SUNDHEDSSTRATEGI sammen om øget trivsel og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSSTRATEGI 2015-2018 - sammen om øget trivsel og sundhed"

Transkript

1 SUNDHEDSSTRATEGI sammen om øget trivsel og sundhed 9. marts 2015 Side 0 af 36

2 Indhold Indledning... 2 Sundhedsstrategiens opbygning... 2 Hvad omfatter Sundhedsstrategien?... 2 Solrød Kommunes Sundhedspolitik... 3 Sundhedsstrategiens organisering og metode... 4 Opfølgning på målsætninger... 5 Prioritering og udmøntning af indsatsen... 5 Årlige handleplaner og projektbeskrivelser... 6 Sundhedsstrategiens prioriterede indsatsområder... 6 De seks overordnede indsatsområder: Tidlig forebyggelse blandt børn og unge Trivsel og mental sundhed, herunder ensomhed Vedvarende fokus på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) samt misbrug Bredt samarbejde om sundhed, fællesskaber og aktivt medborgerskab Fremme af ældres sundhed og nedbringelse af forebyggelige indlæggelser Understøttelse og tydeliggørelse af sunde rammer Sundhedsstrategiens prioriterede indsatser for Bilag 1: Sådan står det til i Solrød Kommune Sundhedsprofil 2013 for Solrød Kommune Ungeprofil Overvægt i grundskolen tal fra Sundhedsplejen Data om forebyggelige indlæggelser for Solrød Kommune Forebyggelsespakkerne og kortlægning af eksisterende indsatser Side 1 af 36

3 Indledning Sundhedsstrategi for forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet skal afløse den foregående Sundhedsstrategi , og være retningsgivende for det fremtidige arbejde på området. Sundhedsstrategien er handlingsorienteret og bygger på Solrød Kommunes Sundhedspolitik, der blev vedtaget i Byrådet d. 26. november Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for kommunens indsats på området og skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og handleplaner, der på forskellig vis vedrører indsatsen. Sundhedsstrategien udbygger og konkretiserer indsatsområder og indsatser, som Solrød Kommune vil have øget eller vedvarende fokus på de kommende år. Med Sundhedspolitikken og den tidligere Sundhedsstrategi , er der grundlagt et solidt fundament og gode samarbejdsrelationer på tværs af kommunen, som giver et godt afsæt for den videre udvikling af indsatsen. Sundhedsstrategiens opbygning Sundhedsstrategien indledes med en afgrænsning af, hvad strategien dækker. Derefter følger en kort introduktion til Solrød Kommunes Sundhedspolitik, som strategien tager sit afsæt i. Dernæst er der en beskrivelse af det arbejde, som ligger bag sundhedsstrategien i afsnittet om organisering og metode. Så beskrives prioritering og udmøntning af indsatsen samt sundhedsstrategiens overordnede indsatsområder. Det munder ud i en oversigt over samtlige prioriterede indsatser for årene Som bilag til sundhedsstrategien, jf. bilag 1: Sådan står det til i Solrød Kommune, opridses sundhedstilstanden i Solrød og de aktuelle sundhedsudfordringer bliver beskrevet med inddragelse af div. sundhedsdata, såsom Sundhedsprofil Det beskrives desuden kort, i hvilket omfang Solrød lever op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Figur 1: Definition Hvad omfatter Sundhedsstrategien? Sundhedsstrategien er rettet mod raske, såvel som syge borgere. Sundhedsstrategien omhandler især Solrød Kommunes indsats vedrørende den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme, men der er også elementer af patientrettet forebyggelse (jf. Figur 1). Det betyder, at sundhedsstrategien både handler om generel sundhedsfremme og forebyggelse til alle borgere, tidlig opsporing af sygdom samt ændring af livsstil blandt borgere, som er i risiko for at udvikle sygdom eller som allerede har en eller flere sygdomme. Borgerrettet forebyggelse er rettet mod den raske del af befolkning, med det formål at mindske risikoen for, at sygdom opstår og involverer en indsats i forhold til livsstilsfaktorer (fx rygning og alkohol) og smitsomme sygdomme. Patientrettet forebyggelse er rettet mod borgere, der allerede har en diagnose, og har til formål at begrænse sygdomsudvikling, forhindre komplikationer og tilbagefald samt opnå størst mulig sygdomsmestring og livskvalitet. Kilde: Sundhedsstyrelsen (2005), TERMI- NOLOGI -Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Side 2 af 36

4 Der vil derfor ikke, i sundhedsstrategien, være en skarp sondring mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Den mere patientrettede del af forebyggelsesindsatsen og samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen er dækket af Sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommuner , som vil blive implementeret lokalt. Ligesom de nationale og regionale forløbsprogrammer udgør en central ramme. Den primære målgruppe for denne sundhedsstrategi er kommunens borgere. Medarbejdersundhed vil dog også blive medtaget som en indsats under sundhedsstrategien, selvom sundhedsfremme og trivsel er et selvstændigt indsatsområde i regi af personaleafdelingen, da den er et vigtigt område i en kommunal forebyggelsesindsats. Mange medarbejdere, ikke mindst frontmedarbejderne, kan have en vigtig rolle som sundhedsambassadører for borgerne. Samtidig er mere end 40 % af kommunens medarbejdere også borgere i kommunen og kommunen kan gå foran som sund arbejdsplads. Solrød Kommunes Sundhedspolitik Solrøds Kommunes Sundhedspolitik (jf. Figur 2) danner udgangspunkt for udarbejdelsen af Sundhedsstrategien Sundhedspolitikken indeholder den politiske vision, værdier og overordnede mål for arbejdet med sundhed i Solrød Kommune, men den indeholder ikke konkrete indsatser. Konkretiseringen sker i den underliggende sundhedsstrategi og de medfølgende handleplaner. Figur 2: Solrød Kommunes Sundhedspolitik Vision Solrød Byråd ønsker at fremme det gode liv ved udvikling af sunde miljøer og rammer, der understøtter borgernes ressourcer og evner til at handle. Overordnede mål Sundhedspolitikken skal tilstræbe at integrere sundhed i alle dele af den kommunale virksomhed. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats. Nye tiltag vurderes og evalueres i forhold til deres sundhedsmæssige konsekvenser. Særligt prioriterede indsatsområder Kost, rygning, alkohol, motion, rusmidler, trafik og fællesskaber. Politiske mål på indsatsområderne At sunde mad- og måltidsvaner bliver en del af hverdagen for Solrøds borgere. At antallet af rygere reduceres mest muligt. At børn ikke drikker alkohol og unges alkoholdebut udskydes. Minimere overforbrug af alkohol blandt voksne. At borgerne er fysisk aktive i et omfang der gør, at den enkelte: - oplever velvære, oplever fysisk aktivitet som meningsfuld eller ønsker at mindske risikoen for sygdom. Solrød Kommune medvirker til at forebygge brug af rusmidler for alle borgere med særlig fokus på børn og unge. Der skal være god trafikafvikling i Solrød for alle. Solrød Kommune vil skabe rammer for at forskellige former for fællesskaber kan etableres og vedligeholdes samt tilbyde borgerne mulighed for at indgå i disse fællesskaber. Kilde: Solrød Kommune (2007) Sundhedspolitik. Side 3 af 36

5 I Sundhedspolitikken vægtes det desuden, at der i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme fokuseres på at reducere den sociale ulighed i sundhed 1. Selvom Sundhedspolitikken er fra 2007 er den fortsat aktuel. Eksempelvis viser Sundhedsprofil 2013 (jf. bilag 1 afsnit om sundhedsprofilen), at der i Solrød fortsat er behov for fokus på at forebygge risikofaktorer knyttet til livsstil, såsom stort alkoholforbrug, rygning og fysisk inaktivitet. Livsstilsfaktorerne, de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), har afgørende betydning for den enkeltes sundhed. Rygning er eksempelvis den livsstilsfaktor, der har den største negative indflydelse på sundheden og rygere har generelt dårligere selvrapporteret livskvalitet. Selvom andelen af Solrød borgere, som ryger dagligt eller som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, har været faldende den seneste årrække, så der fortsat mange der ryger eller drikker for meget alkohol. Således er KRAM-faktorerne mv., fortsat væsentlige indsatsområder. Ligeledes vil understøttelse af fællesskaber, som også er et prioriteret område i sundhedspolitikken, fortsat være et vigtigt omdrejningspunkt for indsatsen. Sundhedsstrategiens organisering og metode Arbejdet med denne Sundhedsstrategi for Solrød Kommune blev igangsat i medio 2014, hvor der blev nedsat 4 arbejdsgrupper med bred repræsentation på tværs af Solrød Kommune. Arbejdsgrupperne beskæftigede sig med målgrupperne: Børn, unge, voksne og ældre. Sundhedsstrategien er blevet til gennem møder i de tværgående arbejdsgrupper og opfølgende dialog med alle forvaltningsområderne, vedrørende specifikke tiltag på deres område. På børneområdet er de decentrale enheder også blevet inddraget, idet forslag til sundhedsstrategien er blevet behandlet på både skoleleder- og daginstitutionsledermøder. Der har desuden været afviklet en workshop, hvor repræsentanter fra lokale sundhedsaktører og patientforeninger har deltaget og kommet med deres forslag til fremtidige indsatser. Sundhedsstrategien bygger på eksisterende viden om virksom forebyggelse, herunder anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (jf. bilag 1) og de erfaringer, som Solrød Kommune har gjort sig fra tidligere indsatser. Der er taget afsæt i erfaringer fra de indsatser, der er gennemført under den foregående Sundhedsstrategi for Sundhedsstrategien bygger videre på nogle af de indsatser, hvor der fortsat ses et udviklingspotentiale, ligesom der bliver peget på nye indsatser. Arbejdet bygger desuden på den eksisterende viden om sundhedstilstanden i Solrød (jf. bilag 1), som findes i data fra lokale undersøgelser, data fra regionen, såvel som den landsdækkende Sundhedsprofil som hvert fjerde år giver indblik i de voksne borgeres sundhed både nationalt, regionalt og på kommuneniveau. 1 Borgere med lavt uddannelsesniveau, lave indkomster og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har generelt en langt større risiko for at blive syge og dø tidligere end andre borgere i samfundet. Side 4 af 36

6 På baggrund i de lokale erfaringer i kommunen, forebyggelsespakkerne og diverse sundhedsdata, medvirkede arbejdsgrupperne og de enkelte forvaltningsområder til at udpege indsatser, der potentielt kan forbedre Solrød borgernes sundhed. Opfølgning på målsætninger I hverken sundhedspolitikken eller denne sundhedsstrategi er der angivet procentsatser for den ønskede effekt. Det er fravalgt fordi det i praksis er meget kompliceret at adskille effekterne af den kommunale indsats fra effekterne af den generelle samfundsudvikling. Eksempelvis går den generelle samfundsudvikling i retning af færre og færre rygere. Desuden er nogle af effekterne af indsatserne meget langsigtede og det kan derfor være vanskeligt at målsætte en procentvis udvikling på den korte bane. Udviklingen i sundhedstilstanden og sundhedsadfærden i Solrød Kommune vil dog blive fulgt tæt. Når den næste sundhedsprofil kommer i 2018, vil der blive set på hvordan udviklingen har været i Solrød Kommune i sammenligning med nationalt og i andre kommuner, i særdeleshed de kommuner som ligner Solrød mht. befolkningssammensætning. Denne sammenligning vil blive brugt i evalueringen af denne sundhedsstrategi for at vurdere om indsatsen i tilstrækkelig grad synes at have indfriet de politiske mål. Indsatsen vil blive justeret herefter. Prioritering og udmøntning af indsatsen I udvælgelse og prioritering af forslag til indsatser, har der været fokus på indsatser, hvis effekt er relativ veldokumenteret. For eksempel tages der udgangspunkt i anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som bygger på evidens og erfaring. Figur 3: Nationale mål for danskernes sundhed Vi skal gøre det som virker og løbende vurdere effekten af indsatserne. Der skal fokuseres særligt på de risikoområder, hvor behovet vurderes at være størst i kommunen. Prioriteringen tager også højde for de nye nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år i Sundere liv for alle (jf. Figur 3), som blev lanceret i jan Strukturelle og organisatoriske indsatser, som tager afsæt i den kontakt som kommunen i forvejen har til borgerne, vægtes fortsat højt. Det kan eksempelvis være indsatser i daginstitutioner, skoler og på plejecenteret. Der skal sættes ind der, hvor vi som kommune møder borgerne. Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen Kilde: Regeringen (2014), Sundere liv for alle. Indsatserne skal fortrinsvist indlejres i den daglige drift, evt. i kombination med yderligere kompetenceudvikling af frontmedarbejdere således at sundhed tænkes ind i kerneopgaven. Side 5 af 36

7 Sundhed er et anliggende for hele den kommunale organisation og skal fortsat være et gennemgående tema i alle kommunens politikområder. Der er fortsat fokus på indsatser, som kan medvirke til at mindske social ulighed i sundhed. I udviklingen af sundhedsstrategien, har der været opmærksomhed på at nå borgere med særlige udfordringer med hensyn til trivsel og sundhed, eksempelvis på handicap- og psykiatriområdet, som generelt har flere sundhedsproblematikker end den øvrige befolkning 2. Der vil være vedvarende fokus på at kvalitetssikre og justere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats med henblik på at opnå de bedst mulige resultater. Indsatsen vil løbende blive vurderet i forhold til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne og der vil blive holdt øje med de revideringer, som Sundhedsstyrelsen laver i forhold til anbefalingerne, således at indsatsen i Solrød kan justeres herefter. Sigtet er, at Solrød Kommune i vid udstrækning skal leve op til anbefalinger i forebyggelsespakkerne på grundniveau (jf. bilag 1- afsnit om forebyggelsespakkerne). Der vil således blive fulgt op på, hvordan kommunens samlede indsats matcher disse anbefalinger. Den tværgående organisering af sundhed og forebyggelsesområdet i kommunen vil fortsat være et centralt fokusområde. Den tværgående sundhedsgruppes virke vil blive evalueret og justeret med henblik på bedst mulig at understøtte en koordineret og tværsektoriel forebyggelsesindsats. Der vil fortsat være fokus på at udbygge forebyggelsens konsulentfunktion og samarbejdsfladerne mellem forebyggelsesområdet og de enkelte forvaltningsområder. Eksempelvis skal der ses på hvordan frivilligheds- og forebyggelsesområdet kan arbejde tættere sammen med henblik på at øge den samlede trivsel og sundhed i kommunen. Årlige handleplaner og projektbeskrivelser Under sundhedsstrategien vil der årligt blive udarbejdet en politisk godkendt handleplan, samt status på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet med opfølgning på sundhedsstrategiens implementering. Der vil desuden blive udarbejdet underliggende projektbeskrivelser, der i forskelligt omfang - givet indsatsens størrelse - vil beskrive indsatsens formål, mål, organisering og ansvarsplacering, økonomi, tidsplan samt succeskriterier og evaluering. Sundhedsstrategiens prioriterede indsatsområder Gennem arbejdet med Sundhedsstrategien er der fremkommet seks overordnede indsatsområder, der delvist overlapper hinanden, som vil være særligt prioriterede. Sundhedsstrategiens prioriterede indsatsområder skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, strategier og indsatser mv., der på forskellig vis også vedrører forebyggelsesindsatsen. Sundhedsstrategien er eksempelvis koordineret med Helhedsplan for idrætsområdet , der indeholder kommunens visioner og strategier omkring idræt, sundhedsfremme og forebyggelse. Generelt indgår forebyggelse og sundhedsfremme som en del af kerneopgaven mange steder i kommunen, eksempelvis i børnehaver og skoler. Sundhedsstrategi- 2 En ny undersøgelse viser, at personer med handicap eller psykisk sygdom har dårligere helbred og trivsel, sundhedsadfærd og mindre social kontakt end resten af befolkningen. Jf. Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2014), Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse. Side 6 af 36

8 ens særligt prioriterede indsatsområder og indsatser skal således ikke ses som et udtryk for kommunens samlede indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, men sundhedsstrategien indikerer hvilke områder, der vil være ekstra eller særligt vedvarende fokus på de kommende år. Udover de særligt fremhævede indsatsområder, vil der fortsat være fokus på solbeskyttelse, primært i forhold til børn, samt på understøttende tiltag mht. hygiejne i kommunens institutioner mv. Der vil ligeledes fortsat være fokus på seksuel sundhed, hvor eksempelvis sundhedsplejen arbejder med de unges handlekompetencer og grænsesætning i forhold til seksuel adfærd, samt fremme af sikker sex. Solrød Kommune har et bredt fokus på sundhed, som både tilgodeser den fysiske, den sociale og mentale dimension. Sund livsstil kan forebygge en lang række sygdomme og øge livskvaliteten, men sundhed handler også om at have det godt psykisk og fungere socialt. Der er de seneste år sket en udvikling i tilgangen til forebyggelsesarbejdet i Danmark. Der fokuseres mindre ensidigt på de enkeltstående livsstilsfaktorer og at borgerne skal ændre livsstil. Fokus er i stigende grad blevet mere helhedsorienteret og rettet mod de bagvedliggende forhold, som har betydning for livsstil og sundhed. Det betyder blandt andet, at de mentale og sociale sundhedsaspekter er kommet mere i centrum. Det brede fokus vil også afspejle sig i Solrød Kommunes prioriterede indsatsområder og indsatser. De konkrete indsatser kan række ind i flere af de overordnede indsatsområder samtidig. De seks overordnede indsatsområder: 1. Tidlig forebyggelse blandt børn og unge 2. Trivsel og mental sundhed, herunder ensomhed. 3. Vedvarende fokus på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) samt misbrug. 4. Bredt samarbejde om sundhed, fællesskaber og aktivt medborgerskab. 5. Fremme af ældres sundhed og nedbringelse af forebyggelige indlæggelser 6. Understøttelse og tydeliggørelse af sunde rammer I de følgende afsnit bliver indsatsområderne uddybet. Side 7 af 36

9 1. Tidlig forebyggelse blandt børn og unge Det er et vedvarende omdrejningspunkt for forebyggelsesindsatsen i Solrød Kommune at starte tidligt og fremme sundheden blandt børn og unge. Det er centralt at børnene trives og får udviklet en social robusthed, og at de får grundlagt nogle sunde vaner, som de kan bære med sig ind i voksenlivet. Der eksisterer en stærk kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten psykiske symptomer eller lidelser senere 3. Det kan være afgørende for hele livet at få en god start. Familien udgør, sammen med daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, den vigtigste ramme for børns udvikling. Det er centralt at sikre systematisk tidlig opsporing og relevant støtte til børn og familier efter behov, eksempelvis i forhold til forebyggelse af overvægt, udvikling af alderssvarende motorik samt sikring af social og mental trivsel. Det er samtidig væsentligt at sikre, at rammerne i daginstitutioner og skoler m.fl. understøtter en sund og robust udvikling. Sundhedsplejen kan spille en central rolle for barnets sundhed fra graviteten og op igennem børneårene, hvor deres opgave er at vejlede og støtte den enkelte familie som helhed ud fra dens unikke forudsætning. Sundhedsplejen bidrager desuden til sundhedspædagogisk undervisning i skolerne og medvirker til tidlig opsporing af sundhedsproblematikker, eksempelvis overvægt eller manglende trivsel. Der vil generelt på børne- og ungeområdet blive rettet øget fokus på at opspore og hjælpe børn og unge i mistrivsel, idet den seneste trivselsundersøgelse - Ungeprofil blandt unge i Solrød, jf. bilag 1, indikerede at en mindre, men alligevel betydelig, andel af de unge oplever at de trives dårligt, er ensomme og har lavt selvværd. Med forrige sundhedsstrategi blev der etableret et gruppetilbud, i regi af kommunens familieafsnit, rettet mod børn i misbrugsfamilier. Dette tilbud vil blive udvidet til at omfatte udsatte børn og unge, der generelt er i mistrivsel. Det kan f.eks. vise sig ved tristhed, ensomhedsfølelse, isolation fra jævnaldrende, og/eller begyndende fravær fra skole. Indsatsen vil også bestå i at opkvalificere nøglepersoner lokalt i dagtilbud og skoler, således at de bedre kan støtte og vejlede kollegaer i deres møde med disse børn og unge. Skoleområdet har i samarbejde med kommunens Ungeteam, bestående af ungekonsulenter, SSP og misbrugsområdet m.fl. sat gang i en proces, der skal skærpe den forebyggende indsats rettet mod skoletræthed og frafald, således at den generelle skoletrivsel bliver øget. 2. Trivsel og mental sundhed, herunder ensomhed. Sundhed er mere end bare fravær af fysisk og psykisk sygdom. Mental sundhed udgør også en central del af en persons sundhedstilstand. Mental sundhed handler om at trives i hverdagen, at kunne håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt at indgå i sociale fællesskaber. Hvis man har en god mental sundhed, så er man generelt bedre rustet til at håndtere udfordringer såsom kronisk sygdom, arbejdsløshed eller at gennemføre livsstilsændringer. 3 Vidensråd for Forebyggelse (2014), Børn og unges mentale helbred. Side 8 af 36

10 Dårlig mental sundhed kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Eksempelvis påvirker ensomhed og svage sociale relationer sundheden negativt, det øger risikoen for både fysiske og psykiske symptomer og livstilfredsheden er ofte forringet. Mental sundhed som begreb rækker bredt ind i mange forskellige lovgivningsmæssige rammer og forvaltningsområder. Mental sundhed og trivsel kan både være et mål i sig selv, og kan samtidig være et middel til at fremme andre målsætninger. Eksempelvis kan bedre trivsel mindske sygefraværet på arbejdspladsen eller styrke indlæringen i skolen. Vedvarende mistrivsel kan hos den enkelte medføre et liv, hvor det er vanskeligt at fastholde uddannelse eller arbejde og hvor individets ønsker til et godt liv ikke bliver indfriet. Unge der mistrives, er fx i større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet. Sådan står det til i Solrød - 5 % af de voksne er ofte uønsket alene - 21 % af de voksne har et højt stressniveau - 16 % af de voksne er meget gereret af psykiske symptomer Kilde: Region Sjælland (2014), Sundhedsprofil ,2 % af pigerne og 5 % af drengene i 8.klasse føler sig for det meste eller altid ensom. - 6,8 % af pigerne og 2,8 % af drengene i 8.klasse har dårligt/ meget dårligt overordnet velbefindende Kilde: Solrød Kommune (2014), Ungeprofil Solrød Kommune gør allerede meget i forhold til at fremme børn og unges trivsel, eksempelvis gennem sundhedsplejens og institutionernes arbejde, ligesom kommunen har iværksat implementeringen af et forældreuddannelseskoncept, der skal understøtte familiedannelsen og trivslen i familien. Kommunens sammenhængende børnepolitik medvirker desuden til at sikre en forebyggende og rettidig indsats for børn og unge med trivselsproblematikker. Blandt andet ved forskellige gruppetilbud for børn og unge, som varetages af Børn og Unge Rådgivningen. I forhold til voksne borgere, er mestring og trivsel også et opmærksomhedsområde på job-og socialområdet, hvor der eksempelvis afholdes kurser om hvordan man bliver bedre til at tackle angst og depression i hverdagen. Kommunen har desuden allerede fokus på ensomhed med igangsættelsen af et projekt om opsporing af ensomme ældre i Der er dog fortsat et stort potentiale i forhold til at udvikle indsatsen rettet mod at fremme mental sundhed og trivsel, ikke mindst for særligt belastede grupper. Eksempelvis har kommunens Ungeprofil 2014 (jf. bilag 1), peget på et generelt behov for at styrke de ældste elever i grundskolens trivsel, ikke mindst pigernes. Ensomhed er ikke kun et problem, som de ældste borgere oplever. Flere unge føler sig også ensomme. Det er derfor centralt at sætte ind med indsatser, der kan medvirke til at fremme trivslen og bekæmpe ensomhed hos unge, såvel som ældre. Det er også væsentlig at få sat fokus på psykisk sårbarhed og gøre opmærksom på at det ikke er unormalt at opleve psykisk sårbarhed i kortere eller længere perioder. Kommunen vil medvirke til at nedbryde tabuet omkring psykisk sårbarhed og oplyse om de forskellige steder, hvor den enkelte kan få hjælp. Det vil blive gjort i den daglige praksis samt gennem afholdelse af temarrangementer og udlevering af informationsmateriale. Side 9 af 36

11 3. Vedvarende fokus på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) samt misbrug. Forebyggelse af usund livsstil er fortsat en væsentlig del af forebyggelsesindsatsen, selvom sundhed også handler om trivsel og livskvalitet. Ligesom trivsel kan påvirke livsstil, kan livsstilsfaktorerne også påvirke den generelle trivsel og livskvalitet. For eksempel kan fysisk aktivitet i hverdagen give bedre alment velbefindende, ligesom forskningen peger på at en inaktiv livsstil øger risikoen for at udvikle alkoholproblemer 4. Sådan står det til i Solrød - 11 % af de voksne har usundt kostmønster % af de voksne ryger dagligt. - 8,7 % af de voksne overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag % af de voksne dyrker hovedsagligt kun lettere motion eller stillesiddende aktiviteter i fritiden % af de voksne er svært overvægtige % af de 65+-årige er undervægtige % af de voksne vil gerne spise sundere % af dagligrygerne ønsker rygestop % af borgerne med tegn på problematisk alkoholadfærd, ønsker at nedsætte alkoholforbruget % af dem, som ikke er så fysisk aktive, ønsker at blive mere aktive. Kilde: Region Sjælland (2014), Sundhedsprofil % af pigerne og 5,6 % af drengene i 8.klasse ryger dagligt eller lejlighedsvist % af eleverne i 7. klasse og 78 % af eleverne i 8. klasse har prøvet at drikke mindst én genstand alkohol. - 26, 5 % af eleverne i 8.klasse drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere). Af disse elever, der drikker 56 % almindeligvis 4 genstande eller over ved samme lejlighed. Kilde: Solrød Kommune (2014), Ungeprofil Sundhedsprofil 2013 viser, at KRAMfaktorerne stadig er et væsentligt indsatsområde, og kommunen vedholder sig fokus på området gennem justering, udbygning og kvalitetssikring af de eksisterende indsatser. Eksempelvis vil kommunen fortsat arbejde på at udskyde alkoholdebuten blandt unge via et samarbejde mellem SSP og uddannelsesstederne hvor der ikke mindst er fokus på rusdrikkeri og de unges alkoholkultur. Ligesom misbrugsområdet har fokus på, at færre borgere skal have et skadeligt alkoholforbrug eller andet misbrug. Der vil være opmærksomhed på at styrke det interne netværk i kommunen vedrørende alkohol- og misbrugsproblematikker, således at eksempelvis personalet i ældreplejen kan få øget sparring med hensyn til håndtering af borgere med disse problematikker. Sådan står det til i Solrød Andel af børn med overvægt på forskellige klassetrin: - 11 % i 0. klasse - 16 % i 6. klasse - 20 % i 8. klasse Overvægt er defineret som over 90 %- percentilen på danske alders- og kønsstandardiserede BMI-vækstkurver. Der vil ligeledes fortsat være fokus på at forebygge rygestart blandt børn og unge, samt at flere borgere skal vælge et røgfrit liv. Gratis rygestoprådgivning er et fast tilbud til de borgere som ønsker hjælp til rygestop. Det er desuden fortsat et centralt fokus at færre børn og unge skal udvikle overvægt. Der er med Helhedsplan for idrætsområdet også sat fokus på, at flere skal bevæge sig mere i dagligdagen - et fokus som sundhedsstrategien understøtter. Kilde: Solrød. 4 Statens Institut for Folkesundhed (2015), Ugens tal for folkesundhed, Uge 04, Risiko for at blive alkoholiker hænger sammen med lav fysisk aktivitet. Side 10 af 36

12 4. Bredt samarbejde om sundhed, fællesskaber og aktivt medborgerskab Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen kan ikke løftes af kommunen alene, men skal løftes i samspil mellem kommunen, andre kommuner, det regionale sundhedsvæsen, civilsamfund og private aktører. Borgerne skal være i centrum for indsatsen. Der vil derfor være vedvarende opmærksom på hvordan indsatsen kan understøttes i samarbejde med eksterne aktører, herunder sundhedsprofessionelle, patientforeninger såvel som andre foreninger og organisationer, hvor sundhed ikke er det primære sigte, men som på forskellig vis kan understøtte sundhed og trivsel. Fællesskab og sociale relationer har stor betydning for den enkelte borgers trivsel og sundhed. Derfor er fællesskaber og aktivt medborgerskab også et centralt indsatsområde. Kommunen kan understøtte borgernes indgåelse i fællesskaber ved at oplyse borgerne om eksisterende tilbud i forenings- og frivilligsektoren. Kommunen kan medvirke til at udvikle nye fællesskabsfremmende tilbud og aktiviteter, ved målrettet at samarbejde med borgere, foreninger og frivillige. Solrød har allerede mange engagede frivillige og der vil de kommende år være øget fokus på, hvordan kommunen og civilsamfundet kan spille tættere sammen og herigennem bidrage til at løfte Solrød borgernes sundhed. 5. Fremme af ældres sundhed og nedbringelse af forebyggelige indlæggelser Solrød Kommune vil fortsat arbejde med at styrke det nære sundhedsvæsen og arbejde tæt sammen med almen praksis og sygehuse. Vi sætter øget fokus på de ældres sundhed og hvordan vi i endnu højere grad kan mindske antallet af indlæggelser/genindlægger på sygehus, som potentielt kunne være undgået med en styrket indsats i hjemmeplejen/ hjemmesygeplejen de såkaldte forebyggelige indlæggelser. Der ligger et stort menneskeligt, såvel som økonomisk potentiale i at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. En vellykket indsats på området, vil kunne nedbringe de kommunale udgifter til medfinansiering af denne type indlæggelser. Jf. bilag 1: i afsnittet data om forebyggelige indlæggelse for Solrød Kommune. Prognoserne viser, at der bliver flere ældre borgere i Solrød Kommune, ikke mindst borgere over 80 år. Udviklingen er, at flere borgere både lever længere og lever med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme, hvilket stiller krav til den kommunale indsats på ældreområdet. De fleste ældre er i dag aktive, men med alderen følger ofte en øget skrøbelighed og mindsket modstandskraft overfor infektioner mv. Det er derfor vigtigt at sætte hurtigt ind ved tegn på svækkelse eller sygdom, så denne begrænses bedst muligt og livskvaliteten bliver fremmet. Indlæggelse på sygehus kan herved potentielt forhindres til gavn for borgeren. Sådan står det til i Solrød I perioden 2.halvår halvår 2014 blev der indlagt: - 19 borgere med blærebetændelse borgere med brud - 33 borgere med dehydrering borgere med lungebetændelse/kol Kilde: Region Sjælland (2014) og egen beregning 19. Inaktivitet, social isolation og næringsfattig kost og dehydrering er nogle af de faktorer, der kan true de ældres sundhed. Ved tidlig intervention overfor risikofaktorer for sygdom/ tidlige Side 11 af 36

13 sygdomsstadier, kan sygdomsforløbet for flere tilstande ofte reduceres, eksempelvis ift. dehydrering, ernæringsmæssig blodmangel og blærebetændelse. Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger 5 til hvilke systematiske værktøjer, som bør anvendes i kommuner og almen praksis i den almindelige kontakt med den ældre medicinske patient til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring. Anbefalingerne er udsprunget af et af initiativerne i Regeringens nationale handleplan for den ældre medicinske patient 6, hvor et af hovedformålene var at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Værktøjerne til tidlig opsporing skal bl.a. medvirke til at systematisere hverdagsobservationer hos borgeren og sikre læring og refleksion i hjemmeplejen. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har Sygeplejen arbejdet med at tilpasse de forskellige værktøjer med henblik på at implementere dem i den daglige drift. På denne baggrund vil der blive udrullet et større projekt i ældreplejen, som skal medvirke til systematisk og kvalificeret tidlig opsporing i samarbejde med almen praksis. Det skal bidrage til at forhindre (gen)indlæggelse og give borgeren et længere velfungerende liv i eget hjem med øget livskvalitet. 6. Understøttelse og tydeliggørelse af sunde rammer Det nemme valg skal være det sunde valg for alle borgere. Kommunen vil fortsat have fokus på at skabe sunde strukturelle rammer for borgerene, eksempelvis ved at fremme mulighederne for fysisk udfoldelse og ved at fremme udbuddet af sund kost i de kommunale arenaer. Der vil eksempelvis blive sat gang i et udviklingsprojekt, der skal belyse mulighederne for en sund skolemadsordning. Der vil være vedvarende fokus på at integrere sundhed i hele den kommunale virksomhed, eksempelvis vil forebyggelses- samt idræts- og fritidsområdet blive inddraget aktivt i udviklingsprocessen af kommunens kommende planstrategi. Der vil også være fokus på at udbrede borgernes kendskab til de muligheder, der er i Solrød Kommune for at leve et aktivt og socialt liv. Der vil blive sat gang i en indsats, som yderligere skal promovere kommunens motions-og kostportal Solrod2go, som blev etableret i forbindelse med forrige sundhedsstrategi. 5 Sundhedsstyrelsen (2013), Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring sammenfatning af anbefalinger. 6 Regeringen (december 2011), National handlingsplan for den ældre medicinske patient, samt Sundhedsstyrelsen (2011), Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. Side 12 af 36

14 Sundhedsstrategiens prioriterede indsatser for Nedenfor oplistes i vilkårlig rækkefølge sundhedsstrategiens prioriterede indsatser (jf. Tabel 1). Angivelserne /Middel/Lav i yderste højre spalte angiver administrationens faglige anbefaling og vurdering af i hvilken grad indsatsen skal prioriteres. Økonomi og ressourcetræk Indsatserne vil som udgangspunkt kunne igangsættes indenfor nuværende økonomiske ramme til Sundhedsfremme og forebyggelse (sundhedsstrategien) via en prioritering af indsatserne og midlerne. Nogle af indsatserne kan integreres i kerneopgaven og forudsætter at personaleressourcer kan findes indenfor den eksisterende ramme i de respektive forvaltningsområder, afdelinger og intuitioner. For andre indsatser, forudsættes ekstra tilførsel af ressourcer til områderne fra sundhedsstrategiens budget. Forebyggelsesområdet har en central rolle ift. at understøtte implementeringen af indsatserne på tværs i organisationen. Såfremt personaleressourcer til de enkelte tiltag ikke findes i de respektive områder, som indsatsen vedrører, bidrager forebyggelseskonsulenten og evt. sundhedskoordinator til implementeringen i det omfang, som kapaciteten rækker. Endelig kan der søges ekstern finansiering/ medfinansiering af tiltag. Side 13 af 36

15 SOLRØD KOMMUNE Tabel 1: Sundhedsstrategiens prioriterede indsatser for årene Nr. Indsats Beskrivelse Ressourcetræk/ Økonomi Aktør og forventet/mulig igangsættelse Prio. Børn og unge samt familier 1. Graviditetsbesøg af sundhedsplejerske mhp. tidlig opsporing. Besøget tilpasses den enkelte families behov og kan omhandle vejledning ift. trivsel og mental sundhed, overvægt, tobak og alkohol mv. Graviditetsbesøg kan medvirke til tidlig opsporing af fx misbrug, psykisk sårbarhed m.m., hvor en tidlig indsats er central for barnets udvikling og familien. - 1½ shpl. time pr. antal gravide ca. 165 /år Svarende til 0,15 stilling(250 timer), årligt = kr. - Timer til udvikling af konceptet: 5 shpl. timer pr. 7 shpl. = kr. Opstart, i alt kr. Sundhedsplejen (3. kvartal 2015) Årlig drift, i alt kr. 2. Screening for fødselsdepression hos fædre Gotlands screening ca. 8 uger efter fødsel. Tilbydes samtidig med det almindelige 2.måneders besøg, hvor fædre vil blive opfordret til at være hjemme. Screening af fædre anbefales af SST. Opfølgning efter behov. - Ca. 0,5 time ekstra pr. besøg ca. 200 børn/år (110 timer) = kr. - Timer til forberedelse og opfølgning indeholdt i overstående, da det forventes at nogle fædre vil fravælge screeningstilbuddet. Sundhedsplejen (2. kvartal 2015) Middel Årligt, i alt kr.

16 Nr. Indsats Beskrivelse Ressourcetræk/ Økonomi 3. Førskolebesøg af sundhedsplejerske ved 3½ år Besøg tager udgangspunkt i familiens behov og kan omhandle familieliv, konflikter, livsstil (kost, bevægelse, søvn etc.) og generel trivsel. - Ca.1½ shpl. time pr barn, pr. årgang ca. 200 børn /år. Svarende til ca. 0,21 stilling (350 timer) = kr. Aktør og forventet/mulig igangsættelse Sundhedsplejen (2. halvår 2015) Prio. Sundplejens anbefaling af 3½ års besøg udspringer bl.a. af erfaringerne fra Vækstprofil-projektet 7, hvor forholdsvis mange forældre fravalgte de opfølgende livsstilsbesøg, som de fik tilbudt hvis deres barn var overvægtigt. Ved i stedet at tilbyde besøg til samtlige småbørnsfamilier undgås stigmatisering af børn med overvægt og deres familier. Med denne tilgang vil sundhedsplejen kunne nå bredere ud med tidlig opsporing af dårlig trivsel og uhensigtsmæssige vaner, som bl.a. kan føre til overvægt. Opfølgende besøg hos familier, hvor der ved 3½ års besøget konstateres en uhensigtsmæssig vægtudvikling eller ved andre problematikker, såsom mistrivsel. Vejledning i livstilsændringer samt fysisk og mental sundhed med udgangspunkt i barnets og familiens ressourcer. Opfølgning er lovpligtig, hvis der er konstateret problemer. - Samt til udgifter til opfølgning jf. nedenstående tiltag. - Timer til udvikling af konceptet: 8 shpl. timer pr. 7 shpl. = kr. Opstart, i alt kr. Årlig drift, i alt kr. 4. Tilbud om opfølgende besøg hos familier, hvor der er konstateret en problematik Det må forventes at ca. 20 % af de 200 børn / år vil have behov for et til to yderligere besøg som opfølgning på fundne problematikker 1½ shpl time til 40 familier / år (60 timer)= kr. Årligt, i alt kr. Sundhedsplejen (2. halvår 2015) 7 Vækstprofil-projektet er et forebyggende projekt, der blev gennemført i 2013, hvor der blevet lavet vækstprofil på de 2- og 4-årige børn i kommunen og fulgt op med tilbud om livsstilsbesøg. 2,8 % af de 4-årige blev målt til at være overvægtige. Der blev ved afslutning af projektet udarbejdet en evalueringsrapport, som også indeholder anbefalinger for det fremadrettede arbejde med forebyggelse af overvægt. Solrød Kommune (feb. 2014), Vækstprofil og opfølgende livsstilsbesøg for 2- og 4-årige børn i Solrød Kommune. Side 15 af 36

17 Nr. Indsats Beskrivelse Ressourcetræk/ Økonomi 5. Systematisering og udvidelse af sundhedsplejens konsulentfunktion i dagtilbud og evt. skoler. 6. Tilbud til skoleelever med overvægtsproblemer. Vejledning og oplysende aktivitet om hygiejne, kost og overvægt, bevægelse og motorik, kroniske/smitsomme sygdomme. Sundplejen har pt. 4. timer pr. institution/ året men tilbud kunne udvides efter behov ift. at sætte yderligere ind med tidlig forebyggelse. Koncept med udgangspunkt i SSTs anbefaling om Tilbud til skolebørn med moderat overvægt. Forældre med børn i de mindre klasser har efterspurgt et tilbud rettet overvægt, da tilbud hidtil kun har dækket 6-9. klasse. Tilbud kan udvides til at omfatte alle skoleelever, hvor sundhedsplejen opretter hold efterhånden som der er ledig kapacitet og tilpasset forskellige aldersgrupper. Generelt meget tidskrævende tilbud, afhængig af valgte koncept. -20 timer ekstra om året som udgangspunkt, men afhængig af efterspørgslen og indsatsens størrelse= kr. Årligt, i alt kr. Estimerede udgifter til gennemførsel. Der anbefales at køre min. 2 hold årligt. Kontakttimer pr. hold: 12 mødegange a 3 timer for 2 shpl (72 timer), forsamtale med 10 elever og forældre x 2 timer for 1 shpl (20 timer) samt forældremøder, 3 gange a 3 timer for 2 shpl til forældremøder (18 timer): I alt 110 timer pr. hold Forberedelse og administration: 5 timer / uge i 46 uger/året: I alt 230 timer for 2-4 hold. Aktør og forventet/mulig igangsættelse Sundhedsplejen (2015) Sundhedsplejen (2. halvår 2015) Prio. Lav - I alt for 2 hold til kontakt og adm. mv.: 450 timer/ år samlet = ca. 0, 27 stilling = kr. (Udgift til ekstra hold: 110 timer pr. hold. = kr.) - Timer til videreudvikling af konceptet: 8 shpl. timer pr. 7 shpl. = kr. Opstart, i alt kr. Årlig drift, i alt kr. (samt evt. udgifter til ekstra hold) Side 16 af 36

18 Nr. Indsats Beskrivelse Ressourcetræk/ Økonomi 7. Undervisning i 3. klasse om social trivsel og kammeratskab. Klasseundervisningen sætter fokus på mental sundhed og koordineres med SSP og deres tilbud til 3.-5.klasse om at få målt klassens trivsel med oplæg om konflikter og konfliktløsningsmodeller. -6 shpl. timer pr antal 3 klasser pr år ca. 14 klasser. Svarende til 0,05 stilling (84 timer) = kr. -Timer til udvikling af konceptet: 8 shpl. timer pr. 7 shpl. = kr. Aktør og forventet/mulig igangsættelse Sundhedsplejen SSP (2. halvår 2015) Prio. Opstart, i alt kr. Årlig drift, i alt kr. 8 Undervisning i 6. klasse trivsel og mental sundhed Klasseundervisning, der skal medvirke til øget trivsel i skolen. (Videreførelse af det udv. sundhedseksperimentarium fra forrige sundhedsstrategi.) - 6 shpl timer pr. klasse. ca. 14 klasser om året Svarende til 0,05 stilling (84 timer) = kr. - Timer til videreudvikling af konceptet: 6 shpl. timer pr. 7 shpl. = kr. Sundhedsplejen (2. halvår 2015) Opstart, i alt kr. Årlig drift, i alt kr. 9 Undervisning i 8.- eller 9. klasse seksuel sundhed, prævention, mental sundhed. Klasseundervisning om seksuelt sundhed, hvor der også fokuseres på handlekompetencer og grænsesætning. Skoleområdet har, på baggrund af Ungeprofil 2014, foreslået presset til sex eller seksuelle handlinger som et af opmærksomhedsområde. Konceptet vil blive vurderet ift. resultaterne af Ungeprofil 2014 og evt. inddragelse af eksterne samarbejdspartnere med ung-til- unge metode, fx Sexekspressen. (Justeret videreførelse af det udv. Sundhedseksperimentarium.) - 6 shpl timer pr. klasse. ca. 14 klasser om året Svarende til 0,05 stilling (84 timer) = kr. - Evt. udgifter til inddragelse af ekstern aktør, ca. 600 kr. pr. klasse = kr. - Timer til videreudvikling af konceptet: 6 shpl. timer pr. 7 shpl. = kr. Opstart, i alt kr. Årlig drift, i alt kr. Sundhedsplejen (2. halvår 2015) Side 17 af 36

19 Nr. Indsats Beskrivelse Ressourcetræk/ Økonomi 10 Sundhedskoordinatorfunktion til understøttelse af indsatser i sundhedsplejen og tværgående Udvikling, planlægning samt koordinering af indsatserne i regi af sundhedsplejen og tværgående opfølgning og evaluering mv. (Eksisterende projektprojektstilling udløber ) (Om og i hvilken omfang, der er behov for funktionen kan først estimeres når endelig strategi foreligger. Da kan forebyggelseskonsulenten og Sundhedsplejen udarbejde projektbeskrivelser samt konkretisere behovet for funktionen med angivelse af hvilke opgaver den skal løse fremadrettet.) Ca. 0,40 stilling (670 timer) til akademisk medarb. /shpl = kr. Alternativt Ca. 0,21 stilling (350 timer) til akademisk medarb./ shpl = kr. Timebehovet afhænger af antallet af indsatser, som skal implementeres i regi af hhv. Sundhedsplejen, SSP og Forebyggelse. Forebyggelsesområdet kan i et vist omgang varetage nogle af opgaverne med de nuværende personaleressourcer. Aktør og forventet/mulig igangsættelse Sundhedsplejen (2015) Prio. / middel Årligt, i alt kr. 11 Tilbud til børn i mistrivsel og opkvalificering af nøglepersoner Gruppetilbud til udsatte børn og unge der er i generel mistrivsel. Det kan vise sig ved f.eks. tristhed, ensomhedsfølelse, lavt selvværd og isolation fra fællesskabet. Tilbuddet skal bidrage til at øge børnenes trivsel og mestringsevne, samt sekundært deres indlæringsevne. Gruppelederuddannelse: kr. Tidsforbrug - 2 gruppeledere: gnsn. 2 timer/ugen pr. gruppeleder, årligt: kr. Opkvalificering af nøglepersoner, årligt: kr. Familieafsnittet (2./3. kvartal 2015) Kurser og temaeftermiddage for udpegede nøglepersoner / frontpersonale i dagtilbud, skoler mv., således at de opnår opkvalificering i forhold til at opspore og håndtere mistrivsel mv. Uddannelse, i alt kr. (Justeret og udvidet videreførelse af projekt børn i misbrugsfamilier) Årlig drift, i alt kr. Side 18 af 36

20 Nr. Indsats Beskrivelse Ressourcetræk/ Økonomi 12 Åben rådgivning for familier 13 Trivsel og antimobning i daginstitutioner og SFO Åben telefonrådgivning og elektronisk brevkasse for familier med børn i institutionsalderen. Den bemandes på skift, en time dagligt, af en sundhedsplejerske og PPR psykolog. Rådgiver kan efter behov involvere andre faggrupper eller viderehenvise. Gennem vejledning om bl.a. grænsesætning/opdragelse, sundhed og trivsel, skal rådgivningen medvirke til at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vurderer, at nogle af de problematikker, som PPR arbejder med hos børn, såsom adfærdsforstyrrelser mv. i nogen grad kan afhjælpes ved tidlig indgriben. Rådgivningen evalueres efter fx 3 måneder og tilpasses efter behov. Udviklingsprojekt, der skal afdække mulighederne/behovet for yderligere fælles eller institutionsspecifik indsats på området, eksempelvis om der skal indføres et anti-mobbe koncept, såsom Fri for Mobberi, som forskningen peger på har gavnlige effekter på børnenes relationer. Generelt er der i forvejen meget opmærksomhed på trivsel og børnenes relationer i et igangværende kompetenceforløb. Personaleressourcer: 5 timer/ ugen a ca. 300 kr. i 40 uger, årligt= kr. Årligt, i alt kr. Personaleressourcer skal findes i egen organisation. Materiale og uddannelse: Fri for Mobberi Børnehavekuffert med materiale til 25 børn samt instruktørkursus for 2 personer: 2570 kr. ex. moms. Samlet udgift afhænger af antallet af interesserede institutioner. Ved 10 stk. kufferter mv.= kr. I alt kr. Aktør og forventet/mulig igangsættelse PPR Sundhedsplejen (3.kvartal 2015) (2015/2016) Prio. Udgifter til PR-materiale findes i egen organisation. Middel Skole- og dagtilbud Middel Side 19 af 36

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Forebyggelseshandleplan

Forebyggelseshandleplan 1 Forebyggelseshandleplan 2012-2014 1 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Sundhedspolitik og sundhedsbegrebet i Herning Kommune 4 3.1 Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi 4 4. Sundhedsmæssige udfordringer

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Succeskriterier - Reducere antal af konflikter som eleverne ikke selv kan løse med 50 %

Succeskriterier - Reducere antal af konflikter som eleverne ikke selv kan løse med 50 % MINDFULNESS FOR BØRN Otte ugers mindfulness kursusforløb for elever i skolernes 0. klasser. Forløbet skal give børnene nye kompetencer til at håndtere og forebygge konflikter og øge ro og opmærksomhed

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere