter de filmede mord, opnir han sin orgasme. Mark er ikke anderlecles end de mrnd, der kgber kioskens pornografiske fotog;rafier og bliver ophidsede af billedets medierede seksualitet. Gransen mellem normal og unormal ligger i mordet, ikke i de perverse lyster, som vi alle deler med Mark. Peeping Tom er ogsi en umulig karlighedshistorie mellem Mark og den unge uskyldige Helen, der beder ham tage billeder til en bornebog, hun har skrevet. Bogen handler om et magisk kamera: "Det er ejet af en lille dreng og det ser voksne, som de rar, da de var born." Kameraet er metafor for sjalens blik, og foreningen af Helens uskyldige og Marks morderiske syn er umulig. Helens blinde moder 'ser' kun alt for tydeligt Marks deformitet og beordrer ham til at gore noget ved det. Mark for han oplever for forste gang karligheden, men psykiateren i det psykologiske gys er i modsrctning til dr. Van Helsing ikke i stand til at redde noget som helst, ikke engang identitetens stumper. Helen bliver radselsslagen, da hun opdager, hvad Marks film viser, men hun flygter ikke. "Lad mig ikke se dig radselsslagenl Gi, Helen, ei," 5ig". Mark. "Nejl Ikke forendjeg forstir," svarer hun modigt, og mens Mark tager sit kamera med det monterede spejl frem og holder den sylespidse kamerafod mod hendes hals, forklarer han: "Ved du, hvad der er den mest skrammende ting i verden? f)et er frygt. Si jeg gjorde noget meget simpelt - meget simpelt. Nir de folte sylen mod deres hals og vidste, atjeg ville myrde dem, wang jeg dem til at se deres egen dod!.feg tvang dem til at betragte deres egen frygt, mens sylen gled ind. Hvis dgden har et ansist, si de det... Mark beeir selvrnord, 173

4 inden politiet spmnger doren, og hans sidste ord er henvendt til Helen: "Helen. Helen.Jeg er bange. Ogj"g er glad for, atjeg er bange." Bag den sadistiske voyeurisme finder Helen ind til Marks skrobelige menneskesjrl, der blev odelagt i barndommen, og filmens forlosende mode mellem uskylden og synden er en romantisk tragedie, hvor publikums slrnpati er med den uskyldige morder. Og uskyldig er han, for hvem er herre over sin barndom? Lighederne mellem Psycho og Peeping Tom er sliende; begge etablerer en sammenhrng mellem det fordrejede voyeuristiske blik og den fordrejede identitet og seksualitet, i begge film er mordet en seksuel handling, og endelig skal psykopatiens irsag i begge tilfrlcle findes i barndommen. Norman Bates er basalt lige si uskyldig som Mark Lewis. Filmen er ligesom sit forlag, Robert Blochs romarl Psycho (7959), fortalt som en krimi, hvor man ikke ved, hvem morderen er. Sekretrren Marion Crane (Janet Leigh) kan ikke gifte sig med sin knreste Sam pi grund problemer, si da chefen beder hende satte $ i banken. er det en uimodstielig fristelse. Ligesom Ps;yci.o forbinder opvrkst og identitet som refleksioner af hinanden, forbinder den ogsi okonomi og lykke. Pengene er betaling for mr. Cassidys bryllupsgave til sin datter. "Ved De, hvad jeg gor ved ulykke?" siger han til Marion, "jeg kober mig fra det. Er De ulykkelig?" "Ikke sarlig rneget,< svarer hun, men nok til at at s1jale sig til sin lykke. I romanen inr.iterer Cassidy hende pi en weekend for 100 dollars, i filmen nojes han med at prale over for den lille sekretaer. Bide bogen og filmen etablerer problemet med den maskuline kapitalisme, der udnytter den kvindelige seksualitet, men ingen af dem forsoger at lose det. Tvrrtimod fir Marion sin 'straf, da hun overnatter pi Bates' Motel, pi flugt fra politiet og pi vej til Sam. Hverken publikum eller Marion aner urid over for den prne unge mand, der bestyrer motellet med sin mor og er si venlig at give hende aftensmad. Endnu en gang er psykopaten ikke meget forskellig fra sit offer:,'jeg tror, at vi alle sidder i vores private faelder. Og ingen af os kan nogensinde komme ud. Vi kradser og river, men kun i luften, kun pi hinanden, og alligevel kommer vi ikke ud af stedet," siger Norman (Anthony Perkins) til Marion, der udmrr- 174 ket forsrir hvad han mener. "Jeg tror, vi alle bliver en lille smule sindssyge nogle gange. Har du ikke provet der?" han hende. Norman fdr Marion til at indse, at man ikke kan flygte fra omstaendighederne, og hun beslutter at aflevere pengene naste dag. Men skabnen vil det anderledes; i den brusebadsscene bliver Marion overfaldet af en kvindeskikkelse med en stor kodknir', og i romanen fir hun endda hovedet skiret af. Norman er ligesom Mark en vo,veur, og via et kighul i sit kontor betragter han Marion klade sig af. "Det var svtrrt for Norman at fokusere sine ojne. Han folte sig varm og svimmel, varm os svimmmel. Det skyldtes delvis alkohol, delvis ophidselsen. Men mest af alt skyldtes clet hencle."a I filmen ser vi Norrnans oje i ekstrem close-up, ligesom vi i starten af Peeping Tom ser Marks uskyldige bli Oje, og med det perverse blik votdtager og myrder de deres kvinclelige ofre. I Normans tilfrlde er den kastrerende person ikke hans far, men en dominerende mor, der forhindrer ham i at vrre normal. "Hun har mi.ske narret mig, men hun narrede ikke min mor," fortaller Norman detektiven, der insisterer pi at tale med hans mor og bliver myrdet af kvindeskikkelsen. Marions soster Lila opsoger Sam, og sammen lgser de mysteriet om Normans mor; Lila finder mrs. Bates i krlderen, en udstoppet grinende mumie, der, som Norman fortalte Marion, "er lige si uskadelig som de udstoppede fugle." Moderen og den udstoppede mumie, pi engelsk samme ord, 'mummy', er en syg vits fra forfatterens side, og en sindssyg identitet for Norman. Til sidst forklarer psykiateren med pegefinger publikum den rette sammenhaeng: "Hans mor var en khbende, krzevende kvinde. I mange ir levede de to, som om der ikke var andre i verden. Si modte hun en mand, og Norman syntes, at hun forkastede ham for denne mand. Det fik ham til at g5: over stregenr og han myrdede dem begge. Modermord er nok den mest uudholdelige af alle forbrvdelser, og mest ubarlig for den son, der begi.r det. Si han var nodt til at udslette forbrydelsen, i hvert fald i sit sind. Han begyndte at trnke og tale for hende, man kan sige, at han gav hende halvdelen af sit liv. Nogle gange kunne han vrre begge personer og fore samtaler mellem dem." Filmens psykiater forklarer Nor- 775

5 mans skizofreni som et resultat af hans opdragelse, og romanen fi:r ogsi en psykiatrisk krolle pa halen; "Bates var nu en mangfoldig personlighed med mindst tre personer: Der var Norman, den lille dreng, der havde brug for sin mor og hadede alt og alle, der kom imellem ham og hende. Si var der Norma, moren, som han ikke kunne lade dg. Den tredje person kan man kalde Normal - den voksne Norman Bates, som skulle klare livets dagliee rutine og over for omverden skjule eksistensen af de andre personligheder."5 Bide Peeping Tom og Psychohar forst-ielse fcrr morderen, der, som Robin Wood fremhaver, blot reagerer pi omgivelsernes terror. De er ikke onde af natur, gysets sadvanlige modsntningspar er blevet en syg/sund problematik, god/ond hvor alle born er potentielle ofre. Frankensteins monster, der klager over, at ingen mor eller far har viget over ham, ville ikke have fundet i den moderne familie. Til sidst i PslcDo er Norman totalt besat af moderens identitet, og billedet af hendes grinende mumie bliver eksponeret over hans sidste smil til publikum, cler er 'mors' damoniske afsked. Mark og Normans identiteter bliver rdt af deres kannibalistiske ophav. Ligesom Mamoulian viser Powell og Bloch/Hitchcock, hvordan de perversioner, der folger i kolvandet pi den skizofrene identitet (voyeurismen, sadismen og den maskuline masochisme), bliver skabt af den borgerlige familie. Af medieverdenens uransagelige grunde blev de to films skabner vidt forskellige, selv om de begge er mestervrrker; Hitchcocks film blev relativt hurtigt en klassiker, Powells udskaldt, glemt og forst for nyligt genopdaget. I fiktionen og virkeligheden er psykopaten nasten altid en mand, og den kvindelige paranoia derfor forsrielig. Overalt er kvinder ofre for den forskruede maskuline seksualitet, psykiatrien giver kun en postmortem hjalp, og hvis pa.ranoiaen ni:r sit hojdepunkt, viser den mandlige psykiater sig at vaere morderen, som i Brian De Palmas Dressed to KiIl og Clive Barkers Nightbrced (Nightbreed- nattens ygel.i tresserne begynder de kvindelige psykopater at gore sig i psykologiske gysere med Homicidal (Den mystiskc kniustikker, 1961), en rip-off af Pqycho, som den forste. I 1962 kommer den fremragende \\hat Eun Happened to Bafu Jane? (Huad blcu dn egentlig af Baby Jane,7962) om et gammelt soskendepar, der hader hinanden, med De opspenede 01ne og det fastfrosne, redsekslagne blih n seme tl,et sidste, publihum sn til et hxindeligt offer. Her fra Mich.ael Powelk Peeping Tom (Fotomodel- Lerjages, l960). Bette Davis ogjoan Crauford i hovedrollerne; filmen blev begyndelsen pi en rrkke g1'sere med aldrende kvindelige s$erner i hovedrollerne, bl.a. Strait-Jacket (SpandetrAjen, 1964) ctg Hush... Hruh, Stueet Charlot e (1965). I 1965 kommer Polanskis Repukion (Chok), hvis fremragende skildring af en kvindelig psykopat og af psykens gradvise sammenbrud er blevet en klassiker. R?.pukion begynder ligesom Peeping Tom med er eksrremt nrrbillede af morderens o-ie, et nrrbillede, der hos Polanski ikke antyder den voyeuristiske fikserins, men er en advarsel om blikkets ekstremitet og hovedpersonens paranoide syner. Fra ojet panorerer kameraet ud til at vise den srnukke unge Carol (Catherine Deneuve) der arbejder pi en skonhedsklinik; hendes skgnhed er temariseret som en maske ligesom den skonhedsmaske, hun er ved at Iagge pi en kunde, der ligger tildrkket og stille som er lig. Carol er er q?isk t76

6 gotisk offer, overspandt og uden den gotiske heltindes handlekraft. Hun bor med sin storesoster Helen, der har en ajfare med en gift mand. Han bemrrker hurtigt, at noget er galt, da Carol undgir ham og smider hans tandborste ud, fordi den stir i hendes glas, men som si ofte i det psykologiske gys foregir den normale kommunikation ved, at folk taler forbi hinanden: Helen: "Kotnmer r.'i til at se det skrve rirn i Pisa?" Michael: "Jeg tror ikke Askepot kan lide mig." Helen: "Askepot?" Michael : " Lillesoster!. Helen:,Ah, vrr' nu ikke dum. Ni, skal vi se det skrve tim i Pisa?" Michael: "Hun er en smule oversprndt, er hun ikke?" Helen: "Hun er bare folsom, det er det hele." Michael: "Det siger du ikkel Hun burde gi til en lrge." Helen: "Hvad mener du?" Michael: "Ingenting." Helen elsker sin men kan ikke se, at Carols identitet er mere ustabil end det skrve tirn i Pisa. Helen er Carols eneste familie (de er flyttet fra Frankrig til London ), og selv pi familiebilledet sri:r den lille Carol uden for Firuppen og stirrer vak. Carols psykiske misvakst fir ingen historisk baggrund ud over billedet. ingen irsag der ligger lige f<rr, og filmen har ingen psykiater til at give en forlosende forklaring. Polanski er ikke interesseret i at beskrive en direkte i,rsagssarnmenhrng rnellem barndom op voksendom, men i at vise, hvordan den sociale paranoia gradvist udvikler sig til individuel sindssyge, et motiv der gentager sig i hans gyserfilm Rosemary's Bata og The Tenant (Den nye kjer, 1976). For Carols vedkommende er paranoiaen en panisk angst for mrnd og deres truende seksualitet, en angst kameraet deler ved at vise hendes i stigende grad fordrejede blik pa omverden. Fsrst i filmen gir hun forbi en flok vejarbejdere, kameract folger hendes hurtige blik hen over dem og hendes forskrakkelse, da n af dem kommer med en sjofel bemarkning. N{en igen er der tale om grader af angst og paranoia, for basalt har Polanski forstielse for sin r78 hovedpersor-rs folelser: De $rre, Carols kereste Colin hrnger med pi baren "Hope andjoy" ("hib og fornojelse"), er gpiske mandschauvinister. "Har hun stadig krydsede ben?" sporger de han'r, ude af stand til at forsti l'rans forelskelse. Pi arbejdet hulker Carols kollega Bridget:,,Jeg troede, ham her var anderledes... Hvorfor er de si beskidte?" Ktrnden pi skonhedsklinikken kommer ogsi med sit besyn.-: "Der er kun 6r.r mide at <lmgis mand pl. og det er ar behandle dem, som om man er ligeglad med dem. De vil kun have 6n ting, ogjegved ikke, hvorfor de gor sidan en stihej ud af det.jo mere man lader dern det, desto lykkeligere er de.. Mens hun af$rer denne svada mod det andet kran, deler vi Carols fascinerede og frastodte blik pi kundens murrd, drkket af hrid sabe, n'pisk for Carols fokuserirrg pi detaljer, der losriver sig fra deres helhed. "De er alle ens, nojagtig ligesom Fgrst vil de have en er-rdefuld, si vil de l.rave slik," 5lg11s1 kunden. Polanski r.iser et problematisk forhold mellem konnene, beskriver det som sadomasochistisk og sex-fikseret, uden mulighed for uplettet krrlighed. Om natten kan Carol gennem vaggen i sit sovevrrelse hore Helen elske med Michael, og om clagen bliver hun ringet op af har-rs rasende kor-re. Intet under at forholdet mellem k6nnene skraemmer Carol, der er ude af stand til at se, at heltdes Colin er prinsen med den hvide sportsvogn. Hans kys vnkker ikke Askepot, tvrrtimod styrter Carol op for at borste tander. Da Helen rejser pi ferie, er Carol alene tilbage i lejligheden, der forvandler sig til et klaustrofobisk mareridt, hvor vrgsene bliver blgde som smor opf giver efter for hender, der bryder ud overalr og befamler Carol. Hver nat bliver hun misbrugt af de beskidte proletariske mand fra hendes mareridt, der kommer ind i sovevarelset og voldtager hende. Colin, filmens eneste sympatiske mand, prover at redde Carol og slir dor-en til hendes lejlighed ind. Men endnu en gang mislykkes kommunikationen, kameraet viser den forelskede Cjolin og den psykotiske Carol pi hver sin side af den ibne dor, hvor en fed nabo sdr og glor ind. Privatlivet bliver invaderet af de nysgerrige blikke. og Carol nryrder Colin for at beskytte sig og barrikaderer doren. fupulsion skremrrer langt mere end bide Psycho og Peeping Tom, t79

7 fordi den skildrer en essentielt paranoid virkelighed uden varme og kommunikation, et samfund uden familie og uden privatliv. Voyeurismen er et generelt lir.svilkir, som filmen viser i en nasten surrealistisk scene, hvor Carol passerer en flok mennesker, der glor pi et par der er drabt i et blodigt trafikuheld, et forvarsel om den flok naboer, der senere overbeglor Carol i hendes egen lejlighed, hvor hun gemmer sig under sengen, fortabt for omverdenen. Parallellen mellem Carol og det ridnende kaninlig, der ligger med barberkniven pi et fad i stuen, blev trukket allerede i begyndelsen, hvor Colin kalder hende "poor bunny". Og Carol er mere stakkels end kvinderne t Psycho og Peeping Tom, for hvordan flygte fra invasionen, hvordan undgi den imaginare terror, der sidder pi indersiden af ojets nethinde? Carol er offer for en generel identitesproblematik, som alle tre film skildrer, og marker det sociale ubehag starkere, fordi hun er outsider og mere fglsom, end det er tilladt i et samfund, hvor den overfladiske identitet lagges som en maske pi baren og i skonhedssalonen. Med psvkopaten bliver konfrontationen mellem monster og samfund til identitetens glidende overgang fra normal til unormal opforsel, for5.rsaget af overtryk indeog udefra. Kombinationen afsloring af sindssyge blev populrr af den kvindelige psy,kopat og den langsomme ieen i firserne. Med De \lindp Man (Den fierdc mand, 1984) (hvor krinden (mi"ske) er morder og hendes elsker bryder sammen ), Fatal Attraction (Farligt begar, 1987), Basic Instinct (1992) og The Hand that Rochs the Cradlz (Hdnden pd auggen,1992) bliver kvinder farlige, forforende og dodbringende. De Vierde Man og Black Widow (1986) handler begge om en kvinde, der myrder sine agtemrnd, og om hvordan en anden person bliver fascineret, forelsket i og besat af mordersken; Black Widou antyder et pikant karlighedsforhold mellem den kvindelige morder og den kvindelige advokat, der forfolger hende. Den ambivalente fascination af den farlige feminine seksualitet er et hovedtema i Basic Instinct, hvor detekriven bliver Iorelsket i den mistaenkte. De kvindelige psykopater kan dog ogsi vaere entydi lt uryrnpatiske og seksuelt frastodende (bog 1987, film 1990). 180 som i Profondo Rosso (A[ordets melodi 1975) og Miserl Karlighedsforholdet melkm den sadistishe mordu og 1'6yeur l\iarh og den ushlldige Helzn a dgte, nlen umuligt. Michael Pouelk Peeping Tom (Fotomodell.er jages,1950). De populrre beskrivelser af psvkopati r.idner bide om vores angst for ps1'kopaten og om vores fascinatior.r af sindssygen og vores identifikatiorr rned der-r figur, der er offer for et samfund og en familie, der mishandler os. Derfor er r''i rillige til at forsti psykopaten som en sy l person, der har brus for hjalp, men desvarre duer psykiatrien kun til forsteh.jalp efter uheldet. Den sociale kritik vi sit Rt ftulsi.ott er, om ikke usadvanlig, si heller ikke typisk; som regel afdrkker gyset det skjulte, der i det psykologiske svs findes i den intime fortid, uden direkte at relatere psykopatien til en ideologisk eller scrcial kritik. Stephen King giver i romanen The Shining (Drengen d.er skinned(, Ondshuben.s hotel, 1977) en glimrende skildring af psykopatens vrkst sorn en ar-velig kraftkrrude i kernefamilien:jack er ansat til at passe hotellel "The Overlook. r.'interen over, og sammen med sin kone Wendy og son Danny, der er clairvoyant, bliver han isoleret i bjergene. Bogen er i sig selv struktureret som en genkomst afjacks fortrangte fortid, der vender tilbage midt i romanen pa et 181

8 tidspunkt, hvor familien er sneet ir-rde og totalt afskl'ret fra omverdenen. I romanen bliverjack besat af det 'onde' hotel, men historier.r lader sig fortolke uden de overnaturlige dimensioner, da det er uvasentligt om spogelserne er virkelige eller indbildte; vasentligt er, at isolationen tvinger familien til at konfrontere sine lig i lasten, og for at overleve me de gore op med fortiden. Som altid hos Kir-rg er det symbolsk-seksuelle aspekt fravarende, fortiden er udelukkende familiens opdragelse, foraldrene. som barnet skal frigore sig fra for at blive et selvstandigt individ. I The Shining mi familien gennem en eksorcisme, rneget lig d6n Regan blev udsat for, for at kunne fungere.jacks fortid er lige si forfardelig og ubarlig som Marks og Normans, og dens genkomst ekstra skramrnende, fordi romanen effektivt har holdt den skjult. Jack har aldrig vaeret i stand til at slippe et tat forholcl til sin far, e n voldelig dranker. der tavede Jacks mor halvt ihjel. "Hans forhold til sin far havde varet som udfoldelsen af en blomst fuld af srnukke rnuligheder, der, da den var ibnet helt, r,'iste sig at vrre fordrr-vet indeni.-o Familiefaderen som monster er et barns vaerste mareridt, ogjack har aldrig oven'undet sit barndomstraurne, som han ufrivilligt giver videre til sin son Danny ved at sli og mishandle drengen i fuldskab. I det isolerede hotel bliverjack besat afat fuldfore faderens ufuldendte 'projekt' i sin egen lille familie, og odelagger snebilen og radioen, inden han gilr pi jagt i korridorerne med en okse. Wendy (Shelley Duvall) er i Stanley Kubricks filmatisering af romanen spillet sorn en spinkel, underkuet oe overfolsorn kvinde, altsi et typisk offer. Men i bide romanen og filmen tager hun kampen op med sin fortid - en dominerende mor, der har gjort hende til en borgerlig hlrstru rned mindrevardskomplekser - og henter kokkenkniven for at besti sin provelse: "Nu var hendes rettergang kommet, ikke ild, men is, og hun ville ikke fi lov til at sove sig fra den..7 Danny pa fem ir skal ikke konfrontere sin korte fortid, men sin fremtid, som han rnoder via sin clainoyance, the shine. og han er romanens hib. Da faderen ster over for ham med krocketkgllen (i filmen Jack Nicholson med en okse) foretager Danny sin forste voksne og tydeligvis skizofrene handlinp;; han omfavner 'sin' far og 182 afi.iser det monster, der har besat faderens krop. Ved at skitle faderen i to, en 'ond' og ukendt fortid og en 'god' og velkendt nurid, river Dannl' sig Ios af opdragelsens onde cirkel. Danny tager sit forste voksne skridt ved at konfrontere sin far. "For forste gang i sit liv havde han en voksen tanke, en voksen folelse, essensen afhans oplevelse i dette onde hus - en sorgmodig konklusio n: (L/lor og Far kan ihhe hjalpe mig og jeg n alene)."" Dannv gor, hvad Mark og Norman ikke mag;tede, han bryder identifikationen med sin far og kommer levende ud af den odipale fase, barner gennemgir i forl'roldet til sine forrldre. The Shining viser, hvor sver identiteten er at fastholde, og hvor hurtigt den kan gi i oplosning. King skildrer med irnponerende indlevelse, hvordan barners udsathed, pivirkelighed og sirbarhed over for familiens overgreb er baggrunclen for de senere aggressioner hos den voksne. For at blive 'os selv' mi r.i konfrontere fortidens spogelser, hvilket i The Shining udvikler sig til en kamp pi liv og dod, en atontar eksplosion af vold. Fordi vi identificerer os med personerne, kan publikum 'fole' smerten i Wendys mave og brakkede ribben, 'forsti'jacks ravende paranoide galskab og 'blive panikslagen' med Dannv, der bliver fanset i de lange korridorer. Formilet med at dele familiens folelser, og ikke kun morclerens, er at forsti gyset sorn en dannelses-fabel, der adr,arer os orn fremtiden. En irriterende side ved King er hans ibenlyse moraliseren, den hrvede pegefinger, der som i Pslcho slutter af med at skere pointen ud i pap: "Verden er et hirdt sted, Danny. Den er ligeglad. Den hader hverken dig eller mig, men den elsker os heller ikke.0 Sorg for, at du kommer videre. Det er dit job i denne hirde verden."e Ud over at tale ned til laseren er afslutningen ogsa overflodig - skulle leseren have overset moralen i 400 siders kamp rnellem godt og ondt og fortid og nutid, si er forfarterens sidste liberale klichd alligevel som at pisse mod vinden. Selv om amerikanerne miske l.rolder af at fi en hjalpende hind under lasningen, udelod Stanley Kubrick klogt nok Kings morale i filmen. Kubrick r.rdelod personernes psykologiske fortid og beholdt den overnaturlige dimension. I bide film og bog dorjack, men filmen slurrer med ar antyde, at hotellet har 'a:dt' ham, ved at zoome ind pi et gammelt fotografi 183

9 af hotellets ansatte medjack i midten. Det er op til publikum at draee konklusionen; er han et spogelse, en reinkarnation, eller blot 6t af hotelles ofre? Svaret er ligegyldigt, det vigtige er for Kubrick skildringen af de ckstreme handlinger, den oploste identitet og den totale angst. Med Rtpulsion og The Shiningbeveger r.i os i en del af srtbgenren, der er optaget af, hvordan den identitet, l'i tager for givet, kan gi i oplosning nir som helst, hvor som helst. Vi er alle potentielle mordere, for deres baggrund er ikke meget anderledes end vores. Vi er ogsi alle potentielle ofre, fordi det er umuligt at lokalisere morderen, der ikke langere er en grim, ond 'Anden', men kan vrre en ung jomfru (som Carol), en pan ung mand (som Norman oe Mark) eller en familiefar (somjack). Enhver personlig relation kan udvikle sig til mord; i Plal Mkty for Me (MOrhzts melodi, 7971) iser kvinden, der ringer ind til en disc-jockey, sig at vare psykopat, i Fatal Attraction bliver familiefaderens sidespring til en dgdbringende furie og i Pacific Heights udvikler den pane unge lejer sig til psykopat. I film som The Tenant og Dead, Ringers (Blodbr\dre, 1988) er offeret og den sindssyge samme person; her er ingen morder, kun en psyke, der gir amok. Med Mark i Peeping Tomhar vi at gore med en tjpe psykopat, der har fascineret offentligheden, siden.fack the Ripper i forrige irhundrede hargede London: serie-morderen. Forskellen pi Norman og Mark er, at Norman kun draber, nir han foler sig truet, hvorimod Mark drevet af sin syg;e identitet draber igen og igen, mens han udadtil opretholder skaret af normalitet. Seriemorderen er en modernejekyll & Hyde figur, der bevaeger sig i to verdener, realitetens 'normale' dagligdag og fantasiens lige si reelle mareridt, hvor han gentager samfundets mest tabu-brydende handling, mordet. Den engelske kritikerjerry Palmer mener, at forbrydelsen og isar mordet er en ekstremt selvbekrcftende handling, ud fra den logik i det ojeblik individet overskrider alle grrnser, bekrafter det et personligt 'selv' blandt det sociale 'vi'. For seriemorderen er mordet en tvangsmassig sogen efter identiteten, der er blevet vak, et pi at genoprette en ny identitet. Den amerikanske forfatter Thomas Harris har skrevet to roma- 184 ii,*x iri,iftl i:,-, i.:j!.;,;:;':t(r... i,,,r;'"f'r:. i:l i: l.,t I i^ I t' &; qj-.ilr-'l : t;''. Vice.aretTen lagger an. pd den psyhotiske Carol (Cathrine Deneuue) - og kommer til at betak dyt1. Roman Polanshis Repu.lsion (Choh, 1955). ner onr seriemordere: Red Drason (Den r1de drage) fra 1981, filmatiseret som Xlanhunte7 og Silence of the Lambs (Ondskabens Ajne) fra 1988, lrvis filmatisering Siknce of the Lambs (Ondshabens gjne, \990) blev err oven'aldende succes. fud Dragon har to hovedpersoner, morder og detektiv, hvilket forklarer de forskellige titler pi bog og film. FBl-agenten Will Graham har fanget to seriemordere, inden han trak sig tilbage dl et normalt familieliv. Hans enestiende evne til at satte sig ind i morderens tankegang fik for store psykiske og Ssiske ornkostninger; den ene seriemorder sendte ham pi psykia- 185

10 trisk afdeling, den anden pir inter.rsiv. "Du kunne fange mig fordi ui er ens,<< siger dr. Hannibal Lecter til Will, der ved, at han har ret. Men til forskel fra der.r intelligente psykiater med tilnar,net tlre Cannibal har \A/ill ikke begiet mord, hans drab pi den seriemorder skete i selr'forsvar. FBI beder Will Iange endnu en serienorder, der har my'rdet to familier, og med tanke pi sin egen familie begynder Will jagten. Red Dragon benytter effekter fra gysets nrrliggende genrer; den kombinerer krirniens qpiske hovedperson, detektiven, med jagtens spanding fra thrilleren. Det jagede bvtte er den S'rreirige Francis Dolarhyde, der passer fint ind i rakken af uskyldige monstre, der beg1.'nder med Frankenstein. Hans mor olerlod ham til et bornehjem, fordi han var fgdt med hareskir og deformt ansigt, og han endte med at vokse op hos sin halvt sindssyge bedstemor. En del af bogen skildrer Francis' barndom: Sorn femirig bliver han ligesom Danny udsat for den kastrerende trussel, men i modsrtning Danny har han ingen karlig mor og ingen parapsl'kiske evner, kun et hasligt ydre og en talefejl. Bedstemoderen truer (med moderne tiders ublu henq'dninger til Freud) med at klippe pikken af ham, og den lille dreng fir ikke en chance for at blive normal. Da han senere skal bo hos sin mor, bliver l'ran tesket og behandlet som et misfoster. Da tider.r er inde, starter han selv den forvandling, der skal gore ham til "den rode drage". Han er nu uhelbredeligt skizofren, splittet i samme tre personer som Normart i Psycho: en lille svag dreng, den dominerende bedstemor og en gennemsigtig og menneskeskv voksen Francis, der arbejder med at fremkalde film. Familiemordene er beglmdelsen til en ny identitet; efter drabene anbringer Francis de dode born som tilskuere ved siden af dobbeltsengen, hvor han erstatter moderens ojne rned spejlstumper, der omsider reflekterer anerkendelse, nir han krrtegner til og maltrakterer hendes krop. Ritualet er en pervers scene, sat op til at blive filmet med hans videokamera og genset mange, mange gange. Men den pen/erse og sadistiske Francis har stadig en menneskerest, der kommer op til overfladen, da han moder den blinde Reba. Han forsgger at elske hende, og i en stark scene tager han hende med i zoologisk have 186 for at lade l'rer-rde rore ved en bedovet tiger. Hans identifikation med vilddyret er rorende, men bedstemors opdragelse starkere. Det er ikke tilfrldigt, at Frarrcis arbejder med film ligesom Mark i Pecping Torz, perversionerne og de sadisriske mord er krdet sammen med lysten ved at se og gense det forbudte. Fordi Reba aldrig vil kunne se det s\r.rlte, er han ude af stand til at myrde hende, ligesom Mark ikke kunne myncle Helens blinde moder. Selv om lasererr miske ikke deler Francis' sadisme, kan ingen sige sig fra at dele hans voyeurisme. Den detaljerede beskrivelse af mordene er forfatterens - og laeserens - strrkeste fascination, og ogsi den intirne beskrivelse af hans syge sind har voyeuristiske dirnensioner. Det skjulte. som laseren gerne r.il have del i, ligger bide i nutidens tabuhandlinger, mordene, og i fortidens uomstodelige handelser, morderens opvakst. Harris har en tvetydig holdning til sine hovedpersoner. Will skal fremsri som splittet mellem en normal og en morderisk tankegang, men virker ihrrdigt normal. Og Francis skal vrre et stakkels offer med en case-story, men ender med at blive et rendyrket ondt monster, da han overfalder Wills familie, trods den psykologiske forklaring pi, hvad der skaber en sociopat (det amerikanske ord for psykopat). Sociopater-r er ikke skingrende vanvittig, for selv om han mangler de passende folelsesmaessige reaktioner der skaber moraler.r, har han ingen problemer med i ovrigt at funeere normalt i samfundet. Harris r'il have forbindelsen mellem psykopat og detektiv til at syrnbolisere to muligheder i den menneskelige natur, der kommer til udtryk alt efter forholdene. Sociopaten er ligesom os andre, hans natur er ikke anderledes eller mere ond, blot mere afstumpet. Men poir-rten bliver ikke gennemfort. Det afsluttende mord pa Francis bliver en entydig udryddelse af 'det onde', oe romanen smider sin sociale dimer-rsion over bord: "Han er et monster,< siger Will om seriemorderen. ',Jeg taenker pa ham som en af de stakkels ting, der undertiden bliver fsdt pi et hospital." Den uafklarede fascination af seriemorderen gentager sigi Silence of the Larnbs, hvor dr. Lecter spiller en fremsriende rolle. FBI er nu efter en seriemorder, der har fiet tilnavnet Buffalo Bill, fordi han flir sine kvindelige ofre, og da han kidnapper en senators dat- 187

11 ter, bliver himmel og helvede sat i bevrgelse for at finde hende. FBl-chefen Crau{ord sender en kvindelig FBl-studerende til Lecter, der inclvilliger i at give Clarice informationer hun deler sine barndomstraumer om morderen, hvis med ham. Det er en sy'rnbolsk handling; for at konfrontere nutidens monstre mi Clarice konfrontere fortidens en handling der belonnes psykologisk med hendes personlip;e udviklins og mere pragmatisk med en forfremmelse til detektiv. Bag denne symbolik, der virker lidt banal, finder vi en interessant modstilline af de to seriemordere, dr. Lecter og Jame Gumb. Harris prover at givejame Gumb, ogsi kaldet Buffalo Bill, en psykologisk baggrund ligesom Francis Dolarhyde: Med endnu en dominerende mor erjame Gumb blevet en feminin mand, der forsoger at fa en men bliver'afvist med den besked, at han er homoseksuel, ikke transseksuel. Gumb beslutter selv at forvandle sin seksuelle identitet ved at sy en dragt af kvindehud. Filmens scene, hvor Gumb beundrer sig i et legemsstort spejl, sminket som kvinde, ifort paryk, smykker og med pikken skjult bag benene, er lige si frygtindgydende og latterlig som Norman med kniv og dametoj. Men hverken bog eller film giver Gumb en chance for at virke menneskelig, han er blot vrangbilledet af en seksuel afi.iger, der uclvikler sig til lykkelig psykopat. Over for Gumb stir den intelligente Lecter, hvis sadisme og mord bliver skildret anderledes ambivalent. Hans fremmedhed er nok forbudt og forfrrdelig, men i endnu hojere grad en fascinerende overmenneske-kvalitet. Romanen bruger hans hoje intelligenskvotient og sorte humor til at skabe syrnpati fbr hans mord, der meget iojnefaldende gir ud over personer som gennemsnilsleseren ikke har noget imod at undvare: den frastodende leder af fangslet, dr. Chilton, og Lecters tidligere psykiatriske patienter. Netop fra el homosehsuelt offer - "best thing for him, his therapy was going nowhere" - har Lecrer kendskab til Gumb, hvilket han negter at fortaelle politiet. Til sidst bliver Gumb fanget og skudt af Clarice, der har brugt Lecters antydninger til at skue ransagende indad og finde den rigtige morder, mens politiet vildledt af Lecters oplysninger bryder ind i et tomt hus. Lecter benytter den oplagte lejlighed til at flygte i en 188 grum og smukt filmatiseret scene, hvor en be$ent bliver fundet sprattet op med sit kod spredt ud til englevinger, et minde om Lecters status som den oprorske arkeengel, der forsvinder ud til sit helvede pijorden. Der er forskel pa folk, siger fortellingen, og ogsi pi seriemordere, kan publikum konkludere. Vi er lettede over, at den ene bliver skudt, men begejstrede over, at den anden slipper vak. ',Jeg skal have en kar ven til middag," ringer Lecter og fortaller Clarice fra Tahiti, mens han folger dr. Chilton med ojnene. Og sidan slutter den historie. The Siknce of the Lambsviser os, hvordan en bestemt slags seksualitet (homoseksualitet og transseksualitet) udvikler sig til sadistisk psykopati. Historien projicerer en ond Anden over pi den truende seksualitet, som den homoseksuelle Jame Gumb reprasenterer. Den seksuelle Anden er her en fremmed, en fejltagelse, der mi tilintetgores, og ikke en intim del af os selv. I virkelighedens verden er de seksuelle variationer imidlertid sjaldent forbundet med mord og sadisme, og det er derfor sliende i hvor hoj grad den ensidigt 'onde' psykopat bliver tematiseret som seksuelt af igende. I Dracula, The Exorcist og Inuasion of the Body Snatchers er der en psykologisk realitet bag monsteret, men skrrmmebilledet af de morderiske perversioner i Silence of the Lambs virker som en urealistisk fiktion. Morderne i Pslcho, PeeNting Tom og Rrpukion er ogsi perverse afuigere, men til forskel fra Buffalo Bill aliasjame Gumb bliver de fremstillet som folsomme ofre, hvis perversion er skabt af samfundet. Den dialektiske fremstilling af forholdet mellem samfundet og individets psyke og seksualitet er svag i Rzd Dragonog mangler totalt i Siknce of the Lambs. Til gengald er det tydeligt, at seriemorderen ligesom rnonsteret er en positiv identifikations-figur, der forst bliver 'ond', nir publikum ikke kan syrnpatisere med fieurens handlinger. Selv FBI er ikke fri for de seksuelle perversioner: "HURT - AGONY- PAIN - LOVE IT!" star der pi et formanende skilt i skoven hvor de FBl-studerende lobetrcner, som pimindelse om de masochistiske lidelser, de mi igennem for at komme til de sadistiske fornojelser, der venter fomde. 'Ond' er i gyset altid en problematisk r'rrrdering, uanset hvor enkel den kan synes fremstillet. Dracula er ond ved forste ojekast, 189

12 men bliver spzendende, hvis r''i opfatter ham sorn en figur fra det ubevidste og som seksualitetens invaderende kaos-princip, det borgerlige samfund skal fordrive. 'Det onde' fascinerer, nir vi etablerer et forhold til det, nir det tmer os pi livet, og nir vi ser vores fortrangte fantasier og reelle mareridt genspejlet i dets ansigt. Beskrivelsen af 'det onde' behover ikke vere haftet pi monsteret som i Alien eller mennesket som i Franhenstein og Dr. tefull and Mr. Hyde. Det kan vrre en moralsk udforskning af en social konfrontation som mellem vampyr og menneske i I am Legendog mellem indre og ydre t Repukion, hvor det 'onde' princip er kaos og invasion. Uanset i hvilken grad 'det onde' bliver vist som fremmed, fremprovokerer det angst og llst fordi det siger alt om vores inderste fantasier, om vores fortid, samfund og identitet. Det onde i gyset iscenesetter sprndinger, der ligger i individet, i seksualiteten, i familien, i samfundet. I Bret Easton Ellis' roman American Psycho (1991) er 'det onde' blevet en skraemmende oplost dimension i den menneskelige forbrugertilvrrelse. Vi befinder os i et post-moderne amerikansk y'uppiemiljo, hvor alle er rige, alle er smukke og alle spiser de samme steder. Alle er ens. Personligheden er forsr"undet som meningsskabende identitet. og l.ros luppierne er det tingm.e^ der adskiller den ene person fra den anden. En ;uppie er kun si meget som summen af hans udstyr og uclseende. Arnerican Ps1cfro er Patrick Batemans beretning orn sit liv soln Lrng succesrig )lrppie. der {ener sine penge pi Wall Street, dlrker sin krop i Xclusive motionscenter og khder sig i Ralph Lauren, Mario Valentino, Giorgio Armani og hvad der ellers er d1'rt. Det meste af romanen bestlr af hans frustrerende og uendelige opremsning af de produkter, han anvender - lige fra barberskum til mrrket pi hans CD-afspiller - lange monotone monologer side op og side ned. Patrick lyder naermest som en reklame, der er giet i tomgang: "I brusebadet bruger jeg forst et'n'andaktiverende gel6-rensemiddel, si en mandel-honning body scrub, og i ansigtet en exfolierende gele scrub. Vidal Sassoon shampoo er srrlig god til at lerne den hir.rde af tor sved, salte, olier, luftskabt forurening og skidt, der kan rynge hiret ned og gore det fladt over issen, hvilket kan fi dig til at se rldre ud. Conditioneren er ogsi 190 Pd trods af de opspencde Ojne og det radselssl,agre shrig redder Wendl bd.d.e sig sefu og sin sqn fra farmands okse. Stankl Kubrichs The Shining (The Shining - Ondshabens hotel, I 980). god - silikone-teknologi tillader for-delene ved at bruge conditioner uden at t1'rrge hiret. hrilket ogsi fir dig til at se rldre {osv.osv.osv. ). ud..."tu Tingene fir betydning, ikke fcrrcli de f'lder storstedelen af romanens sider, men fordi de udfilder dagligdagen, r'erden og personen. Det er svrrt for personeme at kende forskel pi l.rinanden. da identiteten er lige si flvgtig som et hirklip, krresten lige si udskif: telig som en skjorte og livet lige sl indholdslost sorll The Pattt Winlrrs Show, som Patrick ser hver dag pi tv. Personerne forveksler da ogsi ustandseligt hinanden med nogle andre, hvilket egentlig er lirnl

13 gemeget, da der ikke er nogen forskel. Det vigtigste er tingene, og dem forveksler ingen. Selv de marginale forskelle i yrrppiernes falles udstyr er altafgorende for personens status. Det er en rorende scene i romanen, da Patrick for atfgle sig bedre tilpas begynder at prale med sit flotte visitkort over for vennerne; det viser sig, at de alle har flottere, dyrere, mere smagfulde visitkort, og Patrick ender med at fole sig totalt ydmyget. Men heldigvis har Patrick en anden mide at danne berydning pi. F{ans prne facade som "naboens son<, som vennerne kalder ham, dakker over et folelseslost indre, en identitet si uigenkaldeligt atomiseret, at der ikke er nogen stumper tilbage at samle. Under facaden er Patrick seriemorder. Ikke at titlen giver ham nogen ny identitet, ligesom Norman Bates, der blev til Mother, eller Francis, der blev til den rade drage.det til fortiden at seriemorderen er skizofren, nu er han identitetslos og umenneskelig, og Patricks oploste sinclssyge er kun alt for virkelig: Der var ingen klar, identificerbar fglelse indeni, undtagen begar og, miske, total afsky.jeg havde alle en persons karakteri stika - kgd, blod, hud, hir - men min depersonalisering var si intens, stak si dybt, at den normale evne til at fole medfolelse var blevet udryddet, den var faldet som offer for en langsom, berydningsfuld udslettelse. Jeg imiterede simpelthen virkeligheden, som en grov lighed med et menneskeligt vaesen, og der var blot et dunkelt hjorne af min bevidsthed, der stadig funge-."d".il Romanen er Patricks monotone beskrivelse af virkeligheden, ned til mindste uforstaelige detalje, der forhngst har ophort at give nogen mening. Nir det ikke lykkes Patrick at efterligne virkeligheden, nir trykket bliver ril et overtryk, begar han de forfardelige forbrydelser, der bliver beskrevet lige si detaljeret som resten af den uforstielige omverden. Som l1n slir mordene ned i teksten, og deres blodrgde skar kaster lange skygger over resten af den gri omverden. Patrick myrder og torterer bumserne pi gaden, kaeledyr, born, og frem for alt hardbodies, unge smukke kvinder med motionstraene- 192 Kuindeliglud, llst og fort,rrengt seksualitet er et hostant problem for seriemordane. Bnan. De Palmas Dressed to KiIl (Klredt pd, til mord, 1980). de kroppe. For det meste escortpiger, men der ryger ogsi en tidligere veninde, hvis karriere er blevet ubarligt succesfuld. Mordsekvenserne begynder, nir offeret er en kvinde, altid som en pornografisk scene, Patrick der knepper to kvinder, to kvinder der knepper hinanden med dildo, osv. Og pi et ticlspunkt slir den seksuelle ophidselse over i rnareridtsagtige mord, hvis kvalmende Ssiske realitet gir ud over enhver lasers tolerancetarskel (advarsel: sarte lasere bor springe citatet over) : Tilbage i mit sovevarelse, Christie ligger pi sengen, bundet til sengens ben, fastsnoret med reb, I-rendes arme over he ndes hoved, afrer.ne sider fra sidste mineds Vanity Fair stoppet ind i munden pi hende. Stoclkabler forbundet til et batteri er klipset til begge bryster, der er ved at blive brune. Jeg havde smidt trndte trndstikker fra Le Relais pi hendes mave, og; Elizabeth, der var i ekstase, sandsynligvis af en overdosis af Ecstasy, 193

14 havde hjulpet mig, for jeg vendte mig om og tyggede pi en af hendes brysworter, indtil-jeg ikke kunne kontrollere mig selv, bed den af og slugte den.12 Ved forste ojekast finder r.i i Patrick et billede af det rendyrkede onde. Me n forfatteren viser hans sadisme som et desperat forsog pi at overvinde den fatale jeg-mangel, identiteslgsheden, og komme tilbage ind i folelsernes verden. Problemet er bare, at denne verden ikke laengere eksisterer. Detektiven, der forhorer Patrick, er blot endnu en yuppie - han har samme alder, samme udseende og salnme Armani-jakkesat som Patrick. Han efterforsker mordet pi Paul Owen, som Patrick har myrdet, men selv om man fandt Owen myrdet, er han set flere gange siden sin dod; eller ogsa var det 6n der lignede ham, hvilket-jo er si godt som det samme. Opklaringen bliver en farce, som da Patrick til sidst tilstir over for en der tror det er en joke og i ovrigt forveksler ham med en anden. "Livet forblev et tomt kanvas, en klich6, en soap opera,< siger Patrick, og i sidan en omverden er der ikke plads til psykopaten. Scenen, hvor Patrick er pi flugt fra politiet efter mordet pi en bliver fortalt som et klip fra en spandingsfilm, virkelig, kan den kun sli over i fiktion. for nir verden bliver for I denne overfladeverden bliver Patrick den mest menneskelige figur, ikke pi trods af sin psykopati, men netop pi grund af den. Resten af yuppierne er dukker, Barbie og Ken pi arbejde, til fest, pi natklub osv. Patrick er outsider, fordi han som den eneste er i stand til at fole smerte pi. diskotekerne, og som den eneste leder efter de folelser, han sar,ner. Nir han piforer andre smerte, er det for at finde en tabt menneskelig dimension i deres dod og for ar pifore ornverdenen sin umenneskelige smerte. "Opgiv alt hib, I der gir ind her," fsgynder bogen og slutter med ordene over doren pi diskoteket: "Dette er ikke nogen udgang." Disse ordspil refererer ikke til seriemorderen, men til samfundet, der korer i tomgang. Ellis indleder romanen med et citat fra Fjodor Dostojevskis historie Notn fra undngrundtn, hvor en person - forkastet af samfundet, enten fordi han ikke passede til det eller det ikke til ham - beretter om sin tilverelse i en kalder: 194 "Sidanne personer som forfatteren af disse Noter eksisterer ikke bare i vores samfund, de mi i sar-rdhed eksistere givet de omstandigheder, under hvilke vores samfund generelt er blevet dannet. Jeg har onsket at bringe frem i lyset, lidt mere udforligt end srdvanligt, en af disse personer fra vores nylige fortid. Han representerer en generation, der stadig lever iblandt os." Patrick bor ikke i en kalder, men i samme hojhus som (den virkelige) filmstjerne Tom Cruise. Ligesom manden fra undergrunden er Patrick et logisk produkt af sin tid, og Ellis giver et hjertesk?erende billede af 1990'ernes q.piske mand:... der er en id6 om en Patrick Bateman, en slags abstraktion, men der er ikke noget virkeligt mig, kun en storrelse, noget illusorisk, og selvom jeg kan skjr.rle mit kolde blik og du kan tage min hind og fole kod gribe dit kgd, og miske fornemmer du ligefrem at vores livsstile kan sammenlignes:jeg er simpelthen ikke til stede. Det er svart for mig at skabe mening pi noget niveau. Mit selv er opfundet, en r,'ildfarelse. Jeg er et ikke-sammenhangende menneske. Min personlighed er skitseagtig og uformet, min hjerteloshed er-dyb og vedholdende. 0 Der er ikke flere barrierer at krydse.'" EIIis bruger den depersonaliserede seriemorder, der opretholder en facade af sammenhaengende nonnalitet, til at kritisere den amerikanske yuppie-kultur. Det r.igtige sporgsmil, romanen rejser, er ikke hvordan man skal fange psykopaten, men hvordan man skal holde op med at producere ham. Volden er ikke et produkt af individet, men af samfundet. Det er 6n af S.rsagerne til, at denne kontroversielle roman har skabt si meget rore. En anden er, at lirseren ved afslutningen af romanen sidder tilbage med en fglelse af atva..- re offer for et overgreb, en folelse afat denne fiktion var/orvirkelig, /or provokerende og rlor sand til, at vi kan brre det. De detaljerede mordbeskrivelser ligner ikke fiktion, men virkelighed, og det er ubarligt at mode i underholdningsbranchen. American Psycho er en usrdvanlig og interessant roman, men nogen gyser er den egentlig ikke. Den beskriver ikke et fantasi-univers, som gyset r.'ille gore, men en realistisk verden tomt for meninp;. 195

15 Romanens ensformige struktur med skarpe indsnit af terror er atypisk for gysergenren, der bruger en stigende spendingskurve med afsluttende hojdepunkt. Og alt i alt er romanen si skrammende realistisk, at det er sv rt for publikum at reagere med den blanding af angst og lyst, der ledsager gysets fiktioner. Det er kun Ellis' valg af hovedperson, der bringer romanen i g;ysets sogelys, hvor seriemorderen forlangst er blevet en kar klich6. Men Patrick er ikke i samme forstand som Francis ogjame hos Thomas Harris en 'fiktiv' person; Patricks beskrivelse af sin virkelighed kommer for taet pi vores egen til, at han er underholdende. Han forbliver uigennemtrangelig, forstielig og alt for menneskelig. Realismen forhindrer ogsijohn McNaughtons film Henm - Portrait of a Serial Killer (premiere i I990, filmet i 1986) i at blive underholdende i traditionel forstand, og man kan sporge sig selv, om filmen ikke er uhvggelig socialrealisme snarere end en gvser. Her er ingen fantasi-strukturer, der samler sig til en historie, intet evenq'r med eller uden happy ending, ingen skabelonfigurer og ingen s1mbolske lag. Kun et udsnit af virkeligheden, der ligesom Arnrrican PsycDo er uden begy-ndelse og slutning, fordi virkeligheden begynder og fortsatter uden for fiktionen. Filmen beskriver en rirkelig amerikansk seriemorder (Henry Lee Lucas), og i modsrtning tll Arnnican Psych.o er den fortalt i en rolig form der bringer os i intim kontakt med morderens verden. Ligesom Kieslowskis En lilk film om kunsten at drebe henleder formen ikke ranken pi kamera eller publikum, rnen pi en dokumentar{ilm, hvis fotograf er med i begivenhederne uden at blande sig i dem. Handelserne bliver registreret uden at biive domt. Fiimens fgrste ti minutter krydsklipper Henry med seks mord og introducerer filmens miljo, den amerikanske arbejderklasse pi gransen til slum. Henry besoger en kammerat fra frngslet, den vege og us)tnpatiske Otis, der har sin soster Becky boende. Hun er stukket af fra sin voldelige mand og har efterladt sin lille datter hos bedstemoderen. Imellem disse tre figurer - Henrr', Becky og Otis - udspiller fllmens forlob sig. Otis er en smisadistisk forbryder, der bliver chokeret forste gang han ser Henry begi de umotiverede mord. "Har du det bedre?" sporger Henry, da de drikker kaffe og spiser pommes frites efter at 196 have myrdet to prostituerede, de havde sarnlet op. "Abn dine ojne, Otis. Kig pi verden. Det er enten dig eller dem," forklarer Flenry, men Otis har det ikke godt. Han l;rrer dog hurtigt tilfredsstillelsen ved den motivlftse vold, og efter hans forste rigtige lystmord sporger Henry: ohar du det nu bedre?" "Yeah," svarer Otis begejstret. De to rnzend stjrler et videokamera, som de bruger til at filme mordene, og Otis genser scenerne iplen i slow-motion. en fon-ro-jelse Henry ikke forstar. For Henry er mordet en naturlig handling ligesom at tage to,j pi og spise rniddag. For Otis er kameraet og mordene en pervers stimulation. Hos en familie, hvor de myrder mand, kone og son, sidder Otis og kysser den nogne dgde kvinde, krrtegner hendes krop og r,il til at voldtage her-rde. Men Henry forhindrer ham i at begi de 'unaturlige' handlinger, der er utilgivelige. Otis og Henry er to forskellige slags psykopater. Otis er f'ldt af sine perverse l),rt.. - biseksualitet, incest, nekrofili, sadisme, voyeurisme - og han nyder i fulde drag at begi volden og gense den pi video. Otis har 6n personlighed, ganske vist usynpatisk, men trods alt sammenharrgende. l{enry derimod synes ikke at have anden sammenhang end mordets, han har ikke nogen identitet, ikke noget jeg' andet er-rd en normgiven overflade, der bl.a. ikke accepterer Otis' 'unaturlige' lyster. Begaret efter rlord driver ham fremad, ligesom det driver Patrick, men det er en vej uden ende og uden formil. Den eneste logik er ikke at blive fanget. "Hvis du skyder nogen rned en '45, hver gang du drrber no ien,< forklarer Henry til Otis, der samtidig filmer et overfald, "bliver det et fingeraftryk. Si, hvis du kvaler en, dolker en anden. skarer en op og en anden ikke, si ved politiet ikke hvordan det hanger sammen. De tror du er fire forskellige personer. < Imellem Becky og Henry opsrir et trt forhold. Becky er en sod naiv pige, og cla Otis fortrller, at Henry sad i feengsel for at have myrdet sin mor, tror hun, de kan dele en forfrrdelig familiebaggrund. "Hvordan var din far?" spgrger hun Henry, mens Otis er ude. "Min far? Han plejede at kore en truck, indtil begge hans ben blev skiret af," svarer Henry, og Becky overser, at Henry faktisk misforstod hendes sporgsmil. Hun tror, at hans tavshed dakker over et folsomt indre, og at hans udvendige stabilitet er tegn pi tryghed. 197

16 Becky er hverken offer eller heltinde, blot en normal arbejderpige med en normal baggrund: Jeg kan ikke engang huske, arjeg kunne lide min far.-feg r..ille virkelig gerne. Engang kobte han, da jeg var omkring fem, en isvaffel til mig. Ogj"g rabte den. Og han slog mig og fik mig til at tage den op ogspise den...jeg kunne ikke lide min far... Engang da min mor var pi arbejde ogjeg var omkring rreten, kom han ind i mit varelse, og han beordrede mig til at rage min bluse af, han ville se, hvordan jeg var udviklet. Og da jeg ikke ville, blev han virkelig rasende pi mig og slog mig. Han havde ret ril det, fordi han var min far og jeg var hans datter. Han fodrede mig og lod mig bo i hans hus, og han kunne gore alt, hvad han havde lyst til. Og det glorde han... Efter det begyndte han at komme meget ind i mit vrrelse. Efter Beckys betroelse ibner Henry sig tilsyneladende og fortrller..:,-.?.. ii-,.f..r om en tlpisk arbejder-slum-barndom med en mor, der var luder, og en far, der blev inr,alid. Men Henry kan ikke huske, om han myrdede sin mor med et baseball-bat, en kniv eller en pistol, og man fir en mistanke om, at han efterligner Becky's barndomshistorie, ligesom han til daglig efterligner virkeligheden. Forholdet mellem dem er en parallel til karlighedsforholdet mellem Mark og Helen i Peeping Tom, og da Otis er ved at voldtage og kvrle Becky, kommer Henry til undsatning som helten, der redder heltinden. Efrer mordet pi Otis flygter de sammen mod Henrys soster, der har en farm med heste ude pi landet.,,jeg elsker dig, Henry," siger Becky.,,Jeg tror ogsi, jeg elsker dig," ekkoer Henry. Hendes naivitet og totale tillid er rorende, og vi hiber, ar Henry vil gore en undtagelse. Men nrste morgen stiller han endnu en kuffert i vejkanten. Bag den enkle, udramatiske form fornemmer vi virkelige personer, med virkelig sorg og virkelig gmhed og frustration. Becky har rort ved en menneskerest i Henry, men som i American psycho er seriemorderens hjpnotisennde blih i Jonathan r)emmes The sibnce of the Lambs (Ondshaburs Ajne, 1 99 I ). 198

17 den kun et dunkelt hjorne af personen, et levn fra fortiden. I(erligheden kan ikke andre ved noget. Seriemorder-figuren bliver brugt til at indkredse sociale mangler; de velhavende familier, Henrv m1'rder, stir i skarp kontrast til Beckys familie. Publikum er ikke i stand til at forsri Henry, men vi kan fole medlidenhed for ham. Mi.ske er det grunden til, at filmen blev lagt pi is af den engelske filmdistribution, for sarlig vojdelig er den ikke. Ligesorr En lillc film om hunsten at drabe efterlader Henrys utallige lig et spor af tomhed og uretfardighed, n sten af social indignation. Det er ikke kun morcleren, der er ond, men ogsi samfur.rdet, der er uretfardigt, og vi foler, at Becky havde fortjent bedre. Engfrnderen Helen Zahavi beskriver i romanen Dinl Weekend (Beskidt ueekend, l99l ) noget si. sjeldent som en kr.inclelig seriemorder. Bella kunne vtrre en hvilken som helst kvinde, hvor som helst. Hendes sirbarhed er hendes kgn, der fi,r en mand til at valge hende blandt manse. Han forfolger hende, ringer til hende og vdmyger hende verbalt, ir-rcltil hun en dag soger hjalp hos en iransk clairvoyant. Han fir lrende til at indse, at manden og forfolgelsen er livsvilkir, hun ikke kan flygte fra. At hun altid vil vere mal, altid vil vare offer, medmindre hun selv forer kniven: 'Tag kniven,' bad han. 'Tag kniven og tag hirvn.' 'Er der ingen anden udvej?' 'Ingen.' 'l\4order eller offer?' Han nikkede langsomt. 'Slagteren eller lammet.' 1a Naste eang manden ringer, er Bella parat. >'Jeg tror, du har det, man kalder et psykoseksuelt problem," fortaller hun stemmen. Samme nat sniger hun sig ind i hans lejlighed med en hammer og slir et slag for kvindernes frigorelse. "Hrrn stod ved hans seng. Hun var kommet ind i hans hjem og stod ved hans seng. Og hun var maskeret og bevabnet og ikke lansere bange."" Bella er reprrsentant for kvindekonnet, der nagter at blive til offer, hun vrlger at bytte roller og sig til havner. I lobet af weekenden myrder hun 200 syv mrnd, der mere eller mir-rdre alle beder om det. Deres aggressi vitet er knyttet til deres afsporede seksualitet, der med de s1v mand stiger i graden af perr,'ersion. Det andet offer er en intellektuel mandschauvinist, der vrlger hende i baren, fordi hun ligner en luder i sin rode k-jole. Han bliver kvalt under deres bondagejeg. Det tredje offer, en tandl ge, stiger i perversionsgrad fra masochist til voldtrgtsrnand: 'Det mi vare for{ardeligt 'Det har sine ulemper.' at vare kvinde,' sagde han. 'Det kan ikke vare rart at vare en prlt kvinde.' Jeg klarer mig.' Jeg mer-rer ikke dig.' sagde han. Jeg mener ikke du er nogen pren krinde."0 Tandhgen lover Bella at kore hende til stationen. I stedet korer han hende til et parkeringshus, lrvor han r.iser hende et billede af sin datter. Hans datter ville aldrig med fremmede mand, for l.run ved, hvad der kan ske. Erso korer kun kvinder der ved, hvad der kan ske. med fremmede me nd. og ergo forlener de det. Tandlagen tager tape og saks frem fra handskerummet og voldtager Bel^ la, der til genga:ld k6rer ham ihjel og sljarler hans bil. De naste ofre er tre Patrick Bateman-agtige rige psykopater, der morer sig med tilfzeldig vold. Da Bella moder dem, skal de til at satte ild til en pose-dame. der heller ikke er nogen 'paen kvinde': 'En kvinde, der ikke er nogen dame,' sagde den bitre, 'er er.r nedvardigelse for sit kon.' Den lille pustede ctgarrag ud i natteluften. 'En kvinde, der ikke er nogen dame,' sagde han, 'behover lektioner i etikette.' Den bitre bojede sig forover og hviskede i hendes ore. 'Vi skal give dig adskillige lektioner,' sagde han. 'Tilbage til skoletiden.' Bella er ikke nogen dame, hendes manerer er efterhinden ganske flossede, og hun skyder de tre ps1'kopater med en pistol kobt til lej- 20.1

18 Y ligheden. Bagefter gir hun tur langs stranden, og her moder hun som nummer syv seriemorderen, en skinhead med store stovler og jernhirde muskler, en kvindenrorder med en forrid si lang og blodig, at han deler krinderne i skrigere, tissere, snakkere, sparkere og lgbere. En yderst interessant reori, som Bella satter en stopper for med iranerens springkniv. Og si er weekenden slut. Sammenlignet rned Ameri.can psycho og Henry er Dirty Weekend en urealistisk og alt for enkel modstilling af godt og ondt og klincler og mand. I denne kvindelige havnfantasi er det svrrt at fa aje plt den problematisering af godt,/ondt, der ellers karakteriserer det psykologiske gys. Romanens sarkastiske tone r.irker retorisk i stedet for provokerende (det sidste er Zahavis intention), og hele dens konstruktion lerner den fra clen symbolske og realistiske dimension og forer den ind i retorikken. Og her horer gyset aldrig hjemme, for her findes hverken angst eller l,vst, og i hvert fald ikke nogen skjulte fantasier, der vender tilbage. Todorov har rer, nar han i Det fantastishc krever, at hseren skal opfatte handlirrgen som alvor. Fantasien er en alvorlig sag, der giver plads til humor og spaending, rnen ikke til velovervejet retorik og ironi. Dir4 l4'eekcndskal lases i lyset af film med voldtagt som rema. Bella er ikke offer for mordtrusler, men for truslen om den ultimative mandliee invasion, voldtagten. Og hun gar imod rollen som offer. Voldtagten cr sj:rlden i gvset, der erstat.ter den seksuelle trussel med syrnbolsk vold; hverken i Pslcho, Peeping Torn, The'fcxas Chain Sau Massacre, Dressed to KilI eller Sibnce of the Lambs oven,ejer morderne at g.orc andet ved deres kvindclige ofre end at mvrde dem. I hah,{erdserne begynder voldtagter at dukke op i gyserfilm som A Clorkuork Orange (1971), Hitcl.rcocks Frenzy (1972), Lipstich (En pige ser rgdt, 1976) og I Spit on Your Graue (En huinde sn rpdt, 1977). I sidstnavnte film, der vakre rore med sin blodige voldtagt og (isar) kvindens blodige og nidelose mord pi de tre gerningsmand, er temaet fra Dirty Weekend fuldr udfoldet. I firserne bliver voldtrgten mere stueren og mainstream med Ms. 45 (Haanens engel, l98l) om endnu et voldreglsoffer, der ender som hevner, Extremities (Voldtagt, 1986) og Tlrc Accused (,4nklaget, t 988, der ikke er nogen gvser), og temaet er endt i ultimativ mainstream i Thetma U 202 Louise (Thelma og Louise, l99l ). Donninger fra halr{erdsernes kvindefrigorelse viser sig ogsa i gyset, hvor voldtrgten og de kvindelige htrr,nere vinder indpas sotn en del af det psvkologiske g,vs. Og selv i de andre subgenrer, hr,or morderens indtrangen og illvasion altid har kunnet tolkes som den maskuline voldtegt af det kvindelige offer, begynder ofrene at tage til genmrle; i ALien, The Textts Chainsaw Massacre 2 (Motorsaasnmssakren 2, 1986), Friday the 17th. part 2 (0k s emorderm, I 98 I ),,'{ Nighlrnare on Elm Street ( LI ordeish mareridt, 1984) og Pacific Heigh.ts (En fremmed fytter ind, 1990) myrder ofrene monsteret. I det pslkologiske gys kommer identiteten under lup, og i forstorrelsen finder vi rester af social protest, lige fra Pslcho i 1960 til Am,erican Psych.og Diny \Aeekend i Gysets klassiske konfrontation mellem to verdener endrer sig radikalt til en konfrontation mellem den ydre omverden og den indre psyke. Vores samfund skaber clet syge, og fiktionerne at bringe dette forhold ud i det ibne. Derfor er det muligt i varierende grad at svmpatisere med psykopaten, der 'repr:esenterer en udvidelse af normaliteten, og ikke dens modszetning,( som Robin Wood siger.jo lattere vi kommer virkeligheden, desto tydeligere bliver det, at Todorov har uret, nir han havder, at sindssyge og den grusomme seksualitet er temaer, der udelukker hinanden. Med Henry og Patrick gzelder det modsatte, desto mere afsporet psykopaten er, desto storre bliver hans seksuelle grusomhed: Sadismen er en nlenneskerest' der bliver tilbage, efter at identiteten er forslundet. I en s)"rnbolsk genre, der undsiger sig den direkte efterligning af virkeligheden, er det sliende, hvor skarpt et portrct det psykologtske gys allligevel giver af sin samtid. Fra Polansk\s Repulsion til lr{cnaughtons Henry - PotTrait of a Serial Killn er morderen en kompliceret person, der ikke kan adskilles fra sine omgivelser. Udviklir-rgen fra Pslcho t\l Henry og Amnican Ps'gcln fortxller, at den moderne psykopat forandrer sig fra at vare splittet i to verdener, fantasiens og fortidens og virkelighedens og nutidens' til ganske enkelt at blive tomt for mening, tid og sted. 203

19 Noter til kapitel 7 B ' Splatter: Det $rsiske gys 1 Robin Wood Hol\uood From liietnam to Rzagan, s. 95. Psykopatien og den monstrose familie genkender vi fra gotikkens incestuose drama to hundrede ir tidligere, hvis handling viste det virkelige monster som familien, der skulle gore verden til et hjem, men i stedetgar den til ethelvede. 2 Da genrer konstant er i udvikling og grrnserne mellem dem ustabile er det umuligt at adskille det psykologiske gys definitivt fra narliggende genrer, ligesom det er umuligt at trekke en definitiv grcnse mellem spanding og angst. 3 Wood 1986: s Robert Bloch (opr. 1959). Pslcho,London: Robert Hale, s Ibid: s. 180, tekstens fremhrvelser. 6 Stephen King (opr. 1977). The Shitzing London: Hodder and Stoughton, s Ibid: s Ibid: s tekstens kursiverins. 9 Ibid: s l0 Bret Easton Ellis American Psycho, London: Picador, s. 26. l1 lbid: s Ibid: s l3 Ibid: s Helen Zahavi Dirty Weehend, London: Flamingo, s. t lbid: s Ibid: s Hnschell cordon Laais, George A. Romno, wittiam Fried,hin, Tobe Hooper, Daaid Cronenbng, Cliae Barker, Stuart Gord.on, Sam Raimi Med sine tab,-emner og sin provokerende stil har gyset altid hort til kulturens uvelkomne stedborn. Men blandt gyses subgenrer fin_ der vi et frnomen, som g'yset selv indtil for nylig betragrede som en bastard blandt sit afkom, nemlig gore-films ("blod_fiim") eller splatlelftlm. ordet 'splatter' blev gang brugt i ]9g1 af den amerikanske filmkritikerjohn Mccarthy om film med realistiske scener af blodig lemlastelse og dod. ordet er et onomatopoietikon, d.v.s. et ord, der efterligner en lyd, og 'splat' er lyden af indvolde og blod, der rammer omgivelserne. Ud over at beskrive lyden peger ordet ogsi pi en kvalmende dimension i filmene, hvor blodet ikke nojes med at sile ud ad mundvigen, men lystigt sprojter ud over vaggene og personerne sammen med leveren, hjertet, tarmene og hvad kroppen ellers kan prastere af indhold.,splatterfilm, afkom af horrorfilm-genren, sigter ikke nodvendigvis pi at skrcmme deres publikum, heller ikke pi at drive dem ud pi kanten af biografse_ derne i spanding, men pi ar kranke dem med scener af eksplicit blodsudgydelse. I splatterfirm er remrastelse faktisk budskabet - <,e ofte det eneste,.' havder McCarthy. Filmenes formil er at fi pu_ blikum til at vemmes, og lemlastelserne er derfor vigtigere end handlingen, historien og personerne: 'De s!rler handring fra alle mulige steder; handlingen erjo blot en metode til at komme fra den ene blodige episode til den n&sre. 0 Splatterfilm bekymrer sig ikke om logik eller sammenhang. Deres mil er forst og f.e-r.r.rt at fbrbavse os med perfektionen af deres effekter. Hastigheden i disse film er nrsten svimlende, det er filmskabelse med rasende energi.o2 204 Skal vi opfatte splatter som en genre, er dens definition ifgrge 205

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Otte eksempler pi billedanalyse (- af Alena Marchwinski MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG KOBENHAVNS UNIVERSITET 1996 INDLEDNING Billedanal2sens aesen Billedanalysen

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Konference om Amager Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Focus pi Amagers historie En iben konference For forste gang er de tre lokalarkiver pa Amager giet sammen om at

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

I;r'"ff:#, 031206 il? ffi; il;r'"ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt.

I;r'ff:#, 031206 il? ffi; il;r'ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt. En tur itivoli Julie inviterer pd sin l6 Ars i-odselsdag sin soster C'harlotte pd 11 Ar en tur itrvoli. Dc bor i Nastvcd og skal kore med to_r:et 1il Kobenhavn og tilbage. Julie kigger pa Rc'jseplanen.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Genren. Noter til hnpitcl I ANDEN DEL: l4 l5 l6

Genren. Noter til hnpitcl I ANDEN DEL: l4 l5 l6 Noter til hnpitcl I 1 Horace Walpole. 1969 (opr. 1765). Slnttet i Otranto, s. 48. 2 Ibid: s.54. 3 J. M. S. Tompkins. 1932. The Popul,ar Noael in England 1770-1800, s. 120. 4 Ann Radcliffe. 1981 (opr. 1796).

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd mellem dyr og mennesker At bide er en naturlig og sund hundeadfærd At bide er mange ting og ganske misforstået! Bid: Dybe sår, knuste knogler, blod Markering: Overfladiske skrammer forårsaget af at man

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere