SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOB12 MODUL 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygepleje Folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin University College Lillebaelt 1

2 Indholdsfortegnelse Studie- og læringsaktiviteter på... 3 Studieaktivitetsmodellen for modul Beskrivelse af modulet... 5 Sygepleje... 6 Introduktion... 6 At leve med kronisk sygdom At være en familie (med kronisk sygdom)... 9 Primær sundhedstjeneste. Det nære sundhedsvæsen Forebyggende hjemmebesøg - kulturperspektiv Primær sundhedstjeneste. Forløbskoordination Sundhedsvæsenets tilbud - Telemedicin Risikovurdering Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Begreber og forskningsmetoder Analyse og forskningsdesign Risikovurdering. Screening Anvendt epidemiologi Bilag Bilag 1: Borger/patientbeskrivelse Bilag 2:Guide til kritisk læsning af kvantitative forskningsartikler Bilag 3: Studiespørgsmål til artiklen Self-reported hand eczema in a hospital population University College Lillebaelt 2

3 Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte modulers læringsmål omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte moduler. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte moduls studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne og på skemaerne. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i modulernes læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et modul, der består af ca. 10 uger, tilstræber ca. 400 timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med modulernes læringsmål og dermed angive vægtningen og progressionen fra modul til modul mellem de samlede studieaktiviteter. University College Lillebaelt 3

4 K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. Studieaktivitetsmodellen for modul 6 PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave Deltagelse af: Underviser & Studerende K1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 278,25 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende K2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 39,5 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 81,25 timer Deltagelse af: Studerende 1 timer Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 4

5 Beskrivelse af modulet Modul 6 har fokus på det overordnede tema: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Modulet tilrettelægges i primær og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familie og ældre. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Læringsudbyttet og læringsmål for modulet kan ses af modulplanen på hjemmesiden. Modulets opbygning Modul 6 er et kombineret teoretisk og klinisk modul. Den teoretiske del som denne studieplan omhandler afvikles i modulets uge. På modul 6 indgår følgende fag i undervisningen på den teoretiske del af modulet: Sygepleje og Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin. Den teoretiske del af undervisningen er struktureret omkring fire centrale elementer: Patientologi, Kronisk sygdom, Primær sundhedstjeneste og Sundhedspædagogik. Undervisningen på den teoretiske del af modul 6 er tilrettelagt, så der veksles mellem forskellige studieaktiviteter. Der indgår forelæsning med oplæg og dialog, vejledning, gruppearbejde og videndeling. Med henblik på at etablere en sammenhæng mellem den kliniske og teoretiske del af modul 6 medbringer du en borger/patientbeskrivelse fra den kliniske undervisning der afvikles i modulets uge. Det konkrete fokus for borger/patientbeskrivelserne fremgår af bilag 1 i indeværende studieplan. Det forventes at du altid medbringer en borger/patientbeskrivelse og at du har forberedt dig ud fra modulets litteratur, som det fremgår af studieplanen, da det vil give grundlag for en kvalificeret dialog, der er betydningsfuld for din sygepleje.. Derudover forventes det at du selv søger praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for modulets overordnede tema. De materialer der fremkommer i modulets gruppearbejder samles i en portefolio som bringes med tilbage til den kliniske undervisning efter modulets 4. uge, hvor den præsenteres evt. for klinisk vejleder University College Lillebaelt 5

6 Sygepleje Introduktion Introduktion til forløb, indhold og studieaktiviteter på modul 6. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionen: Det forventes at du har sat dig ind i modullitteraturen (K3). Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger. Der vil løbende blive arbejdet med borger/patientbeskrivelsen i den teoretiske undervisning på modul 6. Indholdet i borger/patientbeskrivelsen kan ses af bilag 1 (K2). I lektionen: 1 lektion tilrettelagt som forelæsning (K1). Fokus i lektionen er en introduktion til forløbet af, indholdet i og studieaktiviteter i den teoretiske undervisning på modul 6. I lektionen vil de studerende desuden blive præsenteret for de studiegrupper de skal arbejde i gennem modulet. Studiegrupperne sammensættes af underviserne. Modullitteratur Studieplan for modul 6 University College Lillebaelt 6

7 Sygepleje At leve med kronisk sygdom. Sygepleje til patienter/borgere med kroniske sygdomme og deres pårørende. Temaet knytter sig til de centrale elementer Patientologi, Kronisk sygdom og At blive familie Mål Mål der knytter sig dette centrale element eller emne/indhold er: Kan identificere etiske problemstillinger knyttet til patienter/borgere med kroniske sygdomme Kan identificere centrale betydninger af patienters/borgeres reaktioner på kroniske sygdomme. Kan anvende viden om begreber knyttet til kroniske sygdomme Kan beskrive og forklare centrale kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning for sundheds og sygdom Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen med henblik på at forstå begreberne der anvendes og hvorledes de kan anvendes i forhold til at leve med kronisk sygdom (K3). Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger (Bilag 1) (K2). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). Fokus i undervisningen er: Hvordan det kan være at leve med kronisk sygdom Kronisk sygdom i et livshistorie- og hverdagslivsperspektiv Hverdagsliv Livshistorie o Hvad indeholder den o Hvorfor vigtigt at have indsigt i når patient/borger/barn er kronisk syg Trajectorymodellen (Corbin og Strauss). Belyses ud fra barn med astma, midaldrende med RA ældre med demens University College Lillebaelt 7

8 2 lektioner med studenteraktivitet på halvt hold, hvor de studerende laver gruppearbejde med afsæt i forelæsningen og i forhold til en de medbragte borger/patientbeskrivelser (K2). Gruppearbejdet består af: I gruppen præsenterer I jeres beskrivelser for hinanden Udvælg en af beskrivelse (fra somatikken) til analyse med anvendelse af dagens teorier 1 lektion på halvt hold, hvor der samles op på studenteraktiviteten. Grupperne præsenterer deres analyser i forhold til hvilke udfordringer/sygeplejebehov borger/patientbeskrivelsen rummer (K1) Modullitteratur Corbin, Juliet M. (1998). The Corbin and Strauss Chronic Illness Trajectory Model: An update. Scholarly Inquiry for Nursing Practice. Vol. 12, No 1. S (Lægges på fronter) Jørgensen, Birthe Beck (1994). Når hver dag bliver til hverdag. Akademisk forlag A/S. Ss og (Lægges på fronter) Nielsen, D. N. m.fl (2011). Livshistorien er i centrum. Sygeplejersken nr. 7, 2011 University College Lillebaelt 8

9 Sygepleje At være en familie (med kronisk sygdom) Temaet knytter sig til de centrale elementer: Patientologi, Kronisk sygdom Mål Mål der knytter sig dette fag er gennemgående for det centrale element og emner/indhold. Kan identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger (Bilag 1) (K2). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). Fokus i undervisningen er: Familien Tilknytning og samspil Hvad er en familie? Pårørende? Roller Formel og uformel omsorg. Netværk Hvorledes påvirkes en familie, når et familiemedlem bliver kronisk syg Barnet i familien - Hvem tilgodeser barnets behov? Pårørende til ældre roller og forventninger University College Lillebaelt 9

10 2 lektioner med studenteraktivitet på halvt hold, hvor de studerende laver gruppearbejde med afsæt i forelæsningen og i forhold til den borger/patientbeskrivelser, der blev arbejdet i Kronisk syge - Sygepleje til patienter/borgere med kroniske sygdomme og deres pårørende (K2). Gruppearbejdet: På baggrund af de udfordringer I fandt i jeres valgte borger/patientbeskrivelse skal I komme med forslag til og eksempler på hvordan I kan indgå i dialog med patient / pårørende, om familien og roller i familien. Udarbejde konkrete eksempler på hvordan vil I øge patienten/borgeren/barn-familiens handlekompetence med anvendelse af sundhedspædagogiske tiltag. 1 lektion på halvt hold, hvor der samles op på studenteraktiviteten. Grupperne præsenterer og drøfter de sundhedspædagogiske tiltag i forhold til den valgte patientbeskrivelse (K1). Modullitteratur Bondesen, A. og Jørgensen G. (red) (2005) Børn og unge sundheds- og sygepleje. Munksgaard, København. S (Lægges på fronter) Brodén M. (2002). Tidligt samspil - forudsætningen for udvikling. I Hwang, P. (red.) (2002). Spædbarnets psykologi, 1. [ny] udgave, Frydenlund, Kbh.. S (Lægges på Fronter) Forchhammer, Hysse B. ( 2013): At være pårørende. I: Dahl, Døssing og Ølsgaard ( red.). Livet med kronisk sygdom et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv. Gads forlag. S Jensen, C. (2011). Det kronisk syge barn og livet i familien. Dansk psykologisk forlag. S (Lægges på fronter) Lindhardt ( 2009) : Pårørende til skrøbelige ældre. I: Glasdam og Esbensen ( 2009): Gerontologi livet som ældre i det moderne samfund. S (Lægges på fronter) University College Lillebaelt 10

11 Sygepleje Primær sundhedstjeneste. Det nære sundhedsvæsen. Temaet knytter sig til de centrale elementer Primær sundhedstjeneste, Kronisk sygdom og Sundhedspædagogik Mål Mål der knytter sig dette centrale element eller emne/indhold er: Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger indenfor sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Kan identificere, koordinere og begrunde behov for sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. Under dette centrale element er der fokus på patienter/borgere med kroniske sygdomme. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger (Bilag 1) (K2). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). Fokus i undervisningen er: Udviklingen i det nære sundhedsvæsen: demografi og økonomi og den betydningen udviklingen har for sygeplejen i primær. Krav til kommunernes rolle og opgaver i det nære sundhedsvæsen i forhold patienter med kronisk sygdom. 1 lektion med studenteraktivitet på halvt hold, hvor de studerende i de dannede grupper arbejder med patient/borgerbeskrivelser og erfaringer fra primær samt DSR-rapporten Fremtidens sygepleje i kommunerne (se modullitteratur) (K2). I gruppearbejdet er der fokus på: Hvilke sygeplejeopgaver findes i kommunerne? University College Lillebaelt 11

12 Hvilken rolle spiller sygeplejersken? Hvilke sygeplejefaglige kompetencer kræves der? 1 lektion på halvt hold, hvor der samles op på gruppearbejdet (K1). Modullitteratur Dansk Sygepleje Råd (2012). Fremtidens sygepleje i kommunerne. Kommunernes Landsforening (2012). Det nære sundhedsvæsen. Ss. 4-11, og University College Lillebaelt 12

13 Sygepleje Forebyggende hjemmebesøg - kulturperspektiv Temaet knytter sig til de centrale elementer Primær sundhedstjeneste og Patientologi Mål Mål der knytter sig dette centrale element eller emne/indhold er: Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan beskrive og forklare centrale kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning for sundheds og sygdom. Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre og kronisk syge patienter/borgere. Under dette centrale element er der fokus på ældre patienter/borgere. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). I lektionerne er der fokus på: Eksempel på kommunernes tilbud til den ældre patient - Det forebyggende hjemmebesøg herunder o Målgruppe o Stratificering o Screeningsområder i det forebyggende hjemmebesøg. Modullitteratur Odense Kommune (2013). Servicedeklaration på forebyggende hjemmebesøg. byggende%20hjemmebesoeg/servicedeklaration Social-, børne- og integrationsministeriet (2013). Serviceloven. LBK nr af 05/09/ Kap 14, 79a University College Lillebaelt 13

14 Sygepleje Primær sundhedstjeneste. Forløbskoordination. Temaet knytter sig til de centrale elementer Kronisk sygdom og Primær sundhedstjeneste Mål Mål der knytter sig dette fag er gennemgående for det centrale element og emner/indhold: Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere. Kan identificere, koordinere og begrunde behov for sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger (Bilag 1) (K2). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). I lektionerne er der fokus på: Hvorfor er der behov for forløbskoordination? Forløbskoordination i forhold til borgere/patienter med kroniske sygdomme. Patienters perspektiv på sammenhængende patientforløb Konkret eksempel på forløbskoordination. 1 lektion med studenteraktivitet på halvt hold, hvor de studerende i de dannede grupper arbejder med patient/borgerbeskrivelser og erfaringer fra primær i forhold til (K2): Vurdering af behov for samt type af forløbskoordination Eksempler på sygeplejersken som forløbskoordinator University College Lillebaelt 14

15 1 lektion på halvt hold, hvor der samles op på gruppearbejdet (K1). Modullitteratur Døssing, Anne (2013). Forløbskoordinering. I: Dahl, Birthe Hellqvist et al. (red). Livet med kronisk sygdom. Et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv. Gads Forlag. København. S Frølich, Anne (2013). Organisering af sundhedsindsatsen. I: Dahl, Birthe Hellqvist et al. (red). Livet med kronisk sygdom. Et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv. Gads Forlag. København. S University College Lillebaelt 15

16 Sundhedsvæsenets tilbud - Telemedicin Temaet knytter sig til de centrale elementer Kronisk sygdom og Patientologi Mål Mål der knytter sig dette fag er gennemgående for det centrale element og emner/indhold: Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). I lektionerne er der fokus på: Telemedicin i sundhedsvæsenet Præsentation af telemedicinprojektet Dreaming fra Langeland Kommune. Modullitteratur Kommunernes Landsforening (2012). Det nære sundhedsvæsen. S Supplerende litteratur Danske regioner (2011). Telemedicinstrategi. Version Ældreforum (2010). Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen. Kan downloades fra University College Lillebaelt 16

17 Sygepleje Risikovurdering Mål Mål der knytter sig dette fag er gennemgående for det centrale element og emner/indhold: Alle mål der har været arbejdet med i den teoretiske undervisning på modul 6 Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger (Bilag 1) (K2). I lektionerne: 1 lektion tilrettelagt som forelæsning hvor der introduceres til studenteraktivitet med gruppearbejde og individuelt arbejde samt til videndeling (K1) 11 lektioner med studenteraktivitet (K2). Studenteraktiviteten indledes med gruppearbejde hvor de studerende afdækker aktuelle og potentielle risikofaktorer for borgeren/patienten. Dette gøres for alle borger/patientbeskrivelser i gruppen. Herefter følger et individuelt arbejde hvor den studerende fortager en søgning efter en forskningsartikel med et epidemiologisk forskningsdesign i forhold til en eller flere af de risikofaktorer som gruppen har afdækket. Den udvælger en af de fundne forskningsartikler og lever en kritisk analyse af artiklen med afsæt i guiden til kritisk analyse som fremgår af studieplanens bilag 2. Endelig forbereder den studerende på videndeling. 2 x 1 lektion med vejledning på halvt hold i forhold til studenteraktiviteten som er beskrevet ovenfor (K1). 2 lektioner på halvt hold med cafe-videndeling i grupper (K1). I videndelingen præsenteres og drøftes de studerende på skift de forskningsartikler de har arbejdet med. Indholdet i præsentation og drøftelse er: Er artiklens resultater tolket på den rigtige måde? Fremsætter artiklen forslag til handlinger i praksis? Hvordan kan artiklens resultater omsættes til en generel praksis? Kan artiklens resultater anvendes i forhold til den konkrete borger/patientbeskrivelse University College Lillebaelt 17

18 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Begreber og forskningsmetoder Mål Mål der knytter sig til dette fag og som er gennemgående for alle de centrale elementer: Kan redegøre for fagenes centrale begreber og videnskabelige metode Kan redegøre for og reflektere over risikofaktorer i menneskers levevilkår og livsstil med betydning for sundhed og sygdom herunder miljø- og arbejdsbetingende sygdomme Kan reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger relateret til en udvalgt folkesygdom eller en miljø- og arbejdsbetinget sygdom. Kan reflektere over etiske problemstillinger relateret til udvalgte epidemiologiske problemer. Læringsaktivitet: Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). Det forventes at du medbringer en borger/patientbeskrivelse fra det kliniske undervisningsforløb, der har været afviklet i modulets første to uger (Bilag 1) (K2). I lektionerne: 3 lektioner tilrettelagt som forelæsning, dialog og gruppearbejde (K1). Fokus i undervisningen er: Epidemiologi og folkesundhed Epidemiologiens grundbegreber: Incidens, prævalens og mortalitet Indsamling af epidemiologiske data. 1½ lektion med studenteraktivitet på halvt hold, hvor de studerende gennem søgning på nettet arbejder med at finde incidens og prævalens i forhold til de sygdomme som borgerne/patienterne fra deres borger/patientbeskrivelser har. Alle patientbeskrivelserne skal benyttes (K2). ½ lektion på halvt hold hvor der samles op på gruppearbejdet (K1). University College Lillebaelt 18

19 Modullitteratur Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Pp , og University College Lillebaelt 19

20 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Analyse og forskningsdesign Mål Mål der knytter sig til dette fag og som er gennemgående for alle de centrale elementer: Kan redegøre for fagenes centrale begreber og videnskabelige metode Kan redegøre for og reflektere over risikofaktorer i menneskers levevilkår og livsstil med betydning for sundhed og sygdom herunder miljø- og arbejdsbetingende sygdomme Kan reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger relateret til en udvalgt folkesygdom eller en miljø- og arbejdsbetinget sygdom. Kan reflektere over etiske problemstillinger relateret til udvalgte epidemiologiske problemer. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). I lektionerne: 3 lektioner på halvt hold tilrettelagt med oplæg, diskussioner og gruppearbejde (K1). Fokus i undervisningen er: Årsagsbegrebet nødvendige og tilstrækkelige årsagsfaktorer samt kausalitetskriterier. Risikobegrebet eksponering, udfald, sammenhæng, relativ risiko, odds ration Epidemiologiske studiedesigns tværsnitsundersøgelser, case-kontrol undersøgelser, kohorteundersøgelser og RCT (det Randomiserede Kontrollerede Forsøg) 4 lektioner med studenteraktivitet på halvt hold tilrettelagt som gruppearbejde. Der udleveres artikler, der repræsenterer forskellige forskningsdesign og fokuserer på kronisk sygdom. Hver gruppe får en af artiklerne. De studerende læser artiklerne i lektionerne. Herefter arbejder grupperne på baggrund af indholdet i de forrige 3 lektioner med en kritisk analyse af den udleverede forskningsartikel. Den kritiske analyse tager udgangspunkt i den analyseguide der fremgår af studieplanens Bilag 2 (K2). 3 lektioner på halvt hold tilrettelagt med oplæg, diskussioner og gruppearbejde (K1). Fokus i undervisningen er: Statistiske grundbegreber statistisk signifikans, konfidensintervaller og statistiske tests Fejlkilder bias og confounding University College Lillebaelt 20

21 3 lektioner med studenteraktivitet på halvt hold tilrettelagt som gruppearbejde. Der arbejdes videre med kritisk analyse af de udleveres artikler ud fra indholdet i de forrige 3 lektioner og analyseguiden som fregår af studieplanens bilag 2 (K2). 1 lektion med opsamling på de 7 lektioner med gruppearbejde (K1) Modullitteratur Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Pp og Hvilsom, Gitte B. et al (2011). Socioeconomic position and breast reconstruction in Danish women. Acta Oncologica; 50: University College Lillebaelt 21

22 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Risikovurdering. Screening. Mål Mål der knytter sig til det centrale element/indhold er: Kan redegøre for fagenes centrale begreber og videnskabelige metode Kan redegøre for og reflektere over risikofaktorer i menneskers levevilkår og livsstil med betydning for sundhed og sygdom herunder miljø- og arbejdsbetingende sygdomme Kan reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger relateret til en udvalgt folkesygdom eller en miljø- og arbejdsbetinget sygdom. Kan reflektere over etiske problemstillinger relateret til udvalgte epidemiologiske problemer. Læringsaktivitet: Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). Fokus i undervisningen er interventioner i form af screening. Modullitteratur Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Pp University College Lillebaelt 22

23 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Anvendt epidemiologi Mål Mål der knytter sig til det centrale element/indhold er: Kan redegøre for fagenes centrale begreber og videnskabelige metode Kan redegøre for og reflektere over risikofaktorer i menneskers levevilkår og livsstil med betydning for sundhed og sygdom herunder miljø- og arbejdsbetingende sygdomme Kan reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger relateret til en udvalgt folkesygdom eller en miljø- og arbejdsbetinget sygdom. Kan reflektere over etiske problemstillinger relateret til udvalgte epidemiologiske problemer. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes at du har læst modullitteraturen (K3). Det forventes at studiespørgsmålene i studieplanens bilag 3 er besvaret og medbringes til undervisningen (K2). I lektionerne: 1 lektion tilrettelagt som forelæsning med oplæg og drøftelse i grupper af studiespørgsmål bilag 2 (K1). Fokus i undervisningen er arbejds- og miljømedicin. Modullitteratur Autrup, Herman m.fl. (red.) (2003). Miljø- og arbejdsmedicin. København, FADL. Kapitel 2. (Lægges på fronter) Flyvholm MA., Bach B., Rose M. et al (2007). Self-reported hand eczema in hospital population. Contact Dermatitis aug; 57 (2): (Lægges på fronter) University College Lillebaelt 23

24 Bilag Bilag 1: Borger/patientbeskrivelse Borger/patientbeskrivelse som den studerende udarbejder i klinikken skal rumme en beskrivelse af: 1. Forhold der har betydning for borgerens/patientens tilstand, sygdom, livssituation og evt. indlæggelse. Relevante samfundsmæssige og kulturelle betingelsers betydning for sundhed og sygdom inddrages: Alder, køn, evner og ressourcer Sociale forhold og levevilkår Familie, bolig, arbejde og fritid Årsag til at borgeren/patienten modtager hjemmesygepleje eller årsag til indlæggelse Sygdom og medicin 2. Borgerens/patientens oplevelse af: Hvordan tilstand/sygdom påvirker hans/hendes hverdagsliv (positivt og negativt) Pleje, behandling og evt. indlæggelse Hvad der har betydning for hans/hendes liv 3. Borgerens/patientens fysiske, psykiske og sociale reaktioner i forhold til sygdom og lidelse. Her kan du benytte det dataindsamlingsredskab som anvendes på dit kliniske uddannelsessted. University College Lillebaelt 24

25 Bilag 2:Guide til kritisk læsning af kvantitative forskningsartikler Guide til kritisk læsning af artikler der omhandler kvantitative undersøgelser. Følgende spørgsmål og synspunkter kan være anvendelige i en kritisk vurdering af en artikel. Sammenfatning (abstract) Giver sammenfatningen et helhedsbillede af studiets (undersøgelsens) opbygning og resultater? Er resultaterne anvendelige og i givet fald for hvem? Er studiet interessant for læseren (dig)? Baggrund (introduktion) Hvad er spørgsmålet/ hypotesen eller formålet med undersøgelsen? Hvorfor skal dette studie udføres? Er litteraturgennemgangen tilstrækkelig? Materiale og metode Hvem indgår i undersøgelsen, hvordan har man udvalgt dem? Hvor stort er bortfaldet og hvordan er det håndteret? Er der foretaget en frafaldsanalyse. Hvordan er dataindsamlingen blevet gennemført? Hvilket studiedesign (undersøgelses type) er anvendt? Hvilke målemetoder er blevet anvendt? Hvilken validitet har den pågældende metode? Hvad var eksponeringen og hvad var effekten? Er de statistisk metoder anvendelige? Mulige fejlkilder der påvirker pålideligheden? (Bias og confounding) Resultatet Indeholder resultatet et svar på formålet? Er præsentationen klar og tydelig? Er tabeller og figurer overskuelige? Er resultatet præsenteret detaljeret? Diskussion Er resultaterne relateret til tidligere viden? Diskuteres resultaterne i forhold til formålet? Diskuteres de anvendte metoder? Kunne studiedesign have været anderledes? Konklusion Tolkes resultatet på den rigtige måde? Hvordan kan resultatet omsættes i praksis? Foreslås der nogle handlinger? Kan du anvende resultaterne/konklusionerne i din praksis (i forhold til din borger/patient)? (Kilde: Epidemiologi for sundhedspersonale- en introduktion. Af Ingemar Andersson 2008). University College Lillebaelt 25

26 Bilag 3: Studiespørgsmål til artiklen Self-reported hand eczema in a hospital population. Hvilke faktorer i det indre miljø og i nærmiljøet ser ifølge undersøgelsen ud til at betydning for forekomsten af håndeksem?? Diskuter hvor pålidelige undersøgelsens resultater er validitet, bias mm. University College Lillebaelt 26