Sundhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplan 2015-16"

Transkript

1 Sundhedsplan

2 FORORD Kære læser! Denne sundhedsplan beskriver de konkrete prioriteringer og indsatser, der i 2015 og 2016 skal gøre Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik til virkelighed. Sundhedsplan er bygget op omkring fire hovedindsatsområder, som afspejler de fire temaer i sundhedspolitikken. De fire hovedindsatsområder er: Sund og aktiv hverdag Udsatte og syge borgere Nytænkning nye opgaver og indsatser Sundhed på tværs De fire temaer er inddelt i en række indsatser som hver især imødegår de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for. Under hver indsats er der nævnt en række konkrete projekter som eksempler på, hvad indsatsen dækker over. I det vedlagte bilag ses en komplet oversigt over indsatser og projekter, som status ser ud 1. januar De konkrete projekter kan variere i løbet af perioden, men hovedindsatsområder og indsatser ligger fast og skal sikre, at kommunen når målene i sundhedspolitikken om sunde valg, sunde borgere og sunde sammenhænge i Aabenraa Kommune. Thomas Andresen Borgmester Povl Kylling Petersen Formand for Social og Sundhedsudvalget

3 INDHOLD Indledning Sundhedsplan Det satser vi på Sundhedsplanens opbygning Tema 1: Sund og aktiv hverdag Indsatsområde 1: Generelle forebyggelsesindsatser Indsatsområde 2: Breddeidræt Indsatsområde 3: Sundhedsindsatser i daginstitutioner og skoler Indsatsområde 4: Sunde rammer Tema 2: Udsatte og syge borgere Indsatsområde 5: Kronisk syge borgere Indsatsområde 6: Mestring af eget liv den rehabiliterende tilgang Indsatsområde 7: Forebyggelse for borgere med psykiske sygdomme Indsatsområde 8: Indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Tema 3: Nytænkning nye opgaver og indsatser Indsatsområde 9: Udvikling af rammerne for frivillighed Indsatsområde 10: Udbygning af det nære sundhedsvæsen Indsatsområde 11: Hjælp til mestring af egen hverdag med ny teknologi i hjemmet Tema 4: Sundhed på tværs Sundhedsspeedometer Bilag: Oversigt over projekter

4 SUNDHEDSPLAN Vækstplan 2018 Aabenraa Kommune skal være en attraktiv og sund kommune i bevægelse. Aabenraa Kommune skal være et stærkt syddansk vækstcenter for sundheds- og velfærdsuddannelse. Vækstplan 2018 tager udgangspunkt i en bred tilgang til sundhed og læring. Det er Aabenraa Kommunes vision at være: En attraktiv og sund kommune i bevægelse. Et stærkt syddansk vækstcenter for sundheds- og velfærdsuddannelse. I Sundhedspolitikken udtrykker byrådet sine hensigter: Det er byrådets ambition, at Aabenraa Kommune skal være et vækstcenter og et attraktivt sted at bo, arbejde, uddanne sig og tilbringe sin fritid. Denne ambition hænger tæt sammen med borgernes sundhed. Byrådet vil med visionen sundhed i vækst og hverdag skabe mere sundhed for borgerne og vækst gennem en fokuseret satsning på sundhed. ( ) Sundhed og livsglade borgere styrker kommunens vækstpotentiale. Sundhed påvirker vores evne til at lære nyt, vores trivsel i hverdagen, og muligheden for at få en uddannelse og et job. Sundhed påvirker også vores arbejdsevne og overskud til at indgå i sociale relationer og tage medansvar for hinanden. Sundhed styrker vores evne til at klare os længst muligt uden hjælp. Vækstplanen omhandler bl.a. samspil mellem bevægelse, sundhed og læring i folkeskolen, de fysiske rammer i byrummet og fremvæksten af en stærk lærings - og udviklingsmæssig kompetenceklynge på sundheds-/ velfærdsområdet. Sundhedspolitikkens visioner er: Vi vil have flere sunde borgere med godt helbred og høj livskvalitet. Aabenraa skal være kendt som kommunen, hvor der træffes sunde valg. Aabenraa skal evne at skabe sunde sammenhænge og effekt af sundhedsindsatsen. Denne sundhedsplan giver indsigt i 11 indsatsområder, der i 2015 og 2016 skal sikre, at sundhedspolitikkens mål og visioner bliver til virkelighed. Udover at medvirke til at opfylde målene i sundhedspolitikken, bidrager sundhedsplanen også til at opfylde visionen fra kommunens vækstplan om, at Aabenraa Kommune skal være centrum for sundhed og læring. Vækstplan 2018 udtrykker blandt andet visionen således: Det er ikke kun mursten og nybyggerier, der gør Aabenraa Kommune til centrum for sundhed og læring det er også det nye indhold, der udvikles i de nye rammer. For eksempel i kraft af de nye sundhedsfremmende indsatser, vi sætter i gang over for vores børn og kommunens øvrige borgere og brugere. For vi ved, at der er en sammenhæng mellem sundhed, indlæring og livskvalitet. I Aabenraa Kommune vil vi de sunde valg, fordi de gør os sundere, klogere og gladere. 4

5 DET SATSER VI PÅ Sygehusbyggeriet Samlet set forventes det nye og ombyggede sygehus at øge antallet af arbejdspladser i kommunen med ca Forventningen er, at det nye psykiatriske sygehus kan tages i brug i 2015, og at det udbyggede somatiske sygehus er færdigt 2019/2020. Placeringen af det nye akutsygehus og det nye psykiatriske hospital i Aabenraa samt udbygningen af sundhedsuddannelserne skaber mulighed for at udbygge samarbejdet mellem region og kommune omkring det nære sundhedsvæsen. Desuden betyder koncentrationen af sundhedsinstitutioner, at Aabenraa Kommune opnår en enestående mulighed for at udbygge det lokale samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Det skal blandt andet ske i form af etablering af en sundheds- og velfærdsklynge med fokus på samarbejde omkring velfærdsteknologiske løsninger og udvikling af velfærdsuddannelser. Ambitionen er, at Aabenraa Kommune skal være et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed og velfærdsuddannelser. Herigennem skabes en lang række nye arbejdspladser og uddannelsesmuligheder, der gør det mere attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig i kommunen. Der opføres nye kvadratmeter somatisk sygehus, så det samlede akutsygehus i Aabenraa fremover udgør i alt ca kvadratmeter. Udviklingsplan for fremtidens Aabenraa - Fremtidens købstad i 2035 Sundhedsplanen sætter de rammer, der skal gøre det nemt for borgerne at vælge at leve et sundt liv. Indsatserne skal bidrage til, at Aabenraa Kommune fortsat udvikler sig som et attraktivt sted at leve et godt liv. En afgørende faktor i denne udvikling er at skabe rammerne for sund opvækst for børn og unge. Det forudsætter en aktiv forebyggelsesindsats, hvor kommunen har modet til at udfordre vaner hos såvel børn og unge som voksne og gamle. Hvis indsatserne skal lykkes, skal vi som kommune arbejde tæt sammen på tværs af forvaltninger for at udnytte den kontakt, der er med udsatte borgere på de forskellige forvaltningsområder. Aabenraa Kommune vil gennem en videreudvikling af den kommunale sundhedsindsats imødekomme de demografiske udfordringer, hvor flere borgere lever længere, flere lever med mere end en kronisk sygdom, og hvor det gode, aktive og produktive hverdagsliv udfordres af livsstilsrelaterede udfordringer og sygdom. I er det en særskilt prioritet på sundhedsområdet at kæmpe mod uligheden i borgernes sundhed gennem en aktivt opsøgende indsats over for de målgrupper, der ikke selv opsøger sundhedstilbud men samtidig tilhører den gruppe af borgere, der har allermest brug for tilbuddene. 5

6 PLANENS OPBYGNING Sundhedsplanen er opdelt i fire temaer, der er gennemgående for både sundhedsplan og sundhedspolitik. Temaerne er: TEMA 1 TEMA 2 TEMA 3 TEMA 4 Sund og aktiv hverdag Udsatte og syge borgere Nytænkning nye opgaver og udfordringer Sundhed på tværs Hvert tema indeholder en række indsatsområder, der bidrager til at opfylde sundhedspolitikkens visioner. Der er ingen indsatsområder under det fjerde tema, da dette primært omhandler det interne samarbejde i kommunen. Under hvert indsatsområde findes en række konkrete indsatser, som fremgår af bilag 1. De følgende afsnit præsenterer målsætning, udfordring og indsatser under hvert af de 11 indsatsområder, der udgør kommunens sundhedsplan i 2015 og

7 TEMA 1: SUND OG AKTIV HVERDAG Fokus på fysisk aktivitet Med sund og aktiv hverdag vil vi særligt sætte fokus på fysisk aktivitet og mulighederne for at få bevægelse i hverdagen, fordi fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på sundheden. Sundhedspolitik Indsatsområde 1: Generelle Forebyggelsesindsatser Aabenraa Kommune vil være en sund kommune, hvor alle borgere har nem adgang til sundhedsfremmende tilbud. Det er afgørende for kommunens forebyggende indsats, at den er dialogbaseret, at den opsøgende indsats har fokus på motivation, og at både faste og frivillige nøglepersoner, som fx sundhedsplejen, ressourcepersoner i skolerne og sundhedsambassadører er med til at løfte opgaven. Fokus på sundhed er vigtigt for alle aldersgrupper og målgruppen - de særligt udsatte borgere er ofte i berøring med flere af kommunens afdelinger. Derfor er udgangspunktet en stærk sammenhængende indsats på tværs af kommunale afdelinger og forvaltninger. De generelle forebyggende indsatser tager særligt afsæt i KRAMfaktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), men de har også fokus på mental og seksuel sundhed sidstnævnte især målrettet unge. Sundhedsstyrelsen har udgivet 11 forebyggelsespakker med anbefalinger til metoder til det forebyggende arbejde. Aabenraa Kommune inddrager anbefalingerne og metoderne og har særligt fokus på indsatser relateret til alkohol, fysisk aktivitet, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, stoffer og tobak. Kommunens rusmiddelpolitik fokuserer på tre spor; forebyggelse, tidlig opsporing, samt en effektiv og professionel behandling. Disse spor tager alle afsæt i grundværdier omkring åben dialog og sammenhæng, da disse er afgørende for, at tabuet omkring rusmidler kan brydes. Fakta: Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker dækker flg. emner: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Aabenraa Kommune har særligt fokus på at nå de borgere, der ikke selv kan ændre vaner. Arbejdet med ulighed i sundhed betyder, at der er særligt fokus på at nå udsatte borgere. Under dette indsatsområde arbejder kommunen i 2015 bl.a. med familieorienteret alkoholbehandling og sundhedsambassadører. 7

8 Breddeidrætsprojekt Aabenraa Kommunes breddeidrætsprojekt består af syv indsatser: Aabenraa i Bevægelse. Aktiv Campus Aabenraa. På linje med breddeidræt. Foreningen i skolen. 3 x I idræt, idé og innovation. Indsatsområde 2: Breddeidræt Det er Aabenraa Kommunes breddeidrætsindsats, der skal realisere visionen om at sætte sundhed og læring i centrum og være en kommune i bevægelse. Aabenraa Kommune er udnævnt til breddeidrætskommune af Kulturministeriet og Nordea-fonden. Der bliver frem mod 2017 igangsat syv projekter. Aabenraa Kommune har som breddeidrætskommune særligt fokus på, at borgerne har en bred vifte af idrætstilbud at vælge imellem, så grundlaget for at få opfyldt målet om at få flere til at dyrke idræt er til stede. En række indsatser som Aktiv Ferie og Fritidspas støtter op om arbejdet med at nå samme mål. At forudsætningerne for et aktivt og sundt liv for borgerne er til stede er selvsagt afgørende for at nå kommunens visioner om at have sundhed og læring i centrum og være en kommune i bevægelse. Derfor er både synliggørelse af de mange eksisterende tilbud i kommunen og dét at skabe rammer for nye bevægelsesaktiviteter fokusområder i breddeidrætsindsatsen, der skal gøre det nemmere for borgerne at blive en del af eksisterende aktiviteter. Samtidig vil Aabenraa Kommune involvere og aktivere ressourcerne både i og uden for det etablerede foreningsliv. Denne indsats vil desuden medvirke til at efterkomme skolereformens krav om mere bevægelse i skolerne og aktivt inddrage unge i idrætsinitiativer. Under dette indsatsområde arbejder Aabenraa Kommune i 2015 bl.a. med bevægelsesprojekterne Aabenraa i Bevægelse, Ta chancen fra sværvægt til letvægt og Aktiv Campus Aabenraa. Ta chancen forenings-idræt for børn med særlige behov. Ta chancen fra sværvægt til overvægt. En del af vækstplanen Aabenraa i Bevægelse og Aktiv Campus Aabenraa er en del af vækstplan Aabenraa i Bevægelse skal gøre det nemt at få overblik over de mange muligheder for fysisk aktivitet i Aabenraa Kommune. Aktiv Campus Aabenraa skal udvikle og koordinere arbejdet med udviklingen af et campus centralt i Aabenraa. 8

9 Indsatsområde 3: Sundhedsindsatser i daginstitutioner og skoler Sundhedsplanen understøtter kommunens børne-, familie- og ungepolitik Sund opvækst. Det gælder særligt i forhold til målsætningen om at skabe de bedst mulige rammer for, at alle børn vokser op i trygge, sunde og udviklende rammer og bliver en aktiv del af fællesskaber. Sunde vaner starter i barndommen og har betydning både for børnenes fremtidige vaner og deres familier. Da det som udgangspunkt altid er barnets forældre, som har ansvaret for deres børn, er det vigtigt at alle indsatser sker i et tæt samarbejde med forældrene Kommunen arbejder derfor med en bred indsats, der inddrager alle aspekter af sundhed fra kost og motion til mental sundhed. Kommunen understøtter familiernes trivsel og ønsker at styrke forældrenes kompetencer til at give deres børn en god opvækst. På dagtilbudsområdet er indsatsen primært målrettet fysisk aktivitet (jf. dagtilbudsloven), mens en stor del af opgaven på skoleområdet løftes gennem folkeskolereformen. Her skal eleverne bevæge sig mere i løbet af skoledagen. Den seneste ungeundersøgelse viser, at unge i Aabenraa Kommune sover langt mindre end for fire år siden. Kommunen fokuserer derfor på udfordringerne omkring søvn blandt skoleelever, da manglende søvn påvirker indlæringsevne og mental trivsel negativt. Andre fokusområder er at nå særlige målgrupper som udsatte og overvægtige børn og arbejdet med at løfte skolereformens krav om mere bevægelse i skolerne. Kommunens målsætning om sund læring er baseret på et tæt samarbejde mellem det frivillige foreningsliv og skoleområdet. Dette kommer også til udtryk gennem en række af indsatserne i breddeidrætsprojektet. For at nå målsætningerne er det nødvendigt med en sammenhængende indsats mellem sundhedsplejen, tandplejen, dagtilbud og skolerne. Det sker bl.a. ved at sikre et fælles vidensgrundlag, erfaringsudveksling og koordinerede indsatser. Alle indsatser sker med udgangspunkt i at lære børn at træffe sunde valg og skabe grobund for vaner, der følger børnene livet igennem. Under dette indsatsområde arbejdes der i 2015 bl.a. med Det sunde valg - sundhed og trivsel som en integreret del af den pædagogiske Fakta: Sundhedsstyrelsen anbefaler flg. fysiske aktiviteter for børn og unge (5-17 årige): Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgåaktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. 9

10 Indsatsområde 4: Sunde rammer Aabenraa Kommune ønsker at skabe gode og sunde rammer der er lettilgængelige, og inspirerer borgerne til at træffe sunde valg Kommunen vedligeholder, skaber og udvikler derfor rammer, der indbyder til fysisk aktivitet. Det gælder både etableringen af flere gå-, cykel- og løbevenlige stier tæt på skoler og boligområder, men også etableringen af bedre rammer for organiserede og uorganiserede idræts- og bevægelsestilbud. Arbejdet kommer bl.a. til udtryk i visionerne for Fremtidens Købstad, kommunens stiplan, projektet omkring strandpromenaden, Aktiv Campus Aabenraa samt Multiarena Aabenraa. Derudover har Aabenraa Kommune fokus på at synliggøre eksisterende idrætstilbud, idrætsfaciliteter og aktivitetsmuligheder og udvikle tekniske løsninger, der giver borgerne bedre overblik over og mulighed for at booke kommunens idrætsfaciliteter og lokaler. Der er samtidig fokus på at sikre kobling og synergi mellem kommunens borgerrettede tekniske løsninger, der skal sikre dette overblik. Udover at gavne bevægelse og sundhed hos borgerne vil dette også sikre en bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter i kommunen. Aabenraa Kommune forsøger også at bringe mental sundhed ind i indretning og byggeri. Samtidig har kommunen fokus på borgernes mentale sundhed i kommunale bosteder, væresteder og plejehjem. Kommunens fremtidige ambition er at tilstræbe at nye anlægsprojekter indtænker miljøer, der kan skabe sunde rammer. Det kunne være lige fra indretningen af bygninger til borgernes muligheder for at benytte parkeringspladser til boldspil. Under dette indsatsområde arbejdes i 2015 bl.a. med stiplan, Aktiv Campus Aabenraa, Aabenraa Multiarena og bevægelsesprojektet Aabenraa i Bevægelse. 10

11 TEMA 2: UDSATTE OG SYGE BORGERE En særlig indsats Aabenraa Kommune vil gøre en særlig indsats for vores udsatte og syge borgere. Vi skal forebygge sygdom og indlæggelse på sygehuset. Vi skal støtte og hjælpe, så den syge bliver hurtigt rask igen efter en behandling eller bliver i stand til at leve et godt liv med sin sygdom. Sundhedspolitik Indsatsområde 5: Indsats overfor kronisk syge borgere Aabenraa Kommune vil støtte borgere med kroniske sygdomme i at mestre eget liv og sygdom bedst muligt. Kommunen har fokus på tidlig opsporing og forebyggelse hos borgere med særlig risiko for at få en kronisk sygdom. De tilbydes målrettede indsatser, der kan hjælpe dem med at ændre deres livsstil og dermed undgå at udvikle kroniske sygdomme. Hvis en tidligere opsporing skal lykkes, er det afgørende med et tæt samarbejde omkring de udsatte borgere, så borgerne kan tilbydes en forebyggende indsats, når de er motiverede til at modtage den. Det er nødvendigt med indsatser til borgere, der lider af kroniske sygdomme, så de kan mestre deres egen livssituation. Målene er at forebygge, at de kroniske sygdomme forværres og at bidrage til, at borgerne i længere tid vil være uafhængige af plejetung omsorg. Det sikrer fleksibilitet og frihed i borgernes hverdag og øger den enkelte borgers livskvalitet. Samarbejdet med nabokommunerne skal styrkes for at sikre en høj kvalitet og specialisering i tilbuddene til kronisk syge borgere. Kommunen vil styrke arbejdet med tidlig opsporing og har især fokus på at hjælpe borgere med disse kroniske sygdomme: Rygerlunger (KOL), kræft, type-2-diabetes, hjerte-karsygdomme, leddegigt og vindueskiggersyndrom (claudiocatiointermittens). Under dette indsatsområde arbejdes i 2015 bl.a. med projekt TOF (Tidlig Opsporing og Forebyggelse), rehabiliteringsforløb for borgere med kræft og kom godt videre -forløb for borgere med forskellige kroniske sygdomme, herunder en styrket indsats i borgerens hjem. 11

12 Mestring Mestring er et begreb, der primært benyttes på social- og sundhedsområdet. Begrebet handler om, at kommunen hjælper borgerne til at klare sig selv. Frem for at yde passiv omsorg hjælper kommunen borgerne til at opstille mål og nå disse. Indsatsområde 6: Mestring af eget liv den rehabiliterende tilgang Målet er, at borgerne i Aabenraa Kommune længst muligt kan leve det gode liv i eget hjem. For at opnå dette støttes, trænes og hjælpes borgerne til selv at kunne håndtere deres dagligdag og leve det liv, de ønsker. Aabenraa Kommune anvender rehabiliteringsbegrebet social- og sundhedsområdet, og den etiske grundtanke går igen på andre fagområder. På beskæftigelsesområdet er der f.eks. fokus på, at borgerne skal være selvforsørgende. Det understøtter kommunen gennem forskellige tilbud, der har til formål at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Denne tilgang er tæt forbundet med intentionen om at hjælpe borgerne til at mestre eget liv, og det er ambitionen at arbejde på tværs i kommunen om den rehabiliterende tilgang. Aabenraa Kommune fokuserer på kompetenceudvikling af de kommunale medarbejdere, så de aktivt kan hjælpe borgere med at opstille mål og støtte dem i deres indsats for at blive selvhjulpne. Kommunen har også fokus på tværforvaltningsmæssige indsatser, så borgere får et sammenhængende forløb. Under dette indsatsområde arbejder kommunen i 2015 bl.a. med tværfaglige rehabiliteringsforløb og udvikling af tilbuddene i Special- og Rehabiliteringscenteret. 12

13 Psykisk syge dør tidligere Psykisk syge i Danmark dør år tidligere end resten af befolkningen. 60% af overdødeligheden kan forklares med fysisk sygdom. Indsatsområde 7: Forebyggelse for borgere med psykiske sygdomme Vidensråd for Forebyggelse: Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Målet er at mindske de sundhedsmæssige uligheder blandt borgere med psykiske sygdomme. Aabenraa Kommune sætter fokus på sund livsstil og forebyggelse for borgere med psykisk sygdom. Det sker med udgangspunkt i KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker, kommunens sundhedspolitik og pejlemærker for socialpsykiatrien. Dette gælder både borgere, der modtager støtte i eget hjem, borgere i kommunale botilbud og borgere, der benytter sig af de kommunale væresteder. Udsatte borgere lever for størstedelens vedkommende et isoleret liv. For at kæmpe mod ulighed i sundhed tilbyder socialpsykiatrien sundhedsfremmende tilbud af inkluderende art, således at tilbuddene også medvirker til at reducere borgernes isolation. Denne ulighed skinner også igennem i forhold til mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, da kombinationen af psykisk og fysisk sygdom gør det svært at være i job eller under uddannelse. Desuden er fokus rettet mod kost og ernæring, da mange borgere bliver overvægtige grundet medicin, og på at hjælpe udsatte borgere med misbrugsproblemer. Børn af psykisk syge forældre har øget risiko for mistrivsel, som bringer dem i udsatte positioner. Det er derfor vigtigt, at indsatsen overfor psykisk syge altid tilrettelægges under hensyntagen til eventuelle børn i familien. Hjælpen til forældrene planlægges, så den understøtter børnenes normale dagligdag i institutioner, skole og fritidsliv. Aabenraa Kommune tænker den rehabiliterende tilgang ind i integrerende og helhedsdækkende tilbud til borgere med psykiske sygdomme. For eksempel er kost- og motionstilbud til denne gruppe derfor ikke blot koblet op på overvægt, men fokuserer også på mental sundhed. På den måde kommer borgerne tættere på et normalt liv bl.a. via motionstilbud, hvor borgerne tilknyttes lokale aktiviteter, hvor de deltager på lige fod med andre. Under dette indsatsområde arbejder kommunen i 2015 bl.a. med forebyggelse målrettet borgere med sindslidelser og På vej mod et bedre liv en målrettet indsats for borgere med dobbeltdiagnoser. 13

14 Indsatsområde 8: Indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Målet er at højne sundheden blandt borgere på kanten af arbejdsmarkedet og herved hjælpe borgerne til at komme tættere på at blive selvforsørgende. Sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet er tæt forbundne, idet forbedret fysisk og mental sundhed er afgørende for, at borgere uden for arbejdsmarkedet bliver parate til beskæftigelse. Det fremhæves bl.a. i KL s sundhedsudspil, som beskriver, at et styrket samarbejde mellem jobcentrene og de kommunale og regionale sundhedstilbud rummer potentiale for, at syge borgere kan vende (hurtigere) tilbage til arbejdsmarkedet. Årsagen til at borgeren er havnet i kontanthjælps- eller sygedagpengesystemet, kan være usund livsstil eller fysiske og psykiske sygdomme, der begrænser evnerne til at varetage et job. Samtidig har en betydelig del af de borgere, der er i kontakt med Jobcenteret, brug for en sundhedsindsats. Derfor er det afgørende, at kommunen bliver bedre til at bruge Jobcenteret som indgang til kommunale sundhedsindsatser, da disse borgere er svære at nå gennem kommunens frivillige sundhedstilbud. Endvidere vil der ofte være tale om en gruppe borgere, der gennem en målrettet indsats oplever et stort løft i den almene sundhedstilstand. Fælles for de nye reformer på beskæftigelsesområdet er en koordineret og helhedsorienteret indsats som f.eks. ressource- og rehabiliteringsforløb. Aabenraa Kommune vil styrke samarbejdet mellem kommunens beskæftigelses-, social- og sundhedsområder, så borgerne oplever en helhedsorienteret, velkvalificeret og sammenhængende indsats. Samtidig vil indsatsen også have en effekt for såvel borgere som kommunen, da det er muligt at flytte en række borgere fra at være passive modtagere til at være en aktiv del af fællesskabet. Under dette indsatsområde arbejdes der i 2015 bl.a. med KLprojekt omhandlende borgere udenfor arbejdsmarkedet og Arbejde & Sundhed. 14

15 TEMA 3: NYTÆNKNING NYE OPGAVER OG INDSATSER Nye krav og opgaver Udviklingen i sundhedsvæsenet stiller krav til kommunerne om løsningen af flere, nye og komplekse opgaver og udvikling af nye kompetencer og metoder. Ligeledes stilles krav om kvalitetsudvikling, dokumentation af effekt, og udvikling af nye omkostningseffektive sundhedsløsninger som velfærdsteknologi. Indsatsområde 9: Udvikling af rammerne for frivillige Aabenraa Kommune skal fortsat være et godt sted at bo og en kommune, hvor vi tager ansvar for hinanden. Kommunen ønsker at udbygge det stærke civilsamfund og det aktive medborgerskab, hvor borgerne understøtter sig selv og hinanden i forhold til egen og andres sundhed og sygdomsforebyggelse. Borgernes interesser og behov er forskellige. Derfor er det vigtigt, at indsatsen dækker over et bredt fagligt spektrum med bevægelses- og idrætsaktiviteter, indsatser på skoleområdet samt sociale aktiviteter på ældre-, psykiatri- og handicapområdet. Samtidig er mange sundhedsproblematikker og frivilliges interessefelt tværgående, og det er derfor vigtigt at gøre op med silotankegangen i forvaltningerne og skabe sammenhængende løsninger. Kommunen vil arbejde for at understøtte det aktive medborgerskab gennem øget fokus på rekruttering af nye frivillige, synliggørelse af behov, administrative forenklinger og værdsættelse af den indsats, de frivillige yder. Kort sagt - det skal være sjovt, nemt og givende at være frivillig i Aabenraa Kommune. Under dette indsatsområde arbejder kommunen i 2015 bl.a. med kraftcentre for den frivillige indsats og Conventus et digital værktøj for foreninger til ansøgninger om tilskud og booking af kommunale lokaler. 15

16 Indsatsområde 10: Udbygning af det nære sundhedsvæsen Det er Aabenraa Kommunes mål er at reducere antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser, altså tilfælde hvor borgere indlægges kort tid efter de er blevet udskrevet. Herudover skal forebyggelige indlæggelser og uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser reduceres. Det lave niveau for færdigbehandlede patienter, der optager en seng på et sygehus skal fastholdes. Endelig understøtter kommunen kortere indlæggelser og behandling i borgerens eget hjem. Derfor ønsker Aabenraa Kommune at udvikle og udbygge det nære sundhedsvæsen, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder og afdelinger arbejder sammen med almen praksis om at give borgerne et sundere, længere liv uden sygdom og begrænset funktionsevne. Vi har fokus på den rehabiliterende og patientrettede forebyggelse og på at styrke den specialiserede sygeplejefaglige indsats bl.a. via specialistfunktioner både i sygeplejen og via sygeplejeklinikker. Vi vil udvikle vores tilbud til borgere med akut behov for hjælp og (syge)pleje via oprettelse af en akutfunktion samt udvikle døgnrehabiliteringstilbuddet på Special- og Rehabiliteringscentret. Under dette indsatsområde arbejder kommunen i 2015 bl.a. med sygeplejeklinikker og udvikling af døgnrehabiliteringspladserne. Det nære sundhedsvæsen KL og kommunerne har en vision om at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommuner på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om at give danskerne et sundere, længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Visionen for det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen: Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret. Det nære sundhedsvæsen, KL,

17 Om sundheds - og vefærdsklyngen Aabenraa Kommune vil skabe et unikt offentligt -privat samarbejde om sundhedsinnovation, nye velfærdsløsninger og fremtidens velfærdsuddannelser. Aabenraa kommunes vækstplan 2018 Indsatsområde 11: Hjælp til mestring af egen hverdag med ny teknologi i hjemmet Udnyttelsen af nye borgernære teknologier skal understøtte borgerens mestring af eget liv og udviklingen af kommunens opgaveløsning. Derfor arbejder Aabenraa Kommune med at udbrede brugen af ny teknologi i borgernes hjem, der kan sikre borgerne størst mulig fleksibilitet og frihed i hverdagen trods funktionsnedsættelse, eller behandlingskrævende sygdom. Vi arbejder med løsninger, der skal højne kvaliteten af den kommunale opgaveløsning og optimere dialogen mellem borger, kommune og sygehusvæsenet, hvilket bl.a. muliggøre rehabilitering, behandling og ekspertvurderinger, uden at borgeren behøver at forlade eget hjem. Dette har også en forebyggende effekt, da man igennem tæt dialog med sygehusvæsenet kan medvirke til tidlig opsporing af sygdomme eller forværringer. Ny teknologi fremmer motivationen hos borgeren, da behandling kan gøres sjovere, mere interaktiv og praktisk nemmere for den enkelte at gennemføre. Samtidig øger løsningerne borgernes fleksibilitet og frihed, da de f.eks. ikke skal afsætte tid til transport m.m. Eksempler herpå er de velfærdsteknologiske løsninger på træningsområdet. For at sikre bæredygtige og optimale løsninger, sigter kommunen også på at indgå omfattende samarbejder med det regionale sundhedsvæsen og private aktører. Under dette indsatsområde arbejder kommunen i 2015 bl.a. med telemedicinsk sårbehandling, virtuel genoptræning, Dosecan (medicindoseringshjælpemiddel) og forskellige apps på blandt andet psykiatriområdet. 17

18 TEMA 4: SUNDHED PÅ TVÆRS Sundhed skal tænkes ind overalt I Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik fremsætter byrådet sine ambitioner om, at sundhed tænkes ind i alle situationer, hvor kommunens medarbejdere møder borgeren. Sundhed skal være en integreret del af opgaveløsningen på alle fag -og forvaltningsområder. Målet med det tværgående samarbejde om sundhed i kommunen er at skabe sammenhængende indsatser, der støtter borgerne i udfordringer i forhold til at undgå sygdom og mestre eget liv. For at opnå målene i de 11 indsatsområder skal vi etablere et tæt samarbejde mellem de politiske fagområder og kommunens afdelinger. Mange især udsatte borgere har kontakt til flere af kommunens fagområder, og det er afgørende, at vi bliver bedre til at koordinere indsatsen, så borgerne oplever sammenhængende tilbud. Social- og Sundhedsudvalget har det politiske ansvar for det tværgående sundhedssamarbejde og sammen med de øvrige fagudvalg ansvaret for sundhedspolitikkens og sundhedsplanens virkeliggørelse, herunder den årlige budgetlægning. Administrativt understøtter styregruppen for sundhedspolitik disse opgaver. Styregruppen er tovholder på arbejdet med og opfølgningen af sundhedspolitikken og sundhedsplanen. Beskrivelsen af indsatsområderne i sundhedsplanen er derfor sket i samarbejde mellem flere forvaltninger. Den fælles tilgang bidrager til, at vi som kommune bliver bedre til at håndtere de komplekse sundhedsudfordringer, som flere borgere står overfor. Målet for samarbejdet er sikre en levende sundhedsplan, der løbende bliver implementeret og der løbende følges op på. Grundtanken bag sundhed på tværs er, at borgernes sundhedssituation har mange aspekter. Kun gennem et tæt samarbejde i kommunen og med andre aktører kan vi skabe de rammer på sundhedsområdet, der bedst understøtter borgerne i at bevare og forbedre egen sundhed. En sammenhængende og kvalificeret indsats på sundhedsområdet kan støtte løsningen af kerneopgaverne i daginstitutioner, skoler, beskæftigelsesområdet og tilbud for handicappede, psykisk syge og ældre medborgere. 18

19 Grethe John Anne Troels SUNDHEDSSPEEDOMETER Følgende sundhedsspeedometer har til formål at tegne et billede af sundhedstilstanden i Aabenraa Kommune. Fokus er på udvikling i borgernes livsstil. Speedometeret vil måle sundheden på otte forskellige områder: Selvvurderet helbred (82% vurderer det som godt, vældig godt eller fremragende i 2013) Usundt kostmønster (18% i 2013) Daglig rygning (20,2% i 2013) Overskrides Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag: (6,8% i 2013) Dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden (26,3% i 2013) Svær overvægt (16,1% i 2013) Har aldrig røget hash (9. klasse; 88,2% og 3. år på ungdomsuddannelse; 56%) De første seks områder kommer fra den regionale sundhedsprofil, der blev offentliggjort i Sundhedsprofilen udarbejdes hvert fjerde år. De to sidste områder kommer fra ungeprofilundersøgelsen fra Sidstnævnte er med for at fastholde fokus på unges alkohol- og hashforbrug, idet kommunen fortsat vil bidrage til, at niveauet sænkes, så de unge får en positiv overgang til voksenlivet med sunde vaner. Metodisk er det en udfordring at sammenholde udviklingen i borgernes livsstil på regionalt eller kommunalt niveau med effekten af enkeltindsatser som fx rygestopkurser. Udviklingen i antallet af borgere, der ryger i kommunen hænger mindst lige så meget sammen med rygelovgivningen som med succesraten i rygestopkurserne. Alligevel vurderes det muligt at måle en vis sammenhæng mellem de kommunale indsatser og den generelle udvikling i borgernes livsstil. Som det fremgår af de kilder, der anvendes til de otte områder, laves undersøgelserne ikke særlig tit. For at sikre at arbejdet med sundhedsplanen er levende, illustreres den løbende udvikling gennem fire fiktive personer Troels, Anne, John og Grethe der på hver deres vis repræsenterer vigtige målgrupper for kommunens sundhedsindsats. De fire personer bruges til at illustrere, hvordan det løbende arbejde med udvikling af indsatser går i kommunen og hvilke effekter, indsatserne bidrager med. 19

20 BILAG: OVERSIGT OVER PROJEKTER Fokusområde Titel Forankring Aabenraa i Bevægelse Generelle forebyggelsesindsatser Indsats overfor overvægtige børn, voksne og familier / Kultur, Plan & Fritid Rygestopkurser Familieorienteret alkoholbehandling Uddannelse af frontpersonale Arbejde med sociale misforståelser i skolernes 6. og 9. klasser Tidlig opsporing og forebyggelse (TOF) Forebyggelse målrettet borgere med sindslidelser Ressourcepersoner i folkeskolerne Børn & Skole Metodeprojekt omkring misbrug Sundhedsambassadører Breddeidræt Aabenraa i Bevægelse Sundhedsambassadører Aktiv Campus Aabenraa På linje med breddeidræt Foreningen i skolen 3XI idræt, idé og innovation Ta chancen foreningsidræt for børn med særlige behov Ta chancen fra sværvægt til letvægt Fritidspas Strandpromenade Aktiv ferie Aabenraa Multiarena

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed Kolding Kommunes strategi for Telesundhed 14. juni 2013 1 Indledning... 3 Formål med KL s strategi... 3 Hvorfor en kommunal strategi... 3 Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne...

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere