Båndet. 2014/nr.3. luthersk missions højskole. 91. årgang juni. Når Helligånden glemmes.. side 4 Skyld og skam... side 8

Transkript

1 Båndet 91. årgang juni 2014/nr.3 Når Helligånden glemmes.. side 4 Skyld og skam... side 8 luthersk missions højskole

2 højskolen kort Andagt... Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk Mission var en del af. Den ramme har sat præg på alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele ses i vores værdigrundlag og vores historie.. 5 måneders bibel- og højskolelinje 10 måneders bibel- og højskolelinje bibel- og integrationslinje bibelskole med fokus på musik bibelskole med fokus på global mission lovsangslederuddannelse På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måneders ophold efterår eller forår og et 10 måneders ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus indeholder undervisning i både obligatoriske fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag. Fællesfagene består af grundlæggende indføring i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og foredrag om alment menneskelige emner. Postadresse: Luthersk Missions Højskole Ansgarvej Hillerød Forstander: Henrik Nymann Eriksen Bank: Fax: Telefoner på skolen: Kontor: Køkken: lmh@lmh.dk Og nu kære børn, bliv i ham, for at vi kan have frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med skam over for ham ved hans genkomst. 1 Joh 2,28 Dette vers fylder altid i min bevidsthed, når vi er ved afslutningen af et elevhold på LMH. Det gør det, fordi det sætter ord på mit største ønske for de elever, jeg skal tage afsked med efter fem eller ti måneder sammen på LMH. Jeg ønsker dem alt godt i deres liv fremover, men hvis alt skal være godt, så er der en ting, der er altafgørende: At de bliver i Jesus. Det handler om elever, som er færdige med deres ophold på LMH, men det handler også om mig selv og i det hele taget om hvert eneste menneske. Vi kan opnå alt, hvad vi nogensinde har drømt og kan drømme om, men hvis vi ikke er i Jesus, så kommer der en dag, hvor vi skal stå med skam på trods af alt det, vi ellers har at rose os af. I lyset af den dag, Jesus kommer igen, og hvert eneste menneske skal stå til regnskab for ham, er der kun én ting, der betyder noget: At vi er i ham. Den dag, er det Jesus Guds egen søn, der ofrede sig selv for at frelse os fra den evige fortabelse og give os evigt liv det er ham, der skal sidde på dommersædet. Det er den største gru for den, der har afvist ham som frelser, for så er ingen redning længere mulig. Så er der kun skam evig skam. Men det er samtidig den største trøst for den, der tilhører ham. Tænk engang, at ham, du skal se i øjnene på dommersædet ved hans genkomst, er ham, der hang på korset for dig. Dommeren selv har ført din sag. Så kan du træde frem med fuld frimodighed, når du er i ham. Af Daniel Burgdorf, lærer 2 3

3 Leder Når Helligånden glemmes... I de kristne miljøer, hvor jeg oftest færdes, taler vi ikke meget om Helligånden. Det er ikke, fordi vi ikke tror på Helligånden, slet ikke, men der bruges bare ikke så mange ord på Ånden. Nogle gange begrundes det principielt med, at Helligånden vil vidne om Jesus, og derfor skal vi ikke tage fokus fra Jesus ved at tale om Helligånden. Andre gange tror jeg bare, at det er glemsomhed. Hvad sker der, når vi ikke taler om Helligånden? Så glemmer vi i praksis, at Ånden er en meget virkelig, nærværende og handlende realitet i Guds rige, i den kristne menighed og i den enkelte kristnes liv. Mister vi noget? Men betyder det så, at Ånden kun er virksom, når vi taler om den? Nej, Ånden er heldigvis ikke begrænset af vores opmærksomhed og ord. Helligånden bor i vores hjerter, også når vi ikke tænker på det, og Ånden virker i vores liv, også når vi ikke taler om det. Den herliggør Jesus, viser vores behov for ham, overbeviser de ikke-troende om evangeliet, udruster os med nådegaver og sætter sine fantastiske frugter i vores liv. Og det sker alt sammen, selv om vi ikke nævner Ånden med et eneste ord. På den måde er Helligånden i sandhed en ydmyg tjener, og viser os Gud fra en ydmyg side. Men mister vi så noget ved ikke at tale om Helligånden? Ja, det gør vi! Vi mister en kilde til opmuntring og frimodighed i vores liv og tjeneste som kristne. Det gælder både i vores menighedsliv, vores missionsindsats og i det helt personlige og private kristne liv. Jeg vil nævne tre ting, som vi mister, hvis vi ikke taler om Helligånden. Guds nærhed Vores bevidsthed om Guds nærvær i vores liv svækkes, hvis vi ikke taler om Helligånden. Himlen er jo Guds bolig, og Kristus er nu i himlen siddende ved Guds højre hånd, mens Gud ved Helligånden er nærværende på jorden. Paulus skriver til korintherne: Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer (1 Kor 3,16). De skulle mindes om det, fordi der ligger meget frimodighed og opmuntring gemt i den kendsgerning, at Gud er os så nær, at vi kan kaldes hans bolig. Men taler vi ikke om Helligånden, så svækkes denne dimension i vores kristne liv, og vi går glip af en stor trøst og glæde i livet som kristne: Guds nærvær. Kristen selvforståelse Vores syn på os selv som kristne mennesker kan blive for negativt, hvis vi ikke taler om Helligånden. Et kristent menneske er en synder gennem hele dette liv på jorden, og livserfaringen vil ikke gøre erkendelsen af dette mindre med årene. Men samtidig er noget nyt blevet til. Helligånden er kommet ind i vores liv, og Bibelen lærer os, at Ånden får nogle fantastiske frugter til at vokse frem i os: Ånden frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal 5,22f). Midt i egoisme, selvgodhed, mistillid til Gud og alle andre synder, lader Helligånden disse frugter vokse frem i en kristens liv. Men taler vi ikke om Helligånden, svækkes denne dimension for os, og vores selvbillede som kristne bliver ufuldstændigt og negativt. Vi ser måske ikke selv altid de frugter, Ånden sætter, men det er en glæde at vide, at det sker alligevel. Overbevisning Vores frimodighed til at tale med ikke-troende om Gud kan også svækkes, hvis vi ikke taler om Helligånden. Bibelen siger, at menneskene har ryggen mod Gud, og det er også det, mange af os har oplevet hos ikketroende. Vi mærker det nogle gange ligefrem som et massivt tryk i hele vores kultur. Men Helligånden kan gøre en forskel. Ånden kan det, som vi ikke kan, nemlig overbevise ikketroende. Jesus siger det sådan: Når [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom (Joh 16,8). Det giver håb og frimodighed til enhver kontakt med ikke-troende. Vi kan stille os til rådighed, men Ånden tager sig af det vanskeligste, nemlig at overbevise; - og Ånden kan rent faktisk gøre miraklet: Overbevise mennesker fra den ikke-troende verden om Guds sandhed. Men taler vi ikke om Helligånden, så går vi glip af denne opmuntring. Derfor skal vi tale noget mere om Helligånden, - ikke for at tage fokus fra Jesus, tværtimod. Men fordi der er nogle opmuntrende dimensioner ved vores liv som kristne, som vi meget let går glip af, når vi ikke taler om Helligånden. Henrik Nymann Eriksen 4 5

4 Glimt fra skolen... Foråret er over os Mens dette skrives, er vi midt i maj. Det er den smukkeste måned på LMH. Først springer bøgen ud, lidt senere følger egetræerne, og vi har indimellem disse smukke dage med høj blå himmel og masser af sol. Så rykker livet ud i haven. Der spilles og leges og solbades, - og kan et gruppearbejde afvikles i haven, kræver det ikke betænkningstid. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer det sang vi med klar genkendelse i ugens sang den første uge i maj. Mærkeligt, at sommeren hvert år kan være så kærkommen. Ny sangbog Vi har skiftet alle skolens Åndelige Sange og Salmer ude med den nye Salmer og Sange. I foredragssalen dog kun i elektronisk udgave. Den er blevet taget godt imod og bruges ittigt hver dag. Det er et imponerende og meget opmuntrende projekt, som er lykkedes vældig godt. Ud over at være en ny samling af gamle og nye sange, så er den også et vidnesbyrd om et åndeligt fodslag mellem de tre gamle missionsforeninger og KFS, som i fællesskab står bag sangbogen. Et kærkomment besøg Påskelørdag havde jeg besøg af LMHs tidligere forstander Johannes Christensen. Først drak vi ka e hjemme hos mig på Rolighed, og bagefter var vi rundt på det meste af LMH, hvor han boede og virkede med sin familie i 16 år, først som lærer og senere som forstander. Johannes Christensen havde ikke været inde på LMH, siden han forlod skolen i 1970, så meget var forandret, men andet lignede også sig selv. Han er nu en ældre mand, men mange ting står stadig klart fra tiden på LMH. For mig var det særdeles opmuntrende at tale sammen med en, der tidligere har stået i den samme opgave. Det var interessant at høre om de udfordringer, som satte dagsordenen i 60 erne, og samtidig at fornemme, at der hen over næsten et halvt århundrede er et fælles åndeligt og menneskeligt anliggende. Det var som at møde en slægtning efter mange år og så mærke, at vi stadig er i samme familie. Tak til Johannes, som jeg ved læser dette, fordi du kom forbi! Retræte og info-tur Den første hele uge i maj bød på en opdeling af holdet, idet et-årseleverne var på info-tur i Sønderjylland med Daniel Burgdorf og mig selv, mens fem-måneders-eleverne var på retrætetur på Hvidekildelejren med Christian Maymann. Et-årseleverne havde blandt andet fornøjelsen af at besøge Ulla og Svend Åge Jacobsen i Haderslev og dermed stifte bekendtskab med en mangeårig LMH-lærer, der nu som pensionist fortsætter i sporet fra LMH på en anden måde. Hovedformålet var at stå for en række ungdomsmøder, som en kombination af praktik og information om LMH, - og jeg kan bare sige, at det var en fornøjelse at være med som tilbagelænet lærer, der bare kunne lytte og iagttage alt det gode, eleverne leverede. Fem-måneders-elevernes retrætetur var for ere lidt af en øjenåbner både overfor kvaliteterne i at trække sig tilbage og i stilhed fordybe sig i Bibel, bøn eller kristen litteratur, men også fordi nogle opdagede sider ved det kristne menneskes virkelighed, som de måske nok havde hørt før, men først nu for alvor tog til sig på egen hånd. Indsamling I 2013 samlede vi ind til LMH med henblik på at få penge fra momskompensationspuljen. Det gør vi igen i Reglerne er ændret lidt, så vi i 2014 skal have 100 givere, der giver mindst 200 kr. Hvis du vil være med, kan pengene sættes ind på LMHs bankkonto ( ) inden 1. oktober husk at skrive CPR-nummer. På vej mod E14 I skrivende stund har vi 57 tilmeldt til efterårsholdet. Så mange har vi ikke haft i maj i de sidste 10 år. Det er vi meget opmuntrede og taknemmelige for. Tak til jer, som har været med til at bede om elever til skolen, - fortsæt endelig, men føj gerne en tak til. Henrik Nymann Eriksen 6 7

5 Skyld og skam - ven eller fjende?... Skyld er ikke skam, men de optræder ofte sammen Begreberne blandes ofte sammen eller forveksles. De er dog ret forskellige, fordi de relaterer til noget forskelligt. Skyld er relateret til en handling, noget du har gjort forkert. Skam er relationel, så du tror, du selv er en fejl. Hvis kritik af handlinger bliver til kritik af mennesker, bliver det der skulle have været skyld, til skam. Vi kan gøre fejl, men det betyder ikke, at vi er fejl. Skyld er relateret til handlinger Vi har tit modstand imod at føle skyld og tage skyld på os, fordi det ødelægger idealbilledet af os selv. Vi mister håbet om det perfekte ved at erkende skyld. Men egentlig er det at kunne blive draget til ansvar et tegn på, at vi har værdi. I kristendommen stiller Gud os til ansvar for vores synd, fordi han regner os for noget og gerne vil have fællesskab med os. Af samme årsag stiller mennesker os også til ansvar. Derfor er det også sundt at have skyldfølelse, når vi har gjort noget forkert. Den melder sig, når vi har syndet mod Gud eller skadet og såret et medmenneske. Den kan også melde sig, hvis vi er løbet fra et ansvar eller har svigtet vores idealer. Skyldfølelse er tæt forbundet med vores samvittighed. Hvis samvittigheden er bundet til noget sandt og sundt, vil erkendelse af skyld som regel være tegn på forkerte handlinger i forhold til det, samvittigheden er bundet til. Som kristne ønsker vi, at samvittigheden først og fremmest er bundet til Guds bud. Overtræder vi dem, er det derfor også sundt og naturligt at føle skyld og blive udfordret til at gøre op og bede om tilgivelse. Den sunde skyldfølelse får os også til at undlade at gøre noget forkert tanken om den bremser os i vores forkerte handlinger. Når der er gjort op, forsvinder den sunde skyldfølelse, for nu har den jo ikke længere noget at knytte til ved. Der kan følge kortvarig skam med den sunde skyld. Jeg skammer mig over noget, jeg har gjort, fordi det er i modstrid med det, jeg står for. Denne skam er sund og kalder på opgør. Når der er gjort op, forsvinder skammen, fordi den var forbundet med den forkerte handling og ikke med den grundlæggende identitet. Sand eller falsk skyldfølelse Der ÿ ndes også meget skyldfølelse, som føles reel og sand, men som er falsk, fordi de handlinger eller tanker, der udløser den, i virkeligheden ikke er forkerte. De føles bare forkerte. Det kan fx skyldes, at samvittigheden er bundet til andres meninger eller holdninger, så det føles forkert, hvis man tænker selvstændigt og anderledes. Eller man er bange for at sku e andre og ikke leve op til det, som man tror, de forventer. Her er årsagen ofte manglende løsrivelse fra forældre og deres normer eller fra den ungdomsgruppe, man er en del af. Vi kan også få falsk skyldfølelse, hvis andre ikke påtager sig skylden for det, de har gjort, eller hvis de skyder skylden over på os og vi så tager imod den. Nogle får også skyldfølelse over at have bestemte følelser, som opleves som forbudte, fordi der fx ikke har været plads til disse følelser i opvækstmiljøet. Falsk skyldfølelse er ofte forbundet med skam. Det kommer i virkeligheden til at handle om mig og bliver udtryk for uklarhed i forhold til egen identitet og manglende tillid til mig selv. Erfaringen er da også, at den falske skyldfølelse kun i ringe grad forsvinder, når vi søger Guds og menneskers tilgivelse. Måske forsvinder den kortvarigt for så bare at vende tilbage med fornyet styrke. Det skyldes, at det i bund og grund ikke er tilgivelse, der er brug for, men i stedet bearbejdelse. Der er brug for hjælp til at værdsætte sig selv så højt, at det bliver tilladt at føle og tilladt at være selvstændig og løsrive sig fra forældres og andres værdisæt. Skam er relateret til selvopfattelse og identitet Hvis ikke jeg bliver mødt i mine følelser, kommer jeg til at føle mig forkert. Skammen er forbundet med min identitet og med min historie. Skammen er forbundet med fortællingen om, at jeg ikke synes, at jeg dur. Skam kan være en følge af, at man tidligt i livet har fået opbygget en negativ selvopfattelse, så man på et dybt plan tror, at man er uduelig og ikke værd at elske. Skam får os til at gemme os og ønske at forsvinde, og den hindrer os i at turde stå frem som dem, vi er, og stå ved det. Vi mærker den i vores krop, når vi rødmer, kigger væk, slår øjnene ned, stammer eller går i stå. I forskellige kulturer kan skam udløses af meget forskellige ting. Også inden for landets grænse og inden for familiers grænse kan kulturen være så forskellig, at det ikke er de samme ting, vi føler skam over. Er det fx skamfuldt at prutte og bøvse eller bare en del af en naturlig opførsel. Er det skamfuldt at sige fra og sætte grænser for sig selv eller bare en naturlig rettighed. Er forholdet til krop og seksualitet forbundet med skam og tabubelagt eller er det bare helt naturligt at tale om. Den gode skamfølelse En side af skammen er blufærdigheden. Bibelen fortæller, at Adam og Eva før syndefaldet var nøgne uden at skamme sig. Der var altså ikke noget, de kunne skamme sig over intet der var forkert hos dem. Lige efter syndefaldet opdager de, at de er nøgne, og de forsøger straks at dække deres kønsorganer til med ÿ genblade. Senere laver Gud skindtøj til dem. Efter syndefaldet er evnen til at skamme sig medfødt. Den er både en følge af syndefaldet og dermed udtryk for, at det forkerte og nedbrydende er kommet ind i verden. Men når Gud giver Adam og Eva skindtøj at dække sig med, kan det også ses som Guds omsorg for dem. Det er hans hjælp til dem, så de beskytter sig mod, at det, som er sårbart og betydningsfuldt, bliver nedgjort eller ødelagt. Vi kan registrere noget lignende, når vi krummer tæer på egne eller andres vegne, når noget bliver pinligt eller en grænse bliver overskredet, og noget ikke er i orden. Det er den gode skam. Skammens positive funktion er også, at den får os til at opføre os, så vi beholder vores tilknytning til andre mennesker. Vi lærer at respektere andres grænser og opføre os ordentligt. Man har vel skam i livet, siger vi nogle gange og mener dermed, at vi har fornemmelse for, hvad vi kan tillade os. Hjælpen Skammen i vores liv må vi forsøge at komme til rette med på en måde, så vi ejer den, i stedet for at den ejer os. Når den viser sig, må vi spørge: Hvad er det, vi føler, at vi må skjule? Hvorfor er vi sårbare nu? I stedet for så at gemme sig væk, må man forsøge at anerkende den og fortælle om den til en person, man har tillid til. Så bliver den lettere at bære. Den anden kan så også være med til at korrigere den selvopfattelse, som ligger bag skammen. Hvis jeg skal turde tale om noget, jeg skammer mig over, er det vigtigt for mig at have tillid til, at den anden fortsættes næste side 8 9

6 møder mig med godhed. Ellers bliver jeg jo bare bekræftet i, at skammen er berettiget. Her er Jesus et eksempel for os. Tænk på Jesu møde med den samaritanske kvinde (Joh 4, 1-30). Hun var så fyldt af skam, at hun måtte gå ud til brønden på den varmeste tid af dagen for at hente vand. Så var hun fri for at møde nogen. Der mødte hun så Jesus, der så på hende med godhed. Det førte til, at hun ÿ k mod til at se sandt på sit liv og mod til at berette for alle andre, at hun havde mødt en, som havde fortalt hende alt, hvad hun havde gjort uden at fordømme hende. Seksualiteten kan være både skyldbelagt og skambelagt Lad os se på, hvordan skyld og skam i forbindelse med noget så grundlæggende som vores seksualitet kan være i spil både berettiget og uberettiget. Hvordan kan noget, som Bibelen beskriver så smukt og ÿ nt, blive forbundet med så mange modsatrettede følelser hos os mennesker? Her spiller syndefaldet ind som i alt andet. Men kultur, opdragelse og misforståelser har altså også rigtigt meget at sige. Skammen og skyldfølelsen er i spil, når et ugift par lever sammen seksuelt, men ikke står ved det og er åbne om det af frygt for, hvem de så bliver i forældres og andres øjne. Den er også i spil, når man får skyldfølelse, hvis man kommer i kontakt med egen lystfølelse. Hvis man fx som mand får rejsning i mødet med en tiltrækkende kvinde i virkeligheden eller på ÿ lm. Jeg skal ikke skamme mig over at hilse på min seksualitet eller føle skyld over det, selv om jeg ikke lever i et forhold, hvor jeg har et aktivt sexliv. Tværtimod er det vigtigt, at jeg har et afklaret og fortroligt forhold til min egen krop og dens reaktioner. Hvis ikke jeg har det, er jeg jo forsvarsløs, når jeg skal passe på mig selv. Faren for at ryge ud i fx pornoafhængighed er større, hvis jeg ikke er fortrolig med min egen seksualitet og ved, hvordan jeg skal håndtere den. Skammen og skyldfølelsen er i spil, når pornoafhængighed er noget, vi ikke taler med nogen om, men som overlades til hver enkelt at føre sin ensomme kamp imod. Den er også i spil, når vi undlader at tale åbent om, at vi vil kæmpe for, at et aktivt sexliv hører til i ægteskabet, selv om vi gør erfaring af, at vi også taber kampe på den front ind imellem og må søge opgør, tilgivelse og fornyet frimodighed i kampen. Sådan behøver det ikke at være Hvordan kan det være, at skam og skyld så let kommer til at tage over, når nu Gud har skabt seksualiteten, og vi er seksuelle væsener fra vugge til grav og det er Guds mening, at det skal være sådan? En af grundene er, at Guds modstander Djævelen fryder sig, når skyld og skam gør os handlingslammede. Han fryder sig, når vi får ting galt i halsen Mon Gud virkelig har sagt er hans yndlingssætning. Men læser man Højsangen, emmer den af krop, kærlighed og erotik som det naturligste og smukkeste i verden også selv om det er med forventningen som fortegn. I det hele taget er der ingen kropsforskrækkelse eller sexforskrækkelse at spore i Bibelen. Tværtimod. Den giver os frimodighed til at være mennesker med krop, følelser og evne til at blive tiltrukket af hinanden. En anden grund til, at skam og skyld så let tager over, kan være vores tradition og kulturskabte måde at håndtere forholdet til vores seksualitet på. Af frygt for at komme til at kollidere med Guds ordninger og vejledninger får vi berøringsangst. Hensigten har sikkert været god, men resultatet er i mange tilfælde noget, der ligger langt fra Bibelens måde at tale om tingene på. Og det har paradoksalt nok både skabt skyld og skam over noget, der i sig selv er naturligt, og samtidig ført til, at mange i virkeligheden har opgivet at have Bibelen som vejledning og norm, fordi det synes at ligge så langt fra enhver fornuft. Guds svar til skamfulde og skyldige mennesker Guds svar til det menneske, der er tynget af skyld og belagt med skam, er en invitation til en personlig og nær relation med ham, hvor tillid, respekt, accept og åbenhed råder. I mødet med Gud bliver vi de mennesker, vi er skabt til at være. Nemlig mennesker, der har både værdi og værdighed, fordi skyld er ernet og gjort op, og fordi vi bliver set og mødt med godhed i blikket som dem, vi er, og derfor grundlæggende ikke behøver at skamme os.! Ellen Esmarch Pedersen Boganmeldelser... Ken og Joni Eareckson Tada og Larry Libby: Joni og Ken - i medgang og modgang ProRex forlag sider Pris 199,95 kr. Joni er berømt i hele den kristne verden. Hun blev lammet fra halsen og ned, da hun var 17 år, og har brugt sit liv på at hjælpe andre handicappede og skrive bøger. Bogen er tankevækkende og har også noget at sige til almindelige kristne ægtepar. For det første, fordi den handler om, hvordan en kristen forholder sig til sin lidelse. Efter Joni og Ken blev gift, ÿ k hun kroniske smerter i hele kroppen. Senere ÿ k hun også konstateret brystkræft. Om det skriver hun (s21): I har ofte hørt mig sige, at også vores anfægtelser kommer fra vores alvidende og eneherskende Gud. Kræft er godt nok noget nyt, men jeg er tilfreds med at tage imod det, Gud mener, tjener mig bedst... Ken og jeg er fuldstændig overbeviste om, at Gud vil bruge dette til at styrke vores tro, levendegøre vores håb og styrke vores vidnesbyrd over for andre. For det andet handler bogen om Ken og Jonis ægteskabelige krise - som faktisk ligner det, vi andre kan komme ud i: Forventninger, der ikke indfries, misforståelser og selvoptagethed, der fører til, at vi resignerer og som ægtepar rejser parallelt på hver sin vej i livet, i stedet for at rejse side om side på den samme vej. Hvordan Joni og Ken overvandt deres krise? Læs selv! Ditte Olsen 10 11

7 Sokea fra Cambodja... Du bliver nødt til at vælge mellem din Gud og mig. Sådan sagde Sokeas bedstefar for 8 år siden, da Sokea havde forklaret, at hun var blevet kristen og derfor ikke kunne gå med til det buddhistiske tempel for at tilbede og ofre. Familiens overhoved, som hun i den grad respekterede og var allermest knyttet til, havde lige vendt hende ryggen, og Sokea stod stum tilbage. Sokea Im voksede op i en fattig familie i Cambodja. Hendes familie var buddhister, som ofte tilbad og ofrede i det lokale tempel, og der var jævnligt besøg af munke i hjemmet. Som en god cambodjansk datter ville Sokea gerne ære sin familie, så hun lærte fx buddhistiske vers udenad, som hun så reciterede sammen med munkene, når de var på besøg. Hun var den perfekte datter og bragte ære til familien. Samtidig havde Sokea en følelse af tomhed, som hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre ved. Hendes forældre ville give deres datter en chance for at få en uddannelse, fordi hun var dygtig i skolen, og de havde ikke selv fået muligheden for at studere. Samtidig var de bange for, at hvis Sokea yttede fra det beskyttede liv i provinsen til storbyen Phnom Penh, ville hun komme i dårligt selskab eller blive udnyttet. Sokea overbeviste imidlertid familien om, at hun fortsat ville gøre dem stolte, hvis hun ÿ k lov til at få en uddannelse. Hun ønskede sig så brændende at studere, at hendes onkel besluttede sig for at sponsorere studierne. Hendes mor gav hende en speciel snor, der var velsignet af munkene, som hun skulle binde om livet. Moren sagde, at snoren ville beskytte Sokea mod alt ondt, og at hun altid skulle gå med den. Sokea bandt snoren om livet og skjulte den for andre. For at få et sikkert sted at bo under uddannelsen yttede hun ind på et kristent kollegie. Her mærkede hun fra begyndelsen en omsorg og åbenlys kærlighed fra fremmede mennesker, som hun ikke engang var vant til at blive vist af hendes egen familie. Morgenerne begyndte med andagt og lovsang. Her oplevede Sokea helt konkret, at der foregik en åndskamp i hende. Hun ÿ k det fysisk dårligt og gik ud hver dag. Efter et par uger fortalte hun, hvad årsagen var. Hvis de andre bad for hende under andagten, kunne hun godt blive. Hun kom også med i en bibelstudiegruppe, og lidt efter lidt blev hun overbevist om Guds kærlighed. Da hun besluttede at lægge sit liv i Guds hænder og blev opfordret til at klippe snoren om livet over og stole på Guds almagt, oplevede hun en konkret følelse af frihed, som hun aldrig havde kendt til en jublende glæde over, hvad Gud havde gjort i hendes liv, som også kendetegner hende i dag. Samtidig var det begyndelsen på et svært kapitel i hendes liv, hvor hun blev mobbet på grund af hendes tro på studiet, og hvor hendes egen elskede familie havde en oplevelse af, at hun havde svigtet dem og deres rødder. De var bekymrede for, at forfædrene ville blive vrede, når Sokea ikke kom til pagoden sammen med resten af familien, og at de ville blive ramt af ulykker. Bedstefaren accepterede indtil sin død ikke Sokeas valg. Men hendes forældre har accepteret, at hun ikke tager med i pagoden, fordi hun fortsat opfører sig respektfuldt over for dem. Sokeas mor og moster besøgte for nyligt en spåkone, og hun fortalte dem, at de skulle lytte til Sokea, fordi hun fortæller dem sandheden. På den måde brugte Gud en spåkone, så Sokea kunne fortælle dem om Jesus. De har været med i kirke en enkelt gang i Phnom Penh. Så Gud arbejder med dem, og Sokea håber og beder til, at de også må ÿ nde den samme frihed som hende. Sokea har snart i tre år arbejdet på Daughters of Cambodia. Daughters hjælper prostituerede med at få en ny tilværelse ved at give dem et arbejde og passe deres børn. Sokea arbejder i HR-afdelingen og som personlig assistent for direktøren. Hun bruger både sin mastergrad i administration og sin bachelorgrad i jura i jobbet og hjælper andre khmer kvinder til en bedre tilværelse. Jeg mødte Sokea første gang, da jeg skulle lave en aftale med Daughters om at sende LM volontører til at arbejde i børnehaven. Til august 2014 har vi tredje hold volontører på vej til Daughters. Jeg kommer også i samme kirke som Sokea og nyder godt af hendes åbenhed og glæde der. Anne Sode Grønbæk, missionær i Cambodia Fra venstre Anne Sode Grønbæk, Sokea, Rebekka Nielsen og Sisse Sjælland. De to sidstnævnte er de nuværende volontører på Daughters, der er udsendt af LM

8 Info-tur med LMH: En... pose blandede bolsjer Infoturen startede ud mandag, hvor vi ti-måneders elever var med til de to første timer og rengøring, hvorefter bussen skulle pakkes, og vi skulle på eventyr med Daniel Burgdorf og Henrik Nymann Eriksen. Vi svingede ud fra LMH med forstanderen bag rattet som chau ør, og med Daniel Burgdorf som bossen på turen. For nogle var det en tur hjemad mod velkendte himmelstrøg, mens andre oplevede disse dele af landet for første gang. Stemningen i bussen var munter, da vi begav os af sted mod det sønderjyske. De este elever havde ved morgenmaden smurt madpakke, men det forhindrede os ikke i et smut forbi en McDonald s på vejen mod Sønderjylland. Vi ankom til Solbakken, og glæden var stor ved synet af lejren, som er beliggende ved Genner bugt og omgivet af skov. Der var planlagt besøg i ÿ re forskellige LMUer og et besøg på LME. Vi elever skulle stå for alt til møderne, dvs. mødeledelse, prædikenen, LMHinfo mv. Det var interessant at se ere elever vokse med den opgave, som de ÿ k betroet. Der var nerver på hos ere, men når de efterfølgende så tilbage på deres del af mødet, gav ere af dem udtryk for, at de havde kunnet mærke, at Gud var med dem. Vi ÿ k en god modtagelse, hvor vi kom ud, og det betød rigtig meget for os. Vi blev smilende budt velkommen, og nogle steder blev der endda stillet spørgsmål til aftenens prædiken, hvilket både var udfordrende og spændende for den pågældende elev, som havde stået for prædikenen. Før hvert møde, vi skulle ud til, havde vi et brieÿ ng/bede-møde for at være sikker på, at der var styr på alt, og for at lægge aftenen i Guds hænder. Ligeledes havde vi efter hvert møde opfølgende møder, hvor eleverne ÿ k respons på deres indsats, og hvor vi takkede Gud for en vellykket aften. Derudover var vi også inviteret på ka e hos Ulla og Svend Åge Jakobsen (tidligere lærer på LMH), hvor vi ÿ k et par gode råd med om prædikenlære. På turen nød vi ere gange godt af andagter om forkyndelse af Guds Ord og videregivelse af det, og jeg blev da mindet om nogle rigtig gode vers i denne forbindelse: For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde. (Es 55,10-11) Disse vers understreger virkelig, hvordan Guds Ord gør en forskel. Det kalder os til omvendelse og tro på Jesus som vores stedfortræder. Det blev endnu en gang klart for mig, at Bibelen rummer store løfter til os, når vi stiller os til rådighed for Gud. Hele info-turen gik dog ikke alene med møder og info om LMH. Der var også tid til retræte, hvor vi havde tid til at være stille, fordybe os i Guds Ord, læse en opbyggelig bog eller gå en tur i det skønne landskab omkring lejren. Det var herligt at have tid til at trække sig lidt tilbage og samle tankerne midt i alle de nye indtryk, som for nogen kunne virke lidt overvældende. Helt stille var det dog ikke, da Daniel Burgdorf havde sørget for, at vi skulle ud at køre Gokart. Vi ÿ k dér mulighed for at se nye sider af hinanden og have det enormt sjovt sammen. Aftnerne på lejren blev tilbragt i godt selskab, og de este ÿ k nok lidt for lidt søvn, selvom vi havde mulighed for at sove lidt længere om morgenen på turen end hjemme på LMH. Både lærere og elever udnyttede, at de havde chancen for at få en dukkert i bugten. De opfordrede endda den resterende lærerstab og fem-måneders eleverne på Sjælland til at følge deres eksempel og få en kold dukkert. Prikken over i et på infoturen var selvfølgelig morgenmaden, hvor vi havde mulighed for at få alt fra skummet- til sødmælk, hvilket kunne suppleres med chokolademüsli. Da vi nåede torsdag, var info-turen ved at være ovre og vi måtte pakke sammen, gøre rent og trille af sted i bussen tilbage til LMH. Det var en god tur. Heidi Sode Henriksen 14 15

9 Adresseændringer 43/44 49/50 Carl Aage Lauridsen, Centerparken 1, 1-23, 6920 Videbæk 43 Metha Mogensen, (f. Sørensen), Bardevej 5, Vorgod, 6920 Videbæk 47/48 51/52 Laurids Nielsen, Ulvevej 1a, 6715 Esbjerg N 51 Agnes Lauridsen, (f. Jepsen), Centerparken 1, 1,-23, 6920 Videbæk 53/54 Svend Skovby Kousgaard, Margretheparken 11, 6400 Sønderborg 53 Sara Marg. Kousgaard, (f. Pedersen), Margretheparken 11, 6400 Sønderborg 55 Clara Andreasen, (f. Jensen), Solparken 11, Borris, 6900 Skjern 55 Eris Kaas, Mølleparken 6, - 3, 3790 Hasle 57 Birgit Koefoed-Jespersen, (f. Ipsen), Paradisvej 68, - 43, 3730 Nexø 60/61 Ole Lund, Rosenvænget 2, 6670 Holsted 60 Asta Korsgaard, (f. Nielsen), Allékredsen 20, 3400 Hillerød 61/62 Aage Korsgaard, (f. Kristensen), Allékredsen 20, 3400 Hillerød 63/64 Bodil Annamarie Knudsen, Æblehaven 74, lejl. 110, 4000 Roskilde 65 Ane Marie Meiner-Jensen, (f. Nielsen), Engdiget 12 A, 1. tv., 2610 Rødovre E 74 F 89 Hanna Rasmussen, Vibevænget 3, st. tv., 4800 Nykøbing F F 75 Gert Brosbøl, Mejlvangvænget 6, 6870 Ølgod F 75 Inger Marie Brosbøl, (f. Pedersen), Mejlvangvænget 6, 6870 Ølgod E 75 Lene Hjorth Jønsson, (f. Jensen), Nordlyst 4, 3700 Rønne F 76 Niels Jønsson, Nordlyst 4, 3700 Rønne E 76 Ulla I. Popp Jensen, Skråningen 10, Nøvling, 7480 Vildbjerg E 77 Dina Kofoed Pedersen, (f. Olesen), Bjerring Byvej 26, 8850 Bjerringbro F 81 Erik Andersen, Agertoften 9, Lem, 7860 Spøttrup F 96 F 7 Birgitte Elmkvist Madsen, Silkeborgvej 37 B, st. th., 7400 Herning F 96 Peter Edlef Nissen, Camden Mission House, c/o St. Pauls Vicarage, Camden Square, London - NW1 9XG, England F 99 Bodil Sig Nissen, (f. Jensen), Camden Mission House, c/o St. Pauls Vicarage, Camden Square, London - NW1 9XG, England F 2 Poul Lønbæk, Fyrvej 1, 6960 Hvide Sande E 2 Jakob Mandix Carlsen, Gåskærgade 15, st. th., 6100 Haderslev 2 / 3 Konny Balle Andersen, Sønder Ottinggade 26, 1. th., 6100 Haderslev E 3 Linda Rønne Søndberg, (f. Rønne), Snorrebakken 40, 3700 Rønne E 3 Thomas Enok Christensen, Hvidstenvej 4, 2770 Kastrup E 7 Frank Bjærre Jakobsen, Birkesøen 5, 6000 Kolding E 7 Kaja Aspmann Jakobsen, (f. Andersen), Birkesøen 5, 6000 Kolding 7 / 8 Rasmus Garde Rasmussen, Mårbækvej 8, Øster Terp, 6240 Løgumkloster 7 / 8 Ulrika Rasmussen, (f. Giselsson), Mårbækvej 8, Øster Terp, 6240 Løgumkloster F11 Jacob Knudsen, Gammelbrovej 30, 6100 Haderslev F11 Jane Knudsen, Gammelbrovej 30, 6100 Haderslev 10/11 Anja Fomsgaard Schmidt, (f. Larsen), Rylen 8, 6920 Videbæk 10/11 David Møller Schmidt, Rylen 8, 6920 Videbæk F12 Sara Lund Nedergaard Hansen, Vasevej 28, 6950 Ringkøbing 11/12 Laura Østergård Jensen, Stærevej 32, 7 B, 2400 København NV F13 Soÿ Sofie e Birkmose, Østerbrogade 78, 3. th., 2100 København Ø Viede Bodil Sig Jensen (F 99) ~ Peter Edlef Nissen (F 96) Poul Lønbæk (F 2) ~ Dorith Andersen Buskørsel til elevmødet Er du interesseret i at køre med bussen til Hillerød? Kontakt: Gunner Møller på tlf: / mobil: eller mail: gunner.moller@get2net.dk Opsamling i: Skjern, Tarm, Ølgod, Korskroen v. Esbjerg og Kolding Storcenter. Tilmelding senest den 15. august

10 ... Elevmødet 2014 Lørdag den 30. august 2014 Kl Ka e Kl Bibeltime v/ Bibelskolelærer Daniel Burgdorf Derefter Højskolens Elevforenings generalforsamling Kl Middag Kl Tale v/ Bibelskolelærer Thomas Wind 10 min. pause. Korte jubilæumshilsner af 5 min. varighed Kollekt til Elevfonden. Elevkoret synger. Kl Aftenka e Søndag den 31. august 2014 Kl Morgenmad Kl Gudstjeneste i mødesalen. Prædikant: Forstander Henrik Nymann Eriksen Kl Middag Kl Bibelskolens elevforenings generalforsamling. Kl Afslutningsmøde. Prædiken v/ Bibelskolelærer Christian S. Maymann Kl Ka e Derefter afrejse Betaling for måltider: Hele lørdagen Kr. 120,00 Hele søndagen Kr. 135,00 Opredt seng (i begrænset omfang) Kr. 100,00 Overnatning på LMH Kr. 150,00 Hjertelig velkommen! Enkeltmåltider: Morgenmad Kr. 40,00 Middagsmad og aftensmad Kr. 70,00 Ka e m. kage Kr. 25,00 Jubilarer med ægtefæller deltager gratis i elevmødet. Tilmelding til skolen er nødvendig for alle - også til enkelte måltider! Tilmeldingsblanket er i april nummeret af Båndet. Det er muligt at tilmelde sig elektronisk via vores hjemmeside: under korte kurser. takke og bedeemner... Tak for: 57 tilmeldte til E14 En god afslutning på F14 Den Hellige Ånds nærvær i vores liv Bed for: En god sommerferie for LMHs ansatte En god begyndelse på E14 Elever til integrationslinjen til efteråret Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Salme 121, 1 og 2. Båndet ISSN Udgivet af LMH s Elevforening Pris pr. år: kr. 95,- Udkommer 6 gange årligt 15. februar, 15. april, 15. juni, 1. september, 15. oktober og 15. december. Redaktør: Henrik Nymann Eriksen Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2, 3400 Hillerød Tlf Foto: Ole Munch Kasserer og ekspedition: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej 79, Tjørring 7400 Herning Tlf.: lenehj@gmail.com Giro: Adresseændringer - oplyses til ekspeditionen. Elevforeningens bestyrelse: Kurt Vibe Ruth Due-Hansen Ruth Nielsen Harald Funch Kofoed Lene Højgaard Jensen Jacob Bach Christensen Bent Kjøller-Hansen Layout: 68design 18 19

11 Afsender: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej Herning B Møder ved LMH s lærere frem til den 30. september 12. juni Daniel Burgdorf Menighedshuset i Torshavn 13. juni Daniel Burgdorf Ungdomsmøde i Toftir 14. juni Daniel Burgdorf Ungdomsmøde i Glyvrar 15. juni Daniel Burgdorf Christianskirken i Klaksvik 15. juni Daniel Burgdorf Ungdomsmøde i Klaksvik 22. juni Mikkel Vigilius Vejby/Tisvilde LM 29. juni Daniel Burgdorf Mørkøv LM juli Daniel Burgdorf Ung Uge, Haderslev Næs 17. juli Ulrik Buch Bibelcamping Virksund 28. juli Henrik Nymann Eriksen Hjallerup Bibelcamping 29. juli Henrik Nymann Eriksen Hjallerup Bibelcamping 17. august Daniel Burgdorf Bethania, Hillerød 19. august Henrik Nymann Eriksen Allerød IM 27. august Henrik Nymann Eriksen Hundested, Debatmøde 30. august Thomas Wind Elevmøde på LMH 30. august Daniel Burgdorf Elevmøde på LMH 31. august Christian S. Maymann Elevmøde på LMH 31. august Henrik Nymann Eriksen Elevmøde på LMH 4. september Henrik Nymann Eriksen Lindehøj kirke 7. september Christian Støvring Maymann Græsted LM 7. september Daniel Burgdorf Helsingør LM september Henrik Nymann Eriksen Esbjerg LM 15. september Christian Støvring Maymann Rødovre LMU september Daniel Burgdorf Lejr med Aos LMU 29. september Christian Støvring Maymann KFS København Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: / lmh@lmh.dk /