Dansk Sygeplejeske nu psykosocial rådgiver og kuratoriumskoordinator i hivarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sygeplejeske nu psykosocial rådgiver og kuratoriumskoordinator i hivarbejdet"

Transkript

1 1 HIV i Berlin 2011 Berliner Aids Hilfe bygger på 25 års erfaring med hjælp til de hivsmittede på deres vilkår. I Tyskland tager man selvfølgelig også de hiv-smittedes velbefindende, sexliv og hurtigere aldring seriøst. I dag har Berlin ca smittede. Resume af en informationsdag med efterfølgende diskussion i Berliner AIDS-Hilfe i forbindelse med Positivgruppens studiebesøg august Dansk Sygeplejeske nu psykosocial rådgiver og kuratoriumskoordinator i hivarbejdet i Berlin Vi mødte Lars Vestergaard fra Berliner AIDS-hilfe (re: BAH), for igennem ham, at få et bedre indblik i hiv-positives livsforhold i Berlin. Lars er uddannet sygeplejerske, koordinerer og deltager selv i opsøgende virksomhed. Det opsøgende arbejde foregår på de Berlinske HIV-afdelinger på hospitalerne samt fængsler, bordeller og ungdomshjem for udsatte unge (re: kontaktsteder). Han har personlig rådgivning i BAH af hivpositive og derudover sørger han også for fundraising til BAH, som er en stor del af hans daglige arbejde. Det opsøgende arbejde ser Lars som en af hjørnestene i BAH s arbejde, netop fordi det uanset de forbedrede behandlingsmuligheder stadig er en form for tabu at skulle opsøge hjælp. Selv omkring de ting, der kan være problematiske i ens egen dagligdag. Man føler sig skyldig og fortjener derfor ikke hjælp; føler at man er til last eller bare har svært ved at erkende, at man behøver hjælp bevidst som ubevidst - kan andre rumme ens historie og følelser og hvem møder man? Det kan være svært at erkende, at man føler sig ensom. Ensom omkring sine problemer i forhold til hiv, og som antydet kan ens selvværd også være i kulkælderen. Uanset om man er forholdsvis nysmittet, om man er blevet overrasket med alvorlig sygdom, i et sundhedstjek, eller at man har behov for at skyde skylden på den smittede partner pga. ens egen efterfølgende afmægtighed og hævn begrundet i ens egen retsfølelse. Uforløst kriseadfærd, regression og depression kan det i værste fald ende med. Derfor er den første imødekommende og trygge kontakt så vigtig ude på de forskellige kontakt- og behandlingssteder! Fundraising under andre vilkår i Tyskland Lars lagde ikke skjul på at fundraising omkring velgørenhedsarbejde er meget mere udbredt og accepteret finansierings- grundlag for alle organisationerne i Tyskland - en mere amerikansk tankegang. Det er meget normalt, at kendte profilerer sig selv ved at deltage i velgørenhedsarbejde det er unge som gamle fra kulturlivet i Tyskland. De udtaler sig også ofte på organisationers vegne gennem organisationens præsidier og dikterer direkte politiske budskaber. Det virker isbrydende mellem det omgivende samfund og de hiv-ramte. Det kan være på Tv-shows,

2 2 i reklamer eller direkte til medierne. Ofte deltager homoernes egne kendis-ikoner. Der er incitamentet til, at gøre en forskel. Pressens og politikkernes opmærksomhed og etik er også en helt anden end i mange andre lande inkl. Danmark. Pressen selv laver ligefrem en opgørelse over hvilke organisationer med de tilknyttede kendte, der er mest omtalte. Men det er ikke bare de kendte, der gør en forskel. I præsidierne sidder også tidligere ledende sundhedspersonale, politikere, og anerkendte erhvervsledere. De støtter organisationerne og udfører aktivt PR. Der kæmpes i en aktiv ånd af Politish idealismus, da det forventes at der ikke er nogen behandlere, offentlige bidragydere eller politikere, der ønsker nogen form for offentlig skandale eller urimeligheder. Denne specielle form for anstændig næstekærlighed, kan sandsynligvis også skyldes de stærke kulturelle rødder omkring den hjælpsomhed, der gik forud for Wirdshaftwunderet i efterkrigsårene og ikke mindst den dårlige samvittighed fra selve krigen. De humanitære katastrofer, har man nu aflyst efter genforeningen, også i lyset af berufsverbot i vest og frihedsberøvelsen i øst under den kolde krig. Dette gør, at en tysker hellere ofrer sig end at optræde snarrådigt selvretfærdigt over for sine omgivelser. Der skal ikke være nogen udsatte, der er finere end andre udsatte. De der er udsatte modtager hjælp. Det er en mere naturlig ting i Tyskland, og der er prestige i at fortælle til andre, at man hjælper udsatte - også inden for sit eget lands grænser. Dvs. disse præsidier fungerer som et slags protektions- og advisory-boards, som udover at udtale sig flittigt til medierne også rådgiver og hjælper foreningerne direkte. Lars kunne fortælle, at BAH var den mest omtalte organisation i det forgangne år - her inden deres 25 års jubilæum i år. Det kan være en del af grunden til, at det er lykkes for det Tyske Aids miljø at vedholde en større bevågenhed hos befolkningen om de smittedes livsvilkår specielt omkring de som ikke rigtigt er kommet helt fri af livet, som Lars udtrykte det. De mange års aktive kamp gennem årene, har skabt større accept end fordømmelse og snæversynethed. Hele 38 organisationer arbejder i dag i Tyskland for de hiv-smittede og imod hiv/aids. Opbygningen af det tyske social- og behandlingssystem, adskiller sig fra det danske, men det opererer også i helt andre omgivelser. F.eks. er det en forudsætning at BAH skaffer 25 % af sit eget budget og herefter bliver suppleret op med 75 % af forbundsstaten og kommunen. Organisationerne har opdelt indsatsområder i tre dele: Primær, sekundær og tertiær hjælp til hivsmittede. Efter de mange år med medicinsk behandling vægter man i dag for det meste de primære og sekundære opgaver. Dvs., at hindre smitte, giver oplysning, støtte af forskellig karakter, herunder bl.a. oplysning til skoler og man sørger at fastholde og sikre en god adfærdsdialog i miljøet. Organisationerne supplerer også hinanden f.eks. skal man ikke vente 14 dage for at få et svar eller en samtale. Hvis man har brug for hjælp og behøver en samtale hos f.eks. en forening - eksempelvis juridisk bistand, hjælp til en hospitalstid, eller en lægeaftale - er der en max. ventetid af på 45 minutter. Dette betyder ofte ekstra arbejdstimer, og stiller også store krav til medarbejdernes fleksibilitet for at koordinere arbejdsindsatsen, således at ventetiden overholdes. BAH samarbejder f.eks. sammen med ZIK og Pluss Punkt om rådgivningsfordelingen i spidsbelastningssituationer. Lovmæssigt garanteres den kvalitative hjælp, pleje og behandling. Det er det Tyske Etiske råd og lovgivningen, der udstikker målfaste retningslinier for pleje og etik. Lovgivningen siger f.eks. at de ansatte først må gå, når de har hjulpet deres klient.

3 3 Et klientorienteret tysk sundhedssystem skal have mulighed for hjælp Antallet af anonymt testede har allerede rundet i Berlin i dag med et indbyggertal 3,8 mil. i hele Berlin. Mørketallet skønner man til at være omkring Hertil kommer det store antal af illegale indvandrere, der alle ifølge lovgivningen har krav på behandling. Blandt denne gruppe indvandrere er der i dag mange asiater og afrikanere, og i Berlin har der i mange år været en stor tyrkisk baggrundsbefolkning. De prostituerede udgør den største del af råd-og hjælpsøgende blandt indvandrerne fra mellemøsten og østbloklandene. Det forholdsmæssige høje antal af smittede skal også ses i sammenhæng med, at unge mænd der har sex med mænd (re: MSM) ofte under årene med muren søgte til Berlin for at blive fritaget for militærtjeneste i Vesttyskland. Derfor udgør den åbne del af den homoseksuelle befolkning i Berlin i dag 15 %. Når der holdes gay-pride parade i Berlin deltager helt op til 1 million mennesker. Fordelen - hvis man kan tale om en sådan - er at man nemmere og hurtigere kan definere de særbehov, der skulle kunne findes, blandt en forholdsvis stor gruppe af hiv-smittede. Man skelner ikke mellem om det er indvandrere, fængselsindsatte, prostituerede, misbrugere, unge, erhvervsaktive eller arbejdsløse hetro- og homoseksuelle. Alle kan mødes i foreningerne, uden at der er nogen der rynker på næsen. Alle skal have hjælp fra de samarbejdende organisationer og hospitalerne og alle er velkomne, uanset om det er let eller svært. Det er dog selvfølgeligt ikke sikkert, at de alle skal have samme hjælp og hjælp det samme sted. `Deutche AIDS Hilfe er den største organisation i Tyskland og rummer udover BAH også afdelinger i Frankfurt og Düsseldorf, men her koncentrerer sig fortrinsvist kun om de lokale som landsdækkende kampagner. Som hiv-smittet får man også tildelt sin egen praktiserende hiv-læge i sundhedssystemet. Der er 22 praktiserende hiv-læger i Berlin, ud over de hospitalslæger man ser i ambulatorierne og ved evt. indlæggelser. Berlin har i alt 3 hospitaler, der udelukkende beskæftiger sig med hiv og AIDS. Det største er Augusta Victoria i Shöneberg. Lægerne i Berlin anser også sig selv for, at være blandt de førende i Vesteuropa, hvad angår klinik, diagnosticering og behandling. De konkurrerer på at have flest patienter og tilbyde den bedste behandling inden for det offentlige. Man er fokuseret på at tilbyde den bedste service, og nogle af kollegaerne er selv hiv-smittede. Det er med til at hæve ansvaret og standarden i patientbehandlingen og plejen. Det er arbejdsmarkedet og arbejdstager, der i fællesskab er ansvarlig for at indbetale til sygekasseforsikringen. Den offentlige dækning er noget lavere ved arbejdsløshed. Danske læger og politikere vil måske hævde, at der kunne være en chance for overbehandling. Men den tyske model har alligevel i dag også betydet, at der i dag er oprettet 10 specielle klinikker (22 Smer-punkt-praxen) med speciale i leverbetændelse (hepatitis), hiv og AIDS. Disse er ofte åbne til 22:00 også i weekenderne, og klinikkerne er beliggende tæt på bylivet eller egen bolig - så de er lette at frekventere, når behovet opstår. Alt sundhedspersonale både på kontaktstederne, klinikkerne og hospitalerne kommer også på servicetræning og uddannes i sundhedsetik, der blandt andet omfatter 100 % tavshedspligt og imødekommenhed. Selv de frivillige! Denne opmærksomhed på synlighed og engagement, har bl.a. ledt til, at det er sundhedspersonalet med tilknytning til hiv- og AIDS-området, der har en af de største vogne med på paraden i Berlin.

4 4 Ønsket var at smitte så mange som mulig!? Er det en skrøne eller en sandhed med modifikationer? Er ønsket om ubeskyttet samleje bare endnu større efter smitten og de tabte sexmuligheder? Er presset af de andre gentagne daglige tab i kraft af forskelsbehandling og de øgede sygdoms-risicis eller en pågående reel sygdom noget, der gør sig gældende. Finder man alligevel kondomet problematisk og opfatter sig selv som uren. Lukker man ned for sit sexliv, når man ikke lige har deltaget i kondom-kursus og magter kondombrug og er det i det hele taget nemt at omsætte til almindelig praksis for den enkelte? Spørgsmålene kan være mange flere! Mantraet i den BAH's rådgivende funktion er at understøtte det enkelte menneske i den situation vedkommende er i ikke at ændre selve personen. Dvs. at understøtte den hiv-smittedes egen refleksion over egne livsforhold, da det senere vil styrke denne person til selv at træffe stærke, holdbare og fornuftige beslutninger. Lakonisk udtrykte Lars det således: hvis en klients største ønske kunne være, at smitte så mange som muligt, ville han som rådgiver ikke forhindre vedkommende heri, men i stedet understøtte vedkommende i starten i hans udgangspunkt, for at bevare kontakten. Muligheden for at vedkommende langsomt begynder at reflektere over sin adfærd, ville være vigtigere. Hvis en diskussion kom til at dreje sig om hvem, der har den mest korrekte holdning, ville det lukke dialogen. Således åbner rådgiverens adfærd i stedet op for mulighed for komme ind omkring en smittereduktionsadfærd (risikomanagement). At komme ind omkring en snak om, at opnå den bedst mulige måde at åbne sig på over for sine omgivelser - kollegaer, venner, familie, kan være vigtigt. Men vigtigst er at kunne tale åbent med sine engangsforhold, samlever, men også at kunne mestre ansvarsfordelingen og det mest sikre sex for de to, som er til tango. Safer(-e) sex jo er selve målet! Man ved fra undersøgelser, at uoverskuelige mislykkede handlinger, ofte genererer flere ukonsekvente og uhensigtsmæssige handlinger. Disse dialoger finder sted både i enkeltmandrådgivning, terapeutiske samtaler, som i gruppesammenhænge, men nu også ude i miljøet som sådan. Vigtigst af alt skræmmer det ikke klienten bort. Det er en person, der måske ikke kan tåle flere nederlag eller yderligere mistænkeliggørelse. Lars lagde ikke skjul på, at denne rummelige holdning er vigtigt at signalere ud til omgivelserne. Samtidig muliggør det, at man kan komme i kontakt med flere smittede, der har svært ved at tage vare på. Blandt andet pga. forventet eller reelle afslag og stigmatisering fra omgivelserne. Man vælger f.eks. også at være drug-accepterende i mødet med klienten specielt i forhold til nyligt årsagsrelateret misbrug, smerter af fysisk som psykisk art og nedsat appetit.

5 5 Smitte og stigmatisering eller medicin og åben dialog Når man taler om imødekommende rummelighed - med udgangspunkt i den hiv-smittedes situation, er en anden gevinst også, at de som går rundt og pudser deres fjer, heller ikke føler sig fristet til, at udøve selvretfærdig stigmatisering. Det kan være at de mener, at de altid opfører sig pænt seksuelt. Eller måske ikke lige vil være ved, at de kom til at glemme at bruge de rette forholasregler i situationen lige før... Det kan i værste fald også gælde med-smittede selv. Måske pga. manglende viden, indsigt eller kræfter adapteres omgivelsernes lette løsninger : - Du er den smittede - ergo har du ansvar for alt og alle, lige fra det minut du er smittet. Andre ugennemtænkte og snæversynede holdninger kan være: Straf de smittede, hvis de truer vores ubesmittede tryghed med ubeskyttet sex/ de har fået for meget opmærksomhed/ nu ser de også bedre ud så de skal bare rette ind. De må ud og få sig et arbejde/ det er altid de fremmede eller homoseksuelle den er gal med/ osv., osv.. Med det i mente og en pragmatisk forståelse af vores egen retsbevidsthed, kan vi kun påminde os selv om, hvor vigtigt det er, at tænke sig om og tro på at målet er tryghed og en åben dialog for alle, uanset om man er smittet eller ej - og at det er det, der er værd at kæmpe for i livet. Men også at kæmpe for de udsattes rettigheder, for at sikre et sundere og oplyst samfund. Og at de som er u-smittet ikke kommer til at befærde et rødt trafikkryds - dvs. ikke tænker sig om. At fare frem med bål og brand, kriminalisering af hiv-smittede leder os ingen vegne. At udøve ansvarspålæggelse af mennesker, der står i en krises første trin, med fornægtelse og genprojicering, kan give helt uhensigtsmæssige menneskelige omkostninger og desværre uafvendelige konsekvenser. Det er de, som tilhører mørketallet eller lige er kommet frem i lyset, der er de mest sårbare. Det er de, der er blevet testet positive, har hiv eller ligefrem en regulær diagnose på AIDS. Denne tidligere form for ansvarspålæggelse - ifølge den oprindelige Hiv-lovgivning i Danmark fører kun til et usundere og frygtsomt samfund med en manglende dialog om de svære valg i ens liv - bl.a. omkring sex. Med en lukket holdning, vil vi fastholde flere i hele befolkningen i en offerrolle og lade smitten spredes mere og mere i frygt og fornægtelse. Uforløste kriser, ved vi, giver langvarige skader og dysfunktionalitet i form af depression, alvorlige neuroser og mulighed for et begyndende misbrug. Der vil derfor altid være hykleri, der skal manes i jorden og udfordringer at løse omkring et liv med hiv, men også en fornuftig hiv-bevidsthed at give videre til de der ikke er smittet eller som ikke tager stilling til det. Vi må aldrig forledes til at tro, at vi reder os selv ved at træde på de der ligger ned i forvejen. For når vi ser tilbage i en verden, der i mange år helst har villet fokusere på bling, kontrol, strategi, hastighed, overvågning, rappe bemærkninger og heltemod, så har det været svært at mærke efter og tilgive andres og egne fejl. De fleste tilfælde af smitteoverførsel i de vestlige byer sker i forbindelse med netdating eller at man går ud i nattelivet og møder en anden partner. Der er i en stor del af tilfældene ikke tale om overgreb under umenneskelige forhold (menneskehandel, misbrug af mindreårige eller psykopatisk udlevelse). Men det er et ønske fra begge parter om intimitet og trangen til god følsom sex, hvor som regel begge parter er under påvirkning af en eller form for rusmiddel.

6 6 Selve situationen er ikke meget anderledes end de situationer, hvor unge ønsker at undgå overførsel af f.eks. klamydia. Konsekvenserne er dog andre. At give den hiv-smittede de bedste muligheder for at åbne sig, er derfor vigtigt. Vi må huske på at homoseksualitet altid har eksisteret i minimum 10 % af befolkningen og sex er et basalt behov uanset den velimporterede nypuritanske og midtatlantiske seksuelle bornerthed. Sexdriften skyldes et menneskeligt basalt behov på linje med at spise dog ikke så ofte. Men det kan også undertrykkes i kontrollens tjeneste kulturelt eller magtmæssigt, som en seksuel anorexi. Spørgsmålet er om man kan affærdige smitteoverførsel som naivitet, for den der er smittet vil altid have et forskudt, og måske ofte uhåndterbart", ansvar over for sig selv selv om man er to om det. Heldigvis begrænses smitteoverførslen mere i dag. Men kun pga. den utroligt lave smitsomhed, som den fornuftigt medicin-behandlede hiv-positive udgør. Skammen over at være nysmittet er i dag desværre ikke er blevet mindre. Måske nu pga. af al den oplysning der gennem tiderne er givet til målgrupperne. Krisereaktionerne vil altid komme bare ikke med en nært forestående dødsdom over hovedet i dag. Det er vigtigt at huske på at smitten til stadighed for samfundet og for den enkelte ramte, vil være et menneskeligt vedvarende eller midlertidigt ressourcetab, der ikke kan stoppes før vi har en åben og fordomsløs dialog og effektiv vaccine i hus. +Turbo-effekt skal modvirkes - pension eller arbejde Lægerne på tyske hospitaler er meget opmærksomme på, at minimere effekterne af fraværende eller ineffektiv behandling. Enten for de der efter mange års ubekendt smitte, først er blevet opdaget efter AIDS i udbrud og samtidig får at vide, at de er Hiv-smittet, eller for de som udviser følgesymptomer fra de steder i kroppen medicinen ikke når så effektivt - selv efter lang tids behandling. Endelig er der de, der har været smittet i mange år og både har oplevet år uden effektive behandlingsmuligheder og år med behandling. Det vil under alle omstændigheder have belastet kroppen unødigt. Herhjemme er det omtalt som hiv og aldring i Tyskland lægger man ikke fingrene imellem og kalder det direkte: Turbo-effekt. De tyske lægers svar på dette har været, at alle patienter fra 40 år og opefter går hyppigere til kontrol, og patientgruppen får også udført grundigere undersøgelser af forebyggende hensyn. Dette sparer patienten for graverende sygdomsforløb i en al for tidlig alder, men man undgå også at belaste immunsystemet unødigt. Det er jo lige hvad behandlingen sigter imod og samfundet bespares direkte for kostbare sygedage. Patienterne over 40 år går 1 gang årligt til hudtjek, EKG, ultralydsundersøgelse af maven og rektoskopi pga. stigende hyppighed af cancer-tilfælde. Der udføres tjek af led og knogler, influenzavaccination, hepatitis-tjek C,(A, B+1vaccination for A,B første gang) og hvert 5. år foretages der en fuld tyktarmsundersøgelse. Som herhjemme kontrolleres også fuldt blodbillede + hiv-prøver, kolesteroltal og blodtryk. halvårligt/hver 3. mdr. plus tumor-markører, blodprøver for Syfilis og hepatitis C, hvis det ønskes.

7 7 Betalingen til en gennemsnitlig sygeforsikring i Tyskland ligger på omkring 280 Euro om måneden med en gennemsnitsløn, da forsikringen er indkomstbestemt. Der findes i alt 25 forskellige sygesikringskasser. En fordel ved systemet er, at er man uden arbejde er sikret på sin partners kontrakt hvilket har betydning for en del indvandrere (også fra Norden). De som ikke er sikrede gennem det private, modtager så hiv-behandling på statens regning, så alle får selvfølgelig deres medicin. Man modtager 369 euro i lommepenge og får sin lejlighed betalt, hvis man er på kontanthjælp. Pension er ligeledes eget ansvar i Tyskland og giver problemer for den fattigste del af befolkningen. Derfor uddeler man også indsamlet tøj gennem BAH og man ser ikke nogen grund til at gøre folk, der lever på et eksistensminimum kede af det. BAH s omfangsrige arbejde I Deutche Aids Hilfe rådgives der årligt 6000, dvs. omkring 20 dagligt. Der rådgives på arabisk, tyrkisk, russisk, polsk, rumænsk, spansk, fransk og dansk og selvfølgelig tysk en tolk står altid til disposition. Mantraet er at man i organisationen altid kæmper for den svageste klient. BAH tilbyder en tests for hiv, hepatitis C og syfilis, der tages på stedet, sammen med rådgivning. Den tyske grundlov siger, at man skal behandles uanset hvad. Den siger samtidigt også, at man skal være sygeforsikret når man er i arbejde. Antidiskriminationsloven siger samtidigt, at humanitær hjælp inden for grænsen gælder alle. Man har altså et retskrav på akut behandling, selv når der er tale om illegalt ophold. Her spiller BAH's to advokater en vigtig rolle, når de kontakter udenlandske ambassader om behandlingshjælp, ordination og lægehjælp. Dog er det Berlins kommune der betaler regningen, genhusningen og evt. understøttelse. Den største af de hjælpsøgende grupper er bi- og heteroseksuelle indvandrer. Derfor har man f.eks. jævnlig kontakt til katolske og yemenitiske grupper, hvorimod det har knebet mere med den muslimske del af befolkningen. Lars gjorde det klart, at det er vigtigt at have kontakt til disse grupper, da de ofte er de mest udsatte af de unge. Klarer de sig ikke så godt, kan det ofte ende ud i prostitution. I BAH har man også 2 medarbejdere, der specifikt tager ud til klienter i fængsler, bordeller, hospitaler og ungdomshjem. Man gør for alle klienter med behov også meget ud af at gå ind og støtte op om kontakt til det normale arbejdsmarked med handling omkring, det man i huset kalder kontrakter på karriere. Udover BAH s administration har de en daglig frokoststue, der drives af hiv-positive selv og har åbent dgl. fra Her kan man få et måltid f.eks. i forbindelse med at man søger rådgivning. Administrationen har 16 fastansatte samt over 300 frivillige ansatte. De frivillige gennemgår en 1- måneds uddannelse og deltager også i det daglige opsøgende arbejde og i emnegrupper i huset. Det er bemærkelsesværdigt, at der stadig er plads til et værested for aktivitets- og terapi-grupper sammen med rådgivning under samme tag. Når diskussionen går om hvilke grupper, der skal være i hvilke huse Er de mere terapi-støttede grupper helt naturligt sammen med rådgivningen og teststedet. Hvor de mere kreative og socialiserende grupper fortrinsvist er knyttet til værestederne, som f.eks. Café Posithiv ved Nollendorpher Platz.

8 8 Effektiv kommunikation, rådgivning til selvværdet og mere PR Derudover har BAH mange undergrupper, der faciliteres af kompetente mødeleder. De mødes omkring køns-, seksuel og selvværds-specifikke problematikker. Bl.a. mødes for eksempel hivsmittede tyrkiske og afrikanske kvinder. De kommer til at trives bedre, ved at få psykosocial støtte til at komme ud af hjemmet og få lidt mere opmærksomhed i deres dagligdag. MSM som ønsker at dyrke ubeskyttet sex (ligesom mange ubesmittede heteroseksuelle desværre? også gør det i dag) mødes og diskuterer smittereduktionsadfærd, kærlighed og sex. Meningen med det hele er at modvirke impotens, depression, fysiske bivirkninger, og heraf begyndende sygdomsforløb pga. dårlig trivsel. Herved kæmpes der også en kamp for deres ret til et godt sexliv og for at stoppe yderligere smitte. Det er meget vigtigt at højne både selvværdet og selvtilliden og også i sidste ende styrke de hivsmittedes attraktivitet som Lars udtrykte det. Det er man slet ikke ked af at fortælle til det omgivende samfund. BAH har et PositivPlenum der består af både folk fra præsidiet, de ansatte og brugerne (40-60). De mødes månedligt for at følge op på og udstikke nye behov for hilfe og nye projekter. Der er ikke den form for gruppe, der ikke eksisterer under BAH, siger Lars. Der er bl.a. massage, løb, bowling, svømning, kunst, meditation, syning og meget andet. Det behøver ikke altid at være grupper der beskæftiger sig med hiv-relevante emner. Erfaringen herhjemme fra viser også at det er vigtigt bare at møde andre i samme situation. Betingelsen for at mødes er nødvendigvis ikke, at man har de samme interesser, men at man udveksler erfaringer og kreativitet sammen i et frirum og derved vokser som mennesker. Skuespiller og sangikon blandt bøsserne - Judy Winter og Berlins borgmester, går ud i kampagner og fortæller befolkningen, at vi ikke må gemme de nervesvækkede og psykiatriske patienter med hiv og AIDS af vejen. Målet er igen at forhindre irrational adfærd. Der afholdes stadig ofte masser af åbne offentlige støtte-galla-fester. Selv for den brede befolkning synes det moderigtigt at deltage i arrangementer. For de hiv-smittede også generelt, er budskabet at få de hiv-smittedes syn på sig selv: Es geth nicht um der krankheit es geth um das leben. På gruppeplan fokuseres der også på løsninger og ikke på at fastholde den enkle i hvor svært man har det. Det skal være lettere at være åben omkring sin hivstatus. Ideerne og inspirationen til et bedre liv med hiv kommer også fra den årlige afholdte kongres: HIV-dialog. Kongressen omfatter både behandlere, plejepersonale, præsidier og brugergrupper. Tidligere i år var emnet hiv og aldring. Her var holdningen også, at man kunne leve et forholdsvist langt og sundt liv med sin hivsmitte. Gennemsnits-levealderen er i dag 37½ år efter smittetidspunkt. Her tælles både smittede før og efter medicinen ankomst og med og uden AIDS-debut. Det er hermed en livslang men ikke livstruende sygdom (ref.: til den danske straffelov), men har dog den negative downside, at det ofte ender ud i cancer-tilfælde. Derfor er det lange og sunde liv, heldigvis for en større del, klart betinget af muligheden for fysisk som psykisk støtte og evt. rådgivning. Det kan lede til et åbent fordomsfrit liv, både i sin omgangskreds, men også på sin arbejdsplads (arbejdspolitisk indflydelse). Det er det bedste. Lars udtrykte det således: Hvad hjælper den bedste diagnostik, terapi og medicin hvis hverdagen fungerer ad helvede til? Et kan være psykisk stress i form af udsathed for mobning, afslag, forskelsbehandling, misbrug og

9 9 mindreværd. Andet og værre er den energi den smittede bruger på de skjulte hemmeligheders dobbeltliv. Problemerne kan også være resistens, at man tåler medicinen dårligt, man mangler overskud, da man ikke kan modtage effektiv behandling længere. Det er som regel vældigt angstprovokerende. Alt dette er selvfølgeligt også afhængig af livsstil, medikamenter, alder og aktivitetsniveau. Livskvaliteten skal opretholdes ved at undgå andre sygdomme, og man skal helst have overskud til, selvom man er alene, at få fornuftig kost. Vigtigt er altså også det gode sex - nogen gange uden et kondom er for mange det der giver livskvalitet. Man skal kunne have sex uden større risici og uden at man skal have sundhedsetiske skrublerier sidenhen. Her er det vigtigt at vide at vort syn på sundhed som mennesker er forskelligt. Det er forskellige faktorer, der får forskellige mennesker til at føle sig syge eller raske. Et positivt livssyn og normal opmærksomhed spiller altså en vigtig rolle for vores psyke. Lars siger: Det er vigtigt i rådgivningen og i det daglige samvær, at man forholder sig individuelt til hinanden. For nogen kan det skabe mening, at man gør noget ved sit eget udseende, for andre er det psykiske velbefindende, og for andre igen er det at opgive sin pension og atter starte langsomt op med at arbejde vigtigt. Hvis ens depression er så stærk, eller at ens traumatiske oplevelser i forbindelse med at leve med hiv hæmmer en psykisk meget, er det vigtigt at der vises hensyn fordi man i en sådan situation er ufrivilligt langsomt reagerende. Derfor er det så vigtigt at man ser individuelt på hinanden. Projektet er at få det bedre med sine omgivelser og have mulighed for at modtage professionel rådgivning og hjælp efter behov. Man har f.eks. heller ikke været tøvende med at ledsage hivpositive kørestolsbrugere til trækkerdrenge. hiv skal normaliseres - Smittefare og holdninger hos MSM og i det omgivende samfund Som Lars fremhæver: Vi vil i BAH gerne ha', at hiv normaliseres som alle andre sygdomme - og at det ikke gemmes væk, gennem en vedholdende og omfattende omtale. Målet er, at det ikke skal være svært at have en hiv-positiv partner. Målet er at man ikke skal behøve at skelne mellem om man har en positiv partner eller ej. Informationen skal helt ud og kan matche the Berlin way - altså ofte usikker sex. Men det skal være på en måde så partnere uanset smitte-status er opmærksomme på, det der med et fagudtryk hedder: Risiko-management. Risikomanagement Med risiko- management menes der, hvorledes man kan nedsætte risikoen for livsstilsygdomme eller turboeffekten forårsaget af hiv, medicinering, seksuel adfærd eller andre faktorer som kan spille ind på sundheden. Eksempelvis hvis det er for svært at stoppe med at ryge, kan nogle af følgevirkningerne af rygning muligvis minimeres ved at spise sundere og/eller dyrke fysisk aktivitet. Dette er en metode hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes egen oplevelse af sundhed og hvilke afsavn den enkelte person er i stand til at håndtere for at optimere sundheden.

10 10 Risikomanagement- begrebet kan også benyttes ved seksuel adfærd med risiko for seksuelt overførte sygdomme. Dvs. at smitte overføres lettere til ikke smittede, når vedkomnes adfærd er passiv (modtagende) og der er andre seksuelt overførbare sygdomme til stede hos en af partnerne. Er den smittede desuden ikke i behandling (mørketal/uønsket behandling), er til ubeskyttet voldsom sex (S/M) og der opstår eller er der rifter til stede overføres smitten altså endnu lettere. Det skyldes et specielt samspil mellem virus, bakterier, slimhindebarrierer og immunforsvaret. Dets fornuftigere (sikrere) modsætning er kombinationen af åben dialog, fravær af andre kønssygdomme, inclussiv vaccination mod hepatitis A+B, blidere sex eller beskyttet voldsom sex og værende i behandling som smittet. Det er overvejelser og aktive værktøjer, man kan benytte hvis man ønsker ubeskyttet sex med en eller flere faste partnere, hvor man har mod til at tale om sex og smitte. Men som Lars gjorde os også opmærksom på, var hepatitis-c et stigende problem i forhold til seksuel overførbare sygdomme for MSM i Berlin. Hvor man tidligere havde set det mest udbredt blandt stofbrugere. Mod C findes der desværre ingen vaccine og den er svært behandlelig. Derudover ser man i øjeblikket også et øget antal af nysmittede med multiresistent hiv i Berlin. Syfilis er tillige meget udbredt. Som alle fornuftsmæssigt har erfaret, kan sexdriftens koreografi ofte være svær at styre. Seksuelt overførbare sygdomme stopper aldrig ved landegrænserne, under vedholdende stigmatisering eller ved isolering af patienter/befolknings-grupper med smitte. Uanset opdragelse, etik, og andre antropologiske forudsætninger, ser vi at åbenhed, dialog, rettidig hjælp, forebyggende behandling, bevidsthedsforøgelse, omsorg og selvomsorg hjælper. At undertrykke vores basale behov kommer der sjældent noget godt ud af, når vi kan indtage og nyde livet i de rette mængder. Det er specielt også værd at huske at smitte desværre overføres (for de flestes vedkommende) under kærlighed til et andet menneske eller i en glædens rus. Det er ikke for at hævne sig eller med hensigten om at ødelægge livet for andre, men fordi at man søger kærlig anerkendelse og intimitet. Derfor må vi ikke ignorerer al den viden vi har i dag og at hiv-smittede i effektiv behandling har meget, meget svært ved at smitte andre med hiv. Martin Positivgruppen

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

11. Sex og risikoadfærd

11. Sex og risikoadfærd 11. Sex og risikoadfærd Forfatter: Ronny Tikkanen 1 Seksuel risikoadfærd hvad viser forskningen? Inden for hiv-præventionen har diskursen teoriuddannelse og diskussion bevæget sig fra risikogrupper til

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl

Rapport fra udvekslingsophold. Udveksling til Kina: SYGEPLEJESKOLERNE I DANMARK. Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Kina: Navn: Nadia Brandhøj Sørensen og Stine Buus Rokkedahl Hjem-institution: Viborg sygeplejeskole Værts-institution/Universitet: Sichuan University Chengdu,

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Diagnosticeret hepatitis B Sygdommens karakteristisk og udvikling Hvilke skader

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning LIVET MED HIV 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr UDKAST Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr I medfør af 2 c, stk. 4, 2 d, stk. 1, 2 e, stk. 2, og 6, stk. 2, i lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr, som ændret ved lov nr.

Læs mere