Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi"

Transkript

1 Rasmussen, T. H. (unpub.). Det kropslige selv. (pp. 1-15). Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologiske grundlagstanker og perspektiver i deres arbejde. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår øverst på denne side. Læs mere om Forum for eksistentiel fænomenologi og download flere artikler på English version: This publication is downloaded from the home page of The Society for existential phenomenology A Danish cross disciplinary society of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory and perspectives in their work. For more information and downloadable articles visit

2 Torben Hangaard Rasmussen Det kropslige selv Det følgende er notater i forbindelse med læsning af Bernhard Waldenfels Das leibliche Selbst. Den tyske filosof Waldenfels har skrevet et utal af bøger om fænomenologiske emner og studerede hos Merleau-Ponty i slutningen af 1950 erne. Waldenfels bog er en forelæsningsrække holdt for studerende i Bochum. Den er rimelig lettilgængelig, selvom den behandler komplicerede filosofiske problemstillinger. Kroppen er et grundfænomen ligesom tiden, rummet og sproget. Den er konstituerende for den menneskelige eksistens. Det kropslige tilhører ikke et særligt område i verden, man kan trænge ind i udefra. At tale om kroppen er derfor på samme tid også at tale kropsligt. Tænkning over kroppen eller kroppens tænkning kan ikke erstattes af forskning i genetiske programmer eller neurologiske netværk. Kroppen er med, også når vi taler om og tænker over den. I Aristoteles skrift Om sjælen findes sætningen Sjælen er på sin vis alt. Den kan ændres til Kroppen er på sin vis alt. Kroppen eksisterer i relation til andre mennesker og til ting, og i dette forhold ligger implicit en fremmedhed til én selv. Religiøse forestillinger om død, genopstandelse, søvn, besathed har altid været forbundet med kroppen. Det samme gør sig gældende for metafysiske forestillinger. Hos Platon f.eks. står den usynlige og højere idéverden over den lavere og synlige kropsverden. Et grundmotiv hos Platon er, at mennesket skal frigøre sig fra sansernes verden. I de fleste sprog findes kun ét ord for kroppen. De græske ord soma og det latinske corpus bliver brugt både om den levende og den døde krop. På tysk har man både Leib og Körper. I Husserls fænomenologi skelnes mellem det fungerende legeme, som vi oplever, mærker og bevæger, og kroppen, vi kan betragte udefra og behandle som ting. Legemet er genstand for filosofisk analyse hos Feuerbach, Schopenhauer, Nietzsche, Husserl, Scheler, Plessner og ikke mindst Merleau-Ponty. På fransk findes kun ordet corps. Når franske fænomenologer skal skelne mellem Leib og Körper må de tilføje et adjektiv til corps. Corps propre hos Merleau-Ponty. I sit sene forfatterskab taler Merleau-Ponty om kødet (chair), hvor materialiteten træder mere frem. Side 1 af 15

3 Hos Platon er der som sagt en tydelig tendens til at rubricere det sansemæssige eller kropslige på et lavere niveau. Fra pythagoræerne er overleveret et ordspil: soma-sema. Kroppen (soma) er er en grav (sema). Hos Platon er kroppen forbundet med kosmos, der er levende eller besjælet. I Timaios tales om et et verdenslegeme og en verdenssjæl. Kosmos indeholder på forskellige niveauer planter, mennesker og stjerner. I moderne tid sker imidlertid en afsjæling af kosmos, der ikke længere betragtes som selvbevægende væsener. Naturen er blot natur, indbegrebet af mekaniske processer. Hos Descartes skelnes mellem to områder: res cogitans og res extensa. Den tænkende substans kan forstås uafhængigt af den udstrakte substans. På den ene side findes en sfære af selvbevidst opleven, på den anden side en fysisk sfære, som er indlejret i en årsags-virkningssammenhæng. Hvordan kommer disse to adskilte sfærer i forbindelse med hinanden? Descartes antager mærkeligt nok, at der sker en koordinering af de to områder i knoglekirtlen Begrebet fantomlegeme har spillet en vis rolle i den fænomenologiske forståelse af kroppen. Et menneske, der har mistet et ben eller en arm har stadig en følelse af at besidde denne legemsdel. Et fantomlegeme er ikke en protese. Dens eksistens næres af troen på, at der stadig er en virkelig arm, skønt den ikke er der mere. Den amputerede forsøger at gribe efter eller sparke efter noget, selvom de pågældende legemsdele ikke længere er der. Hvordan skal det forstås fænomenologisk? En neurofysiologisk forklaring vil være tilbøjelig til at henføre årsagen til efterladte erindringsspor af den tidligere adfærd i hjernen. Dermed er det ikke klargjort, hvilken mening eksistensen af et fantomlegeme har for den amputerede. Det skyldes snarere, at kroppen stadig vil gøre sin egen ret gældende. Den amputerede lever videre uden at forholde sig til den nye verden, han er placeret i. Kan man tale om, om den amputerede har mistet sin frihed? Merleau Ponty taler om en eksistensens skolastik. Fantomlegemet udøver en emotionel erstatningsfunktion. Psykologiske forklaring rækker heller ikke. Man kan f.eks. ikke tale den amputerede fra disse forestillinger. Kroppen er kendetegnet ved sit stadige nærvær, sin permanens. Det vil sige, at jeg ikke kan efterlade min krop som en ting. Jeg kan efterlade mine vanter på hylden eller i skuffen, men ikke mine hænder. Kroppen er der til stadighed og er altid givet i en bestemt vinkel. Jeg kan ikke se min ryg ved at gå rundt om mig selv. Kigger jeg i et spejl, opdager jeg mig selv som en anden. Det er, som om jeg ser mig selv, som andre ville se mig. Kroppen er givet i en dobbeltsansning. Berører jeg noget, berører jeg også mig selv. Rører den ene hånd den anden, er der med Husserls ord tale om getasteten Tastenden (berørt berørende). Den berørende hånd er på samme tid også den berørte. Side 2 af 15

4 En slags sansemæssig selvrefleksion, en refleksion af en særlig art (Husserl). Et sammenfald er det ikke, for hænderne alternerer, skifter mellem at røre og være berørt. I sanseligheden findes en selvforholden, en selvrelation (Selbstbezug) eller cirkularitet. Man ser sig selv i spejlet, hører ekkoet af ens egen stemme. Kroppen er relateret til sig selv, når den bevæger og sanser sig selv. Til kroppens sanselighed hører muligheden for, at man rører sig selv, ser sig selv og hører sig selv. Kroppen er ligeledes kendetegnet ved kinästhese. Kinesis betyder bevægelse og aisthesis sansen eller sansning. Ordret: bevægelsessansen. Sansning og bevægelse hører intimt sammen. Hvad adskiller en kugles bevægelse, der ruller henover gulvet og en krop, der bevæger sig? Grækerne betragtede selvbevægelsen som det vigtigste kendetegn ved det levende, ikke blot det menneskelige, men det levende i det hele taget. Levende er kort sagt det, der bevæger sig selv. Selv kosmos er selvbevægende. Hvad kendetegner den menneskelige bevægelse? Den er en sansen af bevægelsen, altså jeg bevæger mig, ikke et noget. Hos Aristoteles finder den berømte bemærkning om, at hånden er organernes organ. Det græske ord organon betyder værktøj. Hånden er med, når jeg griber ind i verden. Det er ikke muligt at skelne mellem et jeg, der bevæger noget og et kropsligt noget, der bevæges. En objektivistisk tilgang til kroppen stiller dette spørgsmål: Hvad kendetegner kroppen, hvilke egenskaber har den, hvordan ser den ud? Det er ligesom at beskrive en ting. En fænomenologisk tilnærmning til kroppen vil stille dette spørgsmål: Hvad gør kroppen, hvad yder den, hvorledes fungerer den? Husserl skelner mellem en fungerende krop og en kroppen som ting, objekt. Et andet træk ved kroppen er, at den er relateret til sig selv (Selbstbezug). Den mærker sig selv. Dog ikke ikke i form af en indre følen (sentio). Kroppen er kendetegnet ved ambiguitet. Den er hverken ånd eller natur, hverken sjæl eller legeme, hverken indre eller ydre. Konteksttualitet hører ikke blot sproget til (en tekst henviser til en anden tekst). Dette gælder også for perceptionen, der altid indgår i en sammenhæng. En klassisk psykofysisk opfattelse af perceptionen ser denne som opbygget af elementer (sensations), der gradvis sammenstykkes til en større og mere kompleks verden. Empirismen og til dels også rationalismen er en tænkning ud fra elementer. Jo flere elementer, der kommer til, desto mere kompleks en verden: Sensatio eller sensation i empiristisk forstand er i realiteten et resultat af en abstraktion, den opstår gennem en isolation fra såvel affektiviteten, fra organismens følelsesmæssige tiltalthed, fra motorikken. Side 3 af 15

5 Sansning i betydning af sensatio er en neutraliseret sansning, som ikke længere har nogen livsbetydning, fordi den er abstraheret fra dens tilhørende sammenhænge. Det tyske ord empfindung er dobbelttydigt. Det kan hentyde til et noget, et datum, der er givet. Men det kan også henvise til en proces. I den fænomenologiske tradition er der i højere grad tale om empfinden eller le sentir. Den empiristiske antagelse om konstans går ud fra, at der altid findes en overensstemmelse mellem et bestemt perceptionsobjekt og selve perceptionen, f.eks. den behaviouristiske stimulus-response model. Gestaltpsykologerne påpegede, at perceptionen ikke er sammenstykket af elementære, punktuelle indtryk, men indgår i en sammenhæng, i en gestalt. Husserl indfører begrebet orthoaesthesi. Ligesom vi taler om retskrivning, er det muligt at tale om den rette sansen under normale betingelser, der dog aldrig har entydighedens karakter. Imod empirismens elementænkning kan fremføres, at enkeltthed eller entydighed først ogstår igennem en forenkling eller ligefrem forsimpling f.eks. under eksperimentelle forhold. I stedet må træde en erfaringens genealogi. Max Scheler henviser til, at hvis man lader perceptionen bestå af atomare elementer, kræves en massiv ordningsfunktion. Fænomenologien påpeger, at i selve perceptionen finder en ordning sted. Her er begreberne meningsstruktur og gestalt vigtige. En bevægelsesgestalt kan beskrives som værende overvejende præget af travlhed, tøven, ro, hastværk. Kunsten at se kræver, at man lærer at se forskelle. Et andet vigtigt kendetegn ved perceptionen er begrebet fysiognomi. Tingene har en fysiognomisk fremtæden. Gnome på græsk betyder tydning. Når spædbarnet forstår moderens smil, fremtræder hendes ansigt fysiognomisk, med en bestemt gestalt eller konfiguration, der lader sig tyde. At noget har mening eller betydning, indebærer at det indgår i en sammenhæng og er relateret til noget andet. Sansen (Sichempfinden) indbefatter også, at der tales om verden, naturen og den sociale verden. Det er ikke en tilstand (Empfindung), organismen befinder sig i, men en proces eller hændelse. Sansningsgestalter i verden taler til os. Man kan tale om en art dialog med en konfiguration. Empirismens henvisning til atomare indtryk er i virkeligheden et resultat af en abstraktionsproces. Der ses bort fra affektiviteten og motorikken og tilbage står enkeltstående sansninger uden livsbetydning. Sansningen skal kædes sammen med motorikken og afffektiviteten. Weizsäcker taler om en gestaltkreds, hvor en bevægelse bliver til sansning og sansning tilbevægelse. Sansningen Side 4 af 15

6 forklares ikke ud fra en kausalmodel, der enten udgår fra tingenes eller organismens virkning. Et eksempel er Goldsteins undersøgelse af sammenhængen mellem sansning af farver og de ledsagende bevægelser. Varme farver hænger sammen med strækbevægelser, kolde med bøjebevægelser. Strækbevægelser antyder en åbning mod verden, bøjebevægelser en trækken sig tilbage mod kroppen. Den blå farve synes at vige tilbage, den røde at bore sig ind i øjnene. Den blå farve åbner rummet (himlen), en rød himmel ville lukke os inde og indsnævre rummet. Hvordan opstår der en sammenhængende sanseverden? Empirismen går ud fra, at der sker en association af forskellige isolerede sanseindtryk, således at der opstår en sammenhæng. Fænomenologen går ud fra, at mangfoldigheden af forskellige sanseindtryk udvikles på grundlag af en differentiering af et oprindeligt sammenhængende sensorium. I den fænomenologiske tradition har det været almindeligt at anse den såkaldte synæstesi for det normale og ikke undtagelsen. De forskellige sanser er oprindeligt ikke adskilte, men glider ind over eller kommunikerer med hinanden: farvede toner, klingende farver. I øvrigt er det påfaldende at der tales om høje og lave toner i betragtning af, at en tone udspiller sig i tid. Vi bevæger os i en sfære af sanser, der åbner sig mod andre sanser. Sansernes sammenspil har sin pendant i kroppens synergi. Især kunstnere, børn og såkaldt primitive mennesker lever i en synæstetisk verden, hvor der endnu ikke er sket en uddifferentiering af sanserne. Der er tale om en anden organisationsmåde, hvor der ikke er en klar arbejdsdelign mellem sanserne. At blive voksen er ensbetydende med at tingenes funktion bliver mere entydige, en entydiggørelse. Hvis et barn skal lære at spille fløjte, lærer det fløjtegrebene ved at følge læreren. Dette er langt vanskeligere for den voksne. Denne legemlige måde at orientere sig, som barnet mestrer, kan ikke uden videre sættes på regelformer. Det sansede har bestemte udtrykskvaliteter: himlen er blå, vandet er varmt eller blødt. Cezanne skriver, at et billedet af et landskab skal dufte, man skal kunne lugte billedet. Et æble skal kunne føles. Sansekvaliteterne kommer med Merleau-Pontys udtryk til syne i en før-verden, som ligger forud for den formede og skabte verden. Han taler endda om en førmenneskelig verden, der endnu ikke bærer kulturens præg. Livsverdenen har sit grundlag i denne før-verden. Livsverdenen er altid allerede fortolket og praktisk tilgængelig. På grundlag af en abstraktion fra livsverdenenen opstår naturen i sig, f.eks som en fysisk verden. En chimpanse kan ikke bruge en pind som værktøj, fordi den ikke er i stand til at dekonteksttualisere dens brug og gøre den klar til fremtidig brug eller sågar fremstille værktøj. Mennesket er en tool making animal i Side 5 af 15

7 den forstand, at det kan fremstille værktøj med henblik på potentiel brug af det i andre sammenhænge. Selvbevægelse er for Platon og Aristoteles det væsentligste kendetegn ved livet. For grækerne var naturen og kosmos levende i den forstand, at de bevæger sig selv. Også stjernerne bevæger sig selv. De er ikke sat i bevægelse af en gud. Platon bestemmer sjælen som selvbevægende. Modsætningen til den selvbevægende natur er teknikken (techne). Dertil hører især håndværket eller hvad vi i dag kalder for kunst. Teknikken defineres af Aristoteles som det felt, hvor bevægelsesprincippet ligger uden for det selv, og som ikke er selvbevægende. Et bord opstår ikke af sig selv. Grækerne tænker ikke rummet som et tomt skema med punkter og linjer. Rummet (topos) er befolket af levende væsener. Enhver ting har sin plads i rummet. Kroppens rumlighed er egenarted. Min arm, der ligger på bordet, kan ikke sammenlignes med en ting, der er placeret ved siden af andre ting i rummet. Helt ind i hverdagssproget er vores forhold til kroppen præget af discipliner som fysiologi, medicin og neurofysiologi. Descartes tænkning er blevet en del af den moderne tænkning. Kropsskemaet er et vigtigt begrebet i den fænomenologiske afdækning af forholdet mellem krop og verden. Den kropslige eksistens er polariseret af bestemte opgaver, den indtager og indgår i bestemte situationer. Kroppens position derimod kan bestemmes i forhold til bestemte punkter. Begrebet situation går tilbage til det latinske situs, der henviser til et bestemt sted. Det er stedet, hvorfra en bevægelse, handling eller erfaring udgår. Situationsrumligheden er altid forbundet med et kropsligt her. Heidegger udlægger rumligheden i forhold til Zuhandenheit. Merleau-Pontys forståelse af kroppens rumlighed tager bl.a. udgangspunkt i Goldsteins analyse af forholdet mellem at gribe og pege. Den hjerneskadede patient Schneider kan gribe efter næsen for at vifte en flue væk, men ikke pege på den, hvis han opfordres til det af lægen. Opfordres han til at gøre honnør, afslår han det med den begrundelse, at han ikke længere er soldat. Schneider kan ikke hensætte sig i en som-om situation. Han kan ikke handle, som optrådte han på en scene. Han kan ikke lege. En empiristisk forklaring vil henvise til, at pegning og griben er relateret til to forskellige sansesfærer: den visuelle og taktile. Schneider kan ikke pege på sin næse, fordi den optiske zone i hjernen er beskadiget. Det taktile er intakt. En rationel forklaring påpeger, at pegning er en bevidst Side 6 af 15

8 akt, mens griben er en reflekshandling, der udspiller sig på et rent kropsligt plan. Schneiders intellektuelle formåen er indskrænket. Goldstein skelner mellem en konkret og en abstrakt bevægelse. Til de forskellige bevægelsesformer er knyttet forskellige kropslige modulationer. I den konkrete bevægelse går mennesket helt op i situationen. Det er uden distance til verden, til sin egen krop og oplevelser. Der er nærmest tale om reflekshandlinger. I den abstrakte indstilling overskuer mennesket situationen og udvikler et mulighedsfelt. Der ses bort fra situationens konkrete kendetegn. I de tyske ord Gewöhnung og Gewohnheit gemmer sig ordet wohnen. Det samme gør sig gældende i det franske habiter. Den levede krop bebor verden, skriver Merleau-Ponty. Det hentyder til den cirkularitet, der er mellem krop og verden. Ordet bebo lægger op til en anden forståelseslogik end den empiristiske og rationalistiske. Empirismen leder efter årsager, rationalismen efter subjektive faktorer. Bebo er et begreb, der beskriver den levede verden. Hvordan lærer mennesket verden at kende? En rationalistisk læringsteori lægger altafgørende vægt på viden. Mennesket lærer ved at anvende en på forhånd tilegnet idé eller indsigt. Den omsættes i praksis, virkeliggøres. Allerede Aristoteles kritiserede denne udlægning i den Nikomakæiske Etik. Han pointerer, at man lærer noget ved at gøre det. Man lærer, når man gør noget. Hvordan lærer man at spille kithara, spørger Aristoteles. Ved at spille kithara. Der er tale om en praktisk viden, der erhverves i handling. En matematisk viden kan erhverves uden erfaring. Derfor kan matematik læres i en tidlig alder, mens etik og politik kræver livserfaring. Empirismen derimod går ud fra, at læring opstår gradvis ved at sammenstille elementer. Behaviourismen kæder læring sammen med straf og belønning, der kan henholdsvis hæmme eller forstærke en bestemt adfærd. Altså bolsjepædagogik. Ligeledes spiller trial-and-error modellen en fremtrædende rolle. Den behaviouristiske læringsmodel lægger op til tilpasning til det forhånenværende. Man skal ikke lære noget nyt, blot gentage det gamle. I dag svinger pendulet i retning af en stigende rationalisme inden for læringsteorien. Især inden for kognitivismen. At lære betyder for det første at erhverve sig generelle færdigheder, der ikke blot er rettet mod enkeltstående, men typiske situationer. Altså tilvejebringelse almene strukturer i modsætning til trial and error modellen. For det andet er læren også en form for nyskabelse. At lære er ikke blot at tilpasse sig verden, som den foreligger i en færdig skikkelse, men er også forbundet med Side 7 af 15

9 nyskabelse. Et eksempel: en orgelspiller skal spille på et orgel i en anden kirke. Han behøver ikke gennemgå det nye orgel punkt for punkt. Han indretter eller installerer sig i det nye orgel i kraft af nogle generelle færdigheder, der ligger i hans hænder og fødder, inkorporeret i kroppen. Kroppen er indbegrebet af, hvad jeg kan, uden at jeg nødvendigvis behøver forestille mig det og til dels også kan. Man skriver på et tastatur uden at eksplicit at vide, hvor bogstaverne er placeret. Er man nødsaget til at lede går det netop langsomt. Talen eller sproget er også inkorporeret, i hvert fald modersmålet. Hvis vi for hver sætning skulle overveje, hvilke grammatiske regler, der gør sig gældende, ville vi tale et fremmedsprog. At tale et sprog flydende sprog kræver en inkorporation. Et barn lærer at tale helt uden kendskab til grammatik. Barnets læren er en vild læren, en slags basislæren. Merleau-Ponty omtaler det som en vild tænkning. Måske i virkeligheden den mest grundlæggende form for læren - Polanyis tacit knowledge. At lære er tilegnelse af bestemte strukturer, tilegnelse af bestemte sammenhænge og ikke en gradvis tilpasning til enkeltstående situationer. Der er også en form for perceptiv læren, f.eks. de forskellige farver. Merleau-Ponty skriver, at blikket perciperer verden på samme måde, som den blinde føler sig frem med sin stav. Sanserne overlapper hinanden. I modsætning til en kognitivistisk teori, der går ud fra, at ydre data repræsenteres i det indre, anskuer fænomenologien tilegnelsen af farver som en handlen i verden. Læren er relateret til to områder. Den kognitive, hvor man kender noget, og den praktiske, hvor man kan noget. Hvad vil det sige at kende noget og at kunne noget. At kende noget er indskrevet i en historie, hvor man lærte noget at kende. At kunne noget er forbundet med historien om, hvordan man blev vant med noget gennem aktiv virken. Husserl introducerer i denne forbindelse begrebet habitualisering. Jeg erhverver en bestemt habitus gennem stadig gentagelse, skriver Aristoteles i sin Etik. Habitus står til rådighed for mig. At blive vant med noget fører til forankring i verden. Kroppen bebor verden. Stress er udtryk for, at kroppen har vanskeligt ved at bebo verden. Omstillingsparathed er det modsatte af forankring. Det har været almindeligt at drage en sammenligning mellem ontogenesen og fylogenesen: barnet udvikler sig som menneskeden har gjort. Dertil må man sige, at stenaldermennesket har levet i stenalderen, og at barnet ikke lever i en isoleret barndomsverden, men vokser op i en voksenverden i en bestemt historisk periode. Barnet lærer en masse ved blot at høre, gøre som de andre, Side 8 af 15

10 efterligne. Husserl taler om en form for passiv erhvervelse, der ligger før den bevidste tilegnelse af noget. Barnet er selvfølgelig ikke passiv, men det er ikke aktiv i den forstand, at det bevidst forfølger bestemte formål og følger regler. Det er en vild form for læren. Den, der kender noget, kan også glemme det. Engang kendte jeg noget, men nu har jeg glemt det. Den, der kan noget, kan miste det (verlernen). Nyere læringsteori henviser til nødvendigheden af aflæring og omlæring. Det er ikke muligt at aflære eller glemme sit modersmål, fordi vi oprindeligt har tilegnet det på en bestemt måde, som overhovedet åbner os for det menneskelige felt, der hedder talen. Derimod kan vi glemme et fremmedsprog, vi ikke længere tager i brug. Hos ældre menneske bliver korttidshukommelsen dårligere, mens langtidshukommelsen, eksempelvis minder fra barndommen står tydeligere og tydeligere i erindringen. Det tyder på, at former for læring i kraft af deres tidlige inkorporering har stor betydning for identitetsdannelsen. Det er vigtigt at skelne mellem en form for læren, der beror på projekter, jeg selv sætter i scene, og en form for læren, der gør mig til det, jeg er. Denne passive form for læren, der overgår mig, viser tilbage til min forhistorie, som begyndte før jeg selv blev en aktiv iscenesætter af den. En pædagogik for mindreårige må bygge på barnets vilde læren. Kroppen har også sin historie. Husserl skelner mellem den aktuelle og habituelle krop. Den aktuelle krop er den fungerende krop, der er virksom, når jeg ser, hører, berører og håndterer noget. Den habituelle krop indeholder bestemte dispositioner, der aktiveres alt efter situationen. Alt hos mennesket er med Merleau-Pontys ord både fremstillet og naturligt. Natur og kultur står ikke over for hinanden. Adskillelsen mellem natur og kultur finder sted inden for kulturen, er kulturbestemt. Der findes ingen oprindelig dualisme mellem natur og kultur. Ligesom krop og legeme er en differens inden for kropsligheden, er natur og kultur en differens inden for verden. Hvorledes er fremtiden indeholdt i kropsligheden? Den virtuelle kropslighed og spontaneitet er forbundet med menneskets frihed. Ifølge Merleau-Ponty består menneskets frihed i dets generelle evne til at hensætte sig i situationer (158). Eller: at overskride de skabte strukturer for at skabe nogle nye (S. C. s. 189). Mennesket adskiller sig fra dyret ved at kunne leve med flertydige situationer. Hjerneskader fører ofte til en indskrænkning af sansen for det mulige, hvilket også ses ved autisme. Mennesket kan distancere sig fra sig selv, lide under det, glæde sig ved det, forholde sig ironisk til sig selv m.m. Frihed er en spontaneitet inden for visse strukturer. Der finder graduelle Side 9 af 15

11 forskelle mellem frihed og ufrihed. Man kan nærme sig en pol, hvor determineringen er fremherskende eller en pol, hvor jeg vælger mellem flere muligheder. I den moderne verden kan virtualiseringen gå så vidt, at forankringen i den virkelige verden løsnes. Piloter uddannes i et virtuelt cockpit. Gør han et fejlgreb styrter flyet ikke ned. Piloten lader som om han flyver. Kroppen spiller ikke blot en rolle i sansningen, perceptionen og bevægelsen. Kroppen forankrer os i verden. Men kroppen er også det synlige udtryk for, hvem jeg er, hvad jeg mener. Kroppen er ikke kun et medium for relationen til verden. Den er også det medium hvorigennem jeg fremstiller mig selv, stiller mig selv til skue som et menneske, der oplever, føler, tænker osv. Der er overleveret et skrift af Aristoteles med titlen Physiognomica. Physio henviser til naturen, gnomica til tydning, altså tydning af naturen. Man antager, at naturen er ligesom en stor bog, som man må lære at læse i. Retorikken har selvfølgelig også beskæftiget sig med det menneskelige udtryk. Hvordan fremstiller taleren sine tanker, så de gør indtryk? I teaterkunsten diskuteres det, hvordan skuespilleren præsenterer sin rolle på scenen, og i den lægelige diagnostik spiller tydningen af udtrykket også en vigtig rolle. Tidligere blev lægen skolet i af tyde symptomer: rødmen, særegne bevægelsesmåder, lugte. Endelig har karakterologien beskæftiget sig med udtrykket. Den gamle talemåde, at alt er fuldt af guder, kan ændres til, at alt er fuldt af mening. Den moderne affortryllelse af naturen ser den i mindre grad som udtryk. Hvordan er det da muligt at vide, at et vrede er vrede, glæde er glæde. Den klassiske empirisme mener, at der er tale om association og en analogislutning. Bestemte observerede kropstilstande kædes sammen med min egen oplevelse af de samme kropstilstande. Jeg associerer mig til, at der er tale om vrede eller glæde. Begrebet indføling indebærer, at bestemte sindstilstande bliver indfølt i den anden. Grundmanglen ved den empiristiske og rationalistiske indfaldsvinkel er, at de begge udgår fra en dualistisk forståelse: hvordan får jeg tilgang til den anden? Spørgsmålet forudsætter, at jeg er lukket inde i mit eget indre rum og derfra skal have adgang til den anden uden for mig. Behaviourismens udgangspunkt er et opgør med den dualistiske forståelse. Dens udgangspunkt er, at vi umiddelbart ser den andens adfærd. Men den reducerer det indre til den ydre iagttagelige adfærd. Fænomenologien er ikke en form for introspektion, men en analyse af adfærdens mening. Merleau-Ponty påpeger, at adfærden fremviser bestemte strukturer, der kan aflæses. Adfærden har en bestemt retning eller intention. En adfærd kan selvfølgelig være uforståelig. Dette er dog ikke Side 10 af 15

12 ensbetydning, at den er uden mening. Hvis vi ikke forstår et fremmedsprog, hører vi det ikke som blot fysiske lyde. Hvis det var tilfældet, ville vi ikke identificere det som et fremmedsprog. Hvordan lærer jeg at aflæse andres vrede? Har jeg først kigget i et spejl, da jeg selv blev vred? Man ser det umiddelbart hos den anden. Merleau-Ponty anvender udtrykker: i udtrykket virkeliggøres en mening. Udtrykket er ikke noget indre, der realiseres i det ydre. Udtrykket er derimod realiseringen af meningen. Meningen eksisterer ikke først i det indre, for dernæst at omsættes i det ydre. Merleau- Ponty tager udgangspunkt i et eksempel med en pige, der har mistet talens brug, fordi hun af sin mor er blevet forbudt omgang med en drengeven. Årsagen til stumheden skal ikke søges i fysiologiske grunde. Det er kroppen, der nægter at tale med moderen. Den kropslige adfærd er selve benægtelsen. Det udtrykte manifesteres i udtrykket, inkarneres i det. Kroppen foretager en slags forvandling mellem ideéer, forestillinger og ting. Til kroppen kan hverken tilskrives objektive mekanismer eller en subjektiv mening. Kroppen er omslagsstedet mellem mening og kausalitet. Afonien kan ikke forklares fysiologisk, for taleapparatet er intakt. Den kan heller ikke ophæves ved at appellere til den gode vilje. Så tal dog! Pigen har ikke besluttet sig for at agere stum over for moderen. Der er tale om en art sprogfortrængning. Man kan heller ikke glæde sig ved at overbevise sig selv om det. Hverken bebrejdelser eller appeller til den gode vilje ophæver afonien. Forholdet mellem udtrykket og det udtrykte viser sig også i vreden. Vreden er virkeliggørelsen af mening. Man kan ikke skuespille eller foregive vrede. I det kunstneriske udtryk realiseres et overskud. Cezannes malede æbler får os til at se æbler på en ny måde. Æblets smag, duft og skal kommer os i møde. Det er almindeligt at tale om kropssprog som om, det er sen ærskilt region eller delsfære. I stedet bør man tale om en udtrykssfære, som viser sig på alle områder i adfærden og oplevelsen. Waldenfels skelner mellem fire kropslige udtrykssfærer: 1) Den intralingvistiske kropslighed. Kroppen er medvirkende, når der tales med stemmen og skrives med hånden, der begge kan forstærkes af tekniske apparater: mikrofoner og telefoner. Ligeledes i skikkelse af forskellige skriveredskaber. 2) Den semilingvistiske kropslighed. Peger jeg på noget, er der tale om symbolsk gestus. 3) Det tredje trin er den paralingvistiske kropslighed, der ytrer sig i tonfald, tempo, rytme og alt, hvad der nærmer sproget til musikken. Den paralingvistiske kropslighed er knyttet til måden, Side 11 af 15

13 hvorpå man siger noget. Langsomt, hurtigt, tøvende, flydende osv. Dette lag kommer også til udtryk i skrivemåden. Deraf grafologien. Hvad betyder det for kropsligheden, når brugen af håndskrift bliver mindre udbredt. Leroi-Gourhan har fremsat disse tanker. I menneskehedens udvikling spiller hånden en afgørende rolle. I de tidligste kulturen fungerer den som en tang, der holder noget fast. Senere kommer fingerfærdigheden til, efterhånden som forskellige håndværk udvikles. Aristoteles omtaler hånden som organernes organ. Ved tilvirkning af værktøj er hånden altid med. Med industrialiseringen bliver noget af håndens kraft overført til maskiner, og senere indføres selvstyrende maskiner, der styres ved tryk på knapper. Ser man på forskellen mellem udviklingen af fingerfærdigheder og de ensformige fingertryk, er der med Lerio-Gourhans ord tale om en regression af hånden. Har hånden ikke længere noget tage sig til, har det også indflydelse på den menneskelige tænkning. Virkelighedserfaring har også noget med håndgribelighed at gøre. I det latinske ord manifest gemmer sig ordet hånd (manus). Hvad betyder det for kropsligheden, at verden i højere og grad digitaliseres og virtualiseres? Endelig er der trin 4: den ekstralingvistiske kropslighed. Her danner kroppen selv sit sprog. Ansigtsudtryk, utilgængelighed, blikkontakt, gestik, mimik, kropsholdning, gangart m.m. Udtryksbegrebet skal afsubjektiveres. I traditionen fra Descartes skelnes mellem tre sfærer: tingene, den anden og jeget. Udtrykket relateres til jeget, der taler. Jeg et er det priveligerede udgangspunkt. Udtrykket er ikke blot knyttet til jeg ets oplevelse. Virkeliggørelse af mening betyder også, at tingene og den anden kommer til udtryk. Kroppen eksisterer mellem andre kroppe. Udtrykket spiller en særlig fremtrædende rolle i barndommen. Tidligt genkender det moderens signifikante ansigt og smiler. Verden kommer barnet i møde som udtryk. Man kunne mene, at dette i virkeligheden er en antropomorficering. Naturen er i virkeligheden uden noget udtryk. Mennesket som kulturvæsen tillægger naturen et subjektivt udtryk. I de tidlige kulturer viser det sig i skikkelse af animisme. Subjektive aspekter blandes med objektive. Animismeteorien er en anakronisme, fordi dens udgangspunkt er, at det døde kommer før det levende. I virkeligheden forholder det sig omvendt: det levende og besjældede kommer før det døde. I en verden, hvor jeg et er under udviklig, er fysionomiske betydninger fremherskende. Side 12 af 15

14 Nietzsche skriver i Also sprach Zarathustra: Krop er jeg helt og holdent, og intet andet. (300) Det minder om Aristoteles : sjælen er på sin vis alt. Kroppen er virksom i simple fysiologiske processer som at spise, forplantning, men den er også virksom i de højeste former for tænkning. Det mener Nietzsche med sætningen. Kroppen er imidlertid ikke virksom på samme måde. Det kommer til en indre differentiering, således at der er forskel på at tygge mad og gennemtygge tanker og en forskel mellem en lokal smerte og en alt gennetrængende lidelse. I sine Ideer omtaler Husserl kroppen som et omslagssted for forståelig mening og naturkausalitet. Den kropslige adfærd har en mening, jeg kan søge at forstå. Naturkausaliteten griber på samme tid også ind, når mening realiseres kropsligt. Kroppen lader sig hverken entydigt indordne i et område for kultur og ånd eller i et naturfelt. De er viklet ind i hinanden. På hvilken måde? Husserl taler om to indstillinger: den naturalistiske og personalistiske. Det er en bestemt habituel indstilling af blikket, der åbner for et erfaringsområde. I den personalistiske indstilling retter jeg mig mod en person, mod nogen, der lever i min medverden. Jeg medvirker, tager del i en bestemt livspraksis. I den naturalistisk indstilling betragter jeg mig selv og andre som noget, der er underlagt bestemte processer eller tilstande. Min iagttagelse er distanceret. Overføres disse to indstillnger til kropsproblematikken, træder kroppen frem på to måder: i den personalistiske som en fungerende krop, i den naturalistiske som en kropsting. I disse to indstillinger fremtræder kroppen ikke som substanser eller entiteter, men som vinkler, perspektiver. Den fungerende krop bevæger sig, perciperer. Den yder noget, spiller en rolle, er betingelse for noget. I den naturalistiske indstilling forekommer kroppen i verden som en ting. Den kan måles og vejes. Den er hjem for fysiologiske processer. Den iagttages udefra. Vi betragter aldrig kroppen helt igennem udefra. Vi er kroppen, selv når vi ser den udefra. I den tyske fænomenologi er det vanligt at skelne mellem kroppen som Leibkörper og Körperding. Den personalistiske indstilling, hvor kroppen fremtræder som Leibkörper, har forrang for den nauralistiske indstilling, hvor kroppen anskues som en ting. Den naturalistiske indstilling opstår i kraft af en omstilling eller reduktion, hvor kroppen kun fremtræder som natur. I virkeligheden er den naturalistiske indstilling også en kulturelt betinget indstilling. Galileis indstilling til naturen som noget, der kan vejes og tælles, er et kulturelt produkt i den forstand, at der abstraheres fra bestemte betydninger, som har sin rod i den personalistiske indstilling. Dette må dog ikke munde ud i en radikal konstruktivisme, hvor naturen kun er tankeprodukt. Naturen fungerer Side 13 af 15

15 inden for kulturen. Tanken om kroppen som et omslagssted for natur og kultur dukker op hos Merleau-Ponty i form af kroppen ambiguitet. Kroppen har en tvetydig eksistensmåde. Den kan hverken bestemmes som helt og holdent naturlig eller kulturbetinget. Jeg kan se mig selv udefra og omtale og betragte min krop som hjemsted for naturprocesser. Den fungerende krop deltager i konstitueringen af verden, kroppen som ting eksisterer blandt andre ting. På det kropslige niveau kan der også optræde en selvspaltning. Det sker i det øjeblik, at en af de to indstillinger, den personalistiske eller naturalistiske absoluteres. Fremtræder kroppen som en ting (res, som noget), er den synlig, men ikke seende. Det kropsløse jeg ser, men er ikke selv synlig. I den fænomenologiske indstilling er kroppen på én og samme tid seende og synlig. Spaltningsprocesser forekommer hos schizofrene, der oplever en derealisering eller depersonalisering. I derealiseringen kan egenkroppen fremtræde som noget fremmed. Hånden, der ligger på bordet, erfares som en død ting. Den schizofrene distancerer sig til sig selv, således at han ikke genkender sig i det han gør. Han fordobler sig i en forfølger og én, der er forfulgt osv. Egenkroppen er bestemt ved, at den foretager en selvrefleksion, den er relateret til sig selv. Man ser sig selv i spejlet, hører sin stemme i ekkoet. At berøre sig selv er også en selvrefleksion. Først gang et barn ser sig selv i spejlet, ser det en anden. Det skal lære at genkende sig selv. At se sig selv er en mærkelig form for koincidens og ikke-koincidens. Man ser sig selv i et spejl, og alligevel adskiller man sig fra den, man ser. Man ser sig, som en anden ville se én. At se og det sete er aldring sammenfaldende. Man ser sig som spejlet med en vis distance. Kropslighed indebærer, at vi er relateret til os selv, men den, der er relateret til sig selv, er ikke identisk med det i forhold til hvilket han er relateret. At se og det sete og andre former for sansemodaliteter er altid på en eller måde spaltet. Dette adskiller det kropslige (leibliche) hvem fra det blot kropslige (körperliche) hvad. Man kan skelne mellem en performativ og en konstativ indstilling. I den førstnævnte taler jeg, i den anden tales om jeg et som et noget. Hvis legemet blot tilhørte en eller anden, ville man ikke kunne tale om jeget. Kroppen er min. Kroppens selvforhold (Selbstbezug) ligger tilsyneladende i forholdet til fremmede kroppe (Fremdbezug). Genetisk set forudsætter relationen til den anden forholdet til én selv. Men det er også muligt at tale om et selvforhold i fremmedforholdet. I kropsligheden selv ligger muligheden for en unddragelse. Kroppen føles træt og tung, en legemsdel er beskadiget. Det er ikke intentionale oplevelser. Jeg er træt på grund af noget, ikke over noget. Side 14 af 15

16 Litteratur: Waldenfels, B. (2000): Das leibliche Selbst. Suhrkamp: Frankfurt Side 15 af 15

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere