Tro, håb og homoseksualitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tro, håb og homoseksualitet"

Transkript

1 Tro, håb og homoseksualitet - en genealogisk undersøgelse af modstanden mod homoseksualitet i Uganda Skrevet af: Anne Grue Nielsen Iben Wirth Carlsen Maiken Gliemann Andersen Bachelormodul, Internationale Udviklingstudier Institut for samfund og globalisering December 2012 Vejleder: Eric Hahonou Komlavi 1

2 Indhold Indledende problemfelt... 5 Problemformulering... 9 Projektets terminologi og kategorien homoseksualitet Teoretisk og metodisk grundlag Foucaults magtfilosofi Den genealogiske metode Projektets diskursanalytiske metode Projektets videnskabsteoretiske perspektiv Moralsk panik og udbredelsen af homofobi i Uganda Historiske konstruktioner af homoseksualitet en genealogisk undersøgelse Inddragne forfatteres tilgang Den antropologiske blindhed Borgerskabets seksualitetsideologi konstrueringen af den homoseksuelle karakter Homoseksualitet som legitimering af kolonisering Forestillinger om afrikansk seksualitet Dekonstruktion af homoseksualitet Afrikanernes forhold til homoseksualitet Postkoloniale reproduktioner af heteronormativitet Homoseksualitet genopdaget? Opsamling Introduktion til og kritik af empiri Diskursanalyse af debatten om homoseksualitet Homoseksualitetens væsen Den antihomoseksuelle forståelse af homoseksualitet Den prohomoseksuelle forståelse af homoseksualitet

3 Homoseksualitet i forhold til religion Amerikansk indflydelse på ugandiske homoseksualitetskonstruktioner Den konservative kristne konstruktion af homoseksualitet.. 48 Diskursens spredning i Uganda - eksplicitte som subtile Den homoseksuelle som henholdsvis kristen synder eller Guds barn...54 Homoseksualitet som en trussel mod nationalkulturelle værdier En trussel mod den heteroseksuelle familie og reproduktionen...58 En 'gudfrygtig' nation Homoseksualitet og det moralske forfald.61 Homoseksualitet og neokolonialisme Vestens prohomoseksuelle dagsorden er neokolonialistisk. 65 Ugandas selvhævdelse - Vi har ret til selv at bestemme!...67 Ugandas selvhævdelse - Vi har ikke brug for jer!...71 Vestens antihomoseksuelle dagsorden er neokolonialistisk Homoseksualitet som en rettighed Menneskerettighedernes universelle applicerbarhed..74 De ugandiske artikuleringer af en menneskeret...76 Ugandas tvetydighed over for menneskerettigheder Imperialisme og kulturrelativisme...80 Opsamlende og perspektiverende diskussion Homoseksualitet i essentialistisk og konstruktivistisk perspektiv Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Introduktion til Uganda

4 The right to privacy does not grant one the right to break the law. Those are abusers of freedom and agents of the gay community. Our Bill of Rights doesn t recognise homosexuality as a human right. Our social and cultural values as a people do not recognise it as acceptable. As God-fearing people, we cannot condone what God condemns. The world is already in an age of moral darkness that requires light. This Bill is lighting a small candle in this small corner of the world to disperse this darkness. Don t tell me that anal sex is a human right. o one has a right to lure our children into homosexuality; no one has a right to commit a crime. 4

5 Indledende problemfelt Sådan forsvarer David Bahati lovforslaget The Anti Homosexuality Bill 1, som ved sin fremsættelse i 2009 blandt andet pålagde homoseksuelle ugandere dødsstraf. Bahati, der forfattede lovforslaget, er ugandisk parlamentsmedlem og var indtil lovfremsættelsen forholdvis ukendt. Han er medlem af det styrende parti National Resistance Movement (NRM), som præsident Yoweri Museveni står i spidsen for, og som besidder 263 ud af i alt 375 pladser i parlamentet (CIA The World Fact Book: Uganda). Homoseksualitet var allerede inden lovforslagets fremsættelse ulovligt i Uganda, som dermed er blandt 38 afrikanske lande, der forbyder homoseksualitet ved lov. Forbuddet mod homoseksualitet kan spores tilbage til kolonitidens sodomi-love. Sodomilovene har optrådt i ugandisk straffelov siden 1950 under britisk styre og blev overført til Ugandas forfatning á 1995, men blev i 2005 skærpet således, at homoseksuelle aktiviteter kunne straffes med livstid (Mujuzi 2009:277f). The Anti Homosexuality Bill fra 2009 skærpede den da- og nuværende fængselsstraf ved forlængelse til livstid og i tilfælde af, hvad man benævnte Aggravated homosexuality, til dødsstraf. Med lovforslaget skulle det være muligt at arrestere homoseksuelle ugandere i udlandet og udlevere dem til Uganda for rettergang og dom, hvilket står i kontrast til ugandisk lovs beskyttelse mod udenlandsk udlevering (Ssebaggala 2011:B-46). Yderligere fordrede lovforslaget angiverkultur, idet alle med viden eller mistanke om en homoseksuel person var tvunget til at anmelde vedkommende, og fravær af angivelse inden for 24 timer stod til fængselsstraf. Desuden nægtedes homoseksuelles forsamlings- og ytringsfrihed, hvilket ville fratage dem retten til at protestere (Cheney 2012:77). I Ugandas forfatning fra 1995 fremgår det under paragraf 21 Equality and freedom from discrimination, at alle er lige under loven og at nationen skal beskytte 1 Daily Monitor 2009: How relevant is the anti-gay bill? 5

6 minoriteter (The Constitution of the Republic of Uganda 1995), dog forekommer der ingen specifik adressering af seksuelle minoriteter. Lovforslaget vil dermed stride mod lighedsparagraffen i Ugandas forfatningsgrundlag, og desuden vil den bryde med Ugandas accept af menneskerettighederne (Cheney 2012:79). Lovforslaget blev ved sin fremsættelse i 2009 udslagsgivende for en bølge af homofobi, der spredte sig, ikke kun i Uganda, men også til andre afrikanske lande. En skelsættende manifestation af modstanden mod homoseksualitet forekom, da den fremtrædende ugandiske forkæmper for homoseksuelles rettigheder, David Kato, i januar 2011 blev myrdet. Dette affødte en intens international medieårvågenhed og politisk fordømmelse af den institutionaliserede politiske diskrimination af homoseksuelle. Med det har fulgt stor grad af diskrimination og marginalisering af homoseksuelle i Uganda, hvilket har resulteret i, at flere er gået i eksil og at workshops og møder arrangeret af LGBTI 2 -organisationer i flere omgange er blevet ransaget og lukket (Amnesty International 2012: Uganda: Police close down gay rights workshop). Af uvisse årsager blev lovforslaget midlertidig skrinlagt i slutningen af 2011, inden det nåede til høring i det ugandiske parlament. Nogle peger på de mange reaktioner og politisk pres fra det internationale samfund og donorers trusler om bistandssanktioner. Andre peger på, at Museveni ikke tillod lovforslagets gennemførsel på grund af personlig interesse i at opretholde et gunstigt forhold til udenlandske donorer og internationale relationer (Ssebaggala 2011:B-46ff). I februar 2012 blev lovforslaget genfremsat, tilsyneladende med udeladelse af angiverpligt og omstødning af dødsdom til livsvarigt fængsel. Der hersker dog uenighed om, hvad den nye version af lovforslaget præcist indeholder (Reuters 2012: Uganda anti-gay bill draws church, donor battle lines og U-landsnyt 2012: Uganda: Hetz mod bøsser og lesbiske). 2 Forkortelse for Lesbian Gay Bisexual Transsexual Intersexual 6

7 I skrivende stund ligger lovforslaget som det næste, der skal debatteres i parlamentet, og meget tyder på, at det vil gå igennem, hvis det når en votering (BBC News: Uganda to pass anti-gay law as 'Christmas gift ). De homoseksuelle får stemme i debatten igennem en række mere eller mindre etablerede og organiserede græsrodsorganisationer, hvor organisationen Sexual Minorities Uganda (SMUG) har markeret sig tydeligst i debatten. Blandt andet har de med held sagsøgt den nu lukkede avis Rolling Stone for at offentliggøre navne på homoseksuelle under overskriften Hang Them. I den eskalerede modstand mod homoseksualitet har afrikanske præster været med til at puste til ilden i deres vrede- og frygtspredende prædikener, hvor der blandt andet er blevet vist homoseksuel porno og påstået, at homoseksuelle mænd æder hinandens afføring. Når det kommer til den offentlige ugandiske holdning til homoseksualitet i dag, viser en meningsmåling fra 2009, at 79 % af befolkningen opfatter homoseksualitet som moralsk forkert, overfor 11 % der mener, at det er moralsk acceptabelt, og 5 %, der ikke anser det for et moralsk anliggende 3. Problematikken omhandlende homoseksuelles rettigheder i Uganda er langt mere vidtrækkende og nuanceret, end hvad den umiddelbart bliver beskrevet som i vestlige medier kristen fundamentalisme og afrikansk uoplysthed. Som det indledende citat så rammende beskriver, er konflikten om hvorvidt homoseksualitet kan accepteres eller må elimineres i Uganda et tætmasket net af paradokser og forståelser af Guds ord, verdensorden, lovgivning, frihed, selvbestemmelse, menneskeret, borgerrettigheder, kultur, autenticitet, moralsk forfald, seksualitet, sex og social og seksuel reproduktion. Der er adskillige aktører, som har interesse i og forsøger at påvirke debatten om homoseksuelles rettigheder i Uganda. Debatten påvirkes både af ugandiske og internationale aktører og skal ses i lyset af både den prækoloniale og koloniale fortid. Problematikkens historiske dimension kommer til udtryk ved, at 3 Denne undersøgelse blev udført 2009, udgivet 2010, og havde 1040 respondenter. Se Bilag 1 for kilde. Som vi dog påpeger i denne rapport, er det ikke alle ugandere, der nødvendigvis vil være afklaret med termen homosexuality eller definitionen, og derfor må undersøgelsen tages med det forbehold. 7

8 begge fløje i diskussionen på forskellig vis trækker på og genfortolker ugandisk historie, autenticitet og tradition især idet antihomoseksualitetsfløjen reproducerer den koloniale konstruktion af et heteroseksuelt Afrika og omtaler homoseksualitet som uafrikansk (Cheney 2012:79). Den internationale dimension af homoseksualitetskontroversen er også presserende, da de eksterne aktører spiller en væsentlig rolle. En ny bølge af vestlige missionærer menes at udnytte den evangeliske bevægelse og kulturelle konservatismes popularitet i Afrika. Den kristne kirkes har gennemgribende udbredelse i Uganda og uganderne fordeles religiøst mellem 42 % protestanter (herunder 35,9 % anglikanske, 4,6 % pinsebevægelsen, 1,5 % syv-dages adventister), 41,9% romerske katolikker, 12,1% muslimer, 3,1% andre og 0,9% ingen religion (CIA The World Fact Book: Uganda). Mange religiøse grupper fra især pinsebevægelsen, den anglikanske og evangeliske kristne kirke har vundet solidt fodfæste i Afrika. Fællestræk ved de kristne højrebevægelser er deres karismatiske prædikener, dæmonuddrivelser, profetier, omvendelse ved bøn, hengivent engagement fra den individuelle og derudover en dyb involvering i samfundsspørgsmål (Cheney 2012:84). Blot få måneder før The Anti Homosexuality Bill blev fremsat, afholdt den evangeliske kirke en stor konference i Uganda omhandlende homoseksualitet og dens trussel mod samfundet og national overlevelse. Homoseksuelle aktivister, menneskerettighedsorganisationer og internationale medier har sammenkædet disse to begivenheder. Denne konflikt og de indlejrede paradokser giver anledning til mange spørgsmål, som vi i projektets videre progression vil undersøge. Det felt, vi i projektet hovedsageligt vil problematisere, er hvor modstanden mod homoseksualitet i Uganda stammer fra, og hvem der påvirker den. Vi vil undersøge den historiske dimension af problematikken igennem spørgsmål om, hvordan homoseksualitet blev forstået og defineret i Uganda henholdsvis prækolonialt, kolonialt og postkolonialt, og hvordan debatten kan forstås i lyset af 8

9 disse blotlæggelser? I den nutidige debat om homoseksualitet vil vi stille skarpt på, hvilke interesser de forskellige aktører i kontroversen om homoseksualitet har, og hvilke ideologier og traditioner deres argumenter trækker på? Herunder er vi interesserede i den indflydelse, den ekspanderende kristne højrefløj har på konstruktionen af ugandisk homoseksualitet, og hvorvidt den amerikanske højrefløjs indblanding i Ugandas antihomoseksuelle bevægelse kan ses som et udtryk for neokolonialisme og eksport af en amerikansk kulturkamp? Internt i Uganda vil vi undersøge, hvilke politiske ugandiske interesser, der kan spores i fordømmelsen af homoseksuelle og deres indskrænkede rettigheder? Af dette felt af problemer, kan vi udlede projektets problemformulering: Problemformulering Hvordan konstrueres homoseksualitet i Uganda, og hvilke diskurser påvirker debatten om homoseksuelles rettigheder? 9

10 Projektets terminologi og kategorien homoseksualitet Homoseksualitet som betegnelse for en livsverden baseret på erotisk tiltrækning af et menneske af samme køn som én selv optrådte første gang i 1889 (Hoad 2007:59). Ordsammensætningen homoseksualitet stammer fra det græske homo, som betyder samme og latin sexualis, som betyder kønslig. Genital intimitet mellem partnere af samme køn har været underkastet mange former for lovmæssig, religiøs, social og medicinsk fordømmelse i en lang række forskellige samfund (Hoad 2007:59). Der findes dog også en række eksempler på samfund, hvor en sådan praksis er blevet lovprist og i visse tilfælde institutionaliseret som en sideløbende praksis, der ikke har truet reproduktionen. Neville Hoad 4 pointerer, at disse forskelligartede same-sex praksisser, som i sig selv udgør noget forskelligt, ofte kategoriseres under den brede definition homoseksualitet. Det er dog umuligt at fastlægge én enkelt indholdsudfyldelse af tegnet homoseksualitet, som kan siges at være universel og applicerbar på tværs af tid og rum. (Hoad 2007:59) Divergerende indholdsudfyldelser kunne indeholde et spektrum af ord som synd, præference, sygdom, ædleste form for kærlighed, unævneligt fordærv, måder at fastsætte hierarki, politisk underminering, politisk modstand, optagelsesritual, indvielsesritual, romantisk venskab, udviklingsfase (Hoad 2007:60). I kategorien homoseksualitet ligger en række forforståelser og også en indlejret vestlig kønsdikotomi mellem mand og kvinde, som udelukker seksualitetsforståelser baseret på statusforskelle som alder og hierarki, som visse kulturer definerer seksualitet efter. Af disse grunde vælger vi i projektet at anvende termen same-sex praksis i de tilfælde, hvor vi ønsker at skelne mellem homoseksualitet som et ladet og fast tegn og så en praksis mellem to mennesker af samme køn, som kan indeholde forskellige betydninger. Især dette bliver relevant i vores genealogiske undersøgelse af, hvordan same-sex er blevet meningstilskrevet igennem ugandisk historie. I vores diskursanalyse af den nuværende modstand i Uganda adresseres den specifikt homoseksuelle, hvorfor vi overvejende benytter den 4 Professor i Engelsk ved University of Texas, Austin 10

11 term i den del. Vi anvender termerne homoseksuelle og homoseksualitet i henhold til Cecilia Strands 5 bemærkning om, og vores egen oplevelse af, at disse termer dominerer den offentlige debat. Diskriminationen af homoseksuelles rettigheder i Uganda vedrører både bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede altså andre seksuelle minoriteter end blot homoseksuelle. Derfor skelner vi i vores undersøgelser af diskurser ikke mellem de forskellige minoriteter, og som Strand påpeger, bliver homoseksualitet ofte anvendt i Uganda som en altomfattende betegnelse for seksuelle minoriteter (Strand 2012:566). 5 Senior lektor ved Department of Informatics and Media på Uppsala University 11

12 Teoretisk og metodisk grundlag Da vi i projektet ønsker at undersøge, hvordan homoseksualitet konstrueres i Uganda, må vi nødvendigvis undersøge de magtrelationer, der kendetegner debatten herom. Som nævnt i indledningen kan modstanden mod homoseksualitet i Uganda spores tilbage til koloniseringen, og som i genealogien vil vise har indholdsudfyldelsen af tegnet seksualitet divergeret i løbet af ugandisk historie. Vi finder det derfor relevant at lade koncepter og ideer fra Foucaults genealogiske metode strukturere vores analyse af homoseksualitet i Uganda. Med en genealogisk tilgang til begreber og fænomener må homoseksualitet forstås som funderet i de magtrelationer og diskurser, som har præget Ugandas historie og kultur. Vi bestræber os dog ikke på at gennemføre en fuld genealogisk analyse, som Foucault brugte hele sin karriere på, men vi drager inspiration herfra samt fra hans magtfilosofi og den dertilhørende diskursive analyse. Vi vil i følgende afsnit redegøre for vores udvalgte brug af Foucaults teorier, herunder vores metodiske fremgangsmåde i projektets analysedel og lade Foucault supplere med Herdt begeb, moralsk panik. Hertil benytter vi Viljen til viden, Seksualiteten Historie I (1994 [1976]) af Michel Foucault samt introduktionerne Det tomme menneske (2010) [1992] af Dag Heede og Michel Foucault en introduktion (2009) af Roddy Nilsson og endelig Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips Diskursanalyse som teori og metode (2006) for at sætte rammen for vores diskursanalytiske undersøgelse af konstruktionen af homoseksualitet. Foucaults magtfilosofi Foucaults magtopfattelse står i kontrast til den mere traditionelle magtteori, som ifølge Foucault fokuserer på juridisk magt (og ses hos marxismen og freudianismen), mens hans egen står i opposition hertil som en strategisk magtteori (Foucault 1994:8f). Magt er hos Foucault ikke tilegnet bestemte agenter, eksempelvis magthavere eller staten som udøver den over passive individer magten er ikke 12

13 noget, man besidder eller taber. Den ses i stedet som en praksis og aktivitet, der ikke kan ejes, men bliver anvendt og udøvet og kun i relationer af magtforhold (Nilsson 2008:81). Magten er ikke udelukkende undertrykkende, men derimod en mulighedsbetingelse for det sociale. Den er dermed positivt producerende i den forstand, at magten producerer diskurser, viden og subjekter, og den kan således beskrives som en styring af andre menneskers mulighedsfelter (Heede 2010:43, Jørgensen & Phillips 2006:23). Foucault definerer diskurs på følgende måde: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation. [ Diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for (Foucault i Jørgensen og Phillips 2006:22). Diskurs kan altså ses som et perspektiv på verden eller et udsnit af den, idet den både begrænser, men også skaber mulighedsbetingelserne for handling og tænkning. Magtens tætte relation til diskurs hos Foucault medfører altså magten som skabende mulighedsbetingelse for det sociale, mens den samtidig er det, der afgør, at verden udformes og kan italesættes på bestemte og begrænsede måder, og således bliver magt både produktiv, men også begrænsende (Jørgensen & Phillips 2006:23). Magt producerer diskursivt konstruerede sandheder, eller sandhedseffekter, og producerer grænserne for, hvad der kan siges, tænkes og gøres inden for en bestemt historisk periode. Magten skaber de diskurser, som menneskets subjektiveres igennem ved hjælp af opdragelse, uddannelse, mediepåvirkning med mere. Den er dermed allestedsnærværende og forekommer i alle sociale relationer og er altså uden centrum og substans (Foucault 1994:9). Magten kan ikke ses som en global, binær kamp mellem undertrykkere eller magthavere og undertrykte (Heede 2010:39). Den fordrer derimod altid en modmagt eller modstand, som er iboende i magten, idet modstanden altid artikuleres i forhold til de etablerede magtforhold (Foucault 1994:9f). Foucault sammenkobler magt og viden som hinandens forudsætninger, hvor viden skaber, styrer og installerer sandheder i subjekter. Ethvert samfund besidder et såkaldt sandhedsregime, og dermed processer til at definere og udskille sande 13

14 diskurser fra falske samt teknikker og udvalgte individer til at definere sandheden. I det moderne samfund er det ofte videnskaben, der tager sig af disse funktioner og altså er det område, man søger til for at få viden om sandheden (Heede 2010:43). Som vi skal berøre løbende, er der i debatten om homoseksuelle i Uganda en konstant definitionskamp om sandheden om homoseksuelle; en kamp der fra flere fløje baseres på henvisninger til videnskaben. I forlængelse heraf, er det vigtigt at bemærke, at Foucaults analyseobjekt ikke er at udgrave sandheden, men derimod konstruktionen af sandheden og dens relation til magt og viden. I kraft af den relationelle og produktive Foucaultianske forståelse skal magten således anskues som et redskab til at analysere magtrelationer i samfundet, idet den kun lader sig analysere i sin udøvelse. Normer, værdier og normalitetskonstruktioner indlæres og disciplineres igennem diskurser og konstitueres relationelt mellem subjekter. Den genealogiske metode Den genealogiske undersøgelse skal ifølge Foucault virke som en systematisk udgravning af et fænomen, identitet eller tegn, hvor man undersøger den rolle, disse har indtaget i forskellige historiske kulisser og magtrelationer med det formål at opløse illusionen om historisk kontinuitet og oprindelighed. Formålet med genealogisk undersøgelser er derfor ikke at udgrave fænomeners oprindelige identitet og essens, dets rene urtilstand, men derimod at afdække deres historiske mulighedsog fremkomstbetingelser og herunder sproglige og ubevidste strukturer, produktionsforhold og historiske tilfældigheder, som har betydning for den måde, hvorpå fænomener forstås og praktiseres på i dag. (Heede 2010:47,54) En Foucaultiansk genealogi kan forstås som en historisk afdækning af, hvordan samfundets nuværende diskurser er blevet skabt ud fra en sammenkogning af tilfældige begivenheder, bevægelser og kræfter (Heede 2010:81). Formålet med genealogien er at blotlægge brud og magtkampe i tilsyneladende sammenhængende og ensartede diskursive systemer, således at blikket rettes mod at opløse kontinuitet og essens i et fænomen her homoseksualitet (Heede 2010:48-49, 51). I projektets 14

15 analyse kan vi altså benytte historien til at problematisere samtidens selvfølgeligheder og sandheder omkring homoseksualitet. Genealogien leder blikket mod de lokale, illegitime og diskontinuerte videnstyper og diskursive indholdsudfyldelser af et tegn, der er igennem historien er blevet diskvalificeret og marginaliseret igennem hegemonisk intervention og historien må anskues som en konstant kamp om meningstilskrivelse (Heede 2010:50). Med projektets genealogiske undersøgelse vil vi derfor ikke opspore fænomenet homoseksualitet og same-sex praksis sande oprindelse eller fastlægge dets sande, oprindelige betydning, men derimod synliggøre, hvordan konstruktioner og meningstilskrivelser om det er opstået og reproduceres i dag (Heede 2010:51). Projektets diskursanalytiske metode Foucaults sigte er, at afnaturalisere naturliggjorte kulturelle forestillingsmønstre, og hvordan de skabes igennem magtrelationer og diskurser. Dette sigte vil vi følge i hælene i vores diskursanalyse, som kommer i forlængelse af vores historiske genealogiske undersøgelse, hvor vi vil analysere konstruktioner af homoseksualitet i de forskellige diskurser, der kan blotlægges i debatten. Sammenkoblingen af magt og viden medfører, at magt er tæt forbundet med diskurs, da diskurser producerer det sociale, herunder subjekter og de objekter, som subjekter kan opnå viden om (Jørgensen & Phillips 2006:23). Vi vil i vores analyse sætte fokus på, hvordan den sociale verden konstitueres i de diskurser, der kan lokaliseres i vores empiriske materiale. I sine magtanalyser stillede Foucault spørgsmål ved, hvordan magten kommer til udtryk, hvad der sker i magtrelationerne, og hvilke midler, der tages i anvendelse (Nilsson 2008:81) og i lige linje hermed vil vi undersøge hvorfor man taler om homoseksualitet, hvad man har sagt om den og hvilke magtvirkninger fremkaldtes af det (Foucault 1994:23). Magt producerer det sociale igennem diskurser og er en positiv mulighedsbetingelse for det. Den sociale omverden produceres igennem magten, og verden klassificeres og kategoriseres igennem den. Fænomener sættes i forbindelse med institutioner, særlige subjekter og særlige praksisser, og en 15

16 diskurs er afhængig af, hvilken position et menneske taler ud fra, i hvilken situation og i hvilket rum det taler (Heede 2010:82). Derfor vil vi i forlængelse heraf undersøge hvem der taler om det, hvad det er for institutioner, der tilskyndes til at tale om det, som indsamler og udspreder det, man siger om det samt under hvilke former, ad hvilke kanaler, ført med hvilke diskurser magten trænger igennem helt ned til de mest ubetydelige og mest individuelle handlemåder (Foucault 1994:24). Projektets videnskabsteoretiske perspektiv Diskursanalysen kan ikke anses som løsrevet analysemetode til databehandling, men som en sammenkædning af teori og metode. Da vi benytter denne metode, accepterer vi samtidig både nogle teoretiske forståelser og metodiske redskaber og retningslinjer samt et videnskabsteoretisk perspektiv, altså filosofiske præmisser (Jørgensen & Phillips 2006:12). De teoretiske og metodiske forståelser har vi ladet Foucault bidrage med, og da han indskriver sig i det socialkonstruktivistiske paradigme, gør dette projekt det således også. Heri ligger, kort skitseret, antagelsen, at sociale fænomener, som seksualitet, national identitet, moral og lignende er sociale konstruktioner, hvis mening og indholdsudfyldelse ikke er givne størrelser, samt at en enhver diskussion, hvor fri og rationel den end måtte virke, er styret af bagvedliggende tankesystemer (episteme), som bestemmer (konstruerer) hvad der gælder som acceptable begrundelser og væsentlige problemer (Klausen 2005:169). Dette betyder også, at vores undersøgelsesarbejde i projektet fordrer en bevidsthed om egen indlejring i selvfølgeliggjorte forståelser, afhængigt af det episteme, eller vidensregime, vi befinder os i og følger. Inden vi igangsætter vores genealogiske undersøgelse af same-sex praksis i Uganda, vil vi supplere Foucault med Gilbert Herdts begreb moralsk panik som et forklaringsredskab til at forstå den panik, der eksisterer omkring homoseksualitet i Uganda i dag. 16

17 Moralsk panik og udbredelsen af homofobi i Uganda Vi vil gennem vores opgave arbejde med begrebet moralsk panik, da det på flere måder kan bidrage til at forstå modstanden mod homoseksualitet i Uganda i dag. Når vi anvender moralsk panik i vores analyse, er det med udgangspunkt i Gilbert Herdts 6 fortolkning af begrebet moral panics og i forlængelse heraf anvender vi også underbegrebet moralsk seksualitetspanik (moral sex panics). I sit arbejde med begrebet moralsk panik, trækker Gilbert Herdt på den britiske sociolog Stanley Cohens studier af, hvordan samfund gennem tiden oplever perioder med moralsk panik, hvor en person eller en gruppe identificeres som en trussel mod de dominerende sociale værdier og interesser (Herdt 2009:3). Herdt videreudvikler begrebet moralsk panik og introducerer blandt andet også seksualitetspanik, som er kendetegnet ved, at medierne spiller en afgørende rolle i organiseringen af denne panik (Herdt 2009:12). I sin forskning undersøger Gilbert Herdt, hvordan moralsk panik omkring seksualitet kommer til udtryk i USA i dag og hvordan dette bygger på en generel frygt for et moralsk forfald i Vesten i det 18. og 19. århundrede, hvor man mente, at hvis den seksuelle udfoldelse fik frie tøjler, så ville det føre til moralsk forfald (Herdt 2009:7f). Frygten for det moralske forfald er ligeledes afgørende i forhold til modstanden mod homoseksualitet i Uganda i dag, da den moralske panik bygger på denne frygt. Med frygten for det moralske forfald for øje, var seksualitet således ikke kun et privat anliggende i Vesten i det 18. og 19. århundrede, da man skulle beskytte samfundet mod et sådan forfald. Denne pointe understøtter Foucaults anskuelse af, at: Internalized norms for morally acceptable male gender roles and intimate sexual relationships advanced a new regime of self governance and discipline in the modern period (Herdt 2009:8). Helt overordnet skal moralsk panik i dag ikke ses som enkeltstående fænomener, men 6 Professor i seksualitet og antropologi ved San Francisco State University 17

18 som en sammenhængende strategi for måden, hvorpå den kulturelle elite kan dominere medierne og diskurserne. Derigennem reproduceres kampene, ofte omhandlende rettigheder, mellem stat og ikke-stat, mellem politiske, religiøse og sociale sammenslutninger og civilsamfundet (Herdt 2009:7). Den moralske panik er relateret til en kulturel vrede, som ligger til grund for, at denne panik kan udvikle og ændre sig over tid. Kulturel vrede beskrives bedst som: the marshalling of intense emotion across diffuse domains and arenas of action to unite disparate individuals and groups in political pursuit of a common enemy or sexual scapegoat (Herdt 2009:5,26). Det moralske forfald bryder altså med en kulturel værdinorm, og dette brud skaber kulturel vrede på tværs af samfundet. Det er kendetegnende for moralsk vrede, at den ofte er baseret på intern frygt: that folk devils are inside one s own group og moralsk seksualitetspanik kan være med til at forstærke den kulturelle vrede mod dem, som anses som en fare for samfundet (Herdt 2009:11f). Når denne frygt gennemsyrer det politiske felt og udvikler sig til longer-lasting panics kan det føre til en ændring i det politiske felt, hvor der gennemføres lovændringer og implementeres nye institutioner til at identificere og føre kontrol med disse folk devils (Herdt 2009:11). En sådan ændring i det politiske felt som konsekvens af en længerevarende moralsk panik, er The Anti Homosexuality Bill et klart eksempel på. Hvis vi tager et historisk blik på de skriftlige medier i slutningen af det 19. århundrede, kan man tale om Foucaults paradoks om samfundspanik, hvor medieopmærksomheden og den udbredte panik antænder en øget politisering og kontrol, men samtidig også spreder ny seksuel mening og kulturel praksis simultant heightens both the power of sex and its threats to society (Herdt 2009:13f), hvilket vi også ser i Uganda i dag, hvor den store medieopmærksomhed og intensiverede moralske panik både styrker de befolkningsgrupper, som relateres til same-sex praksisser, mens de samtidig også intensiveres som en trussel mod samfundet. En væsentlig faktor i forbindelse med mediernes rolle i forhold til seksualitets panik 18

19 er, at historier om skandaler og seksualitet har en særlig underholdningsværdi, og derfor også har høj prioritet hos medierne, da det sælger godt (Herdt 2009:15). Herdt pointerer, at when great sexual fears drive media to broadcast and exaggerate fears beyond their local source, these panics have the effect of massaging the feared moral decay through social and political tactics or media into everyday speech and habits (Herdt 2009:13). Herdt argumenterer desuden for, at samfundet bliver så optaget af, what this evil sexuality will do to warp society and future generations, at de folk som i dag hænges ud i medierne på grund af deres seksuelle orientering oplever, at de dehumaniseres og i sidste ende mister alle deres rettigheder (Herdt 2009:5,7). For det første undersøger vi, som et led i vores historiske genealogiske analyse, hvordan modstanden mod homoseksualitet i Uganda i dag kan ses som et udtryk for en moralsk seksualitetspanik, som har rødder i kolonitiden. Derudover anvender vi også moralsk seksualitetspanik i forbindelse med analysen af vores empiri, hvor vi undersøger, hvordan moralsk seksualitetspanik er med til at påvirke modstanden mod homoseksualitet i Uganda i dag. Det interessante er her at belyse, hvad der ligger til grund for denne panik hvorfor er det lige netop denne panik omkring homoseksualitet, som har forårsaget så meget debat i Uganda? 19

20 Historiske konstruktioner af homoseksualitet en genealogisk undersøgelse I denne del af analysen ønsker vi med inspiration fra Foucaults genealogiske metode at blotlægge, hvordan homoseksualitet er blevet konstrueret i Uganda gennem tiden, hvem der har påvirket denne konstruktion og på hvilken måde for på dette grundlag at lave en diskursanalyse af konstruktionen af homoseksualitet i Uganda i dag. Vi vil tage udgangspunkt i at: undersøge instanser for produktion af tale (der selvfølgelig også indordner tavshed), for produktion af magt (som nogle gange har til opgave at forbyde) og for produktion af viden (som ofte sætter systematiske fejltagelser og udeladelser i omløb), og vi vil som Foucault forsøge at skrive disse instansers og deres transformationers historie (Foucault 1994:25). Som fundament for vores genealogiske undersøgelse anvender vi Marc Epprechts 7 og Neville Hoads 8 genealogier over konstruktionen af henholdsvis et heteroseksuelt Afrika og af ideerne om race, køn, seksualitet og nation samt Stephen O. Murray & Will Roscoes 9 afdækninger af same-sex praksisser i det prækoloniale Afrika. Der forekommer en konsensus om et heteroseksuelt Afrika, som har kunnet lade sig gøre i kraft af en lang række strukturer, diskursive produktionsforhold og historiske tilfældigheder intentionelle som uintentionelle fra vidt forskellige mennesker på tværs af tid, fag og overbevisning. Derfor, for at kunne forstå nutidens magtrelationer og forestillinger om same-sex praksis og homoseksualitet i Uganda, er en genealogisk afdækning nødvendig. Inddragne forfatteres tilgang I Boy-Wives and Female Husbands: Studies of African Homosexualities (1998) dokumenterer Murray & Roscoe, hvordan same-sex praksisser eksisterede i det prækoloniale Afrika, og hvordan det først var med den vestlige kolonisering, at det 7 Professor i historie og cultural studies ved Queen s University 8 Professor i Engelsk ved University of Texas 9 Begge uddannet i sociologi og antropologi 20

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Homoseksuel og kriminel

Homoseksuel og kriminel Homoseksuel og kriminel Undersøgelse af samfundets skabelse af homofobi i Uganda Mads Lund Vestergaard Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV 23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den Seksuelle Problematik

Den Seksuelle Problematik 1 Den Seksuelle Problematik Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Seksualitet repræsenterer

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Problemfelt...3. 2. Problemformulering...6. 3. Kort om Uganda...7. 4. Introduktion til case...9. 5. Operationalisering...

Indholdsfortegnelse. 1. Problemfelt...3. 2. Problemformulering...6. 3. Kort om Uganda...7. 4. Introduktion til case...9. 5. Operationalisering... Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...3 2. Problemformulering...6 2.1 Uddybning af problemformulering... 6 3. Kort om Uganda...7 4. Introduktion til case...9 5. Operationalisering... 11 5.1 Analytisk fremgangsmåde...11

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tro, had og kærlighed

Tro, had og kærlighed Tro, had og kærlighed Sex & Samfund Et projekt om troen på en fremtid uden had og diskrimination for unge LGBT personer Forsidefoto: En ung mand bærer et banner med et homofobisk budskab: "Homosexual is

Læs mere