Noget om sekter i sommervarmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noget om sekter i sommervarmen"

Transkript

1

2 Noget om sekter i sommervarmen I dette nummer af kirkebladet tager vi fat på en anden side af troen. Vi har i tidligere numre af Kirke- og nogle er rent fortællende artikler som orienterer onen med hjælp fra tidligere medlemmer af sekter, bladet og i studiekredse behandlet danskernes tro, om nogle af de mest kendte blandt de sekter der og vi har også haft et temanummer om andre kirkeretninger inden for den kristne tro. I dette nummer opererer i Danmark. bevæger vi os væk fra den kristne tro, og nogle vil I de artikler hvor tidligere sektmedlemmer har udtalt endda hævde at vi bevæger os helt over i gråzonen sig, har vi forsynet de medvirkende med dæknavne, mellem Det Alternative og det decideret plattenslagerisketer eller organisationer. Det skyldes at flere af de i alt ligesom vi ikke oplyser navnene på de konkrete sek- ni medvirkende i artiklerne har været udsat for ubehagelige episoder i forbindelse med at de forlod sek- Tro og religion er nemlig et broget marked, og ganske vist er enhver salig i sin tro, men trosmarkedet terne, og netop det er en væsentlig grund til dette rummer også tilbud som sandsynligvis ikke helt holder hvad de lover, og nogle af dem kaster vi os over følgelse, trusler eller repressalier fordi de melder sig nummers tema. Der er jo ingen der udsættes for for- i dag. Det er dem som i daglig tale kaldes Sekter, ud af Folkekirken. Her fungerer religionsfriheden i så selvom de sandsynligvis alle ville modsætte sig den høj grad at man endda har ret til at være fri for religion. Men forlader man en sekt, har det ofte anderle- betegnelse. De har imidlertid det til fælles at de afsondrer sig selv og deres medlemmer fra omverdenen, hvor de kristne kirker er åbne så alle kan komdes vidtrækkende konsekvenser. me ind. De er også ofte hemmelighedsfulde om deres egentlige formål, og endelig er de stort set alle kampagner sættes ind; på gader og stræder ser Sommeren er traditionelt den årstid hvor hverve- centreret om en enkelt karismatisk lederskikkelse man mormoner, scientologer, Hare Krishna-tilhængere og andre som udbreder det glade budskab. Og som enten er det guddommeliges talerør eller det guddommeliges jordiske skikkelse. vil du gå dem og sommeren i møde, kan du forhåbentlig blive rustet til det her. God fornøjelse med Der er et bredt udsnit af artikler i bladet. Nogle er bladet, og nyd livet, sommeren og hinanden. skrevet af en person som selv har været aktivt medlem af Jehovas Vidner, andre er skrevet af redakti- Ruben Fønsbo Om dette nummer... 2 Vejen ind i sekter... 4 Efter Jehovas Vidner... 8 Sådan genkender du en sekt Organisationen, vor tids guldkalv Osho Scientology Om Moonier Ud af sekter Sommerhøjskole Aktiviteter Nyt fra kor og café FDF/Praktisk info...23 Kalenderen Sommerhøjskole august Den traditionelle sommerhøjskole nærmer sig. Som altid er der rift om pladserne, og du kan allerede nu melde dig til. Inde i bladet, på side 21, kan du se beskrivelse og detaljeret program, men vi kan allerede her afsløre at du vil kunne nyde foredrag, workshops, musik, sang, lækker mad og dejligt fællesskab. I år finder en del af Sommerhøjskolen sted i lokalerne i Det nye Sognehus, og der vil også blive ud-af-huset-oplevelser. Tilmelding kan finde sted ved at skrive til Kordegnekontoret eller ved at udfylde tilmeldingen på kirkens hjemmeside. Se flere detaljer inde i bladet! Kirkebladet udgives af Hjortshøj menighedsråd og udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående af: Ruben Fønsbo, Heidi Jensen og Morten Skovsted (ansv.). Evt. indlæg, kommentarer, kritik eller ros kan mailes til Kirkebladet har til formål at oplyse om kirke og kristendom, at anspore til refleksion og debat herom samt at oplyse om arrangementer i kirke og sognegård. Redaktionen ønsker et kirkeblad skrevet af en bred skare af skribenter, og læserindlæg modtages derfor gerne. Dette betyder også, at hvert enkelt indlæg ikke nødvendigvis er udtryk for redaktionens holdning, men udelukkende må stå for skribentens egen regning. Bladet udgives fire gange om året d. 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Deadline en måned før udgivelse. Kirkebladet trykkes i 1500 eksemplarer, der hovedsageligt omdeles i Hjortshøj sogn og forefindes i kirken. Har du ikke fået Kirkebladet leveret, bedes du henvende dig til Hanna Rasmussen, Løvgangen 1, tlf Bladet kan også læses på 2 3

3 Vejen ind i sekter Det er velkendt at sekter ikke betragter sig selv som sekter. Mange anvender i stedet ord som kirke, samfund, skole eller endda familie, men til forskel fra traditionelle trossamfund vender en stor del af sektens virke indad. Sekten afskærer sig og sine medlemmer fra omverdenen, og uanset deres formål eller egenart er der andre træk som de fleste sekter har til fælles. Et er at det er let at blive medlem, men det er som regel hverken let eller velset at forlade sekten igen, og mange eks-medlemmer oplever ligefrem forfølgelse eller chikane. Det har været tilfældet for de to medvirkende i denne artikel, og derfor fremtræder både de og deres tidligere sekter anonymt, men artiklens forfatter er bekendt med alle relevante navne. De to personer er Janne, som er 43 år og pædagogmedhjælper, og Per, som er 38 år og selvstændig. Begge optræder her under dæknavn. De var blandt de i alt 9 personer som meldte sig til at give input til denne artikel, og selv om de 9 personer repræsenterede i alt seks forskellige sekter, er der iøjnefaldende fællestræk. Både personernes første kontakt med sekterne, deres engagement, deres arbejde i sekterne og endelig deres afsked med sekterne ligner hinanden, og det understreger hvad flere observatører beretter, nemlig at der på trods af ideologier og personer er flere lighedstræk end forskelle på sekter. Dialogcentret er et videns- og rådgivningscenter som informerer og vejleder om nye religiøse grupper, og på deres hjemmeside (www.dci.dk) finder man bl.a. en oversigt over sekteriske tendenser. Også forfattere som Mikael Rothstein Af Ruben Fønsbo Hvordan bliver man medlem af en sekt? Per fortæller Det var det allernemmeste. Jeg mødte dem på Strøget i Århus; to unge kvinder som standsede mig og ville forære mig en bog og fortælle hvad de stod for. Egentlig var jeg ikke oplagt til snak; jeg havde lige været til en jobsamtale som ikke var gået så godt, og jeg kunne jo godt regne ud at de kom fra et eller andet nyreligiøst. Det lagde de heller ikke skjul på, men de var utroligt imødekommende, og de var meget lyttende og forstående. Per havde kort forinden mistet sit job gennem næsten 10 år, og da de to personer hørte det, gav de tydeligt udtryk for både medfølelse og trøst. Det var som om de bekræftede det urimelige i min fyring, og de var enormt søde og næsten kærlige. Da jeg gav udtryk for at jeg skulle hjem, sagde de at hvis jeg havde lyst, kunne jeg følge med dem til deres kollektiv og spise og være der et par timer. Per var lidt skeptisk, men fulgte alligevel med, og i kollektivet fik han en modtagelse der mindede om en filmstjernes. Beboerne bød ham velkommen, var åbne og imødekommende, serverede te og brød, vimsede omkring ham, og han tilbragte en aften som han selv beskriver som fantastisk i deres selskab. Næste dag kom han igen. Tæppebombet med kærlighed Janne havde gennemgået en opslidende skilsmisse og var gået i boghandelen for at købe en selvhjælpsbog. Da hun stod i kø, kom en jævnaldrende mand hen til hende og gav hende yderligere et par bøger med en kommentar om at han havde hørt hvad hun havde spurgt ekspedienten om. Han havde, sagde han, selv Så faldt vi i snak, og det var helt... Det var først lang tid senere, det gik op for mig, men han kiggede mig hele tiden ind i øjnene. Det var som om han fastholdt mit blik, og alt ved ham udstrålede nærvær og ægte interesse. Det var helt magisk. Da Janne senere søgte hjælp efter sine oplevelser, lærte hun at netop den tætte øjenkontakt skaber en fornemmelse af nærhed og intimitet, og det er ifølge de amerikanske psykologer Ellen Berscheid og Elaine Hatfield et typisk scoretrick. Jeg havde det som om det var kærlighed ved første blik, og vi fulgtes ud af butikken til en café hvor vi tilbragte adskillige timer med at snakke, fortæller Janne. Manden fortalte bl.a. at han hed Karsten og arbejdede med en organisation som prøvede at hjælpe personer i samme situation som Janne, og personer som havde brug for omsorg og kærlighed. Han nævnte intet om religion eller bagvedliggende formål; kun at det handlede om at tage sig af sine medmennesker. Om aftenen fulgte Janne med Karsten hjem. Han boede på et nedlagt landbrug der fungerede som gruppens samlingssted og forklarede at der var 14 andre fastboende, og derudover kom og gik et større antal frivillige hjælpere. Janne følte sig overordentligt godt modtaget, og det var først tre dage senere, da hun skulle hente sine børn hos sin eksmand, at hun igen forlod stedet. Jeg nærmest svævede derfra. Det var som om jeg var blevet tæppebombet med kærlighed, omsorg, varme, massage og opmærksomhed. Jeg kunne næsten ikke vente til mine børn igen skulle være hos deres far, så jeg kunne komme tilbage til Stedet, som det blev kaldt. Og da jeg endelig kom derud, var det som om verden udenfor holdt op med at eksistere. Vi snakkede, mediterede, gav og modtog massage, hengav os til kærlighed.... Per og pigen En af de to kvinder som havde kontaktet Per på gaden, var tydeligvis glad for ham, og han nød både hendes selskab og hendes opmærksomhed. Når de var sammen, var hun ganske vist ofte optaget af pligter i eller uden for kollektivet. En af pligterne var samtaler med lederen, og de havde mere karakter af monologer fra lederen end egentlige samtaler. Kollektivets medlemmer og udefrakommende tilhængere sad på gulvet omkring lederen og lyttede, enten til ham eller til videoklip fra YouTube med den indiske guru som havde inspireret til kollektivets grundlæggelse. Derudover var der meditation, danse, terapeutiske øvelser og naturligvis opsøgende arbejde, men den tid der var tilovers, tilbragte de to sammen. Det var som om de første euforiske dage hjalp mig dybere ind i kollektivet. Man talte et sprog som ofte var og Cyril Malka fremhæver fællestræk, og disse træk vil været i hendes situation og havde haft stor glæde af indforstået og havde specielle ord som ikke umiddelbart Karsten var en god idé, og da der nu også var råd til at 4 også ses i det følgende. netop disse bøger. gav mening. Men i løbet af nogle få dage gav or- indrette opholdsrum, foreslog han at de etablere kur- 5 dene mening, og i og med at jeg accepterede ordene, antog jeg også de ideer som de var udtryk for. Og det skete uden at jeg overhovedet bemærkede det. Ordene var med til at skabe en opdeling af verden i indenfor og udenfor, og Per accepterede uden videre denne opdeling. Det gjorde det også nemmere at acceptere de ting som kollektivets leder talte om; nemlig om de udfordringer der ventede medlemmerne. Han var ikke specifik om hvad det var for udfordringer, men der lurede en fare udenfor, og indenfor var der kærlighed, lys og glæde. Netop disse tre ord var som mantraer for medlemmerne; de sagde fx ikke Godmorgen eller goddag, men ønskede i stedet hinanden Lys eller Glæde, og de mødtes altid i kærlighed. Kærligheden var nøglebegrebet; til at begynde med var den det diffuse mål som lederen omtalte, og som skulle nås når trængslerne var overvundet, og senere opdagede Per at den også var noget rent fysisk. Det viste sig efter nogen tid at sex spillede en stor rolle. Først var det ikke tydeligt, men lidt ad gangen blev jeg præsenteret for klip fra YouTube der handlede om sensuel eller seksuel massage, tantra og andre begreber der kombinerede østlig spiritualitet med sex, og lederens taler blev mere eksplicitte. Fanget i kærlighed? Efter blot et par uger i selskab med Stedet og især Stedets leder var hun klar til at vende verden ryggen. Hun følte sig højt elsket og nød dels Karstens meget demonstrative kærlighed og dels de andre medlemmers tydelige respekt og anerkendelse. Karsten var blid og opmærksom og sagde at kærlighedens fysiske side var mindst lige så vigtig som den åndelige, så hyppig sex var en del af hendes forhold til ham. Karsten arrangerede også en række kurser for Janne og de andre medlemmer, der havde stærkt seksuelle undertoner; fx kurser om tantra, eller meditationsformer der fokuserede på seksuelle energier. I det hele taget opfordrede Karsten de andre medlemmer til at udforske kærlighedens fysik, og på et tidspunkt gik det op for Janne at flere af de nye medlemmer, der løbende dukkede op, var blevet hvervet ved hjælp af sex. Kort tid efter at Jannes børn havde mødt Karsten, luftede hendes eksmand ordet Sekt, men det afviste hun skarpt: Jeg var sikker på at han var misundelig fordi jeg nu havde fundet den ægte og sande kærlighed, og hans advarsler prellede af på mig. Karstens og min kærlighed var så stærk at jeg efter kort tid var flyttet sammen med ham, og de andre fastboende på Stedet fik nu til opgave at indrette en del af den gamle lade til værelser for mine børn når de var hos mig. Det kostede penge, og dem havde Stedet ikke mange af, så Janne tilbød at sælge sin ejerlejlighed i det centrale Århus og på den måde finansiere byggeriet. Det syntes

4 sus- og terapilokaler så de med Karstens ord kunne udbrede troen på kærlighed ved at undervise og hjælpe personer i forskellige former for krise. Så snart arbejdet gik i gang, ringede jeg til min chef i daginstitutionen og sagde op. Karsten havde foreslået at jeg brugte mine pædagogiske evner til at arbejde på Stedet, og da det betød at vi kunne være sammen hele tiden, slog jeg til med det samme. Det var først da hun lagde røret på at det gik op for Janne hvad hun var i gang med. Pludselig havde hun lagt hele sit gamle liv bag sig og var fuldstændig afhængig af Stedet og Karsten. Hun fejede dog tvivlen bort og lyttede til Karstens ord om at det hun gjorde, var med til at sikre at man ville nå det fælles mål: et liv med evig kærlighed. Da arbejdet gik i gang, følte Janne sig på temmelig bar bund. Det viste sig at der kun sjældent var klienter nok til kursus og terapi, så meget af tiden gik med at opsøge mulige emner, både til behandling og til aktiviteter på Stedet. Janne tilbragte meget tid på kontoret med at ringe til folk som andre af Stedets beboere eller tilhængere havde kontaktet på gaden, og af og til var hun med til det opsøgende hvervearbejde. Da der var størst aktivitet, var der 28 beboere på Stedet, og omtrent samme antal personer som regelmæssigt besøgte gården og deltog i aktiviteterne. Aktiviteterne var tilrettelagt efter et fast mønster, så hver dag blev indledt med meditation, sang og terapeutisk dans, hvorefter Karsten holdt en forkyndelse. Derefter var der praktisk arbejde med fremstilling af foldere og andet reklamemateriale for Stedet. Ind imellem, når der var deltagere nok, var der kurser eller behandlinger for Stedets betalende klienter, men for det meste gik tiden med rengøring, havearbejde, vedligeholdelse og kontorarbejde, og dagens program sluttede altid med meditation og spisning. Karsten stod selv for madlavningen efter et sæt næringsregler som han havde udviklet til Stedets åndelige program. Aftenen sluttede som regel med massage, tantriske øvelser eller forskellige seksuelle aktiviteter. Svigt Per følte sig fanget. Hans kæreste i kollektivet havde travlt med sine daglige opgaver, og det betød at han kun sjældent så hende. Han havde også selv travlt, for den megen tid han brugte sammen med de andre, betød at han ikke søgte arbejde, men i stedet levede af det som han tjente ved at sælge blomster, klistermærker og tryksager for kollektivet. Da Per nævnte sin tvivl for sin kæreste, anbefalede hun ham at tale med lederen. Det gjorde han nu ikke, men alligevel blev han samme aften kaldt til fællesmøde. Pludselig befandt jeg mig i noget der lignede en retssag. Jeg sad midt på gulvet i fællesrummet, og på en stol foran mig sad lederen. Rundt om os sad de øvrige i en cirkel, og hver gang lederen råbte beskyldninger mod mig om dobbeltmoral og svigt, nikkede de alvorligt og så bebrejdende på mig. Det var den første i en række af lignende hændelser. Per følte sig overvåget, og uanset hvor han gik hen og hvad han lavede, var der mindst en af de andre beboere med ham. Når han skulle hjem til sin lejlighed for at hente post, fulgte to andre med ham, låste hans dør op, tog posten og smækkede døren igen, hvorefter turen gik tilbage til kollektivet. Først efter flere ugers intens overvågning hvor Per ikke yderligere gav udtryk for tvivl, fik han lov at færdes alene. Han fik dog ikke meget tid sammen med kæresten, for hun var oftest ude for at hverve nye medlemmer. Mental uligevægt Det meste af tiden var Janne glad for sit nyfundne liv, sin kærlighed og det selvværd hun havde genopdaget. Men der var også perioder med frygt og tvivl; især når Karsten ikke syntes hun ydede nok til Stedet eller det fælles mål. Han havde nogle helt vilde humørsvingninger. Nogle gange kunne han skrive lange, næsten maniske kærlighedserklæringer til mig hvor han kaldte mig de sødeste og sjoveste ting, og andre gange kunne han være barnligt sur og frygteligt utilregnelig. En gang læste jeg et af hans breve for at muntre mig selv op mens han var sur, og jeg kunne pludselig ikke forstå at det var det samme menneske. Lige så varm og indlevende og kærlig han kunne være, lige så indesluttet, krævende, barnlig og umulig kunne han være. Og han havde et enormt behov for bekræftelse. Når Janne og Karsten en sjælden gang var sammen med hendes venner, var det tydeligt at Karsten ikke befandt sig godt ved situationen. Han havde kun få nære venner selv, og i kraft af sin lederposition på Stedet havde han ikke tætte relationer til de øvrige beboere. Når Janne talte om sin fortid, sine venner eller sin familie, var Karsten nysgerrig og imødekommende, men der opstod altid en konfrontation kort tid senere. I hans verden handlede det om at arbejde på at nå det fælles mål, og hvis Janne brugte tid på gamle venner, familie og andre udenforstående, modarbejdede hun i realiteten Stedet og målet om et liv i evig kærlighed. Men målet kom tilsyneladende aldrig nærmere. Hver gang en forhindring var ryddet af vejen, dukkede en ny op. Enten skulle lokalerne lige males, eller også var indretningen ikke harmonisk nok og måtte ændres. Eller også var vi på det forkerte åndelige plan og skulle på kursus. Eller Stedet skulle udvides, så vi måtte bruge måneder på at skaffe penge. Til sidst var vi afsondrede, stressede og dybt forgældede, og fordi vi drev kursus- og omsorgsvirksomhed, havde vi konstant myndighederne på nakken. Og tingene blev aldrig bedre. Langsomt begyndte Janne at tænke på livet uden for Stedet igen. Flugten fra kollektivet Da tilliden var genoprettet, blev Per i kollektivet i mere end et år, men gennem de seneste måneder gik han med en tiltagende fornemmelse af at der var noget galt. Han vidste bare ikke hvad det var før hans kæreste kom og fortalte ham at de nok ikke kunne ses så meget i den kommende tid, for der var nye gæster i kollektivet som hun skulle hjælpe. Per havde selv været med til at tage imod dem og havde oprigtigt kunne mærke glæden ved at byde dem velkommen og vise dem omsorg, men da det gik op for ham at hans kæreste skulle byde de nye velkommen på sammen måde som hun havde budt ham velkommen, blev det for meget. Samme aften listede han gennem fællesrummet og ind på lederens kontor. Her tømte han en skrivebordsskuffe for kontanter og værdigenstande, og så låste han sig ud ad bagdøren og forsvandt. Næste morgen hamrede det på døren, og det var dem. Jeg hverken svarede eller åbnede, men de blev ved længe. Jeg blev i min lejlighed i to uger og levede af dåsemad og pasta, og jeg turde ikke gå ud, for de kom flere gange og bankede på døren, lokkede, råbte og truede gennem brevsprækken og smed breve ind med opfordringer til at vende tilbage. Først da Per kontaktede politiet og viste dem de groveste af brevene, hørte besøgene og kontakten op, men Per går stadig ingen steder uden at se sig over skulderen, og han har gennem mere end et år fulgt et program som hjælper personer der forlader en sekt. Under sit ophold i kollektivet ragede Per sit hår af, mistede kontakten til familie, venner og tidligere kolleger, og derudover tabte han 11 kg. fordi han fulgte den diæt af især linser, bønner og grøntsager som lederen foreskrev. Han får stadig medicin som skal normalisere stofskiftet og modvirke skadevirkningerne af diæten. Ud af Stedet På et tidspunkt ringede jeg til min eksmand. Jeg havde ikke set ham længe, for børnene tog selv bussen frem og tilbage mellem ham og mig, og vi talte ikke sammen. Men hans telefon var optaget, og af en eller anden grund turde jeg ikke ringe igen. Det gik op for mig at jeg var bange for at Karsten skulle opdage det. Da jeg mødte ham, havde han kommenteret at jeg ofte talte i telefon og skrev sms er, og på et tidspunkt gav han mig en ny telefon med abonnement. Han sagde at det var af praktiske grunde, for så kunne regningen trækkes fra i Stedets regnskab, men i virkeligheden var det måske snarere fordi han så kunne se hvem jeg talte med ved at tjekke telefonregningen. Efterhånden gik det op for Janne at hverken Stedet eller Karsten gav hende det hun ønskede sig eller havde brug for, men beslutningen om at forlade begge var en af de sværeste i hendes liv. Jeg havde jo ikke noget at vende tilbage til. Pludselig gik det op for mig at jeg var flyttet ud af mit eget liv og ind i Karstens, præcis som alle de andre på Stedet. Jeg havde ikke set mine venner i et par år, jeg havde ikke noget arbejde, mit hus og min bil var solgt og pengene brugt på Stedet, så jeg var helt alene i verden og uden en krone på lommen. Helt alene. Vendepunktet kom da hun mødte en veninde på gaden. Da veninden spurgte ind til hvad der var sket og hvordan det gik, brød hun sammen. De tog en taxa hjem til veninden, som derefter kontaktede Stedet og sagde at Janne var syg og ville holde sig for sig selv et stykke tid. Så snart veninden lagde røret på, ringede Karsten tilbage, først på venindens telefon og derefter på Jannes mobil, og da de ikke svarede, gik der kun kort tid før han og to andre bankede på døren efter at have slået venindens telefonnummer op på Internettet. Kort tid efter blev også Jannes eksmand kontaktet, men han gjorde det utvetydigt klart at han ikke havde noget at snakke med Karsten og Stedet om, og han blev ikke kontaktet igen. Alligevel blev disse ting begyndelsen på en månedlang strid som først endte da det lykkedes Janne at overbevise Karsten om at hun ikke længere troede på Stedets drøm og ikke kunne forestille sig et liv med ham og de øvrige beboere på Stedet. Janne har siden fået sit gamle arbejde igen, bor i en lejet lejlighed med sine børn og er i sin fritid aktiv i den støttegruppe som hjalp hende med at holde fast beslutningen om at forlade Stedet. Mange sekter er dygtige til at hverve personer som er ensomme, har psykiske problemer, er ramt af skilsmisse eller arbejdsløshed eller på anden måde i krise. 6 7

5 Hvordan jeg kom videre efter Jehovas Vidner - og hvordan jeg blev troende igen på min egen måde. Artiklens forfatter, Tanja Friis, her fotograferet under et foredrag i Den Gamle Skole i 2009 Der er nok mange måder at komme videre på efter bruddet med Jehovas Vidners organisation. Måske mest afhængig af, hvad man har følt sig mest presset af og hvilken frihed man mest har brug for. Hvis man har været socialt presset til at tro på organisationens fortolkninger og holde dens regler, kan det jo næsten være en frihed i sig selv, bare at gå ud af Jehovas Vidner. Men hvis presset er inde fra, gennem samvittigheden og konstante skyldfølelser. Så er det nok mere troen der stadig er i en, i en eller anden form. Så kan man jo let blive sin egen dommer og dermed ødelægge sig selv med skyld og dårlig samvittighed og følelsen af aldrig at være god nok for Gud og altid være forkert. Af Tanja Friis den fylder for meget i ens liv og man ikke længere føler at man har et håb om liv efter døden. Det kan være svært at få et liv efter JV, fordi man jo er nødt til at skabe et helt nyt verdensbillede og derfor også tit misforstår andre mennesker og føler sig selv misforstået af andre. Det er svært at skabe en ny omgangskreds og få dem til at forstå hvilken situation man er i og hvilken angst man (evt.) lever med. Andre forstår bedre ens sorg over savnet af familien og vennerne, som man har mistet da man brød med organisationen. Så man kan føle sig meget alene. Samtidig med at andre forventer man har sin egen mening om alting, hvilket man jo først skal til at danne sig. Da de nok ikke vil kunne forstå, hvis man siger ifølge bibelen eller organisationen Man er nødt til at lære at diskutere og at man godt kan have hver sin mening uden at blive uvenner af den grund. For mig personligt har det vigtigste i min helingsproces været, at turde se JVs fortolkninger dybt i sømmene. Det har været svært at starte op, da det var meget angst provokerende for mig at se på den tro og de bibel vers der havde dømt mig til døden. Men efter studie af flere bøger, især bogen: Samvittigheds krise skrevet af Raymond Franz, som var med i det styrende råd inden for JV i mange år. Og efter studie af Bibelen og flere historikeres måde at se den på, må jeg sige at min nye sandhed har frigjort mig. Jeg ser ikke mere Organisationens fortolkning som sandheden. Nok tværtimod. Jeg ser nærmere JV, som nogle mennesker med en fortolkning af bibelen, som er blevet dem pålagt, uden at de selv studerer bibelen og stiller spørgsmålstegn ved noget og uden at de danner sig deres egen mening og dermed heller ikke danner deres egen samvittighed samt et personligt forhold til Gud. Jeg ser dem,som mennesker der har brug for kollektivt at tilbede Gud og føle tryghed i den sandhed, at kun de har sandheden. bibelen, må jeg sige at jeg føler mig mere åndelig når jeg læser bibelen og forsøger at leve et liv i glæde med andre og ønsker andre det godt. Det giver en helt ny følelse af tilfredshed og ønsket om at gøre godt. Jeg har i mange år levet med en massiv angst for døden. Nu tror jeg ikke længere at jeg er mere udsat for at dø end andre mennesker. Men har alligevel haft det dårligt med det manglende håb efter døden. Men for et par år siden læste jeg en bog, skrevet af en tidligere sognepræst, som havde haft en nærdøds-oplevelse. Den hedder: Lys bag døden skrevet af Kirsten Mørch- Nielsen. Den gav mig meget at tænke over i forbindelse med,hvordan man i virkeligheden kan vælge at leve sit liv og være ond eller god på flere måder. Den gav mig også et nydt aspekt i det at have åndelighed i sit liv. Efter den har jeg læst flere andre bøger om emnet og de bekræfter alle samme erkendelse. Det blev springbrættet til, at jeg begyndte at interessere mig for reinkarnation. Jeg har i mit liv i forvejen haft flere oplevelser der bekræfter hvad jeg nu læste mig til. Efterhånden føler jeg, at jeg har fundet en mening med mit liv og med de sorger og erfaringer jeg har haft. Det har også givet mig en mere positiv måde at se fremtiden på. Jeg føler sagtens jeg kan kæde den tro sammen med troen på Gud og Jesus. Det kommer jeg nærmere ind på senere i artiklen. Alt i alt føler jeg nu at åndelighed for mig er meget mere end regler og principper. Det er en livsindstilling. Min angst for døden er også blevet minimal, nu da jeg tror på mere efter døden og højere mening med livet. Sorgen er samtidig blevet mindre, efter at jeg føler jeg forstår grunden til at jeg skulle opleve den. Noget der har hjulpet på min dødsangst er, at forholde mig til at vi alle skal dø. De fleste andre mennesker begynder først at tænke på døden når de bliver ældre. Men da jeg jo er opdraget til at tænke på døden og harmagedon fra jeg var helt lille, er døden for mig meget nærværende. jeg har lært hvor vigtigt det er at være positiv og se livet som en læring på både godt og ondt. For mig set var Jesus den største healer og da helt klart den største af Guds sønner og døtre på jorden. Og for mig set forstår jeg godt, hvorfor hans eksempel var værd at følge. Han var imod alle de regler og måden farisæerne dømte folk på. Han mente at kærligheden og barmhjertigheden triumferer over dommen. Han så på mennesket bag handlingen. Og appelerede til det positive og åndeligheden i os selv. Derfor ser jeg troen på Jesus og Gud som nemt foreneligt med filosofien bag reinkarnation. Det at man skal leve et værdigt liv, skal lære af livet og erfaringerne og bruge den viden til forståelse af andre. Og det at man må tage konsekvensen af de handlinger man gør, og tage ansvaret for sit eget liv og de valg man tager. Jeg har i mange år savnet det fællesskab mellem forskellige aldersgrupper, som jeg synes der var i min barndom på Ærø, blandt JV. Men i mine nye interesser og nye værdier i livet har jeg fundet venner og veninder i mange aldre, og har også fundet flere at være åndelige sammen med. Det har beriget mit liv meget. Gennem mit arbejde og mit medlemskab i støttegruppen for tidligere JV har jeg også fundet mange kærlige mennesker med hjertet på rette sted og med forståelse for mine tanker og følelser. Samtidig med at vi er meget forskellige i vores måde at se religion og flere andre emner på. Det er både berigende og ganske forløsende, at vi kan have det sjovt sammen uden at skulle være ens. Den eneste sorg jeg nok aldrig kommer mig over, er tabet af min mor, far og lillesøster. Og vreden over at en fortolkning af Bibelen og en menneskelig organisation kan skille mig fra min familie og ødelægge deres respekt og kærlighed over for mig som person. Det er så langt fra, hvad jeg tror Jesus ønskede at man skulle bruge troen og Bibelen til. Men det er desværre mine vilkår, som en psykolog engang sagde til mig. Til gengæld ville jeg aldrig have haft så meget empati og forståelse for andre i samme situation uden den erfaring. Jeg har på grund af min angst gået hos en psykolog, der både arbejder med kognitiv terapi, som er måden at tænke på. Hvorigennem hun har hjulpet mig til at vende mine negative tanker og sætninger som ødelagde Min artikel er ikke skrevet fordi jeg ønsker at diskutere mit liv. Samtidig med at hun arbejder med Geron- min religion og livsindstilling med andre. Det er for mig Jeg mener nu at vi alle har muligheden for at tilbede terapi, som er alderdomsterapi. Det har for mig været en meget personlig sag og en lang proces,som muligvis Hvis det er sådan man har det, kan det tage mange år Gud og have et personligt forhold til ham gennem Jesus, en god kombination, da hun så forstod min dødsangst slet ikke er færdig endnu. Men jeg har skrevet ar- at få sin frihed igen og få sit selvværd genoprettet. Så at det er vores gerninger og kærligheden til andre og kunne gå ind i den sammen med mig. Jeg har de tiklen for at skildre den lange proces det kan være at er man først nødt til enten at komme dertil, hvor man mennesker og vores barmhjertighed over for andre, sidste par år arbejdet meget med mig selv,også gennem komme ud af JV og finde sig selv efter bruddet. Og for ikke længere tror på Gud og religion, eller også se den endda de mindste, altså dyrene, der er af afgørende det at heale mig selv og andre efter deres eget at vise at processen er vigtig, for at nå målet om ånde- gamle sandhed i øjnene og se at det måske ikke er værdi for, hvor gode vi vælger at være og hvor åndelige ønske. Det har skabt ro i min sjæl. Især fordi jeg medilig frihed. Det her var bare min måde at komme videre den endegyldige sandhed. At der måske er flere sandheder. vi er. Et mærkat som JV tror jeg ikke er nok for at terer samtidig. Jeg har aldrig følt mig så meget i balan- på. Men det er vigtigt, når man går ud af JV og alt ser At Gud måske i virkeligheden ikke har udstødt være et godt menneske. Ellers var der vel ikke så mange ce, som jeg føler mig nu. Og jeg tror især den kommer sort ud, at vide at der er lys for enden af tunnelen. Man en, men at det kun er en menneskeskabt organisation sager omkring incest osv. inden for. Der er brodne gennem roen og ligevægten indvendig. Jeg er efterføl- kan både finde sig selv og sin Gud igen, hvis man ønce, der har udstødt en, på grund af deres egen fortolkning kar alle vegne uanset tro og mærkater. Efter at jeg er gende blevet meget interesseret i det alternative, hvilket sker det. Og der er selvfølgelig mange flere mulighed af Bibelen. Samtidig med skyldfølelserne kan det også begyndt at se organisationen med nye øjne og ikke en- giver mig en ekstra dimension i mit liv, som både for at komme videre end dem jeg har nævnt. Det var 8 være svært at føle sig rigtig fri, hvis ens angst for dø- gang mener de har belæg for alle deres regler ud fra skaber glæde og nye værdier for mig. Samtidig med at bare min historie. 9

6 Hvordan genkender du en sekt? Selvom der er i tusinder af religiøse grupperinger og sekter i hele verden, er de typiske sekter ikke nødvendigvis svære at kende. Du skal dog være opmærksom på at praktisk talt ingen sekter vil betegne sig selv som sekter, så du skal i stedet være opmærksom på hvad du ellers kan kende dem på. Og heldigvis er det ikke så svært. Sekter har nemlig en række fællestræk, både i deres struktur, deres mål og deres måde at hverve medlemmer på, så her følger en kort gennemgang af nogle helt typiske træk. Sådan hverver de dig Hvervningen foregår typisk i flere trin. For det første udser et eller to sektmedlemmer sig et muligt nyt medlem. Da oplagte emner er mennesker i krise, gennemgår nogle sekter dagligt avisernes dødsannoncer hvorefter de besøger en af de efterladte. Andre står fx på Strøget og holder øje med mennesker der ser stressede, trætte, nedtrykte eller usikre ud. Er man opmærksom på kropssproget, er det ganske let at udpege et egnet nyt sektmedlem. Bruddet med Den gamle Verden Før eller siden kommer det til et brud med den verden man vendte ryggen. Undervejs påtager man sig små og store opgaver for sekten, hj ælper fx med rengøring, madlavning, klargøring til ritualer osv., og lærer fagsproget. Netop sproget er med til at adskille ofret fra den ydre verden, og i kombination med en stærk kritik af de udenforstående, opbygger man efterhånden et stærkt og naturligt tilhørsforhold til sekten. Ofret er kun meget sjæl- Af Ruben Fønsbo er man også økonomisk afhængig af sekten. Visse sekter kræver endvidere at medlemmerne optager lån, påtager sig store mængder arbejde osv. for at finansiere fx byggeri eller sektlederens interesser, som ofte er af forbløffende verdslig art. Isolation Efter at man har vendt verden ryggen, uddybes konflikterne. Man får ofte at vide at en fare lurer, enten fra udenforstående eller fra fremmede magter, og kun sektens medlemmer kan undgå denne fare. Det gøres ved at følge bestemte ritualer, spiseregler, mønstre eller forskrifter, og alle disse ting tjener to formål, nemlig at øge afstanden til verden udenfor og Struktur og fastholdelse Alle sekter har et hierarki. Der er ingen tvivl om hvem der bestemmer, og oftest er det en enkelt leder eller guru som har halvgudestatus. Det er også næsten altid en mandlig leder, og analyserer man sekter, ser man at de ofte centrerer sig om lederens seksuelle ønsker. Det betyder at kvinder i mange sekter er brugsgenstande; i enkelte endda i sådan en grad at de tvinges til at prostituere sig for at skaffe nye medlemmer eller penge til lederen. Tvivler man, rammes man af lederens vigtigste magtredskab: Skyld. Det er i forvejen ofrets trofaste følgesvend, for de fleste sekter handler om at nå et fjernt (og temmelig uopnåeligt) mål, og det kræver arbejde, flid, penge, udholdenhed og tid. Desværre er det daglige program så tætpakket med arbejde at man ikke kan nå det hele, og det påtales konstant og straffes af og til. Ofret har således hele tiden skyldfølelse fordi han eller hun ikke bidrager ordentligt til fællesskabet, og resultatet kan være straf eller udstødelse, så man pludselig er fanget mellem to verdener; den som man har vendt ryggen, og den som har vendt én ryggen. Udstødes man, er man nemlig helt alene. Dernæst tager de kontakt, typisk ved at tilbyde dig tests, bøger, samtale eller andre gratis goder, og de er glade, har ofte vidt åbne øjne og store pupiller, og de søger permanent øjenkontakt. Disse ting er nemlig tegn som ofret (en værdiladet betegnelse, men hvis du ikke af de øvrige artikler i bladet har anet at vi har en vis skepsis over for sekter, er det på tide at vi toner rent flag) ubevidst opfanger og reagerer på. Love Bombing Reagerer du positivt, udsættes du for det der i fagsproget kaldes en Love Bombing; dvs. en overvældende mængde kærlighed, varme og imødekommenhed. Uanset hvor overvældende det er, får det også ofret til at føle sig som noget specielt og elsket, og det skaber varme gensidige følelser. dent alene; opstår der fx tvivl eller spørgsmål, kan disse behandles med det samme, så man ikke får mulighed for at reflektere over de faktiske forhold i sekten. Bruddet med den gamle verden fejres typisk med ritualer, bønner, musik, sang, dans eller andre festligheder, og ofte sker en rituel afbrænding eller aflevering af ens gamle ejendele som tøj, smykker, ur osv. Samtidig med at man overtager pligter og ansvar i sekten, bliver man også i stigende grad Nogle sekter er ikke så forfærdeligt svære at kende... at sætte ofret i en tilstand hvor det er svært at tænke eller tvivle. Ofret har ikke længere noget privatliv, og de fleste ting sker efter en plan eller et skema. Påskuddet kan være hvile, meditation eller uddannelse, men det egentlige formål er at lukke den ydre verden ude. De færreste sekter tillader medlemmerne at bære ure, og det betyder at arbejds-, sove- og spisetider er bestemt af andre, så man ikke længere adlyder sin krops naturlige signaler. Samtidig er ko- Skylden tjener også det formål at den overdøver tvivl, så hvis man af og til synes at den ydre verden alligevel virker tiltrækkende, følges tanken med det samme af skyldfølelse over at ville stikke af; en flugt som jo psykologisk begrundes i skyldfølelse over ikke at gøre sit arbejde i sekten ordentligt. Ingen plads til tvivl Det væsentligste kendetegn, hvis du ellers stadig ikke er sikker, er at der ikke er plads til tvivl i sekter. Man har fulgt en række dogmer og teorier og vendt verden ryggen, og herefter er der ikke mulighed for at omgøre sin beslutning. Der stilles ikke spørgsmål ved lederens autoritet, ved arbejdet, ved sult og søvnmangel eller ved andre ting; tvivl er ganske enkelt ikke tilladt. Skal man sammenligne sekter med traditionelle systemer som fx kristendommen, har de etablerede religioner masser af plads til både debat og tvivl; det er endda tilladt at kritisere eller håne, og det gælder ikke i sekter. I det hele taget gælder at det som mange til at begynde med ser som det gode, smukke og stærke ved sekter, nemlig sammenholdet, enheden, sikkerheden og overskueligheden, også med tiden bliver netop det der hæmmer, nedbryder og ødelægger glæden ved fællesskabet. Forholdet styrkes Ofret inviteres indenfor hos sekten; fx i mødesal, fælles hus eller lignende, og modtages med stor hjertelighed. Vælger man at komme igen efter første besøg, sker der en hurtig udvikling i omgangsformen; man deltager i snakke, samvær og måske enkelte ceremonier, man hører en del nye ord, og man oplever at den verden man kommer fra, beskrives i negative vendinger. Traditionelle værdisæt erstattes med nye. Til gengæld finder mange glæde i de nye rammer, og flere beskriver sekten som en erstatningsfamilie der giver ofret de følelser som hidtil har manglet; fx kær- Skulle du efter dette alligevel være i tvivl, kan du finde yderligere oplysninger om sekter, organisationer og deres virke på Dialogcentrets hjemmeside på lighed, anerkendelse, respekt og andre følelser der økonomisk involveret, og når man forlader den sten ofte meget proteinfattig eller utilstrækkelig, så Du kan læse mere om Dialogcentret andetsteds 10 styrker selvværdet. ydre verden og dermed arbejde, familie og venner, man svækkes eller er mere psykisk sårbar. i bladet. 11

7 Organisationen vor tids guldkalv Skrevet af støttegruppens næstformand Tanja Friis (støttegruppen for tidligere Jehovas vidner). Mine holdninger repræsenterer ikke støttegruppens almene holdning. Det er derimod bare min måde at se Jehovas vidner på den dag i dag, efter mange år med tvivl, angst og dårlig samvittighed. Beware of organization. It is wholly unnecessary. The bible rules will be the only rules you will need. Do not seek to bind others conciences, and do not permit others to bind yours. Believe and obey so far as you can understand God s Word today. Skrevet af Russel i Watchtower, September 15, 1895, side 215 Jeg synes det er sørgeligt at der er så mange X-Jehovas Vidner som føler det er Gud der har svigtet dem og at Gud er skyld i deres lidelser inden for JV, og synd at de enten føler at Gud ikke længere elsker dem eller at de ikke længere kan elske Gud. trods af hendes arbejde som prostitueret. Kærligheden går altså forud for regler og love. Samtidig bør vi hver især bruge vores egen samvittighed til at gøre det rette, men JV mener at de som organisation skal bestemme over andres samvittighed, hvad man må og ikke må. Selv Paulus appelerede til den enkeltes samvittighed i menigheden, og til ikke at være til snublen og fald for andres samvittighed 1. Kor. 10:28-32 For hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed?...undgå at blive til snublen og fald både for jøder og grækere og for Guds menighed. Ja, selv Paulus var mere ydmyg og mindre bestemmende end de ældste i JV menighed i dag. Han kendte sin plads som læge for hjorden, og ikke som fører. Matt.23:10-13 Ikke lade jer kalde førere for én er jeres fører, Messias...enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget...ve jer skriftlærde og farisæere, hyklere for I lukker himlenes rige for folk. Faktisk har Gud jo gennem Bibelen advaret mod sådanne sekter og har aldrig støttet deres lære Matt. 24:24 Falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte om muligt. Matt. 7:15,16 Falske profeter som kommer til jer forklædt som får men som inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter. Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel? Jeg må sige efter at have mødt rigtig mange ex-vidner og hørt, hvordan de er blevet behandlet af magtsyge ældste (præsterne i Jehovas Vidners menigheder), som hverken har været forstående, kærlige, eller omsorgsfulde, men snarere dømmende, bestemmende og bebrejdende, at deres frugter har været ret tydelige. JV har flere gange profeteret om fremtiden, og som de falske profeter de er, har de også taget fejl. Samtidig har de direkte gået imod de anvisninger der står i Bibelen ved at de har gjort sig til lærere og dommere ligesom farisæerne. Matt. 24:4 De binder tunge byrder på folk i form af love og regler. Man må sige at JV har gjort deres for at få ex-vidnerne til at føle, at Gud har lukket porten for dem fordi de ikke længere bekender sig til den jordiske organisation Jehovas Vidner, men i virkeligheden burde det være kærligheden og ikke medlemskabet af en organisation, der er enhedens fuldkomne bånd. Kærligheden drager mennesket ved sin ægte varme. Ethvert kristent samfund som ikke bygger på dette fundament, bygger ikke på et ægte grundlag, og enighed kan derfor kun opretholdes ved ukristne metoder (fra bogen In Search Of Christian Freedom af Raymond Franz, kapitel 9). Man må gå ud fra at JV åbenbart tvivler på at det er muligt for en usynlig åndeskabning, altså Jesus, at styre og lede sine efterfølgere her på jorden, uden at have en synlig ledelse over sig bestående af en højesteret. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på Israelitterne som havde brug for en guldkalv, da Moses var væk for at tage imod tavlerne. Men det var ikke ligefrem med Guds velsignelse at de lavede den. I Matt. 15:6-9 sagde Jesus ganske rammende til farisæerne, at de var langt væk fra ham da deres lære kun var menneskebud. Jesus var meget vred på farisæerne, fordi de konstant gik og dømte folk og kun så regler og principper som vigtige, men havde glemt kærligheden bag. Det gjorde han også meget klart i forbindelse med den prostituerede som de ville stene. Hos JV har organisationen nærmest taget pladsen fra Jesus, som mellemled mellem Gud og mennesker. Man kan sige at Vagttårnet er vokset helt op til skyerne ligesom Babelstårnet. JV publikationer er blevet mere vigtige at studere og tro på end selve Bibelen. Så selve grundlaget for troen fra starten af er nu blevet tilsidesat. JV s hovedkontor med ufuld- Og i Jakob 2:25 blev Rahab, som var skøge, nævnt og komne mennesker, som flere gange har trukket både 12 erklæret retfærdig som følge af hendes gerninger på profetier og regler tilbage til fordel for ny viden og 13

8 Bhagwan Shree Rajneesh - eller manden med ondt i ryggen og 93 Rolls Roycer... På denne nydelige New York-adresse bor toppen af organisationen: The Watchtower Bible and Tract Society, eller på dansk, Jehovas Vidner. fortolkninger af selv samme skriftsteder, har proklameret sig selv som den trofaste og kloge træl, som åbenbart er blevet det nye mellemled mellem Gud og mennesker. Kun de har patent på sandheden. Man kan i hvert fald ikke kalde det ydmyghed. Og hvad værre er, så har de magt til at bestemme, hvem der gør ret og uret, og har smidt medlemmernes personlige samvittighed og ansvar væk. Ud over at dømme og lukke døren til riget for dem som ikke kan leve op til JV påtvungne samvittighed, så mangler de også barmhjertighed over for dem der kommer tilbage til menigheden. De skal først sidde i flere måneder ved menighedens møder, uden at nogen hilser på dem eller taler til dem før de af de ældste bliver optaget igen. Det minder ikke ligefrem om den fortabte søn, hvis far kom løbende imod ham da han kom tilbage. Så jeg synes klart at JV organisation via deres frugter har vist hvem de er. Jeg er ikke imod Gud (JHVH), Jesus, eller Bibelen, men jeg er imod Vagttårnsselskabet, som har taget Jesus plads, og imod en organisation som hævder at være Guds talerør, og som lægger tunge byrder på folk, og sætter lyset under en skæppe, ved at de forbyder folk at undersøge sandheden. Sandhedens lys burde kunne tåle at se dagens lys. Og jeg er imod det, at en organisation kalder sig for Jehovas Vidner og på den måde gemmer sig bag Gud og gør Gud ansvarlig for deres ukærlige handlinger, magtanvendelse, og det at de dømmer andre. Men man kan finde trøst i Jakob 2:13 hvor der står: For dommen vil være ubarmhjertig mod dem der ikke har øvet barmhjertighed. Barmhjertigheden triumferer over dommen. Selv om JV han vil sige: Jeg har aldrig kendt jer, fjern jer fra mig, I som øver lovløshed. Jeg ved godt, at der også er mange virkeligt troende og kærlige mennesker inden for JV, også nogle af de ældste. Så det er ikke dem jeg i denne artikel angriber. Men det organ som styrer menighederne, og de ældste som udfører diktatur i menighederne. Jeg håber at der er nogle af ex vidnerne der måske gennem denne artikel kan få følelserne tilbage til Gud, eller som i hvert fald nu vil vide, at det ikke er Gud, der har lukket af for dem eller smidt dem ud, men en menneskelig organisation. Hvis Gud eksisterer har han aldrig ønsket noget dårligt for nogen, fordi Gud er kærlighed og han tilgiver og giver af sin ufortjente godhed. Han ser på hjertet og ikke det hvidkalkede ydre. Jeg vil her til sidst sig tak til Jehovas Vidner for deres supergode bog Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne, den har nemlig hjulpet mig til at finde mange af de skriftsteder jeg har brugt i denne artikel. Og i den modsatte ende af organisationen finder vi de menige medlemmer; her to af dem på mission. En af de repræsentanter for østlig mystik som har gjort sig mest bemærket i nyere tid, er Bhagwan Shree Rajneesh, eller Osho, som han også kaldes. Osho blev født i Indien i 1931 og hævdede selv at han fik sin åndelige oplysning direkte fra Gud d. 21. marts I 1970 præsenterede Osho for første gang sit koncept om Dynamisk Meditation; en teknik der iflg. Osho blandede moderne vestlig psykoterapi og traditionel østlig meditation. Meditationen er opdelt i fem faser á minutter og involverer bl.a. at trække vejret dybt gennem næsen, at hoppe så højt man kan mens man råber Hu!, at stå heeelt stille i et kvarter og endelig at danse eller juble i 15 minutter. Senere udviklede han andre meditationsteknikker; bl.a. Kundalinimeditation, som kan frigøre gamle oplevelser, traumer og blokeringer, både i dette liv og i tidligere liv. I 1974 grundlagde Osho en Ashram; et center for studier, meditation og religionsudøvelse i Pune i Indien, og mange, især fra den vestlige verden, kom på besøg for at studere eller meditere. En del kom formentlig også fordi man her praktiserede Oshos meget liberale syn på sex. Osho mødte en hel del modstand fra myndighederne i Indien, og i 1981 flyttede han og et stort antal tilhængere til byen Antelope i Oregon. Efter beskyldninger om bl.a. biologisk terror og valgsvindel med det formål at få byen omdøbt til City of Osho, blev Osho arresteret og udvist fra USA. Efterfølgende afviste 21 lande at tage imod ham, og han vendte tilbage til Ashram en i Pune hvor han døde i Osho skrev mere end 600 bøger om sin tænkning, sin tro, sin meditation og sine visioner, og det siges bl.a.: Mit budskab er enkelt, Mit budskab er et nyt menneske, Homo Novus. Min tanke om det nye menneske er at han er Zorba Grækeren, og han vil også være Gautam Buddha. Det nye menneske vil være Zorba Buddhaen. Han vil være sanselig og åndelig, fysisk, fuldstændig fysisk i krop og sanser. Han vil nyde kroppen og alt hvad den sætter ham i stand til, og der vil stadig være en stor bevidsthed, et stort vidnesbyrd. Han vil være Kristus og Epikur i samme person. Osho sagde selv i en tale på Den 2. Hinduistiske Verdenskongers at religion er en kunst som viser hvordan man nyder livet, og det forstod han til fulde. Efter hans død har adskillige tidligere tilhængere fortalt om aktiviteter som involverede både fysisk vold og vidtgående sex, og i en periode var det påkrævet for de kvinder som færdedes i Oshos nærhed at bære gennemsigtigt tøj og lade sig berøre af ham. vil sige, vi har profeteret i dit navn og uddrevet dæmoner Han blev med tiden kendt som Sex-guruen, men også eneste øjeblik 14 i dit navn... ja, så kunne det godt være til dem hans nærmest legendariske forkærlighed for Rolls Ro- 10: Søg ikke. Det som er, er. Stop op og se. 15 ycer er velkendt. Han hævdede selv at han havde alvorlige rygproblemer, og den eneste bil der var komfortabel nok til at minimere smerterne ved transport, var Rolls Royce Silver Spur. Han opfordrede sine tilhængere til at støtte ham i hans ønske om smertefri bilkørsel; gerne, lod han forstå, så han kunne køre i en ny bil hver dag. Det lykkedes ikke helt; da hans samling af Rolls Roycer nåede 93 eksemplarer, fandt han det svært at argumentere for at hver bil ikke kunne bruges mere end en eller to gange om året. Også hans forkærlighed for diamantbesatte dameure vakte opsigt, og i mange af de videoklip man kan se på You- Tube, kan det ses at hans samling er betydelig. Her kan man også se ham udtale sig om en lang række emner; gerne på en sarkastisk eller spydig måde, og altid omgivet af tilhængere som lytter i tilbørlig andægtighed ved mesterens fødder. Det anslås at mere end personer om året besøger hans Ashram, og hans metoder praktiseres flere steder i det åndelige og terapeutiske miljø i Danmark, bl.a. af terapeut og coach Jesper Smidt, Prana Leth fra Flow of Life og Margit Madhurima Rigtrup fra Intelligent Heart. Oshos 10 bud lyder: 1: Du skal ikke adlyde andres bud med mindre buddet også kommer fra dit indre 2: Der er ikke nogen anden Gud end selve livet 3: Sandheden er inden i dig; led ikke efter den andre steder 4: Kærlighed er bøn 5: At blive Intet er indgangen til sandhed 6: Livet er nu og her 7: Lev årvågent 8: Svøm ikke flyd 9: Dø hvert eneste øjeblik så du kan blive ny hvert Af Ruben Fønsbo

9 Fra Science Fiction til Scientology Scientology er grundlagt af amerikaneren Lafayette Ronald Hubbard i begyndelsen af 1950 erne. Hubbard blev født i 1911, og efter en ret succesrig karriere som science fiction-forfatter søgte han i 1941 ind i den amerikanske flåde. Efter flere uheldige episoder og klager forlod han imidlertid aktiv tjeneste i Hans erfaringer med psykiatri har muligvis lagt grunden til Scientology og Dianetik (en videnskab som omhandler det metafysiske forhold mellem krop og sjæl). Efter krigen søgte Hubbard at genoptage sin karriere som forfatter, men skønt han frem til 1938 havde skrevet og udgivet 138 romaner, var det svært at få gang i karrieren igen. Først i 1949 fangede han en udgivers interesse, og i bladet Astounding Science Fiction fik han publiceret en artikel om Dianetik. Kort tid efter udgav han bogen Dianetik, en moderne videnskab om mental helse. Grundtanken i dianetik er at menneskesindet kan deles i tre, nemlig det bevidste, analytiske sind, det ubevidste, reaktive sind og det somatiske (legemlige ell. psykiske; i modsætn. Til det fysiske) sind. Ved at fjerne det reaktive sind gennem en proces der kaldes auditing, kan man gøre mennesket mere etisk, bevidst, glad og mentalt sund. Kritikere beskriver dianetik som en blanding af vestlig teknologi og orientalsk filosofi, og den amerikanske forfatter og professor Jack Williamson kaldte dianetik for en galnings gendigtning af Freuds psykologi. Hubbard selv hævdede at Dianetik byggede bro mellem cybernetikken (styringssystemers struktur) og den generelle semantik (betydningsvidenskab). Meget tyder på at ordene mere er beregnet på at imponere end oplyse, og der ligger da heller ikke nogen tilgængelig videnskabelig forskning bag Hubbards teorier. Dianetik skulle kunne lære scientologer at øge intelligensen, styre og fjerne uønskede følelser, forhindre en lang række sygdomme som gigt, astma, mavesår, migræne, seksuelle afvigelser og endda død. Skulle det være tilfældet, mangler man stadig en fyldestgørende forklaring på at Hubbard forlod denne verden i Bogen Dianetik solgte ca eksemplarer det første år og fik stort set udelukkende elendige anmeldelser, men Hubbard fulgte bogen op ved at etablere fem kontorer for Dianetics Foundation forskellige steder i USA i løbet af 1950, og hermed var grunden lagt til den Som det kan ses, har vi markeret et tilfælde af snyd videre udvikling. Og den skete mod alle odds. Advarsler med røde ringe på billedet, og vi har indtil videre opfentliggjorde mod Dianetik strømmede ind fra alle sider. Fx ofdaget 8 andre tilfælde. Har du lidt tid til overs, kan du New York Times en udtalelse fra American nu deltage i konkurrencen om to flasker glimrende rød- Psychological Association om at Dianetik ikke var vin: Fat en lup og en kuglepen og markér de tilfælde af understøttet af forskning og beviser, og en amerikansk snyd, du finder. Send derefter antallet til os, gerne fx forbrugerorganisation hævdede i 1951 at Dianetik var på en kopi af siden eller på mail. Højeste antal udløser et glimrende udgangspunkt for en kult. Sjovt nok hævder præmien, og er der flere ens besvarelser, trækker vi 16 flere tidligere forfatterkolleger, heriblandt Sam Mo- lod. God fornøjelse! 17 skowitz og Lloyd Esbach, at de har hørt Hubbard sige at den nemmeste måde at blive rig på, var at grundlægge en ny religion eller en ny psykiatrisk metode. I 1952 offentliggjorde Hubbard efter flere års studier (ifølge ham selv) sin teori om Thetan en. En Thetan er et udødeligt væsen i en menneskekrop, og Thetanerne kom oprindeligt til Jorden efter at Mælkevejens diktator Xenu for 75 mio. år siden tvang dem og andre rumvæsener til at flytte til Jorden. Her lænkede Xenu både Thetanerne og de øvrige nybyggere til vulkaner på Hawaii, hvorefter han udsatte dem for et voldsomt bombardement med atomvåben. De traumer som det udløste, er den direkte årsag til at mennesker (eller Thetaner i menneskekrop) har brug for Dianetik til at hele skaderne efter disse traumer. Helingen sker ikke på én gang; man skal gennem en række kurser, samtaler og terapier, og fælles for dem er at de kræver tid og penge. Skulle man være i tvivl om hvor disse penge havner, kan man måske finde en ledetråd i det faktum at Hubbard ved sin død efterlod sig værdier for mindst $ Forinden havde Hubbard to gange været på besøg i himlen, og i 1963 udsendte han en beskrivelse af Himlens indretning, udseende og befolkning, tilsat en vurdering af de moralske forhold på stedet. Siden Hubbards død har Scientology levet en noget mere afdæmpet tilværelse, bortset fra når medlemmer gør sig bemærket i medierne. Organisationen er ikke anerkendt som kirke i Danmark, og Landsretten og Højesteret har flere gange dømt i sager mellem Scientology og aviser som har udtalt sig kritisk om organisationen. Ingen af dommene har været til Scientologys fordel; heller ikke den som d (sag nr. 54/1973) frifandt Ekstra Bladet efter at de havde kaldt Scientology et religiøst svindlerforetagende. Om de er det, skal vi ikke udtale os om, men for underholdningens skyld har vi valgt at bringe et af Scientologys officielle fotos fra et arrangement d i Los Angeles. Ved første øjekast ligner det en velbesøgt begivenhed, men ser man efter, vil man hurtigt se at billedet er manipuleret og at der flere steder er kopieret flere deltagere ind. Teknisk set er det ikke fremragende, og det moralske aspekt skal vi lade stå upåtalt, men billedet er altså det officielle Scientology-pressefoto af begivenheden. Af Ruben Fønsbo

10 Verdens største ægteskabsbureau Lad det være sagt med det samme: Moon-bevægelsen handler ikke kun om massebryllup, men det er nok det fænomen der har sikret bevægelsen størst opmærksomhed gennem tiden. Således er de optaget i Guinness Rekordbog som arrangører af verdens største massebryllup. Det fandt sted i Seoul i Sydkorea d , og her blev mere end deltagere viet, enten på stedet eller via tv-forbindelser til ca. 20 andre byer verden over. Størstedelen af ægtefællerne havde ikke mødt hinanden tidligere, da alle ægteskaber er arrangeret af Moon-bevægelsen. Bag både bevægelse og bryllup står den nu 90-årige Sun Myung Moon. Hans karriere som religiøs leder tog sin begyndelse i påsken 1936 hvor Jesus viste sig for Moon og bad ham fortsætte det arbejde som Kristus selv havde indledt, men som var blevet afbrudt af hans korsfæstelse. Efter nogen betænkningstid tog Moon imod opfordringen og grundlagde The Holy Spirit Association for the Unification of World Christianity, eller Moon-bevægelsen. Bevægelsen omtales også af og til som Tongil-familien. På den danske hjemmeside kalder bevægelsen sig Unification Movement, men tilsyneladende er det så som så med bevægelserne; i hvert fald rummer siden ingen nyheder som er nyere end april Bevægelsen arbejder på at hjælpe det faldne menneske som ved Syndefaldet ødelagde Guds plan, som ellers ville have sikret at mennesket voksede til fuldkommenhed. Der findes et grundlæggende princip for hvordan denne genoprettelse sker, og det er det, Moon arbejder på at udbrede. Principperne er beskrevet i Moons bog The Divine Principles fra 1946, og tanken er at Gud har tilbudt mennesket tre velsignelser. Den første er frugtbarhed; dvs. indre harmoni og det rette forhold til Gud. Dernæst, når det er etableret, skal mennesket avle børn, hvorved den fuldkomne familie fremkommer. Endelig skal denne familie vokse til den fuldkomne gruppe, den fuldkomne nation, og til sidst den fuldkomne verden. Foreløbig har idéerne dog kun bredt sig til kirkens ca tilhængere på verdensplan. billedtekst lyder fx: Den første kirke bygget af mudder og emballage. Her boede Sun Myung Moon og hans første disciple Won Pil Kim. Den følgende tekst lyder: Hytten var primitiv, men trak som en magnet mennesker til sig.... Samtidig fortælles beretningen om de fortrædeligheder der ramte Moon inden det lykkedes hans kirke at begynde sin mission for alvor, og der etableres en slags mytologi der rummer både død, opstandelse, disciple og direkte kontakt til Gud. Moon betragter sig selv som den sande Messias, og bevægelsen fokuserer i øjeblikket meget på at etablere indflydelse i kirkesamfund og i politiske sammenhænge. Hvervningen til Moon-bevægelsen sker ofte ved at mulige emner inviteres på besøg i noget der i første omgang præsenteres som et kollektiv. Her modtages de meget venligt og har mulighed for at deltage i fx socialt arbejde sammen med andre unge. Bliver de hængende, indgår de i et fundraising-team som sælger blomster, billeder osv. til velgørende formål (det er faktisk Moon-bevægelsens top der med tak tager imod velgørenheden), og her arbejdes hårdt, soves og spises kun lidt, og der falder efterhånden forskellige straffe hvis man ikke er flittig nok. Med tiden vender de nyankomne den ydre verden ryggen, og snart er de en integreret del af familien. Denne måde at hverve og behandle medlemmer på har medført talrige beskyldninger for hjernevask og vold, tvang, men disse afvises af bevægelsens ledelse. Moon selv er ramt af flere skandaler. Skønt han lægger meget stor vægt på familieværdier, fik hans ældste søn misbrugsproblemer og begik siden hustruvold. Hustruen og hendes fem børn flyttede, og hun skrev siden en bog om sine oplevelser hvori hun og Moons datter beskylder familien for dobbeltmoral. Moon er i dag overordentligt velhavende, og selv om han nyder frugterne af disciplens arbejde, skal det retfærdigvis siges at en del af hans formue faktisk bruges på forskellige former for velgørenhed. Moonbevægelsen har kun begrænset tilslutning i Danmark. Af Ruben Fønsbo Ud af sekter Hvordan forlader man en sekt? Hvis man stiller sig selv dette spørgsmål fordi man er medlem af en sekt, er det sandsynligvis ledsaget af både tvivl, skyld og angst. Er man medlem af en sekt, er den nemlig ofte hele ens verden og ens verdensbillede, og det at forlade den er sandsynligvis et endnu større og sværere skridt end de skridt man tog på vej ind i sekten. Tvivlen er naturlig, både i og uden for sekter. Selv blandt meget standhaftige troende inden for traditionelle religioner er tvivlen en konstant følgesvend, og det er sundt sådan. Tvivlen medfører tankevirksomhed, og tankevirksomhed afstedkommer svar. Problemet i sekter er at man ikke vil have tvivl, for det underminerer både lederens autoritet og gruppens sammenhold. Men tvivl er et sundhedstegn i de fleste sammenhænge. Den er tegn på at der er noget der ikke er som det skal være, og altså noget man skal tage alvorligt. I sekter eller lignende lukkede samfund er det svært at finde nogen at tale med om sin tvivl, og taler man med nogen udenfor, grænser det til forræderi mod både gruppen og den idé som gruppen er samlet om. Af samme grund ledsages tvivlen meget ofte af skyldfølelse; man er jo med til at ødelægge noget for andre. Ofte sidder minderne om ens vej ind i sekten eller gruppen stadig i én. Man blev hjerteligt og overstrømmende modtaget og anerkendt, og når man så alligevel tvivler på meningen, budskabet, sammenholdet eller lederen, må der jo være noget galt med én. Det er der nu næpp; man er til gengæld fanget i nogle basale psykologiske mekanismer som sektledere forstår at udnytte til det yderste; nemlig behovet for anerkendelse, samvær og tilhørsforhold. Angsten kan skyldes at man er bange for konsekvenserne af sin tvivl. Bliver man straffet, udstødt eller hånet? Under alle omstændigheder risikerer man at blive udelukket fra fællesskabet, og for mange er gruppen eller sekten det eneste fællesskab man har tilbage. Måske har man endda solgt sine besiddelser, sagt sit arbejde op, forladt sin uddannelse og vendt familie og venner ryggen, så hvis man forlader gruppen, er man pludselig helt alene. Man er oven i købet i værste fald også arbejdsløs, hjemløs og pengeløs. Er man i tvivl, er der flere mulige veje frem. Har man tillid til andre i gruppen eller til lederen, kan man tage en samtale om sin tvivl, og afhængig af svaret og hjælpens art, kan man tage stilling til det videre forløb; dvs. om man bliver i gruppen eller forlader den. Ofte ender den slags samtaler dog med tab af tillid og privilegier og med øget mistro. Man kan også tale med nogen uden for gruppen; enten for at få vejledning eller for at få hjælp til at komme ud. Det kan dog være en meget stor overvindelse, da man dermed også skal erkende det nederlag der ligger i at have truffen en forkert beslutning, nemlig beslutningen om at lade sig involvere i sekten. For mange er den skam som det kan medføre, meget svær at håndtere. Søger man på Internettet, er det også muligt at finde støttegrupper som består af tidligere medlemmer af en række sekter, og det er en god idé at have kontakt til udenforstående hvis man overvejer at forlade en sekt. Det er nemlig både fysisk og psykisk belastende fordi ens faste omgangskreds og rutiner forsvinder, samtidig med at man skal igen vænne sig til nye leve- og spiseregler. Endelig opsøges mange frafaldne af medlemmer fra sekten, og det kan være overordentligt svært at holde fast i sin beslutning fordi man pludselig igen får opmærksomhed, kærlighed og omsorg af dem. Er det for svært at tale med familie og venner, kan kan kontakte professionelle organisationer; fx Dialogcentret (se mere på Dialogcentret er ikke direkte behjælpelige med det at forlade en sekt, men de er formentlig den organisation herhjemme som bedst kender det religiøse landskab. Derfor kan de hyppigt fortælle objektivt om den organisation man er medlem Og hvad gør man så? af og henvise til tidligere medlemmer eller personer der har erfaring med at forlade sekter. Derudover har de For mange er et brud med en sekt det samme som stor erfaring med sjælesorg og varetagelse af de problemer et brud med en ægtefælle eller et familiemedlem, og der kan opstå efter at et menneske har forladt samtidig er det et opgør med værdier som gennem nogen en sekt. Alternativt kan man altid rette henvendelse til På organisationens hjemmeside kan man se den tidli- tid har haft karakter af absolut sandhed. Det bety- en præst hvis man har brug for hjælp i forbindelse med 18 ge kirkes begyndelse og læse om dens trange kår. En der at det første skridt kan være meget svært at tage. sekter eller religiøse spørgsmål. 19 Af Ruben Fønsbo

11 Sommerhøjskole Som nævnt på side 2 nærmer tidspunktet for Sommerhøjskolen sig, og igen i år har højskoleudvalget sammensat et spændende og varieret program. Du kan se nedenfor hvad der bydes på, og vil du være med, skal du melde dig til snarest muligt. Tilmelding Som noget nyt er der i år to muligheder for at tilmelde sig. Du kan skrive til Hjortshøj-Egå-Skæring Kordegnekontor, Egå Mosevej 7, 8230 Hjortshøj, eller du kan melde dig til på Hjortshøj kirkes hjemmeside, Når du melder dig til, bedes du oplyse hvilken del af workshop-programmet du ønsker at deltage i. Af praktiske hensyn er deltagerantallet begrænset, så du bedes angive både en 1.-prioritet og en 2.-prioritet. Husk at tilmelding er bindende. Programmet ser ud som følger: Sommerens aktiviteter Musikalsk legestue for børn Vi har stadig fuld gang i vores Musikalske Legestue hver tirsdag fra kl i Den Gamle Skole ved siden af kirken. Sidste gang før sommerferien er tirsdag den 15. juni, og vi begynder igen efter sommerferien tirsdag den 31. august. Legestuen er for alle småbørn (0-5 år) ifølge med en voksen. Lige nu er vi børn, der jævnligt kommer i legestuen. Vi synger, spiller, bevæger os, leger m.m. Hver gang hygger vi os med at spise medbragte madpakker. Legestuen sørger for kaffe, te og saftevand. Det er gratis at være med. Torsdagscafé Hen over sommeren er der tre Torsdagscaféer, og de finder sted torsdag d. 3.6., torsdag d og torsdag d. 1. juli, alle dage fra kl til Efter sommerferien begynder vi igen torsdag d. 2. september, og her kommer Gete Bondo Oldenborg Maaløv og viser os en DVD og fortæller fra sin bog, Getes erindringer. PROGRAM Tirsdag d. 10. august Ankomst og betaling i Det Nye Sognehus Velkomst og kaffebord Problematikken i Palæstina - Åbningsforedrag v. Knud Jeppesen og La Bib Rundvisning i kirken og på kirkegården v/ sognepræst Morten Skovsted Aftensmad Koncert i kirken med Kirsten og Karsten Pultz og deres tre børn på mellem 10 og 14 år. Familien spiller både gammel rennaissancemusik og helt ny musik Få flere oplysninger ved at kontakte sognemedhjælper Michèle Nielsen, eller se kirkens hjemmeside: under Særligt for børn. Gete er oldebarn af kong Frederik d. 7., og hun vil underholde med spændende og tankevækende beretninger om et jævnt og (for det meste) muntert og (altid) virksomt liv. Du kan købe kaffe og kage. Vi vil også synge sange, bl.a. fra Højskolesangbogen, og alle er velkomne til at deltage i torsdagscaféerne. Vel mødt! Onsdag d. 11. august Kl Morgensamling i kirken Mangfoldighed - et foredrag v. Merete Voldstedlund Frokost Workshops 1: Vindyrkning i Danmark v. Gunnar Jacobsen 2: Teaterworkshop med dans v. Elisabeth Grooth Jacobsen 3: Bibliodrama v/ Henning Sørensen 4. Troldmandens værksted Vores fredagsklub for byens unge (7.-9. klasse) har nu fungeret i et par måneder og vi er ved at finde formen. Der er en pænt stor flok unge, der møder trofast op hver uge, og vi hygger os sammen med bordtennis, Playstation, spil, snak og slik. Undertegnede har kunnet konstatere, at den gamle forestilling om, at unge skal begynde at drikke, når de bliver konfirmeret, IKKE er død. Traditionen lever, desværre ikke mindst blandt forældre, der åbenbart ikke har noget problem med at der på sådan en fredag aften er adskillige tilbud om fest med alkohol, joints og lignende, også for 7. klasserne. god, frivillig hjælp (forældre og andre kan tilmelde sig Netværket for fredagsklubben på kirkens hjemmeside vil klubben fortsætte frem til d. 11. juni for at starte op igen efter sommerferien fredag d. 27. august. Frem til sommerferien er der planer om filmaften, grill m.m. Så mød op til fredagsklub hver fredag i sognegården fra kl Og send trygt dine børn af sted. v. Jette Hoffmann Fællessang Jo, præsten er lidt chokeret, men glæder sig først og fremmest over, at der nu også er et garanteret alkohol, hash- og stof-frit rum for de unge. Jeg håber, at Vi evaluerer højskoledagene Ca Traditionen tro slutter vi højskoledagene de fortsat vil bruge det, både de kommende konfir- 20 af ved at spise et lækkert måltid sammen mander og dem, der skal i 8. klasse efter ferien. Med 21

12 Nyt fra FDF i Hjortshøj Torsdagscaféen er i fuld gang, og vi har allerede haft et par dejlige og hyggelige arrangementer. Hen over sommeren er der yderligere tre Torsdagscaféer, og de finder sted torsdag d. 3.6., torsdag d og torsdag d. 1. juli. Efter sommerferien begynder vi igen torsdag d. 2. september, og her kan du, som nævnt under aktivitetsomtalerne, opleve Gete Bondo Oldenborg Maaløv. Vi skal også synge fra Højskolesangbogen, og organisten, Anne, vil skabe den rigtige musikalske stemning, og du kan naturligvis købe kaffe og kage og hygge dig sammen med andre glade cafégæster. Sommerens caféprogram ser ud som følger: Vi har i både Spirekor såvel som Pige-Drengekoret haft et forygende sangligt år. Begge kor er vokset, både medlemsmæssigt, men så sandelig også klangligt. 3. juni: Hvad sker der, når Kubra møder Katrine eller Mustafa møder Martin. Foredrag v. Marianne Berg, tidligere lærer på Virupskolen, nu pædagogisk leder på Kragelundskolen (se billede til højre). 17. juni: Tilbageblik på barndom og ungdom i 50 ernes Todbjerg v. Lisbeth Ågård, leder af besøgstjenesten i Todbjerg. 1. juli: Sommerafslutning. Hygge og musik. vi skal gæste lørdag den 29.maj. Vi synger hele dagen sammen med Svenstrups Aspirantkor og Pigekor og slutter af med at holde koncert i Svenstrup Sognegård kl. 15. FDF Vi er fyldt med leg og fantasi I dette og de kommende numre af kirkebladet vil du kunne læse små afsnit, der fortæller en lille bid af, hvad FDF er, hvad vi laver og hvad vi tror på. I sidste nummer handlede det om leg og fantasi. I dette nummer af kirkebladet kan du læse lidt om, hvad FDF gør, for at børnene og de unge bliver bevidste om det ansvar de har, for den verden vi lever i. Dette gøres både lokalt og globalt. Globalt har FDF en lang tradition for at have et missionsprojekt. Projektet har til formål at samle penge ind til projekter og informere om forholdene for de fattigste i udviklingslande. Lige nu er missionsprojektet Zambia. Under sloganet Alle har ret til mad, har projektet forskellige indgangsvikler til at vise vigtigheden af mad blandt de fattigste i Zambia. Missionsprojektet er startet i 2010 og slutter af med et brag når FDFere mødes til sommerlejr i sommeren Læs mere på Lokalt har FDF et samarbejde med lokalcentret. Samarbejdet får børnene i FDF til at værdsætte det, at skabe glæde for nogen de ikke kender. Hvert år op til jul laver de yngste FDFere juledekorationer eller bager julekager. FDFerne mødes sammen med de ældre på lokalcentret, hvor der bliver sunget julesange, fortalt julehistorie og FDFerne deler juledekorationer eller julekager ud til beboerne på lokalcentret. FDF er en børne- og ungdomsorganisation med rod i den danske folkekirke. Formålet er at møde børn og unge med det kristne budskab. Derudover er aktiviteterne mangfoldige: Fællesskab, leg og fantasi, underholdning, friluftsliv og sang. Vi holder til midt i Hjortshøj, Virupvej 15. Puslinge og tumlinge (0. klasse 2. klasse) Mandage fra Pilte (3. klasse 4. klasse) Tirsdage fra Væbnere (5. klasse 6. klasse) Onsdage fra Seniorvæbnere og seniorer (7. klasse og ældre) Onsdage fra Ring til Morten (Del af kredsledelsen) for mere information på tlf.: eller skriv til Læs mere på Praktiske oplysninger Der er blevet optrådt med fyraftenskoncert, julekoncert, Luciaoptog på ARoS og Sognegårdsindvielse. Alt sammen for fulde huse. Nu nærmer vi os denne sæsons sidste sanglige aktivitet. Den ligger udenbys. Korene har nemlig et venskabskor i Svenstrup (syd for Ålborg) som Adressen er; Gammel Viborgvej 17, 9230 Svenstrup Det er måske lidt langt at køre for en Hjortshøjborger men skal man alligevel ud at køre en tur i det blå, ja, så kunne man da gøre et ophold i Svenstrup ;-) Kirkelige handlinger: Ved fødsler, dåb, navngivelse, vielse, begravelse og ind- og udmeldelse af Folkekirken: Kontakt kordegnekontoret på tlf Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor: Poul Erik Ettrup Larsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf , fax , mand. - fre. kl. 9-13, torsd. desuden kl Præster: Morten Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj, tlf , mobil: Fri fredag. Lise Juhl Nielsen, Mette Djurhuus, Menighedsrådsformand: Peder Kjærgaard, tlf Organist: Anne Kragh. Kirketjener: Else Elmer, tlf Sognemedhjælper: Michèlle Nielsen. Træffetid mand. og tirsd. ml. 12 og 13 i Den gl. Skole. Tlf Kirkesanger: Birgitte Stougaard, tlf Graver: Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj. Tlf. på kirkegården: Gravermedhjælper: Næstformand, menighedsrådet: Torben Nielsen Christian Nørby Ernstsen, tlf , Kirkens hjemmeside:

13 Kalender, sommeren 10 Juni On 2 To 3 Fr 4 Lø 5 Sø 6 Fr 11 Sø 13 To 17 Sø 20 Sø 27 Juli To 1 Sø 4 Sø 11 On 14 Sø 18 Sø 25 kl. 19 MR-møde Den Nye Sognesal kl Torsdagscafé Den Nye Sognesal. Marianne Berg fortæller om integration af tosprogede børn i skolen. kl. 19 Fredagsklub Den Nye Sognesal kl. 11 Dåbsgudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen kl. 19 Fredagsklub Den Nye Sognesal kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted kl Torsdagscafé Den Nye Sognesal Lisbeth Aagaard fortæller om at være barn på landet i 50 erne kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus kl. 11 Hjortshøj kl.9.30 Gudstjeneste v. Morten Skovsted kl Torsdagscafé Den Nye Sognesal. Morten Skovsted fortæller. kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus kl. 19 MR-møde Den Nye Sognesal kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Jane Enna August Sø 1 kl. 11Hjortshøj Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus Sø 8 On 11 Sø 15 Sø 22 Sø 29 kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen kl. 19 MR-møde Den Nye Sognesal kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted kl Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen September To 2 kl. 14 Torsdagscafé med Gete Bondo Oldenborg Maaløv. Fr 3 Slægtshistorie og erindringer fra et jævnt, muntert og virksomt liv. kl. 19 Fredagsklub Den Nye Sognesal

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere