11:23 KORTLÆGNING HANDCAP-FORSKNING SKANDINAVIEN STORBRITANNIEN MED UDGANGSPUNKT I FORSKNINGSMILJØER STEEN BENGTSSON DORTE LAURSEN STIGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11:23 KORTLÆGNING HANDCAP-FORSKNING SKANDINAVIEN STORBRITANNIEN MED UDGANGSPUNKT I FORSKNINGSMILJØER STEEN BENGTSSON DORTE LAURSEN STIGAARD"

Transkript

1 11:23 KORTLÆGNING HANDCAP-FORSKNING SKANDINAVIEN STORBRITANNIEN AF I OG MED UDGANGSPUNKT I FORSKNINGSMILJØER STEEN BENGTSSON DORTE LAURSEN STIGAARD KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

2 [KOLOFONTITEL] Afdelingsleder: Mette Deding Afdelingen for Socialpolitik og Velfærdsydelser Undersøgelsens følgegruppe: Specialkonsulent Jette Jacobsen, Socialministeriet Fuldmægtig Kirsten Brøndum, Socialministeriet Fuldmægtig Anne Skov, Den Sociale Servicestyrelse Faglig leder Kurt Møller, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) ISSN: ISBN: [xxx]-[x] Layout: Hedda Bank Forsidefoto: [Navn] Oplag: [xxx] Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2011 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

3 INDHOLD I STEDET FOR FORORD 7 RESUMÉ 9 1 DEFINITIONER OG HOVED-RESULTATER 12 Hovedresultater 16 2 METODE 21 Definitioner 21 Identificering og beskrivelse af miljøer 23 3 HANDICAPFORSKNING I DANMARK 27 Handicapforskningsmiljøer i Danmark 31 Anvendt Kommunalforskning (AKF) 32 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 36

4 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), ved Syddansk Universitet 40 Center for Social Practices and Cognition (SoPraCon), ved Syddansk Universitet 47 Center for Handicap og Bevægelsesfremme (CHB), ved Syddansk Universitet 51 Center for Hjerneskade (CfH) 53 Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Århus universitet 57 MarselisborgCentrets Forsknings og udviklingsenhed 61 FoSo ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Ålborg Universitet 68 Statens byggeforskningsinstitut (SBi), Ålborg Universitet 73 Hjælpemiddelinstituttet (HMI) 77 Professionshøjskolen Metropol 83 4 HANDICAPFORSKNING I NORGE 89 Handicapforskning i Norge 89 Handicapforskningsmiljøer i Norge 93 Senter for funksjonshemning og samfunn, NTNU samfundsforskning as 93 Temaer for forskningen 94 Uni Rokkansenteret, Universitet i Bergen 97 Arbeidsforskningsinstittut (AFI) 100 Norsk institutt For Forskning om opvekst, velferd og aldring (NOVA) 104 FAFO, Institutt for Arbeidslivs- og Velferdsforskning AS (AVF) 109 Høgskolen i Sør-Trøndelag, avdeling for helse- og sosialfag/nasionalt kompetansemiljø om utviklingshemning (NAKU) 113 Nordlandsforskning, Grunppen for velferd, arbeid og oppvekst 116 Avdeling for helse- og sosialfag, høgskoloen i Bergen(HIB) 119 FoU-gruppen: Forskning om funksjonshemmede, Avdelingen for helse- og sosialfag (AHS) ved Høgskolen i Lillehammer (HiL) 124 Østlandsforskningen (ØF) 128 Fakultetet for samfunnsvitenskap, Universitet i Nordland 133 Fakultet for helsefag, Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) HANDICAPFORSKNING I SVERIGE 141 Handicapforskningsmiljøer i Sverige 145

5 Institutionen för Socialt arbete, Socialhögskolan, Stockholm Universitet 145 Specialpedagogiska institutionen, Stockholm Universitet 150 CERTEC, Lunds Universitet 154 Wigforss-gruppen, Centrum för forskning om välfärd, hälsa och idrott (CVHI), Högskolan i Halmstad 157 Funktionshinder, ohälse och socialt arbete ved institutionen för socialt arbete, Göteborgs universitet 161 Funktionshinder och habilitering, Uppsala Universitet 165 Centrum för handikappvetenskap, Institutionen för socialt arbete, Umeå universitet 168 Institutet för Handikappvetenskap (IHV) 172 Funktionshinderforskning ved Malmø högskola 176 Högskolan Väst STORBRITANNIEN 187 Britisk handicapforskning 187 Storbritanniens miljøer for handicapforskning 191 CAMBRIDGE INTELLECTUAL & DEVELOPMENT DISABILITIES RESEARCH GROUP (CIDDRG), UNIVERSITY OF CAMBRIDGE 191 CENTRE FOR CITIZEN PARTICIPATION (CCP), BRUNEL UNIVERSITY 194 CRITICAL DISABILITY STUDIES (CDS), MANCHESTER METROPOLITAN UNIVERSITY 197 INTERDISCIPLINARY DISABILITY RESEARCH INSTITUTE (IDRIS), DUNDEE UNIVERSTITY 201 LEONARD CHESHIRE DISABILITY & INCLUSIVE DEVELOPMENT CENTRE (LCDIDC), UNIVERSITY COLLEGE LONDON 204 SOCIAL POLICY RESEARCH UNIT (SPRU), YORK UNIVERSITY 208 TEORI OG METODE 209 STRATHCLYDE CENTRE FOR DISABILITY RESEARCH, GLASGOW UNIVERSITY 212 CENTRE FOR DISABILITY STUDIES (CDS), UNIVERSITY OF LEEDS216 NORAH FRYRESEARCH CENTRE, UNIVERSITY OF BRISTOL 220 SOCIAL HISTORY OF LEARNING DISABILITY RESEARCH GROUP (SHLD), THE OPEN UNIVERSITY 225 DISABILITY AND LONG TERM CONDITIONS RESEARCH PROGRAMME, NORTHUMBRIA UNIVERSITY 232

6 7 NETVÆRK OG FORENINGER 235 Rehabiliteringsforum 235 Forsa Norden samt i Danmark 236 Nordic Network on Disability Research (NNDR) 237 Network N-CORP ved Umeä Universitet, Sverige 237 Nationalt netværk for handicapforskning, Sverige 238 HAREC - Centrum for handicap og rehabiliteringsforskning i Sydsverige239 Centrum för forskning om funktionshinder (CFF), Uppsala Universitet 240 Handicappforskning i Väst LITTERATURLISTE 242 Temaer i handicapforskningen 242

7 FORORD Denne oversigt over forskning og forskningsmiljøer på handicapområdet har SFI produceret på bestilling af Socialministeriet som baggrund for at afgøre, hvor tre nye phd-stillinger på området skal placeres. SFI har valgt selv at finansiere trykning af denne rapport, da den har værdi for alle forskere på handicapområdet i Danmark. Der udgives samtidig en litteraturliste med publiceringer fra de omtalte forskningssteder. Til løsning af opgaven har følgende medvirket: Videnskabelig assistent Dorte Stigaard Larsen (DK, mm), journalist Mirjam Røgeskov (GB, N), praktikant Lena Bech Larsen (S, N), student Nanna Wurr (S), student Ditte Weimann Harder (litteraturliste) samt studenterne Sine Kirkegaard Nielsen, Sofie Dencker Larsen, og Sanne Wagner. Mirjam Røgeskov har bidraget til at gøre teksten læselig. Seniorforsker Steen Bengtsson har ledet projektet. Under udarbejdelsen af rapporten har vi benyttet os af det store kendskab, som Eggert Carstens og andre fra ViHS har til den britiske forskning. Vi har endvidere fået oplysninger fra en stor del af de nævnte forskningssteder. Redaktør af Scandinavian Journal of Disability Research, John Eriksen, har læst manuskriptet og bidraget med værdifulde kommentarer. København, [måned (fx januar) år (fx 2011)] [DIREKTØRENS SIGNATUR] 7

8

9 RESUMÉ Rapporten giver en oversigt overmiljøer for handicapforskning i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Baggrunden er et ønske om at styrke denne forskning, i første omgang gennem oprettelse af tre phd stillinger ved danske universiteter. Danmark har de sidste 25 år været bagud for de øvrige skandinaviske lande hvad angår forskning i sociale, pædagogiske, terapeutiske og lignende ikke-medicinske sider af handicap. Denne forskning var så småt kommet i gang med velfærdens udvikling, men det løft den fik i landene omkring os i firserne og halvfemserne oplevede vil ikke her. Vi har aktuelt fundet 3 forskningsmiljøer i Danmark, 7 i Norge, 8 i Sverige og 10 i Storbritannien, og her har vi fundet er 57 forskere og 20 phd-studerende i Danmark, 118 forskere og 74 phd-studerende i Sverige, 148 forskere og 204 phd-studerende i GB og det skal tages i betragtning at forskningen i Danmark er betydelig lettere for os at finde, end forskningen i de andre lande. Handicapforskningen fordeler sig over mange discipliner, men anvendelsen i praksis motiverer forskere og brugere af forskningen til at forene den i tværfaglige områder. Der er flere sådanne områder, bestemt af de forskellige former for anvendelse. En specialpædagogisk forskning, en kommunikationsforskning, en tilgængelighedsforskning, en socialpolitisk forskning, en beskæftigelsespolitisk forskning. Man bør 9

10 også nævne folkesundhedsforskningen, som er udgået af medicin. De tre danske miljøer findes på områderne specialpædagogik, folkesundhed og kommunikation. Rapporten indeholder først et kapitel med definitioner og hovedresultater. Dernæst følger et kapitel der kort redegør for de metoder, vi har benyttet til at stille forskningsoversigten sammen. De følgende fire kapitler redegør for forskningsmiljøer i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. De er alle bygget op på samme måde: først nogle få sider om udviklingen af forskningen gennem de seneste to-tre årtier. Dernæst et billede af en halv snes forskningssteder. For Danmark har vi taget meget mere med end egentlige miljøer for handicapforskning. Grunden er, at det også har interesse at se på forskningssteder, som kan udvikle sig til miljøer ved en mindre styrkelse. For de øvrige lande har vi søgt at dække alle miljøer (noget der næppe er lykkedes for Storbritannien), og har blot taget få ekstra steder med, som vi vurderer, kan have en vis interesse. Skemaet viser de forskningssteder, der omtales nærmere i rapporten. Første søjle tal viser hvor mange forskere ved det enkelte sted, der primært forsker i handicap. Tal i parentes angiver det samlede antal forskere, inklusive dem med andre emner. Anden søjle angiver antal phd studerende med handicaprelateret emne. I tredje søjle er angivet et +, hvis forskningsstedet levet op til vores definition af et forskningsmiljø. Forskere Phd stud Anvendt Kommunalforskning (AKF) 3 1 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 3 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), ved Syddansk Universitet Center for Social Practices and Cognition (SoPraCon), ved SDU Center for Handicap og Bevægelsesfremme (CHB), ved SDU 2 Center for Hjerneskade (CfH) (8) 2 Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Århus universitet MarselisborgCentrets Forsknings og udviklingsenhed (20) 4 FoSo ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, AU 9 3 Statens byggeforskningsinstitut (SBi), Ålborg Universitet 8 M 10

11 Hjælpemiddelinstituttet (HMI) 3 1 Professionshøjskolen Metropol 2 1 Danmark total Senter for funksjonshemning og samfunn, NTNU + Uni Rokkansenteret, Universitet i Bergen + Arbeidsforskningsinstittut (AFI) Norsk institutt For Forskning om opvekst, velferd og aldring (NOVA) + FAFO, Institutt for Arbeidslivs- og Velferdsforskning AS (AVF) Høgskolen i Sør-Trøndelag, kompetansemiljø om utviklingshemning Nordlandsforskning, Grunppen for velferd, arbeid og oppvekst Avdeling for helse- og sosialfag, høgskoloen i Bergen(HIB) Helse- og sosialfag ved Høgskolen i Lillehammer (Østlandsforskning) 1 + Fakultetet for samfunnsvitenskap, Universitet i Nordland 8 + Fakultet for helsefag, Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) 10 + Norge total 5 Socialt arbete, Socialhögskolan, Stockholm Universitet Specialpedagogiska institutionen, Stockholm Universitet CERTEC, Lunds Universitet Wigforss-gruppen, CVHI, Högskolan i Halmstad Funktionshinder, ohälse och socialt arbete, Göteborgs universitet 5 Funktionshinder och habilitering, Uppsala Universitet Centrum för handikappvetenskap, Umeå universitet Institutet för Handikappvetenskap (IHV) Funktionshinderforskning ved Malmø högskola (15) Högskolan Väst 8 Sverige total Cambridge intellectual & Development Disabilities research group Centre for citizen participation (CCP), Brunel University 3 Critical disability studies (CDS), Manchester Metropolitian University Interdisciplinary disability research institute, Dundee University Leonard Cheshire (LCDIDC), University college London 4+ Social Policy Research Unit (SPRU), York University Strathclyde Centre for disability research, Glasgow University Centre for disability studies (CDS), University of leeds Norah Fryresearch, University of Bristol Social history of learnin Disability research, The open University

12 Disability inclusion and special needs, University of Birmingham Disability and long term conditions research, Northumbria University Storbritannien total KAPITEL 1 DEFINITIONER OG HOVED- RESULTATER HVAD ER HANDICAPFORSKNING? Det korte svar på titlens spørgsmål er, at det er forskning om handicap, som foregår uden for det biomedicinske område, og som derfor handler om handicap fra andre synsvinkler end den biologiske eller medicinske. Det er forskning, som belyser den situation, hvori mennesker med handicap befinder sig i samfundet, og som derfor har relevans for den politik, der har til formål at påvirke betingelser og vilkår for mennesker med handicap. I de seneste fem årtier har der været en sådan form for handicapforskning, og rapporten giver et rids af en del af denne forskning i Skandinavien og Storbritannien, som den ser ud i dag. Rapporten dækker forskningen inden for fagene sociologi, økonomi, politologi, folkesundhedsvidenskab, psykologi, pædagogik, universel design og tilgængelighed (i det omfang forskningen ikke er teknisk). Der 12

13 foregår også handicapforskning inden for fag som historie, antropologi, filosofi, etik og humaniora i øvrigt, men disse former for handicapforskning dækkes ikke her, selvom dele deraf er relevant for den forskning, vi omtaler. I virkeligheden er begrebet handicapforskning dog lidt mere kompliceret, end det fremgår af det korte svar, vi netop har givet. Indholdet af begrebet afhænger både af tid og sted. Det var noget andet for ti og tyve år siden end i dag, og begrebet er noget andet i Storbritannien, end i Skandinavien; og noget tredje i Nordamerika og noget fjerde i det kontinentale Europa, som vi ikke dækker i denne rapport. Indholdet af begrebet hænger sammen med den politiske baggrund, som handicapforskningen er etableret på, og hvorpå den har udviklet sig de forskellige steder. Den britiske handicapforskning er stærkt politiseret. Den har sit udgangspunkt i en britisk organisation af mennesker med motorisk handicap, UPIAS, som i 1976 udsendte et manifest, hvor den lancerede begreberne impairment og disability. Begreberne står for henholdsvis det biomedicinske og samfundsmæssige aspekt af handicap, og begreberne kom senere til at indgå i WHO s definition af handicap. Meningen med at introducere disse begreber var at sige, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem nedsat funktion og det handicap, en person kan have i forhold til at deltage i samfundet. Hvis der er sammenhæng, er denne - ifølge UPIAS - udtryk for, at mennesker med handicap undertrykkes af samfundet. Det politiske udgangspunkt for denne forskning er langt fra at være liberalistisk, i mange tilfælde er det tværtimod marxistisk. Der er tale om forskere med holdninger, ofte forskere som selv har handicap og dermed en naturlig interesse i feltet, som producerer stærkt normative udsagn. Det er en forskning med politisk slagkraft. Den britiske handicapforskning har haft stærk indflydelse både på den amerikanske handicapforskning og udviklingen af WHO s begreber, og på lovgivning om anti-diskrimination i mange lande. Briternes handicapforskning har også haft indvirkning på FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, som Danmark tilsluttede sig i 2009, og den har i det hele taget haft en vis betydning i Skandinavien. Den britiske handicapforskning har udviklet det, man kalder den sociale model for handicap, som i en lang periode nærmest har været et obligatorisk udgangspunkt eller credo for denne forskning. I den sociale 13

14 model ligger, at impairment kun fører til en ringere stilling for personen, hvis samfundet ikke er villigt til at rumme alle mennesker, men opstiller barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser. Skylden, for at mennesker med funktionsnedsættelser ikke deltager på lige fod i samfundet, placeres dermed entydigt hos samfundet; der er tale om undertrykkelse fra samfundets side. Samfundets syn på mennesker med handicap dets stigmatisering af mennesker med handicap er afgørende, der foregår en social konstruktion af mennesket med handicap, og denne konstruktion kommer til at bestemme virkeligheden for gruppen. I de skandinaviske lande er baggrunden for handicapforsknings oprindelse en helt anden. Her er forskningen opstået i forbindelse med udviklingen af velfærden i 1960 erne og 1970 erne. Den skandinaviske forskning er derefter blevet lidt påvirket af den britiske og amerikanske forskning, som af sproglige grunde dominerer det, man kalder international forskning. Men selv om den skandinaviske forskning ofte henviser mere til angelsaksiske end til skandinaviske rødder, er den kun blevet lidt påvirket; det er der to grunde til. For det første har socialkonstruktivismen slet ikke fået den indflydelse i de skandinaviske sociale videnskaber, som den har haft i den britiske og amerikanske sociologi og politologi. I de skandinaviske lande har realismen domineret, og den kritiske realisme er eksplicit blevet gjort til udgangspunkt i det største skandinaviske miljø for handicapforskning, som findes ved universiteterne i Örebro og Linköping. Man har ikke på samme måde, som de britiske forskere, set holdninger til mennesker med handicap, som den vigtigste årsag til, at de ikke havde samme muligheder i samfundet som andre. For det andet har der været en betydelig forskel på handicappolitikken og handicaporganisationernes inddragelse samt betydning i Storbritannien og de skandinaviske lande. I Storbritannien har handicaporganisationerne haft lille indflydelse, indtil de begyndte at blive politisk aktive i 1970 erne, og derefter har de anlagt en aktivistisk linje i kampen for rettigheder og anti-diskrimination. I de skandinaviske lande har handicaporganisationerne fra starten været inddraget i udviklingen af velfærdsstaten og har opnået positioner i denne. Organisationerne er derfor ikke kommet i den samme militante oppositionsrolle som de britiske, men har i større grad satset på at deltage i udviklingen af velfærdsstaten. 14

15 Selv om den skandinaviske handicapforskning har overtaget dele af den britiske (og dermed internationale) handicapforsknings sprog, og fx også taler om barrierer, hører man sjældent om undertrykkelse. Forskerne går i reglen ud fra, at samfundet ønsker at skabe lige muligheder, og spørger hvordan funktionsnedsættelse i praksis kan kompenseres. Der tales mindre om skyld, mere om årsager. Skandinaverne er mindre tilbøjelige til at se stigmatisering af mennesker med handicap som årsag til at deres deltagelse begrænses, men leder efter mere materielle årsager, som måske også kan ligge bag eventuel stigmatisering. En ting er, at der findes et antal videnskabelige fag, hvor man kan beskæftige sig med emner, der har med handicap at gøre; en helt anden ting er at forbinde disse forskellige emner til et område og kalde det handicapforskning. Der er ikke nogen bilforskning eller cykelforskning, så hvorfor er der kommet en handicapforskning? Det er der to grunde til. Den ene grund ligger i anvendelsen af forskningen. Det forhold at forskningen sigter på anvendelse på velfærdsområder - som for eksempel undervisning af børn og voksne med handicap, støtte til beskæftigelse af mennesker med handicap, støtte til at leve et uafhængigt liv og forsørgelsesydelser - gør det i nogle tilfælde naturligt, at forskningsområderne forbindes. Det samme gælder, hvis forskning bruges politisk, for eksempel af handicaporganisationer. Brugerne af forskningen har interesse i, at der er kommunikation mellem områderne. Den anden grund, til at handicapforskningen er opstået, er mere politisk. Med handicapforskning mener vi jo her ikke-medicinsk forskning i handicap, i det britiske tilfælde må den heller ikke være socialmedicinsk. Medicin har længe været et stort fag, og det har blandt andet beskæftiget sig med handicap. Når forskere med andre fag tager handicapemner op, får de et behov for at afgrænse sig fra de dominerende paradigmer fra medicinen, og det bringer dem naturligt sammen i en fælles opposition. Der er fordele både ved en tværvidenskabelig handicapforskning og ved forskning inden for de enkelte fagdiscipliner. Vægt på fagdisciplinerne og deres netværk giver mere videnskabelighed samt seriøsitet og forskerne kommer med i den nyeste udvikling i metoder og teori. Ulempen er, at de har mindre generel viden om gruppen og 15

16 tværgående perspektiv. Viden om gruppen, også fra andre sider, er fordelen ved den tværvidenskabelige forskning. Løsningen på dette dilemma må være at kombinere fagdiscipliner og tværvidenskab. Det kan man gøre ved at etablere et miljø, hvor man fastholder fagvidenskabelig kvalifikation gennem krav om publicering i fagtidsskrifter samtidig med, at man forbinder forskellige fagvidenskabelige discipliner. De følgende sider vil bringe flere eksempler på forskningssteder, der forsøger at gøre dette. Selv om der er tale om tværvidenskabelighed, er der dog sjældent tale om at mange forskellige fag forbindes. I reglen vil der være et tyngdepunkt, som i de fleste tilfælde vil være på et af følgende områder: en sam-fundsvidenskab med vægten på kvalitativ eller kvantitativ metode, socialpolitik, specialpædagogik, funktionsevne, beskæftigelse. Efter denne ret omfattende definition af handicapforskning skal vi være lidt kortere til at definere miljø. Udgangspunktet for opgaven var at beskrive miljøer for handicapforskning, og vi har derfor fundet det nødvendigt at give en definition af miljø. For det første må et miljø være mere end blot en mængde. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at et universitet rummer et antal projekter, der skal også være en struktur så forskerne kender hinanden og arbejder sammen. Konkret har vi sagt at et institut eller center til stadighed skal forske i handicap for at være et miljø. Da det skal være et forskningsmiljø, har vi endvidere sagt at der løbende skal foregå uddannelse af ph.d. er. Den sidste del af definitionen har den fordel, at det er muligt at gøre den operationel. Mens det er ret vanskeligt at afgøre hvor mange forskere, der egentlig beskæftiger sig med handicapemner, især hvis man skal gå nogle år tilbage i tiden, og om emnet hele tiden har været på programmet på et forskningssted, er det noget enklere at finde ud af, hvor der foregår uddannelse af phd er. I praksis viser det sig, at denne sidste del af definitionen sætter grænsen. HOVEDRESULTATER Oversigten omfatter en halv snes forskningssteder i hvert af de skandinaviske lande og lidt flere i Storbritannien. Langtfra alle disse kan dog betegnes som forskningsmiljøer efter den definition, vi har opstillet. 16

17 Efter den findes der 3 forskningsmiljøer i Danmark, 7 i Norge, 8 i Sverige og 10 i Storbritannien. Som ventet er der færrest forskningsmiljøer i Danmark, og omfanget af handicapforskning på disse steder er også betydelig mindre end den man finder på forskningsstederne i de andre skandinaviske lande. Det hænger sammen med, at handicapforskningen endnu ikke er kommet rigtig i gang i Danmark. Ved de 12 danske forskningssteder vi omtaler er 57 forskere og 19 phd-studerende beskæftiget med at forske i handicap, ved de 11 norske forskningssteder er der ** forskere og ** phd-studerende 1, ved de 10 svenske er 118 forskere og 74 phd-studerende, og ved de 12 britiske steder vi omtaler er 148 forskere og 204 phd-studerende i gang. Det har naturligvis været lettest at dække Danmark, lidt sværere at dække Norge og Sverige, og sværest at dække Storbritannien. Vi regner derfor med, at de nævnte forskelle er undervurderet. Der er derfor ingen tvivl om, at Danmark har betydelig mindre forskning på handicapområdet end Norge og Sverige. Der kom ganske vist socialpolitisk forskning i gang i Danmark da velfærdssamfundet ekspanderede i højkonjunkturen for 50 år siden, ligesom der gjorde i Sverige. I Danmark handlede den om beskæftigelse af mennesker med fysisk handicap, i Sverige om afviklingen af institutioner for mennesker med udviklingshæmning. Der var også et initiativ fra forskningsrådene i Danmark i 1980 erne, ligesom der var i Sverige på samme tid og i Norge et årti senere. Men mens denne ekstraordinære forskningsrådsindsats varede årtier i vore to nabolande, hørte den her i landet op efter to år og efterlod sig derfor ikke varige spor. Det er svært at sige hvorfor de danske initiativer døde ud, men det kan have spillet en rolle, at handicaporganisationerne ikke gav dem den samme aktive støtte, som det var tilfældet i de andre skandinaviske lande. Det spiller givetvis også en rolle, at de danske forskningsråd ikke støtter anvendt forskning på det samfundsvidenskabelige område, sådan som forskningsrådene i Sverige og Norge gør. Endelig er der den forskel til de andre skandinaviske lande, at uddannelsen af professionerne er blevet knyttet til universitetsverdenen og forskningen lidt tidligere i Norge og Sverige, end det har været tilfældet i Danmark. 1 Vi vil finde tal for Norge til den endelige udgave af rapporten. 17

18 Rapporten tegner billedet af 28 egentlige handicapforskningsmiljøer, og desuden af 17 forskningssteder, som ikke helt lever op til den definition, vi har givet, til at være miljøer. Der er dog mange flere forskere i disse lande, som arbejder med emner med relation til handicap. Mange gør det uden at opfatte det som handicapforskning og uden kontakt til forskere i andre fagdiscipliner, der også beskæftiger sig med handicaprelaterede emner. Mange kan sikkert slet ikke se ideen i at have sådanne kontakter. De arbejder inden for deres egen fagdisciplin, og fremlægger deres resultater på fagkonferencer. Det der binder de forskellige forskningsgrene sammen til handicapforskning er hverken fag, metoder eller teorier, men det er den sammenhæng, hvori resultaterne af forskningen anvendes. Man kan da også iagttage, at handicapforskningen i praksis grupperer sig om de sammenhænge, hvor forskningen i praksis bliver brugt. Der er en forskning i specialpædagogik, som sigter på anvendelse i skolen og på andre undervisningssteder. Den trækker på fag som pædagogik, psykologi og sociologi, og forskerne her er også ofte optaget af historie, filosofi og etik, og har en identitet som handicapforskere. Der er endvidere forskning i kommunikation, mobilitet, tilgængelighed, rehabilitering, design og andre emner der har forbindelse med, hvordan mennesker med handicap klarer forskellige funktioner, og hvordan omgivelserne indrettes sådan, at de kan klare sig. På nogle af disse områder finder man også hos forskerne en identitet som handicapforskere. Der er derudover en forskning i socialpolitiske emner, der har med handicap at gøre, og i den forbindelse finder man også ofte en mere generel forskning i levevilkår og samfundsdeltagelse hos mennesker med handicap. Denne forskning findes i de fleste tilfælde ved forskningssteder, som også beskæftiger sig med andre socialpolitiske emner og med levevilkår for andre grupper af mennesker, som fx børn, unge eller ældre. Det betyder, at forskerne på disse felter ofte har mere identitet efter deres fagdisciplin eller som socialforskere, end de har identitet som handicapforskere. Det samme gælder i endnu højere grad for de forskere, der interesserer sig for beskæftigelse af mennesker med handicap. Beskæftigelse af mennesker med handicap kædes naturligt sammen med beskæftigelse af andre grupper, der står marginalt på arbejdsmarkedet, og 18

19 her er et stort og veletableret, især økonomisk forskningsområde, som kan byde på mere for forskeren. Vi startede kapitlet med at definere handicapforskning. Vi kan slutte det med at konstatere, at rapporten viser, at der er handicapforskning i de fire lande vi har interesseret os for, og at handicapforskning er lidt anderledes i de skandinaviske lande end det er i Storbritannien. Hvor den britiske er normativ, politisk og langt fra at være neutral, præget af socialkonstruktivisme og vægt på forestillinger og holdninger, er den skandinaviske mere præget af kritisk realisme og interesserer sig mere for hvordan den sociale virkelighed er end for hvordan vi taler og tænker om den. Hvor den britiske handicapforskning distancerer sig fra medicinsk sociologi, oplever den skandinaviske ikke der er den store kløft der. Der er således både en britisk og en skandinavisk handicapforskning. Der er også i en anden forstand mere end én handicapforskning, for de forskellige anvendelsesområder det sociale, det pædagogiske, de terapeutiske osv. samler hver deres forskning i klynger. Rationalet for at tale om handicapforskning ligger i at den benyttes i den politik, der har til formål at forbedre vilkårene for gruppen. Videnskabeliggørelsen af politikområder interessen for at studere under hvilke betingelser politikken virker er baggrunden for at det giver mening at tale om begrebet handicappolitik. En stor del af handicapforskningen er som nævnt spredt, og det er der gode grunde til, som strukturen er. Der er ikke mange forskningsmæssige grunde til at samle denne forskning til et område. Ønsket om en samlet handicapforskning kommer primært fra dem der skal anvende denne forskning. Det vil først og fremmest sige offentlige myndigheder, og i nogen grad også organisationer af mennesker med handicap. I Norge og Sverige har forskningsrådene skabt en samlet handicapforskning, i Storbritannien har handicaporganisationerne også spillet en stor rolle i denne forbindelse. I Danmark er initiativet til at samle den ikke-medicinske forskning i handicap kommet fra forskerne selv. 19

20

21 KAPITEL 2 METODE I dette kapitel beskriver vi, hvordan kortlægningen af forskningsmiljøer i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien er tilrettelagt og gennemført, derunder vores forståelse af forskningsmiljøer samt definition af handicapbegrebet. Desuden vil vi fremlægge hvordan vi har identificeret de enkelte miljøer i landene og hvilke udfordringer, der har været forbundet hermed. DEFINITIONER DEFINITION AF FORSKNINGSMILJØ For at kunne foretage en kortlægning af forskningsmiljøer i Skandinavien og Storbritannien må vi definere begrebet forskningsmiljø. Vi definerer et forskningsmiljø til at bestå af mindst tre aktive forskere hvoraf mindst én skal være på lektor- eller seniorforskerniveau. Derudover skal de tre forskere have forsket på det pågældende forskningssted med handicapområdet som hovedfelt igennem de seneste to år. Endelig kræver vi for at tale om et forskningsmiljø, at der er etableret uddannelse af ph.d er, og at der er mindst en færdiguddannet ph.d. 21

11:44. Steen Bengtsson. Dorte Laursen Stigaard

11:44. Steen Bengtsson. Dorte Laursen Stigaard AKTUEL SKANDINAVISK OG BRITISK HANDICAP- FORSKNING EN KORTLÆGNING AF MILJØER 11:44 Steen Bengtsson Dorte Laursen Stigaard 11:44 AKTUEL SKANDINAVISK OG BRITISK HANDICAPFORSKNING EN KORTLÆGNING AF MILJØER

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm ' " 9.

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm '  9. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 247 Offentligt 1 ; 'm ' " 9. ' i SFl - om forebygjdit m alternativ til anbringelse DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD I FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Detaljerede programoversigt med oplægsholdere. Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet. Handicap, mestring og hjælpemidler

Detaljerede programoversigt med oplægsholdere. Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet. Handicap, mestring og hjælpemidler Detaljerede programoversigt med oplægsholdere Konsulent & koordinator Anne Skov Socialstyrelsen Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet Ældre Udviklingshæmmede en kommunal kortlægning. Workshoppen og

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

m IKK MEN JEG F DFTI" SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt

m IKK MEN JEG F DFTI SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD m IKK MEN JEG F DFTI" INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE 1] ANIKA

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap 1t Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap Mette Faber, Danske Handicaporganisationer Sundhedsstyrelsens konference om forebyggelse af ulighed i sundhedsvæsenet den 10. december 2012 2t DH

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder

AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder Signe Groth Andersson og Sofie Stage Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse. Platform for brugerindflydelse,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Detaljeret konferenceprogram

Detaljeret konferenceprogram Konference: Handicappede og aldring - Når fokus er forebyggelse og rehabilitering Onsdag d. 21. maj 2014, DGI-Byen, København Detaljeret konferenceprogram Anne Skov Konsulent & koordinator Socialstyrelsen

Læs mere

Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde v. May Olofsson, overlæge, leder af Videncenteret og Familieambulatoriet Region H 1 BØRN AF MØDRE

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Ph.d. i uddannelsesforskning

Ph.d. i uddannelsesforskning Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere