Hvem tror retorikerne egentlig de er? - Retorikforlaget Søndag, 04. december :00
|
|
- Torben Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retorikere har altid været lidt selvfede: Med god retorik kan verden blive et bedre sted. Men uforskammede kritikere er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hvor god retorikken egentlig er. Hvis retorik var en religion, ville Aristoteles vel være dens gud, og mon ikke Quintilian, Vico og Perelman ville være blandt hans profeter? Det ville så gøre mere anonyme retorikere til retorikkens præsteskab for det opbyggelige budskab at med etos, logos og patos i rette mål kan vi fostre god retorik til alle. Evangeliet om retorisk medborgerskab kunne danne rammen om en særlig sekt. Og for eventuelle syndere kunne bodshandlinger passende være daglig repetition af redelighedsbegrebets definition eller 15 minutters refleksion over det universelle publikum. 1 / 7
2 Det svage forsvar for retorikken er kendetegnet ved at vi deler retorikken op i to: den gode retorik som er vores, og den dårlige/onde retorik som er de andres. Det er karakteristisk at retorikken mener at have fat i den lange etiske ende, og at retorikere hellere end gerne sætter sig for at vurdere andres kommunikation og beredvilligt giver anvisninger på hvordan deres retorik kunne blive bedre. Retorikkens fromme selvgodhed Sådan har det været længe, og det ser ikke ud til at stoppe. Den norske retorikhistoriker Øivind Andersen påpegede fx i sin omtale af Alexander-retorikken at selv denne temmelig teknisk prægede håndbog antager at der er etisk opdrift i retorikken. Så sent som i 2004 gav den amerikanske retoriker Wayne C. Booth i bogen The Rhetoric of Rhetoric et bud på hvordan man inden for retorikken kunne skelne mellem på den ene side hvad han kalder lyttende retorik hvis formål er at formindske misforståelser, og manipulerende retotricks på den anden. Retorologi er Booths forslag til en retorikvidenskab der systematisk søger fælles grund, og som han opfordrer os til at dyrke i en fælles stræben efter en bedre verden. Retorik defineres typisk som en deskriptiv og normativ videnskab med et praktisk sigte. Dens selvbevidste og insisterende orientering mod det normative er noget af det der adskiller den fra andre fag som også beskæftiger sig med kommunikation, men gør det på et primært deskriptivt plan. Men hvorfra kommer retorikeres tyrkertro på at de ved hvad det gode er, og kan udpege eller fremme det i konkrete tilfælde? Hvorfra kommer retorikeres tyrkertro på at de ved hvad det gode er, og kan udpege eller fremme det i det konkrete tilfælde? Tankevækkende nok er det sjældent at dette spørgsmål rejser sig for retorikerne selv. De lader nærmest til at gå ud fra at have retten og det gode på deres side. Den amerikanske renæssanceforsker Richard Lanham tog fløjlshandskerne af da han påpegede at humanister, og særligt retorikere, systematisk undviger spørgsmålet om humanistisk uddannelse faktisk skaber bedre borgere. Desværre fører denne strudseadfærd ifølge Lanham ofte til en hel del selvcentreret, selvpromoverende prædiken og en hel del selvtilfreds udøvelse. Hvor kommer denne selvfedme fra? 2 / 7
3 Retorisk evangelisme Svaret er retorisk evangelisme. I hvert fald hvis man spørger de amerikanske retorikere Joshua Gunn og Christian Lundberg. I en meget veloplagt artikel giver de igen på en kollega, Cheryl Geislers, udlægning af hvad begrebet rhetorical agency kan og bør dække over. I deres polemiske svar introducerer de begrebet retorisk evangelisme som en del af forklaringen på at retorikere tror så stærkt på retorikkens gode potentiale. Med betegnelsen retorisk evangelisme henviser de to skribenter til et etisk selvretfærdigt retoriksyn der uden videre selvrefleksion prædiker normer for civil kultur og især forpligtelsen til at være samfundsmæssigt involveret. I det mildest talt polemiske indlæg spørger de to ligeud hvem eller hvad der giver retorikere ret til at afgøre hvad der er gode og dårlige normer for samfundsmæssigt engagement. For hvad der bl.a. pikerer de to skribenter, er den etiske selvretfærdighed som de mener Geislers agency-begreb svømmer i. De anklager hende for at gøre sig skyldig i det man kalder den naturalistiske fejlslutning (dvs. at man slutter fra er til bør ). Geisler går nemlig ikke bare ud fra at man kan slutte fra det at retorisk handlekraft eksisterer ( er ), til at den hidrører fra en retorisk agent (en kausalitet som Lundberg og Gunn er yderst skeptiske over for), men også at denne agents retoriske handlekraft er noget godt og konstruktivt ( bør ). Lundberg og Gunns pointe er bl.a. at det ville klæde retorikere at forholde sig mindre skråsikkert til disse ting og især forestillingen om at retorikken i sig selv er et etisk anliggende. Deres grundlæggende udfordring af den udbredte selvforståelse blandt retorikere om at retorikken som pædagogisk og kritisk fag er særligt etisk, fortjener opmærksomhed. Q-spørgsmålet Et andet eksempel på en kammeratlig opsang er Richard Lanhams diskussion om hvordan spørgsmålet om humanioras opbyggelige virkning ofte har været en hellig ko i uddannelsesdiskussionen. Hvor Lundberg og Gunn grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved mange retorikeres filosofiske/metafysiske udgangspunkt for at forsvare retorikken, er Lanham optaget af dens indre konflikt mellem det gode og det effektive. Det omtalte essay har den usædvanlige titel The Q Question. Q et henviser til den klassiske teoretiker Quintilian der i tolvte bog af Institutio Oratoria spørger sig selv om den dygtige retor, som han i de elleve foregående bøger har forsøgt at uddanne, nu også er et godt menneske? Med kærlig ironi beskriver Lanham hvordan Quintilian selv glider af på spørgsmålet. Han forsikrer i stedet sig selv om at det selvfølgelig er et godt menneske, for det er jo det han har tilstræbt at beskrive med sin lærebog! 3 / 7
4 Lanham påpeger at retorikere siden hen har været tilbøjelige til at gøre som Quintilian og komme med et svagt forsvar for retorikken. Det svage forsvar er kendetegnet ved at vi deler retorikken op i to: den gode retorik som er vores, og den dårlige/onde retorik som er de andres. Manipulation, løgn, fortielse osv. er måske retorik, men den gode retorik har ord for hvad der er galt med den, og dermed er vi rustet til at modstå den og holde os på den gode retoriks side. Som antydet er Booths bog måske det seneste eksempel på denne tradition for idealistisk håbefuldhed blandt retorikere. Men ifølge Lanham kan vi mobilisere et stærkere forsvar for retorikken. Det går ud på at betragte retorikken som skabende, dvs. ikke som en slags sproglig iklædning af allerede eksisterende sandheder, men som selve den sociale virkeligheds eksistensform. Lanhams pointe er at retorikere står sig bedst ved at vedstå at retorikken har en dobbelthed indbygget: Dens mange indsigter om hvordan sprog og argumentation kan bearbejdes til noget smukt, opfindsomt eller manipulerende, er ledsaget af dens indbyggede handlingsaspekt der beror på en kollektiv skabelse af forståelse. Retorikken i sin helhed, siger Lanham, er stærkest når vi vedkender os begge aspekter. En ægte retorisk uddannelse træner netop eleven i at kunne veksle mellem de to på en bevidst måde. En gang imellem kan vi lade selve den sproglige udformning være genstand for vores interesse, og vi kan svælge i stilfigurer og al den æstetiske nydelse som sproglig kreativitet kan skabe. Til andre tider vipper vi opmærksomhedsknappen fra sproget som overflade til den sociale handling som sprog også udgør, og det etiske ansvar det medfører. Lanhams vippeknap er en metafor for den metabevidsthed der registrerer om vi anskuer sproget æstetisk eller symbolsk-pragmatisk. Og i den ligger det etiske korrektiv. Kan retorikken være normativ og videnskabelig? En mere jordnær måde at gå til sagen på ville være at spørge om retorikere blot er en samling naive og selvhøjtidelige smagsdommere der ser det som deres særlige opgave at belære andre om hvordan man er en god borger? Det ville ikke være en pæn måde at spørge på (!), men grundlæggende er det jo det spørgsmålet om retorikkens normativitet handler om. 4 / 7
5 Problemet med begrebet smagsdommer, som vi kender det fra den offentlige debat om værdikampen, er at det ophæver sondringen mellem den personlige og den faglige vurdering og dermed får fagpersoners vurderinger til at fremstå dobbelt-problematiske: Ikke bare er de baseret på elitære, teoretiske præmisser, de er også, gisp, subjektive! Men en faglig vurdering kan godt være individuel eller subjektiv uden at være privat. En retorisk kritiker hvis analyse baserer sig på den neo-aristoteliske tradition, vil vurdere en tekst meget anderledes end en kritiker hvis teoretiske inspiration er hentet i fransk poststrukturalisme. Begges analyser bør basere sig på tætte beskrivelser af teksten, men når den videnskabelige behandling går fra analyse til vurdering, kan variation sagtens forekomme uden at dette kan tages som tegn på personligt smagsdommeri. At være normativ betyder at værdisætte hvordan noget bør være, eller man bør opføre sig. Normativitet forekommer i alle videnskaber i den forstand at forskeren fx forholder sig til hvor godt en teori beskriver hvordan verden fungerer. Det kunne være om Newtons mekanik virkelig beskriver hvordan legemer bevæger sig, om monetarismen er den bedste forklaring på hvordan samfundsøkonomi beskrives, eller om Bitzer med sin retoriske situation skabte et dækkende billede af hvordan retorik opstår. I praksis hører vi som regel kun konklusionen på forskerens konklusioner formuleret i kortform som en normativ dom: Det var en svag argumentation. I visse videnskabelige sammenhænge kan man også tale om en normativitet på et andet plan, nemlig et i mangel af bedre ord mere ideologisk plan. I retorikken kan de to planer være svære at skelne fordi mange af de teorier der bruges i retorikken, netop handler om samfundets indretning og det fælles bedste. I modsætning til naturvidenskaben har samfundsvidenskaberne og humaniora jo det til fælles at de kan påvirke deres genstandsfelt. Når sociologer lærer os at forstå bestemte befolkningsgrupper anderledes end tidligere, vil det ofte føre til at de behandles anderledes og deres position i samfundet ændres. Når retorikere forklarer hvilke konsekvenser det kan have for meningsudvekslingen hvis man går mere efter manden end bolden, så kan det inspirere til en anden debatadfærd. Hvorfor skal retorikerne altid være dømmende? Denne form for normativitet genfinder vi i andre humanistiske fag såvel som i samfundsvidenskaben, men til tider kan man få det indtryk at man i offentligheden ikke har problemer med at acceptere uenigheder mellem fx økonomer om hvad den bedste måde at redde Danmark ud af finanskrisen er (dette kan forklares med om økonomerne er neo-keynesianere, monetarister eller noget helt tredje), mens divergerende vurderinger fra 5 / 7
6 humanister oftere tages som udtryk for personlige, ideologiske domme. Måske er retorikere bare særlig udsatte for denne mistanke fordi det de typisk udtaler sig om offentlig diskurs i demokratiet er noget som i særlig grad afspejler og handler om politiske og ideologiske emner. Hertil er der nok ikke så meget andet at sige end at gentage at grundlaget for vurderinger jo ikke er grebet ud af ingenting. Når vi fx diskuterer redelighed eller politikeres forpligtelse til at svare på de spørgsmål de bliver stillet, er de konkrete eksempler jo målt på generelle idealer, fx om hvordan praktisk argumentation skal se ud, eller deliberativt demokrati realiseres. Hvis retorikere var bedre til at eksplicitere deres vurderingsgrundlag, ville deres udsagn måske også virke mindre (skin-)hellige. Men i sidste ende er det en trossag hvilke teorier man mener giver de bedste svar. Lundberg og Gunn mere end antyder at der er gået fundamentalisme i mange retorikeres tro på bl.a. individets handlekraft i forhold til samfundet. Og så er vi tilbage hvor vi begyndte: Hvorfor kan retorikere ikke bare nøjes med at være deskriptive og droppe forkyndelsen? Det gængse svar er: fordi retorik ikke bare er et analytisk fag, men også en praktisk disciplin. Hvis man ikke har en forestilling om hvad god retorik er, kan man heller ikke rådgive andre om at blive bedre til at udtrykke sig. Vi kan ikke undvære normativiteten på teoretisk plan, og vi kan ikke tjene retorikkens pragmatiske funktion uden at have et normativt pejlemærke. Derfor må retorikken hele tiden forholde sig til hvad den gode kommunikation er. Folk som Lundberg, Gunn og Lanham, men også Booth, driver os til ikke at gro fast i vores forestillinger om hvordan retorikken kan spille en rolle, men tværtimod stoppe op og spørge os selv hvordan vi kan udvikle vores idealer om hvad god retorik er. R Læs mere: Andersen, Øivind. I retorikkens hage. Oslo, Universitetsforlaget, Booth, Wayne C. The Rhetoric of Rhetoric. The Quest for Effective Communication. Blackwell Publishing, Lanham, Richard A. The Q Question i The Electronic Word. Democracy, Technology, and the Arts. University of Chicago Press, 1993: Lundberg, Christian og Joshua Gunn. Ouija Board, Are There Any Communications? Agency, Ontotheology, and the Death of the Humanist Subject, or Continuing the ARS Conversation. Rhetoric Society Quarterly, vol. 35, 2005: Bibliografisk Forfatter: Lisa S. Villadsen. Lektor i retorik ved Københavns Universitet. RetorikMagasinet 82/2011, side / 7
7 7 / 7
Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26
1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereRamme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet
Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereDet er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mere6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694
1 6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694 Åbningshilsen Endnu en sommersøndag. I dag en søndag om at få livskvalitet,
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,
Læs mereRetorisk medborgerskab, temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 48 (2008)
Temaintro: Retorisk medborgerskab Retorisk medborgerskab, temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 48 (2008) Bibliografisk Forfatter: Lisa Storm Villadsen Rhetorica Scandinavica 48 (2008), side 37-41. Introduktionen
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereEr det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03
Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereKompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik
Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUndervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)
Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereSognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver
Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs merePorters nye budskab til erhvervslederne
Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereDobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24
Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mere