Køn i bevægelse Henning Eichberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn i bevægelse Henning Eichberg"

Transkript

1 Køn i bevægelse Henning Eichberg Center for idræt, sundhed og civilsamfund, Syddansk Universitet Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Henning Eichberg All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Det sägs att begreppet gender utvecklades inom sociologin för att göra det möjligt att studera mänsklig sexualitet utan att blanda samman de sociala och psykologiska aspekterna med de biologiska och genetiska; kön på engelska heter som bekant sex. Gender, eller genus, har efterhand kommit att bli ett väsentligt konceptuellt tillskott till den samhällsvetenskapliga verktygslådan, och konnoterar i modern sociologi de socialt projicerade delarna av mänsklig sexualitet, främst märkbart i uppdelningen i könsroller, gender roles. Enkelt uttryckt kan sex/kön sägas handla om de biologiska kategorierna man/kvinna och gender/genus om de socialt och kulturellt konstruerade skillnaderna mellan könen. Alltsedan de socialt omstörtande åren på och -70-talen har det offentliga samtalet i inte ringa utsträckning ägnats år frågor som uppkommer till följd av konstruerade sociala skillnader mellan könen som inte motiveras av naturliga biologiska skillnader. Ett exempel är löner, ett annat antalet professorer inom akademin. Socialt konstruerade skillnader mellan könen i olika avseenden och varierande grad finns naturligtvis inom idrotten som inom andra delar av samhällslivet, alltifrån omotiverade skillnader i tillgång till lokaler för träning, till det faktum att kvinnor och män som regel tävlar i skilda klasser. Eller, för att ta första satsen ur Henning Eichbergs artikel, Drenge spiller fodbold, piger rider. Just flickor och ridning är det exempel som bildar utgångspunkt för Eichbergs diskussion om könets betydelse och relevans inom modern rörelsekultur. Han analyserar och problematiserar de två traditionella alternativen i könsdebatten, kön som natur och kön som konstruktion, som underlag för ett tredje alternativ, kön som rörelse människor emellan. Han grundar denna tredje ståndpunkt i en metodologisk position som han kallar könets rörelseantropologi, med vilken han försiktigt men systematiskt prövar sin (syn)tes. Henning Eichberg är som alltid teoretiskt djärv och provokativ och läsvärd. 1 En forkortet udgave af denne artikel er publiceret i Idrætshistorisk Årbog 2005.

2 eichberg køn i bevægelse Ridning en case fra de unges verden Drenge spiller fodbold, piger rider. Så enkelt er opdelingen af idrættens aktivitetsfelt ikke. Men de statistiske tal om folks idrætsdeltagelse fortæller om markante kønsmæssige aktivitetsforskel. I 1998 udgjorde mænd i fodbold 90 procent af de aktive, mens kvinder dominerede i ridning med 71 procent. 1 Fra Sverige er lignende forhold dokumenterede, og ridning står langt højere på ønskelisten af motionsidræt hos kvinder end hos mænd. 2 I Tyskland fandt man ridning på en tredje plads i pigers organiserede idræt, mens denne aktivitet hos drengene rangerede langt nede i listen. Prøver man grafisk at fremstille idrætsaktiviteternes fordeling på grundlag af det statistiske materiale, så viser der sig de unge drenges fodbold på den ene side og de unge pigers ridning på den anden som to markante yderpunkter af feltet. 4 Disse tal, som kunne suppleres med flere tal om andre aktiviteter, udfordrer vor forståelse af køn og kultur. Og de udfordrer kulturpolitikken: Hvad kan vi bruge tallene til? De statistiske tal fortæller om forskel, der er betydningsfulde for menneskenes praksis. I staldene af rideforeningerne ude på landet pusler unge piger livligt og kærligt med heste. De rider dyrene og søger også anden kontakt med dem. Der blomstrer et marked omkring hestejournaler, tegneserier som Wendy og kitschede hesteromaner, som sigter på piger som målgruppe i en alder, der følger efter Barbie-dukke- og Princesse-hæfte-tid. Pigekulturen omkring ridning er imidlertid kun undtagelsesvist nået frem til sportsverdenens (og sportsforskningens) opmærksomhed. 5 Set i historisk perspektiv er den kønsmæssige ubalance i ridning overraskende og paradoksal. Gennem århundreder var det manden, der sad til hest. I landbruget var hesten traditionelt en del af mandens udadvendte arbejdsverden. Middelalderens adel udviklede med ridderkulturen og turneringerne en hel mandskultur omkring rytterhesten. Det var manden der jagede, skønt også enkelte aristokratiske kvinder deltog på hest. 6 I takt med den tidligere modernes statsdannelse opstod kavalerivæsenet og frembragte den klassiske ridedressur som militær eksercits. I det civile område, på ridderakademier, universiteter og ved hoffet, udviklede man lignende former for geometrisk dressurridning; også adelseksercitiernes høje skole var (næsten) kun for mænd. I 1700-tallets England begyndte industrikulturens kropskulturelle gennembrud med den moderne hestesport, med rævejagt og baneridning efter tid og præstation. Også denne sport lå både på de britiske øer og senere på kontinentet i første omgang i mændenes hænder. Og i dag er trav- og galopsporten som favoritsport på TV-skærmen langt mere populær hos mænd især mænd af lavere uddannelsesniveau end hos kvinder. 7 1 Tallet viser en stigende tendens. I 1975 var det 66 procent, se K. Larsen 2003 a: Især hos kvinder, der er vokset op i den højere socialgruppe I, se Engström 1999: 93. Også Engström 1989: og 66. Her lå pigernes deltagelse i ridning og i fodbold på cirka det samme kvantitative niveau på toppen blandt aktiviteterne. Tredje plads efter turngymnastik og sportsakrobatik ifølge Rose Se også de statistiske tal hos Wagenmann/ Schönhammer 1994: K. Larsen 2003 b: 55 på grundlag af deltagerantal fra 2002, baseret på middelværdier. På grundlag af tallene fra 1998 og med anvendelse af korrespondanceanalysen var billedet mindre markant, men også klar: K. Larsen 2003 a: Undtagelser fra feministisk og psykologisk hold: Rose 1992 og Wagenmann/Schönhammer Lotte Rose gjorde også kritisk opmærksom på, at kvindeforskningen i lang tid var gået uden om fænomenet. 6 Stange 2001, som også har skrevet en bog om Woman the Hunter (Boston: Beacon 1997). 7 Tal fra 1990 ernes Sverige: Engström 1999: 94.

3 eichberg køn i bevægelse Forholdet mellem menneske og hest var således gennem flere århundreder præget af mandens autoritære magt over dyret i rammen af det vesterlandske patriarkat. Rytterstatuen var et klassisk udtryk for enevælden, og senere blev hesteridningens stopur en ikon for industrisamfundets fallokratiske stræben efter præstation. Ridningens historie skrev man derfor i klassisk manér som mænds historie. 8 I forhold til denne historie udgør det aktuelle kønsprofil af ridekulturel praksis et markant brud. Et brud som den dag i dag fortsættes gennem kløften mellem pigernes ridekultur og mændenes resultatorienterede ridesport. Hvornår det kønskulturelle brud er opstået og under hvilke historisk-samfundsmæssige vilkår, kræver nærmere undersøgelse. 9 Et andet spørgsmål er psykologiske forklaringer. Man har nærmet sig pigernes ridning med psykoanalysens begrebsapparat og har talt om symbiosen mellem rytter og dyr som udtryk for moderlig sanselighed eller for et ødipalt forhold til fader-hesten. Dyret kan ses som et overgangsobjekt i en præpubertær alder. Man har drøftet forhold mellem autonomi og regression, mellem passivitet og aktivitet. Ridning indeholder narcissistisk grænseoverskridelse, den høje sædes risikosituation, grænseoverskridelse i rummet, amazonsk søsterskab. 10 Et yderligere åbent spørgsmål er, hvad iagttagelserne om den kønsmæssige profil kan bruges til. Eller hvad de skal og burde bruges til, set under den demokratiske kulturs præmisser. Spørgsmålet rejser sig jo, om ikke man målrettet burde satse på drenge i ridning. 11 Den skæve satsning kunne retfærdiggøres ud fra et abstrakt koncept om ligestilling, som her ville gå på bekostning af piger. Men den ville cementere den historiske magt-tradition i feltet. Hvis man altså vil leve op til de udfordringer, der ligger i den nutidige bevægelseskulturs empiri her med ridekultur som case er man nødt til at gennemtænke køn teoretisk engang til. De senere to eller tre årtiers kønsdebat lægger op til grundlæggende bevægelsesantropologiske overvejelser og kropsdemokratiske spørgsmål. Tese: Køn som natur Den klassiske kønsdebat kredser omkring alternativet, om kønnet tilhører naturen eller er en konstruktion. At der er mænd og kvinder, ligger i menneskets natur, og dermed er kønsmæssig forskel naturlig denne fortolkning har domineret gennem det moderne industrisamfunds historie. Køn blev betragtet som noget substantielt, som en slags objektiv substans eller kvalitet ved mennesket. Mennesket har ifølge denne antagelse køn som en naturgiven egenskab af biologisk karakter. Samtidigt med at være forklarende, har den naturaliserende tilgang også et normativt budskab. Naturdiskursen var og er affirmativ og konservativ ved at opdele menneskene i to slags og at bekræfte deres hierarkiske forhold. 8 Trench 1970, Grange I de tyske rideklubber, hvor drenge endnu dominerede i 1950 erne, blev de overhalet af pigerne i midten af 1960 erne. Wagenmann/Schönhammer 1994: Rose 1992 og Wagenmann/Schönhammer Ifølge Rose 1992 er dette faktisk sket i den tyske Reiterliche Vereinigung.

4 eichberg køn i bevægelse Natur-diskursen er som enhver diskurs en overbygning over en materiel basis, som består af en kropslig-bevægelsesmæssig praksis. Traditionelt bliver naturen brugt til at retfærdiggøre en bestemt fordeling af kulturelt etablerede aktivitetsformer, f.eks. fodbold (eller boksning) på den ene side og gymnastik (eller dans) på den anden. Mandlig kraftfuld kamp her, kvindelig yndefuld rytme der. Mændenes produktion af resultater på den ene side og kvindernes reproduktive verden på den anden. Indbygget er der en naturlig hierarki, nemlig at produktionen skulle være grundlæggende for menneskets overlevelse, mens reproduktion anses for en afledt supplement. Reproduktion betragtes ganske vist som vigtig, men alligevel som ordet allerede siger snarere som en slags støtteforanstaltning til det egentlig menneskelige i livet, produktionen. Mennesket som producenten er manden. 12 Også indenfor gymnastikken findes det kønsdualistiske mønster. I dansk folkelig gymnastik dyrker man mænds kraftfulde spring på den ene side og kvindernes yndige dansebevægelser på den anden. Kvindegymnastikken skal være så kvindelig og se så yndig ud, at det til sidst munder ud i ingenting Børn er børn, og kvinder er kvinder, denne kendsgerning sidder så fast, at den ikke forsvinder 13 konstaterede man kritisk allerede i 1950 erne, men den samfundsmæssig praksis var altid stærkere end de kritiske ord. Et halvt århundrede senere kan man opleve DGI s gymnastiske Verdenshold med underlige fornemmelser. Man oplever kraft, teknik og præcision ved mændenes spring og så kvindernes yndefulde dans. Når mændene springer, klapper publikum efter hver individuel præstation, mens man honorerer kvindernes præstation samlet, når de er færdige. Kun i sjældne øjeblikke bliver det todelte billede brudt, når enkelte piger viser, at de kan andet end at danse. 14 Man skal være forsigtig med at kritisere dette som stenaldersprincipper, fordi så begår man den samme fejl som den konservative naturalisme : at datere nutidens kulturelle skævheder tilbage hen over årtusinder. Gymnastikken er industrikulturel og ikke ældre end 200 år. Opdelingen mellem mandens kraftfulde spring og kvindens yndefulde dans går som rød tråd gennem den vesterlandske danseæstetik siden renæssance- og baroktidens anstandsbøger. 15 At drenge spiller fodbold og piger rider, er heller ikke naturligt, men historisk og moderne. Principperne bag aktiviteternes skævhed kan ikke dateres tilbage til biologien eller urmennesket, også hvor man med gevinst kan inddrage psykoanalysens hypoteser, men de er historisk-samfundsmæssige. I stedet for at antage fiktive stenaldersprincipper er man altså nødt til at tale om vesterlandske mønstre og især om konkrete moderne magtforhold. De nævnte forhold indenfor gymnastikken fører desuden lige som de kønsmæssige forhold mellem fodbold og ridning til det moderne demokratispørgsmål. Den folkelige gymnastik i Danmark er ganske vist et resultat af 1800-tallets demokratibevægelse, men den indbefattede også fra starten i sig selv et demokratiproblem. Når vi ensidigt klapper og forundres over denne ensidighed fortæller det om kønsmæssig ubalance i det moderne kropslige demokrati. 12 Det gælder altså om at dekonstruere produktionsbegrebets kønnethed, og dermed forholde sig grundlæggende kritisk til reproduktionsbegrebet, se Eichberg Kristian Krogshede i Ungdom & idræt, nr. 10 (1952) , citeret hos Madsen 2003: Kritiske iagttagelser fra 2002, citeret hos Madsen 2003: Om kønnenes bevægelsesdikotomi i ballethistorien se Weickmann 2002: 56-57,

5 eichberg køn i bevægelse Antitese: Køn som konstruktion Ud af denne forundring er en anden fortolkning vokset frem, som nu dominerer større dele af samfundsforskningens diskurs. Den siger, at køn ikke er noget naturligt, men en konstruktion. Kønsforskelle er samfundsmæssigt skabte. Køn er noget, vi vælger. Vi er ikke kønnet, men bliver kønnet ad socialiseringens vej. I grunden er enhver sit eget køns smed Ved nærmere betragtning er den konstruktivistiske antitese både indlysende i sin kritik og problematisk i sit alternativ. På en indlysende måde tager den afstand fra naturalistisk substanstænkning, men antitesen er ikke særligt klar i forhold til, hvem der positivt er aktøren i konstruktionsprocessen. Konstruktøren kan være individet, der vælger, eller individet, der følger vanerne. Både valg-begrebet (eller beslutningen ) og vane-begrebet (eller rolle ) står centralt i socialkonstruktivismens begrebsverden og støder sammen, når det kommer til stykket. For kønnets vedkommende betyder konstruktivismen, at vi vælger en kønsrolle eller mere radikalt tænkt: at vi vælger vort køn 16 i rammen af samfundsskabte mønstre. Formlen kunne være: Først er der mennesket, så kommer kønnet. Det lyder sympatisk befriende i forhold til køn som rolletvang. Men det indeholder også et problem. Formlen postulerer et abstrakt individ, som om mennesket kunne tænkes ukønnet men det kan det ikke. Mennesket er kønnet. 17 For idrættens vedkommende kan man tale om det vælgende individ, der beslutter sig til en bestemt idrætsaktivitet, eller om det konforme individ, der følger bestemte sociale og kulturelle vaner. Erkendelsesteoretisk bliver mennesket splittet op i en individuel og en samfundsmæssig del, som sociologien karakteristisk udtrykker i formlen individ og samfund. 18 I grunden siger man: Først er der mennesket, så kommer samfundet. Subjektets individuelle del vælger som om valgets udgang ikke var samfundsmæssig. Og den samfundsmæssige del følger med kollektive vaner og spiller en bestemt rolle. Rollebegrebet er imidlertid problematisk. Det er afledt fra det rullede stykke papir, som en skuespiller holder i hånden for at huske rollen. Men skuespilleren kan uden problemer lægge rullen fra sig, mens mennesket ikke kan lægge sin socialitet fra sig skønt man i begrænset omfang kan skifte mellem nogle forskellige sociale positioner. 19 Nedunder de kulturelt udformede og standardiserede (idræts-) aktiviteter ligger der bevægelseskulturelle mønstre, som man heller ikke bare vælger eller fravælger. Først er der mennesket, så kommer bevægelsen sådan kan man heller ikke udtrykke det. Vi er mennesker i takt med og i kraft af vores bevægelse. 16 Teorier om menneskets androgynitet har tenderet til denne antagelse. Vi er mand eller kvinde hver efter situationen også dette indeholder en vis sandhed, og er alligevel vanskeligt at anvende på den kønnede sociale virkelighed. 17 Dette gælder også transvestitter, androgyne og andre arter af tredje køn uden for eller mellem m/k. 18 Imod dette sprogbrug og dets indbyggede antropologi har sociologen Norbert Elias gennem hele sit liv ført en ihærdig kamp uden hidtil virkeligt at slå igennem, må man nok sige. 19 Sociale faktorers påvirkning af idrætsvalget og den dermed givne stabilitet i idrætsaktiviteternes mønstre er mange gange blevet dokumenteret af empirisk-statistiske undersøgelser. For Sveriges vedkommende er dette blevet beskrevet af Bo Schelin (som ihærdigt spurgte: Vælger vi vores idræt eller vælger idrætten os? ) og Engström 1989 og 1999, for Frankrigs vedkommende af Pierre Bourdieu, og for Denmarks vedkommende af K. Larsen 2003 a og b. Idrætsaktiviteternes sociale mønstre forandrer sig ganske vist gennem tiden, men de socio-økonomiske forskelle som sådan forbliver virksomme, K. Larsen 2003 a: Også aktiviteternes kønsprofil er på en forbavsende måde stabil og kontinuerlig, og det ser ud som om kampsport er den eneste idrætsgren, hvis kønsmæssige sammensætning har ændret sig væsentlig over den nyere tid, K. Larsen 2003 a: 70. Undersøgelserne modsiger dermed på grundig og dokumenteret måde de luftige hypoteser om det moderne individs postmoderne valg, selvidentitet, ego-projektet eller kreative klasse, som de blev opfundet af Anthony Giddens, Ulrich Beck, Richard Florida et al.

6 eichberg køn i bevægelse Problematikken gør opmærksom på, at der er noget grundlæggende fælles i konstruktivismens opdeling mellem individ og samfund : Konstruktionsprocessen tænkes grundlæggende ud fra mennesket i ental. Både den individuelle valgsituation og det sociale rollespil tager udgangspunktet i det abstrakte konstrukt mennesket, i forhold til hvilket mennesker i flertal betragtes som en sekundær eller afledt størrelse. Vi kan kalde det for en erkendelsesteoretisk solipsisme (fra latinsk solitudo, ensomhed, og ipse, selv): Man forholder sig metodologisk, som om mennesket var alene i verden Først er der mennesket, så kommer mennesker. Eller med andre ord: Mennesket først, mennesker så. 20 Konstruktionsdiskursen er lige så lidt tilfældig som diskursen om kønnets natur. Diskurser og ideer er altid overbygninger over bestemte basale praksisforhold. Enhver er sit eget køns smed denne formel om kønnets konstruktion og konstruktør peger hen imod menneskenes valgsituation på markedet. Den kommercielle beslutning i produktion og forbrug danner baggrund for en grundlæggende liberal-individualistisk forståelse af køn såvel som af idræt. Formlen er: Individet først, valg så, eller: Individet først, rolle så. Konstruktivismen er en overbygning over markedets praksis af frit valg, konkurrence og markedssegmenter. Et andet problem er, at konstruktionsdiskursen, når det kom til stykket, ikke har aflivet mand/kvinde-dualismen. Alt for ofte har den konstruktivistiske argumentation imod kønnets naturalisering de facto fastlåst forestillingen om, at der kun fandtes mænd og kvinder. Det eksklusive kønsbegreb tillader intet både-og. 21 Dualismen tillader heller ikke en mere følsom undersøgelse af forholdet mellem de mere kønnede og de mindre kønnede dimensioner i menneskenes praksis. Og det udelukker helt, at man tænker noget tredje, der ligger hinsides m/k. Konstruktivismen har heller ikke ført væk fra den patriarkalske hierarkisering. Diskursen om det menneske, der går forud for konstruktionen, har alt for ofte været formet efter mandens billede. Den kønskonstruktivistiske sportskritik reducerede sig selv ofte til kravet om at åbne mændenes aktiviteter for kvinder. Kravet var og forbliver nødvendige, men bidrager ikke til en anerkendelse af det anderledes eller endog alternative i kvindekulturen. 22 Kvindepolitisk idrætskritik blev fristet til at foregå efter mandskulturens og magtens præmisser. 23 Vil man undgå denne ensidighed, er man nødt til at gå videre med perspektivet på den kønnede kropslige bevægelsespraksis, med pigernes ridekultur som et eksempel. Forskelsdannelsen er markant i ikke-europæiske kulturer, hvor det umiddelbart er synligt, at kønsneutral bevægelsesforskning ikke er muligt. 24 Men også synet på nordisk natur- og friluftsliv bliver straks et andet, så snart det vinkles ud fra kvinders praksis. 25 Og iagttagelser om idrættens arkitektoniske rum gør opmærksom på, at kønnene udvikler forskellige 20 Det er næppe undgået læserens opmærksomhed, at hele refleksionen her forholder sig til det grundtvigske ord Menneske først, kristen så. Grundtvigs ord forudsætter, at kristen ikke er en indfødt kvalitet i mennesket men det er køn, bevægelse, samfund og mennesker. Vi kan også være muslim, hedning eller noget helt fjerde, men vi kan ikke tænkes ukønnet, uden bevægelse, uden samfund og uden andre mennesker. Grundtvigs ord kunne derfor passende omformuleres til: Mennesker først, kristen så. 21 Se kritikken i indledningen af Hartmann-Tews/Pfister 2003: 7. Bogen i sin helhed dokumenterer imidlertid det samme problem. Ud fra sportens magtstruktur er det nærliggende at sætte fokus på mænd vs. kvinder, men 22 Ansatsvist kom det til udtryk i 1980 ernes bevægelse Kvinder og idræt : Jensen 1984 og Kvinder & idræt Men i de følgende årtier havde disse tendenser vanskelige vilkår til at udfolde sig. 23 Se de kritiske beskrivelser af kvindebilledet som patriarkalsk hybrid hos Møller 1982 og Eichberg Om Tanzania: Leseth Pedersen 1999.

7 eichberg køn i bevægelse psykiske behov og forskellige bevægelsesformer i det urbane byggede miljø. 26 Alle disse praksisforskel er mere end et spørgsmål om konstruktion, men de fører slet ikke tilbage til naturen. Tredje: Køn som bevægelse menneske og menneske imellem Alternativet mellem kønnets natur og konstruktion kan altså ikke være det hele. Kritisk teori betyder, at man ikke lader sig fange i en dominerende diskurs og i en given magtstruktur. Der er subversive muligheder og virkeligheder. Det kan opmuntre til at spørge efter noget tredje og det kan her være menneskets køn som levende basal praksis. Det kan i det følgende bare antydes med korte og forsigtige bemærkninger omkring en tredje metodologisk position: kønnets bevægelsesantropologi. Bevægelse: Menneskelig praksis er kropslig bevægelse. Derfor er det ikke nok, når kønsforskningen sætter fokus på repræsentationsspørgsmål. Kvinder er underrepræsenteret i idrættens organisationer og har måttet kæmpe sig frem i sportens magtapparater. 27 Men beskrivelsen af denne ubalance må suppleres med en krops- og bevægelsesantropologisk tilgang. Forholdet mellem fodbold og ridning kan være et eksempel herpå. Alteritet: Kønnets centrale budskab til humanismen er, at det enkelte menneske ikke er alene i verden. Der er altid og grundlæggende mindst to slags, m/k. Når mennesket kommer til verden, er der andre mennesker i forvejen, og menneskets navle vidner om dette forhold. Og senere udfolder menneskets liv sig mellem andre mennesker, med andre mennesker (medmennesker), og hvor der også er andre. Alteriteten gør menneskets excentriske eksistens synligt den er i bogstavelig forstand eks-centrisk: Mennesket er mellem, med og også. 28 Kønnets flertal kropsliggør denne alteritet. Erkendelsesteoretisk betyder det, at die Wahrheit beginnt zu zweit, sandheden begynder to og to, som den jødiske filosof Martin Buber udtrykte det i opgør med den epistemologiske solipsisme og monadetænkning i vesterlandsk filosofi. 29 Det eksistentielle forhold kan beskrives i en alternativ formel for humanismen som en mellemhumanisme: Mennesker først, mennesket så. Identitet: Køn er et spørgsmål om, hvem vi er. Identitet berører noget mere grundlæggende end begrebet rolle. Spørgsmål om kønsmæssig identitet fører som enhver identitetsforskning ind i en dybere, eksistentiel psykologi. Som antydet kan man fortolke de unge pigers ridning med psykologiske og psykoanalytiske kategorier. Men uanset om man vælger psykoanalysens vej eller ej, med identitetsspørgsmålet befinder man sig i et praksisfelt, som er mere end idémæssigt eller rollesociologisk. 30 Kultur: Hvert enkelt fænomen i menneskenes sociale liv er relateret til mere omfattende mønstre. Hver handling indgår i og bliver kun forståelig ud fra større relationer eller konfigurationer, som vi kalder kultur. Enhver praksis er således relationel og relativ. Kønnet er heller ikke bare noget enkelt og kan ikke undersøges for sig, men kun relationel, 26 Roessler Om den tidligere debat: Eichberg 1982 og Rentmeister Pfister 1980 og Hartmann-Tews/Pfister Sloterdijk 1998, Eichberg 2004: Buber 1923 og Det humanistisk-samfundsvidenskabelige identitetsbegreb stammer, fagligt set, fra psykoanalysen. Efter Sigmund Freud var det den dansk-tysk-amerikanske psykoanalytiker Erik H. Eriksson, som i Childhood and Society (1950) for første gang udfoldede identitetsproblematikken.

8 eichberg køn i bevægelse dvs. i samspil med andre kulturelle elementer. Dette samspil udgør en bestemt kultur og der er andre samspil eller konfigurationer, som udgør andre kulturer. Kultur er noget i flertal. Også indenfor en given kultur, som er forskellig fra andre, kan man tale om mandskultur og kvindekultur, eller om mandskulturer og kvindekulturer. 31 Relation: Den relationelle indfaldsvinkel betyder, at identitet ikke kan bestemmes objektivt, at den ikke burde reificeres eller tingsliggøres. Kønsmæssig identitet betyder ikke, at mænd er sådan eller at kvinder gør sådan, men den beskriver forhold. Forholdet i kønnets verden kan være en flirt-relation og et erotisk møde. Der er begær og aggression. Eller det kan være en magtrelation og er det måske altid. Enhver af disse relationer er kulturelt specifik. Pigeridningens usynlighed i forhold til ridesportens mænd oplyser om et sådant magtforhold. 32 Trialektik: Hvis man fokuserer på forhold mellem to poler, så stirrer man sig nemt blind og bliver fastlåst i et dualistisk system. Derfor er en trialektisk tilgang mere livgivende: at søge noget tredje, der sætter hovedmodsigelsen mellem A og B i relief. Spørgsmål om et tredje køn har en sådan epistemologisk pointe: Den stiller spørgsmål ved m/k-dikotomien og oplyser om dualismen fra siden af. Her kan man forvente erkendelsesgevinst fra det at inddrage homoseksualiteten, som man har prøvet at karakterisere som et tredje køn. 33 Forandring: Køn som samfundsmæssig praksis er der ikke bare, køn bliver til og forandrer sig i den historiske proces. Pigernes ridning viser, at hvad der engang med en vis selvfølgelighed var horsemanship 34, historisk er blevet til horsewomanship. Fortælling: Køn træder heller ikke til samfundets bevidsthed som sådan, men formidlet gennem ord og billeder, som fortælling. Kønsidentitet er således, som enhver anden form for identitet, historisk-poetisk, for at sige det på en grundtvigsk måde. 35 Social bevægelse: Forståelse af køn her og nu forudsætter anerkendelsen af den feministiske kvindebevægelse som historisk baggrund, som en epokegørende modbevægelse mod patriarkalsk magt. Det gælder både for kvindebevægelsen som en mere generel social bevægelse 36 som for kvindebevægelser i idrættens felt. 37 Også bøssernes og lesbiskes bevægelser, love parade m.fl. er relevante sociale bevægelser i det civile samfund. Opmærksomheden må ikke mindst rettes mod de fundamentalistiske modbevægelser af muslimsk, amerikansk-puritansk, katolsk og indremissionsk observans: Hvorfor går historiens gang sommetider baglæns? Derfor kan indsigten i den kulturelle relativitet heller ikke bruges til at retfærdiggøre bestemte praktikker som f.eks. omskæring, der retter sig imod en gruppe eller kultur inden for kulturen. 32 Det lægger op til en kritik af visse toner i mandebevægelsen, hvor man gør, som om der var symmetri i forhold til magten: Kvindebevægelsen har vundet, og nu er det være mandens tur 33 Bech 1988 og Den tyske seksualitetsforsker Magnus Hirschfeld talte i begyndelsen af 1900-tallet med blik på homoseksualiteten om das dritte Geschlecht. Der skal imidlertid tages højde for de væsentlige forskelle mellem køn og seksualitet, mellem gender og sex. Seksualiteten er i dagens danske samfund blevet afdramatiseret til at være et sekundært spørgsmål om personlig smag. Dermed har kampen mod homoseksualiteten tabt skarpheden, som den havde endnu i begyndelsen af 1900-tallet. Imod forståelsen af det seksuelle som en privatsag har der rejst sig religiøse fundamentalismer, som nu dyrker nye seksualitetsfikseringer. I kontrast til afdramatiseringen af seksualitetsspørgsmålet er køn ikke bare et spørgsmål om personlig smag og næppe på vej til at blive en sekundær og magtfjern privatsag. De fundamentalistiske bevægelser med deres seksualitetsforskrækkelse (imod de homoseksuelle) og deres kønsbilleder (imod kvindelige præster, for kvindernes tilsløring) viser imidlertid, at køn og seksualitet heller ikke er klart adskilte områder. 34 Se bogtitlen hos Trench I den feministiske tradition også Bloch 1985 efter Irigaray Dahlerup Om 1980 ernes bevægelse Kvinder og idræt : Jensen 1984 og Kvinder & idræt Som første skridt er studier om enkelte landes kvinder og idræt nødvendige for at belyse kvindernes stilling, muligheder og barrierer samt deres kamp om anerkendelse (f.eks. om Iran: Gertrud Pfister i Hartmann-Tews/Pfister 2003). For at opnå en dybere indsigt i disse forhold behøves der imidlertid mere grundlæggende analyser både af kvindernes

9 eichberg køn i bevægelse Tager man højde for de sociale bevægelser i det kønspolitiske felt, bliver bevægelsesbegrebet mere mangfoldigt så mangfoldigt, som begrebet i mange europæiske sprog faktisk er. Køn er bevægelse i tredobbelt forstand: som social bevægelse, som kropslig bevægelse (herunder ridning og fodbold) og som emotionel eller psykisk bevægelse (knyttet til identitetsspørgsmål). Køn er bevægelse menneske og menneske imellem alteritet i bevægelse og bevægelse i alteritet. Dette fører fra kropsantropologien til det kropslige demokrati. Kinesisk disike en case fra de ældres verden I Beijing og Shanghai spredte der sig i 1980/90 erne en ny bevægelseskultur. 39 Gik man gennem byen i de tidlige morgentimer, kunne man se grupper af ældre, især ældre kvinder, forsamlet omkring en kassettebåndoptager med vestlig popmusik. Folk danser disco. De svinger med hofterne, ruller med skulderne, klapper i hænderne og bevæger sig i krydstrin. Det hele ligner aerobic. Blandt de mennesker, som regnedes for disco-aktive i Shanghai, var der mange ældre kvinder, og aktiviteterne i en af Shanghais klubber, der var stiftet af en kvinde på 70 år, blev fremvist i kinesisk fjernsyn nytårsaften I disse reformtider kan vi ældre godt give ideer til de unge, vi kan fremme social aktivitet. Vi kan vise, at alderen har en mening, kommenterede en 83-årig discodanser. Disco vandt frem som en ny fitnessaktivitet op gennem firserne. Discobølgen på kinesisk disike begyndte som en modedille blandt intellektuelle, men blev snart populær blandt arbejdere og bønder og især blandt ældre kvinder. Old peoples disco var et af de kropskulturelle tre hits i firserne ved siden af billiard og den meditative åndedrætsøvelse chi gong. De ældres disco er svær at placere mellem tradition og modernitet i Kina. Ved første syn ser den ud som et led i den vestliggørelse eller amerikanisering, der i Kina som i andre lande følger med markedets globalisering. Også i de ældres egen bevidsthed er disco bare ny, vestlig, moderne og foryngende, både hvad angår det sunde og det sjove. Men old peoples disco findes ikke i vestlige lande, hverken i Amerika eller i Danmark. Ved nærmere eftersyn afslører dansen træk fra den særlige kinesiske tradition, især fra tai chi chuan som morgen-møde og fra den radio-gymnastik, som den nu erstatter. De ældres disco er imidlertid ikke national i den forstand, at den kommer fra staten og dens sundhedspolitiske strategier. Tværtimod, den kinesiske stat og kommunistpartiet har i første omgang skarpt fordømt disco for at være bourgeois og dekadent. Dansen er brudt igennem nedefra og har skubbet de offentlig-statslige disciplinerende foranstaltninger til side. Også i andre henseender var den tabubrydende: De ældre kvinder bærer lyse, farvestrålende bluser, gerne i skinnende silke eller funklende broderet, i stedet for de dæmpede og mørke farver, som den kinesiske tradition foreskriver de gamle. Men netop gennem sine undergravende træk er disike dybt kinesisk. egne bevægelseskultur (f.eks. fra Maghreb: Ferchiou 1972) og af den nyere fundamentalismes samfundsmæssige og kønspolitiske dynamik. 39 Brownell 1995:

10 eichberg køn i bevægelse Det viser sig også gennem selve begrebet. Disike er på den ene side fonetisk afledt af det vestlige ord disco. Men på den anden side betyder det kinesiske skrifttegn for di også belysning, oplysning, det at bestemme at bestemme over sit eget liv. Innovationen i de ældre kvinders bevægelseskultur i Kina handler på en overraskende måde om kropsligt demokrati. Litteratur Bech, Henning 1988: Når mænd mødes. Homoseksualiteten og de homoseksuelle. København: Gyldendal. Bech, Henning 1999: Sociologiens tredje. In: Dansk Sociologi, 10: 3, Bloch, Charlotte 1985: Synet og berøringen. To legender om sanselighed. In: Centring, 6: 1, Brownell, Susan 1995: Training the Body for China. Sports in the Moral Order of the People s Republic. Chicago & London: University of Chicago Press. Buber, Martin 1923: Ich und Du. På dansk 1992: Jeg og du. København: Reitzel. Buber, Martin 1948: Das Problem des Menschen. Heidelberg: Lambert Schneider. Dahlerup, Drude 1998: Rødstrømperne. Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag Bd.1-2, København: Gyldendal. Eichberg, Henning 1982: På vej mod en fascistisk hybrid? Ny litteratur om kvinden i sport. In: Centring - krop og sport, 3: På norsk 1983: Kappløb om dødt løb. In: Kjerringråd, Kvinnepolitisk tidsskrift, Oslo, 9:3/4, Eichberg, Henning 1983: Den nye idrætshal Heksehuset. In: Gerlev Idrætshøjskoles årsskrift, På norsk 1984: Heksehuset den nye kroppskulturs idrettshall. In: Kjerringråd, Oslo, 10:1, Eichberg, Henning 2003: 200: Die Die Produktion des Unproduktiven. Unproduktiven. In: Manfred Lämmer L mmer & Barbara R nsch- Ränsch- Trill (Hrsg.): Der künstliche Mensch eine sportwissenschaftliche Perspektive? Sankt Augustin: Academia, Eichberg, Henning 2004: The People of Democracy. Understanding Self-Determination on the Basis of Body and Movement. ( ( Bevægelsesstudier. 5) rhus: Århus: Klim. Engström, Lars-Magnus 1989: Idrottsvanor i förändring. Stockholm: Högskolan för l rarutbildning, lärarutbildning, Institutionen för pedagogik. Engström, Lars-Magnus 1999: Idrott som social markör. Stockholm: HLS. Ferchiou, Sophie 1972: Survivances mystiques et culte de possession dans le maraboutisme tunisien. In: L Homme, 12: 3, Grange, Yves 1981: Le cheval oublié. Essai ssai sur les aspects socio-politiques socio-politi ues de la relation de l homme et du cheval en France ( ). Thèse pour le doctorat de sociologie de l administration. Grenoble: Université des Sciences Sociales. Hartmann-Tews, Ilse & Gertrud Pfister 2003 (eds.): Sport and Women. Social Issues in International Perspective. London & New York: Routledge. Irigaray, Luce 1977: Ce sexe qui n est pas un. Paris: Minuit. På engelsk 1985: This Sex Which Is Not One. Ithaca: Cornell Univ. Press. Jensen, Lotte 1984: Kvindebevidsthed kropsbevidsthed. Gerlev: Bavnebanke. Kvinder & idræt Rapport fra Køng-seminaret. København: Kvinder & idræt Larsen, Knud 2003 a: Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark. ( Bevægelsesstudier. 4) Århus: Klim. Larsen, Knud 2003 b: Den tredje bølge. På vej mod en bevægelseskultur. København: Lokale- & Anlægsfonden. Leseth, Anne Birgitte 2004: Culture of Movement. Walkers, Workers and Fitness Performers in Dar Es Salaam. Oslo: Norwegian University of Sport and Physical Education. Madsen, Bo Vestergård 2003: Oplysning i bevægelse. Kultur, krop og demokrati i den folkelige gymnastik. ( Bevægelsesstudier. 3) Århus: Klim. Møller, Jørn 1982 (red.): Idræt, et spil om kønsroller. Temahæfte af Centring krop & sport, Gerlev, 3: 2. Pedersen, Kirsti 1999: Det har bare vært naturlig. Friluftsliv, kjønn og kulturelle brytninger. Alta: Høgskolen i Finnmark. Pfister, Gertrud 1980: Frau und Sport. Frühe Texte. Frankfurt/M.: Fischer. Poulsen, Anne Lykke 1998 (red.): Kvindeliv idrætsliv. Kvindeidræt i Danmark 1850 til København: Kvindemuseet & Institut for Idræt. Rentmeister, Cillie 1985: Frauenwelten Männerwelten. Opladen: Leske & Budrich.

11 eichberg køn i bevægelse Rose, Lotte 1992: Das Glück der Erde auf dem Rücken der Pferde. In: Olympische Jugend, nr. 1, Roessler, Kirsten Kaya 2003: Arkitekturpsykologi idrætsrum som med- og modspiller. København: Lokale & Anlægsfonden På engelsk 2007: Environmental Psychology and the Sporting Space. Malmö: idrottsforum.org Sloterdijk, Peter 1998: Sphären. Bd. 1: Blasen. Frankfurt/M.: Suhrkamp. Stange, Mary Zeiss 2001: Hunting. In: Karen Christensen, Allen Guttmann & Gertrud Pfister 2001 (eds.): International Encyclopedia of Women and Sports. New York: Macmillan, 2: : Hunting. Trench, Charles Chevenix 1970: A History of Horsemanship. På tysk 1970: Geschichte der Reitkunst. München: Nymphenburger. Wagenmann, Sonia & Rainer Schönhammer 1994: Mädchen und Pferde. Psychologie einer Jugendliebe. Berlin & München: Quintessenz. Weickmann, Dorion 2002: Der dressierte Leib. Kulturgeschichte des Balletts ( ). Frankfurt/M. & New York: Campus 2002.

Køn i bevægelse Af Henning Eichberg

Køn i bevægelse Af Henning Eichberg Køn i bevægelse Af Henning Eichberg Ridning kønnet praksis Drenge spiller fodbold, piger rider så enkel er opdelingen af idrættens aktivitetsfelt ikke. Men de statistiske tal om folks idrætsdeltagelse

Læs mere

Køn i bevægelse. Henning Eichberg

Køn i bevægelse. Henning Eichberg En forkortet udgave af denne artikel udkommer i: Idrætshistorisk Årbog. 25.10.05. Køn i bevægelse Henning Eichberg Ridning en case fra de unges verden Drenge spiller fodbold, piger rider. Så enkelt er

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil en dansk dobbelthed Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil En sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: Leg Spil Ditto på norsk og svensk: lek og spel

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske overvejelser i kølvandet på Kroppen i tykt og tyndt Hvordan integreres den praktiske såvel som den teoretiske dimension i undervisningen Indhold Kort om Almen Studieforberedelse

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Begyndelsen: Gymnastikhistorie

Begyndelsen: Gymnastikhistorie Idræt og samfund. Fra gymnastikhistorie til idrættens humanistiske og samfundsvidenskabelige område Jørn Hansen Institut for Idræt, KU 28. oktober 2009 Begyndelsen: Gymnastikhistorie 1909 gymnastik indføres

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. I Kina har man også spillet fod-bold for flere 1000 år siden,

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Internationale standarder for hospitaler

Internationale standarder for hospitaler Internationale standarder for hospitaler 4. udgave Internationale standarder for hospitaler 4. udgave. Træder i kraft 1. januar 2011 Internationale patientsikkerhedsmål Adgang til behandling og sammenhængende

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere