Kønnede arbejdslivsorienteringer

Transkript

1 Kønnede arbejdslivsorienteringer Integreret eksamensopgave i social differentiering og videregående kvantitative metoder Eksamensnumre, Videregående kvantitativ metode: 59, 513, 515 & 56 Eksamensnumre, Social differentiering: 87, 81, 814 & 84 Antal tegn ekskl. fodnoter: , fodnoters omfang: 850 1

2 1. Indledning (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Problemformulering (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Teori (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Funktionalistiske kønsroller (87) Patriarkatet (81) Funktionalistiske eller problematiske kønsroller? (814) Det performative køn ( 84) Kønsidentiteter essentialistiske eller konstruerede? (87) Køn med et intersektionelt perspektiv (81) Intersektionalitet (814) Klassens betydning for identitetsdannelsen (84) Teoretisk opsamling (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Teoretiske hypoteser (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Operationalisering (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Empiriske hypoteser (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Overvejelser om kausalitet (59) Datapræsentation (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Population, stikprøve og analyseudvalg (513) Analyse af partielt bortfald (515) Variabelpræsentation (59) Omkodninger (513) Deskriptiv analyse (515) Statistisk analyse (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Teori bag lineær regression (56) Modelsøgning orienteringsmodellen (59) Modelkontrol for orienteringsmodel (513) Logistisk regressionsmodel - Den økonomiske elite (515) Modelsøgning (56) Modelkontrol (59) Resultatpræsentation (513) Analyse (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Perspektivering (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Konklusion (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Litteratur i teoridel Litteratur i statistikdel Bilag Partielt bortfald Bilag 3 Z-test af alder Bilag 4 Omkodninger Bilag 5 Deskriptiv statistik Bilag 6 F-test af uddannelse og indkomst i orienteringsmodel Bilag 7 Test for heteroskedasticitet Bilag 8 Orienteringsmodel med jobkategori Bilag 9 Modelsøgning logistisk Bilag 10 Modelkontrol logistisk Bilag 11 Modelkontrol logistisk Bilag 1 Kontrolvariable Bilag 13 Korrelationskoeeficienter for indeks... 19

3 1. Indledning (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Mens vi er på en 1.-plads i verden med flest kvinder på arbejdsmarkedet er vi på en 15.-plads, hvad angår ligeløn. Vi er det land i Europa, hvor kvinder arbejder mest, men vi er også sammen med Cypern og Malta det land i Europa, hvor kvinder har mindst indflydelse og færrest lederstillinger og mindst at skulle have sagt ved forhandlingsbordene( ) Vi er på en 8. taber-plads på verdensranglisten over de mest ligestillede lande i verden, hvad det angår 1. I Politiken den 16. januar 010 var dette citat at finde i et debatindlæg, skrevet af forfatteren Signe Wenneberg. Wenneberg påpeger, hvordan Danmark halter efter andre europæiske lande, hvad ligeløn og ligestilling angår. Problemet ligger ifølge Wenneberg i, at mænd indtager topposterne i samfundet og dermed har en højere indkomst samt langt mere indflydelse end kvinder. De betragtninger, Wenneberg gør sig omkring selve uligheden, er blevet fremført flere gange i den offentlige debat. Det, der imidlertid er interessant, er hendes påpegning af, at danske kvinder til stadighed ikke er at finde i toppen af erhvervslivet trods det faktum, at de har den højeste erhvervsfrekvens i Europa. Problemet med lønforskellene, som er resultatet af en skævvridning af den kønsmæssige sammensætning på toppen af erhvervslivet, behandles også i rapporten Eliten i Danmark (007) fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Heraf fremgår det, at der i Danmark findes ca mennesker, der kan siges at udgøre eliten. Definitionen på at være elite er en månedlig indkomst på eller derover. Det bemærkelsesværdige ved eliten er, at 80 % er mænd. Den danske økonomiske elite er således kønsmæssigt skævvredet på lige fod med erhvervslivets top. Man kunne forestille sig, at dette skyldes forskelle i uddannelsesniveau mellem kønnene, men det lader ikke til at være tilfældet. Af alle under 30 år der har en lang videregående uddannelse, er der en balance i kønsfordelingen, idet kvinder udgør næsten 50 %. Hvis man derimod kigger på den såkaldte unge elite, det vil sige eliten under 30 år, er kun 1 Politiken 16. januar 010, Signe Wenneberg: Vil I slås for ligelønnen, gutter? Kilde: Analysen Eliten I Danmark fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul og Jakob Mølgaard, publiceret marts

4 16 % af denne kvinder. I den unge elite lader der altså til at være uddannelsesmæssig lighed, men en markant skævvridning i kønssammensætningen. Dette er illustreret i Figur 1. Figur 1: Fordelingen af kvinder i eliten og i forhold til længere videregående uddannelser Kilde: Analysen Eliten I Danmark fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul og Jakob Mølgaard, publiceret marts 007. Mænd er altså hverken bedre uddannet eller har en højere erhvervsfrekvens end kvinder, og alligevel dominerer de stadig den økonomiske elite. Forklaringen på dette forhold, må altså findes andets steds. Kan det tænkes, at der er andre differentieringsmekanismer på spil end niveauforskelle i uddannelse? Da indkomst knytter sig til erhverv, og valg af erhverv knytter sig til individets forståelse af arbejdslivet, kan indkomstforskellene måske siges at være resultatet af forskellige arbejdslivsorienteringer, der leder individet til et bestemt erhverv, som i sidste ende fører til en placering i en bestemt indkomstgruppe. Hvis dette er tilfældet, kunne det tænkes, at mænd og kvinder har forskellige arbejdslivsorienteringer, og at det er disse, der fører til bestemte erhverv med tilhørende forskellig indkomst. Skævvridningen i 4

5 toppen af erhvervslivet kunne med denne argumentation tænkes at være en konsekvens af, at mænd og kvinder har forskellige arbejdslivsorienteringer.. Problemformulering (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Vores problemstilling vil falde i to dele styret af to undersøgelsesspørgsmål. I den første del, vil vi med udgangspunkt i casen om den unge elite, der er kønsmæssigt skævvredet trods uddannelsesmæssig lighed, undersøge, om der findes kønnede arbejdslivsorienteringer. Findes der arbejdslivsorienteringer, der kan siges særligt at knytte sig til mænd og kvinder? Hvis der findes kønnede arbejdslivsorienteringer vil vi undersøge, hvordan disse som et led i et individs identitetsudvikling formes og opretholdes. Vi vil forsøge at belyse problemstillingen både med et institutionelt og et diskursivt perspektiv. Problemstillingen vil altså blive søgt løst med både sociale og kulturelle forklaringer. Vores første undersøgelsesspørgsmål er derfor: Findes der kønnede arbejdslivsorienteringer? I så fald hvordan opstår og opretholdes de? Anden del af vores undersøgelse vil gå på, hvilke sociale differentieringsmønstre, der påvirker individets chancer for at blive en del af den økonomiske elite. Det har sociologisk relevans, fordi individet ikke selv har indflydelse på en række objektive differentieringsfaktorer så som køn. Hvis alene det, at man er mand, øger ens chancer for at blive en del af eliten, har vi jo at gøre med en ulighed, der ikke for individet står til at ændre. Med dette fundament bliver vores andet undersøgelsesspørgsmål: Hvilke sociale differentieringsmønstre har indflydelse på individets mulighed for at placere sig i den økonomiske elite? 5

6 3. Teori (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Vi vil i det følgende redegøre for, hvordan vores teoretiske tilgang til problemstillingen vil tage sig ud. For at svare på spørgsmålet om, hvordan kønnede arbejdslivsorienteringer udvikles og opretholdes, vil vi bruge tre forskellige teoretiske tilgange. Vi vil bestræbe os på at få så alsidigt en forståelse som muligt, hvorfor vi vil bevæge os indenfor både sociale og kulturelle forklaringsrammer. Til de sociale og institutionelle forklaringer bruger vi Talcott Parsons teori om kønsrollerne i kernefamilien. Parsons har en funktionalistisk forståelse af familiens virke, hvorfor manden og kvinden må udfylde bestemte roller, der sikrer familien og samfundets opretholdelse. Ved hjælp af Parsons teori vil vi få et bud på, hvad der kan opfattes som værende henholdsvist feminine og maskuline orienteringer. Til ligeledes at give sociale og institutionelle forklaringer har vi Sylvia Walby og hendes teori om patriarkatet. Walby problematiserer den harmoniske tankegang Parsons har om kønsroller, idet hun ser et udbytningsforhold gøre sig gældende mellem manden og kvinden. Til de kulturelle forklaringer inddrager vi Judith Butler og hendes kønsteori. Butler ser den måde mænd og kvinder forstår deres køn på som værende diskursivt funderet. Ved denne fremgangsmåde får vi altså tre forskellige kønsopfattelser og årsagssammenhænge præsenteret. Hos Parsons og Butler finder vi den positive egenskab, at de beskæftiger sig med sammenhængen mellem kønsrollerne og identitetsdannelsen. Walby behandler ikke identitetsudvikling, men hendes teori er medtaget, fordi hun problematiserer den naturlighed, der præger de kønsroller og relationer, vi finder hos Parsons. Når man beskæftiger sig med, hvordan individer orienterer sig, i denne sammenhæng mod arbejdet, kan man ikke blot vurdere det i forhold til en enkelt differentieringsfaktor. Derfor er det vigtigt at anlægge et intersektionelt perspektiv, hvor flere sociale forhold tages i betragtning. Ann Phoenix og Judith Butler repræsenterer dette synspunkt, og den grundlæggende idé er, at man ikke blot kan betragte fx kønnet som en universel størrelse. Man må se på andre kategorier, der gør sig gældende i forhold til identitetsdannelsen, 6

7 eksempelvis etnicitet, seksualitet og klasse. I vores undersøgelse af hvilke sociale differentieringsmønstre, der yder indflydelse på udviklingen af arbejdsorienteringer, vil vi derfor anlægge et intersektionelt perspektiv med fokus på køn, men også klasse. Derfor inddrager vi Pierre Bourdieus teori om det sociale rum, hvor individet indtager en objektiv position, hvorfra dets habitus udvikles og en livsstil gennem bestemte positioneringer udtrykkes. Udover at bidrage til det intersektionelle perspektiv, er Bourdieus teori også et bud på, hvordan identitet udvikles. Vi vil altså bruge Bourdieu til at forstå, hvordan arbejdslivsorienteringer formes gennem identitetsudviklingen. Vi vil løbende diskutere og sammenligne de anvendte teorier. Diskussionerne vil være temastyrede, og det første vi vil diskutere er, om Parsons definerede kønsroller er problematiske eller ej. Dette bruger vi Walby til at gøre. Deres modsatte holdninger til definerede kønsroller har afsæt i deres individuelle projekter, hvorfor det vil være det næste, vi vil diskutere. Ligeledes vil vi sætte Parsons overfor Butler, hvor udgangspunktet også er, at de har forskellige projekter. Dette leder frem en diskussion af, hvorvidt kønnet er en essentialistisk størrelse eller en social konstruktion. Slutteligt vil vi sætte Butler op imod Walby, der begge har samme projekt, men årsagerne og løsningerne til deres projekter er vidt forskellige. Opfattelsen af kønnet vil ligeledes blive diskuteret, men fokus er hvorvidt kønnet kan tilskrives universalistiske egenskaber, eller om køn er et mere kompliceret begreb, der kræver en intersektionel tilgang. 3.1 Funktionalistiske kønsroller (87) I The American Family fra 1955 belyser Parsons den amerikanske families funktion og plads i den kapitalistiske samfundsstruktur, samt de kønsroller, der ifølge Parsons er nødvendige for opretholdelsen af samfundet: Familiens betydning og funksjon for samfunnet utgjør de viktigste sett av årsaker til at det finnes en sosial og ikke bare rent reproduktiv differensiering av kjønnsroller (Parsons 1988:130). 7

8 Familien bidrager ikke alene til samfundets sammenhængskraft, den er også forudsætningen for opretholdelsen af samme. I det følgende vil vi redegøre for Parsons begreber om henholdsvis the occupational system og the reproductive system, og hvilke egenskaber og orienteringer der knytter sig hertil. Dernæst vil vi analysere både kvindens og mandens rolle og slutteligt se på familiens funktion og bidrag til udviklingen og opretholdelsen af personlighed og rolletagning The occupational system og the reproductive system Parsons er af den overbevisning, at samfundet består af to dominerende systemer: the occupational system og the reproductive system (Kimmel 000:8). Førstnævnte er arbejdsmarkedet og den offentlige sfære, mens sidstnævnte er den private sfære. Hvert af disse systemer kræver ifølge Parsons forskellige roller til at udføre de funktioner, der tilhører systemet. I the occupational system kræves instrumentelle egenskaber såsom rationalitet, autonomi og konkurrencedygtighed, hvor der i the reproductive system behøves egenskaber af ekspressiv karakter, som omsorg, empati og ømhed (Kimmel 000:8). Manden hører til i the occupational system og kvinden i the reproductive system, og derfor har kønnene forskellige roller og funktioner. Placeringen af kønnene i de to systemer er biologisk determineret. Kun kvinden kan føde børn og amme, hvorfor hun må placeres i the reproductive system. Manden må derimod specialisere sig i den alternative, instrumentelle retning, da han ikke hans biologi ikke muliggør samme placering som kvinden i the reproductive system (Parsons 1988:131) Mandens og kvindens rolle Mandens primære funktion er at være forsørger og har således hovedansvaret for familiens indtægt (Parsons 1988:13). Beskæftigelse er normen for det mandlige køn, idet Parsons argumenterer for, at en velrespekteret mand uden fast arbejde er undtagelsen (Parsons 1988:14). Mandens erhverv er fundamentet for familiens levestandard og deraf livsstil, og det er på baggrund heraf, at familiens status bestemmes. Manden har således en funktion i både arbejdslivet og i hjemmet, men det er i kraft af hans arbejdsrolle som en del af hans familierolle, at manden regnes for værende den instrumentelle leder for familien som system (Parsons 1988:15). 8

9 I forhold til kvindens rolle er det ikke normen, at hun er fuldtidsbeskæftiget. Ifølge Parsons er det derimod rollen som husmor, den gifte kvinde med børn bør påtage sig. I fald hun alligevel skulle befinde sig på arbejdsmarkedet, er det en form for arbejde, der adskiller sig markant fra mandens ved at være på et lavere niveau og ses derfor ikke som konkurrerende (Parsons 1988:15). For at samlivet mellem mand og kvinde skal kunne fungere, må de være sig deres roller bevidst og således udfylde dem: En kvinne kan elske en mann seksuelt bare hvis han helt og fullt intar sin plass i den maskuline verden, først og fremst i yrkeslivet, og tager ansvaret for familien; og omvendt: En moden mann kan bare elske en kvinne som virkelig er voksen, en fullverdig kone for ham og mor for hans barn, og en adekvat person i sin utenomfamiliære rolle (Parsons 1988:130). Ud fra ovenstående citat ses det, hvorledes manden og kvinden må orientere sig rigtigt i forhold til deres køn. Således kan man læse ud af Parsons, at der med kønsrollerne følger nogle bestemte orienteringer mod arbejdslivet. Manden og kvinden må handle i overensstemmelse med disse orienteringer, for konsekvensen af det modsatte vil være manglende opretholdelse af familielivet og dermed samfundet Familiens indflydelse på identitetsudviklingen En af familiens hovedfunktioner er at stabilisere de voksne individers personlighed (Parsons 1988:16). Samtidig skal familien være et undersystem til samfundet, så voksne individer har roller i samfundet som står centralt i deres personlighed fx faderens rolle på arbejdsmarkedet (Parsons 1988:18). Rollen udenfor familien hænger sammen med rollen i ægteskabet. I det heteroseksuelle ægteskab balanceres begæret ifølge Parsons af ansvaret for opgaver i andre roller end ægtefællerollen. Netop derfor kan en mand kun elskes seksuelt af en kvinde, hvis han indgår i arbejdslivet. Omvendt kan en kvinde kun elskes seksuelt af en mand, hvis hun opfylder rollen som mor og kone og har en tilsvarende rolle i sammenhænge uden for familien (Parsons 1988:130). En sammenhængende personlighed skal altså både indeholde en rolle i et ægteskab, helst en familie, og en rolle udenfor, i mandens tilfælde på arbejdsmarkedet. Derved er der hos Parsons en sammenhæng mellem identitet, kønsroller og arbejdslivsorienteringer. 9

10 Hos Parsons får vi således defineret, hvad der kan siges at være henholdsvis feminine orienteringer, altså ekspressive orienteringer mod the reproductive system og maskuline orienteringer, altså instrumentelle orienteringer mod the occupational system. Kønsrollerne er skabt på baggrund af deres funktion i samfundet og på baggrund af disse skabes identiteten. For at have en sammenhængende personlighed må individet udfylde roller både udenfor og indenfor familien, og der findes således hos Parsons en sammenhæng mellem identitet, kønsroller og arbejdslivsorienteringer. 3. Patriarkatet (81) De harmoniske og funktionelle kønsroller hos Parsons vil vi nu problematisere ved hjælp af Sylvia Walby. Hun tilhører den del af. bølge feminismen, der skriver sig ind i den marxistiske tradition, og Walbys feminisme fokuserer således på den socioøkonomiske ulighed, der eksisterer mellem kønnene (Bradley 007:87f). Hos Walby gøres problemstillingen sociologisk relevant, idet der gives sociale forklaringer herpå. Vi har her at gøre med en vifte af institutionaliserede undertrykkelsesmekanismer. I det følgende afsnit vil udbytningen af kvinden blive belyst, samt de systemøkonomiske forudsætninger herfor, nemlig kapitalismen og patriarkatet Kapitalismen og patriarkatet udbytning af kvinden Kapitalismen og patriarkatet betinger ifølge Walby udbytningen af kvinder i det moderne samfund. Patriarkatet er altså i Walbys definition et system af sociale strukturer, hvor mænd udbytter kvinder (Walby 1986:50f). Patriarkatet kan ifølge Walby ikke eksistere uden kapitalismen, da dynamikkerne inden for hvert af disse systemer påvirker hinanden (Walby 1986:53). I patriarkatet foregår der en regulær udbytning i marxistisk forstand af kvinderne. Udbytningen af kvinden opstår, når manden arbejder og kvinden er hjemmegående. Kvinden skal tage sig af sin udmattede mand, når han vender hjem fra sit arbejde og således sørge for at holde hans arbejdskraft fungerende. Kvinden har imidlertid ikke ejerskab over manden og dermed ikke kontrol over hele produktionen. Hun ejer ikke den vare, hun producerer, nemlig 10

11 mandens arbejdskraft, og derfor er hun udbyttet. Det er dog vigtigt at notere sig, at manden også udbyttes af arbejdsgiveren, og således udgør kvinden det sidste led i kæden af udbytningsrelationer (Walby 1986:53). Gennem udbytningsrelationen kan man mene, at kvinden sættes i et afhængighedsforhold til manden. Af den løn, manden modtager fra sin arbejdsgiver, beholder han selv en del og giver en del til konen til opretholdelsen af familien. Den del konen får svarer imidlertid ikke til værdien af den tid, hun bruger på arbejdet i husholdningen. Kvinden får altså ikke del i den merværdi, hun producerer, som er den del af lønnen manden beholder til sig selv (Walby 1986:53f). Afhængighedsforholdet opstår, idet den hjemmegående kvinde bliver afhængig af den del af mandens løn, der tilfalder hende. I udbytningsforholdet spiller staten og dens institutioner en væsentlig, dualistisk rolle som både patriarkalsk og kapitalistisk (Walby 1986:58). Inden for staten eksisterer patriarkalske interesser, fordi staten primært styres af mænd. Kvinder har ikke adgang til statens magtpositioner, idet en udelukkelsesmekanisme gør sig gældende: When the patriarchal mode articulates with the capitalist mode, the primary mechanism which ensures that women will serve their husbands is their exclusion from paid work on the same terms as men. Patriarchal relations within waged work are crucial in preventing women from entering that work as freely as men, and are reinforced by patriarchal state policies (Walby 1986:54). Den patriarkalske samfundsformation er altså en forudsætning for begrænsningen af kvinders adgang til magtfulde positioner. I forbindelse hermed refererer Walby til Frank Parkin og begrebet om social closure (Walby 1986:56). Social closure dækker over de mekanismer, som ekskluderer visse samfundsgrupper. Opretholdelsen af en gruppes identitet og fordele sker ved at reservere visse muligheder og ressourcer til medlemmerne af gruppen. Eksempelvis vil mandlige ledere helst ansætte mænd i betydningsfulde stillinger, fordi de ligner dem selv. Det er altså ifølge Walby social closure mekanismer, der gør sig gældende i det patriarkalske samfund, hvor en overrepræsentation af mænd i de magtfulde stillinger varetager mandlige, patriarkalske interesser, og dette bidrager til opretholdelsen af udbytningsforholdet (Walby 1986:55ff). 11

12 Hos Walby finder vi altså mellem kvinden og manden en udbytningsrelation i marxistisk forstand, samt et uafbalanceret afhængighedsforhold. Som forudsætning herfor ses en samfundsformation indeholdende både kapitalistiske og patriarkalske strukturer. Uligheden er således socialt forankret og institutionaliseret og opretholdes til stadighed ved hjælp af blandt andet social closure mekanismer. Selvom Walby beskriver et samfund, der siden har rykket sig betragteligt, er hun stadig aktuel. Omend der lovgivningsmæssigt er få begrænsninger for kvinder, kan man argumentere for, at de patriarkalsk-kapitalistiske strukturer stadig har betydning for kønsdifferentieringen, i og med at der kun formelt findes lige muligheder for mænd og kvinder. Dette ser vi føre tilbage til casen om den kønsmæssige skævvridning i den unge elite. Hvis social closure mekanismerne, der holder patriarkatet i live, stadig gør sig gældende, kunne det være et svar på, hvorfor kvinder ekskluderes fra toppen af erhvervslivet og dermed ikke har mulighed for at placere sig i den økonomiske elite. 3.3 Funktionalistiske eller problematiske kønsroller? (814) Parsons og Walby formulerer deres teorier i henholdsvis 1950 erne og 1970 erne med forskellige projekter for øje indenfor forskellige teoritraditioner. Det giver udslag i to modstridende opfattelser af kønsroller. I det følgende sammenligner vi Parsons konsensusprægede overfor Walbys konfliktoriske opfattelser af kønsrollerne. Vi vil forsøge at koble uenighederne til deres projekter og teoretiske udgangspunkter. Hos Parsons opfattes kønsrollerne som funktionelle og konsensusprægede. Når kvinden placeres i the reproductive system og manden i the occupational system fremelskes en balance, hvor systemerne på optimal vis understøtter hinanden. Kvinden sørger for privatsfæren, mens manden indtager forsørgerrollen via den offentlige sfære. Mænd og kvinder lever derved i et symbiotisk forhold, der er med til at opretholde institutioner, der er vigtige for samfundets sammenhængskraft. Dette forhold stiller Walby sig kritisk overfor. Hendes opfattelse af manden og kvindens relation er grundlæggende konfliktorisk, idet vi hos hende ser en udbytningsrelation med kvinden i offerrollen. Således ser Walby kønsrollerne som problematiske, hvorimod Parsons ser dem som funktionelle. 1

13 Forskellen på Parsons og Walbys opfattelser af kønsroller kan rodfæstes i de to teoretikeres vidt forskellige projekter. Parsons er optaget af at forklare og analysere samfundets sammenhængskraft indenfor en funktionalistisk tradition og søger derved at svare på et af sociologiens grundlæggende spørgsmål: Hvordan er samfundet muligt? I kontrast hertil har Walby som tilhænger af. bølge feminismen emancipation som mål. Det er kvindernes frigørelse, der står på spil og hertil knytter sig en kritik af det bestående. De to modstridende opfattelser af kønsroller får betydning for, hvorvidt kønnede arbejdslivsorienteringer skal forstås som problematiske. Arbejdslivsorienteringer der stemmer overens med kønnet er ifølge Parsons samfundsbevarende. Samfundets opretholdelse er altså truet, hvis mænd og kvinder ikke har de orienteringer, der matcher deres køn og dermed ikke udfylder deres respektive roller i de to systemer. Omvendt kan man mene, at de kønnede arbejdslivsorienteringer er dybt problematiske, hvis de medfører uligevægt og udbytningsforhold, som vi finder det hos Walby. Endnu mere problematisk bliver det, hvis udbytningsmekanismen er skjult for kvinden, og at hun således ikke er sig udbytningen bevidst. I denne optik er kønnede arbejdslivsorienteringer et problem, idet det konfliktoriske fundament, hvorpå de er bygget, ikke står til opløsning og derfor forekommer problematisk på individniveau såvel som på samfundsniveau. Med Parsons kan man altså argumentere for, at arbejdslivsorienteringer med kønnet fortegn ikke er et problem, snarere tværtimod. Med Walby derimod kan man mene det helt modsatte. Trods deres uenighed placerer de sig indenfor samme forklaringsramme, nemlig den sociale og institutionelle. Et alternativ til denne forståelse er at søge forklaringerne i det kulturelle og diskursive, hvilket vi finder hos Judith Butler. 3.4 Det performative køn ( 84) Som 3. bølge feminist tilslutter Judith Butler sig en postmoderne forståelse af kønnet (Dahlerup 003:36f). Hun repræsenterer således en fundamentalt anderledes forståelse af kønnet end den, vi finder hos Parsons og Walby. Hos Butler er kønnet diskursivt funderet og for at forstå sammenhængen mellem køn og identitet, må man først kende til kønsopfattelsen. 13

14 Derfor vil dette emnefelt udgøre det første afsnit, hvorefter vi redegør for problemstillingen og sammenhængen mellem køn og identitet Biologisk og socialt køn Hos Butler finder vi et opgør med og en afvisning af de traditionelle former for kønsopfattelse. Butlers opfattelse er, at køn er et arbitrært og udelukkende diskursivt begreb, hvorfor hun afviser den traditionelle skelnen mellem biologisk og socialt køn (Butler 007:33). Sondringen mellem det biologiske og det sociale køn anses som en spaltning af det feministiske subjekt. Hvor biologisk køn er skæbne, hævdes det sociale køn at være kulturelt konstrueret. Dette er ifølge Butler en fejlagtig kønsopfattelse. Hun mener, at hvis biologisk køn og socialt køn var adskilt, ville der findes uendeligt mange former for socialt køn, og derfor giver skelnen mellem disse to ikke mening. I stedet findes en overensstemmelse mellem, hvad vi opfatter som biologisk køn, og hvad vi opfatter som socialt køn (Butler 007:33). Butler forklarer, at det sociale køn og kulturen ikke er en pendant til det biologiske køn og naturen: Socialt køn er også det diskursive/kulturelle middel, hvorigennem kønnet natur eller et naturligt køn produceres og etableres som prædiskursivt, forud for kulturen, en politisk neutral overflade, hvorpå kulturen øver sin indflydelse (Butler 007:34). Det sociale køn er altså det diskursive og kulturelle middel, der konstruerer det biologiske køn som værende prædiskursivt, og det er her, Butlers epistemologisk konstruktivistiske syn på kroppen og kønnet ekspliciteres. Det biologiske køn er såvel som det sociale køn diskursivt funderet, hvorfor selve kroppen er en konstruktion (Butler 007:36). Kroppen kan ikke siges at have en eksistens forud for kønsmærkningen. Derfor bliver man først en person, når man bliver et forståeligt køn (Butler 007:45) Køn og identitet Da man først bliver til en person, når man har et forståeligt køn, må kønsmærkningen altså gå forud for identitetsdannelsen. Identiteten kan derfor ikke siges at gå forud for kønsidentiteten, de hænger uløseligt sammen. Hos Butler finder vi opfattelsen af, at forståelige køn er 14

15 kontinuerte, det vil sige, at der er en sammenhæng mellem biologisk køn, socialt køn og seksuelt begær (Butler 007:46). De forståelige køn skabes gennem den såkaldte heteroseksuelle matrice, eller hvad Butler også kalder matrice for forståelighed. Det er via denne, at sandheden om sex, køn og begær skal findes (Butler 007:47). Matricen er en heteroseksualisering af begær, der medfører, at maskulint og feminint fremstår som asymmetriske modsætninger og knytter egenskaberne til henholdsvis mænd og kvinder (Butler 007:47). Den heteroseksuelle matrice skal derfor ses som en normskabende struktur. En rigtig mand begærer og har sex med en kvinde og omvendt. Det fremstår altså som om, at man på grund af sit køn har et bestemt begær, der medfører en bestemt praksis. Figur er en illustration af den heteroseksuelle matrice. Figur den heteroseksuelle matrice Køn Begær Mand Kvinde Kvinde Mand Praksis Kvinde + Mand Mand + Kvinde Ifølge den heteroseksuelle matrice kan visse typer af identitet ikke eksistere. Eksempelvis falder homoseksualitet eller biseksualitet udenfor den heteroseksuelle matricens rammer. Idet der rent faktisk eksisterer sådanne ekskluderede former for identitet, peger Butler på, at den heteroseksuelle matrice kan undergraves, og forstålighedens domæne udvides. Ifølge Butler er det ikke muligt at være et køn. Den fejlagtige opfattelse af kønnet som noget substantielt er diskursivt forankret (Butler 007:48). Det radikale i Butlers teori er postulatet om, at køn er gøren uden væren. Kønnet er således en performance: køn (er) altid en gøren, men ikke en gøren udført af et subjekt, som kan siges at eksistere forud for gerningen (Butler 007:56). Der er således intet subjekt at finde i handlingen. I stedet bliver subjektet til i gøren, udførelsen af handlingen. Det eksisterer altså ikke i sig selv. Derfor er køn performativt og 15

16 konstituerer den identitet, det påstås at være (Butler 007:56). Butler har dermed et antiessentialistisk syn på identitetsudvikling, idet hun betragter køn og dermed identitet som en konstant performance Arbejdsorienteringer som performance af køn For flertallets vedkomne gælder det, at kønnet og identiteten skabes i overensstemmelse med den heteroseksuelle matrice, hvorfor orienteringer får kønnede fortegn. De maskuline orienteringer knytter sig til mænd, og de feminine orienteringer knytter sig til kvinder. Det er i forbindelse hermed vores tanke, at orienteringer i forhold til arbejdslivet bruges til at performe sit køn, og således afstemmer individet sine orienteringer med den kulturelle opfattelse af køn. For så vidt bestemte holdninger til arbejdslivet opfattes som maskuline eller feminine, indtager kvinder og mænd holdninger, der passer til deres køn. Derfor vil vi se, at kvinder og mænd indtager forskellige orienteringer i forhold til arbejdslivet, der så at sige matcher deres køn. 3.5 Kønsidentiteter essentialistiske eller konstruerede? (87) Både hos Butler og Parsons ses hvordan social differentiering på baggrund af køn er afgørende for identiteten. Dog har Parsons, som tidligere nævnt, det projekt at undersøge, hvordan samfundet er muligt. Butlers projekt tilsigter derimod emancipation igennem transformation af den gældende kønsdiskurs. De vidt forskellige kønsopfattelser skal dog ikke kun søges i forskellen på det funktionelle og emancipatoriske projekt, men også i selve opfattelsen af kønnet. Hos Parsons ser vi, hvordan både rollen i et heteroseksuelt ægteskab og rollen i sfærer uden for familien er vigtige for individers identitet. Rollen i ægteskabet afgøres af kønnet, og rollen i sfæren uden for familien følger af rollen i ægteskabet. Sammenhængene mellem køn og roller i og uden for privatsfæren hos Parsons ligner i høj grad den heteroseksuelle matrice, som Butler skildrer. Hos dem begge bliver normer afgørende for, hvordan vores køn kommer til udtryk. Butler mener, at det forståelige køn følger den heteroseksuelle matrice, og dermed indfanger hun den diskurs Parsons forståelse af en rigtig mand og en rigtig kvinde bygger på. 16

17 Omverdenens tolkning og forståelse af kønnene spiller altså en vigtig rolle for individet og dets identitetsudvikling. Individet forstår både hos Butler og hos Parsons sig selv i relation til kønnede normer. For Parsons er den heteroseksuelle matricen naturlig, mens den problematiseres af Butler, hvilket skyldes deres fundamentalt forskellige syn på køn. Parsons har en essentialistisk kønsopfattelse, hvor kønsrollerne både er naturligt givet og funktionelle. Butler har derimod en epistemologisk konstruktivistisk forståelse af køn. Både det biologiske og det sociale køn er konstrueret af diskurser, og således afviser hun Parsons idé om, at der findes et subjekt bag handlingerne, det vil sige at kønnet er naturligt og essentialistisk. Butler afviser altså, at det biologiske køn er individets skæbne, hvorfor hun ville hævde, at Parsons er på ontologiske afveje. Heraf følger diskussionen om, hvorvidt man overhovedet kan tale om kønnede arbejdslivsorienteringer. Som følge af den essentialistiske kønsopfattelse hos Parsons ses de orienteringer, der tillægges henholdsvis den kvindelige og mandlige kønsrolle, som naturligt givet orienteringer. Kønnet virker altså determinerende på udviklingen af orienteringer og således også i orienteringer omkring arbejdslivet. I modsætning hertil finder vi som følge af Butlers konstruktivistiske kønsopfattelse en idé om, at også orienteringer hos individet er diskursivt konstruerede. Derfor kan man hos Butler tale om kønnede arbejdslivorienteringer, men disse skal forstås som værende kønnede på baggrund af diskurser og ikke på baggrund af det naturgivne. 3.6 Køn med et intersektionelt perspektiv (81) Både Butler og Walby har emancipation som projekt, men hvor Walby fokuserer på strukturer og institutioner og særligt kvindens undertrykkelse, adskiller Butler sig ved at følge en diskursiv og kulturel forklaringsmodel og pege frem mod frigørelse for både mænd og kvinder. Hos Walby og Butler gør to forskellige opfattelser af kønnet sig igen gældende. Walbys opfattelse af køn kan siges at være universalistisk, idet hun opererer med to overordnede kønskategorier nemlig mænd og kvinder. Walby tænker altså ikke, at der kan være forskellige slags mænd og forskellige slags kvinder. Butler ville om en sådan tilgang mene, at 17

18 alene dét at arbejde med kønnene i blot to kategorier er at tilskrive dem universalistiske karakteristika. Butlers opfattelse af kønnet kan siges at være mere flydende eller fleksibelt, idet hun peger på et helt spektrum af køn (Butler 007:46). Dette leder os over i spørgsmålet vedrørende intersektionalisme og universalisme. Walby opererer stort set med kvinden som universel kategori. I Patriarchy at Work (1986) sætter Walby spørgsmålstegn ved om hendes egen analyse af patriarkatet gælder alle kvinde, eller om det ser anderledes ud for people of colour (Walby 1986:5). Derimod undersøger hun ikke, om patriarkatet i samme grad undertrykker kvinder i fx forskellige klassesituationer eller med forskellig alder. Derfor kommer undertrykkelsen af kvinden gennem patriarkatet til at fremstå som et generelt fænomen 3. Denne tilgang tager Butler afstand fra, idet hun påpeger det problematiske i opfattelsen af, at kvinder har en fælles identitet. Butler argumenterer for, at kvinden ikke er en enhedsstørrelse. Hvis man er kvinde, er det altså næppe det eneste, man er. Begrebet er ikke udtømmende, idet køn langtfra konstrueres sammenhængende eller konsekvent, men også fordi kønnet krydser andre differentieringsmønstre, der kan virke identitetsskabende. Det være sig klassetilhørsforhold, etnicitet eller seksuel orientering. Ifølge Butler kan kønnene altså ikke tilskrives universelle karakteristika, men må forståes intersektionelt. Kønnede arbejdslivsorienteringer skal derfor også anskues intersektionelt, da Butler netop argumenterer for, at orienteringerne er forskellige fra kvinde til kvinde, alt efter hvilken etnicitet hun måtte have, hvilken klasse hun måtte placere sig i, eller hvilken seksualitet hun orienterer sig imod. 3.7 Intersektionalitet (814) I de foregående afsnit har vi brugt Parsons, Walby og Butler til at præsentere forskellige forklaringer på, hvorfor man kan tale om kønnede arbejdslivsorienteringer. Til trods for at Butler fremhæver vigtigheden af at have blik for det intersektionelle, ligger hendes fokus på lige fod med Parsons og Walby på kønnet. For at forstå kønnede arbejdslivsorienteringer må vi altså betragte andre differentieringsfaktorer end køn, hvis vi vil have en mere helstøbt forståelse af udviklingen af arbejdslivsorienteringer. Dette skyldes, at sociale 3 I bogen Gender Transformations fra 1997 samler Walby op på ændringerne i kvinders arbejdsmønstrer og kigger i den forbindelse også på, hvordan dette er forskelligt alt efter etnicitet, alder og klasse (Walby 1997:55ff). Den senere Walby har dermed blik for det intersektionelle. 18

19 differentieringsmønstre gør sig simultant gældende, hvorfor man ikke kan betragte sociale kategorier som isolerede størrelser: The concept of intersectionality provided a conceptual language for recognising that everybody is simultaneously positioned within social categories, such as gender, social class, sexuality and race. So even when focusing particularly on one social category ( ) we cannot understand that category in isolation. A full understanding ( ) requires the analysis of differences, as well as commonalities, within groups (Phoenix 006:). Ifølge Phoenix bliver man altså nødt til at betragte brændpunkterne mellem de forskellige sociale differentieringsfaktorer, hvis man skal forstå en hel identitet. Phoenix og Butler nævner i forbindelse med det intersektionelle perspektiv en række vigtige kategorier, herunder etnicitet, seksualitet og klasse altså en form for overordnede sociale kategorier. Vi ønsker at fremhæve én af disse differentieringskategorier, nemlig klasse. Derfor vil vi i det følgende inddrage Pierre Bourdieu, idet hans teori forklarer, hvordan identiteten og dermed orienteringer udvikles gennem individets klassemæssige tilhørsforhold. 3.8 Klassens betydning for identitetsdannelsen (84) Bourdieu arbejder som ovenfor nævnt med en klasseforståelse, der i høj grad knytter sig til individets identitetsdannelse. Vi vil i det følgende redegøre for Bourdieus teori om det sociale rum, og de begreber der knytter sig til forståelsen af dette. Det vil sige begreberne om kapitalformer, habitus, position og dispositioner Det sociale rum Det sociale rum fungerer som et slags koordinatsystem, hvori akserne udgøres af det, Bourdieu kalder former for kapital. Kapital skal forståes som en form for ressource, individet tilegner sig gennem en kombination af arv og akkumuleret arbejde (Bourdieu 1986:41-44). Bourdieu opererer med flere forskellige kapitalformer, hvor de primære er økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Den økonomiske kapital består af penge og materielle ressourcer (Bourdieu 1986:43). Den kulturelle kapital skal forstås som en uddannelses- og 19

20 kundskabskapital. Den sociale kapital består af ressourcer givet af sociale forbindelser og gruppemedlemskaber. Den sociale kapital er tæt knyttet til den symbolske kapital. Denne skal forstås som den form forskellige typer af kapital indtager, når de er erkendt og anerkendt som værende legitime (Bourdieu 1987:3). Ud fra disse kapitalformer placeres individerne i det sociale rum dels efter mængden af kapital, de besidder, og dels efter sammensætningen af den kapital de besidder. Denne placering kalder Bourdieu for individets position (Bourdieu 1987:3). Idet kapitalformerne fungerer som differentieringsmønstre, vil individer med tilnærmelsesvist samme kombination af mængde og sammensætning af kapital placere sig tæt på hinanden i det sociale rum. Det at individer placerer sig tæt på hinanden i det sociale rum, forstår Bourdieu som muligheden i at en klasse kan forme sig. Klasser er dermed en teoretisk konstruktion ifølge Bourdieu (Bourdieu: 1987:5), men ikke desto mindre er positionen i det sociale rum udgangspunktet for at forstå individets identitet. Bourdieu fremhæver, at samme placering i det sociale rum fordrer samme livsbetingelser, hvorfor individer med samme positioner har grund til at udvikle samme orienteringer og interesser, der samler sig under begrebet habitus. Bourdieu definerer habitus således: Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der på én gang er distinkte og distinktive ( ) Men habitus handler også om forskellige klassifikationsskemata, klassifikationsprincipper, principper for hvordan man skal anskue og opdele verden ( ) Agenternes habitus skelner mellem det gode og det dårlige, det rigtige og det forkerte (Bourdieu 1997:4) Habitus er altså de tankestrukturer, som individet forstår sig selv og sin omverden igennem. I den forstand er habitus et udtryk for de orienteringer, individet gør sig, også i forbindelse med arbejdslivet. Arbejdslivsorienteringer kan derfor med Bourdieu forståes som værende udviklet på baggrund af den position individet indtager i det sociale rum. Habitus fører imidlertid ikke blot orienteringer med sig. Habitus er ligeledes årsagen til at individer har bestemte interesser eller dispositioner i Bourdieus terminologi, og disse udtrykkes gennem særlige praktikker og livsstile (Bourdieu 1987:3). Et individs livsstil er i den forstand et udtryk for den habitus, som er udviklet på baggrund af den objektive position (Bourdieu 1987:4). Dermed bliver livsstilen en afspejling af, hvordan individet forstår sin 0

21 sociale position, hvorfor dispositionerne dermed kan siges at virke tilbage på den sociale position. Livsstilspraktikkerne bliver således individets måde at fremhæve, hvilken position det indtager i det sociale rum. Sammenhængen mellem position, habitus og dispositioner er søgt illustreret i Figur 3. Position Habitus Dispositioner og livsstil Figur 3 forholdet mellem position, habitus og dispositioner Hos Bourdieu ser vi altså, hvordan individets position i det sociale rum øver stor indflydelse på skabelsen af habitus. Forholdet er imidlertid dialektisk, da dispositioner og livsstil, som er individets habitus udtrykt gennem praktikker, vælges for at afspejle positionen. I forhold til opgavens problemstilling er det altså vigtigt at se mænd og kvinders forskellige arbejdslivsorienteringer som værende forankret i deres objektive position. Arbejdslivsorienteringer formes således i udviklingen af habitus, det vi sige gennem individets identitetsdannelse. Udviklingen af habitus er tæt knyttet til mængden og sammensætningen af individets kapitalformer, hvorfor udviklingen af arbejdslivsorienteringer med Bourdieu kan forståes som værende forankret i individets uddannelsesmæssige baggrund, dets økonomiske forhold og den sociale kapital, det har at trække på. I den forstand udvikles arbejdslivsorienteringer altså ikke kun gennem individets forståelse af sit eget køn, men også af individets forståelse af sit klassetilhørsforhold. 3.9 Teoretisk opsamling (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) 1

22 I det foregående har vi gennemgået tre forskellige opfattelser af køn og søgt forklaringer på, hvorfor og hvordan kønnet virker differentierende i forhold til arbejdslivorienteringer. Som tidligere nævnt adskiller Walby sig fra Parsons og Butler ved ikke at sammenholde differentieringsmekanismerne i forhold til kønnet med identitetsdannelse. Derfor vil Parsons og Butler være de teoretikere, der primært behandles i de kommende afsnit, idet disse behandler relationerne mellem køn, arbejdslivsorienteringer og identitet. Hos Parsons bliver det tydeligt, hvordan differentieringer mellem mænd og kvinder har indflydelse på identiteten. Biologien er determinerende for, hvilken rolle de to køn bør indtage, og dermed bør udviklingen af arbejdslivsorienteringer ske i overensstemmelse med kønnenes respektive roller. Det er således maskulint at være orienteret mod arbejdsmarkedet og på at klare sig succesfuldt her, mens det er feminint at orientere sig mod familien og omsorgsrollen. Siden Parsons lavede sin analyse af familieforhold i 1950 ernes USA, er der blevet rusket op i kønsrollerne, og nutidens Danmarks ser unægtelig noget anderledes ud. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet tyder på, at biologien ikke kan tilskrives samme betydning, som Parsons giver den. Her er det interessant at inddrage Butler, der netop peger på, at det biologiske køn og dets sammenhæng med kønsroller er kulturelt konstrueret. Hvis kønnede arbejdslivsorienteringer gør sig gældende, sker det ifølge Butler som en del af en kønsperfomance. Arbejdslivsorienteringer kan altså ses som materialiseringen af kønnet og dermed en del af den konstante identitetskabelsesproces. Butler opstiller den heteroseksuelle matrice, der svarer til kønsrollerne, som vi finder dem hos Parsons. Hvis kønnet skal performes forståeligt, må det følge den heteroseksuelle matrice. På baggrund her af kan man antage at kønnede arbejdslivsorienteringer følger det, vi forstår som biologisk køn at mænd har maskuline arbejdslivsorienteringer og kvinder har feminine arbejdslivsorienteringer. Butler argumenterer for et intersektionelt perspektiv på køn, fordi kategorierne mand og kvinde ikke er universalistiske størrelser. Der knytter sig altså ikke en bestemt identitet til det at være mand eller kvinde. Derfor kan man ikke kigge på køn isoleret, men må inddrage andre brikker i identitetsdannelsens puslespil. Den brik vi har valgt at fokusere på er klasse, hvorfor vi har inddraget Bourdieu, der forklarer, hvorledes et potentielt klassetilhørsforhold

23 har indflydelse på identitetsdannelsen og dermed udviklingen af arbejdslivsorienteringer. Bourdieu beskriver, hvordan placeringen i det sociale rum er fundamentet for udviklingen af habitus. Det betyder, at de kapitalformer individet har at trække på i sidste ende bliver afgørende for identitetsdannelsen og dermed formningen af arbejdslivsorienteringer. 4. Teoretiske hypoteser (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Ifølge Butler har vi med den heteroseksuelle matrice at gøre med en normskabende struktur for mænd og kvinder. Derfor tillægges maskuline orienteringer det mandlige køn og feminine orienteringer tillægges det kvindelige køn. Ifølge Parsons kønsrolleopfattelse knytter maskuline arbejdslivsorienteringer sig til succes på arbejdsmarkedet, mens feminine arbejdslivsorienteringer retter sig mod omsorg og pleje af familien. I en kombination af Parsons og Butlers betragtninger opstiller vi følgende to teoretiske hypoteser: 1. Mænd har maskuline og instrumentelle arbejdslivsorienteringer.. Kvinder har feminine og ekspressive arbejdslivsorienteringer. Mænd Maskuline arbejdslivsorienteringer Kvinder Feminine arbejdslivsorienteringer Ifølge Bourdieu afgør mængden og sammensætningen af kapitalformer, hvor individet placerer sig i det sociale rum. Idet habitus udvikles på baggrund af den objektive position, har kapitalformerne således indflydelse på identitetsdannelsen og ligeså arbejdslivsorienteringer. Derfor kan vi opstille følgende hypoteser: 3. Økonomisk kapital har betydning for, hvilke arbejdslivsorienteringer individet har. 4. Kulturel kapital har betydning for, hvilke arbejdslivsorienteringer individet har. 3

24 Økonomisk kapital Arbejdslivsorienteringer Kulturel kapital Arbejdslivsorienteringer Med hypotese 1 til 4 ønsker vi at svare på vores først undersøgelsesspørgsmål, der gik på, hvorvidt der findes kønnede arbejdslivsorienteringer, og hvordan disse opstår og opretholdes. Til undersøgelse af anden del af vores problemstilling, der bestod i at undersøge, hvilke sociale differentieringsmønstre der øver indflydelse på individets mulighed for at placere sig i den økonomisk elite opstiler vi følgende teoretiske hypoteser. Jævnfør Walbys patriarkatsteori sidder mændene på de attraktive poster i samfundet, hvorfor vi kan formulere følgende hypotese: 5. Mænd vil grundet deres topposter i samfundet have større sandsynlighed for at placere sig i den økonomiske elite end kvinder har. Mand Eliteløn 5. Operationalisering (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) Vi vil nu bevæge os fra det teoretiske til det empiriske niveau ved at operationalisere vores teori til en række variable, som vi mener dækker vores teoretiske problemstilling Afhængige variable (Y) Kønnede arbejdsorienteringer 4

25 Vi vil undersøge, hvorvidt der findes såkaldte kønnede arbejdslivsorienteringer. Ifølge Parsons er det maskulint at være orienteret mod arbejdsmarkedet, mens det er feminint at orientere sig mod familien. Den maskuline, instrumentelle holdning til arbejdsmarkedet har vi valgt at operationalisere til følgende tre variable At man vil bruge mere tid på jobbet At det er vigtigt at have et job med mulighed for forfremmelse At det er vigtigt med et jo, der giver en høj indkomst Hvis man ønsker at bruge mere tid på sit job, kan det argumenteres for, at man har en instrumentel holdning til sit arbejdsliv. Ifølge Parsons er det jo netop i arbejdslivet, at manden lægger sit fokus og bør være succesfuld. Således er også fokus på muligheden for forfremmelse en maskulin orientering, da det handler om karriereudvikling. At arbejdet skal resultere i en høj løn kan også argumenteres for at være en maskulin holdning, idet manden hos Parsons er forsørgeren og derfor må fokusere på sin indkomst. Parsons teori om feminine orienteringer mod familielivet har vi valgt at operationalisere til følgende tre variable Man ønsker at bruge mere tid på husarbejde Man ønsker at bruge mere tid med familien Det er vigtigt at have et job, hvor man hjælper andre mennesker Da kvinden hos Parsons skal fokusere på familien, vil dét at ønske mere tid til husarbejde kunne kaldes en feminin orientering. Ligeledes kan holdningen at ville hjælpe andre siges at være feminin, da kvinden jo ifølge Parsons har en omsorgsrolle, og derfor helt naturligt finder det vigtig at hjælpe andre. De maskuline og feminine orienteringer operationaliserer vi altså ikke til enkelte holdningsvariable om arbejdslivet, men til seks variable i alt. Vi har valgt at behandle de seks variable som et samlet mål for, hvorvidt et individ har maskuline eller feminine orienteringer. Det vi teknisk set gør er at konstruere en såkaldt indeksvariabel. Konstruktionen af indekset øger vores reabilitet, fordi tilfældige fejl hvid støj på den enkelte variabel mindskes, når flere variable lægges sammen. Indekset øger også validiteten, fordi de seks spørgsmål 5

26 indfanger flere aspekter af kønnede arbejdslivsorienteringer end et enkelt spørgsmål ville kunne (Hellevik 1991:65). Alt i alt bliver det mere sikkert for os at vurdere, om der eksisterer kønnede arbejdslivsorienteringer på baggrund af et indeks, der øger resultaternes reliabilitet og validitet, end hvis vi skulle vurdere det på baggrund af en enkelt holdningsvariabel. Indekset er konstrueret således, at jo højere man scorer, des mere feminin er man i sine arbejdsorienteringer, og jo lavere man scorer, jo mere maskulin er man i sine orienteringer. Elite- ikke elite I vores statistiske analyse vil vi undersøge, hvilke karakteristika der knytter sig til individer i eliten. Derfor operationaliserer vi begrebet elite til individer med en års indkomst på ca kr. Dette er gjort ud fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport, hvor eliten defineres som personer med en månedlig indkomst på kr Primærvariable (X) Køn Køn operationaliserer vi til kategorierne mand og kvinde. Kulturel kapital Bourdieus begreb om kulturel kapital operationaliseres som uddannelse, idet kulturel kapital i høj grad dækker over kompetencer og viden, som individet tilegner sig gennem uddannelsessystemet. Økonomisk kapital Begrebet om økonomisk kapital operationaliserer vi til respondentens personlige indkomst. Tabel 1 viser en samlet oversigt over vores operationalisering. Tabel 1 Teoretisk begreb Empirisk variabel 6

27 Afhængige variable (Y) Elite Ikke elite Årsindkomst > kr. Årsindkomst < kr. Kønnede arbejdslivsorienteringer Maskuline orienteringer Bruge mere tid på jobbet Høj indkomst er vigtig Mulighed for forfremmelse er vigtigt Feminine orienteringer Bruge mere tid på husarbejde Bruge mere tid med familien At kunne hjælpe andre i sit job er vigtigt Primærvariable (X) Køn Mand Kvinde Kulturel kapital Økonomisk kapital Uddannelse Personlig indkomst Kontrolvariable (X) Overvejelserne om vores kontrolvariable er at finde i Bilag Empiriske hypoteser (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) På baggrund af vores operationalisering kan vi opstille følgende empiriske hypoteser, der knytter sig til vores første undersøgelsesspørgsmål. 7

28 1. Mænd placerer sig i den maskuline ende af indekset. Kvinder placerer sig i den feminine ende af indekset. 3. Indkomst har betydning for placeringen i indekset. 4. Uddannelse har betydning for placeringen i indekset. Mænd Placerer sig i den maskuline ende af indekset Kvinder Placerer sig i den feminine ende af indekset Indkomst Placering i indeks Uddannelse Til vores andet undersøgelsesspørgsmål knytter vi følgende empiriske hypotese 5. Mænd har større sandsynlighed for at have en årsindkomst på mere end kr. end kvinder har. Mænd Indkomst over kr. årligt 7. Overvejelser om kausalitet (59) 8

29 Vores valg af metode giver anledning til metodologiske overvejelser om kausalitet. Vi analyserer data med statistiske modeller baseret på data fra en tværsnitsundersøgelse. All models are wrong but some are useful. George Fox (Fox 008:1) Som citatet antyder, er statistiske modeller forenklede beskrivelser af den komplekse sociale virkelighed, hvorfor de er forkerte, men kan være brugbare. Modellerne er fundamentalt set beskrivende, fordi de beskriver udfaldet af sociale mekanismer og ikke mekanismerne selv (Fox 008:f). Modellerne kan vise samvariation, men ikke kausalitet. I en statistisk model med variationen arbejdslivsorienteringer som afhængig variabel, kan det være at uddannelse og indkomst er statistisk signifikante. Hvis vi så kører en anden model, som forklarer variationen i indkomst, kan det være at uddannelse og arbejdslivsorienteringer vise sig at have betydning. De to statistiske modeller viser altså ikke hvilken af de tre variable, der er årsagen, og hvilken der er effekten. Når vi analyserer vores data, skal vi holde os for øje hvilke faktorer, der er fælles årsag, og hvilke faktorer der er medierende. I eksemplet med arbejdslivsorienteringer, hvor både uddannelse og indkomst kan forklare variationen, men der også er en sammenhæng mellem indkomst og uddannelse, kan det fx skyldes at uddannelse er en fælles årsag til indkomst og orienteringer, men at indkomst også er en medierende faktor mellem uddannelse og orienteringer, se figur 4. Figur 4 indkomst uddannelse orienteringer 9

30 Sammenhængene bliver svære at gennemskue, når man indsamler data som øjebliksbilleder og ikke over tid. Vores data er netop fra en spørgeskemaundersøgelse, der giver et øjebliksbillede. Variable, der ikke kan manipuleres, kan heller ikke udpeges som årsagen til et fænomen. Køn er et eksempel på en (relativt) umanipulerbar variabel. Derfor kan man ikke pege på køn som årsag til arbejdslivsorienenteringer, men må kigge på de mekaniserer, der får køn til at have forskellige orienteringer. I figur 5a gøres køn til årsagen, mens figur 5b peger på at det er en mekanisme, der ligger bag. Figur 5 a) Mand Maskuline orienteringer b) Mekanisme (fx diskurs, biologi, sociale institutioner osv.) Mand Maskuline orienteringer Generelt kan statistiske modeller kun pege på kausalforhold, hvis modellen er baseret på eksperimentelle data, data der i princippet kan manipuleres og data der er indsamlet over tid (Fox 008.7). Da vores data er en tværsnitundersøgelse, skal vi hente vores argumentetioner for kausalitet i teorien. Dermed ikke sagt at statistiske modeller ikke kan bruges, men vi skal være omhyggelige i vores tolkninger. 8. Datapræsentation (87, 81, 814, 84, 59, 513, 515, 56) 30

31 Vores undersøgelse er baseret på data fra International Social Survey Program 005, Work Orientations III. Vi bruger kun de danske respondenter i analysen. I Danmark er det SFI Survey, der har stået for dataindsamlingen, og indsamlingsperioden strakte fra 8. maj 006 til 14. november 006. Data er indsamlet enten som spørgeskemaer sendt ud til respondenterne eller som telefoninterviews. Enquetter udgør 80 % af besvarelserne. 8.1 Population, stikprøve og analyseudvalg (513) Vores population er danskere over 17 år Stikprøven Stikprøven er udtrukket som multistratificeret tilfældig stikprøve. Udtrækningsmetoden gør stikprøven til en kompleks stikprøve, hvilket sætter særlige krav til databehandling. Vi vil i det følgende antage, at stikprøven er indsamlet som en simpel tilfældig stikprøve, da mange af vores statistiske antagelser netop hviler her på. Den danske stikprøve er på 1598 respondenter Analyseudvalg I vores analyse arbejder vi kun med respondenter, der har svaret på de variable, der indgår i vores modelsøgning. Det giver os et bortfald på 555 respondenter, og vores analyseudvalg udgør således 1043 respondenter. 8. Analyse af partielt bortfald (515) Når vi piller respondenter med partielt frafald fra, reduceres stikprøven betydeligt. Hvis bortfaldet skyldes enkelte spørgsmål, kan det have betydning for tolkning af vores resultater. Derfor har vi undersøgt, om der er spørgsmål, som mange af respondenterne ikke har svaret på, eller om det er den samlede kombination af partielt bordfald, som giver det relativt høje bortfald. I Bilag er bortfaldet for hver enkelt variabel opgjort. Der er et relativt højt bordfald på tid i lønarbejde, hvor 16,5 procent ikke har svaret, men ellers ser svarandelen på de enkelte spørgsmål god ud. Da der ikke er en variabel der slår voldsomt ud, antager vi at vi kan tolke på alle variablene. 31

32 8.3 Repræsentativitetstest (56) Vi vil undersøge om vores analyseudvalg er et repræsentativt bud på vores population, som den så ud i indsamlingsåret 006. Vores analyseudvalg er det samme for hele undersøgelsen deskriptiv såvel som multivariabel derfor foretager vi repræsentativitetstest på dette frem for på stikprøven. Vi tester for repræsentativitet på køn, indkomst, uddannelse og alder. Alle tal er hentet fra statistikbanken.dk Køn Først undersøger vi om, analyseudvalget er repræsentativt på køn. Nedenfor ses en tabel med kønsfordelingen i populationen i 006 og analyseudvalget. Umiddelbart ser fordelingerne ens ud, men for at være sikre laver vi et z-test. Tabel : Kønsfordeling Analyseudvalg Population Antal Procent Antal Procent Mænd , ,981 Kvinder , ,019 Total , Vi tester andelen af mænd i analyseudvalget mod andelen af mænd i populationen. Vi opstiller hypoteser: H 0 : Andelen af mænd i stikprøven svarer til andelen af mænd i populationen, p 48,

33 H 1 : Andelen af mænd i stikprøven svarer ikke til andelen af mænd i populationen, p 48, Under en normalfordeling og ved signifikansniveau på 0,05 får vi for en dobbelsidet alternativhypotese to kritiske værdier på - 1,96 og +1,96. z-værdien skal befinde sig i intervalle mellem de to kritiske værdi, hvis vi skal accepterer nulhypotesen. Da køn følger en bernoulifordeling udregner vi z-værdi således: Z p p 0 0,4898 0,4851 p 1 p 0,4851 * 1 0,4851 * 0 0 n , z-værdien ligger mellem de kritiske værdier, og derfor accepterer vi vores nulhypotese. Analyseudvalget er altså repræsentativt i forhold til køn Alder Vi undersøger om analyseudvalget er repræsentativ på alder. Middelværdien for populationen er 48,06, mens den for analyseudvalget er 43,51. Et Z-test viser, at der er signifikant forskel på de to værdier. (Se bilag 3 for beregning). Når middelværdien er anderledes i analyseudvalget, kan det skyldes at bestemte aldersgrupper ikke er repræsentative, derfor kigger vi mere indgående på aldersfordelingen. I figur 6 ses aldersfordelingen for populationen og analyseudvalget: Figur 6: Alder opgjort som andel af totalen for analyseudvalg og population 33

34 0,045 0,04 0,035 0,03 0,05 0,0 Andel i population Andel i analyseudvalg 0,015 0,01 0, På figuren kan man se, at graferne for andelen i population og andelen i alder ikke følges ad og at der aldersfordelingen i analyseudvalget derfor ikke er repræsentativ for aldersfordelingen i populationen. For at undersøge om den umiddelbare forskel vi kan iagttage er signifikant, laver vi en homogenitetstest. Vi undersøger om analyseudvalgets aldersfordeling følger populationens aldersfordeling. Vores hypoteser ser således ud: H 0 : aldersfordelingen i analyseudvalget er lig aldersfordelingen i populationen H 1 : aldersfordelingen i analyseudvalget er ikke lig aldersfordelingen i populationen Til homogenitetstest bruges en χ -test, derfor bruger vi denne teststatistik: K k 1 ( Z k n * ) n * k k 34

35 Hvor K er antal aldersintervaller, Z k er frekvensen i k-aldersinterval og k er andelen i populationen for k aldersinterval og n er analyseudvalgets størrelse. Vores stikprøve er simpel tilfældig, så vi approksimerer fordelingen under nulhypotesen med χ -fordeling. Antallet af frihedsgrader er antal kategorier minus 1, K-1, fordi summen af de forventede sandsynligheder (populationens sandsynligheder) er 1, så vi kan frit vælge k-1 kategorier, mens den sidste skal fastlægges så summen bliver 1 (Malchow-Møller & Würtz 003: 06ff). Med 8 aldersintervaller har vi 7 frihedsgrader, så ved et signifikansniveau på 5 % får vi denne kritiske værdi: χ 0,95(7) = 14,1 Tabel 3: Homogenitetstest for alder, beregning af χ -værdi Aldersintervaller Frekvens i populationen Observeret frekvens Z i Andel i populationen π i Forventet frekvens under H 0 π i *n χ -værdi , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Total ,

36 I tabel 3 ses beregningen af χ -værdien. Vores χ -værdi blev 0,97, så den overskrider den kritiske værdi og vi kan forkaste nulhypotesen. Aldersfordelingen i analyseudvalget svarer altså ikke til aldersfordelingen i populationen. Dette skyldes formentlig, at vi med vores filter har skævvredet aldersfordelingen. Ved eye-balling af data for hele strikprøven, kan det fx konstateres, at der i tre ældste aldersgrupper er filtreret rigtig mange respondenter fra. Dette påvirker den forventede frekvens for alle aldersgrupper, fordi den forventede frekvens beregnes på baggrund af analyseudvalgets størrelse, hvilket er grunden til de meget store χ - værdier, som for alle på nær én celle overskrider den kritiske værdi for cellen 3,84. Kigger vi på alder for stikprøven ser resultatet også anderledes ud: Gennemsnitsalderen er for det første noget højere for stikprøven, nemlig X 46, 87, hvilket medfører en Z-værdi på 3,5. Dette er stadig udtryk for en signifikant lavere gennemsnitsalder for stikprøven, men det illustrerer, at vores analyseudvalg desværre er endnu mindre repræsentativt end stikprøven grundet det partielle bortfald. En celletest af stikprøven viser ligeledes, at kun to aldersgrupper er repræsentative for populationen: Tabel 4: Homogenitetstest af alder for stikprøven Aldersintervaller Observeret frekvens Z i Andel i populationen π i Forventet frekvens under H 0 π i *n χ -værdi , ,06 14, , ,15 0, , ,00 15, , ,96 40, , ,0 0, , ,36 8, , ,19 3, , ,5 11,33 Total ,66 36

37 Det er imidlertid et spørgsmål om at kunne lave en så god regressionsmodel som muligt, hvorfor analyseudvalget står fast. Problemet for stikprøves og analyseudvalgs repræsentativitet er derfor et forbehold, vi må tage i konklusionen. 8.4 Variabelpræsentation (59) Afhængige variable (Y) Tabel 5 Afhængig variabel (Y) Udfald Procent Antal Kønnet indeks 5 0, , , ,1 10 4, , , , , , , , 54 18, , , , I alt 100 % 1043 Elite Ja 11,7 1 37

38 Nej 88,3 91 I alt 100 % 1043 Tabel 6 Primærvariable (X) Udfald Procent Antal Indkomst Indkomstgruppe kr. 38,8 405 Indkomstgruppe kr. 16, 169 Indkomstgruppe kr Indkomstgruppe kr. 10, 106 Indkomstgruppe kr. 4,5 47 Indkomstgruppe 6 Over kr. 6,3 66 I alt 100 % 1043 Uddannelse 1. Hverken gymnasial eller faglig 9, 96. Faglig Gymnasial 4, Videregående I alt 100 % 1043 Køn Mand 48,5 506 Kvinde 51,5 537 I alt 100 % 1043 Tabel 7 Kontrolvariable (X) Udfald Procent Antal Tilknytning arbejdsmarkedet til Fuldtid

39 Deltid 10, 106 Hjemmegående 0,9 9 Pensionist 3, 33 Arbejdsløs,7 8 Under uddannelse 6,8 7 Uden for arbejdsstyrken 1, 13 I alt 100 % 1043 Hjemmeboende børn under 18 år Ja 44,8 467 Nej 55, 576 I alt 100 % 1043 Samboende med partner Ja 63,5 66 Nej 36,5 381 I alt 100 % 1043 Sektor Offentlig 43,1 450 Privat 48,8 509 Selvstændig 8,1 84 I alt 100 % 1043 Placering i virksomhed Leder 35,9 374 Ikke leder 64,1 669 I alt 100 % 1043 Køn Mand 48,5 506 Kvinde 51, %

40 Alder Gennemsnit Standardafvigelse [18;86] 43,51 1,6 Overvejelser omkring primær variable Vi vil kommentere på to af vores primærvariable, da disses udfald er værd at notere sig. Den første primærvariabel, vi vil betragte er indkomst variablen. Dennes fordeling ses i figur 7 Figur 7: Fordelingen af indkomst Som det kan ses af figur 9 tilhører en meget stor del af vores respondenter den laveste indkomstgruppe. Det er problematisk, hvis fordelingen i stikprøven ikke ser ud som fordelingen i populationen, fordi det netop er populationen, vi vil udtale os om. Den anden primærvariabel, vi vil kommentere på, er uddannelses variablen. Variablens fordeling ses i figur 8: 40

41 Figur 8A: Fordeling på uddannelse for analyseudvalg Figur 8B: Fordeling på uddannelse for population for de årige (Kilde: dst.dk) 41

42 På figurerne 8A og 8B ses uddannelsesfordelingen for henholdsvis analyseudvalget og populationen. På grund af forskellige aldersintervaller er det ikke muligt at lave tests på de to fordelinger, hvorfor vi blot vil notere os, at vores analyseudvalgs uddannelsesfordeling sandsynligvis ikke er repræsentativt Omkodninger (513) Vi har foretaget omkodninger på variablene for indkomst, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, hjemmeboende børn, civilstatus og sektor. Da omkodningerne ikke er kontroversielle, kan illustrationer og overvejelser knyttet hertil kan ses i bilag 4. Den eneste omkodning som kan have betydning for validiteten er variablen hjemmeboende børn, idet variablen skelner mellem om der er børn i husstanden eller ej. Således kan hjemmeboende børn også være et udtryk for mindre søskende. Men da meget få respondenter er i en alder, hvor de formodes at bo sammen med eventuelle mindre søskende, anser vi ikke omkodningen for et reelt problem. Ligeledes er kernefamilien et typisk familiemønster i Danmark, hvorfor vi går ud fra, at hjemmeboende børn er et udtryk for respondentens egne børn. 8.6 Deskriptiv analyse (515) Inden vi tager fat på den egentlige regressionsanalyse, er det interessant, om der faktisk er kønsmæssige forskelle i arbejdslivsorienteringer, og om sammensætningen i eliten er afhængig af køn og uddannelse. Vi starter med at se på, hvordan kvinder og mænd fordeler sig på indekset for kønnede arbejdslivsorienteringer. Figur 9 viser et histogram for henholdsvis mænd og kvinders score på indekset. Mænd scorer gennemsnitligt lavere end kvinder og dermed har mere maskuline arbejdslivsorienteringer. 4

43 Figur 9: Indeksscore fordelt på køn 43

44 Gennemsnittet for mænd er 13,4, mens det for kvinder er 13,74. En Z-test viser, at middelværdien for kvinder er signifikant højere end for mænd. (Se bilag 5). Det tyder på, at maskuline orienteringer knytter sig til mænd, og feminine orienteringer knytter sig til kvinder. For at kunne undersøge, om dette virkelig gør sig gældende, vil vi fortage en multivariabel analyse, hvor vi holder andre variable konstante. I tabel 8 ses hvordan kvinder og mænd fordeler sig i forhold til eliten. Vi kan se, at 18,7 % af de mandlige respondenter, mens kun 4,9% af de kvindelige, er en del af den økonomiske elite. En celletest viser, at denne forskel er signifikant. Der er således belæg for en videre analyse. Tabel 8: Krydstabel mellem køn og elite Ikke elite Elite Total Mænd 81,3 % 18,7 % 100 % Kvinder 95,1 % 4,9 % 100 % Total 88,3 % 11,7 % 100 % Af tabel 9 fremgår det, at folk med en videregående uddannelse har en langt større tendens til at placere sig i eliten end de lavere uddannede. En celletest viser, at forskellen er signifikant. Tabel 9: Krydstabel mellem uddannelse og elite 44