Sex og Magt i Drot og Marsk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sex og Magt i Drot og Marsk"

Transkript

1 Sex og Magt i Drot og Marsk Lisbeth Ahlgren Jensen To cite this version: Lisbeth Ahlgren Jensen. Sex og Magt i Drot og Marsk. 12 pages <hprints > HAL Id: hprints Submitted on 5 Jul 2012 HAL is a multi-disciplinary open access archive for the deposit and dissemination of scientific research documents, whether they are published or not. The documents may come from teaching and research institutions in France or abroad, or from public or private research centers. L archive ouverte pluridisciplinaire HAL, est destinée au dépôt et à la diffusion de documents scientifiques de niveau recherche, publiés ou non, émanant des établissements d enseignement et de recherche français ou étrangers, des laboratoires publics ou privés.

2 1 Sex og Magt i Drot og Marsk bidrag til kritikken af den kanoniserede kulturarv. Af Lisbeth Ahlgren Jensen Peter Heises ( ) opera Drot og Marsk blev i 2006 placeret i den officielle danske kulturkanon med den begrundelse, at værket repræsenterer en fuldstændig lykkelig sammensmeltning af ord, toner og drama. Om dets særlige musikdramatiske kvaliteter hedder det også: Intensiteten bevares fra først til sidst. 1 Denne positive opfattelse er ikke alene kanonudvalgets; også operaens lange og relativt succesfulde opførelseshistorie kan ses som en afspejling af publikums positive modtagelse i tidens løb. Så i en vis forstand er kanonudvalgets kåring og begrundelsen for den blot det hidtil seneste led i en lang kæde af begivenheder, der har holdt musikken og de institutionelle rammer omkring Drot og Marsk i live i den kulturelle bevidsthed. Men hvordan blev Drot og Marsk egentlig et mesterværk? Den amerikanske forfatter Marcia Citron peger i Gender and the Musical Canon 2 (1993) på, at kanoniseringen af et givent musikalsk værk er produktet af en lang og kompliceret proces, der ikke nødvendigvis er betinget af musikkens kvalitet men af mange andre omstændigheder. I et multimedialt kunstværk som en opera, der forener tekst, musik, dramatisk performance, scenografi, lys, kostumer etc., bidrager således adskillige faktorer til dens umiddelbare succes: foruden librettist, komponist, instruktør og scenograf er alle performerne fra musikerne i orkestergraven til sangere, korister og dirigent til sufflører, belysningsfolk og teknikere med til at afgøre, om musikken får en chance for at holde sig på repertoiret ud over de allerførste opførelser. Desuden kan publikums applaus og recensenternes begejstrede kritik eller det modsatte være med til at besegle en operas skæbne. Endelig kan økonomiske og kulturpolitiske forhold have betydning for, hvordan et musikdramatisk værk bliver realiseret og promoveret. Ingen af de nævnte faktorer kan altså i sig selv afgøre et værks succes, og man må formode, at selv det største musikalske mesterværk kan lide en krank skæbne på grund af ydre omstændigheder, ligesom et kedsommeligt, tidsbundet og uautentisk værk med den rette markedsføring nemt kan påkalde sig stor bevågenhed. Selv om Citrons hovedanliggende i Gender and the Musical Canon er at gøre opmærksom på den subtile sammenhæng mellem køn og kanonisering, er det ikke komponistens køn, der her skal gøres til emne for en diskussion. Snarere vil jeg udlede en anden pointe af hendes bidrag til kanoniseringsdebatten, nemlig at det er mindst lige så meningsløst at bekæmpe eller benægte de mange faktorer, der historisk set er involveret i formeringen af en kanon, som det er at bekæmpe eller benægte tyngdekraften. Kanoniseringsmekanismer følger andre love end de

3 2 menneskeskabte, 3 og at polemisere imod kanonisering er derfor nytteløst; det afgørende er, hvilken betydning man tillægger kanonen. Derimod kan det være oplysende at se på nogle af de værdiantagelser, der ligger til grund for kanoniserede værker. I forbindelse med Drot og Marsk er det ikke mindst tankevækkende at se på opfattelsen af kvinden bag drotten og marsken, eller rettere af kvinderne, for kongens dragende maskulinitet illustreres både med hans forhold til naturbarnet Aase og til den højfornemme Ingeborg. Hans virilitet formodes altså at appellere til både høj og lav i samfundet. LIBRETTOEN Librettoen til Drot og Marsk er forfattet af digterpræsten Christian Richardt ( ), der bygger på fortællingen om det myteomgærdede drab på kong Erik Glipping i Finderup Lade i 1286; et kongedrab, der kan have været motiveret af jalousi, men lige så vel kan have været politisk motiveret. I de mellemliggende 600 år havde drabet været holdt i live i folkets minde gennem folkeviser og litterære bearbejdelser, og at Christian Richardts libretto bygger på et samtidigt litterært forlæg 4 understreger, at man slet ikke havde udtømt emnet om det historiske kongedrab endnu. Det var godt stof, fordi det byggede på et Danmarkshistorisk emne, som i 1870erne nok kunne udnyttes til at holde sammen på et stærkt skrumpende kongerige. Kort fortalt drejer operaen Drot og Marsk sig om, at marsk Stig betror sin dydige hustru Ingeborg til kong Eriks varetægt, mens han drager i krig. I ægtemanden fravær indleder Ingeborg og kongen et seksuelt forhold, og da marsken vender tilbage, gribes Ingeborg af skyldfølelse og sygner bort for omsider at dø efterladende sig en hævngerrig enkemand og to små døtre. En konspiration mellem marsk Stig, kongens tjener Rane og en række af adelens og kirkens førende folk munder ud i en beslutning om at dræbe kongen under en jagt, hvor han har søgt ly i Finderup Lade. En central skikkelse i operaen er desuden den unge kvinde Aase, som efter en flirt med kongen bliver inviteret til bal på slottet, men dér til sin skuffelse ser, at han i mellemtiden har rettet al sin forføreriske opmærksomhed imod den netop ankomne Ingeborg. Aases trofasthed mod kongen varer imidlertid ved, og da hun får nys om konspirationen imod ham, advarer hun ham, men dog forgæves. I operaens afsluttende scene har hun fulgt efter ham til Finderup Lade for at overrække ham det sværd, han har glemt i hendes hytte. Men hun finder ham dræbt og lægger i stedet sværdet på hans båre, så sværdskæftet danner et kors, alt imens hun bryder ud i tunge, bitre tårer ved udsigten til at landet nu stander i våde.

4 3 Richardts libretto bliver i Arkiv for Dansk Litteratur bedømt som yderst original, måske den fineste i Danmark, 5 og især fremhæves karakteriseringen af den farlige Don Juan-figur Erik Glipping. Om hans erotiske udstråling hedder det hos Richardt: han har et Kast i sit Øje, som gjør al Troskab kold, 6 og i brevvekslingen mellem Richardt og Heise læser man, at det var dem magtpåliggende at fremstille kongen som en stor forfører, der med sit blik skulle kunne gøre enhver kvinde blød i knæene: Kan du ikke nok sørge for, at Kongens Bedaarelse af Ingeborg i første Akt kan komme til at træde levende frem (musikalsk), ikke blot saa løst antydet som hos Hauch. I det hele taget lad os faae Erik Glipøje rigtig elskovsglødende, uimodstaaelig sandselig! Hauch lader ham jevnlig sige, at han er det, men man føler det mindre. Men Musik kan jo netop i særlig Grad gjøre det. 7 Heise var med andre ord opsat på at skabe en musik, der understregede kongens uimodståelighed. At det var en vanskelig opgave, der ikke helt var lykkedes for ham, går igennem mange af anmeldelserne, bl.a. fordi kønsrollerne havde ændret sig en smule siden Erik Glippings tid. FOR LIDT SEX ELLER FOR MEGET KONGEMORD? Drot og Marsk blev førsteopført på Det Kongelige Teater i København den 25. september 1878, og umiddelbart var der ikke meget, der tydede på, at operaen skulle få et langt efterliv. I Nationaltidendes usignerede anmeldelse af operaen den 26. september 1878 blev der i det hele taget sat spørgsmålstegn ved sujetets egnethed som dramatisk tekst: den Omstændighed, at mindst 3 rutinerede Digtere tidligere have forsøgt sig med den uden ret at kunne slaa an, burde vel have været et vægtigt Varsel, 8 hedder det. Det blev også anført, at hvor Carsten Hauch ( ) i sin tragedie Marsk Stig fra 1850 havde indlagt en psykologisk Udarbejdelse af hovedpersonerne, der ved siden af de lyriske og episke aspekter skulle skabe interesse for tragedien, 9 indeholdt Richardts operatekst kun i ringe grad en karakterisering af kongens sind. I stedet var det lyriske element bredt ud, hvad anmelderen dog ikke fandt vellykket: Men al dette forslaar næppe ved Siden af Mangelen paa dramatisk Handling. Det er allerede en farlig Sag at gjøre ikke blot Guder og Halvguder, men ogsaa Konger og Kæmper til Hovedpersoner i et Drama. Man fristes saa let til at holde dem oppe i en høiere Sfære, fuld af idel Værdighed og stadig Pathos; men Publikum trættes ved al denne Storhed, der saa let bliver ensformig [ ]. Dernæst er hin tragiske Begivenhed fra Anno 1286 udramatisk af den Hovedaarsag, at selve Handlingens bevægende Kraft, Forholdet mellem Kongen og Fru Ingeborg, unddrager sig den sceniske Fremstilling; den afgørende Gjerning har en saa intim

5 4 Karakter, at man nødvendigvis maa nøjes med Antydninger og Omtale. 10 Det skal understreges, at selve akten udspiller sig i en mellemakt, nemlig i pausen mellem operaens første og anden akt. Publikum må altså selv danne sig en forestilling om, hvorvidt akten gennemføres med eller imod Ingeborgs vilje, altså om der er tale om forførelse eller voldtægt. Netop dette kardinalpunkt bliver efter anmelderens mening et problem ud fra følgende tankegang: Hvis Ingeborg har ladet sig forføre, er marsk Stig ganske vist blev hanrej og hans hævntørst er forståelig, men kongemordet er ikke berettiget. Det er nemlig ikke kongen (i hvert fald ikke kongen alene), der har krænket hans ære. Og hvis omvendt Ingeborg er blevet voldtaget, er hævndrabet legitimt. På den anden side behøver hun i så fald ikke sygne hen og dø, da marsken vender tilbage og kan hævne hende. Dette ræsonnement kommer til udtryk videre fremme i anmeldelsen: At der til Trods for Kongens Insinuation om Ingeborgs Ja og Villie 11 i Viserne væsentlig tænkes paa Voldtægt, turde være rimeligt, men Hauch og Richardt have aabenbart villet tillægge hende en større Skyld; derved er der vistnok vundet i lyrisk, men der er tabt i dramatisk Henseende, thi det moralske Forhold bliver uklart, Fru Ingeborgs hele Skikkelse mindre værdig til at paakalde Hævnen og til at vinde Tilskuernes Sympathi. De psykologiske Finheder og Skjønheder i Dialogen forsvinde, som sagt, desuden i væsentlig Grad under Musiken. 12 Anmelderen peger altså på, at både Hauch og Richardt fraviger folkevisernes opfattelse af, at kongen har voldtaget Ingeborg. Begge forfattere antyder, at Ingeborg ikke er helt uden lyst, dels ved at de lader kongen påstå, at hun indvilger, dels ved at de søger at fremstille kongen som en stor forfører, ikke som en voldtægtsmand. Og endelig ved at Ingeborg giver udtryk for at være modtagelig for kongens udstråling. Det sker i første akts sidste scene, hvor hun danser med kongen og føler sin dyd vakle under hans tilnærmelser. Richardt bruger ordet Trolddom 13 om de følelser, der rører sig i Ingeborg: Men en Trolddom i mig groer. 14 Men hun beroliger straks sig selv med, at det er ufarligt at flirte med ham: Ja, en sælsom, mægtig Lue / flammer i Kong Eriks Blik, / ingen Fare kan mig true, / kongelig er al hans Skik! Hun er således fuldt bevidst om, at hun rummer nogle følelser, som det vil være upassende at give efter for. Efterhånden som scenen skrider frem, overvældes hun dog af sit begær, og hun synger: Mig tykkes, jeg er en anden, / end den jeg var igaar!. 15 I tankerne har hun hermed allerede overskredet sit troskabsløfte til ægtemanden. De øvrige anmeldelser slår ned på nogenlunde de samme svagheder som Nationaltidende. I Berlingske Tidende blev af de tidligere litterære behandlinger af emnet især Carsten Hauchs tragedie fremhævet som vellykket. Samtidig blev det dog understreget, at Hauchs fremstilling på ingen måde kunne betragtes som nutidssvarende. 16 Der var forløbet blot 28 år siden Carsten Hauchs tragedie om Marsk Stig i 1850 var udkommet, men i den

6 5 mellemliggende tid var der altså sket et sådant skred i synet på kønnene, eller måske på forståelsen af de politiske forhold i middelalderen, at tragedien føltes forældet. Den anonyme recensent lod indirekte en ny opfattelse af kønsrollerne komme til syne, da han udtalte sine forventninger til, hvordan en mere tidssvarende og skarpt tegnet fremstilling af det historiske stof skulle være: Marsk Stig maa der optræde ikke alene som den forurettede Ægtemand, men tillige som Repræsentant for den frembrydende Adelsvælde, og Kong Erik maa ikke blot være den sandselige Voldsmand, eller (som Richardt har opfattet ham) som Fru Ingeborgs Forfører, men ogsaa en Type paa de kraftige middelalderlige Konger, der rundt om i Europas lande, deels i deres egen, deels i Almuens Interesse, stillede sig i Veien for Adelens Bestræbelser. Ved en saadan Fremstilling vilde Sammenstødet mellem Kongen og Marsken faae mere almeen Interesse, og man vilde komme den historiske Virkelighed nærmere end i de hidtidige overveiende lyrisk-episke eller ballademæssige Bearbejdelser, der gjenfremstille Begivenhederne i det Lys, hvori Folkevisernes Digter har stillet dem, og derved have gjort Marsk Stig til for meget af en Engel og Kongen til for meget af en Djævel. 17 Det var altså en mere klar opfattelse af den politiske baggrund for kongemordet og en mere nuanceret tegning af de to mandlige hovedskikkelser i dramaet, anmelderen efterlyste. Marsken burde tegnes mere som en magtbegærlig og selvbevidst repræsentant for en oprørsk adelsstand, kongen mere som en alfaderlig eller humanistisk sindet beskytter af almuen og en uimodståelig kvindebedårer. Anmelderen tilføjede dog også, at et sangdrama næppe var stedet at levere en skarp politisk fremstilling af historiske begivenheder. Som operatekst fungerede Chr. Richardts tekst dog glimrende, blev det sagt. Men alligevel var der enkelte indvendinger, og de drejede sig især om de kvindelige hovedpersoner: Motiveringen forekommer os paa et Par Steder at være noget for svag, selv for en Operatext. Saaledes er Aases pludselige Kjærlighed til Kongen, men navnlig Ingeborgs hurtig opstaaede Følelse saa at sige slet ikke motiveret. I det Hele savner man en Scene, hvori Kongens bedaarende Væsen ligeoverfor Ingeborg ret kommer frem. En saadan vilde vist ogsaa have været Componisten meget velkommen. 18 Det tætteste man kommer på en sådan forførelsesscene er 1. akts 10. scene, hvor festlighederne på Skanderborg Slot afbrydes af marsk Stig, som er kommet for at overgive sin hustru Ingeborg i kongens varetægt, inden han drager i krig. Straks efter hans afrejse genoptages dansen, men nu er Ingeborg og ikke Aase genstand for kongens opmærksomhed. I en strofe præget af stakåndet deklamation: I din Sans, i dit Sind / vil jeg liste mig ind! /gjennem Borgenes led / vil jeg følge dit Fjed etc. 19 udtrykker kongen, at det er hans agt at forføre Ingeborg. Så følger Aases klagesang, da hun opdager sig tilsidesat og kun ønsker at vende tilbage til sin skovensomhed ( Bort fra denne falske Kyst / til de store stille

7 6 Skove! ), 20 og endelig finder Ingeborg og kongen sammen i en duet, hvor han priser den gryende morgenstund, mens hun, der er grebet af angst, fordi hun føler sig draget af kongen, udbryder: Mig tykkes, jeg er en anden, end den jeg var igaar!. 21 Mere passioneret bliver det ikke, før 1. akt slutter, og straks i begyndelsen af 2. akt begynder Ingeborg at væve på sit ligklæde. Foruden en kritik af plottet og af karakteristikken af de mandlige hovedpersoner blev det altså påtalt, at også figurtegningen af de to kvindelige hovedkræfter, Aase og Ingeborg virkede uoverbevisende. Naturbarnet Aase, der optræder i operaens første scene, er på flere måder Ingeborgs modpol. Hun er vokset op under ydmyge forhold, men er dog sluppet for den syndsbevidsthed, der præger Ingeborg som følge af hendes opvækst i et kloster. Aase lever i pagt med naturen i en hytte ude i skoven og hun ikke bare udtrykker afsky ved tanken om civilisationen; hun er selve prototypen på den ædle vilde og ifølge Richardt og Heise kendetegnet af en ren kærlighed til kongen. Det udtrykkes under hendes første møde med kongen, som heltemodigt frelser hende fra Ranes overgreb og samtidig inviterer hende til bal på slottet. Aases kærlighed er dog ikke renere, end at hun bliver betydeligt mere forelsket i kongen, da han stiller hende i udsigt, at hendes halskæde af sølv kan blive byttet ud med en af guld. At både hun og Ingeborg blive betaget af kongen straks ved første øjekast er med til at understrege, at han ikke behøver at benytte sig af sin magtposition for at nedlægge dem; de falder begge gerne for ham på grund af hans erotiske udstråling, men måske også ved udsigten til hoffets stråleglans eller under indtryk af dansens inciterende rytme og kroppenes nærhed. Karakteristikken af kvinderne er altså både nuanceret og indbyrdes forskellig. Fælles for dem er, at de som kvinder tillægges en egen seksualitet. En tilskrivning, som Heise var meget bevidst om, og som det næppe ville være muligt at dokumentere, hvis det ikke var fordi, han havde drøftet emnet med sin nevø, Hother Ploug, 22 som mange år senere skrev herom: det var Heise komplet umuligt at beskæftige sig med Emnet, hvis de Kæmpeviser fulgtes, der sætter Voldtægt mod Fru Ingeborg som Kongens Brøde, selvom han maatte erkende, at Marskens moralske Ret til at øve Blodhævn mod Kongen derved forringedes. 23 Det siges samme sted, at Heise og Richardt lige fra begyndelsen var enige om at bevare den kvindeskikkelse, der i operaen kom til at hedde Aase, og som skulle være besjælet af en ren og oprigtig Kærlighed til Kong Erik. Aase var Hauchs bidrag til fortællingen om kongedrabet i Finderup Lade og hendes raison d être var at vise, at kongen kunne opvække sådanne følelser i en kvinde uden at benytte sin fysiske eller politiske overmagt. Anmeldelserne kan samlet set tages som et udtryk for, at musikken ikke, som Heise ellers havde tænkt sig, formåede at komplettere persontegningen. Splittet imellem på den ene side at

8 7 skabe figurer af begge køn, der var troværdige ud fra samtidens, 1870ernes, opfattelse af kønsrollerne, og på den anden side at fremskrive et jalousidrama involverende voldtægt og hævndrab, der kunne fungere som plot i en scenisk og musikalsk udformning, valgte Heise og Richardt altså ingen af delene. I stedet skabte de en libretto, hvor der ikke rigtig var taget stilling til nogle af delene. Ej heller det politiske motiv for konspirationen mod kongen, ser ud til at have interesseret dem, hvilket måske ikke er overraskende i betragtning af, at operaen blev til 30 år efter den enevældige kongemagts fald og borgerskabets magtovertagelse. Men hvorfor var det mon magtpåliggende for Heise og Richardt at tegne nuancerede personer, når det nu skete på bekostning af det dramatiske aspekt i operaen? Og hvad var der sket siden Hauchs mindre end 30 år gamle tragedie føltes forældet? En tragedie, som Heise allerede i en alder af 20 år havde følt sig så grebet af, at han komponerede en orkesterouverture over den. 24 Sådanne spørgsmål trænger sig på, når man nærlæser den samtidige kritik. En forklaring finder man måske, når man studerer Carsten Hauchs tragedie over samme emne. Hos Hauch beskrives kongen på en måde, som gør opfattelsen af ham som forfører langt mere forståelig. Han vises som et sansende, reflekterende menneske, som livstræt erkender og beklager erotikkens dragende tag i ham: Ja, jeg har Øieblik, hvori jeg spørger, / Om denne Elskov, der bestandig vexler, / Og lokker Sjælen som en deilig Drøm, / Og slukker med et Regnbueskjær, der aldrig, / kan holdes fast, om denne korte Lyst / Opveier al den Uro, al den Harm / Og al den Bitterhed, som deraf opstaaer. 25 Men samtidigt foretrækker han til enhver tid kvinders selskab frem for maskulint krigsfællesskab: Ak, du har Ret; de Andre drages af / Det fulde Bæger, af den vilde Stridshingst, / Af Vaabenklang og af det hvide Sølv, / Sligt agter jeg kun lidt; men favre Lokker / Og milde Smiil, en Silkekjoles Raslen / Og Øiets Blink, dem kan jeg ikke modstaae. / Den ranke Mø, der midiesmal og fyldig / Med lette Fjed i Dandsen sig bevæger, / Hun virker paa min Sjæl med Tryllekraft, / Og hun kan lokke mig, hvorhen hun vil. 26 Hauchs karakteristik af kong Erik Glipping er blot et blandt flere tegn på, at også mandsidealet undergik forandringer i løbet af 1800-tallet. En magtmenneske som Erik Glipping blev ikke blot skildret som en typisk macho men også som en listig forfører, der blev draget af det allermest intime i intimsfæren, vel at mærke uden at der blev rejst tvivl om hans maskulinitet. I den forstand var mandsrollen blevet mere rummelig end tidligere, da den havde været knyttet sammen med en forestilling om, at kønskaraktererne var polært fordelt mellem hun- og hankønnet. Samtidig havde også kvindeopfattelsen ændret sig, hvilket man kan spore flere tegn på i kunsten allerede ved midten af 1800-tallet. Men ikke mindst under Det moderne gennembrud 27 i 1870erne blev

9 8 kønsrollerne sat til debat inden for litteratur og skuespil. Georg Brandes ( ), der med sit litterære skrift Det moderne gjennembruds Mænd (1883) har givet navn til epoken, slog til lyd for en litteratur, der kunne rokke ved den falske idyldyrkelse og den kirkeligt dominerede moral samt sætte vigtige samfundsspørgsmål på dagsordenen. Han mente, at en biologisk funderet livsforklaring burde sættes op over for en åbenbaringsreligiøs og argumenterede samtidig for, at kvindens stilling, ægteskabet, opdragelsen, ejendoms- og magtforholdene blev sat til diskussion. Selvsamme Brandes oversatte i 1875 den engelske forfatter John Stuart Mills debatbog The Subjection of Women (1869), 28 der på dansk fik titlen Kvindernes Underkuelse. En lignende problematisering af kvindespørgsmålet blev sat på dagsordenen på teatret, hvor Henrik Ibsen med Et Dukkehjem i 1879 lod Nora forlade sit dukkehjem. At Et Dukkehjem først blev sat op på Det Kongelige Teater i København et år efter, at Drot og Marsk havde haft premiere, ændrer ikke på det forhold, at opfattelsen af kønsrollerne og i særdeleshed af Ingeborgs og Aases seksualitet er et centralt tema i mange af de anmeldelser, der fremkom efter opførelsen af Heises opera. Yderligere et tegn på, at kvinderne var begyndt at kræve retten til et selvstændigt liv var stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i Kvinderne var således begyndt at organisere sig politisk på lige fod med bønder, arbejdere og andre grupper i samfundet, der ikke følte sig som målgruppe for den borgerligt dominerede politik. NY FORVENTNINGSHORISONT Men hvordan blev Drot og Marsk et kanoniseret mesterværk, når den fik en temmelig ublid medfart ved sin fremkomst? Er eftertiden en klogere og bedre smagsdommer end samtiden? Eller er det fordi, en senere tids publikum ikke har næret de samme forventninger som samtidens til, at et stykke musikdramatik skulle afspejle brændende spørgsmål som forholdet mellem mænd og kvinder, skyld og skam, emancipation og seksualitet? Er vores forventningshorisont altså så radikalt forandret, at vi ikke har øjne og ører åbne for, at Heises og Richardts kvindelige hovedpersoner mentes at udfordre datidens kvindebillede ved at de fremstillede et par næsten emanciperede fruentimmere med en egen seksualitet? Det var i hvert fald på denne måde, kritikerne i samtiden opfattede skildringen af Ingeborg. Men, som det også blev påtalt, skete denne nuancering af persontegningen på bekostning af dramatikken. Eller hæfter vi os mere ved, at ophavsmændene trods alt ikke var mere radikale, end at de lod de to dristige kvinder undgælde for deres synder: Ingeborg ved at hun måtte dø og Aase ved den morale, hun varsler i sin indledende sang om humleranken, der rækker sig ud for at nå den vilde svane, men knækkes af nordenvinden: Der laa

10 9 den knækket i Støvet, hun blev ej Ranke meer? 29. Det har altså personlige omkostninger, hvis en person fra ydmyge omgivelser prøver at hævde sig og flyve som den vilde svane. Hvis man fokuserer på det aspekt af operaen, at kvinderne straffes for deres lyster, 30 fremstår skildringen af dem tværtimod ikke som et progressivt indlæg i 1870ernes kønsdebat, men snarere som en påmindelse om det monogame ægteskabsideal og prisen for at overskride det. Det skal understreges, at Heise straks efter førsteopførelse af operaen tog noget af kritikken til sig og reviderede partituret; 31 bl.a. blev ouverturen drastisk forkortet, fordi man klagede over, at forestillingen var for lang. Eftertiden har altså aldrig hørt Drot og Marsk i den skikkelse, som den blev opført i første gang. Der er dog intet, der tyder på, at Heise og Richardt reviderede deres kvindeopfattelse. Hvad enten den tjente til at udfordre den borgerlige kønsmoral eller netop det modsatte, kan man altså med et mere moderne begreb hævde, at Heise som måske en af de første komponister i Danmark hermed forhandlede køn gennem musikken. Måske var han motiveret hertil af den omsværmede og særdeles handlekraftige rigmandsdatter, han var gift med, og som i kraft af sin økonomiske baggrund formåede at give ham nogle trygge rammer at skabe musik i, så han ikke behøvede at have et åndsfortærende brødarbejde efter at have taget sin afsked som musiklærer ved Sorø Akademi. Det var også hustruen, Ville Heise ( ), der stod bag en række ihærdige forsøg på at få sat Drot og Marsk op i Tyskland, ligesom hun i det hele taget efter ægtemandens død i 1879 udfoldede stor aktivitet som mæcen og filantrop. 32 ET NYT FORTOLKNINGSPERSPEKTIV? Et nutidigt musikpublikum, der er opvokset med en anden erfaringshorisont, end man havde på Heises tid, oplever og fortolker Drot og Marsk med en anden forventningshorisont end da operaen var dugfrisk. Hvad der på værkets opståelsestid var nyt, dristigt og aktuelt, risikerer ved genoplivelsen mange år senere at virke fladt, banalt og trivielt, fordi det kunstnerisk innovative i mellemtiden er blevet så indarbejdet i vores forestillingsverden, at vi ikke tænker over det, eller fordi det har mistet sin overbevisningskraft. Men hvad der engang var alt for svagt, uklart og kun antydet, og måske ikke blev værdsat, kan have været et tidligt tegn på en tendens eller en udvikling, der for længst er slået igennem også langt uden for kunstens verden. Når man ser på kanonudvalgets fremhævelse af, at operaen repræsenterer en fuldstændig lykkelig sammensmeltning af ord, toner og drama, kan man konstatere, at vi i dag ikke nødvendigvis forventer, at kunsten skal reflektere og måske ligefrem bidrage til at sætte dagsorden for vigtige samfundsanliggender. Andre motiver til at tilbringe en festlig aften i teatret i selskab med den borgerlige kulturarv kan være, at man værdsætter Heises flotte og fængende toner som god

11 10 underholdning, eller man kan høre og genhøre Drot og Marsk for de glimrende sangeres eller for den spændende scenografis skyld. Endelig kan man opleve den som et vellykket dansk eksempel på en gennemkomponeret opera, der tåler sammenligning med andre kanoniserede operakomponisters produktion, fx Verdis og Wagners. Man kan måske også udlede af kanonudvalgets argumentation, at der til et kanoniseret værk hører en kanoniseret attitude, dvs. en bestemt måde at opfatte værket på, som indebærer, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved de underliggende værdier. Andre kan være tilbøjelige til at opfatte Heises opera og receptionen af den som endnu et eksempel på, hvordan den hvide vestlige mand, har brugt den borgerlige kunstinstitution som et redskab for sit verdensbillede (White Western Male Supremacy). 1 Kulturkanon. Politikens Forlag, 2006, s Marcia Citron, The Musical Canon. Cambridge University Press, En af de mest radikale hypoteser om kanondannelses dynamik hævder, at den kun er styret af tilfældigheder og kaosteoretiske fænomener, jf. Erich Wolfgang Partsch, Vergessene Komponisten. Gedanken zu einem rezeptionsgeschichtlichen Phänomen. Vergessene Komponisten des Biedermeier. (Udgivet på foranledning af Benedict Randhartinger-Gesellschaft von Andrea Harrandt og Erich Wolfgang Partsch.) Tutzing, 2000, s Carsten Hauch, Marsk Stig, Aktuelt i midten af 1800-tallet var også Adam Oehlenschläger, Erik Glipping, Det første udkast til den libretto, Heise benyttede, blev skrevet i prosaform af Heises svigerinde Elise Ploug, som hævdes at have fået hjælp til at skrive det af sin mand og sin søn. (Jf. Hother Ploug, Fra Drot og Marsk s første Dage. Berlingske Tidende (Aften), ) 5 og 6 Chr. Richardt, Drot og Marsk. Tragisk Sangdrama. Andet oplag, København 1878, 1. Akt. 6. scene, s. 27. [=libretto] 5 Brev fra Peter Heise til Christian Richardt , i Gustav Hetsch (udg.), Breve fra Peter Heise. København, 1930, s Nationaltidende 26. september Ibid. 10 Ibid.

12 11 11 Konfronteret med marskens beskyldning om at have voldtaget Ingeborg, tager kongen vredt til genmæle og svarer, at hun skam var indforstået med deres forhold: Med Vold, Marsk Stig? / Hvo bruger Vold mod Kvinder? /Helst tav jeg kvær men skal om Sligt vi tale, /var hendes Vilje vel saa god som Min! jf. Peter Heise, op. cit. 2. akt, s. 817 ff. 12 Ibid. 13 Chr. Richardt, op. cit., s. 24. Sammenligningen med Emil Aarestrups digt Der er en trolddom på din læbe, som Heise også satte musik til, understreger at begrebet trolddom bruges som metafor for erotisk tiltrækning. 14 Chr. Richardt, op. cit. s.24, Chr. Richardt, op. cit. s.24, Berlingske Tidende 26. september Ibid. 18 Ibid. 19 Peter Heise, Drot og Marsk. Udgivet af Dansk Center for Musikudgivelse. DCM nr. 009 (?), [Forthcoming]1. akt, scene 10, t. 1367ff. 20 Peter Heise, op. cit. 1.akt, scene 10, t. 1387ff. 21 Peter Heise, op. cit. 1.akt, scene 10, t. 1419ff. 22 Hother Ploug ( ) var søn af Heises hustrus halvsøster, Elise Ploug, f. Hage. 23 Hother Ploug, Fra Drot og Marsk s første Dage. Berlingske Tidende (Aften), Peter Heise, Ouverture til Marsk Stig. Redigeret af Axel Teich Geertinger. Udgivet af Dansk Center for Musikudgivelse. DCM nr. 007, Carsten Hauch, op.cit. s Carsten Hauch, op. cit., s Forfatteren Georg Brandes udgav i 1883 et litterært skrift med titlen Det moderne gjennembruds Mænd, hvilket har givet navn til epoken. 28 John Stuart Mill, The Subjection of Women. London, I forordet til den svenske oversættelse beskriver Elisabeth Mansén, hvordan bogens tanker er udviklet i et samarbejde mellem ægtefællerne Harriet Taylor Mill og John Stuart Mill allerede fra midten af 1800-tallet, men først sammenskrevet i den senere kendte form af John Stuart Mill efter hustruens død i 1858 (jf. John

13 12 Stuart Mill, Förtrycket av kvinnorna & Harriet Taylor Mill, Kvinnornas befrielse. Oversat og med indledning af Elisabeth Mansén. Nya Doxa (trykt i Falun), 1995 (genoptryk 2002). 29 Peter Heise, op. cit. 1.akt, scene 1, t. 83ff. 30 Jf. Romerbrevet 6.23: Syndens løn er døden. 31 Peter Heise, Ouverture til Marsk Stig. Redigeret af Axel Teich Geertinger. Udgivet af Dansk Center for Musikudgivelse. DCM nr. 007, 2011, forord. 32

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra Rollespils akademiet Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Workshops for børn Lav dit eget rollespilssværd (med gaffa-tape) Workshop Dette er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

JUBILÆUMSTALE PÅ HERLUFSHOLM DEN 12. MAJ 2012

JUBILÆUMSTALE PÅ HERLUFSHOLM DEN 12. MAJ 2012 JUBILÆUMSTALE PÅ HERLUFSHOLM DEN 12. MAJ 2012 Den 1. maj d.å. fik jeg en mail fra Heis hvor Heis spurgte om jeg ville holde en jubilæumstale i stedet for en sædvanlig kort velkomsttale. Heis skrev som

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere