HERREN ER DEN, DER BESTEMMER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HERREN ER DEN, DER BESTEMMER."

Transkript

1 / / II.WN SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER APRIL AARGANG HERREN ER DEN, DER BESTEMMER. Af Ældste Joseph F. Merrill af de Tolvs Raad. Det var ved Titiden en Mandag Morgen i Slutningen af August eller Begyndelsen af September Jeg befandt mig paa en Togrejse i Wyoming og sad og læste i en Salt Lake Avis, som jeg lige havde købt ved den foregaaende Station under et kort Ophold paa Rejsen. Jeg var lige i Færd med at læse om Konferencen i Salt Lake Stav, som var afholdt i Tabernaklet Dagen forud. I denne stod der, at Joseph H. Felt, som i mange Aar havde været Stavspræsident for Unge Mænds Uddannelsesforening, var blevet aflost, og derefter fulgte den interessante Meddelelse, at Richard R. Lyman var blevet kaldet til at være hans Efterfølger. Jeg sagde til mig selv:»gratulerer dig Richard«. Disse Ord havde knap nok passeret mine Tanker, før jeg overraskedes af Ordene:»Du vil blive hans forste Raadgiver«. Dette læste jeg ikke i Avisen, de var heller ikke udtalt horligt i mit Øre, men de var sat saa kraftigt fast i min Bevidsthed, som var de udtalt med en Tordenstemme. Jeg rystede.»er dette ikke mærkeligt«, tænkte jeg. Og saa begyndte jeg at grunde over Situationen. Det var en Kendsgerning, at jeg var paa min Tilbagerejse til Salt Lake City efter næsten 24 Maaneders Fraværelse for at genoptage min Stilling som Medlem af Fakultetet ved Utah Uni-

2 - 170 versitet. Jeg havde før vært Lærer der i et Par Aars Tid og vendte nu tilbage efter at have studeret ved John Hopkins og Chicago Universitetet. Jeg begav mig til Utah overbevist om den Tanke, at det sikkert vilde være bedst for mig at undgaa nogen som helst Aktiviteter i Kirkens Tjeneste. Dette Synspunkt havde jeg faaet i de 2 Aar, , som jeg havde været Lærer paa Utah Universitet, og jeg havde bestemt mig til at ville fortsætte i denne Aand.»Hvorfor?«vil nogle maaske sporge. Se her var Problemet. Jeg blev Student i Aarene Dette var paa et Tidspunkt, hvor der var indre og daarlige Forhold mellem»mormoner«og»ikke-mormoner«. De fleste af Kirkens Ledere levede saa at sige»under Jorden«, jaget af Lovens Haandhævere. For at undgaa umenneskelige Forfølgelser havde»mormonerne«forladt deres komfortable Hjem i Nauvoo 40 Aar før, og trods utallige Prøvelser og utrolige Lidelser flyttede de til Klippebjergenes Ødemarker. Ved ihærdig Kamp mod de uvenlige Naturforhold naaede de at faa sig etableret i de fredfyldte Dale, hvor de frem for alt andet ønskede at føle sig fri til at dyrke deres Gud»i Overensstemmelse med deres egen Samvittighedsbydende«. Men i Slutningen af Firserne vendte de gamle Forfølgelser tilbage, og Bitterheden forøgedes. Vort Folk følte nu i stærkere Grad, at de havde Ret til at leve i Fred i et Land, som de selv havde lagt under Ploven og gjort beboeligt. Vi véd, at Universitetet tænkte, at vi var mellem»djævelen og det dybe blaa Hav«. De Udenforstaaende betragtede vort Universitet for en»mormon«institution.»mormonerne«(en Del af dem) betragtede vor Skole som en»fritænkerfabrik«. Heraf kom det, at vi ikke kunde glæde os over nogen af Parternes helhjertede Støtte. Naar jeg derfor i September 1893 vendte tilbage som Lærer ved Universitetet, besluttede jeg mig til at være neutral mod begge Parter, i Særdeleshed fordi mange ledende Mænd og Kvinder paa begge Sider gjorde store Bestræbelser for at bringe bedre Forstaaelse. Jeg havde Tro paa den Mulighed, at Universitetet kunde blive en indflydelsesrig Faktor for godt Samarbejde og Sammenhold. Men offentligt maatte jeg undgaa at tage et partisk Standpunkt for ikke at skade Universitetets gode Arbejde. Derfor modtog jeg i disse 2 Aar ikke noget Arbejde eller Kald i Kirkens Tjeneste. Jeg gik regelmæssigt som et almindeligt Medlem til vore religiøse Møder, glemte ikke at bede dagligen og forsøgte at lade mine personlige Handlinger være i Overensstemmelse med min kære Moders Lærdomme og Formaninger. Senere begav jeg mig til Øststaterne i en 2-aarig Periode for at studere videre. I denne Tid havde jeg ikke megen Anledning til at tænke

3 - 171 saa meget over Virksomheden indenfor Kirken. Imidlertid kunde jeg ikke andet paa min Hjemrejse, men den Beslutning, som jeg havde taget fire Aar før, mente jeg skulde være uforandret. Det var en af Aarsagerne til, at jeg med saa stor Interesse læste om, hvorledes det gik min Ven Richard R. Lyman. Under min Fraværelse havde han faaet en Stilling som Lærer ved Universitetet. Dette vidste jeg, og jeg vidste ogsaa, at vi vilde blive Kolleger ved Fakultetet. Men lige som jeg sad og tænkte, at det kunde være rigtig rart at være aktiv i Kirkens Arbejde, men ikke jeg, kom ovennævnte Chok. For mange Aar siden fortalte jeg denne Hændelse til»psychical Research Soeiety of Boston«(Bostons Forening for psykisk Forskning) efter deres Opfordring. Før Foreningen vilde antage Hændelsen for et Fænomen, stillede de mig en hel Del Spørgsmaal. Nej, jeg havde ikke tidligere talt med Dr. Lyman om Arbejdet i Unge Mænds Uddan nelsesforening, jeg havde heller ikke talt med andre Personer desangaaende i Salt Lake City eller andetsteds. Jeg havde ikke i de 2 foregaaende Aar truffet eller haft Forbindelse med Dr. Lyman paa nogen Maade. Ja, jeg var blevet bekendt med ham ved Michigan Universitet for mere end fire Aar før den Tid. Men jeg var da og havde aldrig været et Medlem af Salt Lake Stav, var ikke personlig bekendt med nogen af Stavens Embedsmænd, havde aldrig været til noget Ungdomsforeningsmode uden i min egen Gren, Richmond, og dette var for mere end ti Aar siden, paa hvilken Tid jeg ikke nærede noget Ønske om at blive Embedsmand indenfor Kirken o. s. v. Hvorfor blev det mig fortalt, at jeg skulde være Broder Lymans første Raadgiver. Ved første Eftertanke syntes det mig meget mærkværdigt, men jeg har, lige siden denne Hændelse fandt Sted, haft den Mening, at Herren i sin overordentlige Godhed gav denne (til mig) for at overbevise mig om, at min Beslutniing var forkert og fejlagtig, og at jeg uden Frygt for Følgerne skulde akceptere hvilket som helst Arbejde, som Kirken kaldte mig til at udfore. Jeg tvivlede ikke et Øjeblik paa, at denne Overraskelse var af guddommelig Oprindelse. Det var ti Aar før om Aftenen den Dag, jeg forlod mit Hjem og rejste til Universitetet at Herren havde givet mig en vidunderlig Tilkendegivelse. Saa jeg vidste, at han levede. Jeg vidste straks, hvorfra det Indtryk kom, som overvældede mig i Toget. Jeg takkede Herren, at han paa denne Maade havde gjort Vejen tydelig og klar for mig. Saa da jeg den følgende Dag ankom til Salt Lake City, og

4 172 da jeg fik Besøg af Dr. Lyman, vidste jeg i hvert Fald een Ting, han vilde sige. Hans Besøg resulterede i, at vi begge gik til den assisterende Generalsuperintendents, B. H. Robberts Kontor, og derfra gik vi til Salt Lake Stavspræsidents, Angus M. Cannons Kontor. Fra den Dag og indtil nu har jeg været aktiv i Kirkens Arbejde, og min oprigtige, ydmyge Mening har siden den Tid været, at denne Aktivitet har været mere til Hjælp end til Skade for Utah Universitet, til hvilket jeg var knyttet for et Tidsrum af 31 Aar, idet jeg havde en ledende administrativ Stilling. Ja, Herren bestemmer alle Ting, og ofte er han god imod os, langt mere end vi egentlig fatter paa den Tid, det sker. AT MØDE FRISTELSEN. Da Jesus af Aanden blev fort op i Ørkenen for at fristes af Djævelen, imødegik han det forst Angreb med at minde om Udtalelsen i femte Mosebog, at Mennesket ikke lever af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar af Guds Mund. De øvrige Fristelser imødegik eller klarede han med at citere:»du skal ikke friste Herren, din Gud«, og»du skal tilbede Herren, din Gud, og tjene ham alene.«denne Kristi Erfaring lærer os en hel Del. Fristelser overvindes ikke ved at slaas med dem, men ved at fremkalde sundere Tanker til Hjælp og bevare dem i Sindet, indtil de onde Tilbøjeligheder mister deres Magt over os. I Stedet for at give efter for Fristelsen, handler vi i Harmoni med de Tanker, som erstatter den. Jesus kunde modstaa Fristelsen, medens hans Sind var fyldt med Guds Ord, som de findes i de hellige Skrifter. Han kunde huske store Sandheder, som Gud havde aabenbaret til Vejledning for sine Born. Hans Folks høje Idealer var en Del af hans Liv, og Fristeren kunde ikke gennembryde denne sikre og stærke Mur. Hvor lykkelig er ikke det Menneske, som i Farens og Fristelsens Stund kan faa Hjælp fra alle de religiøse Lærdomme, som han har modtaget. Gud har lovet os, at den Helligaand skal minde os om de Bud og Love, han har givet os, naar vi behover at bruge dem. Men det er nødvendigt at vide, hvad hans Bud er. Dette kræver Studium og Bon. Vi maa studere Guds Ord og gore de Aabenbaringer, som han har givet os, sine Born, til vore Idealer og opføre os i Overensstemmelse dermed. Om vi gør dette, er der ingen Fare

5 173 for, os paa Afveje. Men om vi at den Ondes Indflydelse kan gøre sig gældende og lede ikke ejer disse Idealer, maa vi afgore, hvorledes vi skulde handle, men da er vi paa farlige Veje. Der findes da ingen, vi kan kalde til Hjælp, ingen gode Tanker, som kan erstatte de onde og daarlige, og saa giver vi efter for hver Fristelse, som kommer paa vor Vej. (»Deseret News«.) INDTRYK AF JOSEPH SMITH. C. V. Hansen, Provo, Utah, har samlet en Del Vidnesbyrd fra Personer, som kendte eller var kommet sammen med Profeten Joseph Smith. Vi nedskriver her nogle af dem. Ældste Lyman C. Littlefield saa forste Gang Profeten Joseph i Zions Lejr i Missouri i Paa denne Tid var Ældste Littlefield kun en Dreng paa tretten, fjorten Aar og fortalte senere i sit Liv følgende:»jeg har læst i Skrifterne, og jeg har ofte hort Personer tale om Profeterne og Apostlene paa Frelserens Tid, og jeg havde naturligvis min Mening om disse Mænd, at de maa have været fremstaaende og gode Mænd, og Tanken om, at jeg skulde blive forundt at se en Guds Profet i min Tid at jeg virkelig skulde faa Lejlighed til at se en Person, som stod i et saa nært Forhold til Gud, at hans Vilje blev kundgjort for ham var noget, mit unge kunde fatte. Sind ikke rigtig Men Lejligheden kom, og mit første Indtryk var en velvoksen Mand, som var travlt beskæftiget med at hilse paa Medlemmerne af Zions Lejr. Han talte venligt med dem, medens han lyttede til deres forskellige Udsagn, og ordnede alt for deres Bekvemmelighed. Hans familiære og dog værdige Fremgangsmaade, hans glade og intelligente Væremaade, hans behagelige Smil og hans lyse Blik fra hans milde, blaa Øjne, hans velformede Pande og hans sympatiske, filantropiske Maade at behandle Folk paa, var de tiltrækkende Egenskaber, som vakte Interesse hos alle de, som søgte ham, og denne Interesse tiltog i Styrke ved nærmere Bekendtskab. Mod sine mest intime Venner var han selskabelig, underholdende og tog ofte Del i harmlos Spog; men naar han prædikede over Emner, som angik Individer og Folks Velfærd eller noget, som kunde være for Samfundets Fremskridt, var hans Hensigter saa tydelige og fyldt med Klogskab og Filosofi, at alle upartiske og rettænkende blev interesserede i hans Synspunkter og Ideer, selvom de ikke modtog eller forkyndte alle de selvklare Sandheder, som han fremsatte.

6 174 Saaledes er en kort, men ufuldkommen Beskrivelse af den velkendte Mand; han var alt dette, da jeg saa ham for første Gang i denne omrejsende Lejr, og det er ikke saa underligt, at jeg som var saa ung skulde opfyldes af Sensation og inderlig Glæde og Respekt for ham, da jeg først mødte ham.«* * * Vi sorger ikke over, at vor Profet maatte dø, men vi jubler over, at han var villig til at dø Martyrdøden og besegle sit Vidnesbyrd med sit Blod. Melvin J. Ballard. Forstaa, at vi dyrker ikke Profeten Joseph Smith eller Kirkens andre Ledere, men at vi ærer disse Mænd. Vi ærer og respekterer dem, fordi Herren udvalgte dem og gav dem Autoritet, saaledes at Evangeliet kunde gives til Menneskenes Børn. Præsident Samuel 0. Bennion, en af de syv Præsidenter for de Halvfjerds. HOS SØSTER ANE PETERSEN. Jeg husker godt forste gangen, jeg besøkte søster Ane Petersen. Til leseren sier dette navn kanskje lite eller ingenting, men til hver eneste misjonær, som arbeider i Norge, kommer der tanker, når dette navn nevnes. Det gjør ingenting til saken, i hvilke distrikt eller gren vi arbeider, vi horer alitid om den vidunderlige tro, som denne kjære søster besitter, der hun bor i sitt enkle, men hjemlige lille hus der oppe nord i Norge, omringet av en vidunderlig natur, som får ens sinn og tanker til å bøie sig i ærbødighet. Det blev mitt privilegium blandt mange andre, hvis vandring har bragt dem under søster Petersens torvdekte tak langt derinne i skogen og nyte av den guddommelige følelse, som synes å være tilstede i en overordentlig grad. Alle, der besøker henne, har erfar t dette og har nytt en fred og hvile, der ikke kan uttrykkes i ord. De har i virkeligheten følt sig nærmere sin skaper. Å overvære et nadver - møte omringet av denne hoitidelige atmosfære og samtidig lytte til søster Petersen, når hun frembærer sin ydmyge bonn til sin himmelske Fader, er et gledens privilegium. Ennskjønt hun nu er 85 år, er hun istand til å holde orden i tingene rundt om på gården. Til skogs drar hun efter ved. Hun må se efter, hvordan kuene har det, hønsene må heller

7 175 ikke glemmes. Jeg har set henne arbeide side om side med dem, som arbeider i potetakeren. Det er fornøielig å se, hvor glad hun er, når noen finner tid å besøke henne. Hun prover å gjøre sitt beste for, at enhver skal fole sig hjemme, underholdende er hun, og jeg husker godt første gang, jeg var der, hvor hun gjorde alt, for at jeg skulde ny te besøket. Det først, jeg blev interessert i derute, med var en kurv ukardet ull. For å tilfredsstille min nysgjerrighet tok hun av ullen og gikk igjennem de forskjellige processer, inntil hun hadde ulltråd på snelien. Både min kamerat og jeg følte det, likesom vi var satt tilbake til pionerdagene. Hun har nu bodd i det samme hus for 67 år omgitt av de samme primitive ting og har ennu ikke fått anledning til å benytte sig av elektriciteten, som gjør alt så lettvint, net luksus er for henne et ukjent begrep. Men allikevel er hun et av Faderens rikeste barn,»samle eder ikke skatte på jorden, hvor møll og rust fortærer, og hvor tyver bryter inn og stjeler, men samle eder skatte i himlen, hvor hverken møll eller rust fortærer, og tyver ikke bryter inn og stjeler.«hun, søster Petersen, er i sannhet en, der har samlet skatte i himlen.»for, hvor din skatt er, vil også ditt hjerte være.«arthur C Ridd SEKSUALITET OG HARMONI. Av Frithjof Fluge, Bergen. I. KJØNNSSPØRSMÅLETS AKTUALITET. Det er overmåte gledelig, at»stjernen«har tatt sporsmålet om den seksuelle opdragelse op til drøftelse. Der råder blandt kirkens medlemmer og især blandt de yngre årganger en ikke ringe forvirring, når det gjelder kirkens holdning til det seksuelle spørsmål. Og det er ikke av det gode. Ti man kan erfaringsmessig fastslå, at kjønnsproblemet er vår tids mest omdisputerte spørsmål. Og det av flere grunner. Folks uvidenhet om de seksuelle funksjoner og disses driftsmessige innhold er på den ene side meget stor. På den annen side er nysgjerrigheten omkring det seksuelle overmåte pirret og utviklet. Enhver vil gjerne trenge ned i det veldige mysterium, som kailes sjelenes intimeste forening, ned til de mekanismer, som er knyttet til de nye individers fodsel. Endelig har denne kunnskapstrang fåt rikelig næring fra de psykohygieniske forskningsresultater. Den moderne psykologi har påvist, hvilken enorm betydning et regelmessig

8 176 og normalt seksualliv har for individenes arbeidslyst og arbeidskraft. Psykologien har reist en praktisk, hygienisk bevegelse, som lenge har søkt å slå en bresje i den mur av fordom og vrangforestillinger og forkvaklende etik, som i århundreder har ruget rundt kjønnssporsmålene. Men muren har vist sig å ha en fabelaktig tykkelse og får en stadig tilførsel av nye byggningsmaterialer. Et av de mest effektive er å hevde, at all oplysning må innskrenkes, fordi vår lids ungdom er en slett ungdom, vår tidsperiode er en nedgangens og dekadensens tidsalder par preference. II. Er VÅR TIDS UNGDOM VERRE ELLER BEDRE ENN FORTIDENS UNGDOM?. Forf. til de to innlegg i»stjernen«nr. 15 og synes bestemt å dele den meget utbredte opfatning, at vår tid er en undermålstid, og betrakter især de unge med skeptiske og pessimistiske øine. Nu er det ikke min hensikt å polemisere mol dette standpunkt. Det kan faktisk se ut, som om vår kaotiske tidsalder er preget av dekadente og opløsende tendenser. Men denne mening kommer av en overfladisk kulturbetrakning. I sin konsekvens er denne utformet av Oswald Spengler i hans undergangsfilosofi. Jeg kan ikke i dette blad gi fyldestgj ørende beviser for, at de spenglerske undergangsprofetier likesom alle verop over vår tid beror på en perspektivisk feiltagelse og feilvurdering, som har mange årsaker. Men for at ikke min dom om dekadenseteoriens overfladiskhet skal ramme mig selv som en boomerang, vil jeg kort skissere det syn, man må anlegge på vår tid, om den skal forståes. Politisk og kulturelt er vår tidsepoke i nedgang. De gamle samfund har opløst sig selv. Nye systemer fødes hver dag med barbariske fødselssmerter. De kristelige kulturgoder som tolerance, fordragelighet, parlamentarisme, trykke- og meningsfrihet reduseres for hver dag som går. Ute av stand til å greie nutidens vanskeligheter vender menneskene tilbake til mer primitive livsstadier. Men politikk og kultur er i realiteten bare historiens ydre foreteelser. Den historiske virkeligheten er et dypere, mer primært lag, som består i biologisk potens, i livskraft og spenningsenergi. Å trenge ned til dette primære lag forutsetter, at man setter sig inn i livet selv, betrakter det fra dets indre side og under - søker, om det selv kjenner sig i fremgang eller tilbakegang, om det altså blir svakere, fattigere, tommere. Når man inn til kjernen, vil man erfare, at livet har aldri hatt en større opgangstid. Ti livets ekte verd beror på dets åpne horisont

9 - 177 av muligheter. Og aldri har muligheterne vært rikere og mer omfattende enn idag. Materiellt, videnskapelig og åndelig sprenger livet sine gamle rammer, går over sine tidligere grenser. Men menneskene makter ikke å beherske de nye, vidunderlig rike muligheter. Derfor begåes den feil å mote vanskelighetene med fortidens vurderingsmålestokk. Paradoksalt sagt kan man si: Vår tid er alle andre tider overlegen, men likevel sig selv underlegen.*) Denne noe dype betraktning var nødvendig for å stille sporsmålet om vår tids ungdoms kvalitet i så skarp relieff som mulig, gi det en så forklarlig bakgrunn som nødvendig. Man vil nemlig finne, at de, som er bærere av denne tidens grenseoverskridende tendens i forbausende hoi grad er unge mennesker. Kanskje er det ikke så forbausende likevel. Ti vår tids ungdom har ganske andre forutsetninger til å forstå det tideskifte, vi lever i med sine indre, brytende, dynamiske krefter. Efterkrigsungdommen er en ungdom uten illusjoner. Den svever ikke som våre romantiske besteforeldre hoit oppe på skyene i lyseblå idealisme. Ungdommen er noktern og jordbunden, den er praktisk og virkelighetsnær. Livets hårde tale har lært den å plasere begge benene på jorden og vende sig mot den barske, kolde realisme, som den griner frem i sine krasse former: Fattigdom, nød, krig og en fortvivlet kamp for tilværelsen. Det 19. århundre var behersket av et storstilet kulturhykleri. Kirken og staten voktet med argusoine på den borgerlige moral. Men vel å merke bare om dagen. Ve det menneske, som i full dagsbelysning våget å vise»de mindre verdige, dyriske, seksuelle tilboieligheter«. Men om natten lukket moralens strenge voktere sine oine. Da brot de opdemmede seksuelle krefter sig vei til bordeller og prostituerte. Årsaken til det veldige missforhold mellem dagsmoral og nattmoral berodde vesentlig på en idealistisk etikk, som sokte å gjore livet meget bedre, enn det virkelig var, som om livet var noe annet enn godt. Menneskene skulde være engler, og man så ikke det latterlige i å vilde heve menneskene op på et høiere nivå enn det naturlige. Mot hele denne unatur rettet psykologen og lægen dr. Sigmund Freud ved begynnelsen av det 20. århundre et kraftig *) Den spanske kulturfilosof Ortega Y. Gasset gir en glimrende utredning om dette i boken:»massornas Uppror«. Forlag: Natur och kultur, Sverige.

10 178 slag. Mer enn noen blev prof. Freud en pioner for seksuell åpenhet og naturlighet. Men han motte en boig av motstand. Likesom folk på Kopernikus's tid syntes det var nedverdigende, at jorden bare var et lite fnug i et veldig univers, bekjempet både prester og lege den moderne kjonnsbiologi, som lyd for et åpent seksuellt liv. dristet sig til å hevde, at menneskene hadde seksuelle følelser, ja hvad ven-e var: Slo til Men først verdenskrigen bragte avbrekk i livsmotstanden. Den blottet hulheten og tomheten i kulturen. Den bragte muldvarpmoralen frem i dagens fulle lys. Og efterkrigsungdommen lot sig ikke narre tilbake til den falske innstilling til det seksuelle sporsmål, som geistlige og eldre var tilbøielig til å anvise. Den avviste å trakke fortielsens og hemmelighetskremmeriets urgamle veier. Den forlangte å slå op visiret, tone rent flagg og møte det seksuelle problem ærlig og redelig. At den begikk feil, og som pendelen hadde en tendens til å slå ut til den motsatte ytterlighet, er klart. Men stort sett så den sundt på den seksuelle funksjon. Det er bemerkelsesverdig, at alle gråtekonenes veklager over ungdommen idag vesentlig skriver sig fra dem, som gjerne vil opretholde, hvad forf. og psykologen Lawrence kalier for»the dirty little secret«den skitne lille hemmelighet. Men priset være ungdommen at den holdt stand mot de gamles prat og brot sig sine egne veier. Ved å møte livsspørsmålene åpent og ærlig, ved å søke å løse dem på en helt ut redelig og realistisk mate, gjorde ungdommen i vår tid sin debut som alle tiders heste ungdom. (Fortsættes.) NØDVENDIGHEDEN AF MISSIONÆRER. Der har aldrig været en Tid i mange Aar, hvor der har været saa faa Missionærer i Verden, som der er i Dag, og Verden har aldrig trængt saa meget til Missionærer som netop i Dag. Der er Mænd, som har Slægtninge og Vennelog Medlemmer af deres Familier, som kunde stotte dem, som onsker at være i Missionsmarken. I vilde være lykkeligere, I vilde opnaa noget, som vil følge jer i Evigheden, 1 vilde ikke spilde Tiden med at hige efter det, der foregaar, om I befinder jer i Missionsmarken. Apostel George Albert Smith.

11 179 DEN DANSKE MISSION. DISTRIKTERNES FORAARSKONFERENCER I DEN DANSKE MISSION. Foraarskonferencerne i den danske Mission vil blive afholdt som folger: Aarhus den 19., 20., 21. og 22. April. Odense den 28. og 29. April. Kobenhavn den 3., 4., 5. og 6. Maj. Hvad angaar Programmet for Møderne henvises til de to foregaaende»stjerner«. Mma L Petersen> Missionspræsident. MINDEDAGE. Den 6. April fylder Soster Ane Madsen, Aarhus, 81 Aar. Søster Madsen har kendt Evangeliet i snart en Menneskealder, men har først for et Aars Tiden siden forenet sig med Kirken. Trods det, at Soster Madsen bor meget langt fra Modesalen, er hun trofast til at besoge sine Moder. Soster Madsen er rask og rorig og haaber endnu i mange Aar at kunne være med i Arbejdet for Evangeliet. Vi gratulerer. A. H. DEN NORSKE MISJON. VÅR KONFERANSER. Bergen distrikt den 20, 21, 22 april. Trondheim distrikt den 27, 28, 29 april. Vi vil betone Søndagsskolens og Kvinnehjelpeforeningens arbeide. Distriktspresidenterne vil motta et brev fra misjonskontoret angående programmet. M[Uon R Knudsen> misjonspresident. DØDSFALD. Broder Wilhelm Jensen, 47 år gammel, fra Larvik avgikk ved doden den 17 mårs Han var et trofast medlem av kirken og vil bli savnet av alle. Hans begravelse fant sted under stor deltagelse av kjennte og venner. Pres. Knudsen gav begravelsestale, hvor han forklarte broder Jensens tro på livet og opstandelsen. M. H. K. (Fortsættes Side 182.)

12 180 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Alma L. Petersen. Redaktionssekretær og Translatør: William Ørum Pedersen. HOVEDBESTYRELSER. Hvorfor? eller: Til hvad Nytte? Disse og lignende Ord har jeg mere end een Gang hort fremsat af Personer, som altid synes at være indstillet saaledes overfor alt Nyt, der fremkommer, og besluttede derfor ved Lejlighed at tage Spørgsmaalet op til nærmere Undersøgelse. Der er nu forløbet ca. 3Vs Aar, siden den danske Missions Hovedbestyrelser traadte i Funktion, og hermed begyndte en ny og glædelig Epoke i Missionens Historie. Arbejde og Ansvar blev nu fordelt paa flere Hænder, og en Del af de lokale Brødre og Søstre fik herved en speciel, og jeg tror at kunne sige kærkommen Lejlighed til at prøve Kræfter og yderligere være i Stand til at udvikle sig indenfor de forskellige Omraader, foruden at de* tillige betød en stor Lettelse for Missionspræsidenten i hans store og ofte vanskelige Arbejde for Missionens Fremgang. At det var et Skridt i den rigtige Retning, kan dog vistnok de fleste se, selv om man ikke endnu tilfulde er i Stand til at overskue Rækkevidden. Det er jo dog indlysende og en naturlig Selvfølge, at jo mere man kommer Arbejdet paa nært Hold og faar Anledning til at arbejde med Problemerne, jo mere Erfaring indvinder man, og denne vil naturligvis i sidste Instans komme Arbejdet tilgode, saafremt man da forstaar sit Kald og det Ansvar, man har paataget sig. Men det gælder her, som i alle andre Tilfælde, hvor man er betroet en Stilling, at den bliver taget alvorlig og ikke betragtes som en Byrde, men som et Privilegium. Thi er man anbetroet et Talent, gælder det tørst og fremmest om at udnytte de Værdier, der muligvis ligger gemt netop i dette. Det har sikkert til at begynde med ikke været helt let at faa samlet det rette Materiale sammen til disse Hovedbestyrelser, thi saa godt som alle de Kræfter, man skulde bi uge, havde i Forvejen en eller flere Stillinger, som det, i

13 181 hvert Fald for nogles Vedkommende, var nødvendigt at løse dem fra, og disse skulde saa atter igen besættes med andre. Derfor har det Problem, at faa den rette Mand eller Kvinde ind paa den rette Plads, ikke været saa lige til, som man maaske vilde være tilbøjelig til at tro. Men at det absolut maa betragtes som en Fordel for den Organisation, hvor det sker, er der vel ingen Tvivl om. Enhver af Organisationerne har en Hovedbestyrelse (Præsident, to Raadgivere, en Sekretær), og disse Hovedbestyrelser bor naturligvis til enhver Tid være i Kontakt med Arbejdet og i videst mulig Udstrækning vide, hvad der foregaar og rører sig indenfor deres Organisationer, saaledes at de kan træde vejledende og hjælpende til, hvor det skulde vise sig at være nødvendigt. Thi vi maa stadig erindre, at de netop blev til med det Formaal for Øje: at hjælpe! Hovedbestyrelserne har til en vis Grad Ansvaret for, at Arbejdet indenfor Organisationerne bliver udført paa en betryggende Maade og ifølge den Arbejdsplan og de Instruktioner, som de selv modtager, og da Fremgang i hoj Grad er betinget af Samarbejde og Enighed, bor der vaages over, al disse vigtige Faktorer altid er tilstede, og Slendrian bor absolut ikke tolereres. Men Opgaven er ikke at herske, men at vejlede. Med det Kendskab jeg har til Medlemmerne af de forskellige Hovedbestyrelser indenfor den danske Mission og ved at sætte mig ind i og undersøge Enkelthederne vedrørende deres Aktivitet indenfor dette Arbejde, har jeg fundet, at de alle som een er besjælet af det fælles Ønske, med Herrens Hjælp 7 og Bistand, at } de deres bedste. Og jeg véd endvidere, at der gennem Korrespondance og personlige Besøg ved Konferencerne skabes et Grundlag for en stadig Forbindelse mellem Hovedbestyrelserne og de forskellige lokale Bestyrelser, som kun kan være frugtbringende. Derfor: Saafremt Hovedbestyrelserne gennem deres Aktivitet kan være i Stand til at inspirere alle dem, der arbejder indenfor Organisationerne, saaledes, at de fyldes med Aanden af Arbejdet, da har deres Mission dog ikke været forgæves, og ingen vil mere finde paa at spørge:»hvorfor? eller: Til hvad Nytte?«Thorvald Br egentoft.

14 182 (Fortsat fra Side 179.) MINNEDAGE. Trondheim Gren, Norge. Str. Olufine Halvorsen fyldte 73 år tirsdag den 19 mårs. Hun er fodt i Tromsø, Nordland, men kom til Trondheim for over firti år siden. Hun annammet evangeliet for 6 år siden og har et urokkeligt vidnesbyrd om det samme. Str. Halvorsen kan se tilbake på et langt og ofte strevsomt liv, men med et aldri sviktende humor har hun mott alle vanskeligheter. Det er en fornøielse å besoke henne og nyte godt av hennes rike livserfaring. Str. Halvorsen er rask som en ungdom, hun besoker stadig møterne og deltar i programmer, hun er særlig flink til å lese dikt. I anledning fødselsdagen hadde nogen av de unge søstre, som setter stor pris på str. Halvorsen, arrangeret et»surpriseparty«i hennes hjem. En meget hyggelig tid tilbragtes. Vi ønsker str. Halvorsen enda mange lykkelige fodselsdager, og Guds fred over en lys og skjon livsaften. Solveig Astad. Den storste Tjeneste, man kan vise sine Medmennesker, er at hjælpe dem at opnaa Frelse. Dette er, direkte eller indirekte, Kirkens Arbejdes Karakter og Hensigt. George F. Richards. SØNDAGSSKOLEN Lektier for Børneklasser (10 14 Aar) April. JESUS FØDES OG TILBEDES AF HYRDERNE OG VISMÆNDENE. Tekst: Luk. 2: 1-38; Matt. 2: Behjælpelig Oversigt: 1. Palæstina var under romersk Herredomme. Indbyggerne befalet at drage til deres Fødeby for at lade sig skrive i Mandtal. 2. Josef og Marie drager til Bethlehem, (a) ikke Plads til dem i Herberget, (b) maa nojes med et Logi i en Stald, hvor Krybben var Seng. 3. Jesus fødes, (a) Nyheden fortælles Hyrderne paa Marken de besøger ham og ofrer Gaver, (b) Nyheden naar Vis-

15 183 mændene, som ogsaa drager til Jerusalem og finder Barnet og ofrer kostbare Gaver til Barnet. 4. Jesus fremstilles i Templet, (a) Simons Vidnesbyrd, b) Annas Vidnesbyrd. 5. Hvorfor fodtes Kristus under saadanne Omstændigheder? Af denne Lektie lærer vi blandt andet dette, at Kongernes Konge, som vel fodtes under uslere Kaar end noget andet Menneske nogensinde har været født, blev æret og tilbedt af fattige saavel som rige April. JOSEF TAGER MARIE OG BARNET JESUS OG DRAGER TIL ÆGYPTEN. DE DRAGER ATTER TILBAGE OG BOSÆTTER SIG I NAZARETH. Behjælpelig Oversigt: Tekst: Matt. 2. Kapitel. 1. De vise Mænd besogte Herodes, (a) hans Forbavselse over deres Budskab, (b) hans Hensigt, (c) hans Forslag til dem. 2. Vismændene modtog Bud fra Herren om ikke at drage til Herodes, (a) deres Beslutning. 3. Herodes' Vrede og grusomme Befaling. 4. Gud aabenbarer sig for Josef, (a) Flugten til Ægypten. 5. Den hellige Familie drager tilbage, (a) advaret mod at tage til Bethlehem, (b) tager Boplads i Nazareth, (c) Jesus vokser op. Af denne Lektie lærer vi, at Jesus bliver beskyttet, hvor meget Mennesker end prøvede at efterstræbe hans Liv, og han voksede op under almindelige Forhold, hvilket fik stor Betydning for ham i Fremtiden. Lektier for Børneklasser (under 10 Aar) April. JAKOB ALENE MED GUD. Tekst: 1. Mos. 27: Behjælpelig Oversigt: 1. Jakobs Flugt, (a)esaus Had, (b) Rebekkas Plan, (c) Isaks Velsignelse. 2. Alene i Bethel, (a) Rejsen dertil, (b) Jakobs Seng, (c) hans Drøm. 3. Den næste Morgen, (a) hans Frygt, (b) Altret, (c) hans Løfte. 4. Ankomsten til Haran. Af denne Lektie lærer vi, at paa Grund af Herrens Godhed beslutter Jakob sig til at ville være liberal til ham og

16 184 hans Arbejde. Lad os tage den samme Beslutning, for Herren er ogsaa god mod os. (Syng Sangen»Tæl Herrens Gaver«) April. OVERSIGT. Denne Lekties Indhold har til Hensigt at lære lidt om Guds store Kærlighed for sine Børn. Vi skylder Gud Tak derfor og viser bedst vor Taknemlighed i vore Handlinger. Læg Mærke til Naturen paa denne Aarstid, og ogsaa der lærer vi lidt af den store Kærlighed, som han nærer for sine Børn. Tænk over de sidste Lektier, vi har haft:»gud aabner en Moders Øjne«,»Et mærkeligt Bryllup«og»Jakob alene med Gud«. Lad Børnene fortælle Indholdet af disse Lektier. TALE AF io-aarig SØNDAGSSKOLEELEV. Mine kære Søskende. Lige siden jeg var 4 Aar gammel, har jeg haft Anledning til at tale fra denne Talerstol mange Gange angaaende Jesu Kristi Evangelium og det, jeg har lært i Søndagsskolen, hvilket jeg er glad for, fordi jeg véd, at det hjælper mig til at udvikle de Gaver og Tallenter, Herren har skænket mig. Jeg er taknemlig for mine Forældre, som har ledet mine Skridt til Søndagsskolen, for mine Lærere og Lærerinder, som har prøvet paa at lære mig noget, som jeg kan drage Nytte af senere hen i Livet. Thi som et gammelt dansk Ord siger: Hvad man i Barndommen nemmer, man aldrig i Alderdommen glemmer, og det er sandt. Jeg har valgt som Emne i Dag at tale om Tro. Vi som Medlemmer af denne Kirke véd, at Troen er det første og storste Princip i al Religion. Det er den bevægende Aarsag for al vor Gerning. Apostlen Paulus skildrer Troen som en Bestandighed i det, som haabes, og en fast Overbevisning om det, som ikke ses. Alle, som forener sig med Kirken eller antager Evangeliets Plan, maa som en forste Betingelse være i Besiddelse af Tro, Tro paa en levende Gud, som kan hore og svare vore Bonner og være istand til at hjælpe os, naar vi trænger til Hjælp. Kort sagt, Troen er Drivkraften i os, den er altomfattende, idet vi fra Troen faar Kraft og Energi til at frembringe gode Gerninger. Det er Troen, som tilskynder Folk til at ofre sig for Sandhedens Fremme. Den inspirerer Missionærerne i deres Arbejde og minder os om vore Pligter overfor vore Medmennesker og vor Gud. Vi véd, at det er umuligt at behage Gud uden Tro, det er derfor intet Under,

17 185 at der forlanges af dem, som onsker Adgang til Guds Rige, at de skal have Tro. Naar de Sidste Dages Hellige blev drevet over Sletterne og led baade Sult og Savn og gennemgik mange Prøvelser, da viste de i deres Handlinger en umaadelig stor Tro paa Gud. Det er en historisk Kendsgerning, at mange af Verdens store Mænd har haft en dyb og inderlig Tro, som ikke direkte kan fornemmes gennem Sansernes Brug, og det er Aarsagen til den store Fremgang, de har gjort paa mange Omraader. Troen paa Gud og en sand Kundskab om hans vise Hensigter danner et Værn mod vor Tids Onde, men det maa være en levende Tro, som har Gerningerne med sig, for ellers er den død, thi den blotte Besiddelse af Tro er ingen Forsikring om, at den vil gavne os, tværtimod, thi vi læser i Jacobs Brev: men vid du tomme Menneske, at Troen uden Gerninger er unyttig, blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Son Isak paa Alteret. Du ser, at Troen virkede sammen med Gerninger og ved dem blev Troen fuldkommet. Vi taler meget angaaende Tro, fordi det er et af de største Emner, som optager et Menneskes Tanker, og ved at læse det 4de Evangelium vil vi finde, at Verdens største Lærer, Jesus Kristus, talte mere om Tro end om noget andet Emne. Vi kan være sikre paa, at Udøvelse af Tro behager Gud, og ved den kan vi sikre os hans Mellemkomst, for jo mere vi sætter Troen i Udførelse, desmere kommer vi i Forbindelse med det guddommelige. Maa vi alle forene os i Ønsket om at forøge vor Tro og tiltage i Lys og Kundskab og omsætte den i Praksis, til Gavn for os selv og det Samfund, vi lever i, thi der er intet, der i den Grad bidrager til Forfremmelse af Guds Evangelium end dette, at leve i Overensstemmelse med vor Tro, for vi véd, at Eksemplets Magt er stor, og det er den bedste Maade at forkynde Evangeliets herlige Sandheder paa, thi efter vore Handlinger er vi domte. Maa vi derfor bestræbe os paa at leve Livet saadan, at vi er modtagelige for den Helligaands Paavirkning, og prøve paa i vor Ufuldkommenhed at udvikle alle gode Egenskaber, som vi besidder, jeg beder i Jesu Kristi Navn. Amen. (Holdt ved Grenskonferencen i Aarhus af Anna Marie Jensen.) GUDS VÆRK. Dette er Guds Værk. Det er ikke noget Menneskes Værk. Intet Menneske eller Skare Mennesker kunde have gennemført dette sukcesfuldt gennem den Opposition, som herskede

18 186 i Verden. Mange Gange har nogle følt, at nu var Kirkens Ende nær forestaaende, men hver Gang har han (Gud) løftet det op med al sin Magt, saaledes at det er gaaet fra By til By, fra Land til Land, og her paa Toppen af de evige Høje har han opfyldt hans Aabenbaring til Joseph Smith, at Folket vilde blive et mægtigt Folk midt mellem Klippebjergene. Apostel George Albert Smith. MESTERENS KÆRLIGHED TIL BØRN.* Tekst: 18: En af Mesterens forste Handlinger i hans Tjeneste var at overvære et Bryllup, og en af hans sidste Gerninger var at tage de smaa Børn i sine Arme og velsigne dem. Kvinder og Børn blev ikke den Gang æret, som de gør nu. De var ofte Genstand for umenneskelige Grusomheder og stor Forsømmelse. Han, som kom for at trøste og hjælpe dem, som led Nød, var en Ven for disse. Han viste særlig Opmærksomhed og Sympati for Enkerne (se Mark. 12: 42), og hans Vrede var vendt mod de Hyklere, som berøvede Enkerne deres Penge og bad lange Bønner (Mark. 12: 40). Hans Kærlighed til Familie og Venner omtales mange Steder og ved flere Lejligheder. Han sagde bl. a.:»ræve har Huler, og Himmelens Fugle Reder, men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hovede«(Matt. 8: 20). Denne Udtalelse kunde ligesom give det Indtryk, at han havde Hjemve. I Joh. Evang. 19: ser vi hans store Kærlighed til hans Moder. Dette aabenbarer, hvor meget hans Hjem betød for ham, og hvor meget han tænkte paa den Kvinde, hans Moder, som nu stod og saa ham lide paa Korset. Vi kender alle Beretningen om, hvorledes Mødrene bragte Børnene til Jesus, for at han kunde velsigne dem, og hvorledes Apostlene mente det upassende at ulejlige Jesus med sligt, og vi husker alle, at han bebrejdede dem og sagde:»lader de smaa Børn komme til mig og formener dem ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.«og han tog dem i Favnen og velsignede dem. Fra Matt. 13: ser det ud til, at Mesteren voksede op i en stor Familie. Man har ofte undret sig over, at Josef ikke af Historikerne er omtalt efter Mesterens tolvte Aar, men man hælder til den Slutning, at han * Lektie for Senior- og Juniorklassen den 21. April.

19 187 døde kort efter den Tid overladende Ansvaret for Familien til Jesus. Mange af hans Lignelser og Sammenligninger er uden Tvivl taget fra hans eget Liv og hans egne Erfaringer. I 3. Nephi 17: 24 bliver vi ogsaa bekendt med hans Kærlighed til Børnene. Mesteren har efterladt os en Lærdom, som har givet os noget at stræbe efter hele Tiden, idet han sagde:»uden I omvender jer og bliver som Børn, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.«Barnets Ydmyghed, Lærvillighed, Hengivenhed og Renhed paa alle Omraader er af en saadan Beskaffenhed, at der altid vil være noget for os at stræbe efter. 1. Diskuter Matt. 18: 10. Spørgsmaal og Problemer: 2. Hvorledes viste Mesteren sin Hengivenhed for Børn? 3. Hvorledes var Mesteren et Redskab til at hæve Kvinders og Borns Ære? 4. Diskuter 3. Nephi 17: Forklar Paastanden:»Uden I bliver som Børn, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige«. MESTERENS KÆRLIGHED TIL DEN OMVENDTE SYNDER.* Tekst: 15: Bjergprædikenen, Herrens Bon og Lignelsen om den fortabte Son er meget kostbare Ord for os i Litteraturen (læs Luk. 15. Kp.). Syndere og Toldere har trængt nærmere paa Mesteren, og vi horer de selvretfærdige Farisæere og Skriftkloge mumle forarget:»denne Mand modtager Syndere og spiser i deres Huse«. Det var ved saadanne Lejligheder, at Jesus gav dem og paa denne Maade ogsaa os en Forstaaelse af hans Kærlighed til disse. De bedst kendte Beretninger er Lignelserne»det tabte Faar«,»den tabte Mønt«og»den fortabte Son«. Der har aldrig været udtalt nogen mere udødelige Ord i noget menneskeligt Sprog end disse Lignelser (fortæl dem ganske kort). I denne Lektie lærer vi ogsaa Betydningen, det har for os, og den Belønning, som følger Trofasthed. Tænk paa Faderens Ord til den ældste Son, som syntes det uretfærdigt at gøre saa meget for den Son, som havde sat alt til:»barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit«. Der er slet ingen Fordel * Lektie for Senior- og Juniorklassen den 28. April.

20 188 ved at skille sig ud fra Folden, for der er Fare for, at Verden vil trække een længere og længere ned, saaledes at vi kommer saa langt, at vi ikke en Gang som den fortabte Son»kan gaa i os selv«. Har De egentlig nogensinde tænkt over Storheden i disse Ord. Tænk Dem en rig Mands Søn drage ud i Verden med Penge og fra at have nydt et godt og behageligt Liv ende som Svinepasser og tilmed være tilfreds med at æde deres Fode. Det er i Sandhed et stort Skridt for et saadant stolt ungt Menneske at»gaa i sig selv«, erkende sit Fejltrin, fortryde det og beslutte sig til at drage tilbage og bede om Tilgivelse og derefter være tilfreds med at blive almindelig Daglejer. Ligesaa stort som dette Skridt er, ligesaa stort var det for Faderen at drage ham i Møde, lægge Armene om ham og kysse ham, umiddelbart efter at han sagde:»jeg har syndet mod Himlen og mod dig og er ikke værdig længere at kaldes din Son.«Disse Ord har rørt Millioner til Taarer og Medynk. Spørgsmaal og Problemer: 1. Hvad er det for store Lærdomme, Frelseren giver os i disse Lignelser? 2. Hvilken Virkning havde Tabet af Pengene og de haarde Prøvelser, som den fortabte Søn maatte gennemgaa, haft paa ham? 3. Hvad var hans Bestemmelse med Hensyn til hans Fader ved hans Tilbagevenden? 4. Kan man ikke, ved at læse Lignelsen, faa det Indtryk, at Drengens Tanker omtrent var:»hvis du bliver og er god, faar du intet«. Hvad er Deres Svar? 5. Mange Drenge har ogsaa en vis Tid Eventyrlyst og vil tage bort fra deres Hjem. Hvad er det klogeste, man kan gore ved saadanne? 6. Hvad er det ædleste Punkt i denne Lektie, efter Deres Mening? KRONET MED HERLIGHED. Fortælling af Nephi Anderson. Oversat af John S. Hansen. (Fortsat fra Side 168.)»Honorar?«svarede Paulus;»ja, hans Indtægter er meget store, men det er ikke i Penge eller materiel Rigdom. De bestaar af den værdifulde Hjælp, Opmuntring, Haab og sande Lykke, som han har skænket sine Læsere.«

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Kapitel 8: Døden og opstandelsen

Kapitel 8: Døden og opstandelsen Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 8: Døden og opstandelsen Når en af vore kære dør, og vi grunder over vores egen dødelighed, kan vi finde trøst og vished i Jesu Kristi gengivne evangelium

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG. Præsident George Albert Smith

SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG. Præsident George Albert Smith SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG Præsident George Albert Smith 150 Hvordan kan Gruds.Eksistens bevises: Al Ældste John. A. Wldtsoc af de Tolvs Haad. Hvad os Mennesker angaar, saa lindes

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere