Twin Peaks - twin peek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Twin Peaks - twin peek"

Transkript

1 Twin Peaks - twin peek Af Anna Schmidt Institut for Nordisk Filologi, Dansk (grundfag 1. år) Medieanalyseopgave, 15 normalsider, vejleder: John Mortensen August 2002 Karakter: 10 1

2 Twin Peaks - twin peek Indholdsfortegnelse 1. Indledning... s Modtagelsen af Twin Peaks hos seeere og kritikere... s Berettermodellen... s Berettermodellens 7 faser... s Det overordnede handlingsforløb i 1. afsnit af Twin Peaks indsat i berettermodellen... s Genreelementet... s De 6 prototyper... s Analyse af genreelementerne i Twin Peaks... s Fordoblingernes, overraskelsernes og modsætningernes sted... s Fordoblingerne... s Overraskelserne... s Modsætningerne... s. 13 2

3 6. Essensen af Twin Peaks... s Perspektivering... s Konklusion... s. 17 Litteraturliste... s. 18 Bilag 1 (Referat af afsnit 1 i Twin Peaks)... s. 19 Bilag 2 (Præsentations- og navneliste)... s. 20 Bilag 3 (Berettermodellens forløb + bi-handlingsforløbet, Donnas historie, i 1. afsnit indsat i berettermodellen)... s. 21 Bilag 4 ("Genre-træet")... s Indledning: Emnet for denne opgave er tv-serien Twin Peaks. Da Twin Peaks blev sendt for første gang i 1990/1991 blev tv-serien en gigantisk succes, såvel i Danmark som i USA. Hvad der hos seerne startede som nysgerrighed blev snart til fascination for til sidst at udvikle sig til et sandt massehysteri. Da jeg selv så genudsendelsen af tv-serien for et par år siden, blev jeg overvældet af samme fascination, som ramte seerne første gang serien blev sendt. Hvad skyldes denne fascination? Og hvad er det der gør denne serie anderledes i forhold til andre tv-serier? Det er disse spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i denne opgave. I opgaven vil jeg kort redegøre for modtagelsen af tv-serien hos seerne og den kritiske presse. Dernæst følger en redegørelse for berettermodellen, og 1. afsnit af Twin Peaks indsættes i modellen. Efterfølgende redegøres der for de forskellige genreformler og Twin 3

4 Peaks analyseres på grundlag af disse formler. Endvidere analyseres bl.a. fordoblingerne og de intertekstuelle referencer. Herefter følger et afsnit, som omhandler det psykoanalytiske aspekt og slutningen i Twin Peaks. I perspektiveringen vil jeg bl.a. drage paralleller mellem Twin Peaks og andre David Lynch produktioner, og til sidst kommer konklusionen, hvor jeg opsummerer opgavens centrale punkter. Analysen vil hovedsagelig omfatte 1. til 17. afsnit (morderen afsløres). Dog vil jeg i "Essensen af Twin Peaks" inddrage slutningen af tv-serien, da den har betydning for fortolkningen. Eksempler til brug for analysen tages overvejende fra 1. afsnit (se evt. kort referat af seriens afsnit 1 i bilag 1 samt præsentations- og navneliste i bilag 2 før læsning af opgaven). Det skal desuden nævnes, at pilotafsnittet (det første afsnit) i min analyse kaldes afsnit 1, det næste kaldes afsnit 2 o.s.v. 1 og at citater fra tv-serien forekommer på både dansk og engelsk, alt efter om betydningen af citatet tydeligst fremgår på dansk eller engelsk. 2. Modtagelsen af Twin Peaks hos seere og kritikere: Twin Peaks, som er instrueret af David Lynch 2, blev populær på rekordtid. 3 Mediehysteriet, som serien frembragte, skyldes at Twin Peaks er både unik, provokerende og fascinerende. Men også den generelle krise i amerikansk network-tv og det deraf følgende behov for at få et yngre og mere veluddannet publikum i tale har haft stor betydning. Serien blev en "marketing drøm": Den kunne sælge bøger, plader, tøj, mad og kultgenstande i USA. (I. Bondebjerg, 1993, s. 406) Lanceringen af tv-serien har dog også spillet en vigtig rolle for seriens kultstatus. Under udsendelsen af de første 7 afsnit i 1990 (1. sæson) i USA tegnedes bl.a. et portræt af David Lynch (og dermed Twin Peaks), hvori han fremstod som den provokerende og intellektuelle kultinstruktør (I. Bondebjerg, 1993, s. 405). Denne lancering af ikke kun tvserien, men også instruktøren, har medvirket til seriens popularitet, ikke kun hos seerne, men også hos kritikerne i pressen. Som I. Bondebjerg (1993) skriver på s. 405 modtages tv-serien 1 I nogle analyser af Twin Peaks er pilotafsnittet uden for nummerering (man kan kalde det afsnit 0) og det næste afsnit (som i min analyse kaldes afsnit 2) kaldes afsnit 1. 2 Det skal dog nævnes, at Lynch ikke har instrueret alle seriens afsnit og at kun få af enkeltafsnittene er skrevet af Lynch selv. Bl.a. Mark Frost har også skrevet og instrueret en del af afsnittene, men bl.a. tematikken og den melodramatiske udsigelsesform ligger i tydelig forlængelse af Lynch's andre film (se evt. perspektiveringen). (A. Jerslev, 1993, s. 163). 4

5 som et "unikt produkt, som forener populærkultur og avantgardekultur". Et citat fra den amerikanske presse lyder således: "Næsten som sendt fra Gud (...) en fængende blanding af det eksistentielle og det trivielle, det surreelle og det neorealistiske, det uhyggelige og det farceagtige (...) new age musik for øjnene." (Washington Post). Twin Peaks var ikke blot en ny tv-serie, men førte en hel livsstil med sig. Det blev populært at mødes i filmklubber eller med venner og familie for at se serien kollektivt. På s. 413 nævner I. Bondebjerg (1993) et eksempel fra Århus, "hvor storskærm og kultagtige draperinger sammen med serving af pie og damned good coffee skabte den rette stemning". Efter 30 afsnit sluttede serien, da tv-stationen ABC lukkede for pengekassen. Lynch lavede en afslutning, hvori han fastholdt tvetydighederne og de løse ender. På denne måde var Lynch også dækket ind i tilfælde af, at tv-serien alligevel skulle fortsætte. (A. Jerslev, 1993, s. 175). Tv-serien fortsatte dog ikke, men i 1992 kom filmen "Fire walk with me", som omhandler Laura Palmers sidste dage inden hendes død. 3. Berettermodellen: Ved en analyse af de fleste fiktionsfilm er berettermodellen et nyttigt redskab til at illustrere fortællingens forløb. Modellen kan bruges til at vise både, hvorledes hele filmen er struktureret, men også hvordan de enkelte sekvensers struktur er. En del sekvenser og afsnit i tv-serier er også formet over denne model. Det ideelle forløb har en stigende udtryksintensitet med toppunkter i anslaget, point of no return og klimaks, som det ses på figur 1. 4 Desuden skal det nævnes, at der ofte er tale om en glidende overgang mellem de 7 faser. (K. Drotner m.fl., 1996, s ). (Se berettermodellen i bilag 3). Det er især de klassiske Hollywood-produktioner, som er formet over berettermodellen. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 248). Twin Peaks er dog ikke en traditionel Hollywood-produktion, idet grænsen mellem den ydre og indre verden er nedbrudt. Vi ser personernes drømme og syner og får dermed indblik i en indre verden, hvor logik og sund fornuft ikke længere er herskende. Jeg har alligevel valgt at bruge berettermodellen i min 3 Den store succes gælder dog primært de 7 første afsnit (1. sæson), hvorefter seertallene er faldende. Dog kun ned til omkring og under 10%, hvilket stadigvæk er et ganske stort publikum. (I. Bondebjerg, 1993, s. 406). 4 Der findes også andre måder end stigende udtryksintensitet, hvorpå seerens opmærksomhed holdes fanget. F.eks. fysiske forhindringer, psykiske forhindringer, konflikter (vedvarende, momentane, stigende eller varslende), forventninger eller varsler. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 245). 5

6 analyse af Twin Peaks, da tv-serien trods sin atypiske karakter flittigt benytter en del af de traditionelle fortællemæssige former. Der er mange narrative forløb 5 i Twin Peaks. Der er først og fremmest historien om opklaringen af mordet på Laura Palmer (det overordnede handlingsforløb). Men dertil kommer også bihistoriernes handlingsforløb, som kører parallelt med det overordnede handlingsforløb. F.eks. historien om Ed og Norma og historien om Shelly, Bobby og Leo. Nedenfor er berettermodellen og dens 7 faser kort skitseret på grundlag af gennemgangen af modellen i "Medier og Kultur" (K. Drotner m.fl., 1996, s ). Dernæst er det overordnede handlingsforløb (opklaringen af mordet) i 1. afsnit af Twin Peaks indsat i berettermodellen for på denne måde at belyse strukturen i tv-serien. Desuden er et af de kortere bi-handlingsforløb (Donnas historie) også indsat i modellen (se bilag 3) Berettermodellens 7 faser: Anslag: Anslår hovedtemaet og giver mulighed for identifikation og pirrer nysgerrigheden. Præsentation: Omfatter personerne, deres indbyrdes forhold og miljøet. Konflikterne antydes, og miljøet vises i sin helhed eller gennem karakteristiske detaljer. Uddybning: Temaer og deltemaer foldes ud, personernes karaktertræk tydeliggøres, konflikterne får profil, og det klargøres, hvem publikum skal identificere sig med. Point of no return: Det punkt hvorfra historien må fortælles til ende. Ofte er punktet der, hvor slutningen foregribes på en afgørende måde i forhold til plottet. 6 Optrapning: Kampen intensiveres med træk og modtræk, angreb og modangreb. Klimaks: Den afgørende styrkeprøve mellem parterne, hvor den ene som regel sejrer. Udtoning: Seeren gennemlever hovedpersonens glæde/triumf eller forholder sig til hovedpersonens fortvivlelse Det overordnede handlingsforløb i 1. afsnit af Twin Peaks indsat i berettermodellen: Anslaget går fra første scene, hvor Josie ses i spejlet, og hen til det sted, hvor Pete finder liget af Laura Palmer og ringer til Truman. I denne sekvens anslås seriens 5 Narrativt forløb: Handlingsforløb. (Narratologi beskæftiger sig med værkets struktur og handlingsopbygning). 6 Point of no return kan godt være svær at finde. Der kan godt være flere "points of no return", f.eks. filmens/seriens overordnede p.o.n.r. og hovedpersonens eget underliggende p.o.n.r. Det vil dog oftest være filmens/seriens overordnede p.o.n.r. man tænker på i forbindelse med berettermodellen. (K. Drotner m.fl., 1996, s ). 6

7 hovedtema, nemlig opklaringen af mordet. Allerede i første scene pirres vores nysgerrighed, f.eks. da Josie ses i spejlet. Præsentationen i afsnittet går fra scenen, hvor Lucy omstiller Petes telefonopkald til Truman, og hen til scenen på skolen, hvor Donna bryder sammen i gråd p.g.a. Lauras død. Her præsenteres vi for de fleste af personerne: Bl.a. Truman, Sarah og Leland, Ben Horne, Shelly, Bobby, Donna, Audrey og James. Desuden bliver vi også præsenteret for miljøet, som serien foregår i: F.eks. caféen og Twin Peaks High School. Uddybningen sker fra scenen, hvor Audrey, Donna og James sidder i klasseværelset, og til der, hvor vi ser FBI-agent Dale Cooper på vej til Twin Peaks. Konflikterne får profil. F.eks. tydeliggøres konflikten mellem Catherine og Josie i kraft af skænderiet på savværket. Personernes karaktertræk tydeliggøres. F.eks. ser vi Donna, som den følsomme pige, der bryder sammen over venindens død, og Audrey, som den forkælede rigmandspige, som gør alt for at skabe lidt spænding i sit liv og derfor ødelægger farens handel med nordmændene. Ligeledes tydeliggøres det, at Catherine er ondsindet, da hun fyrer en af medarbejderne på savværket uden nogen grund. Point of no return er der, hvor FBI-agent Dale Cooper kommer til Twin Peaks. Fra dette øjeblik må historien fortælles til ende. Optrapningen finder sted fra Coopers ankomst til Twin Peaks og hen til slagsmålet i "Roadhouse" (en beværtning i Twin Peaks) og det efterfølgende møde mellem Donna og James, hvor de graver hans halvdel af guldhjertet ned. Cooper finder bogstavet R under Lauras negl, Cooper og Truman undersøger Lauras dagbog, politiet finder det halve guldhjerte på gerningsstedet (togvognen), Cooper og Truman finder Ronettes billede i kontakt-bladet "Flesh World", Donna stikker af for at mødes med James, og der opstår slagsmål i "Roadhouse". Der er kun et lille klimaks i afsnit 1, nemlig slagsmålet i "Roadhouse" og måske især det efterfølgende møde mellem Donna og James. "Roadhouse" er stedet, hvor alle trådene samles; Bobby og Mike møder op for at lede efter Donna, Norma og Ed har aftalt at mødes, og Donna skal mødes med James. Især er Donnas og James' møde af afgørende betydning. Scenen er meget intens med nærbilleder af de to personer, og de begraver guldhjertet; den genstand, som flere gange er blevet forbundet med morderen. Desuden spiller guldhjertet også en central rolle i Lauras mors syn senere på aftenen. 7 I udtoningen på politistationen anholdes James, Donna snakker med sin far i bilen, Truman og Cooper snakker sammen på politistationen, og Josie og Truman mødes hjemme hos Josie. Catherine taler i telefon med Ben Horne, hvor det antydes, at de to har skumle planer. 7 Man kunne måske godt argumentere for at klimakset rent handlingsmæssigt er James' arrestation, men spændingskurven stiger ikke, og Cooper siger direkte til Truman, at Donna sikkert har ret, idet hun siger, at 7

8 Til sidst ser Lauras mor i et af sine syner det halve guldhjerte blive gravet op der, hvor James og Donna har gemt det. Seriens afsnit 1 følger ikke berettermodellen fuldstændig. I 6. og 7. fase er der afvigelser i strukturen fra den gængse berettermodel. 1. afsnit er meget orienterende og ikke så handlingsdomineret, der bruges f.eks. lang tid på at vise reaktionerne på Lauras død hos de forskellige personer. Da det 1. afsnit af Twin Peaks kun er en del af hele serien, er afsnittet ikke afsluttet. Derfor kommer seriens egentlige klimaks (fase 6) først i afsnit 17 i forbindelse med afsløringen af Leland som morder eller måske først i afsnit 30, da Annie forsvinder, og Cooper følger efter hende ind i "The Black Lodge" (et af de mange metafysiske fænomener i Twin Peaks, fyldt med modbydelige hemmeligheder og stedet hvor de onde ånder holder til). Dog findes der mange underdelinger af det overordnede klimaks som f.eks. klimakset i afsnit 1, som er beskrevet ovenfor. Også i udtoningen (fase 7) afviger afsnittet fra modellen. Twin Peaks benytter sig meget af cliffhangers 8, som gør, at udtoningen enten helt springes over i afsnittet, eller at der sker en stigning i udtryksintensitet efter udtoningen, som i dette afsnit. Således ville en stigning af kurven efter udtoningen få modellen til at passe på afsnit 1. F.eks. er Catherines og Ben Hornes telefonsamtale et eksempel på en cliffhanger. Telefonsamtalen vækker ikke blot seerens interesse og nysgerrighed, men skaber også undren, idet vi ikke tidligere har fået etableret en kontakt mellem Catherine og Ben Horne. Og til sidst i afsnit 1 findes et endnu tydeligere eksempel på, hvordan udtryksintensiteten stiger, nemlig morens uhyggelige syn, hvor en behandsket hånd graver guldhjertet op af jorden og efterlader seeren med spørgsmålet: Hvem tilhører hånden? Der er således visse afvigelser fra berettermodellen i det overordnede handlingsforløb i seriens afsnit 1. Til gengæld følger en del af bihistoriernes kortere forløb berettermodellen næsten fuldkommen. Et eksempel på dette er Donnas historie, herunder romancen mellem hende og James, i afsnit 1 (se bilag 3). 4. Genreelementet: James ikke har gjort noget. Derfor mener jeg ikke, at der her er tale om et klimaks. 8 Cliffhangers: Lige før afslutningen af et afsnit eller en kortere sekvens kommer en voldsom begivenhed eller en afgørende ny oplysning, som tjener det formål, at holde seerens interesse fangen, så denne følger med i næste afsnit eller næste sekvens. 8

9 Twin Peaks er en tv-serie eller rettere tv-føljeton. D.v.s en fortløbende historie med gennemgående handling og personer. Som vi så i det foregående afsnit, er Twin Peaks forholdsvis traditionel i sin opbygning, idet den er formet over berettermodellen. Dette gælder ikke serien som helhed p.g.a. dens komplekse handlingsforløb og temaer, heller ikke altid det overordnede handlingsforløb i afsnittene, men især de kortere bi-handlingsforløb. Twin Peaks er dog alt andet end en traditionel tv-serie. En af grundene til dette er genre-sammenblandingen og de mange genre-lån. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de forskellige genrer og dernæst analysere Twin Peaks med henblik på genreelementerne og disses funktion i tv-serien. 9 Den amerikanske populærkulturforsker John Cawelti har opregnet 5 diegetiske 10 prototyper eller formler, (disse er underordnet tv-fiktions-genren, herunder den episke genre 11 ), som det enkelte udsagn kan formes over. Jeg har dog valgt at tilføje komedieformlen, således at min redegørelse vil omfatte 6 prototyper. 12 Disse kan så igen opdeles i en række undergenrer. 13 I redegørelsen tages der udgangspunkt i I. Bondebjerg (1993) s Der inddrages desuden andre elementer. (Se genreoversigt i bilag 4) De 6 prototyper: 9 Med genre forstås den overordnede form, som udsigelsen har inden for tekstvidenskaben. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 228). Jeg har valgt at lægge vægt på de genrer, som er relevant for min analyse. Således vil min opgave f.eks. ikke indeholde en redegørelse for fakta- og faktions-genren og underdelinger heraf, da dette ville være for omfattende i denne opgave. Desuden er visse genreaspekter, f.eks. ikonografien (bl.a. iscenesættelse, klipning og cinematografi, d.v.s. kamerabevægelser og synsvinkel) kun behandlet sparsomt 10 Den mimetiske udsigelsesform slår igennem i den dramatiske genre og den diegetiske udsigelsesform slår igennem i den episke genre. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 228) Begge kan underinddeles, men det er kun den diegetiske udsigelsesform, herunder de 6 prototyper, som jeg vil gennemgå i min opgave. 11 Den diegetiske udsigelsesform hører til under den episke. Den episke udsigelsesform har form af en fortælling eller består i det at fortælle. Fortælleren er eksplicit eller implicit til stede i det fortalte, og modtageren skal uddrage betydningen af bl.a. forholdet mellem "fortælleplan" og "handlingsplan". De andre udsigelsesformer på samme niveau som den episke er den dramatiske, den lyriske og den didaktiske. (I. Bondebjerg, 1993, s. 174). 12 Den komiske formel er ikke blandt Caweltis 5 prototyper, fordi den ikke i streng forstand er narrativ ligesom de andre. Komik er et element som er indbygget i andre narrative forløb og som ofte bryder med normale narrative forløb. Man kunne dog godt konstruere prototypiske, komiske forløb, og jeg har derfor valgt at regne med den komiske formel på lige fod med de andre. (I. Bondebjerg, 1993, s. 176). 13 De nævnte prototyper og undergenrer er ikke nødvendigvis de eneste, der findes, men de udgør centrale formler i narrative forløb. Prototyperne optræder sjældent eller aldrig alene, men er altid kombineret, dog oftest med en dominerende prototype. (I. Bondebjerg, 1993, s. 179). 9

10 Eventyrformlen: Det er ofte denne formel, som ligger bag den klassiske, linære historie. Helten drager ud på en bestemt mission for at vinde rigdom, ære, kærlighed o.s.v, hvor han undervejs konfronteres med forskellige typer af forhindringer. Eventyrformlen muliggør for modtageren en stærk følelsesmæssig og moralsk identifikation. Undergenrer: F.eks. westerngenren ("De Nådesløse" af Clint Eastwood), visse former for spion- og krimigenrer (James Bond) og klassiske eventyrhistorier (Robin Hood). Romanceformlen: Seksualiteten, følelserne og troen på kærlighedens altoverskyggende magt står i centrum. Det er den følelsesmæssige identifikation og gennemspilningen af det emotionelle register, som er det vigtigste: angsten for tab af kærlighed og udstødelse og den endelige oplevelse af integration og erobring. Meget få genrer er uden elementer af romance. Undergenrer: F.eks. visse former for eventyrhistorier (Askepot). Gådeformlen: Historien omhandler en forbrydelse, som skal undersøges og opklares. De komplicerede spor og narrative tråde er drivkraften i gådehistorien, både for hovedpersonen og for modtageren. Der er her mulighed for at kigge ind i det ukendte, irrationelle og truende, som er gådens væsen. Undergenrer: F.eks. den amerikanske krimi (Raymond Chandlers Marlowe-skikkelse) og den klassiske detektivhistorie (Sherlock Holmes). 14 Melodramaformlen: Individerne i denne formel sættes i forhold til overordnede religiøse, moralske og lignende skæbneagtige forhold. Den beskriver indviklede forløb, som ofte illustrerer det godes sejr over det onde. Centralt står de uendelige lidelser og forviklinger, de mange konfliktskabende narrative tråde og den stærke moralske og følelsesmæssige intensitet i historiens forløb og afslutning. Undergenrer: F.eks. soapgenren ("Dollars"). Uhyggeformlen: Modtageren identificerer sig med offeret og det tabuiserede eller den skræmmende fremtid synliggøres. Oftest kommer dog en "redning" af det truede og dermed en overvindelse af det uhyggelige og ukendte. Den truende genkomst af det onde er dog altid nærliggende. Undergenrer: F.eks. den psykologiske thriller ("Psycho" af Hitchcock), horrorgenren ("Frankenstein") og det teknologiske gys ("Alien"). Den komiske formel: Komik har at gøre med effekter og spil med identifikationsformer, der er indbygget i andre narrative forløb og historier, og som ofte bryder med normale narrative forløb og ofte får historien til at gå i stå. Den vender op og ned på logik og magtforhold. 14 Bl.a. detektivgenren er blevet kaldt film noir, fordi den i høj grad er kendetegnet ved meget speciel iscenesættelse og cinematografi (se evt. fodnote 9). (I. Bondebjerg, 1993, s. 182). 10

11 Undergenrer: F.eks. slapstick-komedien (Gøg & Gokke) og tv-mediets situationskomedie (Cosby & Co.) 4.2. Analyse af genreelementerne i Twin Peaks: I det følgende afsnit vil jeg analysere Twin Peaks på grundlag af ovenstående genrebeskrivelse. Igen tages der udgangspunkt i seriens 1. afsnit, men min analyse vil dog også omfatte eksempler fra andre afsnit. At tingene ikke er, som de ser ud til, lærer vi hurtigt i Twin Peaks. Dette gælder også ved en genrebestemmelse af tv-serien. Ved første øjekast kunne man fristes til at indplacere Twin Peaks i den traditionelle krimigenre (og dermed gådeformlen). Mordet på Laura Palmer, efterforskningen med forskellige forhindringer og til sidst opklaringen, som indeholder logiske løsninger og forklaringer, ligner en krimihistorie. Imidlertid brydes der med mange af krimigenrens konventioner. F.eks. bliver den onde ånd BOB, som er morderen, ikke fanget eller tilintetgjort, og agent Cooper bliver i seriens 30. og sidste afsnit selv besat af det onde. Desuden bygger opklaringsarbejdet, som jo netop binder tv-serien til krimigenren, på alt andet end logiske metoder. Opklaringen har tværtimod grundlag i Coopers alternative og irrationelle metode fra Tibet (stenkastningsmetoden i seriens afsnit 3, som dog peger på Leo Johnson som Lauras morder), hvor intuition, tilfældigheder og held spiller ind som vigtige faktorer. Cooper siger faktisk selv i afsnit 9: "Sommetider er man bare heldig". Den manglende fokusering på opklaringen af mordet og tv-seriens fortsættelse efter opklaringen er også et brud på krimigenren. Brugen af elementer fra især én anden genre er dominerende. Det drejer sig om soap-genren (og dermed melodramaformlen). Tv-seriens lange forløb, også efter opklaringen af mordet, er typisk for soapgenren, hvor endeløse intriger og brug af cliffhangers er dominerende. Igen kan eksemplet fra slutningen af afsnit 1 bruges: Lauras mor får det uhyggelige syn, hvor en behandsket hånd graver guldhjertet op. Dette syn skaber uhygge, idet vi ikke ved hvem hånden tilhører, og idet det foregår i skoven om natten. Dette medfører at seeren nærmest er tvunget til at følge med i næste afsnit. Også det korte resumé, som indleder hvert nyt afsnit, er typisk for soap-genren, ligesom det er tilfældet med de mange establishing 11

12 shots 15. F.eks. ser vi i starten af seriens afsnit 1 Pete og Catherines hus udefra, før vi kommer indenfor og ser Josie spejle sig i spejlet. En klar reference til soapgenren er soap-serien "Invitation to Love", som følges af beboerne i Twin Peaks gennem det meste af serien. Referencen er tydelig, idet der i "Invitation to Love" og Twin Peaks ofte udspiller sig parallelle forløb, f.eks. i afsnit 8, hvor Leo skydes samtidig med skurken i "Invitation to Love". Men Twin Peaks bryder også med denne genre. Og det i mere end én forstand. Serien går nemlig et skridt videre, den overtager ikke kun soap-elementerne og parodierer "Invitation to Love", den er også en selvironisk fortælling, der parodierer hele soapgenren og dermed sig selv ved slavisk at følge dens form. På den måde er Twin Peaks meta-tv, tv der kommenterer sig selv som medie, samtidig med at den kritiserer centrale kulturelle myter, f.eks. den naive tro på det gode og den pæne middelklassefamilies overflade. "...den gør på én gang ironisk distanceret og kærligt opmærksom på, at den amerikanske prime time soap, som det guddommeliges afløser, bruges til at gennemspille og give svar på tidens moralske spørgsmål." (A. Jerslev, 1993, s I. Bondebjerg, 1993, s. 418). Twin Peaks bryder dog også med soapgenren i mere traditionel forstand. F.eks. er miljøet og personerne alt andet end realistiske: F.eks. ånderne Mike og BOB og Coopers mærkelige drømme og visioner, som på sin vis danner grundlag for opklaringen af mordet. Serien er altså splittet mellem krimigenren og soapgenren og har derfor indbygget en konflikt mellem opfattelsen af serien enten som soap med mange selvstændige narrative forløb eller som krimi med en total-fortælling med en overordnet historie. (L. Suwalski, 1993, s. 60). Der findes dog også elementer fra mange af de andre genreformler. F.eks. kommer den komiske formel ofte til udtryk i forbindelse med Andy og Lucy. I seriens afsnit 9, er en episode med Andy som taget ud af en slapstick-komedie (se evt. under "den komiske formel"). Andy, Cooper, Truman og Hawk undersøger Leos hus og udenfor falder Andy over et bræt. Det ironiske er, at han ved denne tilfældighed faktisk (i bogstaveligste forstand) åbner op for en del af opklaringen af mordet på Laura. Et eksempel fra westerngenren (og dermed eventyrformlen) findes i seriens afsnit 6, hvor Cooper, Truman, Hawk og doktoren finder hytten, hvor Laura og Ronette har opholdt 15 Der bruges establishing shots som markeringer af sekvensovergange, specielt i situationskomedier og soaps. (I. Bondebjerg, 1993, s. 416.) 12

13 sig på mordaftenen. Her ses de fire mænd på række i profil stillet op i klassiske cowboypositurer. Eventyrformlen indgår også i Coopers og Trumans redningsaktion af Audrey fra bordellet "One Eyed Jacks" i afsnit 13. Det er den klassiske historie, hvor prinsen på den hvide hest (Cooper) reder prinsessen (Audrey) ud af slottet, hvor hun holdes fanget. Et eksempel fra romanceformlen er Donna og James' første kys i seriens afsnit 1, lige før de begraver James' halvdel af guldhjertet. Denne episode er dog blandet med andre elementer, f.eks. uhyggeformlen, fordi scenen foregår i skoven sent om aftenen i mørke. Også elementer fra horrorgenren (og dermed gyserformlen), hvor der spilles på det overnaturlige, er at finde mange steder. Morens drømmesyn i slutningen af seriens afsnit 1 er et godt eksempel. Her spilles tydeligvis på det uhyggelige og ikke mindst på det overnaturlige, da moren jo ikke på det tidspunkt ved, at det halve guldhjerte er blevet gravet op af jorden af en behandsket hånd. Twin Peaks benytter således hele registeret af grundlæggende narrative genreformler. Men ikke nok med det: "Twin Peaks er det konsekvente genrebrud; så snart vi mener at have etableret genrens konventioner, brydes de, og vi må igen bruge vort tvesyn og omjustere vore øjne til et nyt og uforudsigeligt træk." (L. Suwalski, 1993, s. 57) Fordoblingernes, overraskelsernes og modsætningernes sted: 5.1. Fordoblingerne: Som jeg tidligere har nævnt, så finder vi hurtigt ud af, at tingene ikke er som de ser ud i Twin Peaks. Vi får også direkte at vide af kæmpen i Coopers drøm (seriens afsnit 9), at "the owls are not what they seem." Det vrimler med fordoblinger af det vi ser eller hører på overfladen og de hemmeligheder, som ligger under overfladen. Disse fordoblinger kommer til udtryk på mange forskellige niveauer. Igen tages der udgangspunkt i eksempler fra afsnit 1. Titlen i sig selv rummer en fordobling. Navnet "Twin Peaks" ("tvillingetoppe"/"tvillinge-tinder") refererer til to bjergtinder, men minder også om ordene "twin peek", som betyder tvesyn. Tvesynet er et gennemgående element i Twin Peaks, idet vi præsenteres for både den idylliske facade og den dunkle bagside. (O. Christensen og C. K. Kristiansen, 1995, s. 221). 16 Oprindeligt citat af Ove Christensen og Claus K. Kristiansen i "Kultur og Klasse", 1992, s. 153, 19. årgang nr

14 Fordoblingerne gælder bl.a. personerne og deres personlighed. I starten af seriens afsnit 1 ser vi det dobbelte billede af Josie: Den "virkelige" Josie og Josies spejlbillede. Dette markerer, at personerne er tvetydige, og at mange af dem lever et dobbeltliv. Det viser sig senere, at Josie går rundt med hemmeligheder, som får betydning for handlingen. Især Laura har levet et dobbeltliv. Vi har den pæne gymnasiepige, som bor i et dukkehus på overfladen og den prostituerede og kokainindtagende pige under overfladen. At Lauras morder (hendes egen far) hele tiden har befundet sig inden for dukkehusets fire vægge understreger blot denne dobbelthed af det gode og det onde eller sagt på en anden måde: grænsen mellem det gode og det onde er blevet utydelig. Forholdet mellem den idylliske overflade og det onde og destruktive under overfladen mindes vi om, hver gang vi ser billedet af Laura, som afslutter de fleste afsnit. Det samme forhold gør sig yderligere gældende i forholdet mellem Laura og Donna. De to modsætninger - luderen og ma(donna)en. Det nævnes faktisk direkte i seriens afsnit 11, hvor eneboeren Harold Smith bruger et ordspil, som Laura plejede at nævne for Donna: "Donna, Madonna, there is always manana." Tilstedeværelsen af det onde kommer ofte til udtryk gennem metaforer og metonymier 17, som også er en form for fordoblinger. F.eks. skoven, ilden, lyskurven, uglerne, propellen over trappen i Lauras hus og pladespilleren. Lelands galskab giver sig ofte udslag i, at han hører musik eller bryder ud i sang på mærkelige tidspunkter, og derfor forbindes pladespilleren metonymisk med Lelands vanvid og med den onde ånd BOB. Skoven, ilden og uglerne er metaforer for de onde kræfter, som er på spil, og de vises bl.a. i små indklip imellem scenerne. Propellen over trappen er også en metafor. Hver gang vi ser propellen ved vi, at der skal ske noget uhyggeligt. Uhyggestemningen skyldes bl.a., at trappen er fotograferet i frøperspektiv. Men seriens metaforer kan nærmest kaldes døde metaforer, fordi de helt tydeligt påkalder sig seerens opmærksomhed og derved mister deres flertydighed og associative kraft. Man kan sige, at de parodierer sig selv. (L. Suwalski, 1993, s ) Personernes navne har også flere betydninger. F.eks. efternavnet Horne, som minder om ordet "horny" (liderlig) og angiver, at Ben Horne (og til en vis grad også Audrey) er styret af lyst og begær. Andre navne indgår som en del af de intertekstuelle referencer. 18 Det tydeligste eksempel i Twin Peaks er referencen til Hitchcocks film "Vertigo". O. Christensen 17 Metonymi: Stilmiddel der består i at erstatte navnet på en ting med et andet, der har tilknytning til den pågældende ting. F.eks. som når pladespilleren forbindes med Leland Palmers vanvid. 18 De intertekstuelle referencer er f.eks. en scene, et plot eller et personnavn fra andre film/serier, som gengives i værket. (A. Jerslev, 1993, s. 30). 14

15 og C. K. Kristiansen (1991) skriver på s. 221 om Lauras fordobling, kusinen Maddy: "Navnet: Madeleine Ferguson er en intertekstuel reference til Hitchcocks svimlende film Vertigo. I denne film skal en tidligere politimand: Scottie Ferguson, holde øje med en tidligere skolekammarats kone: Madeleine. Kvinden lider angiveligt af personlighedsspaltning...". Også de røde gardiner, som ses i Jacques Renaults hytte, på scenen i "Roadhouse", i "The Black Lodge" og i "One Eyed Jacks", er en reference til "Vertigo". Som O. Christensen og C. K. Kristiansen (1991) skriver på s. 222 om "Vertigo": Scottie møder Madeleine på en restaurant, hvis vægge er polstrede med et glødende rødt stof som en hule...". 19 Ordet "vertigo" betyder svimmelhed. Svimmelheden opstår ofte i konfrontationen med selvfortabelsen i Hitchcocks film. Dette videreføres i Twin Peaks, hvor både personerne i serien fortabes til det onde, og seeren fortabes i de mange narrative spor og tråde i serien. (O. Christensen og C. K. Kristiansen, 1991, s. 227). I Twin Peaks er personernes karaktertræk umiddelbart stereotype, men også her spilles der med tvetydigheden. Et godt et eksempel er Nadine, som vågner op efter sit selvmordsforsøg i seriens afsnit 11 og fuldstændig har ændret karakter. Fra at være en 35-årig ulykkelig kvinde er hun nu blevet en glad superstærk teenager. I sidste afsnit får hun dog sit "gamle jeg" tilbage. Albert Rosenfield, Coopers kollega, som ofte er højst uhøflig og fjendtlig overfor det lokale politi, forandres også. Efter et mundhuggeri med Truman, siger han pludselig i afsnit 11: "Jeg har valgt at følge Gandhis og Kings eksempel...jeg siger nej til hævn, aggression og gengældelse. En sådan metode bygger på...kærlighed. I love you sheriff Truman!" 5.2. Overraskelserne: De ovenstående eksempler (f.eks. Albert Rosenfields reaktion) har ikke kun tvetydighedens formål, men er også en del af de overraskelseselementer, som vi finder mange steder i serien. Overraskelserne får seeren til at skærpe opmærksomheden, også selvom de ofte kun er vildledende spor i forhold til opklaringen af mordet på Laura. I seriens afsnit 1, da Cooper og Truman er i banken og får åbnet Lauras bankboks, er det første vi ser et stort dyrehoved, som - får vi senere fortalt - er faldet ned fra væggen. Seeren undres og opmærksomheden skærpes, selvom dyrehovedet er uden betydning for den videre handling. 19 Oprindeligt citat af Christian Braad Thomsen i "Hitchcock - hans liv og film", 1990, s

16 5.3. Modsætningerne: Som en del af fordoblingerne i Twin Peaks findes også modsætningerne, som bl.a. skildres i den faste trailer 20, hvor vi ser glidende overblændede billeder, som har et associativt og symbolsk formål. Først ser vi en rødkælk på en gren, et billede som symboliserer uskyld og renhed. Derefter følger en overblænding 21 til rygende skorstene og dernæst til gnister, drejende maskiner og save, som symboliserer det stik modsatte, nemlig destruktionen, forarbejdningen og forureningen, som ødelægger naturen. Så kommer billedet af byskiltet i forgrunden og de to "rigtige" bjergtinder i baggrunden (se evt. forsidebillede). Fra dette billede overblændes der til de to vandfald, hvor kameraet kører nedad og ender på vandoverfladen. Herved henledes seerens tanker på modsætningen mellem natur/kultur, idyl/destruktion, højt/lavt, klart/dunkelt o.s.v. (I. Bondebjerg, 1993, s. 415) 6. Essensen af Twin Peaks: Fortolkningerne af Twin Peaks er mange. Det psykoanalytiske aspekt spiller en væsentlig rolle i forbindelse med fortolkningen af tv-serien og behandles i dette afsnit. De mange fordoblinger peger på skizofrenien, som et gennemgående tema i Twin Peaks. Den kommer tydeligst til udtryk hos Laura Palmers far, som er splittet mellem Leland Palmer og den onde ånd BOB, som ernærer sig ved frygt og tager bolig i mennesker, som kan adlyde ham. BOB er symbolet på ondskab. En ondskab, som ligger latent i menneskene, for som Albert Rosenfield siger i afsnit 17: "Maybe that is what BOB is: The evil that man do." Et andet gennemgående tema i Twin Peaks og kernen i plottet er incestmotivet. Der er incestmotivet i forbindelsen mellem Laura og faren, og der spilles også på det incestuøse i forholdet mellem Audrey og hendes far, som på "One Eyed Jacks" er tæt på at indlede et seksuelt forhold (afsnit 9). I forbindelse med skizofrenien og det incestuøse er det nærliggende at bringe Freuds psykoanalyse 22 på banen. Som O. Christensen og C. K. Kristiansen (1995) skriver på s. 20 Den faste trailer = indledningen med musik og tekst. 21 Overblændingen har den effekt, at der skabes en tydeligere forbindelse mellem de overblændede billeder, end hvis der blot klippes mellem billederne. 22 Sigmund Freud: Læge og psykolog. Grundlægger af psykoanalysen. Lagde stor vægt på bl.a. ødipuskomplekset til at forklare psykisk sygdom. O. Christensen og C. K. Kristiansen (1995) nævner på s. 227, at brugen af psykoanalytiske figurer i Twin Peaks mest af alt skal ses i et narratologisk perspektiv; de bruges nemlig til at kæde fortælle-elementerne sammen. 16

17 226: "Freuds definition på det uhyggelige er Das unheimliche. Das Heimliche, det hyggelige, hjemlige, fortrolige, rummer i sig noget heimlich, hemmeligt, skjult, fortrængt. Det er når dette fortrængte bliver gjort unheimlich, uhemmeligt, blotlagt at det bliver Das Unheimliche, det uhyggelige, fremmede." Det er forholdet mellem det ubearbejdede fortrængte og blotlægningen af det hemmelige og fortrængte, som David Lynch skitserer for os i Twin Peaks. At fortrængningen fører ondskab med sig, hvis ikke det bearbejdes, ser vi i Coopers tilfælde. Som A. Jerslev (1993) skriver på s. 171: "...han ender som offer for den ikke-erkendte arv, han har med sig i bagagen, da han kommer til byen: Harry, I've brought some baggage to town, I havn't told you about." Det drejer sig om hemmeligheden omkring hans fortid og om forholdet til far-figuren Windom Earle. Cooper har dog to "fædre". Hans overordnede i FBI, Gordon Cole (som spilles af David Lynch, seriens og dermed også Coopers skaber), og Windom Earle, som har oplært Cooper, men som siden er blevet sindsyg. Coopers fortid rummer historien om kærlighedsforholdet til Windom Earles kone, Caroline, som - viser det sig - er blevet dræbt af sin mand (Windom Earle). Her kan vi inddrage psykoanalysen. Coopers kærlighedsforhold til Caroline er et brud på den ødipale orden; Cooper har jo haft et forhold til sin "fars" kone. Netop denne forbrydelse gør, at Cooper flere gange ledes på vildspor og bruger så lang tid på at opklare forbrydelsen om Laura; også det er jo resultatet af en incestuøs relation. (A. Jerslev, 1993, s O. Christensen og C. K. Kristiansen, 1995, s ). I 30. og sidste afsnit af tv-serien bliver Cooper offer for det fortrængtes tilbagekomst, da Annie er blevet kidnappet og ført til "The Black Lodge". Cooper forsøger, ligesom med Caroline, at beskytte den han elsker, men jo tættere han er på sin elskede, jo tættere rykker katastrofen. I samme afsnit kommer Cooper ind i "The Black Lodge", hvor han møder sin dobbeltgænger. Her bruges mange af tv-seriens tidligere brugte symboler: Bl.a. ilden og de røde gardiner. Annie og Caroline vises som én og samme person, hvilket viser, at Cooper er styret af sin uafklarede fortid. Det seksuelle forhold til Annie 23 og Coopers uafklarede fortid gør, at BOB kan trænge ind i ham, og at han fordobles til et ondt og et godt jeg. Vi ser således BOB i spejlet, næste gang Cooper spejler sig. (A. Jerslev,1993, s ). Som tidligere nævnt findes der mange fortolkninger af Twin Peaks. Ikke kun af slutningen, men også af mange andre elementer i serien. Bl.a. er det uafklaret, hvorfor 23 Det skal i denne forbindelse nævnes, at A. Jerslev (1993) på s. 174 peger på syndefaldet, som medvirkende årsag til Coopers fortabelse, idet han fortabes efter at have været i seng med Annie. 17

18 stenkastningsmetoden i 3. afsnit peger på Leo Johnson som Lauras morder. O. Christensen og C. K. Kristiansen (1995) nævner på s. 222 forskellige forklaringer på dette. Jeg er i modsætning til O. Christensen og C. K. Kristiansen mest fristet til at tro, at det er Coopers føromtalte ubearbejdede fortid, som bevirker, at han begår denne fejltagelse og derfor forsinker opklaringsprocessen. O. Christensen og C. K. Kristiansen peger på den indlysende forklaring, at man ikke kan opklare forbrydelser ved at kaste sten efter en flaske. Dette virker efter min mening ikke særlig logisk, eftersom fejltagelsen jo så ville ødelægge idéen om, at det irrationelle og ulogiske sejrer over logikken, hvilket netop er et af budskaberne i serien. A. Jerslev (1993) kommer på s. 177 med to fortolkninger af tv-seriens slutning. Jeg tilslutter mig klart den første af hendes fortolkninger, nemlig den, at Cooper er fortabt: BOB er trængt ind i ham i den sprække, som det seksuelle forhold til Annie og Coopers uanalyserede "bagage" har åbnet, og gentagelsen af den uafklarede fortid er begyndt. At Annie i afsnit 30 siger: "I saw the face of the man who killed me. It was my husband" tyder også på, at Cooper vil myrde sin kone, og at gentagelsestvangen vil gøre kærlighed og drab til to sider af samme sag. Men alle muligheder for fortolkninger ligger åbne, for ligesom så meget andet i Twin Peaks er slutningen måske ikke, som den umiddelbart ser ud til. 7. Perspektivering: Familierne i Twin Peaks trives dårligt. Donnas slutreplik: "Who are my parents anyway?" (afsnit 30) er derfor et centralt spørgsmål i tv-serien. David Lynch er netop meget optaget af familien og har også behandlet familie-temaet i sine andre film, bl.a i "Blue Velvet" 24. Her er det især far/søn konflikten som behandles. Også andre paralleller mellem Twin Peaks og David Lynch's andre film kan nævnes: I "Eraserhead" 25 er grænserne mellem fantasi og virkelighed opblødt ligesom i Twin Peaks, hvor grænsen mellem drøm og virkelighed er udvisket, og i "Blue Velvet" skildres det løgnagtige hverdagsliv, som også kan findes i Twin Peaks. (A. Jerslev, 1993, s ) Som vi har set i de tidligere afsnit i denne opgave, vrimler det i Twin Peaks med fordoblinger, intertekstuelle referencer og metaforer. Tv-serien er derfor en drøm for 24 "Blue Velvet" (1986) handler ligesom Twin Peaks om det uhyggelige, som kommer frem under den tilsyneladende idylliske overflade. "Blue Velvet" blev en kultsucces ligesom Twin Peaks. (A. Jerslev, 1993, s ). 25 "Eraserhead" (1977/78) er en slags surrealistisk mareridtsvision uden klare grænser mellem fantasi og virkelighed. (A. Jerslev, 1993, s ). 18

19 medieanalytikere: den er meget kompleks, spækket med dobbeltbetydninger og indeholder uendelig mange fortolkningsmuligheder. Seriens kompleksitet har dog også medført, at en del seere faldt fra efter at opklaringen på Lauras mord havde fundet sted. Serien blev i følge mange mennesker "bare for meget". (L. Suwalski, 1993, s. 63). Man kan diskutere om dette er rigtigt eller ej, men hvad enten man hører til dem der stod af undervejs eller til dem der, som mig, holdt ved til den bitre ende, er én ting dog sikkert: Twin Peaks er netop p.g.a sin kompleksitet et godt fundament for en interessant analyse og et godt udgangspunkt for en god diskussion. Desuden har den med sin originale genre-sammenblanding banet vejen for andre tv-serier, heriblandt Lars von Triers "Riget" (1994), som netop er inspireret af genreblandingen i Twin Peaks. 8. Konklusion: At Twin Peaks er en anderledes og fascinerende tv-serie kan mange blive enige om. Straks sværere er det at definere, hvad denne fascination og "anderledeshed" skyldes. Som en del af analysen har jeg valgt at indsætte seriens afsnit 1 i berettermodellen, for at vise at det overordnede handlingsforløbs struktur og især bi-handlingsforløbenes struktur ikke afviger så meget fra den klassiske Hollywood produktion, som man måske skulle forvente. At strukturen i Twin Peaks ikke er så normbrydende skyldes måske netop, at Twin Peaks indeholder mange elementer fra nogle af de kendte Hollywood-genrer, f.eks. krimigenren, og dermed bruger disse genrers struktur, som jo netop er formet over berettermodellen. Derimod afviger Twin Peaks fra det gængse, idet genreelementerne sammenblandes. Elementerne stammer ikke kun fra krimigenren, men faktisk kan der i Twin Peaks findes elementer fra alle de tidligere gennemgåede genreformler, især den melodramatiske formel, herunder soapgenren. Dette medfører at seeren konstant bliver overrasket, når der gang på gang sker et nyt brud på den etablerede genre. Det der gør tvserien til noget specielt er, at den ikke kun parodierer soapgenren, men også, at den indplacerer sig selv inden for soapgenren og dermed distanceret parodierer sig selv som soap. Samtidig sætter den spørgsmålstegn ved bl.a. den naive tro på det gode og den pæne middelklassefamilies overflade. Det psykoanalytiske aspekt er vigtigt i forbindelse med fortolkningen af Twin Peaks. Det er kendetegnende for tv-serien, at grænsen mellem det gode og det onde er væk. Det ser vi tydeligt i de mange fordoblinger i tv-serien. F.eks. fordobles personerne i et godt og 19

20 et ondt jeg. Det ser vi bl.a. i personen Leland Palmer/BOB og til sidst også i Cooper/BOB. Det skizoide element er altså et gennemgående tema i Twin Peaks, ligesom det incestuøse er det. Også Coopers brud på den ødipale orden i forbindelse med forholdet til Caroline (sin "fars" kone) peger på incestmotivet. BOB trænger altså ind i selv vores "helt" Cooper, hvilket viser os, at det onde ligger latent i alle mennesker - der er nemlig altid en sprække, som det onde kan trænge ind i! I Litteraturliste. 1) Bondebjerg, Ib, 1. udgave, 3. oplag 1999: "Elektroniske fiktioner", Kbh., Borgen, udgivelsesår: 1993, s ) Christensen, Ove + Kristiansen, Claus K.: "Twin Peaks - en anderledes tv-kultur" i "Analyser af tv & tv-kultur" (redigeret af Jens F. Jensen), Kbh., Medusa, udgivelsesår: 1991, s ) Christensen, Ove + Kristiansen, Claus K.: "Det hemmelige og det hellige i Twin Peaks" i "Ind i filmen", Kbh., Medusa, udgivelsesår: 1995, s ) Drotner, Kirsten m.fl., 1. udgave, 6. oplag 2001: "Medier og kultur", Kbh., Borgen, udgivelsesår: 1996, s ) Jerslev, Anne, 3. oplag 1993: "David Lynch i vore øjne", Kbh., Frydenlund, udgivelsesår: 1993, s

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hosekræmmeren. 1. Forfatter

Hosekræmmeren. 1. Forfatter Hosekræmmeren 1. Forfatter Forfatteren til Hosekræmmeren hed Steen Steensen Blicher. Han levede fra d. 11. oktober 1782 til d. 26. marts 1848. Han blev født i faderens præstegård i Vium, og han blev også

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl.

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl. Brun Bjørn Suzi Eszterhas To brune bjørneunger er blevet født i Alaskas bjerge. Følg dem fra nyfødt til voksen. Se dem gå på opdagelse med deres mor, jagte hinanden og klatre og siden lære at fange fisk

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Breaking thewaves. - et studiemateriale. Af cand. theol. Louise Rasmussen

Breaking thewaves. - et studiemateriale. Af cand. theol. Louise Rasmussen Breaking thewaves - et studiemateriale Af cand. theol. Louise Rasmussen - et studiemateriale fra Kirke og Film www.kirkeogfilm.dk Manuskript: Louise Rasmussen Layout:Arne Kristophersen Må kun udleveres

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse 30. oktober 2014 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Seriedramaturgi Fag: Dansk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: "Livvagterne" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Seriedramaturgi Fag: Dansk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: Livvagterne Vejledning Lærer Livvagterne Denne berigelse sætter fokus på seriedramaturgi og er primært tænkt som inspiration for dansklærere i de ældste klasser. Arbejdet med filmmediet står centralt i Fælles mål, og det er oplagt

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 Reklameafbrydelser i Drømmekvinden sendt på TV Danmark A/S den 6. januar

Læs mere

Billedredigering REDEGØRELSE BILLEDE REDIGERINGS OPGAVE HORROR MOVIE POSTER

Billedredigering REDEGØRELSE BILLEDE REDIGERINGS OPGAVE HORROR MOVIE POSTER REDEGØRELSE BILLEDE REDIGERINGS OPGAVE HORROR MOVIE POSTER 1 Plakat cover Plakat Skitse Skitser/Brainstorm Færdigt resultat Jeg startede ud med at lave en Brainstorm, hvor jeg skrev ned hvad jeg kom i

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere