Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling"

Transkript

1 Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling

2 Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom og behandling med medicinsk kræftbehandling. Lægen og sygeplejersken vil fortælle dig, hvilke bivirkninger du eventuelt kan få af din behandling. Du får udleveret de bivirkningsark, der er relevante for dig Desuden er der forslag til, hvad du og dine pårørende kan gøre, for at forebygge og afhjælpe evt. bivirkninger Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet.

3 Indhold Medicinsk behandling sådan virker det Sådan gives medicinsk behandling Mellem behandlingerne Samvær med andre Pårørende Børn som pårørende Fest, ferie og forsikring Arbejde Kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet Mad og drikke Alkohol Fysisk aktivitet Rygestop Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Seksualitet Hukommelse og koncentration Det kan du selv gøre Tænder/tandstatus Rehabilitering og genoptræning Alternativ behandling Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Psykolog Fysioterapeut Diætist Religiøse og åndelige behov Støtte og vejledning udenfor hospitalet Praktiserende læge Hjemmeplejen Sagsbehandler/Socialrådgiver Kræftens Bekæmpelse Telefonrådgivning Patientforeninger I følgende situationer bør du henvende dig telefonisk til afdelingen

4 Medicinsk behandling sådan virker det Kræft kan behandles med operation, strålebehandling eller medicinsk behandling. Medicinsk kræftbehandling omfatter kemoterapi, målrettet biologisk behandling (også kaldet targeteret behandling) og hormonbehandling. Ofte kombineres de forskellige typer behandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan dræbe celler. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Målrettet biologisk behandling Målrettet biologisk behandling kaldes sådan, fordi den er designet til at blokere, ødelægge eller forstyrre nogle af de forsyninger, som kræftsygdommen behøver for at vokse og sprede sig. Dette kan foregå ved direkte påvirkning af kræftcellen eller ved påvirkning af blodforsyning til cellen. Generelt Behandlingerne gives hver for sig eller kan kombineres. Generelt er målet med behandlingen: at få sygdommen til at forsvinde at mindske sygdommen at bremse væksten af sygdommen at lindre eventuelle symptomer Behandlingen påvirker kræftcellerne, men rammer også kroppens normale celler. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen og hvordan eventuelle bivirkninger påvirker den enkelte. Visse normale celler er særligt påvirkelige af behandlingen, fordi de fornyer sig hurtigere end celler i resten af kroppen. Det er f.eks. celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv. Derfor forekommer der hyppigere bivirkninger fra disse områder. Langt de fleste normale celler gendan- 2

5 nes dog inden næste behandling, da de er mere modstandsdygtige end kræftcellerne. De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. I nogle tilfælde kan der gå måneder, før de er helt væk. Enkelte bivirkninger kan dog vare i længere tid og bliver derfor betragtet som senfølger til behandlingen. Nogle senfølger kan blive kroniske. Du opfordres derfor til at tale med en læge eller sygeplejerske, hvis en bivirkning bliver mere udtalt i løbet af behandlingen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte mængden af behandlingen for at nedsætte risikoen for en kronisk senfølge. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du eventuelt kan få. Bliv ikke forskrækket. Personalet skal omtale alle bivirkninger, der kan komme, selv om du sandsynligvis kun vil få enkelte af dem. I bivirkningsarkene sidst i denne folder kan du læse om bivirkninger til netop den type behandling, du skal have og du vil få råd om, hvordan bivirkningerne eventuelt kan forebygges eller afhjælpes. Sådan gives medicinsk behandling Behandlingen kan gives som: Væske i et drop direkte ind i en blodåre kaldet intravenøs behandling Intravenøs behandling over flere døgn eventuelt ved hjælp af en pumpe. I nogle tilfælde kan du tage hjem med pumpen Tabletter eller kapsler Eventuelt en kombination af flere behandlingstyper Medicinen blandes op med væske i en pose og behandlingen foregår via et drop i en blodåre på underarmen eller i et permanent kateter. Normalt vil du ikke kunne mærke, at behandlingen bliver givet, men i enkelte tilfælde kan du mærke en let kulde, der hvor væsken løber ind i blodåren. 3

6 Behandlingen kan bestå af flere stoffer og sammensætningen og dosis er forskellig afhængig af den enkelte patient og hvilken kræftsygdom, der er tale om. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andre patienters. Varighed, hyppighed og længde afhænger af behandlingstypen. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan med dig og dine pårørende, inden du starter behandlingen. Hvis du skal have behandling i drop gennem en længere periode, eller hvis dine blodårer er meget tynde eller ligger dybt under huden, kan det være en fordel for dig at få indsat et permanent venekateter. Dette kateter kan blive liggende, så længe du får behandling. Sygeplejersken vil tale med dig om det, hvis det er relevant. Behandlingen gives som regel ambulant. Det vil sige, at du kan tage hjem samme dag efter behandlingen, men hvis behandlingen varer mange timer, flere døgn eller kræver specielle observationer, vil du oftest blive indlagt. Mellem behandlingerne Der kan være rester eller affaldsstoffer fra behandlingen i opkast, urin, afføring og i mindre grad i sved. Der er tale om så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås hverken for børn eller voksne. Gravide og ammende bør dog ikke foretage plejeopgaver, hvor de kan komme i kontakt med urin, afføring og opkast. Vi anbefaler: Opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret skylles ud toilettet. Når der skylles ud i toilettet, skal låget være lukket Engangskapsler med opkast smides væk i en lukket plasticpose 4

7 Anvend engangshandsker og efterfølgende god håndhygiejne i ovenstående situationer Tøj og sengetøj vaskes som normalt Personalet på afdelingen, vil efter aftale med dig, orientere din egen læge og eventuelt hjemmeplejen om, at du får medicinsk kræftbehandling. Det kan være en god idé at orientere dem ved at vise denne vejledning og bivirkningsarkene. Samvær med andre Kræft smitter ikke, og behandlingen påvirker ikke de mennesker, du er sammen med. Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Den omsorg og støtte, du kan få fra nære pårørende, er af stor betydning, men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Din familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er de glade for at blive bedt om konkrete ting, som for eksempel at købe ind, slå græs eller lignende. Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg. Pårørende Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Som pårørende skal man også forholde sig til en ny og ukendt verden med undersøgelser, behandling og opfølgning. Pårørende er måske dem, der bedst observerer forandringer og kan påpege ting, der skal søges hjælp til. De praktiske opgaver i hjemmet kan i højere grad komme til at hvile på pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. Pårørende kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer og brug for, at nogen f.eks. spøger: Hvordan har du det? Der kan være behov for aflastning til de praktiske opgaver. Venner, naboer og andre i netværket kunne hjælpe med praktiske opgaver og være med til at drøfte de ting, som er svære og bekymrer. 5

8 Det kan være en god idé at fortælle en eventuel arbejdsgiver og/eller dine kolleger om din situation. Du kan måske få brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller få brug for aflastning i forbindelse med arbejdsopgaver. Børn som pårørende Åbenhed mellem forældre og børn kan styrke familiens fællesskab og forhindre, at børnene føler sig uden for og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning for familiens liv bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene. Nogle børn vil gerne tale om sygdom og behandling, mens andre helst er fri. Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind. Det kan være svært at finde overskuddet til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Det kan være en moster, onkel eller god ven, der har børnenes fortrolighed og som kan hjælpe både med det praktiske og det følelsesmæssige. Hvis forældrene er skilt, kan det også være en idé at inddrage den anden biologiske forælder. Det kan være nyttigt at informere børnenes institution/kontaktpædagog/skole/klasselærer om forløbet, så de også har mulighed for at støtte. Ligeledes kan det være nyttigt at informere ledere/trænere ved børnenes fritidsaktiviteter. Evt. aftale, at der rettes henvendelse til den-ikke-syge forældre eller en anden voksen hvis børnene reagerer anderledes end vanligt eller ændrer deres normale adfærd. Tal evt. med sygeplejersken om at tage børnene med for at se afdelingen og den behandling, som du får. Børn tåler meget blot ikke at blive holdt udenfor. Fest, ferie og forsikring Skal du til en familiefest eller andre arrangementer, vil personalet forsøge at planlægge dine behandlinger således, at du har mulighed for at deltage. 6

9 Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for at få lægehjælp på turen. Vær opmærksom på at kontakte dit forsikringsselskab og evt. pensionskasse omkring kritisk sygdom. De vil kunne oplyse dig om muligheden for at få udbetalt penge i forbindelse med din sygdom. Arbejde Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter er derfor sygemeldt i en kortere eller længere periode. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte medvirke til større forståelse og hensyn. Der kan være mulighed for at finde en løsning sammen med din arbejdsgiver, der tilgodeser netop dit behov. Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål vedrørende dit arbejde eller din økonomiske situation, kan du få råd og vejledning hos din sagsbehandler i kommunen. Kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning Mad og drikke Din appetit og din smags- og lugtesans kan ændre sig, når du får behandling. Nogle kan opleve manglende lyst til mad og kan tabe sig i vægt, hvorimod andre vil opleve at tage på i vægt. Begge dele kan påvirke dit behandlingsforløb og din livskvalitet. Uanset hvilken behandling du får, er det godt at drikke 1-1½ liter væske om dagen. Du kan få vejledning om mad, drikke og kosttilskud hos sygeplejersken og få udleveret en patientvejledning, der passer til det, du har brug for. Du kan også tale med en diætist efter aftale. Alkohol Der er ikke noget i vejen for, at du kan nyde vin, øl og spiritus under behandlingsforløbet. Der er dog enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidig tåler alkohol. Du vil få besked om dette, hvis det er tilfældet i din situation. 7

10 Fysisk aktivitet Det har betydning for din fysik og dit velvære, at du er fysisk aktiv i den periode, hvor du får behandling. Behandlingen kan medføre bivirkninger, der gør, at man bevæger sig mindre og derfor mister muskelstyrke, udholdenhed og kondition. Ved at være fysisk aktiv kan du mindske bivirkninger til behandlingen, vedligeholde din muskelstyrke og kondition og fremme livskvalitet og velvære. Fysisk aktivitet kan også påvirke træthed i forbindelse med sygdom og behandling i en positiv retning. Desuden kan fysisk aktivitet gavne sundheden generelt f.eks. i forhold til hjerte, kredsløb, blodtryk og sukkersyge. Vær fysisk aktiv i det omfang, du kan. Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert, du kan fortsætte helt på samme måde som før, da det kan knibe med energi til motion og sport, men daglig fysisk aktivitet i form af gå- eller cykelture (evt. kondicykel) og hus- og havearbejde er god erstatning. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. På Onkologisk Afdeling har vi tilbud om fysisk aktivitet under behandling med kemoterapi og ligeledes er der tilbud om motion i din kommune. Nogle tilbud om fysisk aktivitet kræver en henvisning. Tal med personalet. Du kan få den skriftlige vejledning: Fysisk aktivitet og kræft af personalet eller i vores pjecevæg. Rygestop Rygestop har en lang række positive virkninger. Noget tyder på, at visse typer behandling virker bedre, hvis man ikke ryger. Derudover bedres blodcirkulationen, konditionen og smags- og lugtesansen. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner og risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel. Da der er mange gevinster ved at holde op med at ryge, vil personalet tale med dig om dine rygevaner. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, vil personalet vejlede dig om, hvor du kan få hjælp til rygestop. 8

11 Du kan få en skriftlig vejledning om rygestop af personalet eller i vores pjecevæg. Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget ændringerne i udseendet betyder for den enkelte. Der findes ingen opskrift på, hvordan man bedst forholder sig til, at man ikke ser ud som man plejer. Mange har glæde af at være åbne om det overfor sig selv og omgivelserne, f.eks. ved at tale om det ændrede udseende. Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringer i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol over kroppen. Sådanne forandringer kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden, som det for nogle kan tage tid at genvinde. Tal med dine pårørende eller personalet på afdelingen om det. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. Derudover kan motion være med til at genskabe kontrol over og tryghed ved kroppen. Seksualitet Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Man kan føle sig træt og uoplagt, have smerter osv. og synes, at det seksuelle er sekundært i forhold til at komme igennem sygdomsforløbet. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Det er ofte tavsheden og frygten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem. Det kan være en hjælp for dig og din partner, hvis I kan vise hinanden ømhed, både psykisk og fysisk, også selvom samlivet måske ændrer sig. Behovet for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte, når man har fået sygdom ind på livet. 9

12 Hvis I har brug for det, kan I få støtte og vejledning hos afdelingens personale eller hos en sexolog. Kræftens Bekæmpelse har udgivet en pjece om kræft og seksualitet, som findes i afdelingens pjecevæg. Hukommelse og koncentration Sygdom og behandling kan give problemer med hukommelse og koncentration. Disse problemer aftager og forsvinder oftest af sig selv efter afsluttet behandling. Du kan få den skriftlige vejledning: Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær af personalet eller i vores pjecevæg. Det kan du selv gøre Mange spørger: Hvad kan jeg selv gøre for at komme igennem sygdom og behandling på den bedste måde? Du kan sætte dig grundigt ind i behandlingen, dens mulige bivirkninger og hvad du selv kan gøre for at forebygge og afhjælpe eventuelle bivirkninger. Det kan gøre dig mere rolig og tryg ved situationen. Nogle patienter har glæde af en dagbog, hvor man fra gang til gang kan skrive, hvornår eventuelle bivirkninger starter og stopper, hvad man har gjort og hvad der hjalp. Dagbogen kan gøre det lettere at huske problemer og løsninger i behandlingsforløbet. Der findes forskellige undervisnings- og kursustilbud til patienter og pårørende både i afdelingen og i din egen kommune. Spørg sygeplejersken, hvis du vil vide mere om disse tilbud. Se også og www. cancer.dk Det kan være brugbart at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag. Hvilke aktiviteter kan fortsætte trods sygdom og behandling, 10

13 og hvilke kan det være godt at få andre til at hjælpe dig med? Prioriter og gør de ting i hverdagen, der er de mest vigtige. Derudover har faktorer som kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning, tandstatus, rehabilitering og genoptræning betydning. Disse omtales særskilt i denne pjece. Du og dine pårørende kan også være med til at forebygge eventuelle infektioner ved god håndhygiejne både på hospitalet og i hjemmet. Tænder/tandstatus Tænderne påvirkes normalt ikke af behandlingen. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat. Tørheden gør tænderne mere udsatte og det kan øge risikoen for huller i tænderne. Du bør derfor kontakte din tandlæge og få lavet en status over dine tænder og slimhinders tilstand, inden du starter med behandling. Hvis der skulle blive problemer med tænderne i forbindelse med behandlingen, og du har fået lavet en tandstatus inden opstart på behandling, kan du søge om økonomisk tilskud til tandbehandling. Din tandlæge skal skrive ansøgningen. Rehabilitering og genoptræning Rehabilitering kan være en støtte for dig og din familie både under og efter behandlingen af din sygdom, så hverdagen kan leves bedst muligt på trods af de følger, som behandling kan give. Mange patienter oplever, at livet er anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi osv. Hvad der er vigtig i hverdagen for den enkelte og hvor, man henter hjælp, er forskelligt fra person til person. Du kan altid tale med personalet om dit behov for støtte. Tilbud om rehabilitering er forskellige fra kommune til kommune. Der er en oversigt over alle tilbud i Midtjylland, som findes i rehabiliteringsmappen i venteværelser og i dagligstuerne på afdelingen. Oversigten findes også på 11

14 Der findes også tilbud i afdelingen om rehabilitering. Derudover har Kræftens Bekæmpelse lokale tilbud om rehabilitering. Hvis din sygdom eller behandling har påvirket din evne til at fungere i dagligdagen, kan du bede din læge om at vurdere, om du har behov for en genoptræningsplan. Alternativ behandling Alternativ behandling omfatter mange forskellige behandlingsformer, som tilbydes uden for det etablerede sundhedsvæsen. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Vi anbefaler, at du taler med personalet, hvis du bruger alternativ behandling. Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen: Overvejer du alternativ behandling?, som findes i afdelingens pjecevæg. Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. De fleste steder i landet findes der desuden patientstøttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation. Spørg på afdelingen eller hos Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Du kan også få brug for professionel støtte, og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har: 12

15 Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Afdelingens personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Dine pårørende både børn og voksne er også altid velkomne til at komme med. Psykolog Mange arbejdspladser har ordninger, hvorigennem man kan få psykologhjælp. Du og dine nærmeste pårørende har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via din egen læge og sygesikringen betaler 60 %. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler i alt. Kræftens Bekæmpelse kan eventuelt være behjælpelig med psykologbistand. Fysioterapeut Har du behov for genoptræning eller hjælpemidler, vil personalet hjælpe dig med kontakt til fysioterapeut. En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling i forbindelse med f.eks. genoptræning, sove/hvilestillinger, åndenød, lymfødem og fysisk aktivitet. Enkelte tilbud findes i afdelingen, men foregår oftest hos privatpraktiserende fysioterapeut efter henvisning fra afdelingen eller din praktiserende læge. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har særlige problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale, eller du kan kontakte en privatpraktiserende diætist i din kommune. På Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje kan du få telefonisk rådgivning af en diætist. På deres hjemmeside kan du desuden finde råd og vejledning om kost. Religiøse og åndelige behov Når man bliver syg, kan der opstå nye tanker og overvejelser om meningen med livet. Det kan være godt at tale med et andet mennesker om disse tanker. Hospitalet har tilknyttet en præst, som står til rådighed for samtale om religiøse og åndelige overvejelser. Det er ikke en forud- 13

16 sætning, at man er medlem af Folkekirken. Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund. Støtte og vejledning udenfor hospitalet Praktiserende læge Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning dér, hvis der bliver behov for det. Din egen læge tager sig desuden af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom. Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Hjemmeplejen Under dit behandlingsforløb kan det være, at du har brug for hjælp. Du kan f.eks. have behov for hjemmehjælp til rengøring, personlig hygiejne eller en hjemmesygeplejersken til hjælp med medicin, anskaffelse af hjælpemidler, støtte og vejledning. Du kan selv henvende dig til din kommune for at få kontakt med hjemmeplejen, men både afdelingen og din egen læge kan også hjælpe dig med det. Det er kommunen, der afgør hvilken hjælp, du kan få. Sagsbehandler/Socialrådgiver Sagsbehandler/socialrådgiver i kommunen kan hjælpe dig med at afklare sociale og økonomiske spørgsmål og ligeledes pensions- og forsikringsforhold. Kræftens Bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre har du mulighed for at tale med en rådgiver (psykolog eller socialrådgiver). Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, eller du kan tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. I rådgivningscentrene kan du også komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. 14

17 Rådgivningscentrene har åben rådgivning i dagtimerne, så du og dine pårørende kan komme uden forudgående aftale. Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat. Rådgivningscentret Hejmdal ligger tæt på Onkologisk Afdeling i Aarhus og gør det lettere for dig og dine pårørende at bruge centret f.eks. de dage, hvor du er til behandling. Find din nærmeste kræftrådgivning på eller på tlf På kan du se en oversigt over de tilbud, som du eller dine pårørende gratis kan benytte jer af. Kræftens Bekæmpelse har også udarbejdet en APP, Liv med kræft, som du gratis kan downloade. APP en indeholder bl.a.: logbog, huskeliste, kalender over aktiviteter og tilbud om oplysninger om Rådgivningscentre. Telefonrådgivning Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan du få her-og-nu støtte samt generel information om behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinjen har åbent på telefon Hverdage kl Lørdag og søndag kl Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse hos personalet og hos Kræftens Bekæmpelse. 15

18 I følgende situationer bør du henvende dig telefonisk til afdelingen (telefonnummer står på dit kontaktkort) Hvis du får: Feber over 38.5 Blødning Udslet, som du ikke selv kan behandle Fod- og håndproblemer, som du ikke selv kan behandle Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Forstoppelse, som du ikke selv kan behandle Diaré, som du ikke selv kan behandle Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme 16

19 Internetadresser Onkologisk Afdeling Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Sundhedsportalen Look good feel better Nyttige henvisninger på

20 Pjecen er udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist Birgitte T. Espersen i samarbejde med patienter, pårørende og personale på Onkologisk Afdeling Godkendt af Pjeceudvalget på Onkologisk Afdeling Onkologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt

Patientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt Patientinformation Patientens bog Onkologisk afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold i "Patientens bog" Side 1 Forord Side 2 Onkologisk afdeling, Sønderborg Side 3 Alment om kemoterapi

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Velkommen til Hjemmeplejen

Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Egedal Kommunes hjemmepleje leverer både praktisk hjælp (rengøring og tøjvask), personlig pleje og sygepleje til kommunes borgere. I denne pjece kan

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Træthed. hos patienter med kræft

Træthed. hos patienter med kræft Træthed hos patienter med kræft Information og vejledning til patienten og patientens familie/venner om livets muligheder og begrænsninger med lidelsen træthed Side 02 Udarbejdet af sygeplejersker fra

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere