Sex og Magt i Drot og Marsk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sex og Magt i Drot og Marsk"

Transkript

1 Sex og Magt i Drot og Marsk Lisbeth Ahlgren Jensen To cite this version: Lisbeth Ahlgren Jensen. Sex og Magt i Drot og Marsk. 12 pages <hprints > HAL Id: hprints Submitted on 5 Jul 2012 HAL is a multi-disciplinary open access archive for the deposit and dissemination of scientific research documents, whether they are published or not. The documents may come from teaching and research institutions in France or abroad, or from public or private research centers. L archive ouverte pluridisciplinaire HAL, est destinée au dépôt et à la diffusion de documents scientifiques de niveau recherche, publiés ou non, émanant des établissements d enseignement et de recherche français ou étrangers, des laboratoires publics ou privés.

2 1 Sex og Magt i Drot og Marsk bidrag til kritikken af den kanoniserede kulturarv. Af Lisbeth Ahlgren Jensen Peter Heises ( ) opera Drot og Marsk blev i 2006 placeret i den officielle danske kulturkanon med den begrundelse, at værket repræsenterer en fuldstændig lykkelig sammensmeltning af ord, toner og drama. Om dets særlige musikdramatiske kvaliteter hedder det også: Intensiteten bevares fra først til sidst. 1 Denne positive opfattelse er ikke alene kanonudvalgets; også operaens lange og relativt succesfulde opførelseshistorie kan ses som en afspejling af publikums positive modtagelse i tidens løb. Så i en vis forstand er kanonudvalgets kåring og begrundelsen for den blot det hidtil seneste led i en lang kæde af begivenheder, der har holdt musikken og de institutionelle rammer omkring Drot og Marsk i live i den kulturelle bevidsthed. Men hvordan blev Drot og Marsk egentlig et mesterværk? Den amerikanske forfatter Marcia Citron peger i Gender and the Musical Canon 2 (1993) på, at kanoniseringen af et givent musikalsk værk er produktet af en lang og kompliceret proces, der ikke nødvendigvis er betinget af musikkens kvalitet men af mange andre omstændigheder. I et multimedialt kunstværk som en opera, der forener tekst, musik, dramatisk performance, scenografi, lys, kostumer etc., bidrager således adskillige faktorer til dens umiddelbare succes: foruden librettist, komponist, instruktør og scenograf er alle performerne fra musikerne i orkestergraven til sangere, korister og dirigent til sufflører, belysningsfolk og teknikere med til at afgøre, om musikken får en chance for at holde sig på repertoiret ud over de allerførste opførelser. Desuden kan publikums applaus og recensenternes begejstrede kritik eller det modsatte være med til at besegle en operas skæbne. Endelig kan økonomiske og kulturpolitiske forhold have betydning for, hvordan et musikdramatisk værk bliver realiseret og promoveret. Ingen af de nævnte faktorer kan altså i sig selv afgøre et værks succes, og man må formode, at selv det største musikalske mesterværk kan lide en krank skæbne på grund af ydre omstændigheder, ligesom et kedsommeligt, tidsbundet og uautentisk værk med den rette markedsføring nemt kan påkalde sig stor bevågenhed. Selv om Citrons hovedanliggende i Gender and the Musical Canon er at gøre opmærksom på den subtile sammenhæng mellem køn og kanonisering, er det ikke komponistens køn, der her skal gøres til emne for en diskussion. Snarere vil jeg udlede en anden pointe af hendes bidrag til kanoniseringsdebatten, nemlig at det er mindst lige så meningsløst at bekæmpe eller benægte de mange faktorer, der historisk set er involveret i formeringen af en kanon, som det er at bekæmpe eller benægte tyngdekraften. Kanoniseringsmekanismer følger andre love end de

3 2 menneskeskabte, 3 og at polemisere imod kanonisering er derfor nytteløst; det afgørende er, hvilken betydning man tillægger kanonen. Derimod kan det være oplysende at se på nogle af de værdiantagelser, der ligger til grund for kanoniserede værker. I forbindelse med Drot og Marsk er det ikke mindst tankevækkende at se på opfattelsen af kvinden bag drotten og marsken, eller rettere af kvinderne, for kongens dragende maskulinitet illustreres både med hans forhold til naturbarnet Aase og til den højfornemme Ingeborg. Hans virilitet formodes altså at appellere til både høj og lav i samfundet. LIBRETTOEN Librettoen til Drot og Marsk er forfattet af digterpræsten Christian Richardt ( ), der bygger på fortællingen om det myteomgærdede drab på kong Erik Glipping i Finderup Lade i 1286; et kongedrab, der kan have været motiveret af jalousi, men lige så vel kan have været politisk motiveret. I de mellemliggende 600 år havde drabet været holdt i live i folkets minde gennem folkeviser og litterære bearbejdelser, og at Christian Richardts libretto bygger på et samtidigt litterært forlæg 4 understreger, at man slet ikke havde udtømt emnet om det historiske kongedrab endnu. Det var godt stof, fordi det byggede på et Danmarkshistorisk emne, som i 1870erne nok kunne udnyttes til at holde sammen på et stærkt skrumpende kongerige. Kort fortalt drejer operaen Drot og Marsk sig om, at marsk Stig betror sin dydige hustru Ingeborg til kong Eriks varetægt, mens han drager i krig. I ægtemanden fravær indleder Ingeborg og kongen et seksuelt forhold, og da marsken vender tilbage, gribes Ingeborg af skyldfølelse og sygner bort for omsider at dø efterladende sig en hævngerrig enkemand og to små døtre. En konspiration mellem marsk Stig, kongens tjener Rane og en række af adelens og kirkens førende folk munder ud i en beslutning om at dræbe kongen under en jagt, hvor han har søgt ly i Finderup Lade. En central skikkelse i operaen er desuden den unge kvinde Aase, som efter en flirt med kongen bliver inviteret til bal på slottet, men dér til sin skuffelse ser, at han i mellemtiden har rettet al sin forføreriske opmærksomhed imod den netop ankomne Ingeborg. Aases trofasthed mod kongen varer imidlertid ved, og da hun får nys om konspirationen imod ham, advarer hun ham, men dog forgæves. I operaens afsluttende scene har hun fulgt efter ham til Finderup Lade for at overrække ham det sværd, han har glemt i hendes hytte. Men hun finder ham dræbt og lægger i stedet sværdet på hans båre, så sværdskæftet danner et kors, alt imens hun bryder ud i tunge, bitre tårer ved udsigten til at landet nu stander i våde.

4 3 Richardts libretto bliver i Arkiv for Dansk Litteratur bedømt som yderst original, måske den fineste i Danmark, 5 og især fremhæves karakteriseringen af den farlige Don Juan-figur Erik Glipping. Om hans erotiske udstråling hedder det hos Richardt: han har et Kast i sit Øje, som gjør al Troskab kold, 6 og i brevvekslingen mellem Richardt og Heise læser man, at det var dem magtpåliggende at fremstille kongen som en stor forfører, der med sit blik skulle kunne gøre enhver kvinde blød i knæene: Kan du ikke nok sørge for, at Kongens Bedaarelse af Ingeborg i første Akt kan komme til at træde levende frem (musikalsk), ikke blot saa løst antydet som hos Hauch. I det hele taget lad os faae Erik Glipøje rigtig elskovsglødende, uimodstaaelig sandselig! Hauch lader ham jevnlig sige, at han er det, men man føler det mindre. Men Musik kan jo netop i særlig Grad gjøre det. 7 Heise var med andre ord opsat på at skabe en musik, der understregede kongens uimodståelighed. At det var en vanskelig opgave, der ikke helt var lykkedes for ham, går igennem mange af anmeldelserne, bl.a. fordi kønsrollerne havde ændret sig en smule siden Erik Glippings tid. FOR LIDT SEX ELLER FOR MEGET KONGEMORD? Drot og Marsk blev førsteopført på Det Kongelige Teater i København den 25. september 1878, og umiddelbart var der ikke meget, der tydede på, at operaen skulle få et langt efterliv. I Nationaltidendes usignerede anmeldelse af operaen den 26. september 1878 blev der i det hele taget sat spørgsmålstegn ved sujetets egnethed som dramatisk tekst: den Omstændighed, at mindst 3 rutinerede Digtere tidligere have forsøgt sig med den uden ret at kunne slaa an, burde vel have været et vægtigt Varsel, 8 hedder det. Det blev også anført, at hvor Carsten Hauch ( ) i sin tragedie Marsk Stig fra 1850 havde indlagt en psykologisk Udarbejdelse af hovedpersonerne, der ved siden af de lyriske og episke aspekter skulle skabe interesse for tragedien, 9 indeholdt Richardts operatekst kun i ringe grad en karakterisering af kongens sind. I stedet var det lyriske element bredt ud, hvad anmelderen dog ikke fandt vellykket: Men al dette forslaar næppe ved Siden af Mangelen paa dramatisk Handling. Det er allerede en farlig Sag at gjøre ikke blot Guder og Halvguder, men ogsaa Konger og Kæmper til Hovedpersoner i et Drama. Man fristes saa let til at holde dem oppe i en høiere Sfære, fuld af idel Værdighed og stadig Pathos; men Publikum trættes ved al denne Storhed, der saa let bliver ensformig [ ]. Dernæst er hin tragiske Begivenhed fra Anno 1286 udramatisk af den Hovedaarsag, at selve Handlingens bevægende Kraft, Forholdet mellem Kongen og Fru Ingeborg, unddrager sig den sceniske Fremstilling; den afgørende Gjerning har en saa intim

5 4 Karakter, at man nødvendigvis maa nøjes med Antydninger og Omtale. 10 Det skal understreges, at selve akten udspiller sig i en mellemakt, nemlig i pausen mellem operaens første og anden akt. Publikum må altså selv danne sig en forestilling om, hvorvidt akten gennemføres med eller imod Ingeborgs vilje, altså om der er tale om forførelse eller voldtægt. Netop dette kardinalpunkt bliver efter anmelderens mening et problem ud fra følgende tankegang: Hvis Ingeborg har ladet sig forføre, er marsk Stig ganske vist blev hanrej og hans hævntørst er forståelig, men kongemordet er ikke berettiget. Det er nemlig ikke kongen (i hvert fald ikke kongen alene), der har krænket hans ære. Og hvis omvendt Ingeborg er blevet voldtaget, er hævndrabet legitimt. På den anden side behøver hun i så fald ikke sygne hen og dø, da marsken vender tilbage og kan hævne hende. Dette ræsonnement kommer til udtryk videre fremme i anmeldelsen: At der til Trods for Kongens Insinuation om Ingeborgs Ja og Villie 11 i Viserne væsentlig tænkes paa Voldtægt, turde være rimeligt, men Hauch og Richardt have aabenbart villet tillægge hende en større Skyld; derved er der vistnok vundet i lyrisk, men der er tabt i dramatisk Henseende, thi det moralske Forhold bliver uklart, Fru Ingeborgs hele Skikkelse mindre værdig til at paakalde Hævnen og til at vinde Tilskuernes Sympathi. De psykologiske Finheder og Skjønheder i Dialogen forsvinde, som sagt, desuden i væsentlig Grad under Musiken. 12 Anmelderen peger altså på, at både Hauch og Richardt fraviger folkevisernes opfattelse af, at kongen har voldtaget Ingeborg. Begge forfattere antyder, at Ingeborg ikke er helt uden lyst, dels ved at de lader kongen påstå, at hun indvilger, dels ved at de søger at fremstille kongen som en stor forfører, ikke som en voldtægtsmand. Og endelig ved at Ingeborg giver udtryk for at være modtagelig for kongens udstråling. Det sker i første akts sidste scene, hvor hun danser med kongen og føler sin dyd vakle under hans tilnærmelser. Richardt bruger ordet Trolddom 13 om de følelser, der rører sig i Ingeborg: Men en Trolddom i mig groer. 14 Men hun beroliger straks sig selv med, at det er ufarligt at flirte med ham: Ja, en sælsom, mægtig Lue / flammer i Kong Eriks Blik, / ingen Fare kan mig true, / kongelig er al hans Skik! Hun er således fuldt bevidst om, at hun rummer nogle følelser, som det vil være upassende at give efter for. Efterhånden som scenen skrider frem, overvældes hun dog af sit begær, og hun synger: Mig tykkes, jeg er en anden, / end den jeg var igaar!. 15 I tankerne har hun hermed allerede overskredet sit troskabsløfte til ægtemanden. De øvrige anmeldelser slår ned på nogenlunde de samme svagheder som Nationaltidende. I Berlingske Tidende blev af de tidligere litterære behandlinger af emnet især Carsten Hauchs tragedie fremhævet som vellykket. Samtidig blev det dog understreget, at Hauchs fremstilling på ingen måde kunne betragtes som nutidssvarende. 16 Der var forløbet blot 28 år siden Carsten Hauchs tragedie om Marsk Stig i 1850 var udkommet, men i den

6 5 mellemliggende tid var der altså sket et sådant skred i synet på kønnene, eller måske på forståelsen af de politiske forhold i middelalderen, at tragedien føltes forældet. Den anonyme recensent lod indirekte en ny opfattelse af kønsrollerne komme til syne, da han udtalte sine forventninger til, hvordan en mere tidssvarende og skarpt tegnet fremstilling af det historiske stof skulle være: Marsk Stig maa der optræde ikke alene som den forurettede Ægtemand, men tillige som Repræsentant for den frembrydende Adelsvælde, og Kong Erik maa ikke blot være den sandselige Voldsmand, eller (som Richardt har opfattet ham) som Fru Ingeborgs Forfører, men ogsaa en Type paa de kraftige middelalderlige Konger, der rundt om i Europas lande, deels i deres egen, deels i Almuens Interesse, stillede sig i Veien for Adelens Bestræbelser. Ved en saadan Fremstilling vilde Sammenstødet mellem Kongen og Marsken faae mere almeen Interesse, og man vilde komme den historiske Virkelighed nærmere end i de hidtidige overveiende lyrisk-episke eller ballademæssige Bearbejdelser, der gjenfremstille Begivenhederne i det Lys, hvori Folkevisernes Digter har stillet dem, og derved have gjort Marsk Stig til for meget af en Engel og Kongen til for meget af en Djævel. 17 Det var altså en mere klar opfattelse af den politiske baggrund for kongemordet og en mere nuanceret tegning af de to mandlige hovedskikkelser i dramaet, anmelderen efterlyste. Marsken burde tegnes mere som en magtbegærlig og selvbevidst repræsentant for en oprørsk adelsstand, kongen mere som en alfaderlig eller humanistisk sindet beskytter af almuen og en uimodståelig kvindebedårer. Anmelderen tilføjede dog også, at et sangdrama næppe var stedet at levere en skarp politisk fremstilling af historiske begivenheder. Som operatekst fungerede Chr. Richardts tekst dog glimrende, blev det sagt. Men alligevel var der enkelte indvendinger, og de drejede sig især om de kvindelige hovedpersoner: Motiveringen forekommer os paa et Par Steder at være noget for svag, selv for en Operatext. Saaledes er Aases pludselige Kjærlighed til Kongen, men navnlig Ingeborgs hurtig opstaaede Følelse saa at sige slet ikke motiveret. I det Hele savner man en Scene, hvori Kongens bedaarende Væsen ligeoverfor Ingeborg ret kommer frem. En saadan vilde vist ogsaa have været Componisten meget velkommen. 18 Det tætteste man kommer på en sådan forførelsesscene er 1. akts 10. scene, hvor festlighederne på Skanderborg Slot afbrydes af marsk Stig, som er kommet for at overgive sin hustru Ingeborg i kongens varetægt, inden han drager i krig. Straks efter hans afrejse genoptages dansen, men nu er Ingeborg og ikke Aase genstand for kongens opmærksomhed. I en strofe præget af stakåndet deklamation: I din Sans, i dit Sind / vil jeg liste mig ind! /gjennem Borgenes led / vil jeg følge dit Fjed etc. 19 udtrykker kongen, at det er hans agt at forføre Ingeborg. Så følger Aases klagesang, da hun opdager sig tilsidesat og kun ønsker at vende tilbage til sin skovensomhed ( Bort fra denne falske Kyst / til de store stille

7 6 Skove! ), 20 og endelig finder Ingeborg og kongen sammen i en duet, hvor han priser den gryende morgenstund, mens hun, der er grebet af angst, fordi hun føler sig draget af kongen, udbryder: Mig tykkes, jeg er en anden, end den jeg var igaar!. 21 Mere passioneret bliver det ikke, før 1. akt slutter, og straks i begyndelsen af 2. akt begynder Ingeborg at væve på sit ligklæde. Foruden en kritik af plottet og af karakteristikken af de mandlige hovedpersoner blev det altså påtalt, at også figurtegningen af de to kvindelige hovedkræfter, Aase og Ingeborg virkede uoverbevisende. Naturbarnet Aase, der optræder i operaens første scene, er på flere måder Ingeborgs modpol. Hun er vokset op under ydmyge forhold, men er dog sluppet for den syndsbevidsthed, der præger Ingeborg som følge af hendes opvækst i et kloster. Aase lever i pagt med naturen i en hytte ude i skoven og hun ikke bare udtrykker afsky ved tanken om civilisationen; hun er selve prototypen på den ædle vilde og ifølge Richardt og Heise kendetegnet af en ren kærlighed til kongen. Det udtrykkes under hendes første møde med kongen, som heltemodigt frelser hende fra Ranes overgreb og samtidig inviterer hende til bal på slottet. Aases kærlighed er dog ikke renere, end at hun bliver betydeligt mere forelsket i kongen, da han stiller hende i udsigt, at hendes halskæde af sølv kan blive byttet ud med en af guld. At både hun og Ingeborg blive betaget af kongen straks ved første øjekast er med til at understrege, at han ikke behøver at benytte sig af sin magtposition for at nedlægge dem; de falder begge gerne for ham på grund af hans erotiske udstråling, men måske også ved udsigten til hoffets stråleglans eller under indtryk af dansens inciterende rytme og kroppenes nærhed. Karakteristikken af kvinderne er altså både nuanceret og indbyrdes forskellig. Fælles for dem er, at de som kvinder tillægges en egen seksualitet. En tilskrivning, som Heise var meget bevidst om, og som det næppe ville være muligt at dokumentere, hvis det ikke var fordi, han havde drøftet emnet med sin nevø, Hother Ploug, 22 som mange år senere skrev herom: det var Heise komplet umuligt at beskæftige sig med Emnet, hvis de Kæmpeviser fulgtes, der sætter Voldtægt mod Fru Ingeborg som Kongens Brøde, selvom han maatte erkende, at Marskens moralske Ret til at øve Blodhævn mod Kongen derved forringedes. 23 Det siges samme sted, at Heise og Richardt lige fra begyndelsen var enige om at bevare den kvindeskikkelse, der i operaen kom til at hedde Aase, og som skulle være besjælet af en ren og oprigtig Kærlighed til Kong Erik. Aase var Hauchs bidrag til fortællingen om kongedrabet i Finderup Lade og hendes raison d être var at vise, at kongen kunne opvække sådanne følelser i en kvinde uden at benytte sin fysiske eller politiske overmagt. Anmeldelserne kan samlet set tages som et udtryk for, at musikken ikke, som Heise ellers havde tænkt sig, formåede at komplettere persontegningen. Splittet imellem på den ene side at

8 7 skabe figurer af begge køn, der var troværdige ud fra samtidens, 1870ernes, opfattelse af kønsrollerne, og på den anden side at fremskrive et jalousidrama involverende voldtægt og hævndrab, der kunne fungere som plot i en scenisk og musikalsk udformning, valgte Heise og Richardt altså ingen af delene. I stedet skabte de en libretto, hvor der ikke rigtig var taget stilling til nogle af delene. Ej heller det politiske motiv for konspirationen mod kongen, ser ud til at have interesseret dem, hvilket måske ikke er overraskende i betragtning af, at operaen blev til 30 år efter den enevældige kongemagts fald og borgerskabets magtovertagelse. Men hvorfor var det mon magtpåliggende for Heise og Richardt at tegne nuancerede personer, når det nu skete på bekostning af det dramatiske aspekt i operaen? Og hvad var der sket siden Hauchs mindre end 30 år gamle tragedie føltes forældet? En tragedie, som Heise allerede i en alder af 20 år havde følt sig så grebet af, at han komponerede en orkesterouverture over den. 24 Sådanne spørgsmål trænger sig på, når man nærlæser den samtidige kritik. En forklaring finder man måske, når man studerer Carsten Hauchs tragedie over samme emne. Hos Hauch beskrives kongen på en måde, som gør opfattelsen af ham som forfører langt mere forståelig. Han vises som et sansende, reflekterende menneske, som livstræt erkender og beklager erotikkens dragende tag i ham: Ja, jeg har Øieblik, hvori jeg spørger, / Om denne Elskov, der bestandig vexler, / Og lokker Sjælen som en deilig Drøm, / Og slukker med et Regnbueskjær, der aldrig, / kan holdes fast, om denne korte Lyst / Opveier al den Uro, al den Harm / Og al den Bitterhed, som deraf opstaaer. 25 Men samtidigt foretrækker han til enhver tid kvinders selskab frem for maskulint krigsfællesskab: Ak, du har Ret; de Andre drages af / Det fulde Bæger, af den vilde Stridshingst, / Af Vaabenklang og af det hvide Sølv, / Sligt agter jeg kun lidt; men favre Lokker / Og milde Smiil, en Silkekjoles Raslen / Og Øiets Blink, dem kan jeg ikke modstaae. / Den ranke Mø, der midiesmal og fyldig / Med lette Fjed i Dandsen sig bevæger, / Hun virker paa min Sjæl med Tryllekraft, / Og hun kan lokke mig, hvorhen hun vil. 26 Hauchs karakteristik af kong Erik Glipping er blot et blandt flere tegn på, at også mandsidealet undergik forandringer i løbet af 1800-tallet. En magtmenneske som Erik Glipping blev ikke blot skildret som en typisk macho men også som en listig forfører, der blev draget af det allermest intime i intimsfæren, vel at mærke uden at der blev rejst tvivl om hans maskulinitet. I den forstand var mandsrollen blevet mere rummelig end tidligere, da den havde været knyttet sammen med en forestilling om, at kønskaraktererne var polært fordelt mellem hun- og hankønnet. Samtidig havde også kvindeopfattelsen ændret sig, hvilket man kan spore flere tegn på i kunsten allerede ved midten af 1800-tallet. Men ikke mindst under Det moderne gennembrud 27 i 1870erne blev

9 8 kønsrollerne sat til debat inden for litteratur og skuespil. Georg Brandes ( ), der med sit litterære skrift Det moderne gjennembruds Mænd (1883) har givet navn til epoken, slog til lyd for en litteratur, der kunne rokke ved den falske idyldyrkelse og den kirkeligt dominerede moral samt sætte vigtige samfundsspørgsmål på dagsordenen. Han mente, at en biologisk funderet livsforklaring burde sættes op over for en åbenbaringsreligiøs og argumenterede samtidig for, at kvindens stilling, ægteskabet, opdragelsen, ejendoms- og magtforholdene blev sat til diskussion. Selvsamme Brandes oversatte i 1875 den engelske forfatter John Stuart Mills debatbog The Subjection of Women (1869), 28 der på dansk fik titlen Kvindernes Underkuelse. En lignende problematisering af kvindespørgsmålet blev sat på dagsordenen på teatret, hvor Henrik Ibsen med Et Dukkehjem i 1879 lod Nora forlade sit dukkehjem. At Et Dukkehjem først blev sat op på Det Kongelige Teater i København et år efter, at Drot og Marsk havde haft premiere, ændrer ikke på det forhold, at opfattelsen af kønsrollerne og i særdeleshed af Ingeborgs og Aases seksualitet er et centralt tema i mange af de anmeldelser, der fremkom efter opførelsen af Heises opera. Yderligere et tegn på, at kvinderne var begyndt at kræve retten til et selvstændigt liv var stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i Kvinderne var således begyndt at organisere sig politisk på lige fod med bønder, arbejdere og andre grupper i samfundet, der ikke følte sig som målgruppe for den borgerligt dominerede politik. NY FORVENTNINGSHORISONT Men hvordan blev Drot og Marsk et kanoniseret mesterværk, når den fik en temmelig ublid medfart ved sin fremkomst? Er eftertiden en klogere og bedre smagsdommer end samtiden? Eller er det fordi, en senere tids publikum ikke har næret de samme forventninger som samtidens til, at et stykke musikdramatik skulle afspejle brændende spørgsmål som forholdet mellem mænd og kvinder, skyld og skam, emancipation og seksualitet? Er vores forventningshorisont altså så radikalt forandret, at vi ikke har øjne og ører åbne for, at Heises og Richardts kvindelige hovedpersoner mentes at udfordre datidens kvindebillede ved at de fremstillede et par næsten emanciperede fruentimmere med en egen seksualitet? Det var i hvert fald på denne måde, kritikerne i samtiden opfattede skildringen af Ingeborg. Men, som det også blev påtalt, skete denne nuancering af persontegningen på bekostning af dramatikken. Eller hæfter vi os mere ved, at ophavsmændene trods alt ikke var mere radikale, end at de lod de to dristige kvinder undgælde for deres synder: Ingeborg ved at hun måtte dø og Aase ved den morale, hun varsler i sin indledende sang om humleranken, der rækker sig ud for at nå den vilde svane, men knækkes af nordenvinden: Der laa

10 9 den knækket i Støvet, hun blev ej Ranke meer? 29. Det har altså personlige omkostninger, hvis en person fra ydmyge omgivelser prøver at hævde sig og flyve som den vilde svane. Hvis man fokuserer på det aspekt af operaen, at kvinderne straffes for deres lyster, 30 fremstår skildringen af dem tværtimod ikke som et progressivt indlæg i 1870ernes kønsdebat, men snarere som en påmindelse om det monogame ægteskabsideal og prisen for at overskride det. Det skal understreges, at Heise straks efter førsteopførelse af operaen tog noget af kritikken til sig og reviderede partituret; 31 bl.a. blev ouverturen drastisk forkortet, fordi man klagede over, at forestillingen var for lang. Eftertiden har altså aldrig hørt Drot og Marsk i den skikkelse, som den blev opført i første gang. Der er dog intet, der tyder på, at Heise og Richardt reviderede deres kvindeopfattelse. Hvad enten den tjente til at udfordre den borgerlige kønsmoral eller netop det modsatte, kan man altså med et mere moderne begreb hævde, at Heise som måske en af de første komponister i Danmark hermed forhandlede køn gennem musikken. Måske var han motiveret hertil af den omsværmede og særdeles handlekraftige rigmandsdatter, han var gift med, og som i kraft af sin økonomiske baggrund formåede at give ham nogle trygge rammer at skabe musik i, så han ikke behøvede at have et åndsfortærende brødarbejde efter at have taget sin afsked som musiklærer ved Sorø Akademi. Det var også hustruen, Ville Heise ( ), der stod bag en række ihærdige forsøg på at få sat Drot og Marsk op i Tyskland, ligesom hun i det hele taget efter ægtemandens død i 1879 udfoldede stor aktivitet som mæcen og filantrop. 32 ET NYT FORTOLKNINGSPERSPEKTIV? Et nutidigt musikpublikum, der er opvokset med en anden erfaringshorisont, end man havde på Heises tid, oplever og fortolker Drot og Marsk med en anden forventningshorisont end da operaen var dugfrisk. Hvad der på værkets opståelsestid var nyt, dristigt og aktuelt, risikerer ved genoplivelsen mange år senere at virke fladt, banalt og trivielt, fordi det kunstnerisk innovative i mellemtiden er blevet så indarbejdet i vores forestillingsverden, at vi ikke tænker over det, eller fordi det har mistet sin overbevisningskraft. Men hvad der engang var alt for svagt, uklart og kun antydet, og måske ikke blev værdsat, kan have været et tidligt tegn på en tendens eller en udvikling, der for længst er slået igennem også langt uden for kunstens verden. Når man ser på kanonudvalgets fremhævelse af, at operaen repræsenterer en fuldstændig lykkelig sammensmeltning af ord, toner og drama, kan man konstatere, at vi i dag ikke nødvendigvis forventer, at kunsten skal reflektere og måske ligefrem bidrage til at sætte dagsorden for vigtige samfundsanliggender. Andre motiver til at tilbringe en festlig aften i teatret i selskab med den borgerlige kulturarv kan være, at man værdsætter Heises flotte og fængende toner som god

11 10 underholdning, eller man kan høre og genhøre Drot og Marsk for de glimrende sangeres eller for den spændende scenografis skyld. Endelig kan man opleve den som et vellykket dansk eksempel på en gennemkomponeret opera, der tåler sammenligning med andre kanoniserede operakomponisters produktion, fx Verdis og Wagners. Man kan måske også udlede af kanonudvalgets argumentation, at der til et kanoniseret værk hører en kanoniseret attitude, dvs. en bestemt måde at opfatte værket på, som indebærer, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved de underliggende værdier. Andre kan være tilbøjelige til at opfatte Heises opera og receptionen af den som endnu et eksempel på, hvordan den hvide vestlige mand, har brugt den borgerlige kunstinstitution som et redskab for sit verdensbillede (White Western Male Supremacy). 1 Kulturkanon. Politikens Forlag, 2006, s Marcia Citron, The Musical Canon. Cambridge University Press, En af de mest radikale hypoteser om kanondannelses dynamik hævder, at den kun er styret af tilfældigheder og kaosteoretiske fænomener, jf. Erich Wolfgang Partsch, Vergessene Komponisten. Gedanken zu einem rezeptionsgeschichtlichen Phänomen. Vergessene Komponisten des Biedermeier. (Udgivet på foranledning af Benedict Randhartinger-Gesellschaft von Andrea Harrandt og Erich Wolfgang Partsch.) Tutzing, 2000, s Carsten Hauch, Marsk Stig, Aktuelt i midten af 1800-tallet var også Adam Oehlenschläger, Erik Glipping, Det første udkast til den libretto, Heise benyttede, blev skrevet i prosaform af Heises svigerinde Elise Ploug, som hævdes at have fået hjælp til at skrive det af sin mand og sin søn. (Jf. Hother Ploug, Fra Drot og Marsk s første Dage. Berlingske Tidende (Aften), ) 5 og 6 Chr. Richardt, Drot og Marsk. Tragisk Sangdrama. Andet oplag, København 1878, 1. Akt. 6. scene, s. 27. [=libretto] 5 Brev fra Peter Heise til Christian Richardt , i Gustav Hetsch (udg.), Breve fra Peter Heise. København, 1930, s Nationaltidende 26. september Ibid. 10 Ibid.

12 11 11 Konfronteret med marskens beskyldning om at have voldtaget Ingeborg, tager kongen vredt til genmæle og svarer, at hun skam var indforstået med deres forhold: Med Vold, Marsk Stig? / Hvo bruger Vold mod Kvinder? /Helst tav jeg kvær men skal om Sligt vi tale, /var hendes Vilje vel saa god som Min! jf. Peter Heise, op. cit. 2. akt, s. 817 ff. 12 Ibid. 13 Chr. Richardt, op. cit., s. 24. Sammenligningen med Emil Aarestrups digt Der er en trolddom på din læbe, som Heise også satte musik til, understreger at begrebet trolddom bruges som metafor for erotisk tiltrækning. 14 Chr. Richardt, op. cit. s.24, Chr. Richardt, op. cit. s.24, Berlingske Tidende 26. september Ibid. 18 Ibid. 19 Peter Heise, Drot og Marsk. Udgivet af Dansk Center for Musikudgivelse. DCM nr. 009 (?), [Forthcoming]1. akt, scene 10, t. 1367ff. 20 Peter Heise, op. cit. 1.akt, scene 10, t. 1387ff. 21 Peter Heise, op. cit. 1.akt, scene 10, t. 1419ff. 22 Hother Ploug ( ) var søn af Heises hustrus halvsøster, Elise Ploug, f. Hage. 23 Hother Ploug, Fra Drot og Marsk s første Dage. Berlingske Tidende (Aften), Peter Heise, Ouverture til Marsk Stig. Redigeret af Axel Teich Geertinger. Udgivet af Dansk Center for Musikudgivelse. DCM nr. 007, Carsten Hauch, op.cit. s Carsten Hauch, op. cit., s Forfatteren Georg Brandes udgav i 1883 et litterært skrift med titlen Det moderne gjennembruds Mænd, hvilket har givet navn til epoken. 28 John Stuart Mill, The Subjection of Women. London, I forordet til den svenske oversættelse beskriver Elisabeth Mansén, hvordan bogens tanker er udviklet i et samarbejde mellem ægtefællerne Harriet Taylor Mill og John Stuart Mill allerede fra midten af 1800-tallet, men først sammenskrevet i den senere kendte form af John Stuart Mill efter hustruens død i 1858 (jf. John

13 12 Stuart Mill, Förtrycket av kvinnorna & Harriet Taylor Mill, Kvinnornas befrielse. Oversat og med indledning af Elisabeth Mansén. Nya Doxa (trykt i Falun), 1995 (genoptryk 2002). 29 Peter Heise, op. cit. 1.akt, scene 1, t. 83ff. 30 Jf. Romerbrevet 6.23: Syndens løn er døden. 31 Peter Heise, Ouverture til Marsk Stig. Redigeret af Axel Teich Geertinger. Udgivet af Dansk Center for Musikudgivelse. DCM nr. 007, 2011, forord. 32

Les pratiques d écriture réflexive en contexte de

Les pratiques d écriture réflexive en contexte de Les pratiques d écriture réflexive en contexte de formation générale Serge Bibauw, Jean-Louis Dufays To cite this version: Serge Bibauw, Jean-Louis Dufays. Les pratiques d écriture réflexive en contexte

Læs mere

Videreuddannelse af lærere: muligheder og positioneringer i arbejdet

Videreuddannelse af lærere: muligheder og positioneringer i arbejdet Videreuddannelse af lærere: muligheder og positioneringer i arbejdet Vibeke Damlund To cite this version: Vibeke Damlund. Videreuddannelse af lærere: muligheder og positioneringer i arbejdet. Education.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Jette Lund, 14.7.2005. Kanoner eller hyldebøsser? ----------------------------

Jette Lund, 14.7.2005. Kanoner eller hyldebøsser? ---------------------------- Jette Lund, 14.7.2005 Kanoner eller hyldebøsser? ---------------------------- Det er ikke sådan, at alt hvad der er nyt er godt og alt hvad der er gammelt er kedeligt og passé. Men det er heller ikke omvendt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Helligtrekonger søndag den 4. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Helligtrekonger søndag den 4. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Helligtrekonger søndag den 4. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 60,1-6) Mt 2,1-12 Salmer: 362, 434, 136, 606, 122, 123 v.6-7, 138 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Pinsedag den 15. maj 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne:

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: LÆSEVEJLEDNING TIL TROLDERIM - egnet til brug med børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: - Rimord - Snak om ord,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Copyright Marlene Rommerdal Simoni 2013 (2015) Fortalt til Jack J. Frederiksen

Copyright Marlene Rommerdal Simoni 2013 (2015) Fortalt til Jack J. Frederiksen Isabellice - Mit liv som glædespige Sex- og pornobranchen set indefra Copyright Marlene Rommerdal Simoni 2013 (2015) Fortalt til Jack J. Frederiksen Grafisk tilrettelæggelse: Jack J. Frederiksen Omslag:

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere