11:23 KORTLÆGNING HANDCAP-FORSKNING SKANDINAVIEN STORBRITANNIEN MED UDGANGSPUNKT I FORSKNINGSMILJØER STEEN BENGTSSON DORTE LAURSEN STIGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11:23 KORTLÆGNING HANDCAP-FORSKNING SKANDINAVIEN STORBRITANNIEN MED UDGANGSPUNKT I FORSKNINGSMILJØER STEEN BENGTSSON DORTE LAURSEN STIGAARD"

Transkript

1 11:23 KORTLÆGNING HANDCAP-FORSKNING SKANDINAVIEN STORBRITANNIEN AF I OG MED UDGANGSPUNKT I FORSKNINGSMILJØER STEEN BENGTSSON DORTE LAURSEN STIGAARD KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

2 [KOLOFONTITEL] Afdelingsleder: Mette Deding Afdelingen for Socialpolitik og Velfærdsydelser Undersøgelsens følgegruppe: Specialkonsulent Jette Jacobsen, Socialministeriet Fuldmægtig Kirsten Brøndum, Socialministeriet Fuldmægtig Anne Skov, Den Sociale Servicestyrelse Faglig leder Kurt Møller, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) ISSN: ISBN: [xxx]-[x] Layout: Hedda Bank Forsidefoto: [Navn] Oplag: [xxx] Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2011 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

3 INDHOLD I STEDET FOR FORORD 7 RESUMÉ 9 1 DEFINITIONER OG HOVED-RESULTATER 12 Hovedresultater 16 2 METODE 21 Definitioner 21 Identificering og beskrivelse af miljøer 23 3 HANDICAPFORSKNING I DANMARK 27 Handicapforskningsmiljøer i Danmark 31 Anvendt Kommunalforskning (AKF) 32 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 36

4 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), ved Syddansk Universitet 40 Center for Social Practices and Cognition (SoPraCon), ved Syddansk Universitet 47 Center for Handicap og Bevægelsesfremme (CHB), ved Syddansk Universitet 51 Center for Hjerneskade (CfH) 53 Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Århus universitet 57 MarselisborgCentrets Forsknings og udviklingsenhed 61 FoSo ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Ålborg Universitet 68 Statens byggeforskningsinstitut (SBi), Ålborg Universitet 73 Hjælpemiddelinstituttet (HMI) 77 Professionshøjskolen Metropol 83 4 HANDICAPFORSKNING I NORGE 89 Handicapforskning i Norge 89 Handicapforskningsmiljøer i Norge 93 Senter for funksjonshemning og samfunn, NTNU samfundsforskning as 93 Temaer for forskningen 94 Uni Rokkansenteret, Universitet i Bergen 97 Arbeidsforskningsinstittut (AFI) 100 Norsk institutt For Forskning om opvekst, velferd og aldring (NOVA) 104 FAFO, Institutt for Arbeidslivs- og Velferdsforskning AS (AVF) 109 Høgskolen i Sør-Trøndelag, avdeling for helse- og sosialfag/nasionalt kompetansemiljø om utviklingshemning (NAKU) 113 Nordlandsforskning, Grunppen for velferd, arbeid og oppvekst 116 Avdeling for helse- og sosialfag, høgskoloen i Bergen(HIB) 119 FoU-gruppen: Forskning om funksjonshemmede, Avdelingen for helse- og sosialfag (AHS) ved Høgskolen i Lillehammer (HiL) 124 Østlandsforskningen (ØF) 128 Fakultetet for samfunnsvitenskap, Universitet i Nordland 133 Fakultet for helsefag, Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) HANDICAPFORSKNING I SVERIGE 141 Handicapforskningsmiljøer i Sverige 145

5 Institutionen för Socialt arbete, Socialhögskolan, Stockholm Universitet 145 Specialpedagogiska institutionen, Stockholm Universitet 150 CERTEC, Lunds Universitet 154 Wigforss-gruppen, Centrum för forskning om välfärd, hälsa och idrott (CVHI), Högskolan i Halmstad 157 Funktionshinder, ohälse och socialt arbete ved institutionen för socialt arbete, Göteborgs universitet 161 Funktionshinder och habilitering, Uppsala Universitet 165 Centrum för handikappvetenskap, Institutionen för socialt arbete, Umeå universitet 168 Institutet för Handikappvetenskap (IHV) 172 Funktionshinderforskning ved Malmø högskola 176 Högskolan Väst STORBRITANNIEN 187 Britisk handicapforskning 187 Storbritanniens miljøer for handicapforskning 191 CAMBRIDGE INTELLECTUAL & DEVELOPMENT DISABILITIES RESEARCH GROUP (CIDDRG), UNIVERSITY OF CAMBRIDGE 191 CENTRE FOR CITIZEN PARTICIPATION (CCP), BRUNEL UNIVERSITY 194 CRITICAL DISABILITY STUDIES (CDS), MANCHESTER METROPOLITAN UNIVERSITY 197 INTERDISCIPLINARY DISABILITY RESEARCH INSTITUTE (IDRIS), DUNDEE UNIVERSTITY 201 LEONARD CHESHIRE DISABILITY & INCLUSIVE DEVELOPMENT CENTRE (LCDIDC), UNIVERSITY COLLEGE LONDON 204 SOCIAL POLICY RESEARCH UNIT (SPRU), YORK UNIVERSITY 208 TEORI OG METODE 209 STRATHCLYDE CENTRE FOR DISABILITY RESEARCH, GLASGOW UNIVERSITY 212 CENTRE FOR DISABILITY STUDIES (CDS), UNIVERSITY OF LEEDS216 NORAH FRYRESEARCH CENTRE, UNIVERSITY OF BRISTOL 220 SOCIAL HISTORY OF LEARNING DISABILITY RESEARCH GROUP (SHLD), THE OPEN UNIVERSITY 225 DISABILITY AND LONG TERM CONDITIONS RESEARCH PROGRAMME, NORTHUMBRIA UNIVERSITY 232

6 7 NETVÆRK OG FORENINGER 235 Rehabiliteringsforum 235 Forsa Norden samt i Danmark 236 Nordic Network on Disability Research (NNDR) 237 Network N-CORP ved Umeä Universitet, Sverige 237 Nationalt netværk for handicapforskning, Sverige 238 HAREC - Centrum for handicap og rehabiliteringsforskning i Sydsverige239 Centrum för forskning om funktionshinder (CFF), Uppsala Universitet 240 Handicappforskning i Väst LITTERATURLISTE 242 Temaer i handicapforskningen 242

7 FORORD Denne oversigt over forskning og forskningsmiljøer på handicapområdet har SFI produceret på bestilling af Socialministeriet som baggrund for at afgøre, hvor tre nye phd-stillinger på området skal placeres. SFI har valgt selv at finansiere trykning af denne rapport, da den har værdi for alle forskere på handicapområdet i Danmark. Der udgives samtidig en litteraturliste med publiceringer fra de omtalte forskningssteder. Til løsning af opgaven har følgende medvirket: Videnskabelig assistent Dorte Stigaard Larsen (DK, mm), journalist Mirjam Røgeskov (GB, N), praktikant Lena Bech Larsen (S, N), student Nanna Wurr (S), student Ditte Weimann Harder (litteraturliste) samt studenterne Sine Kirkegaard Nielsen, Sofie Dencker Larsen, og Sanne Wagner. Mirjam Røgeskov har bidraget til at gøre teksten læselig. Seniorforsker Steen Bengtsson har ledet projektet. Under udarbejdelsen af rapporten har vi benyttet os af det store kendskab, som Eggert Carstens og andre fra ViHS har til den britiske forskning. Vi har endvidere fået oplysninger fra en stor del af de nævnte forskningssteder. Redaktør af Scandinavian Journal of Disability Research, John Eriksen, har læst manuskriptet og bidraget med værdifulde kommentarer. København, [måned (fx januar) år (fx 2011)] [DIREKTØRENS SIGNATUR] 7

8

9 RESUMÉ Rapporten giver en oversigt overmiljøer for handicapforskning i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Baggrunden er et ønske om at styrke denne forskning, i første omgang gennem oprettelse af tre phd stillinger ved danske universiteter. Danmark har de sidste 25 år været bagud for de øvrige skandinaviske lande hvad angår forskning i sociale, pædagogiske, terapeutiske og lignende ikke-medicinske sider af handicap. Denne forskning var så småt kommet i gang med velfærdens udvikling, men det løft den fik i landene omkring os i firserne og halvfemserne oplevede vil ikke her. Vi har aktuelt fundet 3 forskningsmiljøer i Danmark, 7 i Norge, 8 i Sverige og 10 i Storbritannien, og her har vi fundet er 57 forskere og 20 phd-studerende i Danmark, 118 forskere og 74 phd-studerende i Sverige, 148 forskere og 204 phd-studerende i GB og det skal tages i betragtning at forskningen i Danmark er betydelig lettere for os at finde, end forskningen i de andre lande. Handicapforskningen fordeler sig over mange discipliner, men anvendelsen i praksis motiverer forskere og brugere af forskningen til at forene den i tværfaglige områder. Der er flere sådanne områder, bestemt af de forskellige former for anvendelse. En specialpædagogisk forskning, en kommunikationsforskning, en tilgængelighedsforskning, en socialpolitisk forskning, en beskæftigelsespolitisk forskning. Man bør 9

10 også nævne folkesundhedsforskningen, som er udgået af medicin. De tre danske miljøer findes på områderne specialpædagogik, folkesundhed og kommunikation. Rapporten indeholder først et kapitel med definitioner og hovedresultater. Dernæst følger et kapitel der kort redegør for de metoder, vi har benyttet til at stille forskningsoversigten sammen. De følgende fire kapitler redegør for forskningsmiljøer i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. De er alle bygget op på samme måde: først nogle få sider om udviklingen af forskningen gennem de seneste to-tre årtier. Dernæst et billede af en halv snes forskningssteder. For Danmark har vi taget meget mere med end egentlige miljøer for handicapforskning. Grunden er, at det også har interesse at se på forskningssteder, som kan udvikle sig til miljøer ved en mindre styrkelse. For de øvrige lande har vi søgt at dække alle miljøer (noget der næppe er lykkedes for Storbritannien), og har blot taget få ekstra steder med, som vi vurderer, kan have en vis interesse. Skemaet viser de forskningssteder, der omtales nærmere i rapporten. Første søjle tal viser hvor mange forskere ved det enkelte sted, der primært forsker i handicap. Tal i parentes angiver det samlede antal forskere, inklusive dem med andre emner. Anden søjle angiver antal phd studerende med handicaprelateret emne. I tredje søjle er angivet et +, hvis forskningsstedet levet op til vores definition af et forskningsmiljø. Forskere Phd stud Anvendt Kommunalforskning (AKF) 3 1 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 3 Statens Institut for Folkesundhed (SIF), ved Syddansk Universitet Center for Social Practices and Cognition (SoPraCon), ved SDU Center for Handicap og Bevægelsesfremme (CHB), ved SDU 2 Center for Hjerneskade (CfH) (8) 2 Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Århus universitet MarselisborgCentrets Forsknings og udviklingsenhed (20) 4 FoSo ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, AU 9 3 Statens byggeforskningsinstitut (SBi), Ålborg Universitet 8 M 10

11 Hjælpemiddelinstituttet (HMI) 3 1 Professionshøjskolen Metropol 2 1 Danmark total Senter for funksjonshemning og samfunn, NTNU + Uni Rokkansenteret, Universitet i Bergen + Arbeidsforskningsinstittut (AFI) Norsk institutt For Forskning om opvekst, velferd og aldring (NOVA) + FAFO, Institutt for Arbeidslivs- og Velferdsforskning AS (AVF) Høgskolen i Sør-Trøndelag, kompetansemiljø om utviklingshemning Nordlandsforskning, Grunppen for velferd, arbeid og oppvekst Avdeling for helse- og sosialfag, høgskoloen i Bergen(HIB) Helse- og sosialfag ved Høgskolen i Lillehammer (Østlandsforskning) 1 + Fakultetet for samfunnsvitenskap, Universitet i Nordland 8 + Fakultet for helsefag, Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) 10 + Norge total 5 Socialt arbete, Socialhögskolan, Stockholm Universitet Specialpedagogiska institutionen, Stockholm Universitet CERTEC, Lunds Universitet Wigforss-gruppen, CVHI, Högskolan i Halmstad Funktionshinder, ohälse och socialt arbete, Göteborgs universitet 5 Funktionshinder och habilitering, Uppsala Universitet Centrum för handikappvetenskap, Umeå universitet Institutet för Handikappvetenskap (IHV) Funktionshinderforskning ved Malmø högskola (15) Högskolan Väst 8 Sverige total Cambridge intellectual & Development Disabilities research group Centre for citizen participation (CCP), Brunel University 3 Critical disability studies (CDS), Manchester Metropolitian University Interdisciplinary disability research institute, Dundee University Leonard Cheshire (LCDIDC), University college London 4+ Social Policy Research Unit (SPRU), York University Strathclyde Centre for disability research, Glasgow University Centre for disability studies (CDS), University of leeds Norah Fryresearch, University of Bristol Social history of learnin Disability research, The open University

12 Disability inclusion and special needs, University of Birmingham Disability and long term conditions research, Northumbria University Storbritannien total KAPITEL 1 DEFINITIONER OG HOVED- RESULTATER HVAD ER HANDICAPFORSKNING? Det korte svar på titlens spørgsmål er, at det er forskning om handicap, som foregår uden for det biomedicinske område, og som derfor handler om handicap fra andre synsvinkler end den biologiske eller medicinske. Det er forskning, som belyser den situation, hvori mennesker med handicap befinder sig i samfundet, og som derfor har relevans for den politik, der har til formål at påvirke betingelser og vilkår for mennesker med handicap. I de seneste fem årtier har der været en sådan form for handicapforskning, og rapporten giver et rids af en del af denne forskning i Skandinavien og Storbritannien, som den ser ud i dag. Rapporten dækker forskningen inden for fagene sociologi, økonomi, politologi, folkesundhedsvidenskab, psykologi, pædagogik, universel design og tilgængelighed (i det omfang forskningen ikke er teknisk). Der 12

13 foregår også handicapforskning inden for fag som historie, antropologi, filosofi, etik og humaniora i øvrigt, men disse former for handicapforskning dækkes ikke her, selvom dele deraf er relevant for den forskning, vi omtaler. I virkeligheden er begrebet handicapforskning dog lidt mere kompliceret, end det fremgår af det korte svar, vi netop har givet. Indholdet af begrebet afhænger både af tid og sted. Det var noget andet for ti og tyve år siden end i dag, og begrebet er noget andet i Storbritannien, end i Skandinavien; og noget tredje i Nordamerika og noget fjerde i det kontinentale Europa, som vi ikke dækker i denne rapport. Indholdet af begrebet hænger sammen med den politiske baggrund, som handicapforskningen er etableret på, og hvorpå den har udviklet sig de forskellige steder. Den britiske handicapforskning er stærkt politiseret. Den har sit udgangspunkt i en britisk organisation af mennesker med motorisk handicap, UPIAS, som i 1976 udsendte et manifest, hvor den lancerede begreberne impairment og disability. Begreberne står for henholdsvis det biomedicinske og samfundsmæssige aspekt af handicap, og begreberne kom senere til at indgå i WHO s definition af handicap. Meningen med at introducere disse begreber var at sige, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem nedsat funktion og det handicap, en person kan have i forhold til at deltage i samfundet. Hvis der er sammenhæng, er denne - ifølge UPIAS - udtryk for, at mennesker med handicap undertrykkes af samfundet. Det politiske udgangspunkt for denne forskning er langt fra at være liberalistisk, i mange tilfælde er det tværtimod marxistisk. Der er tale om forskere med holdninger, ofte forskere som selv har handicap og dermed en naturlig interesse i feltet, som producerer stærkt normative udsagn. Det er en forskning med politisk slagkraft. Den britiske handicapforskning har haft stærk indflydelse både på den amerikanske handicapforskning og udviklingen af WHO s begreber, og på lovgivning om anti-diskrimination i mange lande. Briternes handicapforskning har også haft indvirkning på FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, som Danmark tilsluttede sig i 2009, og den har i det hele taget haft en vis betydning i Skandinavien. Den britiske handicapforskning har udviklet det, man kalder den sociale model for handicap, som i en lang periode nærmest har været et obligatorisk udgangspunkt eller credo for denne forskning. I den sociale 13

14 model ligger, at impairment kun fører til en ringere stilling for personen, hvis samfundet ikke er villigt til at rumme alle mennesker, men opstiller barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser. Skylden, for at mennesker med funktionsnedsættelser ikke deltager på lige fod i samfundet, placeres dermed entydigt hos samfundet; der er tale om undertrykkelse fra samfundets side. Samfundets syn på mennesker med handicap dets stigmatisering af mennesker med handicap er afgørende, der foregår en social konstruktion af mennesket med handicap, og denne konstruktion kommer til at bestemme virkeligheden for gruppen. I de skandinaviske lande er baggrunden for handicapforsknings oprindelse en helt anden. Her er forskningen opstået i forbindelse med udviklingen af velfærden i 1960 erne og 1970 erne. Den skandinaviske forskning er derefter blevet lidt påvirket af den britiske og amerikanske forskning, som af sproglige grunde dominerer det, man kalder international forskning. Men selv om den skandinaviske forskning ofte henviser mere til angelsaksiske end til skandinaviske rødder, er den kun blevet lidt påvirket; det er der to grunde til. For det første har socialkonstruktivismen slet ikke fået den indflydelse i de skandinaviske sociale videnskaber, som den har haft i den britiske og amerikanske sociologi og politologi. I de skandinaviske lande har realismen domineret, og den kritiske realisme er eksplicit blevet gjort til udgangspunkt i det største skandinaviske miljø for handicapforskning, som findes ved universiteterne i Örebro og Linköping. Man har ikke på samme måde, som de britiske forskere, set holdninger til mennesker med handicap, som den vigtigste årsag til, at de ikke havde samme muligheder i samfundet som andre. For det andet har der været en betydelig forskel på handicappolitikken og handicaporganisationernes inddragelse samt betydning i Storbritannien og de skandinaviske lande. I Storbritannien har handicaporganisationerne haft lille indflydelse, indtil de begyndte at blive politisk aktive i 1970 erne, og derefter har de anlagt en aktivistisk linje i kampen for rettigheder og anti-diskrimination. I de skandinaviske lande har handicaporganisationerne fra starten været inddraget i udviklingen af velfærdsstaten og har opnået positioner i denne. Organisationerne er derfor ikke kommet i den samme militante oppositionsrolle som de britiske, men har i større grad satset på at deltage i udviklingen af velfærdsstaten. 14

15 Selv om den skandinaviske handicapforskning har overtaget dele af den britiske (og dermed internationale) handicapforsknings sprog, og fx også taler om barrierer, hører man sjældent om undertrykkelse. Forskerne går i reglen ud fra, at samfundet ønsker at skabe lige muligheder, og spørger hvordan funktionsnedsættelse i praksis kan kompenseres. Der tales mindre om skyld, mere om årsager. Skandinaverne er mindre tilbøjelige til at se stigmatisering af mennesker med handicap som årsag til at deres deltagelse begrænses, men leder efter mere materielle årsager, som måske også kan ligge bag eventuel stigmatisering. En ting er, at der findes et antal videnskabelige fag, hvor man kan beskæftige sig med emner, der har med handicap at gøre; en helt anden ting er at forbinde disse forskellige emner til et område og kalde det handicapforskning. Der er ikke nogen bilforskning eller cykelforskning, så hvorfor er der kommet en handicapforskning? Det er der to grunde til. Den ene grund ligger i anvendelsen af forskningen. Det forhold at forskningen sigter på anvendelse på velfærdsområder - som for eksempel undervisning af børn og voksne med handicap, støtte til beskæftigelse af mennesker med handicap, støtte til at leve et uafhængigt liv og forsørgelsesydelser - gør det i nogle tilfælde naturligt, at forskningsområderne forbindes. Det samme gælder, hvis forskning bruges politisk, for eksempel af handicaporganisationer. Brugerne af forskningen har interesse i, at der er kommunikation mellem områderne. Den anden grund, til at handicapforskningen er opstået, er mere politisk. Med handicapforskning mener vi jo her ikke-medicinsk forskning i handicap, i det britiske tilfælde må den heller ikke være socialmedicinsk. Medicin har længe været et stort fag, og det har blandt andet beskæftiget sig med handicap. Når forskere med andre fag tager handicapemner op, får de et behov for at afgrænse sig fra de dominerende paradigmer fra medicinen, og det bringer dem naturligt sammen i en fælles opposition. Der er fordele både ved en tværvidenskabelig handicapforskning og ved forskning inden for de enkelte fagdiscipliner. Vægt på fagdisciplinerne og deres netværk giver mere videnskabelighed samt seriøsitet og forskerne kommer med i den nyeste udvikling i metoder og teori. Ulempen er, at de har mindre generel viden om gruppen og 15

16 tværgående perspektiv. Viden om gruppen, også fra andre sider, er fordelen ved den tværvidenskabelige forskning. Løsningen på dette dilemma må være at kombinere fagdiscipliner og tværvidenskab. Det kan man gøre ved at etablere et miljø, hvor man fastholder fagvidenskabelig kvalifikation gennem krav om publicering i fagtidsskrifter samtidig med, at man forbinder forskellige fagvidenskabelige discipliner. De følgende sider vil bringe flere eksempler på forskningssteder, der forsøger at gøre dette. Selv om der er tale om tværvidenskabelighed, er der dog sjældent tale om at mange forskellige fag forbindes. I reglen vil der være et tyngdepunkt, som i de fleste tilfælde vil være på et af følgende områder: en sam-fundsvidenskab med vægten på kvalitativ eller kvantitativ metode, socialpolitik, specialpædagogik, funktionsevne, beskæftigelse. Efter denne ret omfattende definition af handicapforskning skal vi være lidt kortere til at definere miljø. Udgangspunktet for opgaven var at beskrive miljøer for handicapforskning, og vi har derfor fundet det nødvendigt at give en definition af miljø. For det første må et miljø være mere end blot en mængde. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at et universitet rummer et antal projekter, der skal også være en struktur så forskerne kender hinanden og arbejder sammen. Konkret har vi sagt at et institut eller center til stadighed skal forske i handicap for at være et miljø. Da det skal være et forskningsmiljø, har vi endvidere sagt at der løbende skal foregå uddannelse af ph.d. er. Den sidste del af definitionen har den fordel, at det er muligt at gøre den operationel. Mens det er ret vanskeligt at afgøre hvor mange forskere, der egentlig beskæftiger sig med handicapemner, især hvis man skal gå nogle år tilbage i tiden, og om emnet hele tiden har været på programmet på et forskningssted, er det noget enklere at finde ud af, hvor der foregår uddannelse af phd er. I praksis viser det sig, at denne sidste del af definitionen sætter grænsen. HOVEDRESULTATER Oversigten omfatter en halv snes forskningssteder i hvert af de skandinaviske lande og lidt flere i Storbritannien. Langtfra alle disse kan dog betegnes som forskningsmiljøer efter den definition, vi har opstillet. 16

17 Efter den findes der 3 forskningsmiljøer i Danmark, 7 i Norge, 8 i Sverige og 10 i Storbritannien. Som ventet er der færrest forskningsmiljøer i Danmark, og omfanget af handicapforskning på disse steder er også betydelig mindre end den man finder på forskningsstederne i de andre skandinaviske lande. Det hænger sammen med, at handicapforskningen endnu ikke er kommet rigtig i gang i Danmark. Ved de 12 danske forskningssteder vi omtaler er 57 forskere og 19 phd-studerende beskæftiget med at forske i handicap, ved de 11 norske forskningssteder er der ** forskere og ** phd-studerende 1, ved de 10 svenske er 118 forskere og 74 phd-studerende, og ved de 12 britiske steder vi omtaler er 148 forskere og 204 phd-studerende i gang. Det har naturligvis været lettest at dække Danmark, lidt sværere at dække Norge og Sverige, og sværest at dække Storbritannien. Vi regner derfor med, at de nævnte forskelle er undervurderet. Der er derfor ingen tvivl om, at Danmark har betydelig mindre forskning på handicapområdet end Norge og Sverige. Der kom ganske vist socialpolitisk forskning i gang i Danmark da velfærdssamfundet ekspanderede i højkonjunkturen for 50 år siden, ligesom der gjorde i Sverige. I Danmark handlede den om beskæftigelse af mennesker med fysisk handicap, i Sverige om afviklingen af institutioner for mennesker med udviklingshæmning. Der var også et initiativ fra forskningsrådene i Danmark i 1980 erne, ligesom der var i Sverige på samme tid og i Norge et årti senere. Men mens denne ekstraordinære forskningsrådsindsats varede årtier i vore to nabolande, hørte den her i landet op efter to år og efterlod sig derfor ikke varige spor. Det er svært at sige hvorfor de danske initiativer døde ud, men det kan have spillet en rolle, at handicaporganisationerne ikke gav dem den samme aktive støtte, som det var tilfældet i de andre skandinaviske lande. Det spiller givetvis også en rolle, at de danske forskningsråd ikke støtter anvendt forskning på det samfundsvidenskabelige område, sådan som forskningsrådene i Sverige og Norge gør. Endelig er der den forskel til de andre skandinaviske lande, at uddannelsen af professionerne er blevet knyttet til universitetsverdenen og forskningen lidt tidligere i Norge og Sverige, end det har været tilfældet i Danmark. 1 Vi vil finde tal for Norge til den endelige udgave af rapporten. 17

18 Rapporten tegner billedet af 28 egentlige handicapforskningsmiljøer, og desuden af 17 forskningssteder, som ikke helt lever op til den definition, vi har givet, til at være miljøer. Der er dog mange flere forskere i disse lande, som arbejder med emner med relation til handicap. Mange gør det uden at opfatte det som handicapforskning og uden kontakt til forskere i andre fagdiscipliner, der også beskæftiger sig med handicaprelaterede emner. Mange kan sikkert slet ikke se ideen i at have sådanne kontakter. De arbejder inden for deres egen fagdisciplin, og fremlægger deres resultater på fagkonferencer. Det der binder de forskellige forskningsgrene sammen til handicapforskning er hverken fag, metoder eller teorier, men det er den sammenhæng, hvori resultaterne af forskningen anvendes. Man kan da også iagttage, at handicapforskningen i praksis grupperer sig om de sammenhænge, hvor forskningen i praksis bliver brugt. Der er en forskning i specialpædagogik, som sigter på anvendelse i skolen og på andre undervisningssteder. Den trækker på fag som pædagogik, psykologi og sociologi, og forskerne her er også ofte optaget af historie, filosofi og etik, og har en identitet som handicapforskere. Der er endvidere forskning i kommunikation, mobilitet, tilgængelighed, rehabilitering, design og andre emner der har forbindelse med, hvordan mennesker med handicap klarer forskellige funktioner, og hvordan omgivelserne indrettes sådan, at de kan klare sig. På nogle af disse områder finder man også hos forskerne en identitet som handicapforskere. Der er derudover en forskning i socialpolitiske emner, der har med handicap at gøre, og i den forbindelse finder man også ofte en mere generel forskning i levevilkår og samfundsdeltagelse hos mennesker med handicap. Denne forskning findes i de fleste tilfælde ved forskningssteder, som også beskæftiger sig med andre socialpolitiske emner og med levevilkår for andre grupper af mennesker, som fx børn, unge eller ældre. Det betyder, at forskerne på disse felter ofte har mere identitet efter deres fagdisciplin eller som socialforskere, end de har identitet som handicapforskere. Det samme gælder i endnu højere grad for de forskere, der interesserer sig for beskæftigelse af mennesker med handicap. Beskæftigelse af mennesker med handicap kædes naturligt sammen med beskæftigelse af andre grupper, der står marginalt på arbejdsmarkedet, og 18

19 her er et stort og veletableret, især økonomisk forskningsområde, som kan byde på mere for forskeren. Vi startede kapitlet med at definere handicapforskning. Vi kan slutte det med at konstatere, at rapporten viser, at der er handicapforskning i de fire lande vi har interesseret os for, og at handicapforskning er lidt anderledes i de skandinaviske lande end det er i Storbritannien. Hvor den britiske er normativ, politisk og langt fra at være neutral, præget af socialkonstruktivisme og vægt på forestillinger og holdninger, er den skandinaviske mere præget af kritisk realisme og interesserer sig mere for hvordan den sociale virkelighed er end for hvordan vi taler og tænker om den. Hvor den britiske handicapforskning distancerer sig fra medicinsk sociologi, oplever den skandinaviske ikke der er den store kløft der. Der er således både en britisk og en skandinavisk handicapforskning. Der er også i en anden forstand mere end én handicapforskning, for de forskellige anvendelsesområder det sociale, det pædagogiske, de terapeutiske osv. samler hver deres forskning i klynger. Rationalet for at tale om handicapforskning ligger i at den benyttes i den politik, der har til formål at forbedre vilkårene for gruppen. Videnskabeliggørelsen af politikområder interessen for at studere under hvilke betingelser politikken virker er baggrunden for at det giver mening at tale om begrebet handicappolitik. En stor del af handicapforskningen er som nævnt spredt, og det er der gode grunde til, som strukturen er. Der er ikke mange forskningsmæssige grunde til at samle denne forskning til et område. Ønsket om en samlet handicapforskning kommer primært fra dem der skal anvende denne forskning. Det vil først og fremmest sige offentlige myndigheder, og i nogen grad også organisationer af mennesker med handicap. I Norge og Sverige har forskningsrådene skabt en samlet handicapforskning, i Storbritannien har handicaporganisationerne også spillet en stor rolle i denne forbindelse. I Danmark er initiativet til at samle den ikke-medicinske forskning i handicap kommet fra forskerne selv. 19

20

21 KAPITEL 2 METODE I dette kapitel beskriver vi, hvordan kortlægningen af forskningsmiljøer i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien er tilrettelagt og gennemført, derunder vores forståelse af forskningsmiljøer samt definition af handicapbegrebet. Desuden vil vi fremlægge hvordan vi har identificeret de enkelte miljøer i landene og hvilke udfordringer, der har været forbundet hermed. DEFINITIONER DEFINITION AF FORSKNINGSMILJØ For at kunne foretage en kortlægning af forskningsmiljøer i Skandinavien og Storbritannien må vi definere begrebet forskningsmiljø. Vi definerer et forskningsmiljø til at bestå af mindst tre aktive forskere hvoraf mindst én skal være på lektor- eller seniorforskerniveau. Derudover skal de tre forskere have forsket på det pågældende forskningssted med handicapområdet som hovedfelt igennem de seneste to år. Endelig kræver vi for at tale om et forskningsmiljø, at der er etableret uddannelse af ph.d er, og at der er mindst en færdiguddannet ph.d. 21

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje - uddrag af projektbeskrivelsen Videnscenter for Familiepleje vil med støtte fra Egmont Fonden i perioden 1. april 2014 til og med 31. marts 2016

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Administrerende direktør SFI

Administrerende direktør SFI Stillings- og personprofil Administrerende direktør SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2013 Opdragsgiver Bestyrelsen for SFI Adresse SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere