Kulturforskelle i voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturforskelle i voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP"

Transkript

1 BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n LLP FR-Grundtvig-GMP Kulturforskelle i voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP Rapport om kritiske hændelser (critical incidents)

2 Bidragydere: [P1] Élan Interculturel (Applicant); France [P2] Katholieke Vereniging Gehandicapten Vormingsbeweging vzw KGV; Belgium [P3] MHT Consult; Denmark [P4] Ars Erotica Foundation; Hungary [P5] Centro Studi ed Iniziative Europeo CESIE; Italy Dette notat er resultat nr. 8 (Rapport over kritiske hændelser) Redigeret af Élan interculturel for the BODY partnerskabet. Denne publication afspejler kun forfatternes synspunkter. EU-Kommissionen kan ikke ansvarliggøres for de oplysninger, der er indeholdt I materialet. Projektet og dets publikationer er støtte økonomisk af EU-Kommissionen, Uddannelse og Kultur, LLP, Grundtvig programmet. 2

3 1. FORMÅL FOR INDSATSEN Formålet med BODY projektets indsamling af kritiske hændelser (critical incidents)har været at undersøge, hvordan kulturel diversitet påvirker voksenunderviseres arbejde med tematikker med relation til helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og interkulturalitet. Metoden har bestået i at indsamle kritiske hændelser fra voksenundervisere og voksenvejledere på grundlag af den metodik for kritiske hændelser, som er udviklet af Margalit Cohen Emerique. Metoden har sin styrke i at insisterer på, at der i alle tværkulturelle konflikter/spændingsfelter altid er to sider, og endvidere at en konflikt aldrig kan blive reduceret til eller forklaret med den anden parts fremmedhed. Der er altid tale om en nteraktion mellem (mindst) to forskellige kulturelle referencerammer. Denne tilgang gør det muligt at afdække og analysere, hvilke værdier, normer, praksisser og forventninger der ligger til grund for kropsrelaterede oplevelser af kulturchok. 2. METODIK Vi har tilpasset den metode, som Margalit Cohen-Emerique har udviklet, til vores arbejde med BODY temaerne og til det professionelle arbejde inden for voksenundervisning.cvi har gennemført 15 workshops og adskillige interviews med cirka 200 voksenundervisere i de 5 partnerlande for at identificere og analysere kritiske hændelser. Vi har indsamlet og analyseret 88 hændelser inden for temaerne helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og kroppen generelt for at undersøge, dels hvordan kulturforskelle kan give anledning til sensitive zoner, og dels hvilke kompetencebehov det rejser hos voksenundervisere. En detaljeret beskrivelse af metoder findes i dokumentet forskningsguide. 3. KONKLUSIONER FRA INDSAMLINGSARBEJDET A. Resultater Vi har i perioden fra februar til juli 2012 indsamlet 122 hændelser fra voksenundervisere fra forskellige områder: sprogundervisning, handicap, internationalt udviklingsarbejde, transseksuel rådgivning, sundhedsundervisning osv. Vi kasserede 34 hændelser, fordi de enten ikke var relevante i forhold til BODY temaerne (helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap, krop) - eller de var ikke brugbare i en voksenundervisningskontekst. Hændelserne blev dels indsamlet via workshops og individuelle interviews, dels gennem en kombination af begge. B. Metodiske konklusioner Hovedkonklusionen fra undersøgelsen af kritiske hændelser har været, at Margalit Cohen-Emeriques metodik er anvendelig, og den er særdeles velegnet. Det er dog vigtigt at respektere den tidsramme, som metoden kræver. Det er en tidskrævende metodik, og det tager tid at tilegne sig metoden. Det kan være nødvendigt at samarbejde tæt med fortællerne, hvis de er aktivt involveret i 3

4 analyseprocessen. Vores evaluering af processen har belyst metodens styrker og svagheder. Det følgende skema opsummerer kommentarer og observationer fra evalueringen: Tilpasning af hændelser til BODY projektet Anvendelse af resultaterne i voksenundervisning STYRKER - Tilgangen er ny: kun få uden for Frankrig kender metoden. - Transferværdi: let at integrere i andre værktøjer. - Udvider et snævert kulturbegreb med subkulturer og faglige kulturer. - Anerkender følelser og subjektivitet og integrerer dem I analysen. - Anerkender, at der er to parter i en interaktion/konflikt. - Billedøvelsen er en god interaktiv introduktion til metoden. - Er praktisk og løsningsorienteret. - Identificerer sensitive zoner som arbejdsgrundlag. - Er godt tilpasset til BODY tematikken. MULIGHEDER - Kan tilpasses til mange målgrupper. - Kan bidrage til integrationen i institutionelle sammenhænge ved at kaste lys på den lokale institutionelle referenceramme. - Fungerer godt over for mange forskellige typer af minoritetsgrupper. - Kan både benyttes kontinuerligt med den samme gruppe som en form for supervision og kan benyttes i kortvarige forløb. SVAGHEDER - Hvis den ikke udføres korrekt, kan metoden opretholde generalisationer. - Hvis hændelserne ikke bliver gengivet korrekt, er de svære at arbejde med, da fortællerne kan ændre dem i analyseprocessen. - Den passer ikke til for korte møder: at tilegne sig metoden, at analysere hændelserne og finde nødvendig baggrundsinformation er tidskrævende. TRUSLER Det er nemt for undervisere at benytte resultaterne til at blive bevidst om den kulturelle diversitet inden for BODY temaerne og om deres egne normer og værdier, men resultaterne er ikke egnede til (og var heller ikke tænkt til) at blive direkte overført til arbejdet med deres egne grupper. Denne transfer kræver en særlig træning for at undgå at lave overfladiske analyser og reproducere stereotyper og generalisationer. For at profitere maksimalt af styrker og muligheder og for at modvirke trusler og svagheder, har vi revideret den oprindelige metodiske vejledning. 4

5 4. Hvad har vi lært om BODY temaerna? Tabellen neden for viser, hvor mange hændelser vi har indsamlet inden for BODY projektets fem temaer: Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Total Sundhed Handicap Køn Seksualitet Krop Det er vigtigt at understrege,at temaerne ikke er uafhængige af hinanden. Der er væsentlige sammenfald. Som eksempel kan nævnes, at de fleste kritiske hændelser inden for seksualitetsfeltet samtidig er forbundet med køn. Tilsvarende kan kritiske hændelser inden for handicap have en tæt tilknytning til helbred og sundhed osv. Vi har af praktiske grunde alligevel valgt at foretage den anvendte opdeling. 5

6 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR HELBRED OG SUNDHED Opsummering af hændelser relateret til helbred og sundhed Belgien Danmark Frankrig Ungarn Itaien Japansk søn på Forseglede læber Vand Abort hospice Babyer i svøb Prævention Misbrugsvaner Vi har indsamlet det mindste antal hændelser inden for helbreds- og sundhedstemaet, i alt kun 7 fra de fem lande. Det er vanskeligt at identificere mønstre på baggrund af så få hændelser. Vi kan imidlertid konstatere, at alle hændelserne peger i en bestemt retning. Hændelsen Misbrugsvaner (Ungarn) sætter fokus på, hvordan en familie kan acceptere brug af rusmidler og understøtte datterens misbrug. Babyer i svøb (Danmark) er et eksempel på de kulturelle måder at håndtere fødsel og spædbørnspleje. Det drejer sig for eksempel. om valgmuligheder, graden af fysisk kontakt, tabuer og regler om amning, søvnrytmer mv. Forseglede læber (Italien) belyser spørgsmålet om, hvordan vi kan afgøre, hvorvidt betydningen bag en aktivitet er determineret af situationen, kulturen eller en psyklogisk tilstand, der er udløst af et traume. Vand (Frankrig ) illustrerer forholdet mellem fysiske og åndelige behov: kan et åndeligt eller religiøst krav komme forud for tilsyneladende objektive fysiske behov? Hændelsen Abort (Ungarn) rejser spørgsmålet om, hvad en terapeut kan gøre i et tilfælde, hvor graviditet er en udfordring socialt, økonomisk, psykologisk, men hvor abort er forbudt af religionen. Prævention (Frankrig) handler om den situation, hvor prævention er uacceptabelt af religiøse grunde. Japansk søn på hospice (Danmark) viser eksempler på de regler, der styrer vores adfærd ved sygdom og død. 6

7 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR KØN Opsummering af hændelser relateret til køn Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Lille pige med make-up Akkulturation Ægtemand Udfordringen Møde i det tyrkiske Introduktion Storytelling Kønnet sorg kulturhus Lektiecafé Forførelse Kvinderolle Underarme Udfordrende klædt til eksamen Udfordrende klædt på biblioteket Afbrydelse Libanesisk far Klæde sig ud Teater workshop Rollespil for begge køn Transperson spejl Manderolle Frieri Kvindelig instruktør Outreret påklædning Transkønnet autenticitet Vi har indsamlet 22 hændelser relateret til køn (inklusiv de hændelser, der samtidig tematiserer seksualitet). De fleste hændelser har berørt spørgsmål om at adskille kønsroller. Forskellige kulturer (både nationale og professionelle) foreskriver forskellige roller for mænd og kvinder i forskellige domæner, herunder hverdagsforpligtelser, kommunikationsstil, dresskode. Adskillelse af kønsroller Der synes i de vestlige samfund at være en tendens til at tro, at adskillelsen mellem kønsroller bliver mindre. Flere hændelser antyder, at kønsforskelle stadig findes, ikke kun i fjerne kulturer. Hændelsen Kønnet sorg (Ungarn) viser kønsforskelle i forhold til at udtrykke følelser og sorg. Kvindelig instruktør (Ungarn) afspejler de fordomme, som en ung kvinde er oppe imod som instruktør i forretningslivet. Kønsroller og hierarki: Hvis Kvindelig instruktør (Ungarn) viser hierarkier i en professionel kultur, så beskriver Udfordring (Italien) og Libanesisk far (Danmark) kulturelle positioner, hvor kvinder ikke forventes at indtage magtpositioner, især ikke hvis det indebærer at have mere magt end mænd. I Udfordring (Italien) udfordrer en ung palæstinensisk student direkte en kvindelig facilitator ved at sætte spørgsmålstegn ved hendes kompetence, fordi hun er kvinde. Adskillelse af kønsroller i hjemmet: Ægtemand, Kvinderolle, Manderolle (Ungarn) er tre hændelser, hvor hovedpersonerne tilhører romaerne, som er den vigtigste kulturelle minoritetsgruppe i Ungarn. 7

8 Hændelserne viser sammenstødet mellem ønsket om en afbalanceret, symmetrisk fordeling af opgaver og ansvar og forventningen om en mere traditionel, klart opdelt fordeling af opgaver. I alle tre hændelser indtager mænd den dominerende rolle, hvor de kontrollerer deres partners autonomi. Denne positionering virker stødende på de professionelle aktører, som repræsenterer en meget individualistisk kultur. Fysisk adskillelse: Forskellen på kønsroller er ofte markeret af en klar rumlig adskillelse. I Teater workshop (Frankrig) finder en fransk kunstner ud af, at kunstworkshops ikke er et accepteret sted for afrikanske mænd, som lever i Paris. I Møde (Danmark) chokerer det fortælleren, at de tyrkiske kvinder befinder sig bag et forhæng i kulturcentret. I lektiecafe (Danmark) kan en 12årig pige ikke deltage i lektiehjælp, fordi hun ikke må være i et rum, hvor der også er drenge. Feminitet og børn, unge piger: Der er stor kulturel diversitet i børns kønsrollesocialisering, for eksempel hvornår og hvordan børn bliver kønnet. Lille pige (Danmark) beskriver oplevelsen af kulturchok, når en 3 årig palæstinensisk pige møder i børnehaven stærkt sminket. Rollespil for begge køn (Frankrig) viser, at adskillelsen mellem piger og drenge starter meget tidligt i visse indiske kulturer. Frieri (Ungarn) gør rede for den forvirring, en underviser føle, når hun bliver spurgt til råds af en far, hvis 13 årige datter et medlem af en romafamilie ønsker at blive gift med. Hvilket tidspunkt udgør den rette alder for at blive kvinde, hustru? I hvilken udstrækning er vores forestillinger om den rette alder kulturelt betingede? At være eller ikke være kønnet - spørgsmål om dresscode Hvis der i nogle kulturer er klare forskrifter for, hvordan man skal være klædt i det offentlige rum (se hændelsen Underarme fra Danmark), fremstiller adskillige hændelser, der er oplevet af indfødte, i hvor høj grad implicitte forventninger kan skabe problemer. I Outreret påklædning (Ungarn) bliver en deltager kritiseret af de øvrige kursister for at være for outreret påklædt. I Udfordrende klædt (Danmark) skildres kulturchok i forbindelse med tøjstil, hvor fortælleren foretrækker en kønsneutral tøjstil frem for den eksplicit feminine tøjstil, som nogle bosniske kvinder bruger. Alle tre hændelser handler om, hvordan man kan håndtere og vise feminitet i post-sexistiske samfund: er alle former for feminin beklædning nødvendigvis tegn på en internaliseret undertrykkelse? Akkulturation De kritiske hændelser, der er forbundet med dresscodes, illustrerer, hvor vanskeligt det er at forholde sig til kulturelle forventninger, som ikke er klare og eksplicitte. Alligevel viser mange hændelser, at vestlige undervisere forventer, at indvandrerkvinder bør identificere sig med vestlige forestillinger om kønsligestilling og frigørelse. Især akkulturation (Frankrig) fremhæver, hvor overraskede to undervisere bliver ved at møde kvinder fra Maghreb-lande, som har levet i mere end ti år i Frankrig uden at akkulturere sig til franske modeller for kvinderoller. 8

9 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR SEKSUALITET Opsummering af hændelser relateret til seksualitet Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Sovepose Lesbisk fest Nøgen på scenen Lesbisk privatliv Tilfredsstillelse Nøgen søn i haven Transperson spejl Springe ud Transkønnet autenticitet Vi har indsamlet 9 hændelser, som relaterer sig til temaet seksualitet. De indeholder sensitive zoner om adskillelse mellem det professionelle og det personlige, om fordomme og tabuer. Adskillelse mellem den professionelle og personlige sfære I tre hændelser er det fortællerens seksuelle position, der er årsag til konflikt. I Lesbisk privatliv (Ungarn og Springe ud (Ungarn) er der tale om undervisere, der selv er lesbiske. De befinder sig i situationer, hvor de føler sig tvunget til at springe ud, selv om de almindeligvis - for at beskytte sig selv og være neutrale - skjuler deres seksuelle orientering. I Lesbisk fest (Danmark) kommer fortælleren til at skuffe en lesbisk kvinde, som overfortolker deres professionelle relation ved at forvente en seksuel interesse, som fortælleren slet ikke kan leve op til. Nøgen (Frankrig) handler om en skuespiller, der har vanskeligt ved at udføre en nøgen scene: hans krop bliver ved med at være hans egen krop i stedet for at imitere personen i stykket. Transkønnethed Selv om feministiske studier forlængst har afdækket, hvordan køn bliver socialt konstrueret,og selv om der har været stigende frihed til at leve og vælge køn - kan der stadig konstateres modstand mod transkønnethed, undertiden på et ubevidst plan. I Transperson spejl (Frankrig) griber en psykolog, som arbejder med kønsproblematikker, sig selv i at tiltale en transkønnet kvinde som mand, og hun opfatter hende som ikke overbevisende. Nøgen søn (Danmark) afspejler de vanskeligheder, som en filippinsk far og den danske skoles personale har med en dreng, som kan lide at møde i skole med makeup og kvindetøj. 9

10 Tabuer Seksualitet er spækket med tabuer. Alle samfund regulerer seksuel adfærd med en række forskrifter og forbud. Der er som regel fast definerede grænser for, hvilken grad af intimitet man kan have i det offentlige rum. Hændelsen Sovepose (Belgien) illustrerer, hvordan to mænd med psykisk handicap bryder et sådant tabu ved at dele en sovepose. Hovedpersonen i Tilfredsstillelse (Belgien) bryder et endnu stærkere tabu, idet hun accepterer at tilfredsstille sin handicappede søn. 10

11 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR HANDICAP Opsummering af hændelser relateret til handicap Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Turen Finger Kys Madlavningskursus Slag i ansigtet Berøring Teater festival Artikel Aikido Bryde isen Lave mad Skønhed Mavedans Shoppe Bank Tanten Skyld Nytårstale Restaurant Sovepose Toilet Party Biograf Transport Fair arbejdsgiver LIsolation Tilfredsstillelse Vi har indsamlet 27 handicap relaterede hændelser. Størsteparten (16) stammer fra Belgien, hvor vores partnerorganisation har afholdt workshops med fokus på handicap. Hændelserne indeholder mange forskellige temaer og situationer. Hovedparten tematiserer: autonomi og gensidighed, former for handicap, diskriminering og inklusion, tabuer om intimitet og privatsfære. Respekt for autonomi Hændelserne Lave mad (Belgien) og Bank (Italien) og Turen (Belgien) har fokus på handicappedes autonomi. I alle tre situationer bemærker velvilligt indstillede personer, at den handicappede behøver hjælp (gå over gaden, deltage i madlavning, hæve penge), hvilket nærmest får dem til at udføre handlingen på vegne af den handicappede person, som ikke har brug for den grad af støtte, men nærmest oplever situationen som omklamring. Gensidighed Situationer vedrørende gensidighed er forbundet med autonomi. Gensidighed er en social regel i alle samfund, den regulerer deltagernes ligeværdige engagement og respekt. Hvis mennesker er fastlåst i en modtagerposition, fratages de muligheden for at give tilbage, dvs at deltage i en gensidig relation. 11

12 Det forstærker ulighed, også selv om der er tale om en velment hjælpende attitude (jvf hændelsen Tanten fra Belgien). Fremstilling af handicap Selv om der sker en stadig stigende integration af mennesker med handicap, findes der fortsat en masse stereotypier og forforståelser. Mange af disse forforståelser er forbundet med vores forestillinger om, hvad en person med handicap kan eller ikke kan. Selv personer, som arbejder professionelt med handicap, kan have implicitte holdninger, der kan give anledning til følelser af skam og forlegenhed, når de dukker op. Som eksempel kan nævnes Nytårstale (Belgien), hvor taleren viser sig at have en misdannelse i ansigtet - eller i Teater festival (Italien hvor fortælleren møder en skuespiller uden arme. Modsætningen mellem skønhed og handicap er en stærk forforståelse i relation til handicap: det handicappede kan ikke være normalt, og det kan slet ikke være smukt. Hændelsen Skønhed (Ungarn) fortæller om en kvinde, som pludselig bliver bevidst om denne forforståelse, da hun beundrer en ung mand, der viser sig at have et handicap Diskrimination, eksklusion versus integration Stereotypier bliver undertiden til diskriminerende handlinger, somr udføres af mennesker, der er mere eller mindre oplyste med mere eller mindre intention. I Festen (Belgien) beder unge mennesker uden handicap personer i rullestol om at fjerne sig fra dansegulvet, fordi de fylder for meget. I Biografen (Belgien) er der ikke plads til rullestole,fordi de fylder for meget og derfor ville reducere fortjenesten. Skyld (Belgien) fremstiller fordomme over for handicappede. Selv om der er enighed om at undgå diskrimination, er der ikke klarhed over, hvordan vi opnår inklusion og integration. Bryde isen (Italien viser, hvor risikabelt det er at anticipere behovene for meget. Træneren, som ønsker at inkludere deltageren i rullestol, omformer sin øvelser således, at de medtager siddende øvelser. Er det inklusion at tilpasse hele programmet til specielle behov? Bryde tabuer om privathed og intimitet Et hovedelement i den kulturelle socialisation består i at lære tabuer, især tabuer i social adfærd og kontakt. I flere hændelser er der mennesker med lettere mentale handicaps, som overtræder sådanne tabuer, ved at overtræde private grænser, ved at spise af andres tallerken (Restaurent fra Belgien) ved at foretage intim fysisk kontakt i det offentlige rum (Sovepose fra Belgien) og ved at gøre sig våde foran andre (Toilet fra Belgien). Intimitet på tværs af grænser for professional og ikke-professional kontakt Hændelsen Kys (Ungarn) og hændelsen Berøring (Ungarn) afspejler, at manglende respekt for grænserne for fysisk intimitet også kan gøre sig gældende for omsorgspersonen. I begge situationer overskrider personen med handicap den grad af fysisk kontakt, som den professionelle tillader. 12

13 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR KROP Opsummering af hændelser relateret til krop Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Voldelige unge flygtninge Posen Roma nederdel Eget værelse Japansk håndtryk Kys Japansk gestus Omfavnelse Suppe og smør At røre ved kunst Spise I klasseværelset På gulvet Bagdelen Japansk kursist At nikke Dræbe en bi Tavse kursister Fysisk afstraffelse Rollespil for begge køn Pakistansk par Håndtryk Pudse næse Der er 23 hændelser med hovedvægt på et generelt kropsligt perspektiv. De gennemgående sensitive zoner er: Nonverbale kommunikationskoder Al kommunikation har et kropsligt aspekt, men kroppen spiller forskellige roller i interaktionen i forskellige kulturer. I kulturer, der lægger vægt på direkte og verbal kommunikation, er kroppens funktion at ledsage det verbale budskab ved at understrege og moderere det. I mere højkontekstuelle (Hall) kommunikationsformer, kan kroppens position, mimik og gestik være vigtigere end det verbale udsagn. I sig selv kan gestus være meget forskellige, jf. Japansk gestus (Ungarn). Et særligt element i interaktionen, hvor sådanne forskelle tit har en dramatisk effekt, er hilse/tage afsked ritualer, som illustreret i hændelserne: Japansk håndtryk (Danmark), Håndtryk (Frankrig) og At nikke (Frankrig). Det skyldes betydningen af disse ritualer: de skal konfirmere en gensidig respekt. Hvis en af parterne ikke er i stand til at give den andens gestus et passende modsvar, bliver symmetrien og gensidigheden i relationen svækket. De personer, der beretter om sådanne hændelser, føler sig ofte tilsidesat og betragter modparten som grov. 13

14 Bevægelser og rytmer De kulturelle forskelle, som er knyttet til bevægelser, rækker ud over de gestus, der anvendes i interaktioner (høflighedskoder, ritualer osv). De kan være knyttet til aktiviteter som at gå, at bøje sig ned for at samle et objekt op (eksempel Bagdelen fra Frankrig). Sådanne subtile forskelle kan også give anledning til misforståelser, fordi vi tillægger en hensigt til det, vi opfatter som afvigelse fra normen. I Bagdelen bliver selve dét at bøje sig ned tillagt en sanselig, vulgær betydning, i At nikke (Frankrig) opfattes et nik som et ønske om at afslutte interaktionen, mens det faktisk var det modsatte: en opfordring til at fortsætte. Privathed og integritet - det individuelle rum Mange hændelser kredser om reguleringen af den fysiske afstand mellem mennesker. Reguleringen fortæller os - uden at det behøver at være bevidst - hvilken afstand vi skal holde til den anden i den type relation, vi indgår i. Normalt er der kortere afstand i nære relationer, mens hierarkiske relationer kræver en større distance. Det bliver normalt tolket som en dårlig hensigt at bryde nærhedsreglerne, enten som aggression (for den, som står for tæt) eller modvilje (for den som står for langt væk). Hændelsen Omfavnelse (Italien) er et eksempel på en hændelse, hvor nærhedsreglerne er blandet med andre forskrifter for fysisk kontakt: en britisk frivillig fortolker et venligt knus fra en italiensk instruktør som overgribende. Forskellige nærheds- og afstandsregler og forskrifter for fysisk kontakt kan virke foruroligende, selv om vi ikke selv er personligt involveret. I Voldelige unge flygtninge (Danmark) bliver fortælleren chokeret af, hvor meget og hvor stærk fysisk kontakt der er mellem unge mænd på et undervisningshold. På samme måde fremkalder dét at være vidne til Fysisk afstraffelse (Frankrig) ofte også kulturchok hos europæere, der anser den enkeltes fysiske integritet for at være en grundværdi. Et skift mellem formelle og uformelle registre kan ligeledes føre til en oplevelse af overraskelse og trussel. I Badedragt (Frankrig) føler den franske facilitator sig overvældet af kursistens ønske om at låne hendes badedragt. Ud over spørgsmål om hygiejne, svarer et sådant ønske ikke til den grad af intimitet, som kendetegner deres relation. Tabuer Alle kulturer har regler, som trækker grænser mellem acceptabel adfærd og uacceptabel adfærd. Vi har allerede mødt nogle af disse forbud og tabuer i afsnittene om køn og seksualitet, men der findes også tabuer, der rækker ud over disse to domæner. Mange af disse tabuer er relateret til spisning og hygiejne som vist i hændelserne Spise i klasseværelset (Italien) og Pudse næse (Frankrig). Alle forbud har et vist gyldighedsområde: visse steder må vi udføre bestemte handlinger, som er forbudt andre steder. Når rammebetingelserne er ændrede, finder vi interessante hændelser: i At røre ved kunst (Frankrig) tager kinesiske besøgende ikke højde for, at det normalt er forbudt i Europa at berøre kunstværker på museer. Også På gulvet (Frankrig) er en hændelse, som sættes i gang af den adfærd, som indiske besøgende udviser ved at sætte sig ned på gulvet midt i et rum på et museum. 14

15 4. Hvilke tværkulturelle konklusioner om voksenundervisning, hvilke kompetencer og færdigheder for undervisere? A) Krop, helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap i et tværkulturelt perspektiv Vores udgangshypotese - at krop, helbred og sundhed, køn, seksualitet og handicap kan blive sensitive zoner i tværkulturelle møder - er blevet bekræftet af vores kritiske hændelser. Kultur har betydning i alle disse domæner, som undertiden fejlagtigt anses for at være universelle. Vi har desuden lært, at kultur i mange tilfælde ikke har den betydning, som vi forventer. Vi har lært, at vi som undervisere og vejledere kan blive udsat for overraskelser og chok. Vi kan blive personligt involverede i kulturelle chokoplevelser i forbindelse med disse domæner. Lad os gennemgå tre konklusioner. En første konklusion ud fra samlingen af kritiske hændelser lyder, at hændelserne er mindre forudsigelige end forventet ud fra de forestillinger, vi har om forskellige kulturer. Vi har hændelser, hvor danske kvinder kommer ud for et kulturchok, fordi muslimske kvinder klæder sig meget feminint. I en anden hændelse bliver en fransk underviser chokeret over den åbenhed, hvormed hendes japanske chef og kolleger offentligt diskuterer og joker om hendes overvægt. På en måde svarer kulturchokket ikke til vores forventninger om hvad og hvem, der skulle chokere os. Den anden konklusion vedrører den selvopfattelse og de forventninger, som undervisere ofte har i forhold til deres egen åbenhed og kulturelle fleksibilitet. Underviseres daglige funktion er ligesom for alle andre - baseret på kognitive automatikker, herunder stereotypier og forforståelser. Vores egne ubevidste forforståelser om skønhed, handicap, vestlige feministiske værdier dukker op i situationer, hvor disse forestillinger konfronteres med andre perspektiver. Disse oplevelser virker mere chokerende, når vi ikke er bevidste om vores forforståelser. Den tredje konklusion er således, at oplevelser af kulturchok altid virker stærkere end en overraskelse over et kulturmønster, der er forskelligt fra vores; de bliver næsten uundgåeligt til selvchok, et spørgsmålstegn ved vore egne værdier, normer, forventninger. I vores samling af kritiske hændelser har vi konstateret, at de kulturchok, der er relateret til helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og krop generelt, i særlig grad kommer til at involvere fortælleren på et personligt plan. B) Underviserens kompetencer Der er rimelig konsensus om de generelle interkulturelle kompetencer, en underviser behøver for at kunne fungere i kulturelt heterogene læringsmiljøer. Ved at fokusere på vores fem temaer fik vi mulighed for at undersøge, hvilke færdigheder og viden vi kan være nyttige i de BODY relaterede domæner. 15

16 1) Mellem at anticipere og ignorere forskelle: at forhandle de rigtige holdninger over for diversitet: Der findes ikke en enkelt regel om, hvordan man opnår diversitet. Vores kritiske hændelser viste os, at det undertiden er selve forsøget på at tilpasse sig specifikke behov, som medfører, at de voksne, vi underviser, taber autonomi og selvbestemmelse (jvf for eksempel hændelsen Bryde isen fra Italien). Underviseren må hele tiden indgå i forhandlinger om,hvorvidt hun/han kan imødekomme specifikke behov uden at fastlåse deltagerne i deres specifikke egenskaber. 2) At lytte og observere: Når vi arbejder med mennesker med reducerede sproglige færdigheder, består vores vigtigste ressource i at observere og lytte undertiden begrænset til det nonverbale domæne (jvf Bank fra italien. 3) Forventninger om akkulturation: Indvandrere og medlemmer af kulturelle minoriteter gennemløber ikke en automatisk, lineær eller komplet akkulturationsproces. Værdier, som vi synes er praktiske, sande og civiliserede, kan for andre være uønskede eller uopnåelige. Vi kan ikke forvente, at andre udviser fastlagte tegn på akkulturation efter at have opholdt sig i lang tid i et givet kulturelt miljø. 4) Forforståelser, implicitte stereotypier: Det er vanskeligt at dekonstruere stereotypier og forforståelser. Målet er ikke at udrydde alle forforståelser, snarere at udvikle evnen til at være bevidst om dem. Undervisere, der arbejder med diversitet, forstiller sig ofte, at de har lagt forforståelser bag sig, og når visse situationer aktualiserer dem (eksempelvis i Transkønnet autenticitet fra Ungarn og Nytårstale fra Belgien) kan der opstå stor skuffelse og selvkritik. Forskning har vist, at forforståelser og stereotypier er normale kognitive fænomener og automatikker. De opererer uden bevidst indsats selv i domæner, hvor vi ikke regner med det. Bevidstheden herom kan hjælpe undervisere med at bearbejde stereotypierne i samme øjeblik, de bliver aktiveret. 5) Egen identitet, autenticitet, adskillelse mellem det personlige og det professionelle: Det kan være en ressource i interkulturelt arbejde at afsløre aspekter af vores egen identitet. Det kan også bidrage til anerkendelse eller empowerment i forhold til indvandrer - eller minoritetsidentiteter. Samtidig vil beskyttelse af den personlige identitet medføre, at vi holder dele af vores identiteter skjult. Man kan ikke give generelle objektive anbefalinger. Det er vigtigt at holde muligheder åbne, således at det i hver situation er muligt at forhandle, hvor grænsen skal trækkes, hvilke risici og gevinster der er forbundet med at hæve eller flytte disse grænser. Denne publication afspejler kun forfatternes synspunkter. EU-Kommissionen kan ikke ansvarliggøres for de oplysninger, der er indeholdt I materialet. Projektet og dets publikationer er støtte økonomisk af EU-Kommissionen, Uddannelse og Kultur, LLP, Grundtvig programmet 16

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP KRITISKE HÆNDELSER Dansk udgave 2013 1 BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref.

Læs mere

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036-llp-1-2011-1-fr-grundtvig-gmp. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036-llp-1-2011-1-fr-grundtvig-gmp. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036-llp-1-2011-1-fr-grundtvig-gmp KRITISKE HÆNDELSER Dansk kortudgave 2013 1 Partnerskabet bag BODY projektet: [P1] Élan Interculturel

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BODY In Service Training. Beskrivelse af BODY træningsprogrammet

BODY In Service Training. Beskrivelse af BODY træningsprogrammet BODY In Service Training Beskrivelse af BODY træningsprogrammet 2013 For så vidt at kropslige temaer som køn, seksualitet, handicap og helbreds og sygdomsopfattelser i særlig grad er sensitive zoner i

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

En samling af innovative eksempler på i nterkulturel voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP

En samling af innovative eksempler på i nterkulturel voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n. 518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP www.bodyproject.eu En samling af innovative eksempler på i nterkulturel voksenundervisning relateret

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Spørgsmål: Hvad går metoden tværkulturel konfliktmægling ud på og hvordan bruges metoden i praksis? Hvordan kan

Læs mere

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1 Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Interkulturel kommunikativ kompetence

Interkulturel kommunikativ kompetence Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATERIALE til Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MINDLI

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben At være v ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse ved fødslenf Joke Habben Undren Mennesker, som deltager i fødslen f synes at bevæge sig et social komponeret mønster Der findes stærke kulturelle

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Together for human rights

Together for human rights UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Et 10-punktskatalog Together for human rights Slovenska utečenecká rada neziskovč organizácia Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation

Læs mere

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

AT SIGE VERDEN RET FARVEL AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Mellemøstlig kultur(er)

Mellemøstlig kultur(er) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Program 09.00-09.15 Præsentation 09.15-10.00 Interkulturel kommunikationsøvelse 10.00-10.15 Pause 10.15-10.30 Ligebehandling og diskrimination

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter

Læs mere

Holdninger, værdier og frivillige

Holdninger, værdier og frivillige Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort

Læs mere