Kulturforskelle i voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturforskelle i voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP"

Transkript

1 BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n LLP FR-Grundtvig-GMP Kulturforskelle i voksenundervisning relateret til HELBRED, KØN, SEKSUALITET, HANDICAP, KROP Rapport om kritiske hændelser (critical incidents)

2 Bidragydere: [P1] Élan Interculturel (Applicant); France [P2] Katholieke Vereniging Gehandicapten Vormingsbeweging vzw KGV; Belgium [P3] MHT Consult; Denmark [P4] Ars Erotica Foundation; Hungary [P5] Centro Studi ed Iniziative Europeo CESIE; Italy Dette notat er resultat nr. 8 (Rapport over kritiske hændelser) Redigeret af Élan interculturel for the BODY partnerskabet. Denne publication afspejler kun forfatternes synspunkter. EU-Kommissionen kan ikke ansvarliggøres for de oplysninger, der er indeholdt I materialet. Projektet og dets publikationer er støtte økonomisk af EU-Kommissionen, Uddannelse og Kultur, LLP, Grundtvig programmet. 2

3 1. FORMÅL FOR INDSATSEN Formålet med BODY projektets indsamling af kritiske hændelser (critical incidents)har været at undersøge, hvordan kulturel diversitet påvirker voksenunderviseres arbejde med tematikker med relation til helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og interkulturalitet. Metoden har bestået i at indsamle kritiske hændelser fra voksenundervisere og voksenvejledere på grundlag af den metodik for kritiske hændelser, som er udviklet af Margalit Cohen Emerique. Metoden har sin styrke i at insisterer på, at der i alle tværkulturelle konflikter/spændingsfelter altid er to sider, og endvidere at en konflikt aldrig kan blive reduceret til eller forklaret med den anden parts fremmedhed. Der er altid tale om en nteraktion mellem (mindst) to forskellige kulturelle referencerammer. Denne tilgang gør det muligt at afdække og analysere, hvilke værdier, normer, praksisser og forventninger der ligger til grund for kropsrelaterede oplevelser af kulturchok. 2. METODIK Vi har tilpasset den metode, som Margalit Cohen-Emerique har udviklet, til vores arbejde med BODY temaerne og til det professionelle arbejde inden for voksenundervisning.cvi har gennemført 15 workshops og adskillige interviews med cirka 200 voksenundervisere i de 5 partnerlande for at identificere og analysere kritiske hændelser. Vi har indsamlet og analyseret 88 hændelser inden for temaerne helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og kroppen generelt for at undersøge, dels hvordan kulturforskelle kan give anledning til sensitive zoner, og dels hvilke kompetencebehov det rejser hos voksenundervisere. En detaljeret beskrivelse af metoder findes i dokumentet forskningsguide. 3. KONKLUSIONER FRA INDSAMLINGSARBEJDET A. Resultater Vi har i perioden fra februar til juli 2012 indsamlet 122 hændelser fra voksenundervisere fra forskellige områder: sprogundervisning, handicap, internationalt udviklingsarbejde, transseksuel rådgivning, sundhedsundervisning osv. Vi kasserede 34 hændelser, fordi de enten ikke var relevante i forhold til BODY temaerne (helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap, krop) - eller de var ikke brugbare i en voksenundervisningskontekst. Hændelserne blev dels indsamlet via workshops og individuelle interviews, dels gennem en kombination af begge. B. Metodiske konklusioner Hovedkonklusionen fra undersøgelsen af kritiske hændelser har været, at Margalit Cohen-Emeriques metodik er anvendelig, og den er særdeles velegnet. Det er dog vigtigt at respektere den tidsramme, som metoden kræver. Det er en tidskrævende metodik, og det tager tid at tilegne sig metoden. Det kan være nødvendigt at samarbejde tæt med fortællerne, hvis de er aktivt involveret i 3

4 analyseprocessen. Vores evaluering af processen har belyst metodens styrker og svagheder. Det følgende skema opsummerer kommentarer og observationer fra evalueringen: Tilpasning af hændelser til BODY projektet Anvendelse af resultaterne i voksenundervisning STYRKER - Tilgangen er ny: kun få uden for Frankrig kender metoden. - Transferværdi: let at integrere i andre værktøjer. - Udvider et snævert kulturbegreb med subkulturer og faglige kulturer. - Anerkender følelser og subjektivitet og integrerer dem I analysen. - Anerkender, at der er to parter i en interaktion/konflikt. - Billedøvelsen er en god interaktiv introduktion til metoden. - Er praktisk og løsningsorienteret. - Identificerer sensitive zoner som arbejdsgrundlag. - Er godt tilpasset til BODY tematikken. MULIGHEDER - Kan tilpasses til mange målgrupper. - Kan bidrage til integrationen i institutionelle sammenhænge ved at kaste lys på den lokale institutionelle referenceramme. - Fungerer godt over for mange forskellige typer af minoritetsgrupper. - Kan både benyttes kontinuerligt med den samme gruppe som en form for supervision og kan benyttes i kortvarige forløb. SVAGHEDER - Hvis den ikke udføres korrekt, kan metoden opretholde generalisationer. - Hvis hændelserne ikke bliver gengivet korrekt, er de svære at arbejde med, da fortællerne kan ændre dem i analyseprocessen. - Den passer ikke til for korte møder: at tilegne sig metoden, at analysere hændelserne og finde nødvendig baggrundsinformation er tidskrævende. TRUSLER Det er nemt for undervisere at benytte resultaterne til at blive bevidst om den kulturelle diversitet inden for BODY temaerne og om deres egne normer og værdier, men resultaterne er ikke egnede til (og var heller ikke tænkt til) at blive direkte overført til arbejdet med deres egne grupper. Denne transfer kræver en særlig træning for at undgå at lave overfladiske analyser og reproducere stereotyper og generalisationer. For at profitere maksimalt af styrker og muligheder og for at modvirke trusler og svagheder, har vi revideret den oprindelige metodiske vejledning. 4

5 4. Hvad har vi lært om BODY temaerna? Tabellen neden for viser, hvor mange hændelser vi har indsamlet inden for BODY projektets fem temaer: Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Total Sundhed Handicap Køn Seksualitet Krop Det er vigtigt at understrege,at temaerne ikke er uafhængige af hinanden. Der er væsentlige sammenfald. Som eksempel kan nævnes, at de fleste kritiske hændelser inden for seksualitetsfeltet samtidig er forbundet med køn. Tilsvarende kan kritiske hændelser inden for handicap have en tæt tilknytning til helbred og sundhed osv. Vi har af praktiske grunde alligevel valgt at foretage den anvendte opdeling. 5

6 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR HELBRED OG SUNDHED Opsummering af hændelser relateret til helbred og sundhed Belgien Danmark Frankrig Ungarn Itaien Japansk søn på Forseglede læber Vand Abort hospice Babyer i svøb Prævention Misbrugsvaner Vi har indsamlet det mindste antal hændelser inden for helbreds- og sundhedstemaet, i alt kun 7 fra de fem lande. Det er vanskeligt at identificere mønstre på baggrund af så få hændelser. Vi kan imidlertid konstatere, at alle hændelserne peger i en bestemt retning. Hændelsen Misbrugsvaner (Ungarn) sætter fokus på, hvordan en familie kan acceptere brug af rusmidler og understøtte datterens misbrug. Babyer i svøb (Danmark) er et eksempel på de kulturelle måder at håndtere fødsel og spædbørnspleje. Det drejer sig for eksempel. om valgmuligheder, graden af fysisk kontakt, tabuer og regler om amning, søvnrytmer mv. Forseglede læber (Italien) belyser spørgsmålet om, hvordan vi kan afgøre, hvorvidt betydningen bag en aktivitet er determineret af situationen, kulturen eller en psyklogisk tilstand, der er udløst af et traume. Vand (Frankrig ) illustrerer forholdet mellem fysiske og åndelige behov: kan et åndeligt eller religiøst krav komme forud for tilsyneladende objektive fysiske behov? Hændelsen Abort (Ungarn) rejser spørgsmålet om, hvad en terapeut kan gøre i et tilfælde, hvor graviditet er en udfordring socialt, økonomisk, psykologisk, men hvor abort er forbudt af religionen. Prævention (Frankrig) handler om den situation, hvor prævention er uacceptabelt af religiøse grunde. Japansk søn på hospice (Danmark) viser eksempler på de regler, der styrer vores adfærd ved sygdom og død. 6

7 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR KØN Opsummering af hændelser relateret til køn Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Lille pige med make-up Akkulturation Ægtemand Udfordringen Møde i det tyrkiske Introduktion Storytelling Kønnet sorg kulturhus Lektiecafé Forførelse Kvinderolle Underarme Udfordrende klædt til eksamen Udfordrende klædt på biblioteket Afbrydelse Libanesisk far Klæde sig ud Teater workshop Rollespil for begge køn Transperson spejl Manderolle Frieri Kvindelig instruktør Outreret påklædning Transkønnet autenticitet Vi har indsamlet 22 hændelser relateret til køn (inklusiv de hændelser, der samtidig tematiserer seksualitet). De fleste hændelser har berørt spørgsmål om at adskille kønsroller. Forskellige kulturer (både nationale og professionelle) foreskriver forskellige roller for mænd og kvinder i forskellige domæner, herunder hverdagsforpligtelser, kommunikationsstil, dresskode. Adskillelse af kønsroller Der synes i de vestlige samfund at være en tendens til at tro, at adskillelsen mellem kønsroller bliver mindre. Flere hændelser antyder, at kønsforskelle stadig findes, ikke kun i fjerne kulturer. Hændelsen Kønnet sorg (Ungarn) viser kønsforskelle i forhold til at udtrykke følelser og sorg. Kvindelig instruktør (Ungarn) afspejler de fordomme, som en ung kvinde er oppe imod som instruktør i forretningslivet. Kønsroller og hierarki: Hvis Kvindelig instruktør (Ungarn) viser hierarkier i en professionel kultur, så beskriver Udfordring (Italien) og Libanesisk far (Danmark) kulturelle positioner, hvor kvinder ikke forventes at indtage magtpositioner, især ikke hvis det indebærer at have mere magt end mænd. I Udfordring (Italien) udfordrer en ung palæstinensisk student direkte en kvindelig facilitator ved at sætte spørgsmålstegn ved hendes kompetence, fordi hun er kvinde. Adskillelse af kønsroller i hjemmet: Ægtemand, Kvinderolle, Manderolle (Ungarn) er tre hændelser, hvor hovedpersonerne tilhører romaerne, som er den vigtigste kulturelle minoritetsgruppe i Ungarn. 7

8 Hændelserne viser sammenstødet mellem ønsket om en afbalanceret, symmetrisk fordeling af opgaver og ansvar og forventningen om en mere traditionel, klart opdelt fordeling af opgaver. I alle tre hændelser indtager mænd den dominerende rolle, hvor de kontrollerer deres partners autonomi. Denne positionering virker stødende på de professionelle aktører, som repræsenterer en meget individualistisk kultur. Fysisk adskillelse: Forskellen på kønsroller er ofte markeret af en klar rumlig adskillelse. I Teater workshop (Frankrig) finder en fransk kunstner ud af, at kunstworkshops ikke er et accepteret sted for afrikanske mænd, som lever i Paris. I Møde (Danmark) chokerer det fortælleren, at de tyrkiske kvinder befinder sig bag et forhæng i kulturcentret. I lektiecafe (Danmark) kan en 12årig pige ikke deltage i lektiehjælp, fordi hun ikke må være i et rum, hvor der også er drenge. Feminitet og børn, unge piger: Der er stor kulturel diversitet i børns kønsrollesocialisering, for eksempel hvornår og hvordan børn bliver kønnet. Lille pige (Danmark) beskriver oplevelsen af kulturchok, når en 3 årig palæstinensisk pige møder i børnehaven stærkt sminket. Rollespil for begge køn (Frankrig) viser, at adskillelsen mellem piger og drenge starter meget tidligt i visse indiske kulturer. Frieri (Ungarn) gør rede for den forvirring, en underviser føle, når hun bliver spurgt til råds af en far, hvis 13 årige datter et medlem af en romafamilie ønsker at blive gift med. Hvilket tidspunkt udgør den rette alder for at blive kvinde, hustru? I hvilken udstrækning er vores forestillinger om den rette alder kulturelt betingede? At være eller ikke være kønnet - spørgsmål om dresscode Hvis der i nogle kulturer er klare forskrifter for, hvordan man skal være klædt i det offentlige rum (se hændelsen Underarme fra Danmark), fremstiller adskillige hændelser, der er oplevet af indfødte, i hvor høj grad implicitte forventninger kan skabe problemer. I Outreret påklædning (Ungarn) bliver en deltager kritiseret af de øvrige kursister for at være for outreret påklædt. I Udfordrende klædt (Danmark) skildres kulturchok i forbindelse med tøjstil, hvor fortælleren foretrækker en kønsneutral tøjstil frem for den eksplicit feminine tøjstil, som nogle bosniske kvinder bruger. Alle tre hændelser handler om, hvordan man kan håndtere og vise feminitet i post-sexistiske samfund: er alle former for feminin beklædning nødvendigvis tegn på en internaliseret undertrykkelse? Akkulturation De kritiske hændelser, der er forbundet med dresscodes, illustrerer, hvor vanskeligt det er at forholde sig til kulturelle forventninger, som ikke er klare og eksplicitte. Alligevel viser mange hændelser, at vestlige undervisere forventer, at indvandrerkvinder bør identificere sig med vestlige forestillinger om kønsligestilling og frigørelse. Især akkulturation (Frankrig) fremhæver, hvor overraskede to undervisere bliver ved at møde kvinder fra Maghreb-lande, som har levet i mere end ti år i Frankrig uden at akkulturere sig til franske modeller for kvinderoller. 8

9 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR SEKSUALITET Opsummering af hændelser relateret til seksualitet Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Sovepose Lesbisk fest Nøgen på scenen Lesbisk privatliv Tilfredsstillelse Nøgen søn i haven Transperson spejl Springe ud Transkønnet autenticitet Vi har indsamlet 9 hændelser, som relaterer sig til temaet seksualitet. De indeholder sensitive zoner om adskillelse mellem det professionelle og det personlige, om fordomme og tabuer. Adskillelse mellem den professionelle og personlige sfære I tre hændelser er det fortællerens seksuelle position, der er årsag til konflikt. I Lesbisk privatliv (Ungarn og Springe ud (Ungarn) er der tale om undervisere, der selv er lesbiske. De befinder sig i situationer, hvor de føler sig tvunget til at springe ud, selv om de almindeligvis - for at beskytte sig selv og være neutrale - skjuler deres seksuelle orientering. I Lesbisk fest (Danmark) kommer fortælleren til at skuffe en lesbisk kvinde, som overfortolker deres professionelle relation ved at forvente en seksuel interesse, som fortælleren slet ikke kan leve op til. Nøgen (Frankrig) handler om en skuespiller, der har vanskeligt ved at udføre en nøgen scene: hans krop bliver ved med at være hans egen krop i stedet for at imitere personen i stykket. Transkønnethed Selv om feministiske studier forlængst har afdækket, hvordan køn bliver socialt konstrueret,og selv om der har været stigende frihed til at leve og vælge køn - kan der stadig konstateres modstand mod transkønnethed, undertiden på et ubevidst plan. I Transperson spejl (Frankrig) griber en psykolog, som arbejder med kønsproblematikker, sig selv i at tiltale en transkønnet kvinde som mand, og hun opfatter hende som ikke overbevisende. Nøgen søn (Danmark) afspejler de vanskeligheder, som en filippinsk far og den danske skoles personale har med en dreng, som kan lide at møde i skole med makeup og kvindetøj. 9

10 Tabuer Seksualitet er spækket med tabuer. Alle samfund regulerer seksuel adfærd med en række forskrifter og forbud. Der er som regel fast definerede grænser for, hvilken grad af intimitet man kan have i det offentlige rum. Hændelsen Sovepose (Belgien) illustrerer, hvordan to mænd med psykisk handicap bryder et sådant tabu ved at dele en sovepose. Hovedpersonen i Tilfredsstillelse (Belgien) bryder et endnu stærkere tabu, idet hun accepterer at tilfredsstille sin handicappede søn. 10

11 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR HANDICAP Opsummering af hændelser relateret til handicap Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Turen Finger Kys Madlavningskursus Slag i ansigtet Berøring Teater festival Artikel Aikido Bryde isen Lave mad Skønhed Mavedans Shoppe Bank Tanten Skyld Nytårstale Restaurant Sovepose Toilet Party Biograf Transport Fair arbejdsgiver LIsolation Tilfredsstillelse Vi har indsamlet 27 handicap relaterede hændelser. Størsteparten (16) stammer fra Belgien, hvor vores partnerorganisation har afholdt workshops med fokus på handicap. Hændelserne indeholder mange forskellige temaer og situationer. Hovedparten tematiserer: autonomi og gensidighed, former for handicap, diskriminering og inklusion, tabuer om intimitet og privatsfære. Respekt for autonomi Hændelserne Lave mad (Belgien) og Bank (Italien) og Turen (Belgien) har fokus på handicappedes autonomi. I alle tre situationer bemærker velvilligt indstillede personer, at den handicappede behøver hjælp (gå over gaden, deltage i madlavning, hæve penge), hvilket nærmest får dem til at udføre handlingen på vegne af den handicappede person, som ikke har brug for den grad af støtte, men nærmest oplever situationen som omklamring. Gensidighed Situationer vedrørende gensidighed er forbundet med autonomi. Gensidighed er en social regel i alle samfund, den regulerer deltagernes ligeværdige engagement og respekt. Hvis mennesker er fastlåst i en modtagerposition, fratages de muligheden for at give tilbage, dvs at deltage i en gensidig relation. 11

12 Det forstærker ulighed, også selv om der er tale om en velment hjælpende attitude (jvf hændelsen Tanten fra Belgien). Fremstilling af handicap Selv om der sker en stadig stigende integration af mennesker med handicap, findes der fortsat en masse stereotypier og forforståelser. Mange af disse forforståelser er forbundet med vores forestillinger om, hvad en person med handicap kan eller ikke kan. Selv personer, som arbejder professionelt med handicap, kan have implicitte holdninger, der kan give anledning til følelser af skam og forlegenhed, når de dukker op. Som eksempel kan nævnes Nytårstale (Belgien), hvor taleren viser sig at have en misdannelse i ansigtet - eller i Teater festival (Italien hvor fortælleren møder en skuespiller uden arme. Modsætningen mellem skønhed og handicap er en stærk forforståelse i relation til handicap: det handicappede kan ikke være normalt, og det kan slet ikke være smukt. Hændelsen Skønhed (Ungarn) fortæller om en kvinde, som pludselig bliver bevidst om denne forforståelse, da hun beundrer en ung mand, der viser sig at have et handicap Diskrimination, eksklusion versus integration Stereotypier bliver undertiden til diskriminerende handlinger, somr udføres af mennesker, der er mere eller mindre oplyste med mere eller mindre intention. I Festen (Belgien) beder unge mennesker uden handicap personer i rullestol om at fjerne sig fra dansegulvet, fordi de fylder for meget. I Biografen (Belgien) er der ikke plads til rullestole,fordi de fylder for meget og derfor ville reducere fortjenesten. Skyld (Belgien) fremstiller fordomme over for handicappede. Selv om der er enighed om at undgå diskrimination, er der ikke klarhed over, hvordan vi opnår inklusion og integration. Bryde isen (Italien viser, hvor risikabelt det er at anticipere behovene for meget. Træneren, som ønsker at inkludere deltageren i rullestol, omformer sin øvelser således, at de medtager siddende øvelser. Er det inklusion at tilpasse hele programmet til specielle behov? Bryde tabuer om privathed og intimitet Et hovedelement i den kulturelle socialisation består i at lære tabuer, især tabuer i social adfærd og kontakt. I flere hændelser er der mennesker med lettere mentale handicaps, som overtræder sådanne tabuer, ved at overtræde private grænser, ved at spise af andres tallerken (Restaurent fra Belgien) ved at foretage intim fysisk kontakt i det offentlige rum (Sovepose fra Belgien) og ved at gøre sig våde foran andre (Toilet fra Belgien). Intimitet på tværs af grænser for professional og ikke-professional kontakt Hændelsen Kys (Ungarn) og hændelsen Berøring (Ungarn) afspejler, at manglende respekt for grænserne for fysisk intimitet også kan gøre sig gældende for omsorgspersonen. I begge situationer overskrider personen med handicap den grad af fysisk kontakt, som den professionelle tillader. 12

13 KULTUREL DIVERSITET INDEN FOR KROP Opsummering af hændelser relateret til krop Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Voldelige unge flygtninge Posen Roma nederdel Eget værelse Japansk håndtryk Kys Japansk gestus Omfavnelse Suppe og smør At røre ved kunst Spise I klasseværelset På gulvet Bagdelen Japansk kursist At nikke Dræbe en bi Tavse kursister Fysisk afstraffelse Rollespil for begge køn Pakistansk par Håndtryk Pudse næse Der er 23 hændelser med hovedvægt på et generelt kropsligt perspektiv. De gennemgående sensitive zoner er: Nonverbale kommunikationskoder Al kommunikation har et kropsligt aspekt, men kroppen spiller forskellige roller i interaktionen i forskellige kulturer. I kulturer, der lægger vægt på direkte og verbal kommunikation, er kroppens funktion at ledsage det verbale budskab ved at understrege og moderere det. I mere højkontekstuelle (Hall) kommunikationsformer, kan kroppens position, mimik og gestik være vigtigere end det verbale udsagn. I sig selv kan gestus være meget forskellige, jf. Japansk gestus (Ungarn). Et særligt element i interaktionen, hvor sådanne forskelle tit har en dramatisk effekt, er hilse/tage afsked ritualer, som illustreret i hændelserne: Japansk håndtryk (Danmark), Håndtryk (Frankrig) og At nikke (Frankrig). Det skyldes betydningen af disse ritualer: de skal konfirmere en gensidig respekt. Hvis en af parterne ikke er i stand til at give den andens gestus et passende modsvar, bliver symmetrien og gensidigheden i relationen svækket. De personer, der beretter om sådanne hændelser, føler sig ofte tilsidesat og betragter modparten som grov. 13

14 Bevægelser og rytmer De kulturelle forskelle, som er knyttet til bevægelser, rækker ud over de gestus, der anvendes i interaktioner (høflighedskoder, ritualer osv). De kan være knyttet til aktiviteter som at gå, at bøje sig ned for at samle et objekt op (eksempel Bagdelen fra Frankrig). Sådanne subtile forskelle kan også give anledning til misforståelser, fordi vi tillægger en hensigt til det, vi opfatter som afvigelse fra normen. I Bagdelen bliver selve dét at bøje sig ned tillagt en sanselig, vulgær betydning, i At nikke (Frankrig) opfattes et nik som et ønske om at afslutte interaktionen, mens det faktisk var det modsatte: en opfordring til at fortsætte. Privathed og integritet - det individuelle rum Mange hændelser kredser om reguleringen af den fysiske afstand mellem mennesker. Reguleringen fortæller os - uden at det behøver at være bevidst - hvilken afstand vi skal holde til den anden i den type relation, vi indgår i. Normalt er der kortere afstand i nære relationer, mens hierarkiske relationer kræver en større distance. Det bliver normalt tolket som en dårlig hensigt at bryde nærhedsreglerne, enten som aggression (for den, som står for tæt) eller modvilje (for den som står for langt væk). Hændelsen Omfavnelse (Italien) er et eksempel på en hændelse, hvor nærhedsreglerne er blandet med andre forskrifter for fysisk kontakt: en britisk frivillig fortolker et venligt knus fra en italiensk instruktør som overgribende. Forskellige nærheds- og afstandsregler og forskrifter for fysisk kontakt kan virke foruroligende, selv om vi ikke selv er personligt involveret. I Voldelige unge flygtninge (Danmark) bliver fortælleren chokeret af, hvor meget og hvor stærk fysisk kontakt der er mellem unge mænd på et undervisningshold. På samme måde fremkalder dét at være vidne til Fysisk afstraffelse (Frankrig) ofte også kulturchok hos europæere, der anser den enkeltes fysiske integritet for at være en grundværdi. Et skift mellem formelle og uformelle registre kan ligeledes føre til en oplevelse af overraskelse og trussel. I Badedragt (Frankrig) føler den franske facilitator sig overvældet af kursistens ønske om at låne hendes badedragt. Ud over spørgsmål om hygiejne, svarer et sådant ønske ikke til den grad af intimitet, som kendetegner deres relation. Tabuer Alle kulturer har regler, som trækker grænser mellem acceptabel adfærd og uacceptabel adfærd. Vi har allerede mødt nogle af disse forbud og tabuer i afsnittene om køn og seksualitet, men der findes også tabuer, der rækker ud over disse to domæner. Mange af disse tabuer er relateret til spisning og hygiejne som vist i hændelserne Spise i klasseværelset (Italien) og Pudse næse (Frankrig). Alle forbud har et vist gyldighedsområde: visse steder må vi udføre bestemte handlinger, som er forbudt andre steder. Når rammebetingelserne er ændrede, finder vi interessante hændelser: i At røre ved kunst (Frankrig) tager kinesiske besøgende ikke højde for, at det normalt er forbudt i Europa at berøre kunstværker på museer. Også På gulvet (Frankrig) er en hændelse, som sættes i gang af den adfærd, som indiske besøgende udviser ved at sætte sig ned på gulvet midt i et rum på et museum. 14

15 4. Hvilke tværkulturelle konklusioner om voksenundervisning, hvilke kompetencer og færdigheder for undervisere? A) Krop, helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap i et tværkulturelt perspektiv Vores udgangshypotese - at krop, helbred og sundhed, køn, seksualitet og handicap kan blive sensitive zoner i tværkulturelle møder - er blevet bekræftet af vores kritiske hændelser. Kultur har betydning i alle disse domæner, som undertiden fejlagtigt anses for at være universelle. Vi har desuden lært, at kultur i mange tilfælde ikke har den betydning, som vi forventer. Vi har lært, at vi som undervisere og vejledere kan blive udsat for overraskelser og chok. Vi kan blive personligt involverede i kulturelle chokoplevelser i forbindelse med disse domæner. Lad os gennemgå tre konklusioner. En første konklusion ud fra samlingen af kritiske hændelser lyder, at hændelserne er mindre forudsigelige end forventet ud fra de forestillinger, vi har om forskellige kulturer. Vi har hændelser, hvor danske kvinder kommer ud for et kulturchok, fordi muslimske kvinder klæder sig meget feminint. I en anden hændelse bliver en fransk underviser chokeret over den åbenhed, hvormed hendes japanske chef og kolleger offentligt diskuterer og joker om hendes overvægt. På en måde svarer kulturchokket ikke til vores forventninger om hvad og hvem, der skulle chokere os. Den anden konklusion vedrører den selvopfattelse og de forventninger, som undervisere ofte har i forhold til deres egen åbenhed og kulturelle fleksibilitet. Underviseres daglige funktion er ligesom for alle andre - baseret på kognitive automatikker, herunder stereotypier og forforståelser. Vores egne ubevidste forforståelser om skønhed, handicap, vestlige feministiske værdier dukker op i situationer, hvor disse forestillinger konfronteres med andre perspektiver. Disse oplevelser virker mere chokerende, når vi ikke er bevidste om vores forforståelser. Den tredje konklusion er således, at oplevelser af kulturchok altid virker stærkere end en overraskelse over et kulturmønster, der er forskelligt fra vores; de bliver næsten uundgåeligt til selvchok, et spørgsmålstegn ved vore egne værdier, normer, forventninger. I vores samling af kritiske hændelser har vi konstateret, at de kulturchok, der er relateret til helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og krop generelt, i særlig grad kommer til at involvere fortælleren på et personligt plan. B) Underviserens kompetencer Der er rimelig konsensus om de generelle interkulturelle kompetencer, en underviser behøver for at kunne fungere i kulturelt heterogene læringsmiljøer. Ved at fokusere på vores fem temaer fik vi mulighed for at undersøge, hvilke færdigheder og viden vi kan være nyttige i de BODY relaterede domæner. 15

16 1) Mellem at anticipere og ignorere forskelle: at forhandle de rigtige holdninger over for diversitet: Der findes ikke en enkelt regel om, hvordan man opnår diversitet. Vores kritiske hændelser viste os, at det undertiden er selve forsøget på at tilpasse sig specifikke behov, som medfører, at de voksne, vi underviser, taber autonomi og selvbestemmelse (jvf for eksempel hændelsen Bryde isen fra Italien). Underviseren må hele tiden indgå i forhandlinger om,hvorvidt hun/han kan imødekomme specifikke behov uden at fastlåse deltagerne i deres specifikke egenskaber. 2) At lytte og observere: Når vi arbejder med mennesker med reducerede sproglige færdigheder, består vores vigtigste ressource i at observere og lytte undertiden begrænset til det nonverbale domæne (jvf Bank fra italien. 3) Forventninger om akkulturation: Indvandrere og medlemmer af kulturelle minoriteter gennemløber ikke en automatisk, lineær eller komplet akkulturationsproces. Værdier, som vi synes er praktiske, sande og civiliserede, kan for andre være uønskede eller uopnåelige. Vi kan ikke forvente, at andre udviser fastlagte tegn på akkulturation efter at have opholdt sig i lang tid i et givet kulturelt miljø. 4) Forforståelser, implicitte stereotypier: Det er vanskeligt at dekonstruere stereotypier og forforståelser. Målet er ikke at udrydde alle forforståelser, snarere at udvikle evnen til at være bevidst om dem. Undervisere, der arbejder med diversitet, forstiller sig ofte, at de har lagt forforståelser bag sig, og når visse situationer aktualiserer dem (eksempelvis i Transkønnet autenticitet fra Ungarn og Nytårstale fra Belgien) kan der opstå stor skuffelse og selvkritik. Forskning har vist, at forforståelser og stereotypier er normale kognitive fænomener og automatikker. De opererer uden bevidst indsats selv i domæner, hvor vi ikke regner med det. Bevidstheden herom kan hjælpe undervisere med at bearbejde stereotypierne i samme øjeblik, de bliver aktiveret. 5) Egen identitet, autenticitet, adskillelse mellem det personlige og det professionelle: Det kan være en ressource i interkulturelt arbejde at afsløre aspekter af vores egen identitet. Det kan også bidrage til anerkendelse eller empowerment i forhold til indvandrer - eller minoritetsidentiteter. Samtidig vil beskyttelse af den personlige identitet medføre, at vi holder dele af vores identiteter skjult. Man kan ikke give generelle objektive anbefalinger. Det er vigtigt at holde muligheder åbne, således at det i hver situation er muligt at forhandle, hvor grænsen skal trækkes, hvilke risici og gevinster der er forbundet med at hæve eller flytte disse grænser. Denne publication afspejler kun forfatternes synspunkter. EU-Kommissionen kan ikke ansvarliggøres for de oplysninger, der er indeholdt I materialet. Projektet og dets publikationer er støtte økonomisk af EU-Kommissionen, Uddannelse og Kultur, LLP, Grundtvig programmet 16

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036 LLP 1 2011 1 FR Grundtvig GMP KRITISKE HÆNDELSER Dansk udgave 2013 1 BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref.

Læs mere

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036-llp-1-2011-1-fr-grundtvig-gmp. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER

BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036-llp-1-2011-1-fr-grundtvig-gmp. www.bodyproject.eu KRITISKE HÆNDELSER BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n.518036-llp-1-2011-1-fr-grundtvig-gmp KRITISKE HÆNDELSER Dansk kortudgave 2013 1 Partnerskabet bag BODY projektet: [P1] Élan Interculturel

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATERIALE til Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MINDLI

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Autisme og parforholdet Autisme og Aspergersforeningen

Autisme og parforholdet Autisme og Aspergersforeningen Autisme og parforholdet Autisme og Aspergersforeningen www.jhoconsult.dk Intet nyt under solen Det er det samme hoved som altid. Derfor er det samme tænkning og handlemønstre. Derfor kan man genkende de

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL Plan for grunduddannelsen liste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen MATERIALELISTE Et af vores principper for grunduddannelsen er,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere