HERREN ER DEN, DER BESTEMMER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HERREN ER DEN, DER BESTEMMER."

Transkript

1 / / II.WN SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER APRIL AARGANG HERREN ER DEN, DER BESTEMMER. Af Ældste Joseph F. Merrill af de Tolvs Raad. Det var ved Titiden en Mandag Morgen i Slutningen af August eller Begyndelsen af September Jeg befandt mig paa en Togrejse i Wyoming og sad og læste i en Salt Lake Avis, som jeg lige havde købt ved den foregaaende Station under et kort Ophold paa Rejsen. Jeg var lige i Færd med at læse om Konferencen i Salt Lake Stav, som var afholdt i Tabernaklet Dagen forud. I denne stod der, at Joseph H. Felt, som i mange Aar havde været Stavspræsident for Unge Mænds Uddannelsesforening, var blevet aflost, og derefter fulgte den interessante Meddelelse, at Richard R. Lyman var blevet kaldet til at være hans Efterfølger. Jeg sagde til mig selv:»gratulerer dig Richard«. Disse Ord havde knap nok passeret mine Tanker, før jeg overraskedes af Ordene:»Du vil blive hans forste Raadgiver«. Dette læste jeg ikke i Avisen, de var heller ikke udtalt horligt i mit Øre, men de var sat saa kraftigt fast i min Bevidsthed, som var de udtalt med en Tordenstemme. Jeg rystede.»er dette ikke mærkeligt«, tænkte jeg. Og saa begyndte jeg at grunde over Situationen. Det var en Kendsgerning, at jeg var paa min Tilbagerejse til Salt Lake City efter næsten 24 Maaneders Fraværelse for at genoptage min Stilling som Medlem af Fakultetet ved Utah Uni-

2 - 170 versitet. Jeg havde før vært Lærer der i et Par Aars Tid og vendte nu tilbage efter at have studeret ved John Hopkins og Chicago Universitetet. Jeg begav mig til Utah overbevist om den Tanke, at det sikkert vilde være bedst for mig at undgaa nogen som helst Aktiviteter i Kirkens Tjeneste. Dette Synspunkt havde jeg faaet i de 2 Aar, , som jeg havde været Lærer paa Utah Universitet, og jeg havde bestemt mig til at ville fortsætte i denne Aand.»Hvorfor?«vil nogle maaske sporge. Se her var Problemet. Jeg blev Student i Aarene Dette var paa et Tidspunkt, hvor der var indre og daarlige Forhold mellem»mormoner«og»ikke-mormoner«. De fleste af Kirkens Ledere levede saa at sige»under Jorden«, jaget af Lovens Haandhævere. For at undgaa umenneskelige Forfølgelser havde»mormonerne«forladt deres komfortable Hjem i Nauvoo 40 Aar før, og trods utallige Prøvelser og utrolige Lidelser flyttede de til Klippebjergenes Ødemarker. Ved ihærdig Kamp mod de uvenlige Naturforhold naaede de at faa sig etableret i de fredfyldte Dale, hvor de frem for alt andet ønskede at føle sig fri til at dyrke deres Gud»i Overensstemmelse med deres egen Samvittighedsbydende«. Men i Slutningen af Firserne vendte de gamle Forfølgelser tilbage, og Bitterheden forøgedes. Vort Folk følte nu i stærkere Grad, at de havde Ret til at leve i Fred i et Land, som de selv havde lagt under Ploven og gjort beboeligt. Vi véd, at Universitetet tænkte, at vi var mellem»djævelen og det dybe blaa Hav«. De Udenforstaaende betragtede vort Universitet for en»mormon«institution.»mormonerne«(en Del af dem) betragtede vor Skole som en»fritænkerfabrik«. Heraf kom det, at vi ikke kunde glæde os over nogen af Parternes helhjertede Støtte. Naar jeg derfor i September 1893 vendte tilbage som Lærer ved Universitetet, besluttede jeg mig til at være neutral mod begge Parter, i Særdeleshed fordi mange ledende Mænd og Kvinder paa begge Sider gjorde store Bestræbelser for at bringe bedre Forstaaelse. Jeg havde Tro paa den Mulighed, at Universitetet kunde blive en indflydelsesrig Faktor for godt Samarbejde og Sammenhold. Men offentligt maatte jeg undgaa at tage et partisk Standpunkt for ikke at skade Universitetets gode Arbejde. Derfor modtog jeg i disse 2 Aar ikke noget Arbejde eller Kald i Kirkens Tjeneste. Jeg gik regelmæssigt som et almindeligt Medlem til vore religiøse Møder, glemte ikke at bede dagligen og forsøgte at lade mine personlige Handlinger være i Overensstemmelse med min kære Moders Lærdomme og Formaninger. Senere begav jeg mig til Øststaterne i en 2-aarig Periode for at studere videre. I denne Tid havde jeg ikke megen Anledning til at tænke

3 - 171 saa meget over Virksomheden indenfor Kirken. Imidlertid kunde jeg ikke andet paa min Hjemrejse, men den Beslutning, som jeg havde taget fire Aar før, mente jeg skulde være uforandret. Det var en af Aarsagerne til, at jeg med saa stor Interesse læste om, hvorledes det gik min Ven Richard R. Lyman. Under min Fraværelse havde han faaet en Stilling som Lærer ved Universitetet. Dette vidste jeg, og jeg vidste ogsaa, at vi vilde blive Kolleger ved Fakultetet. Men lige som jeg sad og tænkte, at det kunde være rigtig rart at være aktiv i Kirkens Arbejde, men ikke jeg, kom ovennævnte Chok. For mange Aar siden fortalte jeg denne Hændelse til»psychical Research Soeiety of Boston«(Bostons Forening for psykisk Forskning) efter deres Opfordring. Før Foreningen vilde antage Hændelsen for et Fænomen, stillede de mig en hel Del Spørgsmaal. Nej, jeg havde ikke tidligere talt med Dr. Lyman om Arbejdet i Unge Mænds Uddan nelsesforening, jeg havde heller ikke talt med andre Personer desangaaende i Salt Lake City eller andetsteds. Jeg havde ikke i de 2 foregaaende Aar truffet eller haft Forbindelse med Dr. Lyman paa nogen Maade. Ja, jeg var blevet bekendt med ham ved Michigan Universitet for mere end fire Aar før den Tid. Men jeg var da og havde aldrig været et Medlem af Salt Lake Stav, var ikke personlig bekendt med nogen af Stavens Embedsmænd, havde aldrig været til noget Ungdomsforeningsmode uden i min egen Gren, Richmond, og dette var for mere end ti Aar siden, paa hvilken Tid jeg ikke nærede noget Ønske om at blive Embedsmand indenfor Kirken o. s. v. Hvorfor blev det mig fortalt, at jeg skulde være Broder Lymans første Raadgiver. Ved første Eftertanke syntes det mig meget mærkværdigt, men jeg har, lige siden denne Hændelse fandt Sted, haft den Mening, at Herren i sin overordentlige Godhed gav denne (til mig) for at overbevise mig om, at min Beslutniing var forkert og fejlagtig, og at jeg uden Frygt for Følgerne skulde akceptere hvilket som helst Arbejde, som Kirken kaldte mig til at udfore. Jeg tvivlede ikke et Øjeblik paa, at denne Overraskelse var af guddommelig Oprindelse. Det var ti Aar før om Aftenen den Dag, jeg forlod mit Hjem og rejste til Universitetet at Herren havde givet mig en vidunderlig Tilkendegivelse. Saa jeg vidste, at han levede. Jeg vidste straks, hvorfra det Indtryk kom, som overvældede mig i Toget. Jeg takkede Herren, at han paa denne Maade havde gjort Vejen tydelig og klar for mig. Saa da jeg den følgende Dag ankom til Salt Lake City, og

4 172 da jeg fik Besøg af Dr. Lyman, vidste jeg i hvert Fald een Ting, han vilde sige. Hans Besøg resulterede i, at vi begge gik til den assisterende Generalsuperintendents, B. H. Robberts Kontor, og derfra gik vi til Salt Lake Stavspræsidents, Angus M. Cannons Kontor. Fra den Dag og indtil nu har jeg været aktiv i Kirkens Arbejde, og min oprigtige, ydmyge Mening har siden den Tid været, at denne Aktivitet har været mere til Hjælp end til Skade for Utah Universitet, til hvilket jeg var knyttet for et Tidsrum af 31 Aar, idet jeg havde en ledende administrativ Stilling. Ja, Herren bestemmer alle Ting, og ofte er han god imod os, langt mere end vi egentlig fatter paa den Tid, det sker. AT MØDE FRISTELSEN. Da Jesus af Aanden blev fort op i Ørkenen for at fristes af Djævelen, imødegik han det forst Angreb med at minde om Udtalelsen i femte Mosebog, at Mennesket ikke lever af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar af Guds Mund. De øvrige Fristelser imødegik eller klarede han med at citere:»du skal ikke friste Herren, din Gud«, og»du skal tilbede Herren, din Gud, og tjene ham alene.«denne Kristi Erfaring lærer os en hel Del. Fristelser overvindes ikke ved at slaas med dem, men ved at fremkalde sundere Tanker til Hjælp og bevare dem i Sindet, indtil de onde Tilbøjeligheder mister deres Magt over os. I Stedet for at give efter for Fristelsen, handler vi i Harmoni med de Tanker, som erstatter den. Jesus kunde modstaa Fristelsen, medens hans Sind var fyldt med Guds Ord, som de findes i de hellige Skrifter. Han kunde huske store Sandheder, som Gud havde aabenbaret til Vejledning for sine Born. Hans Folks høje Idealer var en Del af hans Liv, og Fristeren kunde ikke gennembryde denne sikre og stærke Mur. Hvor lykkelig er ikke det Menneske, som i Farens og Fristelsens Stund kan faa Hjælp fra alle de religiøse Lærdomme, som han har modtaget. Gud har lovet os, at den Helligaand skal minde os om de Bud og Love, han har givet os, naar vi behover at bruge dem. Men det er nødvendigt at vide, hvad hans Bud er. Dette kræver Studium og Bon. Vi maa studere Guds Ord og gore de Aabenbaringer, som han har givet os, sine Born, til vore Idealer og opføre os i Overensstemmelse dermed. Om vi gør dette, er der ingen Fare

5 173 for, os paa Afveje. Men om vi at den Ondes Indflydelse kan gøre sig gældende og lede ikke ejer disse Idealer, maa vi afgore, hvorledes vi skulde handle, men da er vi paa farlige Veje. Der findes da ingen, vi kan kalde til Hjælp, ingen gode Tanker, som kan erstatte de onde og daarlige, og saa giver vi efter for hver Fristelse, som kommer paa vor Vej. (»Deseret News«.) INDTRYK AF JOSEPH SMITH. C. V. Hansen, Provo, Utah, har samlet en Del Vidnesbyrd fra Personer, som kendte eller var kommet sammen med Profeten Joseph Smith. Vi nedskriver her nogle af dem. Ældste Lyman C. Littlefield saa forste Gang Profeten Joseph i Zions Lejr i Missouri i Paa denne Tid var Ældste Littlefield kun en Dreng paa tretten, fjorten Aar og fortalte senere i sit Liv følgende:»jeg har læst i Skrifterne, og jeg har ofte hort Personer tale om Profeterne og Apostlene paa Frelserens Tid, og jeg havde naturligvis min Mening om disse Mænd, at de maa have været fremstaaende og gode Mænd, og Tanken om, at jeg skulde blive forundt at se en Guds Profet i min Tid at jeg virkelig skulde faa Lejlighed til at se en Person, som stod i et saa nært Forhold til Gud, at hans Vilje blev kundgjort for ham var noget, mit unge kunde fatte. Sind ikke rigtig Men Lejligheden kom, og mit første Indtryk var en velvoksen Mand, som var travlt beskæftiget med at hilse paa Medlemmerne af Zions Lejr. Han talte venligt med dem, medens han lyttede til deres forskellige Udsagn, og ordnede alt for deres Bekvemmelighed. Hans familiære og dog værdige Fremgangsmaade, hans glade og intelligente Væremaade, hans behagelige Smil og hans lyse Blik fra hans milde, blaa Øjne, hans velformede Pande og hans sympatiske, filantropiske Maade at behandle Folk paa, var de tiltrækkende Egenskaber, som vakte Interesse hos alle de, som søgte ham, og denne Interesse tiltog i Styrke ved nærmere Bekendtskab. Mod sine mest intime Venner var han selskabelig, underholdende og tog ofte Del i harmlos Spog; men naar han prædikede over Emner, som angik Individer og Folks Velfærd eller noget, som kunde være for Samfundets Fremskridt, var hans Hensigter saa tydelige og fyldt med Klogskab og Filosofi, at alle upartiske og rettænkende blev interesserede i hans Synspunkter og Ideer, selvom de ikke modtog eller forkyndte alle de selvklare Sandheder, som han fremsatte.

6 174 Saaledes er en kort, men ufuldkommen Beskrivelse af den velkendte Mand; han var alt dette, da jeg saa ham for første Gang i denne omrejsende Lejr, og det er ikke saa underligt, at jeg som var saa ung skulde opfyldes af Sensation og inderlig Glæde og Respekt for ham, da jeg først mødte ham.«* * * Vi sorger ikke over, at vor Profet maatte dø, men vi jubler over, at han var villig til at dø Martyrdøden og besegle sit Vidnesbyrd med sit Blod. Melvin J. Ballard. Forstaa, at vi dyrker ikke Profeten Joseph Smith eller Kirkens andre Ledere, men at vi ærer disse Mænd. Vi ærer og respekterer dem, fordi Herren udvalgte dem og gav dem Autoritet, saaledes at Evangeliet kunde gives til Menneskenes Børn. Præsident Samuel 0. Bennion, en af de syv Præsidenter for de Halvfjerds. HOS SØSTER ANE PETERSEN. Jeg husker godt forste gangen, jeg besøkte søster Ane Petersen. Til leseren sier dette navn kanskje lite eller ingenting, men til hver eneste misjonær, som arbeider i Norge, kommer der tanker, når dette navn nevnes. Det gjør ingenting til saken, i hvilke distrikt eller gren vi arbeider, vi horer alitid om den vidunderlige tro, som denne kjære søster besitter, der hun bor i sitt enkle, men hjemlige lille hus der oppe nord i Norge, omringet av en vidunderlig natur, som får ens sinn og tanker til å bøie sig i ærbødighet. Det blev mitt privilegium blandt mange andre, hvis vandring har bragt dem under søster Petersens torvdekte tak langt derinne i skogen og nyte av den guddommelige følelse, som synes å være tilstede i en overordentlig grad. Alle, der besøker henne, har erfar t dette og har nytt en fred og hvile, der ikke kan uttrykkes i ord. De har i virkeligheten følt sig nærmere sin skaper. Å overvære et nadver - møte omringet av denne hoitidelige atmosfære og samtidig lytte til søster Petersen, når hun frembærer sin ydmyge bonn til sin himmelske Fader, er et gledens privilegium. Ennskjønt hun nu er 85 år, er hun istand til å holde orden i tingene rundt om på gården. Til skogs drar hun efter ved. Hun må se efter, hvordan kuene har det, hønsene må heller

7 175 ikke glemmes. Jeg har set henne arbeide side om side med dem, som arbeider i potetakeren. Det er fornøielig å se, hvor glad hun er, når noen finner tid å besøke henne. Hun prover å gjøre sitt beste for, at enhver skal fole sig hjemme, underholdende er hun, og jeg husker godt første gang, jeg var der, hvor hun gjorde alt, for at jeg skulde ny te besøket. Det først, jeg blev interessert i derute, med var en kurv ukardet ull. For å tilfredsstille min nysgjerrighet tok hun av ullen og gikk igjennem de forskjellige processer, inntil hun hadde ulltråd på snelien. Både min kamerat og jeg følte det, likesom vi var satt tilbake til pionerdagene. Hun har nu bodd i det samme hus for 67 år omgitt av de samme primitive ting og har ennu ikke fått anledning til å benytte sig av elektriciteten, som gjør alt så lettvint, net luksus er for henne et ukjent begrep. Men allikevel er hun et av Faderens rikeste barn,»samle eder ikke skatte på jorden, hvor møll og rust fortærer, og hvor tyver bryter inn og stjeler, men samle eder skatte i himlen, hvor hverken møll eller rust fortærer, og tyver ikke bryter inn og stjeler.«hun, søster Petersen, er i sannhet en, der har samlet skatte i himlen.»for, hvor din skatt er, vil også ditt hjerte være.«arthur C Ridd SEKSUALITET OG HARMONI. Av Frithjof Fluge, Bergen. I. KJØNNSSPØRSMÅLETS AKTUALITET. Det er overmåte gledelig, at»stjernen«har tatt sporsmålet om den seksuelle opdragelse op til drøftelse. Der råder blandt kirkens medlemmer og især blandt de yngre årganger en ikke ringe forvirring, når det gjelder kirkens holdning til det seksuelle spørsmål. Og det er ikke av det gode. Ti man kan erfaringsmessig fastslå, at kjønnsproblemet er vår tids mest omdisputerte spørsmål. Og det av flere grunner. Folks uvidenhet om de seksuelle funksjoner og disses driftsmessige innhold er på den ene side meget stor. På den annen side er nysgjerrigheten omkring det seksuelle overmåte pirret og utviklet. Enhver vil gjerne trenge ned i det veldige mysterium, som kailes sjelenes intimeste forening, ned til de mekanismer, som er knyttet til de nye individers fodsel. Endelig har denne kunnskapstrang fåt rikelig næring fra de psykohygieniske forskningsresultater. Den moderne psykologi har påvist, hvilken enorm betydning et regelmessig

8 176 og normalt seksualliv har for individenes arbeidslyst og arbeidskraft. Psykologien har reist en praktisk, hygienisk bevegelse, som lenge har søkt å slå en bresje i den mur av fordom og vrangforestillinger og forkvaklende etik, som i århundreder har ruget rundt kjønnssporsmålene. Men muren har vist sig å ha en fabelaktig tykkelse og får en stadig tilførsel av nye byggningsmaterialer. Et av de mest effektive er å hevde, at all oplysning må innskrenkes, fordi vår lids ungdom er en slett ungdom, vår tidsperiode er en nedgangens og dekadensens tidsalder par preference. II. Er VÅR TIDS UNGDOM VERRE ELLER BEDRE ENN FORTIDENS UNGDOM?. Forf. til de to innlegg i»stjernen«nr. 15 og synes bestemt å dele den meget utbredte opfatning, at vår tid er en undermålstid, og betrakter især de unge med skeptiske og pessimistiske øine. Nu er det ikke min hensikt å polemisere mol dette standpunkt. Det kan faktisk se ut, som om vår kaotiske tidsalder er preget av dekadente og opløsende tendenser. Men denne mening kommer av en overfladisk kulturbetrakning. I sin konsekvens er denne utformet av Oswald Spengler i hans undergangsfilosofi. Jeg kan ikke i dette blad gi fyldestgj ørende beviser for, at de spenglerske undergangsprofetier likesom alle verop over vår tid beror på en perspektivisk feiltagelse og feilvurdering, som har mange årsaker. Men for at ikke min dom om dekadenseteoriens overfladiskhet skal ramme mig selv som en boomerang, vil jeg kort skissere det syn, man må anlegge på vår tid, om den skal forståes. Politisk og kulturelt er vår tidsepoke i nedgang. De gamle samfund har opløst sig selv. Nye systemer fødes hver dag med barbariske fødselssmerter. De kristelige kulturgoder som tolerance, fordragelighet, parlamentarisme, trykke- og meningsfrihet reduseres for hver dag som går. Ute av stand til å greie nutidens vanskeligheter vender menneskene tilbake til mer primitive livsstadier. Men politikk og kultur er i realiteten bare historiens ydre foreteelser. Den historiske virkeligheten er et dypere, mer primært lag, som består i biologisk potens, i livskraft og spenningsenergi. Å trenge ned til dette primære lag forutsetter, at man setter sig inn i livet selv, betrakter det fra dets indre side og under - søker, om det selv kjenner sig i fremgang eller tilbakegang, om det altså blir svakere, fattigere, tommere. Når man inn til kjernen, vil man erfare, at livet har aldri hatt en større opgangstid. Ti livets ekte verd beror på dets åpne horisont

9 - 177 av muligheter. Og aldri har muligheterne vært rikere og mer omfattende enn idag. Materiellt, videnskapelig og åndelig sprenger livet sine gamle rammer, går over sine tidligere grenser. Men menneskene makter ikke å beherske de nye, vidunderlig rike muligheter. Derfor begåes den feil å mote vanskelighetene med fortidens vurderingsmålestokk. Paradoksalt sagt kan man si: Vår tid er alle andre tider overlegen, men likevel sig selv underlegen.*) Denne noe dype betraktning var nødvendig for å stille sporsmålet om vår tids ungdoms kvalitet i så skarp relieff som mulig, gi det en så forklarlig bakgrunn som nødvendig. Man vil nemlig finne, at de, som er bærere av denne tidens grenseoverskridende tendens i forbausende hoi grad er unge mennesker. Kanskje er det ikke så forbausende likevel. Ti vår tids ungdom har ganske andre forutsetninger til å forstå det tideskifte, vi lever i med sine indre, brytende, dynamiske krefter. Efterkrigsungdommen er en ungdom uten illusjoner. Den svever ikke som våre romantiske besteforeldre hoit oppe på skyene i lyseblå idealisme. Ungdommen er noktern og jordbunden, den er praktisk og virkelighetsnær. Livets hårde tale har lært den å plasere begge benene på jorden og vende sig mot den barske, kolde realisme, som den griner frem i sine krasse former: Fattigdom, nød, krig og en fortvivlet kamp for tilværelsen. Det 19. århundre var behersket av et storstilet kulturhykleri. Kirken og staten voktet med argusoine på den borgerlige moral. Men vel å merke bare om dagen. Ve det menneske, som i full dagsbelysning våget å vise»de mindre verdige, dyriske, seksuelle tilboieligheter«. Men om natten lukket moralens strenge voktere sine oine. Da brot de opdemmede seksuelle krefter sig vei til bordeller og prostituerte. Årsaken til det veldige missforhold mellem dagsmoral og nattmoral berodde vesentlig på en idealistisk etikk, som sokte å gjore livet meget bedre, enn det virkelig var, som om livet var noe annet enn godt. Menneskene skulde være engler, og man så ikke det latterlige i å vilde heve menneskene op på et høiere nivå enn det naturlige. Mot hele denne unatur rettet psykologen og lægen dr. Sigmund Freud ved begynnelsen av det 20. århundre et kraftig *) Den spanske kulturfilosof Ortega Y. Gasset gir en glimrende utredning om dette i boken:»massornas Uppror«. Forlag: Natur och kultur, Sverige.

10 178 slag. Mer enn noen blev prof. Freud en pioner for seksuell åpenhet og naturlighet. Men han motte en boig av motstand. Likesom folk på Kopernikus's tid syntes det var nedverdigende, at jorden bare var et lite fnug i et veldig univers, bekjempet både prester og lege den moderne kjonnsbiologi, som lyd for et åpent seksuellt liv. dristet sig til å hevde, at menneskene hadde seksuelle følelser, ja hvad ven-e var: Slo til Men først verdenskrigen bragte avbrekk i livsmotstanden. Den blottet hulheten og tomheten i kulturen. Den bragte muldvarpmoralen frem i dagens fulle lys. Og efterkrigsungdommen lot sig ikke narre tilbake til den falske innstilling til det seksuelle sporsmål, som geistlige og eldre var tilbøielig til å anvise. Den avviste å trakke fortielsens og hemmelighetskremmeriets urgamle veier. Den forlangte å slå op visiret, tone rent flagg og møte det seksuelle problem ærlig og redelig. At den begikk feil, og som pendelen hadde en tendens til å slå ut til den motsatte ytterlighet, er klart. Men stort sett så den sundt på den seksuelle funksjon. Det er bemerkelsesverdig, at alle gråtekonenes veklager over ungdommen idag vesentlig skriver sig fra dem, som gjerne vil opretholde, hvad forf. og psykologen Lawrence kalier for»the dirty little secret«den skitne lille hemmelighet. Men priset være ungdommen at den holdt stand mot de gamles prat og brot sig sine egne veier. Ved å møte livsspørsmålene åpent og ærlig, ved å søke å løse dem på en helt ut redelig og realistisk mate, gjorde ungdommen i vår tid sin debut som alle tiders heste ungdom. (Fortsættes.) NØDVENDIGHEDEN AF MISSIONÆRER. Der har aldrig været en Tid i mange Aar, hvor der har været saa faa Missionærer i Verden, som der er i Dag, og Verden har aldrig trængt saa meget til Missionærer som netop i Dag. Der er Mænd, som har Slægtninge og Vennelog Medlemmer af deres Familier, som kunde stotte dem, som onsker at være i Missionsmarken. I vilde være lykkeligere, I vilde opnaa noget, som vil følge jer i Evigheden, 1 vilde ikke spilde Tiden med at hige efter det, der foregaar, om I befinder jer i Missionsmarken. Apostel George Albert Smith.

11 179 DEN DANSKE MISSION. DISTRIKTERNES FORAARSKONFERENCER I DEN DANSKE MISSION. Foraarskonferencerne i den danske Mission vil blive afholdt som folger: Aarhus den 19., 20., 21. og 22. April. Odense den 28. og 29. April. Kobenhavn den 3., 4., 5. og 6. Maj. Hvad angaar Programmet for Møderne henvises til de to foregaaende»stjerner«. Mma L Petersen> Missionspræsident. MINDEDAGE. Den 6. April fylder Soster Ane Madsen, Aarhus, 81 Aar. Søster Madsen har kendt Evangeliet i snart en Menneskealder, men har først for et Aars Tiden siden forenet sig med Kirken. Trods det, at Soster Madsen bor meget langt fra Modesalen, er hun trofast til at besoge sine Moder. Soster Madsen er rask og rorig og haaber endnu i mange Aar at kunne være med i Arbejdet for Evangeliet. Vi gratulerer. A. H. DEN NORSKE MISJON. VÅR KONFERANSER. Bergen distrikt den 20, 21, 22 april. Trondheim distrikt den 27, 28, 29 april. Vi vil betone Søndagsskolens og Kvinnehjelpeforeningens arbeide. Distriktspresidenterne vil motta et brev fra misjonskontoret angående programmet. M[Uon R Knudsen> misjonspresident. DØDSFALD. Broder Wilhelm Jensen, 47 år gammel, fra Larvik avgikk ved doden den 17 mårs Han var et trofast medlem av kirken og vil bli savnet av alle. Hans begravelse fant sted under stor deltagelse av kjennte og venner. Pres. Knudsen gav begravelsestale, hvor han forklarte broder Jensens tro på livet og opstandelsen. M. H. K. (Fortsættes Side 182.)

12 180 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Alma L. Petersen. Redaktionssekretær og Translatør: William Ørum Pedersen. HOVEDBESTYRELSER. Hvorfor? eller: Til hvad Nytte? Disse og lignende Ord har jeg mere end een Gang hort fremsat af Personer, som altid synes at være indstillet saaledes overfor alt Nyt, der fremkommer, og besluttede derfor ved Lejlighed at tage Spørgsmaalet op til nærmere Undersøgelse. Der er nu forløbet ca. 3Vs Aar, siden den danske Missions Hovedbestyrelser traadte i Funktion, og hermed begyndte en ny og glædelig Epoke i Missionens Historie. Arbejde og Ansvar blev nu fordelt paa flere Hænder, og en Del af de lokale Brødre og Søstre fik herved en speciel, og jeg tror at kunne sige kærkommen Lejlighed til at prøve Kræfter og yderligere være i Stand til at udvikle sig indenfor de forskellige Omraader, foruden at de* tillige betød en stor Lettelse for Missionspræsidenten i hans store og ofte vanskelige Arbejde for Missionens Fremgang. At det var et Skridt i den rigtige Retning, kan dog vistnok de fleste se, selv om man ikke endnu tilfulde er i Stand til at overskue Rækkevidden. Det er jo dog indlysende og en naturlig Selvfølge, at jo mere man kommer Arbejdet paa nært Hold og faar Anledning til at arbejde med Problemerne, jo mere Erfaring indvinder man, og denne vil naturligvis i sidste Instans komme Arbejdet tilgode, saafremt man da forstaar sit Kald og det Ansvar, man har paataget sig. Men det gælder her, som i alle andre Tilfælde, hvor man er betroet en Stilling, at den bliver taget alvorlig og ikke betragtes som en Byrde, men som et Privilegium. Thi er man anbetroet et Talent, gælder det tørst og fremmest om at udnytte de Værdier, der muligvis ligger gemt netop i dette. Det har sikkert til at begynde med ikke været helt let at faa samlet det rette Materiale sammen til disse Hovedbestyrelser, thi saa godt som alle de Kræfter, man skulde bi uge, havde i Forvejen en eller flere Stillinger, som det, i

13 181 hvert Fald for nogles Vedkommende, var nødvendigt at løse dem fra, og disse skulde saa atter igen besættes med andre. Derfor har det Problem, at faa den rette Mand eller Kvinde ind paa den rette Plads, ikke været saa lige til, som man maaske vilde være tilbøjelig til at tro. Men at det absolut maa betragtes som en Fordel for den Organisation, hvor det sker, er der vel ingen Tvivl om. Enhver af Organisationerne har en Hovedbestyrelse (Præsident, to Raadgivere, en Sekretær), og disse Hovedbestyrelser bor naturligvis til enhver Tid være i Kontakt med Arbejdet og i videst mulig Udstrækning vide, hvad der foregaar og rører sig indenfor deres Organisationer, saaledes at de kan træde vejledende og hjælpende til, hvor det skulde vise sig at være nødvendigt. Thi vi maa stadig erindre, at de netop blev til med det Formaal for Øje: at hjælpe! Hovedbestyrelserne har til en vis Grad Ansvaret for, at Arbejdet indenfor Organisationerne bliver udført paa en betryggende Maade og ifølge den Arbejdsplan og de Instruktioner, som de selv modtager, og da Fremgang i hoj Grad er betinget af Samarbejde og Enighed, bor der vaages over, al disse vigtige Faktorer altid er tilstede, og Slendrian bor absolut ikke tolereres. Men Opgaven er ikke at herske, men at vejlede. Med det Kendskab jeg har til Medlemmerne af de forskellige Hovedbestyrelser indenfor den danske Mission og ved at sætte mig ind i og undersøge Enkelthederne vedrørende deres Aktivitet indenfor dette Arbejde, har jeg fundet, at de alle som een er besjælet af det fælles Ønske, med Herrens Hjælp 7 og Bistand, at } de deres bedste. Og jeg véd endvidere, at der gennem Korrespondance og personlige Besøg ved Konferencerne skabes et Grundlag for en stadig Forbindelse mellem Hovedbestyrelserne og de forskellige lokale Bestyrelser, som kun kan være frugtbringende. Derfor: Saafremt Hovedbestyrelserne gennem deres Aktivitet kan være i Stand til at inspirere alle dem, der arbejder indenfor Organisationerne, saaledes, at de fyldes med Aanden af Arbejdet, da har deres Mission dog ikke været forgæves, og ingen vil mere finde paa at spørge:»hvorfor? eller: Til hvad Nytte?«Thorvald Br egentoft.

14 182 (Fortsat fra Side 179.) MINNEDAGE. Trondheim Gren, Norge. Str. Olufine Halvorsen fyldte 73 år tirsdag den 19 mårs. Hun er fodt i Tromsø, Nordland, men kom til Trondheim for over firti år siden. Hun annammet evangeliet for 6 år siden og har et urokkeligt vidnesbyrd om det samme. Str. Halvorsen kan se tilbake på et langt og ofte strevsomt liv, men med et aldri sviktende humor har hun mott alle vanskeligheter. Det er en fornøielse å besoke henne og nyte godt av hennes rike livserfaring. Str. Halvorsen er rask som en ungdom, hun besoker stadig møterne og deltar i programmer, hun er særlig flink til å lese dikt. I anledning fødselsdagen hadde nogen av de unge søstre, som setter stor pris på str. Halvorsen, arrangeret et»surpriseparty«i hennes hjem. En meget hyggelig tid tilbragtes. Vi ønsker str. Halvorsen enda mange lykkelige fodselsdager, og Guds fred over en lys og skjon livsaften. Solveig Astad. Den storste Tjeneste, man kan vise sine Medmennesker, er at hjælpe dem at opnaa Frelse. Dette er, direkte eller indirekte, Kirkens Arbejdes Karakter og Hensigt. George F. Richards. SØNDAGSSKOLEN Lektier for Børneklasser (10 14 Aar) April. JESUS FØDES OG TILBEDES AF HYRDERNE OG VISMÆNDENE. Tekst: Luk. 2: 1-38; Matt. 2: Behjælpelig Oversigt: 1. Palæstina var under romersk Herredomme. Indbyggerne befalet at drage til deres Fødeby for at lade sig skrive i Mandtal. 2. Josef og Marie drager til Bethlehem, (a) ikke Plads til dem i Herberget, (b) maa nojes med et Logi i en Stald, hvor Krybben var Seng. 3. Jesus fødes, (a) Nyheden fortælles Hyrderne paa Marken de besøger ham og ofrer Gaver, (b) Nyheden naar Vis-

15 183 mændene, som ogsaa drager til Jerusalem og finder Barnet og ofrer kostbare Gaver til Barnet. 4. Jesus fremstilles i Templet, (a) Simons Vidnesbyrd, b) Annas Vidnesbyrd. 5. Hvorfor fodtes Kristus under saadanne Omstændigheder? Af denne Lektie lærer vi blandt andet dette, at Kongernes Konge, som vel fodtes under uslere Kaar end noget andet Menneske nogensinde har været født, blev æret og tilbedt af fattige saavel som rige April. JOSEF TAGER MARIE OG BARNET JESUS OG DRAGER TIL ÆGYPTEN. DE DRAGER ATTER TILBAGE OG BOSÆTTER SIG I NAZARETH. Behjælpelig Oversigt: Tekst: Matt. 2. Kapitel. 1. De vise Mænd besogte Herodes, (a) hans Forbavselse over deres Budskab, (b) hans Hensigt, (c) hans Forslag til dem. 2. Vismændene modtog Bud fra Herren om ikke at drage til Herodes, (a) deres Beslutning. 3. Herodes' Vrede og grusomme Befaling. 4. Gud aabenbarer sig for Josef, (a) Flugten til Ægypten. 5. Den hellige Familie drager tilbage, (a) advaret mod at tage til Bethlehem, (b) tager Boplads i Nazareth, (c) Jesus vokser op. Af denne Lektie lærer vi, at Jesus bliver beskyttet, hvor meget Mennesker end prøvede at efterstræbe hans Liv, og han voksede op under almindelige Forhold, hvilket fik stor Betydning for ham i Fremtiden. Lektier for Børneklasser (under 10 Aar) April. JAKOB ALENE MED GUD. Tekst: 1. Mos. 27: Behjælpelig Oversigt: 1. Jakobs Flugt, (a)esaus Had, (b) Rebekkas Plan, (c) Isaks Velsignelse. 2. Alene i Bethel, (a) Rejsen dertil, (b) Jakobs Seng, (c) hans Drøm. 3. Den næste Morgen, (a) hans Frygt, (b) Altret, (c) hans Løfte. 4. Ankomsten til Haran. Af denne Lektie lærer vi, at paa Grund af Herrens Godhed beslutter Jakob sig til at ville være liberal til ham og

16 184 hans Arbejde. Lad os tage den samme Beslutning, for Herren er ogsaa god mod os. (Syng Sangen»Tæl Herrens Gaver«) April. OVERSIGT. Denne Lekties Indhold har til Hensigt at lære lidt om Guds store Kærlighed for sine Børn. Vi skylder Gud Tak derfor og viser bedst vor Taknemlighed i vore Handlinger. Læg Mærke til Naturen paa denne Aarstid, og ogsaa der lærer vi lidt af den store Kærlighed, som han nærer for sine Børn. Tænk over de sidste Lektier, vi har haft:»gud aabner en Moders Øjne«,»Et mærkeligt Bryllup«og»Jakob alene med Gud«. Lad Børnene fortælle Indholdet af disse Lektier. TALE AF io-aarig SØNDAGSSKOLEELEV. Mine kære Søskende. Lige siden jeg var 4 Aar gammel, har jeg haft Anledning til at tale fra denne Talerstol mange Gange angaaende Jesu Kristi Evangelium og det, jeg har lært i Søndagsskolen, hvilket jeg er glad for, fordi jeg véd, at det hjælper mig til at udvikle de Gaver og Tallenter, Herren har skænket mig. Jeg er taknemlig for mine Forældre, som har ledet mine Skridt til Søndagsskolen, for mine Lærere og Lærerinder, som har prøvet paa at lære mig noget, som jeg kan drage Nytte af senere hen i Livet. Thi som et gammelt dansk Ord siger: Hvad man i Barndommen nemmer, man aldrig i Alderdommen glemmer, og det er sandt. Jeg har valgt som Emne i Dag at tale om Tro. Vi som Medlemmer af denne Kirke véd, at Troen er det første og storste Princip i al Religion. Det er den bevægende Aarsag for al vor Gerning. Apostlen Paulus skildrer Troen som en Bestandighed i det, som haabes, og en fast Overbevisning om det, som ikke ses. Alle, som forener sig med Kirken eller antager Evangeliets Plan, maa som en forste Betingelse være i Besiddelse af Tro, Tro paa en levende Gud, som kan hore og svare vore Bonner og være istand til at hjælpe os, naar vi trænger til Hjælp. Kort sagt, Troen er Drivkraften i os, den er altomfattende, idet vi fra Troen faar Kraft og Energi til at frembringe gode Gerninger. Det er Troen, som tilskynder Folk til at ofre sig for Sandhedens Fremme. Den inspirerer Missionærerne i deres Arbejde og minder os om vore Pligter overfor vore Medmennesker og vor Gud. Vi véd, at det er umuligt at behage Gud uden Tro, det er derfor intet Under,

17 185 at der forlanges af dem, som onsker Adgang til Guds Rige, at de skal have Tro. Naar de Sidste Dages Hellige blev drevet over Sletterne og led baade Sult og Savn og gennemgik mange Prøvelser, da viste de i deres Handlinger en umaadelig stor Tro paa Gud. Det er en historisk Kendsgerning, at mange af Verdens store Mænd har haft en dyb og inderlig Tro, som ikke direkte kan fornemmes gennem Sansernes Brug, og det er Aarsagen til den store Fremgang, de har gjort paa mange Omraader. Troen paa Gud og en sand Kundskab om hans vise Hensigter danner et Værn mod vor Tids Onde, men det maa være en levende Tro, som har Gerningerne med sig, for ellers er den død, thi den blotte Besiddelse af Tro er ingen Forsikring om, at den vil gavne os, tværtimod, thi vi læser i Jacobs Brev: men vid du tomme Menneske, at Troen uden Gerninger er unyttig, blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Son Isak paa Alteret. Du ser, at Troen virkede sammen med Gerninger og ved dem blev Troen fuldkommet. Vi taler meget angaaende Tro, fordi det er et af de største Emner, som optager et Menneskes Tanker, og ved at læse det 4de Evangelium vil vi finde, at Verdens største Lærer, Jesus Kristus, talte mere om Tro end om noget andet Emne. Vi kan være sikre paa, at Udøvelse af Tro behager Gud, og ved den kan vi sikre os hans Mellemkomst, for jo mere vi sætter Troen i Udførelse, desmere kommer vi i Forbindelse med det guddommelige. Maa vi alle forene os i Ønsket om at forøge vor Tro og tiltage i Lys og Kundskab og omsætte den i Praksis, til Gavn for os selv og det Samfund, vi lever i, thi der er intet, der i den Grad bidrager til Forfremmelse af Guds Evangelium end dette, at leve i Overensstemmelse med vor Tro, for vi véd, at Eksemplets Magt er stor, og det er den bedste Maade at forkynde Evangeliets herlige Sandheder paa, thi efter vore Handlinger er vi domte. Maa vi derfor bestræbe os paa at leve Livet saadan, at vi er modtagelige for den Helligaands Paavirkning, og prøve paa i vor Ufuldkommenhed at udvikle alle gode Egenskaber, som vi besidder, jeg beder i Jesu Kristi Navn. Amen. (Holdt ved Grenskonferencen i Aarhus af Anna Marie Jensen.) GUDS VÆRK. Dette er Guds Værk. Det er ikke noget Menneskes Værk. Intet Menneske eller Skare Mennesker kunde have gennemført dette sukcesfuldt gennem den Opposition, som herskede

18 186 i Verden. Mange Gange har nogle følt, at nu var Kirkens Ende nær forestaaende, men hver Gang har han (Gud) løftet det op med al sin Magt, saaledes at det er gaaet fra By til By, fra Land til Land, og her paa Toppen af de evige Høje har han opfyldt hans Aabenbaring til Joseph Smith, at Folket vilde blive et mægtigt Folk midt mellem Klippebjergene. Apostel George Albert Smith. MESTERENS KÆRLIGHED TIL BØRN.* Tekst: 18: En af Mesterens forste Handlinger i hans Tjeneste var at overvære et Bryllup, og en af hans sidste Gerninger var at tage de smaa Børn i sine Arme og velsigne dem. Kvinder og Børn blev ikke den Gang æret, som de gør nu. De var ofte Genstand for umenneskelige Grusomheder og stor Forsømmelse. Han, som kom for at trøste og hjælpe dem, som led Nød, var en Ven for disse. Han viste særlig Opmærksomhed og Sympati for Enkerne (se Mark. 12: 42), og hans Vrede var vendt mod de Hyklere, som berøvede Enkerne deres Penge og bad lange Bønner (Mark. 12: 40). Hans Kærlighed til Familie og Venner omtales mange Steder og ved flere Lejligheder. Han sagde bl. a.:»ræve har Huler, og Himmelens Fugle Reder, men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hovede«(Matt. 8: 20). Denne Udtalelse kunde ligesom give det Indtryk, at han havde Hjemve. I Joh. Evang. 19: ser vi hans store Kærlighed til hans Moder. Dette aabenbarer, hvor meget hans Hjem betød for ham, og hvor meget han tænkte paa den Kvinde, hans Moder, som nu stod og saa ham lide paa Korset. Vi kender alle Beretningen om, hvorledes Mødrene bragte Børnene til Jesus, for at han kunde velsigne dem, og hvorledes Apostlene mente det upassende at ulejlige Jesus med sligt, og vi husker alle, at han bebrejdede dem og sagde:»lader de smaa Børn komme til mig og formener dem ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.«og han tog dem i Favnen og velsignede dem. Fra Matt. 13: ser det ud til, at Mesteren voksede op i en stor Familie. Man har ofte undret sig over, at Josef ikke af Historikerne er omtalt efter Mesterens tolvte Aar, men man hælder til den Slutning, at han * Lektie for Senior- og Juniorklassen den 21. April.

19 187 døde kort efter den Tid overladende Ansvaret for Familien til Jesus. Mange af hans Lignelser og Sammenligninger er uden Tvivl taget fra hans eget Liv og hans egne Erfaringer. I 3. Nephi 17: 24 bliver vi ogsaa bekendt med hans Kærlighed til Børnene. Mesteren har efterladt os en Lærdom, som har givet os noget at stræbe efter hele Tiden, idet han sagde:»uden I omvender jer og bliver som Børn, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.«Barnets Ydmyghed, Lærvillighed, Hengivenhed og Renhed paa alle Omraader er af en saadan Beskaffenhed, at der altid vil være noget for os at stræbe efter. 1. Diskuter Matt. 18: 10. Spørgsmaal og Problemer: 2. Hvorledes viste Mesteren sin Hengivenhed for Børn? 3. Hvorledes var Mesteren et Redskab til at hæve Kvinders og Borns Ære? 4. Diskuter 3. Nephi 17: Forklar Paastanden:»Uden I bliver som Børn, kommer I ingenlunde ind i Himmeriges Rige«. MESTERENS KÆRLIGHED TIL DEN OMVENDTE SYNDER.* Tekst: 15: Bjergprædikenen, Herrens Bon og Lignelsen om den fortabte Son er meget kostbare Ord for os i Litteraturen (læs Luk. 15. Kp.). Syndere og Toldere har trængt nærmere paa Mesteren, og vi horer de selvretfærdige Farisæere og Skriftkloge mumle forarget:»denne Mand modtager Syndere og spiser i deres Huse«. Det var ved saadanne Lejligheder, at Jesus gav dem og paa denne Maade ogsaa os en Forstaaelse af hans Kærlighed til disse. De bedst kendte Beretninger er Lignelserne»det tabte Faar«,»den tabte Mønt«og»den fortabte Son«. Der har aldrig været udtalt nogen mere udødelige Ord i noget menneskeligt Sprog end disse Lignelser (fortæl dem ganske kort). I denne Lektie lærer vi ogsaa Betydningen, det har for os, og den Belønning, som følger Trofasthed. Tænk paa Faderens Ord til den ældste Son, som syntes det uretfærdigt at gøre saa meget for den Son, som havde sat alt til:»barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit«. Der er slet ingen Fordel * Lektie for Senior- og Juniorklassen den 28. April.

20 188 ved at skille sig ud fra Folden, for der er Fare for, at Verden vil trække een længere og længere ned, saaledes at vi kommer saa langt, at vi ikke en Gang som den fortabte Son»kan gaa i os selv«. Har De egentlig nogensinde tænkt over Storheden i disse Ord. Tænk Dem en rig Mands Søn drage ud i Verden med Penge og fra at have nydt et godt og behageligt Liv ende som Svinepasser og tilmed være tilfreds med at æde deres Fode. Det er i Sandhed et stort Skridt for et saadant stolt ungt Menneske at»gaa i sig selv«, erkende sit Fejltrin, fortryde det og beslutte sig til at drage tilbage og bede om Tilgivelse og derefter være tilfreds med at blive almindelig Daglejer. Ligesaa stort som dette Skridt er, ligesaa stort var det for Faderen at drage ham i Møde, lægge Armene om ham og kysse ham, umiddelbart efter at han sagde:»jeg har syndet mod Himlen og mod dig og er ikke værdig længere at kaldes din Son.«Disse Ord har rørt Millioner til Taarer og Medynk. Spørgsmaal og Problemer: 1. Hvad er det for store Lærdomme, Frelseren giver os i disse Lignelser? 2. Hvilken Virkning havde Tabet af Pengene og de haarde Prøvelser, som den fortabte Søn maatte gennemgaa, haft paa ham? 3. Hvad var hans Bestemmelse med Hensyn til hans Fader ved hans Tilbagevenden? 4. Kan man ikke, ved at læse Lignelsen, faa det Indtryk, at Drengens Tanker omtrent var:»hvis du bliver og er god, faar du intet«. Hvad er Deres Svar? 5. Mange Drenge har ogsaa en vis Tid Eventyrlyst og vil tage bort fra deres Hjem. Hvad er det klogeste, man kan gore ved saadanne? 6. Hvad er det ædleste Punkt i denne Lektie, efter Deres Mening? KRONET MED HERLIGHED. Fortælling af Nephi Anderson. Oversat af John S. Hansen. (Fortsat fra Side 168.)»Honorar?«svarede Paulus;»ja, hans Indtægter er meget store, men det er ikke i Penge eller materiel Rigdom. De bestaar af den værdifulde Hjælp, Opmuntring, Haab og sande Lykke, som han har skænket sine Læsere.«

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Oprettet: 14. december 2005 Vor himmelske Faders fred og trøst kan have en helende virkning for alle, som sørger over deres kæres

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul Juleaften 2016 Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul I julekalenderen Den anden verden flygter Sarah ind i en eventyrverden, hvor hun

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere