Vrede og afmagt coping eller accept?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vrede og afmagt coping eller accept?"

Transkript

1 Vrede og afmagt coping eller accept? Vrede og sorg Foreningen for palliativ indsats Kosmopol Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet

2 Struktur Vrede og magt vrede og afmagt Elendighederne: Afmægtig vrede i psykologisk forståelse Alle elsker coping! Den svære samtale om det uacceptable Eksempler på samtale om afmægtigheden

3 Palliativt arbejde foregår som om, at alting skal fortsætte på samme præmisser. For eksempel: Vrede, sorg og afmagt er noget dårligt, der skal mindskes. Det ved vi ikke noget om. Måske er det en god død at skrige af rasende afmagt at tage kampen? Vi aner det ikke. Vi trornoget andet. At modenhed og vækst er godt.

4 Vrede og magt Hvis vreden kommer ud, kan den forandre betingelserne til det bedre forandre verden og man har magt. Hvis vreden ikke kan forandre verden er det et andet problem. Så er man rasende over noget, der ikke kan laves om og man er afmægtig. Hvad er psykologien omkring det?

5 Teorier om vrede Drifts-teorier(biologister, psykoanalysen): Vreden kommer naturnødvendigt og må kultiveres i den sociale verden, så den kommer passende ud. Indlæringsteorier(behaviorister, social learning): Vreden er en tillært -kopieret fra andre -som middel til at regulere adfærd hos andre Frustrationsteorier(Dollar & Miller, kognitiv teori): Vrede er en naturlig reaktion, hvis man bliver forhindret i at nå sit mål. Som sorg.

6 Teorier om vrede, der er afmægtig Krisestadier-teori Sorg-arbejde Brudt livs-narrativ Baseres på følelser, ventede og uventede reaktioner hos de lidende Eksempel: Forvirring og gråd er naturlige reaktioner Betoner accept og forståelse af forløbet Stress-teori (Post Traumatic Stress Disorder) Baseres på iagttagelige, erkendbare fænomener (kognition og adfærd) Eksempel: På en belastningsskala fra 1 til 100 er skilsmisse 73, ændringer i arbejdsansvar 29 Betoner det bevidste, aktive i reaktionerne på krise

7 CULBERGS KRISETEORI Psykoanalystisk forståelsesramme (Caplan, ca 1950) DETERMINANT FORSTYRRELSE Krænkelse Tab Situationen Krise Katastrofe Barndom Alder Personen Neurose Social situation Opdelingen er kunstig Opdelingen er et hjælpemiddel til at orientere sig i krisens forløb Terapi: Støtte personens naturlige helings-processer. Fungere som vikarierende håb 1. Chokfase (minutter til et døgn). Gråd, forvirring, kaos. 2. Reaktionsfase (dage til uger). Angst og forsvar, koncentrations- og søvnforstyrrelser 3. Bearbejdningsfase (uger til måneder). Langsom realistisk orientering og relevant sorg 4. Nyorienteringsfase (måner til et år). Tilvænning og perspektiv på ny situation og nye muligheder

8 Kampenmed sig selv FORSVARSMEKANISMER Ideografisk forståelse. Nogle udvalgte eksempler *Benægten(fornægtelse): Benægte (ydre) fakta. Projektion: Noget uacceptabelt for en sig (i een selv) tillægges andre. Regression:Psykisk tilbagevenden til en tilstand med tryghedskarakter. Identifikation:En hjælpefunktion til vækst, man identificerer sig med rollemodeller, der ser ud til at kunne klare den. Identifikation med aggressor: Forsøg på at minimere en trussel ved identifikation med det truende. Fortrængning:Indre konflikts indhold og følelse holdes ude af bevidstheden. *Reaktionsdannelse:Overudvikling af karaktertræk, modsat et uacceptabelt. (fx pseudoaltruisme) *Affektisolation:Fortrængning af følelser, men ikke tanker omkring noget smertefuldt. (fx rationalisering) Forskydning: Følelser overføres til noget andet/nogle andre. Omvendelse mod sig selv: Aggressioner rettes mod en selv Undoing: Det smertefulde forsøger gjort godt igen *Sublimation: Uacceptable impulser kanaliseres til acceptabelt udtryk *Dissociation: Flygter ind i en drømmeverden

9 Kritik af videnskabeliggørelsen af forsvarsmekanismer (la Cour 2008) Hvor megen menneskelig indsigt man end kan synes, der ligger i disse tankerækker, så er det er grundlæggende problem, at man kun dårligt kan forske i ubevidste processer af den simple grund, at de ikke nemt kan falsificeres.

10 To videnskabelige beskrivelsestraditioner. Stikord Ideografisk Forståelse Analyse af mening Hermeneutik Psykologi Følelser Subjektiv Kvalitativ Nomotetisk Forklaring Kausal analyse Positivisme Adfærd Biologi Objektiv Kvantitativ

11 AFMÆGTIG VREDE -STRESS Stimulusteorier, eksempler Holmes og Rahe(1967): Social Readjustment Rating Scale-lifeevents. Kritik: Lange og korte stressorer, ingen individualitet, normativ Richard Lazarus (sammen med skiftende kolleger): Den transaktionelle stressteori Kritik: Umulig at måle, alt for kognitiv dominans

12 SOCIAL TILPASNING RATING SKALA Efter Holmes (Holmes & Rahe, 1967, forkortet referencer i Herostratisk nedgjort både teoretisk og empirisk, bortset fra hos læger som fx C. Johansen Nummer Livsbegivenhed score 1. Ægtefælles død Skilsmisse Ægteskabelig separation Fængselsstraf Et tæt familiemedlems død Personskade eller sygdom Giftermål Fyret fra arbejde Ægteskabeligt forlig Pensionering Ændring af familiemedlems helbred Graviditet Seksuelle vanskeligheder Et nyt familiemedlem Forretningsmæssig tilpasning En nær vens død Skift til andet arbejdsområde Skift i antal argumenter overfor ægtefælle Søn eller datter flytter hjemmefra Besvær med svigerfamilien Stor personlig bedrift Begyndelse eller afslutning af skoleforløb Ændring af personlige vaner Ændring af arbejdstider eller vilkår Flytning Ændring af kirkelige aktiviteter Ændring af sociale aktiviteter Ændring af spisevaner Ferie Jul 12

13 PTSD ICD-10 (WHO) Post Traumatisk Stress Disorder Krisen er begivenhedsrelateret Krisen er beskrivelig i objektive termer - ingen individkarakteristik - ingen perspektiver/anvisninger AFMÆGTIG VREDE OG SORG - DIAGNOSTISK ICD-10 kriterier for PTSD A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning(af katastrofekarakter) B. (l) tilbagevendende genoplevelseaftraumeti»flashbacks«, påtrængende erindringer eller mareridt eller (2) stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet A. Undgåelse af alt der minder om traumet A. (1) delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse eller (2) vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med > 2 affølgende: (a) ind- eller gennemsovningsbesvær (b) irritabilitet eller vredesudbrud (c) koncentrationsbesvær (d) hypervigilitet (e) tilbøjelighed til sammenfaren

14 1984, Lazarus og Folkmann: Copingskifter og er ikke det samme fra situation til situation. Skifter over tid. Fx ved skilsmisse: man ruger over det, drikker lidt, snakker med andre, prøver at flygte fra det mv. ALLE ELSKER COPING! SITUATIONEL COPING (INSTRUMENTEL, KONKRET, SKIFTENDE) LAZARUS PSYKOLOGISKE STRESSTEORI (Lazarus, 1984) PRIMÆR APPRAISAL: Er dette stressende? Teori: 1.Appraisal = vurdering af fare og trussel 2. Appraisal = valg af copingstrategi: Problemorienteret Emotionsfokuseret. Nyt studiemål bliver projektet: Hvad erbedstat gøre? Drikke alkohol eller tage nervepiller Søge social støtte Flugt og benægtelse Vende sig til religion Aktiv problemløsning Potentiel stressor SEKUNDÆR APPRAISAL: Kan jeg cope med dette? Stress Coping

15 Ways of Coping-scale, Lazarus ogfolkmann, 1988 Tænk på en belastende begivenhed indenfor de sidste 14 dage. Hvordan reagerede du? Søgte prof. hjælp. Sov mere etc Ex: A.I talked to someone to find out more about the situation 123 B.I criticized or lectured myself 123 C.I tried not to burn my bridges, but leave things open somewhat 123 D.I hoped for a miracle 123 E.I went along with fate; sometimes I just have bad luck 123 Svarenefaktoranalyseres, der fremkommer 8 kategorier 1. Konfrontation 2. Distancering 3. Selvkontrol 4. Social støtte 5. Accept af ansvar 6. Undgåelse(avoidance) 7. Problemløsning 8. Positiv revurdering(finde ny værdier) (NB: Ingen reference til noget ubevidst)

16 Resultaterne forvirrende Ways of coping er et MEGET benyttet spørgeskema. MEN: Noget coping er godt til noget på nogle tidspunkter, andet til andet. Helbredsoutcome: Operationsnervøsitet er ikke godt før, men efter operationen Benægten er ikke godt før, men efter et hjerteanfald. Avoidance fremragende i nogle svære situationer Alkohol og nervepiller ligeså, i andre ikke Kritikken: Logikken hænger ikke sammen med virkeligheden. Det er et skrivebordsprojekt (armchair-psychology). Man finder da ikke nye værdier fordi ens bil er brudt sammen Der er ikke nødvendigvis 8 faktorer -andre studier finder flere eller færre

17 Kritikafvidenskabeliggørelsenaf coping-tænkningen (la Cour 2008) Hvis 20 års teoretisk udvikling og intens empirisk forskning er en elefant, har den endnu ikke født en mus. Det kan for det første skyldes at det meste coping faktisk foregår ubevidst, således at folk ikke er i stand til at svare korrekt på de stillede spørgsmål i spørgeskemaerne. Det kan for det andet skyldes, at coping langt mindre handler om, hvorvidt man lægger planer og strategier eller ej, men alene handler om, hvorvidt selv samme planer vise sig at virke i det virkelige liv. For det tredje kan det skyldes, at teorien er kortåndet og uigennemtænkt. Hvad der er godt (adaptiv coping) på kort sigt behøver ikke at være det på langt sigt.

18 Religiøs coping Kenneth Pargament -er den rolle religion spiller, når mennesker mødes af sygdom og krise -dvsen given religiøsitets mulighed for at skabe fx trøst, støtte, nærvær, handlemuligheder, optimisme og livsmeningi svære situationer. Begrebet er knyttet til Kenneth I Pargament, The Psychology of Religion and Coping 1997 Deteraførendefor hansbegrebsbrug, at detmålespå virkningen RCOPE det eneste copingspørgeskema, der tilsyneladende har virket. (Eller har det ud over en snæver amerikansk kontekst?)

19 Den danske udgave af RCOPE Oversat fra engelsk til dansk af Heidi FrølundPedersen og Christina Gundgaard Pedersen Der scores på 4 point Likertskala: Slet ikke, i nogen grad, en hel del, i meget høj grad 1) Jeg søger en stærkere samhørighed med Gud 2) Jeg søger Guds kærlighed og omsorg 3) Jeg føler, at Gud har forladt mig 4) Jeg søger Guds hjælp til at kunne slippe min vrede 5) Jeg føler jeg bliver straffet af Gud 6) Jeg forsøger at overkomme situationen i samarbejde med Gud 7) Jeg tænker på, hvad jeg mon har gjort siden Gud straffer mig 8) Jeg betvivler Guds kærlighed til mig 9) Jeg forsøger at se, hvordan Gud eventuelt kan styrke mig i denne situation 10a) Jeg tænker om min kirke mon har vendt mig ryggen 10b) Ikke relevant 11) Jeg beder om tilgivelse for mine synder 12) Jeg tror, at der er en ond magt (fx djævelen), der står bag 13 For ikke at bekymre mig om mine problemer fokuserer jeg på min religion 14) Jeg betvivler Guds magt

20 Er det moderne psykologiske coping-begrebklinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Review af litteratur: Coping begrebet har bred appel hos både patienter og personale Der er imidlertid store såvel teoretiske om empiriske vanskeligheder. Vanskelighederne 1. Coping har to betydninger: En, hvor det betyder det, man gør. En anden hvor det betyder om det man gør, lykkes. Samtale uden afklaring bliver meget forvirrende. 2. Lazarus definition: Coping er defineret som intentionel (ikkeautomatisk) og rettet mod at adaptere til problemet eller ens egen reaktion på problemet. Det indskrænker feltet til adfærd/psykologi, som bedømmes at være formålsfuld af enten patienten eller behandleren. Det udelader rigtig meget adfærd/psykologi i relation til problemet.

21 Er det moderne psykologiske coping-begrebklinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Empiriske problemer: Efter 20 års forskning kan vi stadig ikke pege på nogen bestemt, der fremmer helbred og funktion. 4. Coping-begrebetlægger alt stor vægt på kognitive processer. Svar i skemaerne kan kun medtage det, som patienterne selv kan observere at de gør og er klar over. Det meste adfærd er ikke af den slags. Problemet er ikke at nogen undersøger det. Problemet er, at det fokus optager så meget plads, at det leder os væk fra andre begribelseraf, hvad der kan være adaptation til problemet. Særligt de funktioner, der foregår automatisk og dem, som ikke DIREKTE er rettet på at gøre noget ved problemet

22 Copingog kontrol -klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Coping knytter an til at mestre, overvinde, have succes over problemerne. Der er kampånd over begrebet. Man skal gøre noget! Men ved afmagt (kronisk smerte) er problemet Men ved afmagt (kronisk smerte) er problemet netop, at man er afmægtig. Man vinder ikke over det. Det betyder, at der altid vil være usuccesfyldte forsøg på at kontrollere sagerne. Gentagne frustrerede og skadende forsøg på at kontrollere disse ting kan føre til udmattende handicap og helbredsskadelig adfærd.

23 Accept er det svaret? Accept betyder at man giver op og opgiver ethvert håb om at ændre eller vinde kampen Accept er tit undertrykkelse en ydre tilpasning, en indre fortrængning Accept er resignation at man bare må finde sig i det. Passiv tvungen accept er det i hvert fald ikke svaret

24 Det nye aktive acceptbegreb McCracken og Eccleston (ACT) Det aktive acceptbegreber anderledes. Det defineres som villigheden til at forblive i kontakt med tanker og følelser uden at følge dem og uden at ændre dem. Dvsleve med problemet uden forsøg på at reagere, misbillige, reducere eller undgå det. Det er en øvelse, ikke en beslutning eller en tro. Man fjerner engagementet fra kampen med problemet, antager en realistisk attitude til problemet og de omstændigheder det skaber og engagerer sig i de ting, man sætter værdi i i dagligdagen.

25 Coping versus acceptance (McCracken og Eccleston 2003) 230 personer udfyldte både et coping-skemaog et acceptskema og en række andre skemaer om pain ajustment. Coping viser sig svagt associeret med accept og usikkert relateret til pain ajustment. Accept var derimod associeret med mindre: Mindre smerte Mindre handicap Mindre depression, Mindre smerterelateret angst, Flere daglige oppe-timer Bedre arbejdsstatus. Accept-begrebet forklarer i det hele taget meget mere af adfærden end coping-begrebet

26 Hvordan? Snak om det! MEN Det er meget svært at tale om det, der ikke kan accepteres. Teknik: Ikke at skulle opfinde den dybe tallerken: At fremsætte nogle udsagn og bede om tanker i relation til dem (q-sort-metoden)

27 At acceptere noget som dette er en umulighed Det er ikke rimeligt at acceptere. Det er unfair, jeg har ikke fortjent det. Jeg har jo kæmpet imod! Jeg hader mig selv når jeg har ondt. Vreden er tilbage (græder) Jeg har ikke tid til at være syg Jeg plejer at skulle ordne tingene. Men dette her kan jeg ikke ordne. Jeg savner den person, jeg kender. Det kan ikke accepteres. Jeg tror det bliver godt, når jeg accepterer, men jeg vil ikke.

28 Jeg vender ikke tilbage til som jeg var Jeg er jo ændret og vokset Jeg er forandret som person, fx trænede jeg meget, nu kan jeg bare drikke kaffe Der er ting jeg godt kan lide, som jeg ikke vil kunne igen

29 Jeg har det meget usikkert omkring fremtiden Jeg kan slet ikke se nogen fremtid. Kun en dag af gangen. Fremtiden er jo usikker. Er jeg her i morgen? Jeg ved ikke hvordan jeg har det i morgen Måske kan fremtiden tegne sig. Jeg må tage mig af mig selv

30 Jeg er ikke ligeværdig med andre Jeg kan jo ikke det jeg vil Min retssikkerhed eksisterer ikke. Jeg er meget Min retssikkerhed eksisterer ikke. Jeg er meget vred over at jeg ikke er ligeværdig

31 Jeg er unormal Jamen, det her er ikke det liv, jeg ville leve Jeg er sgu fundamentalt unormal. Det var jeg Jeg er sgu fundamentalt unormal. Det var jeg også før

32 Mit liv er meningsløst Det hænger sammen med det personlige, ikke at leve op til mine egne værdier Min religion forbyder mig at tænke sådan. Men med smerterne bliver jeg desperat

33 Jeg er en hel person igen Jeg bliver fuckingaldrig hel igen! Det er gone. Man kan aldrig blive hel igen, men få en del- sejr. Jeg vil altid være handicappet Jeg er ikke hel og bliver ikke hel. Jeg er forandret. Jeg har aldrig været en hel person, så det er ikke noget jeg bliver igen

34 Jeg kan leve et tilfredsstillende liv på trods af smerten Jeg har ikke lyst til at spille, hvis jeg hele tiden har de dårlige kort.

35 Smerten er ikke en trussel mod min eksistens Dør jeg af det her? Så er det godt jeg ikke skal Dør jeg af det her? Så er det godt jeg ikke skal på arbejde!

36 Accept er imidlertid kun svaret på VANSKELIGHEDER nogle af problemerne Det er allerede viklet ind i noget teoretisk snavs, spændt for en vogn (ACT-bevægelsen) Den løse sprogbrug og det svært målelige (damebladspsykologien) kommer også til at gælde accept-begrebet

37 De fremtidige psykologiske keywords overfor afmagt: Vrede og sorg Accept versus kontrol Forsvarmekanismer/åbenadfærd versus kognitiv/adfærdsmæssig coping Eksistentiel modenhed og vækst versus wellbeing

Religiøs coping Begrebets historie og fremtid - forsider og bagsider

Religiøs coping Begrebets historie og fremtid - forsider og bagsider Peter la Cour Religiøs coping Begrebets historie og fremtid - forsider og bagsider Netværk for forskning i tro og helbred Maribo 30.5.2011 Struktur Kriseforståelser i psykologien Forsvarsmekanismer DSQ

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21. januar 2011 Eksamensnummer: 367 21. januar 2011 Side 1 af 7 Case-relaterede spørgsmål: Besvarelsen af

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Asylansøgere og flygtninge med traumer. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10.

Asylansøgere og flygtninge med traumer. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10. Asylansøgere og flygtninge med traumer Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress, traumer og PTSD typiske

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere