ET SPECIALE OM PIGER, IDENTITET OG TV-SERIER

Transkript

1 N O T F O R S J O V ET SPECIALE OM PIGER, IDENTITET OG TV-SERIER Dem jeg har skrevet, det er sådan humor, teenager og sex. Det er meget fedt hun er advokat, men de skulle have fundet en anden skuespiller. Jeg synes bare aldrig man taler om serier, altså Jeg ser totalt mange serier, jeg ikke engang gider se. Det er sådan en man nærmest bliver afhængig af, fordi den bare kommer hver dag. MIA KARLSHØJ-NIELSEN DIDDA GRY LARSEN GITTE VAABEN ANDERSEN KOMMUNIKATION SPECIALE EFTERÅR 2003 VEJLEDER HANNE LØNGREEN 1

2 Forord I dette forord ønsker vi at takke de otte piger fra henholdsvis Østerbro og Frederiksberg, der har indvilget i at deltage i denne undersøgelse om pigers brug af tv-serier. Uden deres engagement og åbenhed, ville det ikke have været muligt at arbejde med så spændende og sjovt et speciale. I den forbindelse vil vi også benytte lejligheden til at takke den forælder og den lærer, der ligeledes har bidraget til en forståelse af, hvad der rører sig i disse pigers liv. Vi er glade for at have fået mulighed for at forske med de unge piger og derved fået et stort indblik i deres kultur i forbindelse med tv-serier. Pigerne har været med til at sætte dagsordenen, hvilket har resulteret i et speciale, der i overvejende grad er styret af empiriske udsagn, og som indeholder mange sjove og sigende ytringer fra pigerne i form af citater og gengivelser. Grundet den store mængde empirisk materiale vedlægges bilagene på en cdrom bagerst i specialet. Vi opfordrer læseren til at tage sig tid til at kigge nærmere på bilagene, der bl.a. indeholder pigernes udsagn og udtryk i form af udskrift fra fokusgrupper, deltagende observationer, chat og SMS, og andre tekster såsom interviewobservationer, ugebladsudklip og pigernes skriveøvelser samt resuméer af episoder fra Sex and the City. Af hensyn til anonymitet er navne på de interviewede og de personer, de nævner fra deres omgangskreds ændret. Vi har også valgt, at pigernes bydele, og de klubber de går i, ikke er nævnt ved deres rigtige navne i specialet. Genremæssigt henvender specialet sig til vejleder og censor med alt hvad det indebærer af teoretiske perspektiver, lange analysedele og erkendelsesudredninger. Der foreligger dog et fremtidigt ønske fra vores side om at formidle specialet og dets metoder og resultater til en bredere målgruppe, der har interesse i unge og medier. Tilbage er der blot at ønske læseren god læselyst med håbet om, at læsningen vil bringe lige så stor fornøjelse, som gennemførelsen af undersøgelsen har bragt os. Roskilde Universitetscenter Kommunikation September 2003 Didda Gry Larsen Mia Karlshøj-Nielsen Gitte Vaaben Andersen 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 1 DEL I INDLEDNING... 5 KAPITEL 1 PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING... 6 MOTIVATION OG PROBLEMFELT... 6 PROBLEMFORMULERING... 8 KONKRETISERING AF PROBLEMFORMULERING... 8 LÆSEVEJLEDNING... 9 DEL II SPECIALETS OPTIK KAPITEL 2 TEORETISK TILGANG GROUNDED THEORY KULTUR ET KOMPLEKST BEGREB IDENTITET ARENA KØN EFFEKTHULLET MENINGSORDENER FRA MENINGSORDEN TIL MENINGSFORMATION DE MEDIETEORETISKE TRADITIONER OPSAMLING KAPITEL 3 - METODE BESKRIVELSE AF EMPIRIFORLØB BEHANDLING AF EMPIRI EKSPERIMENTERENDE OG KONSTRUERENDE KAPITEL 4 - ETIK OG SEX AND THE CITY ETISKE PERSPEKTIVER VED AT FORSKE MED UNGE PIGER TEKSTANALYSE VALG AF EPISODE 33 ATTACK OF THE 5 FOOT 10 WOMAN DEL III OMKRING SERIER KAPITEL 5 OMSKIFTELIGHED BESKRIVELSE AF GRUPPERNE OMSKIFTELIGHED PÅ FLERE NIVEAUER AT HØRE TIL KAPITEL 6 RUMMET OMKRING SERIER JEG ER IKKE DEDIKERET EN KRITISK OPMÆRKSOMHED VIDEN OG BEMESTRING AT KOMMENTERE I FÆLLESSKABET UPOPULÆRE SERIER OPSAMLING

4 KAPITEL 7 SEX SOM TABU FORÆLDRE NEJ TAK SEXFNIS SEX SOM TABU AFHÆNGIG AF ARENA OPSAMLING DEL IV TYDELIGE IDENTITETSFORHANDLINGER KAPITEL 8 FORHANDLING AF YDRE OG INDRE FORHANDLING AF YDRE FORHANDLING AF INDRE OPSAMLING KAPITEL 9 - FORHANDLING AF VOKSENLIVET FORHANDLING AF ALDER MIT LIV SOM VOKSEN! TEENAGEPROBLEMSTILLINGER OPSAMLING DEL V MODERNE VERSUS TRADITIONEL KAPITEL 10 - AT GØRE KVINDE OG PIGE MODERNE VERSUS TRADITIONEL I SEX AND THE CITY DILDO OG BRYSTVORTEKLEMMER HUSHJÆLPEN MAGDA OG DET TRADITIONELLE SELVVÆRD OG SELVTILLID HUMOR SOM MENINGSKODEKS MAN SKAL VÆRE SIG SELV SEX AND THE CITYS MANDEBILLEDE OPSAMLING KAPITEL 11 - AT GØRE FORHOLD MENINGSFORMATIONER OM FORHOLD I SEX AND THE CITY HVEM VIL MÆND HAVE? HVORDAN GØR MAN FORHOLD FORKERT OPSAMLING KAPITEL 12 - GRÆNSEFIGURER SAMANTHA SOM GRÆNSEFIGUR ANNE SOM GRÆNSEFIGUR MATHILDE SOM DELVIS GRÆNSEFIGUR OPSAMLING DEL VI - AFSLUTNING KAPITEL 13 SPECIALETS KONKLUSION KAPITEL 14 METODISKE OG TEORETISKE PERSPEKTIVER ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

5 Del I Indledning Jeg ser Venner, Et Umage Par, Sex and the City, Will og Grace, Popular, Spin City. Hvad ser jeg mere? ( ) Ja, en gang imellem Frasier. Kaos i Familien, Hænderne Fulde. Horton-sagaen [ ]. Så er der to mere. Der er den der Sabrina Skolens Heks. Og så Alletiders Barnepige. (Anne, Bilag 29:420-23) 5

6 Kapitel 1 Problemfelt og problemformulering Motivation og problemfelt Dette speciale handler om, hvordan piger i alderen år bruger tv-serier. Der er særlig fokus på serien Sex and the City, som grundlag for pigernes forhandlinger af identitet set i et kulturelt perspektiv. Nå, skal man nu også forske i det Der er da heller ingen grænser for, hvad man forsker i længere Sådan sagde en af vores tanter, efter høflig forespørgsel om, hvad dette såkaldte speciale, vi gik og arbejdede på, nu handlede om. Svaret var og er stadig et klingende JA man skal forske i pigers brug af tv-serier. Men hvorfor skal man så det? Først og fremmest skal der forskes i pigers brug af tv-serier, fordi der mangler forskning på området. Store dele af den hidtidige forskning, herunder effektforskningen, har været mangelfuld, da den har været baseret på et utilstrækkeligt grundlag, idet den tager sit udgangspunkt i, at medierne har magt over publikum. Den fokuserer på publikum som ofre for en farlig medietekst, og tager samtidig udgangspunkt i selve teksten, og ikke i det enkelte menneske. Udgangspunktet er ofte dualiteten omkring medier som enten gode eller dårlige for modtageren, og resultaterne deraf er ensidige. Vi mener ikke, det er nok at sige, at publikum bruger medier og at dette er farligt. I stedet er det nødvendigt at undersøge og sandsynliggøre, hvordan publikum bruger medierne, for det er netop her, der mangler viden. Dette kræver, at man som forsker ser ud over distinktionen god/dårlig. Medierne skal nemlig ikke ses som enten positive eller negative, men derimod som tekster, der får betydning, i kraft af at de bliver ressourcer for publikum. Dette gøres eksempelvis af Karen Klitgaard Povlsen i hendes arbejde med den populære amerikanske tv-serie Beverly Hills og i franske Dominique Pasquiers undersøgelse af tv-serien Hélène et les Garçons. Disse udmærker sig dog ved at være foretaget for mellem 5 og 10 år siden, en periode hvor medielandskabet generelt, såvel som antallet af og adgangen til tv-stationer, og tv-serier har udviklet sig enormt. Pigerne mødes ikke længere for at se samme tv-serie, som beskrevet hos eksempelvis Klitgaard. Ej heller er tv deres eneste medie. Og ifølge vores erfaringer fra dette og andre projekter, er op til 25 forskellige serier i kombination med mobiltelefon, og chat en del af pigernes hverdag. Med disse nye vilkår, er der derfor behov for at belyse situationen nu. Hvorfor undersøge piger? Der eksisterer ikke meget viden om pigers mediebrug, ofte fordi effektstudier har taget udgangspunkt i vold i film og computerspil, der i højere grad henvender sig til drenge og er en problemstilling, der har samfundets bevågenhed. Det er derfor væsentligt at få en nærmere forståelse for, hvad der kan siges at karakterisere pigernes mediebrug. Eksempelvis tales der 6

7 om overgangsritualer i forbindelse med drenges Internetbrug. De udfordrer hinanden i at gå ind på pornohjemmesider (Bjørnstad og Ellingsen 2002:123) men hvad karakteriserer egentlig pigernes mediebrug? Et andet aspekt der er med til at aktualisere en undersøgelse af pigers brug af tv-serier består i, at pigernes identitetsskabelse og sociale mønstre i forbindelse med medier er et underbelyst område. Klitgaard undersøger Beverly Hills som en grundlæggende del af 1990ernes ungdomskultur, og identificerer bl.a. ironi som et grundlæggende vilkår for den generation. Vi derimod beskæftiger os med, hvordan serier får betydning for identitetsforhandlinger i specifikke delkulturer, herunder hvordan de indgår som led i in- og eksklusionsprocesser i konkrete fællesskaber. Vores fokus er på et mere mikroorienteret niveau, med større fokus på sociale dynamikker end på samfundet som helhed. I forskningsmæssige, journalistiske og finkulturelle kredse omtales tv-serier ofte som passiv underholdning, der taler til den laveste fællesnævner og som spild af tid. Som en del af populærkulturen opfattes de som ikke væsentlige, og det er vores erfaring, at også mange forældre og lærere bagatelliserer børns seriebrug (Hygum Sørensen 1999). Men pigerne ser serierne i stort omfang, og det er derfor oplagt, at de får betydning i deres liv (Gauntlett 2002:2). Netop fordi serierne ikke opfattes som særlig givende, er den eksisterende viden om, hvordan pigerne bruger serierne ikke særlig stor. Ved at lede efter konkrete forankringer i forhold til identitet, vil vi derfor sandsynliggøre, hvordan pigerne bruger tv-serierne. Hvorfor denne alder? Unge i alderen år bruger gennemsnitligt flest minutter om dagen på at se tv i forhold til hele aldersspektret fra 5-18 år (Hansen et al 2002:166). De årige piger bruger i gennemsnit 140 minutter om dagen på tv, men hvorvidt disse 140 minutter bliver brugt på serier, findes der ingen tal på. Ud fra vores undersøgelse vil vi dog hævde, at en stor del af tv-minutterne forbruges på tv-serier. Vi undersøger pigerne ud fra tesen om, at når de bruger så meget tid på serier, må serierne betyde noget, og pigerne må kunne bruge dem til noget. Det samme udgangspunkt har både Pasquier og Klitgaard. Pasquier vurderer, at aldrig har noget medie været så integreret i sociale fællesskaber som tv (Pasquier 1997:51). Klitgaard undersøger i samme tråd bl.a., hvilken indflydelse serien Beverly Hills har på de unges hverdagsliv. Hun når frem til, at de unge bruger serierne til at reflektere over sig selv (Klitgaard 1999:29), og at de anvender serierne, som en slags retningslinier for, hvordan man skal opføre sig, nærmest på linie med den berømte og engang toneangivende Emma Gad (Klitgaard 1999:59). Endvidere giver hun udtryk for, at medierne mere overordnet anvendes af børn og unge til at forberede sig på ungdomslivet (Klitgaard 1999:76). Derfor er valget af piger i alderen år oplagt, da de befinder sig i en periode af deres liv, hvor de er i fuld gang med at finde ud af, hvem de er og løsrive sig fra forældre mm. Vi foreslår, at serierne er en del af denne proces. Hvorfor lige tv-serier? Når vi har valgt at undersøge tv-serier frem for de nye medier, hænger det bl.a. sammen med, at piger i dag bruger langt mere tid på tv end på andre medier. Drenge i samme alder 7

8 bruger lige så meget tid på tv, men de har et langt større forbrug af computer og Internet end pigerne (Hansen et al 2002:166f). Dette betyder dog ikke, at specialet ignorerer de nye medier, som en væsentlig del af pigernes kultur. Chat og mobiltelefon inddrages løbende som en væsentlig del af undersøgelsen, i den grad de benyttes af pigerne samt som metodisk redskab til at få indblik i pigernes kultur. Hvorfor piger og tv-serier sammen? For det første undersøger Klitgaard ikke piger i den aldersgruppe vi vil arbejde med, hvilket gør en undersøgelse af årige piger overfor tv-serier endnu mere aktuel. Valget af en kvindeserie som Sex and the City giver endvidere anledning til at inddrage et kønsperspektiv, og dette bliver særlig interessant, da vi ikke tidligere er stødt på danske undersøgelser, der ud fra et kønskulturelt perspektiv går i dybden med en specifik tv-serie. Endelig beskriver Klitgaard, hvordan der eksisterer en oplagt sammenhæng mellem identitetskonstruktioner i teenageårene og tv-seriers strukturer. Særligt de første teenageår bærer præg af en vis usikkerhed om, hvad der skal ske i fremtiden og en stor opmærksomhed omkring omgivelser og relationer. Identiteten er som en åben struktur i konstant udvikling og tilsvarende spejler tvseriens form identiteter under stadig de- og rekonstruktion. Serierne har en åben struktur, hvis slutning er uvis, og de handler ofte om identiteter i krise. Derfor kan valget af undersøgelsesgruppe i forhold til undersøgelsesobjektet siges at være oplagt, idet det indeholder flere af de samme elementer (Klitgaard 1999:76). Efter denne opridsning af feltet børn og medier og mere specifikt unge piger og tv-serier, bliver specialets problemformulering således: Problemformulering Hvordan forhandler piger i alderen år identitet på baggrund af tv-serier, med særlig fokus på tv-serien Sex and the City? Konkretisering af problemformulering For på bedst mulig vis at kunne undersøge og besvare problemformuleringen har vi valgt, at specialets omdrejningspunkt skal være to undersøgelsesgrupper bestående af hver fire piger i aldersspektret år. Pigerne kommer alle fra områder i Hovedstaden, og det er dermed bypiger vi har med at gøre. I nedenstående konkretisering vil vi præcisere problemformuleringens ord og begreber og vores forståelse af dem. Efterfølgende beskrives de forskellige analysedele, der skal bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Forhandling Begrebet forhandling af den sociale virkelighed har bl.a. sin oprindelse i social konstruktionisme, men har også rødder i etnometodologien. Når vi anvender begrebet forhandling, skal det ikke forstås som værende en rationelt kalkulerende og bevidst handling, hvilket det har fået kritik for at være (Søndergaard 1996:34). Derimod skal forhandling forstås som ikke reflekterede kulturelt indlejrede udtryk. Vi knytter forhandlingsbegrebet sammen med identitet; forhandling af identitet, i stedet for konstruktion af identitet eller dannelse af identitet. Forhandling af identitet signalerer, at denne skabelse af identitet er aktiv. Det er ikke bare 8

9 noget der sker. Pigerne forhandler identitet i den relation, de befinder sig i, i dette speciale hovedsageligt, i forhold til deres veninder i undersøgelsesgrupperne. Identitet Vi arbejder med et relationelt identitetsbegreb. Dette betyder, at pigernes identitet ikke kan ses uafhængigt af de forskellige kulturer, de indgår i. Endvidere betyder det, at pigernes identitet ikke er en fast størrelse, men derimod et mere flydende projekt, der konstant skabes og genskabes i mødet med nye relationer og indtryk. Vores identitetsforståelse uddybes nærmere i Kapitel 2 Teoretisk tilgang. Tv-serier og Sex and the City Tv-serier er et velkendt fænomen i det danske mediebillede. Efterhånden har de sneget sig ind på alverdens tv-kanaler og findes i flere forskellige afskygninger. Der er krimiserier, kærlighedsserier, komedieserier, dramaserier mv., og fælles for dem alle er, at de er særdeles populære, hvilket også illustreres af den store andel af sendefladerne, de udfylder. Vi tager udgangspunkt i den amerikanske tv-serie Sex and the City, bl.a. fordi det er en af flere serier som optager pigerne meget, og fordi den indeholder spændende problematikker omkring kvinder, køn og sex. Sex and the City er amerikansk produceret og udspringer dermed af amerikansk kultur. Vi er opmærksomme på, at vi har at gøre med en amerikansk kultur, der møder en dansk ungdom. Da dette ikke er noget særsyn i dag, har vi valgt at se bort fra denne dimension. Vi fokuserer hovedsagelig på modtagerne af medieteksten kontekstuelt. Sex and the City har i flere år været vist på TV3 og søsterkanalen 3+, og sendes grundet sin popularitet i langt de fleste vestlige lande. En mere dybdegående analyse af serien findes i Kapitel 4 Etik og Sex and the City. I dette speciale omtaler vi serierne som tv-serier, frem for deres oprindelige amerikanske betegnelse Soap operas. Empiri som udgangspunkt Før vi i læsevejledningen mere konkret beskriver specialets kapitler, er det vigtigt at pointere, at problemformuleringen vil blive besvaret gennem en empirisk undersøgelse. Det er ikke specialets mål at gå ind i en teoretisk udredning af undersøgelsesfeltet. Udgangspunktet er derimod en konkret empirisk metodegenerering, der medfører en teoretisk udvikling. Læsevejledning For at lette læsningen vil vi her beskrive opbygningen af specialet. Målet er at formidle undersøgelsen og dens resultater så klart og spændende som muligt, og midlet er en genererende formuleringsform, hvor den viden vi opbygger i de forskellige kapitler hele tiden siver videre ned i de efterfølgende dele, så de enkelte kapitler ikke blot står for sig selv, men bliver et stop på vejen mod den endelige besvarelse af problemformuleringen. Undersøgelsesfeltet og det empiriske materiale danner grundlag for en kompleksitet af tolkningsmuligheder; sådan er det jo, når helheden søges belyst. Baggrunden for den endelige opdeling i dette empiriske speciale, skal findes i vores forsøg på at lade de mest oplagte og vægtige koblinger af temaer komme frem på bedst mulig måde. Dermed bliver den endelige disposition for specialet en konstrueret analytisk inddeling. Dette betyder, at der er risiko for, at læseren vil opleve gentagelser, da enkelte empiriske udsagn behandles i flere kapit- 9

10 ler. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse udsagn behandles og vinkles forskelligt i de forskellige kapitler, idet enkeltstående udsagn kan tolkes på mange måder. Det gør sig gældende for både teori, metode og til dels for den tekstanalyse vi har foretaget, at de ikke vil optræde som bastante udredninger i starten af specialet. Da dette er et projekt med vægt på empirien, vil teori, metode og tekstanalyse i stedet få en indledende rolle, nemlig som beskrivende specialets udgangspunkt. Dette valg bunder ikke i en nedprioritering af disse projektelementer, men lægger blot op til, grundet specialets Grounded Theory tilgang, en løbende inddragelse af teori efter behov i forbindelse med de empiriske konstruktioner. Det skal også gøres klart, at analysekapitlerne fylder mest sidemæssigt. Dette skyldes undersøgelsens empiriske karakter, og et ønske om, at læseren skal kunne se os i kortene. Der skal ikke være tvivl om, hvordan empirien ligger til grund for analyserne, eller hvordan en analyse leder videre til den næste. Del II - Specialets optik I Kapitel 2 Teoretisk tilgang redegøres for de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for specialet. Først behandler vi vores afsæt i Grounded Theory, der både giver teoretiske og metodiske implikationer. Herefter beskriver vi vores kulturelle tilgang, vores identitetsforståelse samt arenatilgang og forståelse af køn. Vi udvikler en begrebskonstruktion, der skal indfange den proces, hvori indlejrede kulturelle selvfølgeligheder aktualiseres og bliver til meningskodekser i undersøgelsesgruppernes kultur. Undervejs fastlægges vores teoretiske ståsted proaktivt gennem til- og fraskrivelse af andre teoretiske retninger, og vi ender op med vores egen vinkel på problemstillingen. Endvidere behandler kapitlet, hvordan vi vekslende inddrager både medieetnografiske og receptionsanalytiske elementer i operationaliseringen af problemstillingen. De metodiske implikationer af en grounded tilgang udgør Kapitel 3 Metode. Her beskrives opbygningen af empiriforløbet samt fordelene ved de specifikke metodikker. Løbende i projektet vil der være teoretiske forklaringer og metodiske refleksioner, men først til sidst i specialet vurderes de centrale metoder og teorier endeligt. Kapitel 4 Etik og Sex and the City argumenterer for valget af tv-serien Sex and the City også set i forhold til valget af undersøgelsesgruppe, og de etiske overvejelser det fører med sig. Samtidig vil kapitlet indeholde en præsentation af serien samt en mindre tekstanalyse. Del II - Omkring serier Som en art introduktion til analysekapitlerne vil vi i Kapitel 5 Omskiftelighed præsentere argumenterne for valget af undersøgelsesgrupper, og samtidig beskrive pigernes overordnede karakteristika, der giver læseren mulighed for at lære dem lidt at kende. Kapitel 6 Rummet omkring serier bliver det første egentlige analysekapitel. Her behandler vi de dynamikker, der udgør forhandlingsrummet omkring seriesening, som pigerne har at forholde sig til. Først beskrives hvordan pigerne må undgå at udvise dedikation i forhold til serier, og hvordan deres viden om serier spiller ind. I identitetsforhandlingerne er en kritisk opmærksomhed også en vigtig komponent. Endelig kommer kapitlet ind på, hvordan pigerne håndterer ikke-accepteret seriebrug. Sex and the City er en serie, der som navnet 10

11 antyder, handler om sex, derfor er der flere eksempler på, hvordan pigerne håndterer dette seksuelle islæt i serier. I Kapitel 7 Sex som tabu behandles først det at tale om og se sex i forhold til forældrearenaen. Dernæst illustreres forskellene mellem forældrearenaen og venindearenaen som en væsentlig del af identitetsforhandling. Del IV - Tydelige identitetsforhandlinger Med Kapitel 8 Forhandling af ydre og indre kommer den direkte identitetsforhandling på baggrund af Sex and the City i fokus. Til en start behandles pigernes brug af seriens ydre elementer i forhandlingen af identitet. Herefter beskrives hvordan indre elementer, såsom handling og adfærd, ligeledes gøres til genstand for identitetsforhandlinger. I Kapitel 9 Forhandling af voksenlivet belyses de direkte identitetsforhandlinger, der foretages i et fremtidsperspektiv. Indledningsvist behandles de forhandlinger der sker på baggrund af alder, dernæst belyses pigernes forhandling af voksenlivet og til sidst ser vi på, hvordan Sex and the City overvejende indeholder teenageproblemstillinger. Del V- Moderne versus traditionel Med Kapitel 10 At gøre kvinde og pige tager vi skridtet ind i spændingsfeltet mellem moderne og traditionelle værdier. Først behandles hvordan hovedpersonen Carrie og de andre karakterer i Sex and the City agerer som kvinder. Dernæst kommer vi ind på, hvorledes nogle af de samme måder at være kvinde på genfindes i undersøgelsesgruppernes kønsidentitetsforhandlinger. Afslutningsvis viser vi, hvilke kvindekompetencer der anses som væsentlige såvel i undersøgelsesgruppernes kultur som i Sex and the City, samt hvordan pigerne forhandler deres identitet som piger set i forhold til drenge og mænd. Som endnu et led i behandlingen af spændingsfeltet moderne versus traditionel analyseres i Kapitel 11 At gøre forhold Sex and the City s og undersøgelsesgruppernes bud på, hvordan man gør forhold mellem mand og kvinde. Indledningsvis behandles Sex and the City s indlejrede selvfølgeligheder om at gøre forhold. Herefter kommer vi ind på undersøgelsesgruppernes forhandlinger af at gøre forhold, såvel på et overordnet plan, som på baggrund af karaktererne i Sex and the City. Herudover belyses undersøgelsesgruppernes holdninger til tv-serier, hvori forhold gøres forkert og afslutningsvis undersøgelsesgruppernes forestillinger om mænds præferencer. Kapitel 12 - Grænsefigurer vender tilbage til rummet for seriesening, som vi beskriver i Kapitel 6. Først konstateres det, at seriefiguren Samantha kan betegnes som grænsefigur, for herefter at vise, hvordan pigerne har et dobbelttydigt forhold til denne figur. Endvidere ser vi, hvordan pigerne forhandler identitet og position i grupperne på baggrund af grænsefigurens brud med normer. Del VI - Afslutning I Kapitel 13 Specialets konklusion samler vi først og fremmest op på specialets indholdsmæssige konklusioner i forhold til, hvordan piger forhandler identitet på baggrund af tv-serier. På tværs af analysekapitlernes indholdsmæssige aspekter konkluderes også på de mere overordnet tendenser, vi ser i det empiriske materiale. Kapitel 14 Teoretiske og metodiske perspektiver sætter fokus på den anvendte teori, og de metoder vi benytter os af i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere diskuterer vi både teori og metode i et fremtidigt perspektiv med henblik på nye problemstillinger. 11

12 Del II Specialets optik Kapitel 2: Teoretisk tilgang Kapitel 3: Metode Kapitel 4: Etik og Sex and the City Det tager jo også tid, at finde sig selv, og det er jo det vi er i gang med, eller vores alder, det er jo faktisk at man prøver at finde sig selv i vores alder ik, og det er også det, der er mange, der har svært ved, de går og ligner andre, prøver at efterligne andre, eller vil gerne være som andre eller noget, det synes jeg er fuldstændigt, det er latterligt ik. Og det er jo også derfor det er svært, fordi, man skal finde sig selv først. Prøve så godt som muligt, prøve at være sig selv ik. (Emilie, Bilag 23:152-56) De tre kapitler i denne del af specialet skal give læseren mulighed for at se problemstillingen med vores briller, inden hun giver sig i kast med analysen. Derfor ekspliciteres specialets teoretiske optik, der behandler områder som kultur, identitet og køn. Herefter belyses valg af metoder, så det tydeliggøres, hvilke metodikker der ligger til grund for analysen. I samme tråd må vi argumentere for, hvordan vi kan bruge børn som informanter. Dette gør vi gennem en række etiske overvejelser bl.a. om, hvordan vi kan undersøge børn overfor en serie, der handler om sex. Dernæst præsenterer vi overordnet serien Sex and the City bl.a. gennem en mindre tekstanalyse. 12

13 Kapitel 2 Teoretisk tilgang Grounded Theory For at belyse problemformuleringen er specialets metodologiske udgangspunkt Grounded Theory. Dette betyder primært, at empirien afgrænser og formulerer undersøgelsesfeltet. Frem for at definere vores problemstilling teoretisk, hvor en given teori afprøves, vælger vi i stedet at definere projektets omdrejningspunkt gennem mødet med empirien (Strauss og Corbin 1990:23) 1. Eksempelvis er valget af tv-serien Sex and the City som undersøgelsens omdrejningspunkt, taget på baggrund af vores undersøgelsesgruppers præferencer med hensyn til tv-serier. I undersøgelsesprocessen er empirien løbende blevet kodet og afkodet, og hvor behov for yderligere perspektiver på problemstillingen er opstået, har vi inddraget teori til uddybning og problematisering. Et andet element der er fremtrædende i Grounded Theory, er dens systematiske fremgangsmåde til at udvikle nye teorier og begreber inden for et løst defineret undersøgelsesområde, fx vores område piger og tv-serier (Strauss og Corbin 1990:24). Hvor der undervejs i undersøgelsesprocessen er opstået nye problematikker, som vi ikke har kunne belyse ud fra allerede eksisterende teoretiske perspektiver, har vi udviklet nye teoretiske begreber, der bidrager til at forklare processer og problemstillinger omkring specifikke aspekter af seriebrug. Vi har på denne måde, helt i tråd med Grounded Theory, genereret nye teoretiske begreber gennem mødet med undersøgelsesfeltet. Grounded Theory er en kvalitativ forskningstilgang udviklet af Barney Glaser og Anselm Strauss (Strauss og Corbin 1990:24). Den kvalitative metode 2 søger ikke viden om hvor mange eller hvor udbredt, og det er heller ikke tilstrækkeligt blot at forklare karakteren af det undersøgte, men i stedet at skabe forståelse for hvordan. Den kvalitative metode søger at komme ind under huden på menneskelige oplevelser, handlinger og holdninger og forstå dem. Dermed lægger vores problemformulering, der også spørger hvordan, op til brugen af kvalitative metoder. Som indsamlingsmetode anvender vi derfor ikke spørgeskemaer med statistisk sigte eller andre former for kvantificeringer, men derimod fokusgruppeinterview, deltagende observationer og andre eksperimenterende kvalitative metoder. Kultur et komplekst begreb Det er vigtigt at pointere, at vi på andre end de ovenfor nævnte punkter, adskiller os fra Grounded Theory. Som udgangspunkt mener vi ikke, at det er muligt at gå fordomsfrit og ateoretisk til empirien, og derfor vil vi her specificere de overordnede teoretiske, ontologiske og epistemologiske kategorier, der udgør grundlaget for vores møde med og fortolkning af empirien. Til at begynde med vil vi redegøre for vores kulturanalytiske optik. Vi tager udgangspunkt i den moderne kulturopfattelse, hvor kulturen ikke ses som essentialistisk, men derimod som noget dynamisk, der skabes og genskabes i interaktionen mellem mennesker. Samtidig åbner vores kulturanalytiske tilgang op for nye sammenhænge: 1 Vi henviser til bøger med årstal og sideangivelse, men ved bilag skrives først bilagsnummer og derefter linienummer. 2 Begrebet kvalitativ har sin oprindelse fra latin, qualis, hvilket betyder hvordan. 13

14 En kulturanalytisk synsvinkel kan give en anden optik, så vi ser ting, vi ellers ikke ville se. Den sætter os i stand til at reflektere og fortolke dem på en anden måde, og den kan usynliggøre og undersøge synsmåder, vi ofte med uerkendt selvfølgelighed tager i anvendelse (Mouritsen 1996:9). Her er Flemming Mouritsen inde på, hvordan en kulturoptik kan hjælpe os med at se ting, der ellers ville forblive uerfarede. Den åbne tilgang betyder, at vi får mulighed for at erfare sammenhænge, der med andre mere lukkede tilgange (fx effektforskningen) ville være svære at få øje på, og det er netop det kulturelle perspektiv, der er relevant i dette speciale. Dette hænger sammen med, at vi anskuer kultur som et hyperkomplekst begreb (Fink 1988:22), hvilket for os primært betyder, at vi skal være åbne overfor, at empirien kan indeholde ting, vi ikke forventer. Kulturtilgangen åbner op for, at der kan være en flertydighed af måder at indgå i forhandlinger om tv-serier på. Forhandlingerne tager ikke nødvendigvis de former vores prækonstruktioner forventer, som fx forhandlinger omkring udseende eller væremåde. De kan også tage helt andre og overraskende former. Med Jan Kampmanns forståelse af børnekultur kan vi komme nærmere en beskrivelse af, hvad der karakteriserer vores kulturelle perspektiv. Heri ligger også en forståelse af deres [børnenes] indbyrdes relationsdannelser, interaktioner, normdannelser, adfærdsmønstre, reguleringer, rutiner og ritualer som etablerende en kultur, en børnekultur. Eller sagt på en anden måde, i tilgangen til begribelsen af, hvad der foregår i børnenes indbyrdes interaktioner kan man nærme sig denne forståelse gennem inddragelse af et kulturelt perspektiv, hvor man, ligesom indenfor kultursociologien, etnologien og antropologien opfatter sin videnskabelige rolle som afdækkende en fremmed kulturs reguleringsformer etc. (Andersen og Kampmann 1997:124f). Når vi vælger et kulturelt perspektiv til at belyse problemstillingen, sker det i et forsøg på at få indblik i, hvad der karakteriserer en fremmed kultur. I dette tilfælde pigerne i undersøgelsesgruppernes kulturer. Vi kigger på pigerne som grupper, hvori der finder sociale processer sted, processer der skaber, genskaber og udvikler pigernes eksisterende kulturer. Vores fokus er på undersøgelsesgruppernes fællesskab. Vi definerer dette fællesskab som en delkultur i kulturen, som ikke kan ses uden dens modstilling overfor andre kulturer. Dette gør vi bl.a. ud fra Kirsten Hastrups tanker om, at kultur består af relationssystemer, og dermed ser vi på pigernes relationer mellem hinanden for at undersøge deres kultur (Hastrup 1989:14). Kultur og identitet ses som gensidigt konstituerende størrelser, der formes i gensidig interaktion. Mennesket er eksistentielt afhængig af kulturel integration, hvilket Dorte Marie Søndergaard 3 uddyber i nedenstående: Tager man individets perspektiv kan man derfor sige, at hans eller hendes gøren og væren hele tiden forløber på grundlag af den helt fundamentale præmis, at et vist omfang af kulturel genkendelighed og accept udgør en nødvendig forudsætning for hans eller hendes samfundsmæssige og kulturelle integration. Er individet ikke genkendeligt er han eller hun for anderledes, for mærkelig inden for en given kulturel kontekst, så vil vedkommende blive mødt med ekskluderende, med ikke inkluderende kræfter fra omgivelserne 4 (Søndergaard 1996:33). 3 Dorte Marie Søndergaard er professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har i sin bog Tegnet på kroppen fra 1996 undersøgt køn som en kulturelt medierende og socialt ordensskabende konstruktion. 4 Søndergaard refererer her til et sociokulturelt perspektiv, hvor fokus hovedsageligt er på det samfundsmæssige plan. 14

15 Dette kan forklare nogle af de dynamikker, der er til stede i pigernes kultur. For pigerne drejer det sig i høj grad om at tilhøre, bibeholde og udvikle deres position i den konkrete kultur. Vi vil derfor fokusere på de inklusions- og eksklusionsmekanismer, der kan ligge til grund for deres identitetsforhandlinger, herunder deres forhandling på baggrund af tv-serier. Tv-serier kan hermed ikke bare siges at have negative eller positive konsekvenser. De fungerer som en væsentlig del af kulturelt inkluderende og ekskluderende processer, hvor identiteten skabes, genskabes og udvikles. Det skal fastslås, at den forhandling pigerne indgår i for at få tilhørsforhold til en kultur ikke er fri, da forhandlingerne altid sker med en risiko for eksklusion (i det mindste i den pågældende kultur), da det ikke lader sig gøre at melde sig ud af forhandlingerne. Man kan ikke vælge ikke at udtrykke noget, man kan ikke vælge ikke at blive forstået. En persons valg eller handlinger vil altid blive forstået af den øvrige kultur og blive et udtryk for identitet (Søndergaard 1996:35). Identitet Vi har redegjort for vores kulturelle relationelle tilgang som et overordnet perspektiv på problemstillingen. Men for at kunne undersøge relationerne mellem pigerne og udsige noget mere specifikt om, hvordan pigerne bruger tv-serier, vil vi her forklare begrebet identitet, som vi anvender det. Socialkonstruktionisten Kenneth Gergen 5 har udviklet begrebet det relationelle selv som en måde at se identitet på. Han gør op med den traditionelle opfattelse af selvet som en privat og individuel ting en fast kerne inde i mennesket uafhængigt af sociale påvirkninger. I stedet mener han, at identitet skabes, genskabes og udvikles i mikrosociale relationer og igennem bl.a. medierne. En meget dynamisk identitetsforståelse, der er i overensstemmelse med vores dynamiske kulturelle optik. I forlængelse af begrebet det relationelle selv, siger Gergen, at vores viden om og tilgang til verden udspringer af sociale relationer og forhold. Han siger: What we take to knowledge of the world grows from relationships, and is embedded not within individual minds, but within interpretive or communal traditions (Gergen 1999:122). Men det enkelte individ forholder sig ikke bare til den relation han eller hun indgår i, hun tiltænker samtidig sine handlinger relationen og kulturen. Eksempelvis taler vores undersøgelsesgrupper anderledes om serier i relation med forældre, end i veninderelationerne. Der er ikke tale om, at pigerne påtager sig roller 6, der er tilpasset de forskellige relationer, for det ville kræve en fast kerne af identitet rollen kan udgå fra. I stedet skabes, genskabes og udvikles pigernes identitet løbende afhængig af, hvilken arena de bevæger sig i, og hvilke relationer, de indgår i. På den måde er identiteten hele tiden i forandring, idet den reproduceres, ændres og forhandles i samspillet med omgivelserne. Arena Konsekvensen af denne konstante forhandling og forandring må være, at identiteten ikke kan undersøges isoleret. Den skal altid forholdes til de kontekster, som eksempelvis pigerne 5 Kenneth J. Gergen er professor ved Department of Psychology, Swarthmore College, Philadelphia. Som bl.a. Gergen indskriver vi os epistemologisk i den forståelse at man konstruerer eller med andre ord, i en konstruktionistisk forståelse. 6 Som eksempelvis Erving Goffmans rollebegreber Frontstage og Backstage. 15

16 i vores undersøgelse indgår i. Derfor præsenterer vi her begrebet arena 7, som vi har arbejdet med i en tidligere undersøgelse af børns brug af tv (Andersen, Larsen og Karlshøj-Nielsen 2002:16). Begrebet arena 8 betegner mindre kulturer i kulturen. Det er en metodisk og analytisk skelnen, der indfanger de kulturelt indlejrede forskelle, der eksisterer i de forskellige relationer, vi indgår i. Metodisk giver arenatilgangen os svar på, hvordan vi undersøger pigerne i kontekster som en konsekvens af det relationelle identitetsbegreb. Analytisk kan vi bruge arenabetegnelsen til at sammenligne, hvordan pigerne forhandler identitet, når de eksempelvis er i chatarenaen i forhold til hjemmearenaen. Arenabegrebet skal kunstigt indkapsle, indenfor hvilke relationer vi taler, så vi kan få en forståelse af, i hvilket omfang der forhandles forskelligt i skolen, ungdomsklubben, hjemme, på chatten eller i forskellige kammeratskabsgrupper mv. Samtidig giver det indblik i, hvad den pågældende arena har af betydning for, hvordan identitet forhandles på baggrund af forskellige kulturelle normer i forskellige arenaer. Betegnelsen arena anvendes ofte i forståelsen, at man træder ind på en skueplads, eksempelvis hos Søndergaard (Søndergaard 1996). Det er dog ikke denne forståelse, vi lægger os op ad. En anden forståelse af begrebet arena består i, at det er en betegnelse for de forskellige fællesskaber også kaldet hverdagslivsarenaer, børn dagligt indgår i, eksempelvis skole, fritidsaktiviteter, hjemmet m.fl. Denne forståelse ses bl.a. hos Birgitte Tufte 9 og Ole Christensen (Tufte og Christensen 2001), samt hos Kim Rasmussen (Tufte et al.2001). Denne anvendelse er mere rammende i forhold til vores brug. Vi nuancerer dog begrebet yderligere, idet vi lader det betegne alle små delkulturer i vores undersøgelsesgruppers hverdag. Eksempelvis er både chat og SMS arenaer i moderne pigers liv. Samtidig tager vi, som nævnt ovenfor, den metodiske og analytiske konsekvens af, at børn og unge indgår i mange arenaer, idet vi kæder forståelsen af begrebet sammen med vores relationelle identitetsforståelse, og lader undersøgelsen fokusere på forskellene mellem de forskellige arenaer i undersøgelsesgruppernes liv. Noget vi mener, er meget grundlæggende, når der forskes med børn. At komme identitetsprocesserne nærmere For at opnå nærmere indsigt i pigernes identitetsdannelse, må vi supplere vores relationelle identitetsforståelse med et fokus på de mere tydelige processer omkring tv-seriebrug. Ifølge Kirsten Drotner 10 kan begrebet kulturel identitet defineres som: De måder, hvorpå mennesker anvender forskellige tegnrepertoirer, herunder medierne til at definere sig selv i tid og rum, således at disse definitioner også giver mening for andre (Drotner 1999:20). Denne definition på kulturel identitet bidrager yderligere til vores identitetsforståelse, da den fokuserer på, hvordan synlige elementer af identitetsdannelsen skabes og vedligeholdes som en del af pigernes verdensbillede. Tv-serier og medier i det hele taget indeholder og udgør 7 Anthony Giddens anvender også begrebet arena i forbindelse med selvidentitet som en social konstruktion. Hans fokus er på de dynamiske koblinger mellem ændrede samfundsmæssige strukturer og personlig stabilitet. Han ser arenaer som sociale netværk af kontakter, hvor der er mulighed for præsentation, genkendelse, korrektion og bekræftelse af én selv (Brørup 2003). 8 Arena betegner oprindeligt en kampplads i et amfiteater. Denne forståelse er rammende, forstået således at arenaerne i pigernes liv, ofte vil være kampplads for forhandlinger og kampe omkring identitet. Det er dog mindre rammende i forhold til, at et amfiteater leder tankerne hen på at spille en rolle en identitetsforståelse, som vi søger at tage afstand fra. 9 Birgitte Tufte er Professor ved Center for Marketing Communication, CBS, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med børn, forbrug og reklame. Hun var inden nedlæggelsen leder af Børnekulturnetværk, DPU. 10 Kirsten Drotner er Professor, Dr. Phil og leder af Center for Børne- og Ungdomsmedier, Syddansk Universitet. Hendes forskning dækker en række områder inden for medier og kultur: Kvalitativ metodologi, børns og unges mediebrug og kultur, køn mm. 16

17 tegn, og det er bl.a. på baggrund heraf, pigerne forhandler identitet. Eksempelvis anvender vores undersøgelsesgrupper det at se Sex and the City som et tegn, der udsiger noget om, hvem de der. Men også mode, er et tydeligt tegn, der får relevans, når undersøgelsesgrupperne lader sig inspirere af seriekarakterernes påklædning mm. Sammenkædet med den relationelle identitetsforståelse kan vi sige, at de tydelige tegn får betydning alt efter, hvilken relation eller arena, der er tale om. Køn At undersøge pigers forhandling af identitet i mødet med Sex and the City, en serie der er indhyllet i kvindelighed, kræver uundgåeligt inddragelse af et kønsperspektiv. David Gauntlett 11 behandler medier, køn og identitet overfor hinanden. Han diskuterer køn som en specifik del af identiteten, som alle individer på en eller anden måde skal integrere og udtrykke indenfor deres personlighed. Identiteter ses som komplekse konstruktioner og køn er kun en del af den individuelle selvfølelse (Gauntlett 2002:13). Køn er ikke en fast del af identiteten, men derimod noget individet kan gøre noget der udøves. Det er en kompleks interaktion af tanker, evalueringer, forhandlinger, følelser og reaktioner ligesom resten af identiteten (Gauntlett 2002:18). Med Gauntletts opfattelse af køn i tankerne kan vi konstatere, at køn er en væsentlig del af identitetsdannelsen hos pigerne i undersøgelsen. Dette ses bl.a., når pigerne forhandler, hvordan man skal være som kvinde og hvordan man ikke skal være. Det kommer selvfølgelig til udtryk, idet vi placerer dem direkte overfor en serie, der indeholder så mange kønsmæssige problematikker, at pigerne definerer serien som tilhørende genren kvindeserier (Bilag 12:427). Søndergaard mener, inspireret af Judith Butler 12, at køn skal ses som en del af den komplekse identitetsdannelse. Mere specifikt ser hun køn som et sammenhængende hele, en kollektiv fantasi, der demonstreres i form af en performance, det vi ovenfor har kaldt at gøre, der skal accepteres af omverdenen. Med andre ord skabes og reguleres kønnet i en gensidig processering i mødet med både kulturelle og samfundsmæssigt indlejrede normer og handlinger (Søndergaard 1996:22). Gauntlett og Søndergaard er begge inspirerede af Butler og hendes Queer-teori. Queer-teori er en tilgang til seksualitet og mere generelt identitet. Ligesom Gergen og Drotner, taler Butler om et indre selv. Der er ikke tale om en fast identitet, men derimod en identitet som konstant udvikles på baggrund af sociale og kulturelle udtryk, der enten forekommer omkring den enkelte eller som han eller hun selv udøver. Ifølge Butler skal køn ses som en kulturel konstruktion ligesom identiteten. Køn er en del af identiteten, der skabes og genskabes i de daglige interaktioner. Køn har altså ikke en fast form, men kan derimod ændres. Køn er ifølge Butler en performance, ikke nødvendigvis en bevidst performance, da den kan være en del af en større kollektiv fantasi: There is no gender identity behind the expressions of gender; that identity is performatively constituted by the very expressions that are said to be its results (Butler, 1990:25). 11 David Gauntlett er lektor ved Institut for Kommunikationsstudier ved University of Leeds. Udover at have publiceret flere bøger, er han redaktør af Web.studies ( der er en populær hjemmeside om medier, køn og identitet. 12 Judith Butler og bogen Gender Trouble 1990, betegnes af Gauntlett som forgænger for den moderne queer-teori. Judith Butler er professor i komparativ litteratur og retorik på Berkely University of California. 17

18 Idet køn er en social konstruktion ses også den binære opdeling af maskulinitet og femininitet som en social konstruktion. Med dette udgangspunkt kritiserer Butler det hun kalder det traditionelle sociologiske og feministiske synspunkt, at vi har et fastlåst køn (på engelsk: Sex), der påvirkes kulturelt og socialt, så der skabes en stabil kønsidentitet ovenpå (på engelsk: Gender), hvilket i sidste ende determinerer vores behov, bl.a. for valg af partner. I stedet foreslår hun, ifølge Gauntlett (Gauntlett 2002:137-38), at vi som udgangspunkt har en krop, og kan performe en identitet, hvilket i sidste ende åbner op for forskellige behov. Denne måde at anskue køn på, er langt mindre deterministisk og åbner for den tolkning som Butler foretager, nemlig at historien har vist forskellige måder at foretage køn på, og at der dermed er behov for denne åbne forståelse af køn. Selvom specifikke maskuline og feminine formationer er lært, så kan disse mønstre ændres. Den afstandstagen Butler tager fra den konstruerede opdeling af mand og kvinde, er interessant i forhold til begrebet pigekultur. Med udgangspunkt i Grounded Theory og det komplekse kulturbegreb ønsker vi at forholde os åbent i mødet med pigernes kultur og så vidt muligt ikke tillægge os de indlejrede kønskategorier, vi alle er vokset op med. Vi bestræber os på ikke at reducere vores undersøgelse til at have omdrejningspunkt i en dualistisk opdeling, hvor dreng/ pige er defineret som gensidigt betingede modsætninger 13. Dette kan være vanskeligt, idet den binære opdeling mellem kønnene alligevel bliver aktuel i undersøgelsen, når vores fokus er på pigers brug af en decideret kvindeserie. En serie der videregiver bud på, hvordan man skal og ikke skal performe kvinde eller pige, men også hvordan man skal og ikke skal performe mand eller dreng. Det er jo ikke tilfældigt, hvilke kønskonstruktioner pigerne møder i serierne, for som Gauntlett siger: The Mass media conspicuously circulates certain kinds of male and female performance as preferable, thereby making the gender categories more real (Gauntlett 2002:140). Gauntlett uddyber ved at sige, at medietekster af forskellig art viser mænd og kvinder situationer og relationer fra andre folks point of view, og derved får medierne en rolle i forhandlingen af køn og identiteter. Dermed fastslår Gauntlett, såvel som vi konstaterer i specialets problemfelt, at medierne har en stor betydning (Gauntlett 2002:1f). Det er netop her vi ønsker at gå et skridt dybere og undersøge hvordan medierne får betydning. Effekthullet I denne sammenhæng er det vigtigt ikke at falde i det såkaldte effekthul, hvor diskussionen handler om, hvorvidt man bliver påvirket eller ikke påvirket af eksempelvis voldelige eller seksuelle handlinger i film, nyheder og computerspil. Tove Arendt Rasmussens siger om effektforskningen, at den: reducerer medieteksten til manifeste indholdsstrukturer og postulerer, at disse budskaber overføres mekanisk til modtagerens bevidsthed, hvor de kommer til at præge holdninger og adfærd som en stimulus-respons reaktion (Rasmussen 1994:131). Med dette udsagn kan vi fastslå, at denne tilgang ikke fanger den kompleksitet, der karakteriserer processerne omkring brugen af medier. Disse processer foregår, ifølge Søndergaard, på et mere subtilt plan (Bilag 41:56). 13 Som det eksempelvis gøres i den såkaldte to-kulturmodel, bl.a. som den præsenteres af Anne Scott Sørensen Modellen etablerer begreberne drenge- og pigekultur som to modsatte gensidigt betingede begreber, og indfanger dermed ikke den kompleksitet af brydninger, som er et åbent kulturelt perspektivs force. 18

19 Som vi har været inde på i problemfeltet, indeholder effektforskningen flere problematiske aspekter. Først og fremmest har den tendens til at fokusere på de negative konsekvenser ved brugen af medier. Herved ses børn som ofre, der behøver kompetencer for at kunne håndtere mediebombardementet. Der forskes i børn og ikke med børn, for der tages udgangspunkt i medieteksten og ikke i de personer, det virkelig drejer sig om, nemlig dem der bruger medieteksten. Ligeledes har effektforskningen tendens til at negligere publikum som passive modtagere, frem for at se dem som aktive deltagere i receptionen af en medietekst 14. Ved i stedet at forske med børnene vil man se, at det er deres brug af medieproduktet, der er relevant og ikke medieteksten i sig selv 15. Modsat effektforskningen, hvor den primære tilgang består i at børn skal have kompetencer for at kunne håndtere medierne, ser vi medieprodukter som ressourcer, der giver børnene mulighed for at begå sig i det moderne samfund, på baggrund af forhandlinger med omverdenen. Effektstudier har tendens til at isolere normativt udvalgte skræk-scener og sætte dem i forhold til børnene. De undlader ofte at forholde skræk-scenen til filmen som helhed og til den kompleksitet af mening, børnene dagligt møder i de forskellige relationer og arenaer, de indgår i (Gauntlett 2002: 33). Det er denne kritik, der danner rammen for vores tilgang til og forståelse af pigers brug af tv-serier, og vi vil her uddybe vores forståelse af, hvad der kan siges at karakterisere processerne omkring seriesening. Kulturalisering Med begrebet kulturalisering kan vi forklare den proces, der sker i mødet mellem serien og vores undersøgelsesgruppe. Drotner beskriver hvordan det danske samfund er blevet kulturaliseret, og at medierne er centrale i denne kulturaliseringsproces, både fordi de formidler andre kulturaktiviteter, og fordi de selv tilbyder udtryksformer, hvorigennem vi kan tolke vores liv. Det er vigtigt at have for øje, at medierne er mere end kommunikationskanaler, de er kilder til oplevelser og omverdenserfaringer, der tilsammen giver unge mulighed for at afprøve identitetsudkast (Drotner 1996:10). Også ifølge Gauntlett er medierne med til at give opskrifter på, hvordan vi kan leve vores liv. De giver ressourcer, der er anvendelige i konstruktionen af vores liv og vores identitet. Meningsordener I ønsket om at kunne belyse hvordan pigerne bruger medierne i forhandlingen af deres identitet, tager vi udgangspunkt i Søndergaards begreb om meningsordener 16. Et begreb der hjælper os med ikke bare at se mediebrug nede fra et effekthul, men derimod kravle op ad stigen og få indblik i kompleksiteten og brydningen af meninger i pigernes dagligdag. Ifølge Søndergaard tilbydes børn og unge dagligt meningsordener i alle de relationer, de indgår i. Her tænkes både på skole, hjem, fritidsinteresser, venner mm. Men centralt er også 14 Et eksempel på et effektstudie ses bl.a. hos Wiegman og Schie (1998), hvis undersøgelse af 278 hollandske 7. og 8. klasser viser, at børn der spiller mange voldelige computerspil har en mindre social adfærd, og at børn, der foretrækker aggressive spil er mindre intelligente. Eksempelvis McQuail (1994) nuancerer dog effektforskningen ved at operere med fire faser, der viser udviklingen af hvordan afsender opfatter modtager. Effektforskningen anvendes også indenfor reklame- og tv-branchen i forbindelse med målgruppeanalyse, hvor fokus ikke er negativt. 15 Uses-and-gratifications vægter medietekstens modtagere og dermed forholdet mellem fx unge og medier som en aktiv interaktion. Uses-and-gratifications lægger dog også vægt på tekstens påvirkning og anvender især kvantitative metoder (Drotner 1999:23). 16 Søndergaard har opbygget begrebet meningsordener ved hjælp af inspiration fra Jerome Bruner og Michel Foucault. 19

20 de meningsordener medierne tilbyder. Begrebet får ifølge Søndergaard sin relevans, fordi der foregår en konstant forhandling af meningsordener i omgivelserne: Vi bliver formet og dannet af de her meningsordner, men samtidig gennem den formning og dannelse kommer vi også til eksistens. Det er sådan vi overhovedet bliver subjektivt handlende individer. Altså, at jeg bliver et jeg, men at dette jeg ikke bliver et hundrede procent afgrænset jeg, fordi det altid er et jeg i en kontekst - hele tiden i forandring og hele tiden er det jeg/subjekt som udvikles noget som skal reproduceres i samspillet med omgivelserne (Bilag 41:17-21). Mennesker skabes altså løbende i en tæt interaktion med bl.a. de meningsordener som medierne tilbyder. Dette sker ved, at medierne fortæller historier om, hvad verden går ud på, hvem individer kan være eller ikke være, hvilke relationer de kan have til hinanden mm. Meninger brydes og på denne måde forhandles identitet (Bilag 41:31). Meningsordener er, ordener vi har adgang til, som giver os mulighed for at sortere, orientere, fokusere, benævne, hvad der er relevant og hvad der ikke er relevant i verden. Meningsordner hjælper os altså med at strukturere, hvad der er normaliteter og hvad der er anormaliteter, samt hvordan vi skal handle og hvad vi skal mene (Bilag 41:23-26). Narrativ erkendelse Men meningsordener er mere end det. Det er også gennem meningsordener, vi kommer til erkendelse om verden. Psykologen Jerome Bruners 17 begreb om narrativ erkendelse belyser dette, da han siger, at en meget stor del af vores erkendelse foregår gennem narrativer. Igennem fortællinger skaber vi mening i vores verden, og det er igennem denne mening i fortællingerne, vi kommer til eksistens i verden. En af Bruners pointer er bl.a.: A second feature of narrative is that it can be real or imaginary without loss of its power as a story. That is to say, the sense and the reference of the story bear an anomalous relationship to each other. The story s indifference to extra linguistic reality underlines the fact that it has a structure that is internal to discourse. In other words, the sequence of its sentences, rather than the truth or falsity of any of those sentences, is what determines its overall configuration or plot. It is this unique sequentiality that is indispensable to a story s significance and to the mode of mental organization, in terms of which it is grasped (Bruner 1990:44). Den narrative erkendelse vi opbygger bliver, med udgangspunkt i Bruner, fodret med meningsordener gennem alle de typer af tilbud, vi modtager. Meningsordener får betydning uanset om de er fiktion- eller faktaorienterede, idet vi overhovedet lytter til og dermed inddrager de forskellige typer af narrativer, de indeholder. Det er således både virkelige personer og deres meningsformationer, men også fantasierne, det fiktive, videospil, film og tvserier, der får en betydning i identitetsdannelsen. Men forholdet omkring meningsordener er dialektisk. I skabelsen af fx en tv-serie indlægges meningsordener fra det omkringliggende samfund i medieteksten, mere eller mindre bevidst fra producentens side, samtidig med at seerne genkender disse meningsordener og bruger dem på ny i forhandlingen af identitet. På den måde skabes og genskabes meningsordener i kulturen som en cirkulær proces. 17 Jerome Bruner er professor ved Institut for Psykologi, University of Harvard. Han argumenterer bl.a. for, at psykologi skal beskæftige sig med menneskelige områder, og særligt lægger han vægt på, at kulturen spiller en stor rolle i skabelsen af tanker og sprog. 20