Mobning på offentlige arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobning på offentlige arbejdspladser"

Transkript

1 Mobning på offentlige arbejdspladser Ann-Kristina Løkke Møller Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fuglesangs Allé Aarhus C Rune Bysted Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fuglesangs Allé Aarhus C Introduktion Mobning er et stigende problem på flere arbejdspladser [1]. Mange medarbejdere oplever derfor et arbejdsmiljø præget af krænkende bemærkninger, vedvarende kritik og chikane [2]. I Danmark har mobning fået en øget opmærksomhed, særligt som følge af ændringen i arbejdsmiljølovgivningen i 2000, hvor det blev specificeret, at ledere er ansvarlige for at sikre at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning [2] Mobning er et relativt nyt forskningsområde, og undersøgelser har fortrinsvist været gennemført i de Nordeuropæiske lande [3], særligt i Skandinavien, dvs. Norge, Finland og Sverige [4]. I Danmark er forskning i mobning dog begrænset. Årsagen til, at mobning opstår skyldes en asymmetrisk magt-relation. Personer, der er ofre for mobning er således ikke i stand til at forsvare sig selv, grundet eksistensen af en ubalance i magt-relationen til den person, der mobber eller en afhængighed af vedkommende [3]. Sådan en afhængighed kan være begrundet i både sociale, fysiske, økonomiske eller psykologiske forhold [3]. Mobning kan antage forskellige former såsom social isolation, angreb på privatperson, kritik af holdninger, verbal aggression, rygtedannelse m.m. [5]. Det centrale ved mobning er, at det kun vil finde sted, hvis mobberen føler, at mobning er legitimeret af vedkommendes leder; organisatorisk tolerance over for mobning kommunikeres bl.a. via sanktioner og gennem anti-mobningspolitikker [6]. Dette 1

2 understreger således på linje med arbejdsmiljølovgivningen af mobning er et organisatorisk problem. Tidligere studier viser, at mobning har en negativ effekt på job tilfredshed [7-11] og helbred og velbefindende [4, 6-8, 19, 21, 22, 24, 25]. De fleste af disse studier er baseret på spørgeskemaundersøgelser. Svarprocenten for disse har stor variation, fra 29% [4] til 78% [12]. Dette skyldes formentligt, at der er tale om et følsomt emne, men det gør stadig nogle af konklusionerne tvivlsomme og øger dermed behovet for yderligere undersøgelser af emnet. Med hensyn til mobning og job tilfredshed, viser en undersøgelse af belgiske medarbejdere at mobning i en periode forudsiger jobtilfredshed i den efterfølgende periode [13]. Undersøgelsen viser også, at der ikke var nogen tidsforskudt effekt mellem job tilfredshed/trivsel og mobning, hvilket understøtter, at mobning skal opfattes som en årsag til, fremfor en konsekvens af, job tilfredshed [13]. Resultaterne peger også på, at job tilfredshed kun varierer, når en person bliver udsat for en bestemt stressor, her mobning, over længere tid [13]. I forhold til helbredseffekter, viser undersøgelser, at mobning har konsekvenser for stress [11, 14, 15], udbrændthed [15], psykosomatiske symptomer [15], kronisk sygdom [16], sygefravær [12, 15, 16] samt irritation, depression, psykosomatiske klager og nervøsitet, dog ikke selvværd [4]. Særligt angreb mod medarbejderen som privatperson påvirker helbredet negativt i form af psykosomatiske klager, irritation og depression [5]. De nævnte undersøgelser er gennemført i forskellige kontekster, såsom i universitetsverdenen [9, 10, 17], i industrien [7, 15, 18], i sundhedsvæsenet [4, 11, 12, 16, 19], blandt belgiske medarbejdere [13], og baseret på spørgeskemaer med en repræsentativ stikprøve af arbejdsstyrken i henhold til forskellige kriterier [8, 14, 20], herunder fra den offentlige sektor bredt [18] samt den kommunale sektor [14]. Resultater peger endvidere på, at der eksisterer visse sektor forskelle i niveauet af mobning, herunder at mobning er mere udbredt i organisationer med mange ansatte [18]. Det har ikke været muligt at lokalisere undersøgelser gennemført som et case-studie af en stor kommune, hvor der på den vis bliver kontrolleret for fælles personalepolitikker eller andet, der vil kunne have indflydelse på mobning og psykosociale arbejdskarakteristika i øvrigt. Udover mobning, så påvirker psykosociale arbejdskarakteristika såsom job krav, indflydelse, og social støtte også jobtilfredsheden og helbredet. Blandt andet viser det sig, at job krav kombineret med begrænset indflydelse på jobsituationen samt social støtte, påvirker helbredsopfattelsen [21-24]. Bl.a. har oplevelsen af en for stor arbejdsbyrde og et konstant tidspres en dokumenteret sammenhæng med udviklingen af stress [25]. Denne stress kan imidlertid modereres eller i nogle tilfælde helt undgås, hvis medarbejdere opnår tilstrækkelig social støtte fra enten kolleger eller deres ledere [24, p. 69]. Resultater viser, at mobning hører sammen med et dårligt jobindhold, hvor jobindhold er målt ved jobkompleksitet, variation, kontrol over tid, kommunikationsmuligheder og social støtte fra henholdsvis leder og kolleger [5]. I en undersøgelse blandt 727 medarbejdere fra sundhedssektoren viser det sig, at konstruktivt lederskab, organisatorisk støtte og anti-mobnings initiativer er negativt korreleret med mobning [19]. Den meste effektive strategi for at undgå mobning opfattes af respondenter som værende at udvikle en politik for mobning på arbejdspladsen. Dette efterfølges af at opfordre til åben og respektfuld kommunikation mellem medarbejdere samt udvikling af klare procedurer for at håndtere klager omkring mobning. Prioriteterne er de samme for både mobbede medarbejdere og ikke-mobbede medarbejdere [19]. 2

3 Udover mobning, så påvirker psykosociale arbejdskarakteristika også job tilfredsheden og helbredet. Høje krav og begrænset indflydelse på job situationen kan lede til stress og derigennem påvirke helbredet [23]. Samme effekt har oplevelsen af for høj arbejdsbelastning og at være under konstant tidspres [25]. En undersøgelse blandt sygeplejersker viser en signifikant sammenhæng mellem tidsstressorer og helbred [26]. Samme effekt kunne dog ikke bekræftes for ressource-stressorer, her var der kun en signifikant sammenhæng til job tilfredshed. Også social støtte på arbejdet kan have indflydelse på stress og dermed helbredet [21, 22]. Social støtte består af to dimensioner: socio-emotionel støtte omfatter godt kammeratskab og sociale netværk, mens instrumental støtte omhandler den faktiske hjælp og vejledning fra kolleger [23]. Et studie viser, at social støtte har en signifikant sammenhæng til helbred, mens social støtte uden for arbejdet ikke har nogen relation til hverken tilfredshed eller helbred [26]. På trods af, at både graden af mobning, job krav, følelsesmæssige krav, indflydelse og social støtte er aspekter af et godt arbejdsmiljø, så er forskning i den simultane påvirkning fra de nævnte aspekter til job tilfredshed og helbred, begrænset. Med udgangspunkt i de ovennævnte begrænsninger er formålet med denne artikel at undersøge, hvorvidt mobning på lige fod med job krav, følelsesmæssige krav, indflydelse og social støtte påvirker job tilfredshed og selvvurderet helbred i en stor dansk kommune. Dette formål kan opsummeres i nedenstående model i figur 1. Figur 1: Model for sammenhæng mellem offentlige ansattes mobning og helbred Estimering af modellens sammenhænge vil bidrage med relevant viden til arbejdet med at identificere bestemte job designs, som understøtter et godt arbejdsmiljø uden mobning, og som skaber tilfredse medarbejdere med et godt helbred. 3

4 Undersøgelsespopulation og metoder Data anvendt i studiet baseres på en medarbejderundersøgelse gennemført ultimo 2012 i en stor dansk kommune. Det elektroniske spørgeskema blev distribueret til i alt ansatte, hvoraf deltog, svarende til en svarprocent på 73,4%. Variable Alle spørgsmål, der anvendes i analysen stammer fra The Copenhagen Psychosocial Questionnaire II (COPSOQ II, medium længde) [27]. Denne spørgeramme er udviklet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har vist sig at være et reliabelt og validt målingsinstrument [28, 29]. Mobning måles på forskellige måder på tværs af studier, da der ikke er nogen generel accepteret definition [30], og flere definitioner har derfor været anvendt [see f.eks. 3 for et overblik]. Det centrale aspekt på tværs af disse definitioner er imidlertid, at der skal være et antal af gentagende og vedvarende negative handlinger [3], for at der er tale om mobning. I dette studie er mobning defineret som når en person regelmæssigt og over længere tid, eller gentagne gange på grov vis, udsættes for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når personen ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. (Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede, eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.) Denne definition ligger meget tæt op ad andre anvendte definitioner [se f.eks.6, 27, 30]. Mobning måles ved følgende 2 spørgsmål: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? og Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads. Begge spørgsmål besvares på en skala fra ja, dagligt, ja, ugentligt, ja, månedligt, ja, af og til, nej. Helbred måles ved følgende spørgsmål målt på en 5-punkts Likert skala: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Selvvurderet helbred er et pålideligt mål for helbredstatus [31, 32]. Derudover indgår 4 spørgsmål om det psykiske velbefindende: Hvor tit har du følt dig udkørt?, Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet?, Hvor tit har du været stresset? og Hvor tit har du været irritabel?. Respondenterne skal for hvert af de fire spørgsmål angive graden af deres symptomer fra slet ikke nogen symptomer til hele tiden ). Det er valgt at bruge flere spørgsmål til måling af helbred for at indfange så meget af konceptet helbred. Job-tilfredshed måles ved spørgsmålet: Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?. Spørgsmålet besvares på en 4-punkts Likert skala gående fra meget tilfreds til meget utilfreds. Job krav måles ved hjælp af følgende fire spørgsmål: Kommer du bagud med dit arbejde?, Har du tid nok til dine arbejdsopgaver?, Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? og Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen?. Alle spørgsmål besvares på en 5- punktsskala gående fra Altid til Aldrig/næsten aldrig. 4

5 Følelsesmæssige krav måles ved følgende to spørgsmål: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastede situationer? og Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde?. Begge spørgsmål besvares på en 5-punktsskala gående fra Altid til Aldrig/næsten aldrig. Indflydelse måles via følgende to spørgsmål: Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? og Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? De to spørgsmål besvares på en 5-punktsskala gående fra Altid til Aldrig/næsten aldrig. Sociale støtte fra leder måles ved hjælp af to spørgsmål: Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? og Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede, når du har brug for det? Begge spørgsmål besvares på en 5-punktsskala gående fra Altid til Aldrig/næsten aldrig. Social støtte fra kolleger måles via følgende tre spørgsmål: Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger, når du har brug for det?, Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? og Hvor ofte taler dine kolleger med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde? Alle spørgsmål besvares på en 5-punktsskala gående fra Altid til Aldrig/næsten aldrig. Statistisk analyse Undersøgelsens analyser bliver gennemført ved Partial Least Square (PLS) regression. Valget af PLS skyldes at formålet er at forudsige job tilfredshed og helbred, og til dette er PLS anvendelig [33]. Modellen indeholder desuden både refleksive latente konstruktioner (job krav, følelsesmæssige krav, social støtte fra leder, social støtte fra kolleger og indflydelse) og formative konstruktioner (mobning, jobtilfredshed og helbred). Dermed kan modellen ikke håndteres via traditionel strukturel ligningsmodellering [34]. SmartPLS er anvendt til estimering af modelen [35]. Resultater Deskriptive resultater viser, at 5,3% af de ansatte har været udsat for mobning det sidste års tid, og 1,4% har været udsat for seksuel chikane. Denne mobning og chikane sker fortrinsvis fra kolleger. Godt 10% af de udsatte medarbejdere oplever mobning fra dagligt til ugentligt. Til sammenligning viser en undersøgelse blandt danske medarbejdere, at 12% har været mobbet inden for de sidste 12 måneder, og 3% har oplevet seksuel chikane [36]. En anden undersøgelse blandt danske medarbejdere viser, at 7% af kvinderne og 5% af mændene har været udsat for mobning inden for de sidste 12 måneder [1]. Samme undersøgelse viser, at 1,8% havde været udsat for seksuel chikane, kvinderne dog mere udsat (3,2%) end mændene (0.5%) [1].Internationale studier viser, at mobning varierer fra 5% [16] to 10% [14, 15]. 5

6 Forskel på mobbede og ikke-mobbede medarbejdere Som det fremgår af tabel 1 har de mobbede medarbejdere dårligere selv-vurderet helbred generelt, er mindre tilfredse med jobbet og er mere udbrændte og stressede, end de medarbejdere, som ikke har oplevet mobning inden for de sidste 12 måneder. Forskellene i gennemsnit mellem mobbede og ikke-mobbede er alle signifikante ved p = Tabel 1: Forskelle i gennemsnit i helbred, job tilfredshed og psykisk velbefindende mellem mobbede og ikke-mobbede (standardafvigelse i parentes) Selvvurderet helbred generelt Job tilfredshed Stresset og irritabel a) Udkørt og udmattet a) Mobbede 3,3 (0,92) 3,07 (0,56) 3,47 (0,82) 3,29 (0,86) Ikke-mobbede 3,58 (0,89) 3,36 (0,58) 3,81 (0,71) 3,7 (0,78) a) Variablen er en summeret skala af to spørgsmål, som indgår i en del af målingen af det overordnede helbred i den estimerede strukturelle ligningsmodel Der er også en forskel i mobbede og ikke-mobbede medarbejderes vurdering af de psykosociale arbejdskarakteristika. Som det fremgår af tabel 2 så vurderer de ikke-mobbede både job krav, følelsesmæssige krav, indflydelse og støtte fra leder og kolleger mere positivt end de medarbejdere, der har været udsat for mobning. Alle forskelle i gennemsnit mellem mobbede og ikke-mobbede er alle signifikante ved p = 0.05 undtagen for job krav. Tabel 2: Forskelle i gennemsnit i psykosociale job karakteristika mellem mobbede og ikke mobbede (standardafvigelse i parentes) Job krav Følelsesmæssige krav Indflydelse Social støtte fra leder Social støtte fra kolleger Mobbede 2,72 (0,45) 2,58 (0,86) 2,95 (0,86) 3,44 (1,0) 3,47 (0,8) Ikke-mobbede 2,76 (0,42) 2,95 (0,9) 3,25 (0,82) 4,04 (0,9) 3,96 (0,68) Effekten af mobning og psykosociale arbejdskarakteristika på helbredet Tabel 3 præsenterer de standardiserede koefficienter i den estimerede model for offentlige ansattes job tilfredshed og helbred. Koefficienterne udtrykker den effekt en ændring i den uafhængige variabel vil have på den afhængige variabel alt andet lige. Som det fremgår af tabellen er der signifikante sammenhænge mellem ingen mobning og en højere job tilfredshed (.047) og et godt helbred (.133) blandt offentligt ansatte. Derudover er der signifikante sammenhænge mellem alle psykosociale arbejdskarakteristika og henholdsvis job tilfredshed og helbred. 6

7 Udover mobning, så er offentlige ansattes job tilfredshed således påvirket af både job krav (.070), følelsesmæssige krav (.116), indflydelse (.098) samt social støtte fra henholdsvis leder (.173) og kolleger (.105). Offentlige ansattes helbred er påvirket af job krav (.266), følelsesmæssige krav (.258), indflydelse (.05) samt social støtte fra henholdsvis leder (.103) samt kolleger (.058). Derudover er der en signifikant sammenhæng mellem de offentlige medarbejderes job tilfredshed samt deres selvvurderede helbred (.11). Tabel 3: Estimerede effekter i model for offentlige ansattes job tilfredshed og helbred Job tilfredshed Helbred Job krav.070 ***.266 *** Følelsesmæssige krav.116 ***.258 *** Social støtte fra leder.173 ***.103 *** Indflydelse.098 ***.05 *** Social støtte fra kolleger.105 ***.058 *** Ingen mobning.047 **.133 *** Job tilfredshed.11 *** R * p <.05; ** p <.01; *** p <.001 Der eksisterer flere forskellige mål for at evaluere PLS modellers fit, oftest vurderes målingsmodellen og den strukturelle model sekventielt [37]. Målingsmodellen evalueres gennem item reliabilitet, konvergens validitet og diskriminant validitet [37]. Item reliabiliteten, som vurderes via de enkelte items loadings med deres respektive faktor, er høj (>0.7). Konvergens validiteten måles ved composite reliabilitet og Cronbach Alpha, og begge bør være over 0.7 [37]. I dette studie ligger composite reliabiliteten mellem 0,82-0,93 og Cronbach Alpha ligger mellem 0,64-0,85, hvilket er tilfredsstillende. Diskriminantvaliditeten repræsenterer graden hvormed målingerne for en faktor differentierer sig fra målingerne af andre faktorer i modellen. En måde at undersøges dette er via Root Average Variance Extracted (AVE), dvs. niveauet af varians internt i faktoren; AVE bør være højere end den delte varians på tværs af faktorerne [37]. I dette studie befinder AVE sig mellem 0,69-0,87 og er højere end den delte varians på tværs af faktorerne, og dermed er diskriminant validiteten høj. Vedrørende den strukturelle model, så er der ingen velegnede goodness-of-fit mål for PLS modeller, men det anbefales at vurdere værdien for R 2 for de afhængige faktorer [37]. R 2 for job tilfredshed er 12,7% og for helbred 32,5%, hvilket er acceptabelt. Den endelige konklusion er, at modellen opfylder kvalitetskravene for en PLS-model [37]. 7

8 Diskussion Denne undersøgelse viser, at mobning hovedsagligt sker fra kolleger og sjældent fra borgere/brugere/klienter/patienter. Dette er i tråd med tidligere studier [30]. Dette understøtter, at mobning er et organisatorisk anliggende. Resultaterne viser desuden, at mobning har en række konsekvenser for de offentligt ansatte. Studiet viste således en sammenhæng mellem mobning og jobtilfredshed i en offentlig kontekst, hvilket også var påvist i andre empiriske kontekster [f.eks., 8-11, 13, 17]. Dette studie viste også en sammenhæng mellem mobning og helbred for offentligt ansatte, netop som påvist i andre kontekster [f.eks. 4, 8, 11, 12, 14, 15, 17, 38]. Effekten af mobning på helbred var mere end dobbelt så høj som på jobtilfredshed. Som tidligere studier også påviste [21-23], så viste dette studie en sammenhæng mellem psykosociale arbejdskarakteristika, såsom job krav, følelsesmæssige krav, indflydelse og social støtte, og offentlig ansattes helbred. Job krav og følelsesmæssige krav havde en højere effekt på helbred end jobtilfredshed, mens det modsatte gjorde sig gældende for indflydelse og social støtte fra ledere og kolleger. Det er muligt, at der eksisterer signifikante interaktionseffekter mellem de inkluderede variable i den estimerede model. For eksempel viste et studie, at støtte på arbejdet beskyttede individer mod nogle af de ødelæggende effekter af mobning [11]. Disse interaktioner kan være genstand for fremtidige undersøgelser. Dette studie kan derfor betragtes som første skridt i undersøgelsen af effekten af mobning og psykosociale arbejdskarakteristika for offentlige ansattes jobtilfredshed og helbred. Teoretiske og ledelsesmæssige implikationer På det teoretiske plan bidrager denne undersøgelse primært med at identificere, hvorledes mobning er relateret til jobtilfredshed og helbred i den offentlige sektor. En stor dansk kommune har ikke tidligere været genstand for forskning omkring mobning. Denne undersøgelse bidrager derudover til litteraturen med viden om, hvordan mobning og psykosociale arbejdskarakteristika simultant påvirker jobtilfredshed og helbred, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt i en stor dansk kommune. Ledelsesmæssige implikationer af denne undersøgelse er, at den sætter fokus på lederes mulighed for at påvirke jobtilfredsheden og helbredet, ikke kun gennem psykosociale arbejdskarakteristika, men særligt også via initiativer for anti-mobning. Sådanne initiativer, til forebyggelse og monitorering af mobning, kan tage form af skriftlige politikker, information, undersøgelser om mobning, uddannelse samt statistisk opgørelser over tilfælde af mobning [39]. For at implementere en eller flere af disse initiativer er der behov for at ledere afsætter de nødvendige ressourcer. Ledere bør være ambassadører for et kulturskifte i organisationen, hvor mobning ikke er tilladt; dette eventuelt gennem ledelsestræning i at være i stand til at udvise en samarbejdende ledelsesstil baseret på integritet og hensyntagen til de enkelte medarbejdere, da det har vist sig nyttigt [8]. Netop en konstruktiv ledelsesstil og organisatorisk støtte har vist sig effektivt til at modvirke mobning i sundhedssektoren [19]. En anden måde at reducere mobning er ved at skabe et generelt godt arbejdsklima [8]. 8

9 Den mest effektive strategi for at forebygge mobning er efter medarbejdernes opfattelse at have en politik for mobning på arbejdspladsen, efterfulgt af at tilskynde til en åben og respektfuld kommunikation mellem medarbejdere, og udvikling af klare procedurer for behandling af klager om mobning; Disse prioriteringer var de samme for både medarbejdere, der var genstand for mobning og dem, der ikke var [19]. En undersøgelse blandt 205 finske kommuner viste, at skriftlige anti-mobningspolitikker og information om mobning var de mest almindeligt anvendte metoder til at forhindre mobning [39]. Med hensyn til anti-mobningspolitikkerne så var processen med at udvikle og gennemføre dem mindst lige så afgørende som indholdet af politikkerne [39]. Resultaterne viste, at kun én ud af fire kommuner registrerede statistiske oplysninger om mobningssager, hvilket gør det vanskeligt at vurdere virkningerne af anti-mobningspolitikken [39]. Som en konsekvens af et stigende behov for ældrepleje og på samme tid afgang i medarbejderstaben, står mange kommuner overfor nogle udfordringer med at rekruttere personale. I et forsøg på at sikre et arbejdsmiljø, der ikke kun er sundt, men også attraktivt, kan fokus på skriftlige anti-mobningspolitikker være et værdifuldt redskab [39]. Styrker og begrænsninger Styrken af dette studie er det meget store antal deltagere i undersøgelsen og den høje svarprocent, hvilket øger reliabiliteten af de statistiske konklusioner. En begrænsning ved undersøgelsen er, at den udelukkende bygger på selvrapporterede tværsnitsdata. Dette kan være en kilde til fælles metode varians og begrænse stærke kausale konklusioner. Tværsnitsstudier af mobning er imidlertid, på trods af deres begrænsninger, en acceptabel og meget anvendt metode [c.f. f.eks., 11, 14, 15, 19, 20, 30]. Alligevel bør fremtidig forskning være baseret på tidsseriedata for at evaluere generaliserbarheden af undersøgelsens resultater. Der kan også være en mulighed for, at personer, der har problemer med helbredet før de bliver mobbet, er mere tilbøjelige til at rapportere sig selv som mål for mobning. Alternativt kan personer med helbredsproblemer simpelthen mangle evnen til at håndtere en mobningssituation [8]. En fremtidig tidsserieundersøgelse vil kunne undersøge dette mere i dybden. En anden begrænsning af denne undersøgelse er, at det mangler muligheden for at kontrollere for eventuelle personlige karakteristika, da dette ikke er en del af datasættet. Respondenterne er dog ansat i den samme danske kommune, hvilket kan reducere noget af den variation der følge af for eksempel uddannelse og profession, men fremtidig forskning indeholdende personlige karakteristika vil være gavnligt. Konklusion Denne undersøgelse bekræfter, at mobning er et udbredt problem blandt offentligt ansatte. Resultaterne viser, at mobning på lige fod med psykosociale arbejdskarakteristika kan være et middel til at forbedre offentlige ansattes job tilfredshed og helbred. Referencer 9

10 1. European Foundation for the improvement of living and working conditions, Violence, bullying and harassment in the workplace, 2007, European Foundation for the improvement of living and working conditions: Dublin. 2. Dofradottir, A. and A. Høgh, Mobning på arbejdspladsen Arbejdsmiljøinstituttet, Editor 2002, Arbejdsmiljøinstituttet: Copenhagen. 3. Einarsen, S., Harassment and bullying at work: a review of the scandinavian approach. Agression and Violent Behavior, (4): p Niedl, K., Mobbing and well-being: economic and personnel development implications. European Journal of Work and Organizational Psychology, (2): p Zapf, D., C. Knorz, and M. Kulla, On the relationship between mobbing factors, and job content, social work environment, and health outcomes. European Journal of Work and Organizational Psychology, (2): p Einarsen, S., The nature and causes of bullying at work. International Journal of Manpower, (1/2): p Einarsen, S. and B.I. Raknes, Harassment in the workplace and the victimization of men. Violence and Victims, (3): p Hoel, H. and C.L. Cooper, Destructive conflict and bullying at work, 2000, University of Manchester Institute of Science and Technology (UMIST): Manchester. 9. Keashly, L., V. Trott, and L.M. Macdonald, Abusive behavior in the workplace: a preliminary investigation. Violence and Victims, (4): p Price Spratlen, L., Interpersonal conflict which includes mistreatment in a university workplace. Violence and Victims, (4): p Quine, L., Workplace bullying in NHS community trust: staff questionnaire survey. British Medical Journal, : p Clausen, T., A. Høgh, and W. Borg, Acts of offensive behaviour and risk of long-term sickness absence in the Danish elder-care services: a prospective analysis of register-based outcomes. Int Arch Occup Environ Health, : p Rodríguez-Muñoz, A., et al., Cross-lagged relationships between workplace bullying, job satisfaction and engagement: Two longitudinal studies. Work & Stress: An International Journal of Work, Health & Organisations, (3): p Vartia, M., Consequences of workplace bullying with respect to the well-being of its targets and the observers of bullying. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, (1): p Agervold, M. and E.G. Mikkelsen, Relationships between bullying, psychosocial work environment and individual stress reactions. Work & Stress (4): p Kivimäki, M., M. Elovainio, and J. Vahtera, Workplace bullying and sickness absence in hospital staff. Occupational and Environmental Medicine, : p Glomb, T.M., et al., Structural equation models of sexual harassment: longitudinal explorations and cross-sectional generalizations. Journal of Applied Psychology, (1): p Einarsen, S. and A. Skogstad, Bullying at work: epidemiological findings in public and private organizations. European Journal of Work and Organizational Psychology, (2): p Cooper-Thomas, H., et al., Neutralizing workplace bullying: the buffering effects of contextual factors. Journal of Managerial Psychology, (4): p Einarsen, S., I. Raknes, and S.B. Matthiesen, Bullying and harassment at work and their relationships to work environment quality: an exploratory study. European Work and Organizational Psychologist, (4): p Agervold, M., Det psykosociale arbejdsmiljø - fra videnskabelig arbejdsledelse til arbejdsmiljøpsykologi (In Danish). 1998, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 10

11 22. Bech, P., et al., Stress hos ledere i Danmark - årsager, udbredelse og konsekvenser (In Danish). Arbejdsmiljørådets Service Center, Karasek, R. and T. Theorell, Healthy work: stress, productivity and the reconstruction of working life. 1990, New York: Basic Books. 24. Karasek, R. and T. Theorell, Healthy work: stress, productivity, and the reconstruction of working life. 1990, New York: Basic Books. 25. Frankenhaeuser, M., et al., Stress on and off the job as related to sex and occupational status in white-collar workers. Journal of Organizational Behavior, (4): p Teo, S.T., M. Yeung, and E. Chang, Administrative stressors and nursing job outcomes in Australian public and non-profit health care organizations. Journal of Clinical Nursing, : p Pejtersen, J.H., et al., The second version of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Scandinavian Journal of Public Health, (3): p Bjorner, J.B. and J.H. Pejtersen, Evaluating construct validity of the second version of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire through analysis of the differential item functioning and differential item effect. Scandinavian Journal of Public Health, (3): p Thorsen, S.V. and J.B. Bjorner, Reliability of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Scandinavian Journal of Public Health, (3): p Ortega, A., A. Høgh, and J.H. Pejtersen, Prevalence of workplace bullying and risk groups: a representative population study. Int Arch Occup Environ Health, : p Manderbacka, K., E. Lahelma, and P. Martikainen, Examining the continuity of self-rated health. International Journal of Epidemiology, : p Lundberg, O. and K. Manderbacka, Assessing reliability of a measure of self-rated health. Scandinavian Journal of Public Health, (3): p Jöreskog, K.G. and H. Wold, The ML and PLS techniques for modeling with latent variables, in Systems under undirect observations, H. Wold, Editor. 1982, North-Holland: New York. p Gefen, D., D.W. Straub, and M.-C. Boudreau, Structural equation modeling and regression: guidelines for research practice. Communications of Association for Information Systems, (7). 35. Ringle, C.M., S. Wende, and S. Will, SmartPLS 2.0 (M3) Beta, Hamburg Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (In Danish), D.n.f.f. arbejdsmiljø, Editor 2013: Copenhagen. 37. Hulland, J., Use of partial least squares (pls) in strategic management research: a review of four recent studies. Strategic Management Journal, : p Nielsen, M.B., et al., Bullying and risk-perception as health hazards on oil rigs. Journal of Managerial Psychology, (4): p Salin, D., The prevention of workplace bullying as a question of human resource management: measures adopted and underlying organizational factors. Scandinavian Journal of Management, : p

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

AGGRESSIONER på arbejde

AGGRESSIONER på arbejde FORSKNING AF ANNIE HØGH AGGRESSIONER på arbejde Mobning, ubehagelige drillerier og vold indgår i mange menneskers arbejdshverdag. Det er tillige emnet for psykolog Annie Høghs aktuelle ph.d.-afhandling.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Trivsel-apv målingen 2012

Trivsel-apv målingen 2012 Trivsel-apv målingen 2012 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Overordnet 172 rapporter dannet (24 ikke udsendt)

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. De følgende spørgsmål handler om din trivsel på arbejdspladsen.

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. De følgende spørgsmål handler om din trivsel på arbejdspladsen. KONCERNSPØRGSMÅL I MTU 2015 Trivsel De følgende spørgsmål handler om din trivsel på arbejdspladsen. Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN

MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN AMI DOKUMENTATION 10 MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN En kritisk gennemgang af dansk og international forskningslitteratur Andrea Dofradottir og Annie Høgh ARBEJDSMILJØINSTITUTTET 2002 AMI DOKUMENTATION 10 MOBNING

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Mobning blandt unge i skolen og på arbejdspladsen Analyse af en ungdomsgruppe Øje på arbejdsmiljøet, april 2010 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet Mobning 8.maj 2012 Annette Skov fra Arbejdstilsynet 1 Program Kort præsentation Hvad er mobning og hvad ved vi om mobning? Hvordan forebygges mobning? Hotline for mobning Spørgsmål og andet I finder væsentligt

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress

Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress 03/ Udarbejdet af Vibeke, Jutze og Tomas Forudsætninger: TDC kommer fra en undersøgelse blandt 1.874 DM medlemmer i TDC, ved årsskiftet 2010/11. TDC kommer

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? KONCERNSPØRGSMÅL I MTU 2014 Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvor u er du i følgende udsagn:

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Køge Kommune. Totalrapport. April Antal besvarelser: Svarprocent: %

Køge Kommune. Totalrapport. April Antal besvarelser: Svarprocent: % Køge Kommune Totalrapport April 2016 Antal besvarelser: Svarprocent: 3002 79% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 6 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS 7 SOCIAL

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende. Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille

Læs mere

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Til kamp mod mobning Næstved Kommune 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Program Præsentation og lidt om VFA Hvad er mobning? Hvorfor arbejde med mobning? Mobning i praksis (video)

Læs mere

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser et prospektivt registerstudie. AMFF konference 13. januar 2016 Annie Høgh Projektleder Dias 1 Projektets

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:

Læs mere