Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling"

Transkript

1 Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling

2 Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom og behandling med medicinsk kræftbehandling. Lægen og sygeplejersken vil fortælle dig, hvilke bivirkninger du eventuelt kan få af din behandling. Du får udleveret de bivirkningsark, der er relevante for dig Desuden er der forslag til, hvad du og dine pårørende kan gøre, for at forebygge og afhjælpe evt. bivirkninger Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet.

3 Indhold Medicinsk behandling sådan virker det Sådan gives medicinsk behandling Mellem behandlingerne Samvær med andre Pårørende Børn som pårørende Fest, ferie og forsikring Arbejde Kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet Mad og drikke Alkohol Fysisk aktivitet Rygestop Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Seksualitet Hukommelse og koncentration Det kan du selv gøre Tænder/tandstatus Rehabilitering og genoptræning Alternativ behandling Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Psykolog Fysioterapeut Diætist Religiøse og åndelige behov Støtte og vejledning udenfor hospitalet Praktiserende læge Hjemmeplejen Sagsbehandler/Socialrådgiver Kræftens Bekæmpelse Telefonrådgivning Patientforeninger I følgende situationer bør du henvende dig telefonisk til afdelingen

4 Medicinsk behandling sådan virker det Kræft kan behandles med operation, strålebehandling eller medicinsk behandling. Medicinsk kræftbehandling omfatter kemoterapi, målrettet biologisk behandling (også kaldet targeteret behandling) og hormonbehandling. Ofte kombineres de forskellige typer behandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan dræbe celler. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Målrettet biologisk behandling Målrettet biologisk behandling kaldes sådan, fordi den er designet til at blokere, ødelægge eller forstyrre nogle af de forsyninger, som kræftsygdommen behøver for at vokse og sprede sig. Dette kan foregå ved direkte påvirkning af kræftcellen eller ved påvirkning af blodforsyning til cellen. Generelt Behandlingerne gives hver for sig eller kan kombineres. Generelt er målet med behandlingen: at få sygdommen til at forsvinde at mindske sygdommen at bremse væksten af sygdommen at lindre eventuelle symptomer Behandlingen påvirker kræftcellerne, men rammer også kroppens normale celler. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen og hvordan eventuelle bivirkninger påvirker den enkelte. Visse normale celler er særligt påvirkelige af behandlingen, fordi de fornyer sig hurtigere end celler i resten af kroppen. Det er f.eks. celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv. Derfor forekommer der hyppigere bivirkninger fra disse områder. Langt de fleste normale celler gendan- 2

5 nes dog inden næste behandling, da de er mere modstandsdygtige end kræftcellerne. De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. I nogle tilfælde kan der gå måneder, før de er helt væk. Enkelte bivirkninger kan dog vare i længere tid og bliver derfor betragtet som senfølger til behandlingen. Nogle senfølger kan blive kroniske. Du opfordres derfor til at tale med en læge eller sygeplejerske, hvis en bivirkning bliver mere udtalt i løbet af behandlingen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte mængden af behandlingen for at nedsætte risikoen for en kronisk senfølge. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du eventuelt kan få. Bliv ikke forskrækket. Personalet skal omtale alle bivirkninger, der kan komme, selv om du sandsynligvis kun vil få enkelte af dem. I bivirkningsarkene sidst i denne folder kan du læse om bivirkninger til netop den type behandling, du skal have og du vil få råd om, hvordan bivirkningerne eventuelt kan forebygges eller afhjælpes. Sådan gives medicinsk behandling Behandlingen kan gives som: Væske i et drop direkte ind i en blodåre kaldet intravenøs behandling Intravenøs behandling over flere døgn eventuelt ved hjælp af en pumpe. I nogle tilfælde kan du tage hjem med pumpen Tabletter eller kapsler Eventuelt en kombination af flere behandlingstyper Medicinen blandes op med væske i en pose og behandlingen foregår via et drop i en blodåre på underarmen eller i et permanent kateter. Normalt vil du ikke kunne mærke, at behandlingen bliver givet, men i enkelte tilfælde kan du mærke en let kulde, der hvor væsken løber ind i blodåren. 3

6 Behandlingen kan bestå af flere stoffer og sammensætningen og dosis er forskellig afhængig af den enkelte patient og hvilken kræftsygdom, der er tale om. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andre patienters. Varighed, hyppighed og længde afhænger af behandlingstypen. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan med dig og dine pårørende, inden du starter behandlingen. Hvis du skal have behandling i drop gennem en længere periode, eller hvis dine blodårer er meget tynde eller ligger dybt under huden, kan det være en fordel for dig at få indsat et permanent venekateter. Dette kateter kan blive liggende, så længe du får behandling. Sygeplejersken vil tale med dig om det, hvis det er relevant. Behandlingen gives som regel ambulant. Det vil sige, at du kan tage hjem samme dag efter behandlingen, men hvis behandlingen varer mange timer, flere døgn eller kræver specielle observationer, vil du oftest blive indlagt. Mellem behandlingerne Der kan være rester eller affaldsstoffer fra behandlingen i opkast, urin, afføring og i mindre grad i sved. Der er tale om så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås hverken for børn eller voksne. Gravide og ammende bør dog ikke foretage plejeopgaver, hvor de kan komme i kontakt med urin, afføring og opkast. Vi anbefaler: Opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret skylles ud toilettet. Når der skylles ud i toilettet, skal låget være lukket Engangskapsler med opkast smides væk i en lukket plasticpose 4

7 Anvend engangshandsker og efterfølgende god håndhygiejne i ovenstående situationer Tøj og sengetøj vaskes som normalt Personalet på afdelingen, vil efter aftale med dig, orientere din egen læge og eventuelt hjemmeplejen om, at du får medicinsk kræftbehandling. Det kan være en god idé at orientere dem ved at vise denne vejledning og bivirkningsarkene. Samvær med andre Kræft smitter ikke, og behandlingen påvirker ikke de mennesker, du er sammen med. Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Den omsorg og støtte, du kan få fra nære pårørende, er af stor betydning, men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Din familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er de glade for at blive bedt om konkrete ting, som for eksempel at købe ind, slå græs eller lignende. Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg. Pårørende Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Som pårørende skal man også forholde sig til en ny og ukendt verden med undersøgelser, behandling og opfølgning. Pårørende er måske dem, der bedst observerer forandringer og kan påpege ting, der skal søges hjælp til. De praktiske opgaver i hjemmet kan i højere grad komme til at hvile på pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. Pårørende kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer og brug for, at nogen f.eks. spøger: Hvordan har du det? Der kan være behov for aflastning til de praktiske opgaver. Venner, naboer og andre i netværket kunne hjælpe med praktiske opgaver og være med til at drøfte de ting, som er svære og bekymrer. 5

8 Det kan være en god idé at fortælle en eventuel arbejdsgiver og/eller dine kolleger om din situation. Du kan måske få brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller få brug for aflastning i forbindelse med arbejdsopgaver. Børn som pårørende Åbenhed mellem forældre og børn kan styrke familiens fællesskab og forhindre, at børnene føler sig uden for og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning for familiens liv bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene. Nogle børn vil gerne tale om sygdom og behandling, mens andre helst er fri. Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind. Det kan være svært at finde overskuddet til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Det kan være en moster, onkel eller god ven, der har børnenes fortrolighed og som kan hjælpe både med det praktiske og det følelsesmæssige. Hvis forældrene er skilt, kan det også være en idé at inddrage den anden biologiske forælder. Det kan være nyttigt at informere børnenes institution/kontaktpædagog/skole/klasselærer om forløbet, så de også har mulighed for at støtte. Ligeledes kan det være nyttigt at informere ledere/trænere ved børnenes fritidsaktiviteter. Evt. aftale, at der rettes henvendelse til den-ikke-syge forældre eller en anden voksen hvis børnene reagerer anderledes end vanligt eller ændrer deres normale adfærd. Tal evt. med sygeplejersken om at tage børnene med for at se afdelingen og den behandling, som du får. Børn tåler meget blot ikke at blive holdt udenfor. Fest, ferie og forsikring Skal du til en familiefest eller andre arrangementer, vil personalet forsøge at planlægge dine behandlinger således, at du har mulighed for at deltage. 6

9 Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for at få lægehjælp på turen. Vær opmærksom på at kontakte dit forsikringsselskab og evt. pensionskasse omkring kritisk sygdom. De vil kunne oplyse dig om muligheden for at få udbetalt penge i forbindelse med din sygdom. Arbejde Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter er derfor sygemeldt i en kortere eller længere periode. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte medvirke til større forståelse og hensyn. Der kan være mulighed for at finde en løsning sammen med din arbejdsgiver, der tilgodeser netop dit behov. Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål vedrørende dit arbejde eller din økonomiske situation, kan du få råd og vejledning hos din sagsbehandler i kommunen. Kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning Mad og drikke Din appetit og din smags- og lugtesans kan ændre sig, når du får behandling. Nogle kan opleve manglende lyst til mad og kan tabe sig i vægt, hvorimod andre vil opleve at tage på i vægt. Begge dele kan påvirke dit behandlingsforløb og din livskvalitet. Uanset hvilken behandling du får, er det godt at drikke 1-1½ liter væske om dagen. Du kan få vejledning om mad, drikke og kosttilskud hos sygeplejersken og få udleveret en patientvejledning, der passer til det, du har brug for. Du kan også tale med en diætist efter aftale. Alkohol Der er ikke noget i vejen for, at du kan nyde vin, øl og spiritus under behandlingsforløbet. Der er dog enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidig tåler alkohol. Du vil få besked om dette, hvis det er tilfældet i din situation. 7

10 Fysisk aktivitet Det har betydning for din fysik og dit velvære, at du er fysisk aktiv i den periode, hvor du får behandling. Behandlingen kan medføre bivirkninger, der gør, at man bevæger sig mindre og derfor mister muskelstyrke, udholdenhed og kondition. Ved at være fysisk aktiv kan du mindske bivirkninger til behandlingen, vedligeholde din muskelstyrke og kondition og fremme livskvalitet og velvære. Fysisk aktivitet kan også påvirke træthed i forbindelse med sygdom og behandling i en positiv retning. Desuden kan fysisk aktivitet gavne sundheden generelt f.eks. i forhold til hjerte, kredsløb, blodtryk og sukkersyge. Vær fysisk aktiv i det omfang, du kan. Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert, du kan fortsætte helt på samme måde som før, da det kan knibe med energi til motion og sport, men daglig fysisk aktivitet i form af gå- eller cykelture (evt. kondicykel) og hus- og havearbejde er god erstatning. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. På Onkologisk Afdeling har vi tilbud om fysisk aktivitet under behandling med kemoterapi og ligeledes er der tilbud om motion i din kommune. Nogle tilbud om fysisk aktivitet kræver en henvisning. Tal med personalet. Du kan få den skriftlige vejledning: Fysisk aktivitet og kræft af personalet eller i vores pjecevæg. Rygestop Rygestop har en lang række positive virkninger. Noget tyder på, at visse typer behandling virker bedre, hvis man ikke ryger. Derudover bedres blodcirkulationen, konditionen og smags- og lugtesansen. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner og risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel. Da der er mange gevinster ved at holde op med at ryge, vil personalet tale med dig om dine rygevaner. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, vil personalet vejlede dig om, hvor du kan få hjælp til rygestop. 8

11 Du kan få en skriftlig vejledning om rygestop af personalet eller i vores pjecevæg. Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget ændringerne i udseendet betyder for den enkelte. Der findes ingen opskrift på, hvordan man bedst forholder sig til, at man ikke ser ud som man plejer. Mange har glæde af at være åbne om det overfor sig selv og omgivelserne, f.eks. ved at tale om det ændrede udseende. Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringer i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol over kroppen. Sådanne forandringer kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden, som det for nogle kan tage tid at genvinde. Tal med dine pårørende eller personalet på afdelingen om det. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. Derudover kan motion være med til at genskabe kontrol over og tryghed ved kroppen. Seksualitet Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Man kan føle sig træt og uoplagt, have smerter osv. og synes, at det seksuelle er sekundært i forhold til at komme igennem sygdomsforløbet. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Det er ofte tavsheden og frygten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem. Det kan være en hjælp for dig og din partner, hvis I kan vise hinanden ømhed, både psykisk og fysisk, også selvom samlivet måske ændrer sig. Behovet for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte, når man har fået sygdom ind på livet. 9

12 Hvis I har brug for det, kan I få støtte og vejledning hos afdelingens personale eller hos en sexolog. Kræftens Bekæmpelse har udgivet en pjece om kræft og seksualitet, som findes i afdelingens pjecevæg. Hukommelse og koncentration Sygdom og behandling kan give problemer med hukommelse og koncentration. Disse problemer aftager og forsvinder oftest af sig selv efter afsluttet behandling. Du kan få den skriftlige vejledning: Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær af personalet eller i vores pjecevæg. Det kan du selv gøre Mange spørger: Hvad kan jeg selv gøre for at komme igennem sygdom og behandling på den bedste måde? Du kan sætte dig grundigt ind i behandlingen, dens mulige bivirkninger og hvad du selv kan gøre for at forebygge og afhjælpe eventuelle bivirkninger. Det kan gøre dig mere rolig og tryg ved situationen. Nogle patienter har glæde af en dagbog, hvor man fra gang til gang kan skrive, hvornår eventuelle bivirkninger starter og stopper, hvad man har gjort og hvad der hjalp. Dagbogen kan gøre det lettere at huske problemer og løsninger i behandlingsforløbet. Der findes forskellige undervisnings- og kursustilbud til patienter og pårørende både i afdelingen og i din egen kommune. Spørg sygeplejersken, hvis du vil vide mere om disse tilbud. Se også og www. cancer.dk Det kan være brugbart at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag. Hvilke aktiviteter kan fortsætte trods sygdom og behandling, 10

13 og hvilke kan det være godt at få andre til at hjælpe dig med? Prioriter og gør de ting i hverdagen, der er de mest vigtige. Derudover har faktorer som kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning, tandstatus, rehabilitering og genoptræning betydning. Disse omtales særskilt i denne pjece. Du og dine pårørende kan også være med til at forebygge eventuelle infektioner ved god håndhygiejne både på hospitalet og i hjemmet. Tænder/tandstatus Tænderne påvirkes normalt ikke af behandlingen. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat. Tørheden gør tænderne mere udsatte og det kan øge risikoen for huller i tænderne. Du bør derfor kontakte din tandlæge og få lavet en status over dine tænder og slimhinders tilstand, inden du starter med behandling. Hvis der skulle blive problemer med tænderne i forbindelse med behandlingen, og du har fået lavet en tandstatus inden opstart på behandling, kan du søge om økonomisk tilskud til tandbehandling. Din tandlæge skal skrive ansøgningen. Rehabilitering og genoptræning Rehabilitering kan være en støtte for dig og din familie både under og efter behandlingen af din sygdom, så hverdagen kan leves bedst muligt på trods af de følger, som behandling kan give. Mange patienter oplever, at livet er anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi osv. Hvad der er vigtig i hverdagen for den enkelte og hvor, man henter hjælp, er forskelligt fra person til person. Du kan altid tale med personalet om dit behov for støtte. Tilbud om rehabilitering er forskellige fra kommune til kommune. Der er en oversigt over alle tilbud i Midtjylland, som findes i rehabiliteringsmappen i venteværelser og i dagligstuerne på afdelingen. Oversigten findes også på 11

14 Der findes også tilbud i afdelingen om rehabilitering. Derudover har Kræftens Bekæmpelse lokale tilbud om rehabilitering. Hvis din sygdom eller behandling har påvirket din evne til at fungere i dagligdagen, kan du bede din læge om at vurdere, om du har behov for en genoptræningsplan. Alternativ behandling Alternativ behandling omfatter mange forskellige behandlingsformer, som tilbydes uden for det etablerede sundhedsvæsen. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Vi anbefaler, at du taler med personalet, hvis du bruger alternativ behandling. Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen: Overvejer du alternativ behandling?, som findes i afdelingens pjecevæg. Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. De fleste steder i landet findes der desuden patientstøttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation. Spørg på afdelingen eller hos Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Du kan også få brug for professionel støtte, og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har: 12

15 Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Afdelingens personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Dine pårørende både børn og voksne er også altid velkomne til at komme med. Psykolog Mange arbejdspladser har ordninger, hvorigennem man kan få psykologhjælp. Du og dine nærmeste pårørende har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via din egen læge og sygesikringen betaler 60 %. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler i alt. Kræftens Bekæmpelse kan eventuelt være behjælpelig med psykologbistand. Fysioterapeut Har du behov for genoptræning eller hjælpemidler, vil personalet hjælpe dig med kontakt til fysioterapeut. En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling i forbindelse med f.eks. genoptræning, sove/hvilestillinger, åndenød, lymfødem og fysisk aktivitet. Enkelte tilbud findes i afdelingen, men foregår oftest hos privatpraktiserende fysioterapeut efter henvisning fra afdelingen eller din praktiserende læge. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har særlige problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale, eller du kan kontakte en privatpraktiserende diætist i din kommune. På Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje kan du få telefonisk rådgivning af en diætist. På deres hjemmeside kan du desuden finde råd og vejledning om kost. Religiøse og åndelige behov Når man bliver syg, kan der opstå nye tanker og overvejelser om meningen med livet. Det kan være godt at tale med et andet mennesker om disse tanker. Hospitalet har tilknyttet en præst, som står til rådighed for samtale om religiøse og åndelige overvejelser. Det er ikke en forud- 13

16 sætning, at man er medlem af Folkekirken. Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund. Støtte og vejledning udenfor hospitalet Praktiserende læge Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning dér, hvis der bliver behov for det. Din egen læge tager sig desuden af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom. Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Hjemmeplejen Under dit behandlingsforløb kan det være, at du har brug for hjælp. Du kan f.eks. have behov for hjemmehjælp til rengøring, personlig hygiejne eller en hjemmesygeplejersken til hjælp med medicin, anskaffelse af hjælpemidler, støtte og vejledning. Du kan selv henvende dig til din kommune for at få kontakt med hjemmeplejen, men både afdelingen og din egen læge kan også hjælpe dig med det. Det er kommunen, der afgør hvilken hjælp, du kan få. Sagsbehandler/Socialrådgiver Sagsbehandler/socialrådgiver i kommunen kan hjælpe dig med at afklare sociale og økonomiske spørgsmål og ligeledes pensions- og forsikringsforhold. Kræftens Bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre har du mulighed for at tale med en rådgiver (psykolog eller socialrådgiver). Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, eller du kan tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. I rådgivningscentrene kan du også komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. 14

17 Rådgivningscentrene har åben rådgivning i dagtimerne, så du og dine pårørende kan komme uden forudgående aftale. Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat. Rådgivningscentret Hejmdal ligger tæt på Onkologisk Afdeling i Aarhus og gør det lettere for dig og dine pårørende at bruge centret f.eks. de dage, hvor du er til behandling. Find din nærmeste kræftrådgivning på eller på tlf På kan du se en oversigt over de tilbud, som du eller dine pårørende gratis kan benytte jer af. Kræftens Bekæmpelse har også udarbejdet en APP, Liv med kræft, som du gratis kan downloade. APP en indeholder bl.a.: logbog, huskeliste, kalender over aktiviteter og tilbud om oplysninger om Rådgivningscentre. Telefonrådgivning Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan du få her-og-nu støtte samt generel information om behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinjen har åbent på telefon Hverdage kl Lørdag og søndag kl Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse hos personalet og hos Kræftens Bekæmpelse. 15

18 I følgende situationer bør du henvende dig telefonisk til afdelingen (telefonnummer står på dit kontaktkort) Hvis du får: Feber over 38.5 Blødning Udslet, som du ikke selv kan behandle Fod- og håndproblemer, som du ikke selv kan behandle Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Forstoppelse, som du ikke selv kan behandle Diaré, som du ikke selv kan behandle Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme 16

19 Internetadresser Onkologisk Afdeling Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Sundhedsportalen Look good feel better Nyttige henvisninger på

20 Pjecen er udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist Birgitte T. Espersen i samarbejde med patienter, pårørende og personale på Onkologisk Afdeling Godkendt af Pjeceudvalget på Onkologisk Afdeling Onkologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Patientinformation Medicinsk kræftbehandling

Patientinformation Medicinsk kræftbehandling SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER Patientinformation Medicinsk kræftbehandling PJECEN ER UDARBEJDET AF EN TVÆRFAGLIG INFORMATIONSGRUPPE SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER (SKA) Helle Holm Gyldenvang,

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Strålebehandling efter brystoperation

Strålebehandling efter brystoperation Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H Patientinformation Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 Rev. aug. 2011 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120H Afdelingens adresse Vejle Sygehus

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Midtjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

PRIVAT STØTTE OG HJÆLP

PRIVAT STØTTE OG HJÆLP PRIVAT STØTTE OG HJÆLP Det skal altid være muligt at være herre over sit eget liv. Selvom handicap eller sygdom fylder, har man krav på at have den bedst mulige hverdag på egne betingelser. Man skal kunne

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold 3 Velkommen til Næstved Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Næstved Sygehus 10 Når du skal indlægges

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt

Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt Patientinformation Patientens bog Onkologisk afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold i "Patientens bog" Side 1 Forord Side 2 Onkologisk afdeling, Sønderborg Side 3 Alment om kemoterapi

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere