Twin Peaks - twin peek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Twin Peaks - twin peek"

Transkript

1 Twin Peaks - twin peek Af Anna Schmidt Institut for Nordisk Filologi, Dansk (grundfag 1. år) Medieanalyseopgave, 15 normalsider, vejleder: John Mortensen August 2002 Karakter: 10 1

2 Twin Peaks - twin peek Indholdsfortegnelse 1. Indledning... s Modtagelsen af Twin Peaks hos seeere og kritikere... s Berettermodellen... s Berettermodellens 7 faser... s Det overordnede handlingsforløb i 1. afsnit af Twin Peaks indsat i berettermodellen... s Genreelementet... s De 6 prototyper... s Analyse af genreelementerne i Twin Peaks... s Fordoblingernes, overraskelsernes og modsætningernes sted... s Fordoblingerne... s Overraskelserne... s Modsætningerne... s. 13 2

3 6. Essensen af Twin Peaks... s Perspektivering... s Konklusion... s. 17 Litteraturliste... s. 18 Bilag 1 (Referat af afsnit 1 i Twin Peaks)... s. 19 Bilag 2 (Præsentations- og navneliste)... s. 20 Bilag 3 (Berettermodellens forløb + bi-handlingsforløbet, Donnas historie, i 1. afsnit indsat i berettermodellen)... s. 21 Bilag 4 ("Genre-træet")... s Indledning: Emnet for denne opgave er tv-serien Twin Peaks. Da Twin Peaks blev sendt for første gang i 1990/1991 blev tv-serien en gigantisk succes, såvel i Danmark som i USA. Hvad der hos seerne startede som nysgerrighed blev snart til fascination for til sidst at udvikle sig til et sandt massehysteri. Da jeg selv så genudsendelsen af tv-serien for et par år siden, blev jeg overvældet af samme fascination, som ramte seerne første gang serien blev sendt. Hvad skyldes denne fascination? Og hvad er det der gør denne serie anderledes i forhold til andre tv-serier? Det er disse spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i denne opgave. I opgaven vil jeg kort redegøre for modtagelsen af tv-serien hos seerne og den kritiske presse. Dernæst følger en redegørelse for berettermodellen, og 1. afsnit af Twin Peaks indsættes i modellen. Efterfølgende redegøres der for de forskellige genreformler og Twin 3

4 Peaks analyseres på grundlag af disse formler. Endvidere analyseres bl.a. fordoblingerne og de intertekstuelle referencer. Herefter følger et afsnit, som omhandler det psykoanalytiske aspekt og slutningen i Twin Peaks. I perspektiveringen vil jeg bl.a. drage paralleller mellem Twin Peaks og andre David Lynch produktioner, og til sidst kommer konklusionen, hvor jeg opsummerer opgavens centrale punkter. Analysen vil hovedsagelig omfatte 1. til 17. afsnit (morderen afsløres). Dog vil jeg i "Essensen af Twin Peaks" inddrage slutningen af tv-serien, da den har betydning for fortolkningen. Eksempler til brug for analysen tages overvejende fra 1. afsnit (se evt. kort referat af seriens afsnit 1 i bilag 1 samt præsentations- og navneliste i bilag 2 før læsning af opgaven). Det skal desuden nævnes, at pilotafsnittet (det første afsnit) i min analyse kaldes afsnit 1, det næste kaldes afsnit 2 o.s.v. 1 og at citater fra tv-serien forekommer på både dansk og engelsk, alt efter om betydningen af citatet tydeligst fremgår på dansk eller engelsk. 2. Modtagelsen af Twin Peaks hos seere og kritikere: Twin Peaks, som er instrueret af David Lynch 2, blev populær på rekordtid. 3 Mediehysteriet, som serien frembragte, skyldes at Twin Peaks er både unik, provokerende og fascinerende. Men også den generelle krise i amerikansk network-tv og det deraf følgende behov for at få et yngre og mere veluddannet publikum i tale har haft stor betydning. Serien blev en "marketing drøm": Den kunne sælge bøger, plader, tøj, mad og kultgenstande i USA. (I. Bondebjerg, 1993, s. 406) Lanceringen af tv-serien har dog også spillet en vigtig rolle for seriens kultstatus. Under udsendelsen af de første 7 afsnit i 1990 (1. sæson) i USA tegnedes bl.a. et portræt af David Lynch (og dermed Twin Peaks), hvori han fremstod som den provokerende og intellektuelle kultinstruktør (I. Bondebjerg, 1993, s. 405). Denne lancering af ikke kun tvserien, men også instruktøren, har medvirket til seriens popularitet, ikke kun hos seerne, men også hos kritikerne i pressen. Som I. Bondebjerg (1993) skriver på s. 405 modtages tv-serien 1 I nogle analyser af Twin Peaks er pilotafsnittet uden for nummerering (man kan kalde det afsnit 0) og det næste afsnit (som i min analyse kaldes afsnit 2) kaldes afsnit 1. 2 Det skal dog nævnes, at Lynch ikke har instrueret alle seriens afsnit og at kun få af enkeltafsnittene er skrevet af Lynch selv. Bl.a. Mark Frost har også skrevet og instrueret en del af afsnittene, men bl.a. tematikken og den melodramatiske udsigelsesform ligger i tydelig forlængelse af Lynch's andre film (se evt. perspektiveringen). (A. Jerslev, 1993, s. 163). 4

5 som et "unikt produkt, som forener populærkultur og avantgardekultur". Et citat fra den amerikanske presse lyder således: "Næsten som sendt fra Gud (...) en fængende blanding af det eksistentielle og det trivielle, det surreelle og det neorealistiske, det uhyggelige og det farceagtige (...) new age musik for øjnene." (Washington Post). Twin Peaks var ikke blot en ny tv-serie, men førte en hel livsstil med sig. Det blev populært at mødes i filmklubber eller med venner og familie for at se serien kollektivt. På s. 413 nævner I. Bondebjerg (1993) et eksempel fra Århus, "hvor storskærm og kultagtige draperinger sammen med serving af pie og damned good coffee skabte den rette stemning". Efter 30 afsnit sluttede serien, da tv-stationen ABC lukkede for pengekassen. Lynch lavede en afslutning, hvori han fastholdt tvetydighederne og de løse ender. På denne måde var Lynch også dækket ind i tilfælde af, at tv-serien alligevel skulle fortsætte. (A. Jerslev, 1993, s. 175). Tv-serien fortsatte dog ikke, men i 1992 kom filmen "Fire walk with me", som omhandler Laura Palmers sidste dage inden hendes død. 3. Berettermodellen: Ved en analyse af de fleste fiktionsfilm er berettermodellen et nyttigt redskab til at illustrere fortællingens forløb. Modellen kan bruges til at vise både, hvorledes hele filmen er struktureret, men også hvordan de enkelte sekvensers struktur er. En del sekvenser og afsnit i tv-serier er også formet over denne model. Det ideelle forløb har en stigende udtryksintensitet med toppunkter i anslaget, point of no return og klimaks, som det ses på figur 1. 4 Desuden skal det nævnes, at der ofte er tale om en glidende overgang mellem de 7 faser. (K. Drotner m.fl., 1996, s ). (Se berettermodellen i bilag 3). Det er især de klassiske Hollywood-produktioner, som er formet over berettermodellen. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 248). Twin Peaks er dog ikke en traditionel Hollywood-produktion, idet grænsen mellem den ydre og indre verden er nedbrudt. Vi ser personernes drømme og syner og får dermed indblik i en indre verden, hvor logik og sund fornuft ikke længere er herskende. Jeg har alligevel valgt at bruge berettermodellen i min 3 Den store succes gælder dog primært de 7 første afsnit (1. sæson), hvorefter seertallene er faldende. Dog kun ned til omkring og under 10%, hvilket stadigvæk er et ganske stort publikum. (I. Bondebjerg, 1993, s. 406). 4 Der findes også andre måder end stigende udtryksintensitet, hvorpå seerens opmærksomhed holdes fanget. F.eks. fysiske forhindringer, psykiske forhindringer, konflikter (vedvarende, momentane, stigende eller varslende), forventninger eller varsler. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 245). 5

6 analyse af Twin Peaks, da tv-serien trods sin atypiske karakter flittigt benytter en del af de traditionelle fortællemæssige former. Der er mange narrative forløb 5 i Twin Peaks. Der er først og fremmest historien om opklaringen af mordet på Laura Palmer (det overordnede handlingsforløb). Men dertil kommer også bihistoriernes handlingsforløb, som kører parallelt med det overordnede handlingsforløb. F.eks. historien om Ed og Norma og historien om Shelly, Bobby og Leo. Nedenfor er berettermodellen og dens 7 faser kort skitseret på grundlag af gennemgangen af modellen i "Medier og Kultur" (K. Drotner m.fl., 1996, s ). Dernæst er det overordnede handlingsforløb (opklaringen af mordet) i 1. afsnit af Twin Peaks indsat i berettermodellen for på denne måde at belyse strukturen i tv-serien. Desuden er et af de kortere bi-handlingsforløb (Donnas historie) også indsat i modellen (se bilag 3) Berettermodellens 7 faser: Anslag: Anslår hovedtemaet og giver mulighed for identifikation og pirrer nysgerrigheden. Præsentation: Omfatter personerne, deres indbyrdes forhold og miljøet. Konflikterne antydes, og miljøet vises i sin helhed eller gennem karakteristiske detaljer. Uddybning: Temaer og deltemaer foldes ud, personernes karaktertræk tydeliggøres, konflikterne får profil, og det klargøres, hvem publikum skal identificere sig med. Point of no return: Det punkt hvorfra historien må fortælles til ende. Ofte er punktet der, hvor slutningen foregribes på en afgørende måde i forhold til plottet. 6 Optrapning: Kampen intensiveres med træk og modtræk, angreb og modangreb. Klimaks: Den afgørende styrkeprøve mellem parterne, hvor den ene som regel sejrer. Udtoning: Seeren gennemlever hovedpersonens glæde/triumf eller forholder sig til hovedpersonens fortvivlelse Det overordnede handlingsforløb i 1. afsnit af Twin Peaks indsat i berettermodellen: Anslaget går fra første scene, hvor Josie ses i spejlet, og hen til det sted, hvor Pete finder liget af Laura Palmer og ringer til Truman. I denne sekvens anslås seriens 5 Narrativt forløb: Handlingsforløb. (Narratologi beskæftiger sig med værkets struktur og handlingsopbygning). 6 Point of no return kan godt være svær at finde. Der kan godt være flere "points of no return", f.eks. filmens/seriens overordnede p.o.n.r. og hovedpersonens eget underliggende p.o.n.r. Det vil dog oftest være filmens/seriens overordnede p.o.n.r. man tænker på i forbindelse med berettermodellen. (K. Drotner m.fl., 1996, s ). 6

7 hovedtema, nemlig opklaringen af mordet. Allerede i første scene pirres vores nysgerrighed, f.eks. da Josie ses i spejlet. Præsentationen i afsnittet går fra scenen, hvor Lucy omstiller Petes telefonopkald til Truman, og hen til scenen på skolen, hvor Donna bryder sammen i gråd p.g.a. Lauras død. Her præsenteres vi for de fleste af personerne: Bl.a. Truman, Sarah og Leland, Ben Horne, Shelly, Bobby, Donna, Audrey og James. Desuden bliver vi også præsenteret for miljøet, som serien foregår i: F.eks. caféen og Twin Peaks High School. Uddybningen sker fra scenen, hvor Audrey, Donna og James sidder i klasseværelset, og til der, hvor vi ser FBI-agent Dale Cooper på vej til Twin Peaks. Konflikterne får profil. F.eks. tydeliggøres konflikten mellem Catherine og Josie i kraft af skænderiet på savværket. Personernes karaktertræk tydeliggøres. F.eks. ser vi Donna, som den følsomme pige, der bryder sammen over venindens død, og Audrey, som den forkælede rigmandspige, som gør alt for at skabe lidt spænding i sit liv og derfor ødelægger farens handel med nordmændene. Ligeledes tydeliggøres det, at Catherine er ondsindet, da hun fyrer en af medarbejderne på savværket uden nogen grund. Point of no return er der, hvor FBI-agent Dale Cooper kommer til Twin Peaks. Fra dette øjeblik må historien fortælles til ende. Optrapningen finder sted fra Coopers ankomst til Twin Peaks og hen til slagsmålet i "Roadhouse" (en beværtning i Twin Peaks) og det efterfølgende møde mellem Donna og James, hvor de graver hans halvdel af guldhjertet ned. Cooper finder bogstavet R under Lauras negl, Cooper og Truman undersøger Lauras dagbog, politiet finder det halve guldhjerte på gerningsstedet (togvognen), Cooper og Truman finder Ronettes billede i kontakt-bladet "Flesh World", Donna stikker af for at mødes med James, og der opstår slagsmål i "Roadhouse". Der er kun et lille klimaks i afsnit 1, nemlig slagsmålet i "Roadhouse" og måske især det efterfølgende møde mellem Donna og James. "Roadhouse" er stedet, hvor alle trådene samles; Bobby og Mike møder op for at lede efter Donna, Norma og Ed har aftalt at mødes, og Donna skal mødes med James. Især er Donnas og James' møde af afgørende betydning. Scenen er meget intens med nærbilleder af de to personer, og de begraver guldhjertet; den genstand, som flere gange er blevet forbundet med morderen. Desuden spiller guldhjertet også en central rolle i Lauras mors syn senere på aftenen. 7 I udtoningen på politistationen anholdes James, Donna snakker med sin far i bilen, Truman og Cooper snakker sammen på politistationen, og Josie og Truman mødes hjemme hos Josie. Catherine taler i telefon med Ben Horne, hvor det antydes, at de to har skumle planer. 7 Man kunne måske godt argumentere for at klimakset rent handlingsmæssigt er James' arrestation, men spændingskurven stiger ikke, og Cooper siger direkte til Truman, at Donna sikkert har ret, idet hun siger, at 7

8 Til sidst ser Lauras mor i et af sine syner det halve guldhjerte blive gravet op der, hvor James og Donna har gemt det. Seriens afsnit 1 følger ikke berettermodellen fuldstændig. I 6. og 7. fase er der afvigelser i strukturen fra den gængse berettermodel. 1. afsnit er meget orienterende og ikke så handlingsdomineret, der bruges f.eks. lang tid på at vise reaktionerne på Lauras død hos de forskellige personer. Da det 1. afsnit af Twin Peaks kun er en del af hele serien, er afsnittet ikke afsluttet. Derfor kommer seriens egentlige klimaks (fase 6) først i afsnit 17 i forbindelse med afsløringen af Leland som morder eller måske først i afsnit 30, da Annie forsvinder, og Cooper følger efter hende ind i "The Black Lodge" (et af de mange metafysiske fænomener i Twin Peaks, fyldt med modbydelige hemmeligheder og stedet hvor de onde ånder holder til). Dog findes der mange underdelinger af det overordnede klimaks som f.eks. klimakset i afsnit 1, som er beskrevet ovenfor. Også i udtoningen (fase 7) afviger afsnittet fra modellen. Twin Peaks benytter sig meget af cliffhangers 8, som gør, at udtoningen enten helt springes over i afsnittet, eller at der sker en stigning i udtryksintensitet efter udtoningen, som i dette afsnit. Således ville en stigning af kurven efter udtoningen få modellen til at passe på afsnit 1. F.eks. er Catherines og Ben Hornes telefonsamtale et eksempel på en cliffhanger. Telefonsamtalen vækker ikke blot seerens interesse og nysgerrighed, men skaber også undren, idet vi ikke tidligere har fået etableret en kontakt mellem Catherine og Ben Horne. Og til sidst i afsnit 1 findes et endnu tydeligere eksempel på, hvordan udtryksintensiteten stiger, nemlig morens uhyggelige syn, hvor en behandsket hånd graver guldhjertet op af jorden og efterlader seeren med spørgsmålet: Hvem tilhører hånden? Der er således visse afvigelser fra berettermodellen i det overordnede handlingsforløb i seriens afsnit 1. Til gengæld følger en del af bihistoriernes kortere forløb berettermodellen næsten fuldkommen. Et eksempel på dette er Donnas historie, herunder romancen mellem hende og James, i afsnit 1 (se bilag 3). 4. Genreelementet: James ikke har gjort noget. Derfor mener jeg ikke, at der her er tale om et klimaks. 8 Cliffhangers: Lige før afslutningen af et afsnit eller en kortere sekvens kommer en voldsom begivenhed eller en afgørende ny oplysning, som tjener det formål, at holde seerens interesse fangen, så denne følger med i næste afsnit eller næste sekvens. 8

9 Twin Peaks er en tv-serie eller rettere tv-føljeton. D.v.s en fortløbende historie med gennemgående handling og personer. Som vi så i det foregående afsnit, er Twin Peaks forholdsvis traditionel i sin opbygning, idet den er formet over berettermodellen. Dette gælder ikke serien som helhed p.g.a. dens komplekse handlingsforløb og temaer, heller ikke altid det overordnede handlingsforløb i afsnittene, men især de kortere bi-handlingsforløb. Twin Peaks er dog alt andet end en traditionel tv-serie. En af grundene til dette er genre-sammenblandingen og de mange genre-lån. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de forskellige genrer og dernæst analysere Twin Peaks med henblik på genreelementerne og disses funktion i tv-serien. 9 Den amerikanske populærkulturforsker John Cawelti har opregnet 5 diegetiske 10 prototyper eller formler, (disse er underordnet tv-fiktions-genren, herunder den episke genre 11 ), som det enkelte udsagn kan formes over. Jeg har dog valgt at tilføje komedieformlen, således at min redegørelse vil omfatte 6 prototyper. 12 Disse kan så igen opdeles i en række undergenrer. 13 I redegørelsen tages der udgangspunkt i I. Bondebjerg (1993) s Der inddrages desuden andre elementer. (Se genreoversigt i bilag 4) De 6 prototyper: 9 Med genre forstås den overordnede form, som udsigelsen har inden for tekstvidenskaben. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 228). Jeg har valgt at lægge vægt på de genrer, som er relevant for min analyse. Således vil min opgave f.eks. ikke indeholde en redegørelse for fakta- og faktions-genren og underdelinger heraf, da dette ville være for omfattende i denne opgave. Desuden er visse genreaspekter, f.eks. ikonografien (bl.a. iscenesættelse, klipning og cinematografi, d.v.s. kamerabevægelser og synsvinkel) kun behandlet sparsomt 10 Den mimetiske udsigelsesform slår igennem i den dramatiske genre og den diegetiske udsigelsesform slår igennem i den episke genre. (K. Drotner m.fl., 1996, s. 228) Begge kan underinddeles, men det er kun den diegetiske udsigelsesform, herunder de 6 prototyper, som jeg vil gennemgå i min opgave. 11 Den diegetiske udsigelsesform hører til under den episke. Den episke udsigelsesform har form af en fortælling eller består i det at fortælle. Fortælleren er eksplicit eller implicit til stede i det fortalte, og modtageren skal uddrage betydningen af bl.a. forholdet mellem "fortælleplan" og "handlingsplan". De andre udsigelsesformer på samme niveau som den episke er den dramatiske, den lyriske og den didaktiske. (I. Bondebjerg, 1993, s. 174). 12 Den komiske formel er ikke blandt Caweltis 5 prototyper, fordi den ikke i streng forstand er narrativ ligesom de andre. Komik er et element som er indbygget i andre narrative forløb og som ofte bryder med normale narrative forløb. Man kunne dog godt konstruere prototypiske, komiske forløb, og jeg har derfor valgt at regne med den komiske formel på lige fod med de andre. (I. Bondebjerg, 1993, s. 176). 13 De nævnte prototyper og undergenrer er ikke nødvendigvis de eneste, der findes, men de udgør centrale formler i narrative forløb. Prototyperne optræder sjældent eller aldrig alene, men er altid kombineret, dog oftest med en dominerende prototype. (I. Bondebjerg, 1993, s. 179). 9

10 Eventyrformlen: Det er ofte denne formel, som ligger bag den klassiske, linære historie. Helten drager ud på en bestemt mission for at vinde rigdom, ære, kærlighed o.s.v, hvor han undervejs konfronteres med forskellige typer af forhindringer. Eventyrformlen muliggør for modtageren en stærk følelsesmæssig og moralsk identifikation. Undergenrer: F.eks. westerngenren ("De Nådesløse" af Clint Eastwood), visse former for spion- og krimigenrer (James Bond) og klassiske eventyrhistorier (Robin Hood). Romanceformlen: Seksualiteten, følelserne og troen på kærlighedens altoverskyggende magt står i centrum. Det er den følelsesmæssige identifikation og gennemspilningen af det emotionelle register, som er det vigtigste: angsten for tab af kærlighed og udstødelse og den endelige oplevelse af integration og erobring. Meget få genrer er uden elementer af romance. Undergenrer: F.eks. visse former for eventyrhistorier (Askepot). Gådeformlen: Historien omhandler en forbrydelse, som skal undersøges og opklares. De komplicerede spor og narrative tråde er drivkraften i gådehistorien, både for hovedpersonen og for modtageren. Der er her mulighed for at kigge ind i det ukendte, irrationelle og truende, som er gådens væsen. Undergenrer: F.eks. den amerikanske krimi (Raymond Chandlers Marlowe-skikkelse) og den klassiske detektivhistorie (Sherlock Holmes). 14 Melodramaformlen: Individerne i denne formel sættes i forhold til overordnede religiøse, moralske og lignende skæbneagtige forhold. Den beskriver indviklede forløb, som ofte illustrerer det godes sejr over det onde. Centralt står de uendelige lidelser og forviklinger, de mange konfliktskabende narrative tråde og den stærke moralske og følelsesmæssige intensitet i historiens forløb og afslutning. Undergenrer: F.eks. soapgenren ("Dollars"). Uhyggeformlen: Modtageren identificerer sig med offeret og det tabuiserede eller den skræmmende fremtid synliggøres. Oftest kommer dog en "redning" af det truede og dermed en overvindelse af det uhyggelige og ukendte. Den truende genkomst af det onde er dog altid nærliggende. Undergenrer: F.eks. den psykologiske thriller ("Psycho" af Hitchcock), horrorgenren ("Frankenstein") og det teknologiske gys ("Alien"). Den komiske formel: Komik har at gøre med effekter og spil med identifikationsformer, der er indbygget i andre narrative forløb og historier, og som ofte bryder med normale narrative forløb og ofte får historien til at gå i stå. Den vender op og ned på logik og magtforhold. 14 Bl.a. detektivgenren er blevet kaldt film noir, fordi den i høj grad er kendetegnet ved meget speciel iscenesættelse og cinematografi (se evt. fodnote 9). (I. Bondebjerg, 1993, s. 182). 10

11 Undergenrer: F.eks. slapstick-komedien (Gøg & Gokke) og tv-mediets situationskomedie (Cosby & Co.) 4.2. Analyse af genreelementerne i Twin Peaks: I det følgende afsnit vil jeg analysere Twin Peaks på grundlag af ovenstående genrebeskrivelse. Igen tages der udgangspunkt i seriens 1. afsnit, men min analyse vil dog også omfatte eksempler fra andre afsnit. At tingene ikke er, som de ser ud til, lærer vi hurtigt i Twin Peaks. Dette gælder også ved en genrebestemmelse af tv-serien. Ved første øjekast kunne man fristes til at indplacere Twin Peaks i den traditionelle krimigenre (og dermed gådeformlen). Mordet på Laura Palmer, efterforskningen med forskellige forhindringer og til sidst opklaringen, som indeholder logiske løsninger og forklaringer, ligner en krimihistorie. Imidlertid brydes der med mange af krimigenrens konventioner. F.eks. bliver den onde ånd BOB, som er morderen, ikke fanget eller tilintetgjort, og agent Cooper bliver i seriens 30. og sidste afsnit selv besat af det onde. Desuden bygger opklaringsarbejdet, som jo netop binder tv-serien til krimigenren, på alt andet end logiske metoder. Opklaringen har tværtimod grundlag i Coopers alternative og irrationelle metode fra Tibet (stenkastningsmetoden i seriens afsnit 3, som dog peger på Leo Johnson som Lauras morder), hvor intuition, tilfældigheder og held spiller ind som vigtige faktorer. Cooper siger faktisk selv i afsnit 9: "Sommetider er man bare heldig". Den manglende fokusering på opklaringen af mordet og tv-seriens fortsættelse efter opklaringen er også et brud på krimigenren. Brugen af elementer fra især én anden genre er dominerende. Det drejer sig om soap-genren (og dermed melodramaformlen). Tv-seriens lange forløb, også efter opklaringen af mordet, er typisk for soapgenren, hvor endeløse intriger og brug af cliffhangers er dominerende. Igen kan eksemplet fra slutningen af afsnit 1 bruges: Lauras mor får det uhyggelige syn, hvor en behandsket hånd graver guldhjertet op. Dette syn skaber uhygge, idet vi ikke ved hvem hånden tilhører, og idet det foregår i skoven om natten. Dette medfører at seeren nærmest er tvunget til at følge med i næste afsnit. Også det korte resumé, som indleder hvert nyt afsnit, er typisk for soap-genren, ligesom det er tilfældet med de mange establishing 11

12 shots 15. F.eks. ser vi i starten af seriens afsnit 1 Pete og Catherines hus udefra, før vi kommer indenfor og ser Josie spejle sig i spejlet. En klar reference til soapgenren er soap-serien "Invitation to Love", som følges af beboerne i Twin Peaks gennem det meste af serien. Referencen er tydelig, idet der i "Invitation to Love" og Twin Peaks ofte udspiller sig parallelle forløb, f.eks. i afsnit 8, hvor Leo skydes samtidig med skurken i "Invitation to Love". Men Twin Peaks bryder også med denne genre. Og det i mere end én forstand. Serien går nemlig et skridt videre, den overtager ikke kun soap-elementerne og parodierer "Invitation to Love", den er også en selvironisk fortælling, der parodierer hele soapgenren og dermed sig selv ved slavisk at følge dens form. På den måde er Twin Peaks meta-tv, tv der kommenterer sig selv som medie, samtidig med at den kritiserer centrale kulturelle myter, f.eks. den naive tro på det gode og den pæne middelklassefamilies overflade. "...den gør på én gang ironisk distanceret og kærligt opmærksom på, at den amerikanske prime time soap, som det guddommeliges afløser, bruges til at gennemspille og give svar på tidens moralske spørgsmål." (A. Jerslev, 1993, s I. Bondebjerg, 1993, s. 418). Twin Peaks bryder dog også med soapgenren i mere traditionel forstand. F.eks. er miljøet og personerne alt andet end realistiske: F.eks. ånderne Mike og BOB og Coopers mærkelige drømme og visioner, som på sin vis danner grundlag for opklaringen af mordet. Serien er altså splittet mellem krimigenren og soapgenren og har derfor indbygget en konflikt mellem opfattelsen af serien enten som soap med mange selvstændige narrative forløb eller som krimi med en total-fortælling med en overordnet historie. (L. Suwalski, 1993, s. 60). Der findes dog også elementer fra mange af de andre genreformler. F.eks. kommer den komiske formel ofte til udtryk i forbindelse med Andy og Lucy. I seriens afsnit 9, er en episode med Andy som taget ud af en slapstick-komedie (se evt. under "den komiske formel"). Andy, Cooper, Truman og Hawk undersøger Leos hus og udenfor falder Andy over et bræt. Det ironiske er, at han ved denne tilfældighed faktisk (i bogstaveligste forstand) åbner op for en del af opklaringen af mordet på Laura. Et eksempel fra westerngenren (og dermed eventyrformlen) findes i seriens afsnit 6, hvor Cooper, Truman, Hawk og doktoren finder hytten, hvor Laura og Ronette har opholdt 15 Der bruges establishing shots som markeringer af sekvensovergange, specielt i situationskomedier og soaps. (I. Bondebjerg, 1993, s. 416.) 12

13 sig på mordaftenen. Her ses de fire mænd på række i profil stillet op i klassiske cowboypositurer. Eventyrformlen indgår også i Coopers og Trumans redningsaktion af Audrey fra bordellet "One Eyed Jacks" i afsnit 13. Det er den klassiske historie, hvor prinsen på den hvide hest (Cooper) reder prinsessen (Audrey) ud af slottet, hvor hun holdes fanget. Et eksempel fra romanceformlen er Donna og James' første kys i seriens afsnit 1, lige før de begraver James' halvdel af guldhjertet. Denne episode er dog blandet med andre elementer, f.eks. uhyggeformlen, fordi scenen foregår i skoven sent om aftenen i mørke. Også elementer fra horrorgenren (og dermed gyserformlen), hvor der spilles på det overnaturlige, er at finde mange steder. Morens drømmesyn i slutningen af seriens afsnit 1 er et godt eksempel. Her spilles tydeligvis på det uhyggelige og ikke mindst på det overnaturlige, da moren jo ikke på det tidspunkt ved, at det halve guldhjerte er blevet gravet op af jorden af en behandsket hånd. Twin Peaks benytter således hele registeret af grundlæggende narrative genreformler. Men ikke nok med det: "Twin Peaks er det konsekvente genrebrud; så snart vi mener at have etableret genrens konventioner, brydes de, og vi må igen bruge vort tvesyn og omjustere vore øjne til et nyt og uforudsigeligt træk." (L. Suwalski, 1993, s. 57) Fordoblingernes, overraskelsernes og modsætningernes sted: 5.1. Fordoblingerne: Som jeg tidligere har nævnt, så finder vi hurtigt ud af, at tingene ikke er som de ser ud i Twin Peaks. Vi får også direkte at vide af kæmpen i Coopers drøm (seriens afsnit 9), at "the owls are not what they seem." Det vrimler med fordoblinger af det vi ser eller hører på overfladen og de hemmeligheder, som ligger under overfladen. Disse fordoblinger kommer til udtryk på mange forskellige niveauer. Igen tages der udgangspunkt i eksempler fra afsnit 1. Titlen i sig selv rummer en fordobling. Navnet "Twin Peaks" ("tvillingetoppe"/"tvillinge-tinder") refererer til to bjergtinder, men minder også om ordene "twin peek", som betyder tvesyn. Tvesynet er et gennemgående element i Twin Peaks, idet vi præsenteres for både den idylliske facade og den dunkle bagside. (O. Christensen og C. K. Kristiansen, 1995, s. 221). 16 Oprindeligt citat af Ove Christensen og Claus K. Kristiansen i "Kultur og Klasse", 1992, s. 153, 19. årgang nr

14 Fordoblingerne gælder bl.a. personerne og deres personlighed. I starten af seriens afsnit 1 ser vi det dobbelte billede af Josie: Den "virkelige" Josie og Josies spejlbillede. Dette markerer, at personerne er tvetydige, og at mange af dem lever et dobbeltliv. Det viser sig senere, at Josie går rundt med hemmeligheder, som får betydning for handlingen. Især Laura har levet et dobbeltliv. Vi har den pæne gymnasiepige, som bor i et dukkehus på overfladen og den prostituerede og kokainindtagende pige under overfladen. At Lauras morder (hendes egen far) hele tiden har befundet sig inden for dukkehusets fire vægge understreger blot denne dobbelthed af det gode og det onde eller sagt på en anden måde: grænsen mellem det gode og det onde er blevet utydelig. Forholdet mellem den idylliske overflade og det onde og destruktive under overfladen mindes vi om, hver gang vi ser billedet af Laura, som afslutter de fleste afsnit. Det samme forhold gør sig yderligere gældende i forholdet mellem Laura og Donna. De to modsætninger - luderen og ma(donna)en. Det nævnes faktisk direkte i seriens afsnit 11, hvor eneboeren Harold Smith bruger et ordspil, som Laura plejede at nævne for Donna: "Donna, Madonna, there is always manana." Tilstedeværelsen af det onde kommer ofte til udtryk gennem metaforer og metonymier 17, som også er en form for fordoblinger. F.eks. skoven, ilden, lyskurven, uglerne, propellen over trappen i Lauras hus og pladespilleren. Lelands galskab giver sig ofte udslag i, at han hører musik eller bryder ud i sang på mærkelige tidspunkter, og derfor forbindes pladespilleren metonymisk med Lelands vanvid og med den onde ånd BOB. Skoven, ilden og uglerne er metaforer for de onde kræfter, som er på spil, og de vises bl.a. i små indklip imellem scenerne. Propellen over trappen er også en metafor. Hver gang vi ser propellen ved vi, at der skal ske noget uhyggeligt. Uhyggestemningen skyldes bl.a., at trappen er fotograferet i frøperspektiv. Men seriens metaforer kan nærmest kaldes døde metaforer, fordi de helt tydeligt påkalder sig seerens opmærksomhed og derved mister deres flertydighed og associative kraft. Man kan sige, at de parodierer sig selv. (L. Suwalski, 1993, s ) Personernes navne har også flere betydninger. F.eks. efternavnet Horne, som minder om ordet "horny" (liderlig) og angiver, at Ben Horne (og til en vis grad også Audrey) er styret af lyst og begær. Andre navne indgår som en del af de intertekstuelle referencer. 18 Det tydeligste eksempel i Twin Peaks er referencen til Hitchcocks film "Vertigo". O. Christensen 17 Metonymi: Stilmiddel der består i at erstatte navnet på en ting med et andet, der har tilknytning til den pågældende ting. F.eks. som når pladespilleren forbindes med Leland Palmers vanvid. 18 De intertekstuelle referencer er f.eks. en scene, et plot eller et personnavn fra andre film/serier, som gengives i værket. (A. Jerslev, 1993, s. 30). 14

15 og C. K. Kristiansen (1991) skriver på s. 221 om Lauras fordobling, kusinen Maddy: "Navnet: Madeleine Ferguson er en intertekstuel reference til Hitchcocks svimlende film Vertigo. I denne film skal en tidligere politimand: Scottie Ferguson, holde øje med en tidligere skolekammarats kone: Madeleine. Kvinden lider angiveligt af personlighedsspaltning...". Også de røde gardiner, som ses i Jacques Renaults hytte, på scenen i "Roadhouse", i "The Black Lodge" og i "One Eyed Jacks", er en reference til "Vertigo". Som O. Christensen og C. K. Kristiansen (1991) skriver på s. 222 om "Vertigo": Scottie møder Madeleine på en restaurant, hvis vægge er polstrede med et glødende rødt stof som en hule...". 19 Ordet "vertigo" betyder svimmelhed. Svimmelheden opstår ofte i konfrontationen med selvfortabelsen i Hitchcocks film. Dette videreføres i Twin Peaks, hvor både personerne i serien fortabes til det onde, og seeren fortabes i de mange narrative spor og tråde i serien. (O. Christensen og C. K. Kristiansen, 1991, s. 227). I Twin Peaks er personernes karaktertræk umiddelbart stereotype, men også her spilles der med tvetydigheden. Et godt et eksempel er Nadine, som vågner op efter sit selvmordsforsøg i seriens afsnit 11 og fuldstændig har ændret karakter. Fra at være en 35-årig ulykkelig kvinde er hun nu blevet en glad superstærk teenager. I sidste afsnit får hun dog sit "gamle jeg" tilbage. Albert Rosenfield, Coopers kollega, som ofte er højst uhøflig og fjendtlig overfor det lokale politi, forandres også. Efter et mundhuggeri med Truman, siger han pludselig i afsnit 11: "Jeg har valgt at følge Gandhis og Kings eksempel...jeg siger nej til hævn, aggression og gengældelse. En sådan metode bygger på...kærlighed. I love you sheriff Truman!" 5.2. Overraskelserne: De ovenstående eksempler (f.eks. Albert Rosenfields reaktion) har ikke kun tvetydighedens formål, men er også en del af de overraskelseselementer, som vi finder mange steder i serien. Overraskelserne får seeren til at skærpe opmærksomheden, også selvom de ofte kun er vildledende spor i forhold til opklaringen af mordet på Laura. I seriens afsnit 1, da Cooper og Truman er i banken og får åbnet Lauras bankboks, er det første vi ser et stort dyrehoved, som - får vi senere fortalt - er faldet ned fra væggen. Seeren undres og opmærksomheden skærpes, selvom dyrehovedet er uden betydning for den videre handling. 19 Oprindeligt citat af Christian Braad Thomsen i "Hitchcock - hans liv og film", 1990, s

16 5.3. Modsætningerne: Som en del af fordoblingerne i Twin Peaks findes også modsætningerne, som bl.a. skildres i den faste trailer 20, hvor vi ser glidende overblændede billeder, som har et associativt og symbolsk formål. Først ser vi en rødkælk på en gren, et billede som symboliserer uskyld og renhed. Derefter følger en overblænding 21 til rygende skorstene og dernæst til gnister, drejende maskiner og save, som symboliserer det stik modsatte, nemlig destruktionen, forarbejdningen og forureningen, som ødelægger naturen. Så kommer billedet af byskiltet i forgrunden og de to "rigtige" bjergtinder i baggrunden (se evt. forsidebillede). Fra dette billede overblændes der til de to vandfald, hvor kameraet kører nedad og ender på vandoverfladen. Herved henledes seerens tanker på modsætningen mellem natur/kultur, idyl/destruktion, højt/lavt, klart/dunkelt o.s.v. (I. Bondebjerg, 1993, s. 415) 6. Essensen af Twin Peaks: Fortolkningerne af Twin Peaks er mange. Det psykoanalytiske aspekt spiller en væsentlig rolle i forbindelse med fortolkningen af tv-serien og behandles i dette afsnit. De mange fordoblinger peger på skizofrenien, som et gennemgående tema i Twin Peaks. Den kommer tydeligst til udtryk hos Laura Palmers far, som er splittet mellem Leland Palmer og den onde ånd BOB, som ernærer sig ved frygt og tager bolig i mennesker, som kan adlyde ham. BOB er symbolet på ondskab. En ondskab, som ligger latent i menneskene, for som Albert Rosenfield siger i afsnit 17: "Maybe that is what BOB is: The evil that man do." Et andet gennemgående tema i Twin Peaks og kernen i plottet er incestmotivet. Der er incestmotivet i forbindelsen mellem Laura og faren, og der spilles også på det incestuøse i forholdet mellem Audrey og hendes far, som på "One Eyed Jacks" er tæt på at indlede et seksuelt forhold (afsnit 9). I forbindelse med skizofrenien og det incestuøse er det nærliggende at bringe Freuds psykoanalyse 22 på banen. Som O. Christensen og C. K. Kristiansen (1995) skriver på s. 20 Den faste trailer = indledningen med musik og tekst. 21 Overblændingen har den effekt, at der skabes en tydeligere forbindelse mellem de overblændede billeder, end hvis der blot klippes mellem billederne. 22 Sigmund Freud: Læge og psykolog. Grundlægger af psykoanalysen. Lagde stor vægt på bl.a. ødipuskomplekset til at forklare psykisk sygdom. O. Christensen og C. K. Kristiansen (1995) nævner på s. 227, at brugen af psykoanalytiske figurer i Twin Peaks mest af alt skal ses i et narratologisk perspektiv; de bruges nemlig til at kæde fortælle-elementerne sammen. 16

17 226: "Freuds definition på det uhyggelige er Das unheimliche. Das Heimliche, det hyggelige, hjemlige, fortrolige, rummer i sig noget heimlich, hemmeligt, skjult, fortrængt. Det er når dette fortrængte bliver gjort unheimlich, uhemmeligt, blotlagt at det bliver Das Unheimliche, det uhyggelige, fremmede." Det er forholdet mellem det ubearbejdede fortrængte og blotlægningen af det hemmelige og fortrængte, som David Lynch skitserer for os i Twin Peaks. At fortrængningen fører ondskab med sig, hvis ikke det bearbejdes, ser vi i Coopers tilfælde. Som A. Jerslev (1993) skriver på s. 171: "...han ender som offer for den ikke-erkendte arv, han har med sig i bagagen, da han kommer til byen: Harry, I've brought some baggage to town, I havn't told you about." Det drejer sig om hemmeligheden omkring hans fortid og om forholdet til far-figuren Windom Earle. Cooper har dog to "fædre". Hans overordnede i FBI, Gordon Cole (som spilles af David Lynch, seriens og dermed også Coopers skaber), og Windom Earle, som har oplært Cooper, men som siden er blevet sindsyg. Coopers fortid rummer historien om kærlighedsforholdet til Windom Earles kone, Caroline, som - viser det sig - er blevet dræbt af sin mand (Windom Earle). Her kan vi inddrage psykoanalysen. Coopers kærlighedsforhold til Caroline er et brud på den ødipale orden; Cooper har jo haft et forhold til sin "fars" kone. Netop denne forbrydelse gør, at Cooper flere gange ledes på vildspor og bruger så lang tid på at opklare forbrydelsen om Laura; også det er jo resultatet af en incestuøs relation. (A. Jerslev, 1993, s O. Christensen og C. K. Kristiansen, 1995, s ). I 30. og sidste afsnit af tv-serien bliver Cooper offer for det fortrængtes tilbagekomst, da Annie er blevet kidnappet og ført til "The Black Lodge". Cooper forsøger, ligesom med Caroline, at beskytte den han elsker, men jo tættere han er på sin elskede, jo tættere rykker katastrofen. I samme afsnit kommer Cooper ind i "The Black Lodge", hvor han møder sin dobbeltgænger. Her bruges mange af tv-seriens tidligere brugte symboler: Bl.a. ilden og de røde gardiner. Annie og Caroline vises som én og samme person, hvilket viser, at Cooper er styret af sin uafklarede fortid. Det seksuelle forhold til Annie 23 og Coopers uafklarede fortid gør, at BOB kan trænge ind i ham, og at han fordobles til et ondt og et godt jeg. Vi ser således BOB i spejlet, næste gang Cooper spejler sig. (A. Jerslev,1993, s ). Som tidligere nævnt findes der mange fortolkninger af Twin Peaks. Ikke kun af slutningen, men også af mange andre elementer i serien. Bl.a. er det uafklaret, hvorfor 23 Det skal i denne forbindelse nævnes, at A. Jerslev (1993) på s. 174 peger på syndefaldet, som medvirkende årsag til Coopers fortabelse, idet han fortabes efter at have været i seng med Annie. 17

18 stenkastningsmetoden i 3. afsnit peger på Leo Johnson som Lauras morder. O. Christensen og C. K. Kristiansen (1995) nævner på s. 222 forskellige forklaringer på dette. Jeg er i modsætning til O. Christensen og C. K. Kristiansen mest fristet til at tro, at det er Coopers føromtalte ubearbejdede fortid, som bevirker, at han begår denne fejltagelse og derfor forsinker opklaringsprocessen. O. Christensen og C. K. Kristiansen peger på den indlysende forklaring, at man ikke kan opklare forbrydelser ved at kaste sten efter en flaske. Dette virker efter min mening ikke særlig logisk, eftersom fejltagelsen jo så ville ødelægge idéen om, at det irrationelle og ulogiske sejrer over logikken, hvilket netop er et af budskaberne i serien. A. Jerslev (1993) kommer på s. 177 med to fortolkninger af tv-seriens slutning. Jeg tilslutter mig klart den første af hendes fortolkninger, nemlig den, at Cooper er fortabt: BOB er trængt ind i ham i den sprække, som det seksuelle forhold til Annie og Coopers uanalyserede "bagage" har åbnet, og gentagelsen af den uafklarede fortid er begyndt. At Annie i afsnit 30 siger: "I saw the face of the man who killed me. It was my husband" tyder også på, at Cooper vil myrde sin kone, og at gentagelsestvangen vil gøre kærlighed og drab til to sider af samme sag. Men alle muligheder for fortolkninger ligger åbne, for ligesom så meget andet i Twin Peaks er slutningen måske ikke, som den umiddelbart ser ud til. 7. Perspektivering: Familierne i Twin Peaks trives dårligt. Donnas slutreplik: "Who are my parents anyway?" (afsnit 30) er derfor et centralt spørgsmål i tv-serien. David Lynch er netop meget optaget af familien og har også behandlet familie-temaet i sine andre film, bl.a i "Blue Velvet" 24. Her er det især far/søn konflikten som behandles. Også andre paralleller mellem Twin Peaks og David Lynch's andre film kan nævnes: I "Eraserhead" 25 er grænserne mellem fantasi og virkelighed opblødt ligesom i Twin Peaks, hvor grænsen mellem drøm og virkelighed er udvisket, og i "Blue Velvet" skildres det løgnagtige hverdagsliv, som også kan findes i Twin Peaks. (A. Jerslev, 1993, s ) Som vi har set i de tidligere afsnit i denne opgave, vrimler det i Twin Peaks med fordoblinger, intertekstuelle referencer og metaforer. Tv-serien er derfor en drøm for 24 "Blue Velvet" (1986) handler ligesom Twin Peaks om det uhyggelige, som kommer frem under den tilsyneladende idylliske overflade. "Blue Velvet" blev en kultsucces ligesom Twin Peaks. (A. Jerslev, 1993, s ). 25 "Eraserhead" (1977/78) er en slags surrealistisk mareridtsvision uden klare grænser mellem fantasi og virkelighed. (A. Jerslev, 1993, s ). 18

19 medieanalytikere: den er meget kompleks, spækket med dobbeltbetydninger og indeholder uendelig mange fortolkningsmuligheder. Seriens kompleksitet har dog også medført, at en del seere faldt fra efter at opklaringen på Lauras mord havde fundet sted. Serien blev i følge mange mennesker "bare for meget". (L. Suwalski, 1993, s. 63). Man kan diskutere om dette er rigtigt eller ej, men hvad enten man hører til dem der stod af undervejs eller til dem der, som mig, holdt ved til den bitre ende, er én ting dog sikkert: Twin Peaks er netop p.g.a sin kompleksitet et godt fundament for en interessant analyse og et godt udgangspunkt for en god diskussion. Desuden har den med sin originale genre-sammenblanding banet vejen for andre tv-serier, heriblandt Lars von Triers "Riget" (1994), som netop er inspireret af genreblandingen i Twin Peaks. 8. Konklusion: At Twin Peaks er en anderledes og fascinerende tv-serie kan mange blive enige om. Straks sværere er det at definere, hvad denne fascination og "anderledeshed" skyldes. Som en del af analysen har jeg valgt at indsætte seriens afsnit 1 i berettermodellen, for at vise at det overordnede handlingsforløbs struktur og især bi-handlingsforløbenes struktur ikke afviger så meget fra den klassiske Hollywood produktion, som man måske skulle forvente. At strukturen i Twin Peaks ikke er så normbrydende skyldes måske netop, at Twin Peaks indeholder mange elementer fra nogle af de kendte Hollywood-genrer, f.eks. krimigenren, og dermed bruger disse genrers struktur, som jo netop er formet over berettermodellen. Derimod afviger Twin Peaks fra det gængse, idet genreelementerne sammenblandes. Elementerne stammer ikke kun fra krimigenren, men faktisk kan der i Twin Peaks findes elementer fra alle de tidligere gennemgåede genreformler, især den melodramatiske formel, herunder soapgenren. Dette medfører at seeren konstant bliver overrasket, når der gang på gang sker et nyt brud på den etablerede genre. Det der gør tvserien til noget specielt er, at den ikke kun parodierer soapgenren, men også, at den indplacerer sig selv inden for soapgenren og dermed distanceret parodierer sig selv som soap. Samtidig sætter den spørgsmålstegn ved bl.a. den naive tro på det gode og den pæne middelklassefamilies overflade. Det psykoanalytiske aspekt er vigtigt i forbindelse med fortolkningen af Twin Peaks. Det er kendetegnende for tv-serien, at grænsen mellem det gode og det onde er væk. Det ser vi tydeligt i de mange fordoblinger i tv-serien. F.eks. fordobles personerne i et godt og 19

20 et ondt jeg. Det ser vi bl.a. i personen Leland Palmer/BOB og til sidst også i Cooper/BOB. Det skizoide element er altså et gennemgående tema i Twin Peaks, ligesom det incestuøse er det. Også Coopers brud på den ødipale orden i forbindelse med forholdet til Caroline (sin "fars" kone) peger på incestmotivet. BOB trænger altså ind i selv vores "helt" Cooper, hvilket viser os, at det onde ligger latent i alle mennesker - der er nemlig altid en sprække, som det onde kan trænge ind i! I Litteraturliste. 1) Bondebjerg, Ib, 1. udgave, 3. oplag 1999: "Elektroniske fiktioner", Kbh., Borgen, udgivelsesår: 1993, s ) Christensen, Ove + Kristiansen, Claus K.: "Twin Peaks - en anderledes tv-kultur" i "Analyser af tv & tv-kultur" (redigeret af Jens F. Jensen), Kbh., Medusa, udgivelsesår: 1991, s ) Christensen, Ove + Kristiansen, Claus K.: "Det hemmelige og det hellige i Twin Peaks" i "Ind i filmen", Kbh., Medusa, udgivelsesår: 1995, s ) Drotner, Kirsten m.fl., 1. udgave, 6. oplag 2001: "Medier og kultur", Kbh., Borgen, udgivelsesår: 1996, s ) Jerslev, Anne, 3. oplag 1993: "David Lynch i vore øjne", Kbh., Frydenlund, udgivelsesår: 1993, s

Jesper Vandvig, Niels Borello og Mads Pedersen

Jesper Vandvig, Niels Borello og Mads Pedersen Jesper Vandvig, Niels Borello og Mads Pedersen Bag kulisserne 2 På Twin Peaks 3 Jesper Vandvig Niels Borello Mads Pedersen Bag kulisserne Bag kulisserne på Twin Peaks Af Jesper Vandvig, Niels Borello og

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou Viborg, oktober 2008 Denne bog (og titel) deler vandene. Hvor nogle lærere finder sproget i bogen uegnet til undervisningsbrug, mener jeg, at Nils Schou fanger tidens tone blandt unge og fortæller med

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. december 2013 Kirkedag: Juleaften/B Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK: 94 * 120 * 119 * 104 * 121 LL: 94 * 120 * 119 * 104 * 121 Hun har julen gemt inde

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes?

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes? SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Ville det være blevet en anden fortælling, hvis Sofie var fortælleren? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja på hvilken måde? Hvordan er Agnes

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener.

1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. 1 Video til Komm IT: Titel: CAFE LØVE Location: Optagelse: Medvirkende: Løves bogcafe, Århus. 1 dags optagelse, 2 kameraer 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. Skuespillere: Produktion: Instruktør:

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, 2013. 20 og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, 2013. 20 og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57 Luke Skywalker 20 og 33 år Sherlock Holmes Simba 1983 Bank Aqua forum jan 6 18:57 1 Genretræk ved science fiction fortællinger: Foregår ofte i en opdigtet fremtid. Historier der bygger videre på den videnskab

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prolog. 1. Præsenter scenariets form 2. Introducer monologer 3. Spillederens instruktørrolle og det falmende rige 4.

Prolog. 1. Præsenter scenariets form 2. Introducer monologer 3. Spillederens instruktørrolle og det falmende rige 4. Spillerbriefing Præsentationsrunde og forventningsafstemning Præsenter scenariets genre og tema Tag en snak om spillernes grænser Spillerne får roller og læser dem Opvarmningsøvelse: Tæl til 13 Systemoversigt

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer:

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer: Opgave 1 Kronik Romaneater PS@gmail.com Mine øjenlåg føles tonstunge, men den morderiske forbrydelse i romanen er langt fra opklaret. Spændingen er næsten uudholdelig, sveden ligger lige på spring lige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne:

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: LÆSEVEJLEDNING TIL TROLDERIM - egnet til brug med børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: - Rimord - Snak om ord,

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Valgaften. - en analyse

Valgaften. - en analyse Valgaften - en analyse Valgaften Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Danskbogen til Social- og sundhedselever

Danskbogen til Social- og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til Social- og sundhedselever Filmanalyse Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Overblik Præsentation En sang for Martin er fra 2001, og den er instrueret af Bille August. Hovedrollerne

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere