1. INDLEDNING UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4"

Transkript

1 Studieordning 2001

2 1. INDLEDNING UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSE PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM UDBUD AF LINIEFAG PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM OBLIGATORISK TVÆRFAGLIGT KURSUS PÅ 1. ÅRGANG PROJEKTOPGAVEN DEN STØRRE SELVSTÆNDIGE OPGAVE PRAKTIKORDNINGEN... 8 MÅL OG CKF IFØLGE BEKENDTGØRELSEN... 8 PRAKTIKKENS ROLLE OG FUNKTION I LÆRERUDDANNELSEN... 9 PRAKTIK ER OBLIGATORISK...10 SEMINARIELÆRERNES MEDVIRKEN...10 RAMMERNE FOR PRAKTIKKEN...11 VEJLEDNING OM DEN STUDERENDES EGNETHED TIL UNDERVISNING AF BØRN...12 BEDØMMELSE...12 DE ENKELTE PRAKTIKPERIODER...12 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE PRAKTIKPERIODER PRAKTIKPERIODE: SKOLENS OG LÆRERENS FUNKTION OG OPGAVER PRAKTIKPERIODE: UNDERVISNING I DANSK ELLER MATEMATIK, LÆRERENS SOCIALPÆDAGOGISKE OPGAVER PRAKTIKPERIODE:...15 PRAKTIK I ANDRE SKOLEFORMER PRAKTIKPERIODE UNDERVISNING I SKOLENS FAG, TVÆRFAGLIGE FORLØB, LÆREREN SOM KOLLEGA OG TEAMSAMARBEJDSPARTNER PRAKTIKPERIODE: DEN PROFESSIONELLE LÆRER SAMARBEJDE PÅ 2. OG 3. ÅRGANG MELLEM LINIEFAG, DE PÆDAGOGISKE FAG OG PRAKTIK INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI DE TIMELØSE FAG DELTAGELSESPLIGT FAGENES INDHOLD OG EKSAMEN, HERUNDER AFLØSNING...22 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING...23 DET PÆDAGOGISKE FAGOMRÅDE...25 SKOLEN I SAMFUNDET...25 PÆDAGOGIK...27 PSYKOLOGI...29 ALMEN DIDAKTIK...31 DANSK...34 ENGELSK...38 HISTORIE...40 KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION...42 SAMFUNDSFAG...44 TYSK...47 BIOLOGI...48 GEOGRAFI...51 FYSIK/KEMI...54 MATEMATIK

3 NATUR/TEKNIK...57 BILLEDKUNST...59 HÅNDARBEJDE...61 IDRÆT...63 MUSIK...66 HJEMKUNDSKAB FRIVILLIGE KURSER...72 KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE...72 KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN IKKE DANSK...74 SVØMNING...76 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI...76 KORSANG...76 SEKSUALUNDERVISNING...77 KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN...77 KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV...78 KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF TOSPROGEDE BØRN OG UNGE...80 VOKSENPÆDAGOGISK KURSUS BESTEMMELSER VEDRØRENDE LÆREREKSAMEN...83 VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF LÆREREKSAMEN MERIT- OG OVERGANGSORDNING...98 BESTYRELSENS GODKENDELSE AF STUDIEORDNINGEN...99 BILAG BILAG Bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 981 af 1. november 2000 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 382 af 19. juni 1998 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet nr. 615 af 18. august 1998 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr af 20. november

4 1. Indledning Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave at uddanne lærere som kan virke i fremtidens skole med faglig og pædagogisk indsigt, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel forståelse og personlig myndighed. Vi indbyder derfor til et studium, hvor der udvikles et tæt samarbejde til den praktiserende skole, hvor engagement og nytænkning prioriteres højt, hvor der gives ro til fordybelse og hvor ansvarlighed gælder både den individuelle indsats og det fælles studiemiljø. I nye bygninger med miljøhensyn indbygget ønsker seminariet at arbejde frem mod en styrkelse af institutionens miljømæssige profil. På Frederiksberg Seminarium forudsættes al undervisning og alt samarbejde at hvile på aktiv medbestemmelse og foregå i en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt. Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som en opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af, hvad kristendom og andre religioner indebærer. Det musisk-kreative er en naturlig del af seminariets daglige liv. Efteruddannelse, udviklingsarbejder og forskning udgør et større uddannelsesmæssigt perspektiv. Det internationale møde og den informations-teknologiske udvikling fastsætter nogle basale arbejdsområder. Frederiksberg Seminarium ønsker i det hele taget at være ramme om en levende mangfoldighed af aktiviteter, men samtidig at fremtræde som en samlet og overskuelig helhed - hvor den enkelte oplever og introduceres til både nære og store fællesskaber. 3

5 2. Undervisningens tilrettelæggelse, udbud af fag og deres timetal Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærer og hold. På Frederiksberg Seminarium tildeler vi de enkelte fag og frivillige kurser et antal bruttotimer. Fagets/kursets bruttotimetal angiver hvor mange lærerarbejdstimer, der er afsat pr. hold til det pågældende fag. Ifølge seminariets lokalaftale med lærerne skal en lærer have 2,5 lærerarbejdstimer for at undervise i én lektion (45 minutter), og 1 lærerarbejdstime for at vejlede i 60 minutter. Hvis vejledningen kræver læsning af studenteroplæg, reduceres vejledningstiden tilsvarende. Det enkelte hold og holdets lærer udarbejder en fordeling af holdets bruttotimer på henholdsvis lektioner, vejledning og andet (f.eks. lærerens deltagelse i studieture, ekskursioner m.v.) Fordelingen kan f.eks. se sådan ud: Fag X har 260 bruttotimer. 80 lektioner á 2,5 lærerarbejdstimer bruttotimer 2 vejledningstimer pr. studerende (28 studerende) bruttotimer 6 forelæsninger sammen med resten af årgangen... 4 bruttotimer (en forelæsning koster 5 lærerarbejdstimer men betales af 8 hold med hver 4 bruttotimer = i alt 32 bruttotimer) 4

6 3. Struktur på læreruddannelse på Frederiksberg Seminarium FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Liniefag A: Dansk / Matematik vejledning Liniefag B Liniefag C Liniefag D vejledning Den store Opgave Almen didaktik Pædagogik Psykologi Skolen i samfundet Kristendomskundskab / livsoplysning Praktik Eksamen Der tages forbehold for justeringer Oversigt over fagenes vægt i uddannelsen alm.didak. pæd. psyk. skolen i sf krist/livso. 0,7 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,15 0,2 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 0,1 ÅV 0,2 ÅV praktik linie A linie B linie C linie D stor opgave prakmus/tv 0,6 ÅV 0,1 ÅV Frivillige kurser: Små børn, børn med særlige behov, flerkulturelle børn, voksenpædagogisk kursus, seksualvejledning, pædagogiske kørekort, skrivning/retorik, kor, svømmekursus. 5

7 4. Udbud af liniefag på Frederiksberg Seminarium På Frederiksberg Seminarium udbydes alle liniefag undtagen fransk og sløjd. De 4 liniefag den studerende skal have i alt i læreruddannelsen, skal vælges inden for mindst 2 af følgende fagområder: Humanistisk fagområde Naturvidenskabeligt fagområde Praktisk/musisk fagområde Dansk Biologi Billedkunst Engelsk Geografi Håndarbejde Tysk Fysik/kemi Idræt Historie Matematik Musik Samfundsfag Natur/teknik Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Seminariet forbeholder sig ret til ikke at oprette et givet liniefag, hvis de studerendes tilmelding til faget er lav; de pågældende studerende vil da blive bedt om at foretage et omvalg. Seminariets samlede udbud af liniefag placeres i søjler, hvor hver søjles fagtimer ligger på samme tid i skemaet. Søjlerne sammensættes for en årgangs vedkommende, således at et størst muligt antal studerende kan få imødekommet alle deres liniefagsvalg; men hvis en studerendes liniefagsvalg giver 2 liniefag i samme søjle, skal den studerende vælge det ene liniefag om. 5. Obligatorisk tværfagligt kursus på 1. årgang jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 3 På første årgang skal de studerende deltage i et tværfagligt kursus. Formålet med kurset er at de studerende ved at arbejde tværfagligt med problemstillinger i relation til årgangens emne kan udvikle kompetencer til tværfagligt arbejde i folkeskolen samt arbejde med folkeskolens overordnede mål. Kursets nærmere tilrettelæggelse fremgår af en beskrivelse, som uddeles til de studerende. Forberedelse: Arbejdet med ugens emne forberedes i de enkelte fag, og der etableres grupper og besluttes delemner for arbejdet i de enkelte grupper. Bedømmelse: Den sidste dag fremlægger grupperne deres arbejdsresultat som vejlederen bedømmer: Godkendt / ikke godkendt. Der forefindes et administrativt papir (dateret maj 2000), der nærmere beskriver godkendt ikke-godkendt i relation til det obligatoriske tværfaglige kursus. 6

8 En studerende der ikke får godkendt kurset, skal udarbejde en skriftlig redegørelse af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra holdets vejledere. Denne skriftlige redegørelse skal afleveres til rektor, dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler rektor, om den studerende da har fået kurset godkendt. Ressourcer: Kurset tildeles 0,1 ÅV pr. hold samt et beløb til materialer. Kursets planlægningsgruppe fordeler disse ressourcer. 6. Projektopgaven jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 2 og 3 Målet er at give den/de studerende erfaringer, redskaber og færdigheder med tværgående projektarbejde, hvor flere af den studerendes liniefag kan indgå. Projektindhold: 1. Den/de studerende indkredser et projektemne i relation til læreruddannelsens fag og kurser. 2. Den/de studerende aftaler vejledning med selvvalgt vejleder. Eksterne vejledere skal godkendes af seminariet, og der tilknyttes opponenter. 3. Den/de studerende skal ved første vejledning have godkendt problemformulering og foreløbig handleplan. 4. I projektforløbet udarbejder den/de studerende en projektlogbog. 5. Projektet og logbogen fremlægges til godkendelse. Projektlogbogen: I forbindelse med projektforløbet fører den/de studerende en projektlogbog. Projektlogbogen er en arbejdsjournal, der i forløbet danner afsæt for en løbende justering med dels vejlederen, dels opponentgruppen. Midtvejs evalueres projektforløbet med vejlederen. Herefter udearbejder den/de studerende et midtvejsreferat og en justeret handleplan for det videre arbejde med projektet. Projektlogbogen skal indeholde: 1. Problemstillinger med begrundelser. 2. Teoretiske angrebsvinkler. 3. Metodeovervejelser. 4. Foreløbig handleplan. 5. Løbende overvejelser over arbejdets gang og resultater. 6. Overvejelser om udtryks- og fremlæggelsesformer. 7. Perspektiver. Til projektopgaven er der afsat 7,5 at + 1 at pr. studerende i gruppen 7

9 Eksamen Form: Varighed: Bedømmelse: Projektfremlæggelse. Projektet fremlægges i et offentligt forum af vejleder og opponentgruppe. Logbogen, midtvejsreferat og handleplan indgår i bedømmelsen. Vejlederen skal godkende projektlogbogen og projektfremlæggelsen. Det er en forudsætning for en afsluttet lærereksamen, at den studerende har fået godkendt projektet og har fået godkendt opponenthverv på mindst ét andet projekt. 45 minutter pr. projekt. Vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt for både projektfremlæggelse og opponenthverv. Projektfremlæggelsen vurderes ud fra følgende kriterier: 1. Projektets faglige indhold. 2. Projektforløbets progression. 3. Sammenhængen mellem indhold, valg af udtryksformer og fremlæggelsesform. Opponenthvervet vurderes ud fra følgende kriterier: 1. Opponenternes faglige spørgsmål. 2. Opponenternes forløbsspørgsmål. 3. Opponenternes samlede evaluering af projektet. 7. Den større selvstændige opgave jvf. bekendtgørelsen 7 Ordlyd indsættes senere når erfaringer med Stor Opgave for årgang 2000 er bearbejdet. 8. Praktikordningen Mål og CKF ifølge bekendtgørelsen Mål Målet er, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at: Planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. 8

10 Varetage almene læreropgaver. Reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk. Indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Skolen 1.1 Det lokalt forankrede arbejde med skolens opgave. 1.2 Skolen som institution og organisation. 2. Undervisningen 2.1 Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i fag og tværfaglige forløb. 2.2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. 2.3 Samarbejde med elever om målsætning, læringsansvar og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 2.4 Intern og ekstern evaluering af undervisning og elevernes læring. 3. Læreren 3.1 Læreren som klasselærer. 3.2 Iagttagelse, beskrivelse og analyse af socialt samspil. 3.3 Socialpædagogiske opgaver, herunder konfliktløsning og -bearbejdning. 3.4 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 3.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation af egne lærererfaringer. 4. Samarbejdet 4.1 Skole - hjem samarbejde. 4.2 Kollega - og teamsamarbejde. 4.3 Samarbejde med skolens ledelse og øvrige personalegrupper. 4.4 Demokrati og elevmedbestemmelse. 4.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation i skolens samarbejdsrelationer. Praktikkens rolle og funktion i læreruddannelsen Praktikken skal i samarbejde med liniefagene og de pædagogiske fag sætte de studerende i stand til alene og i samarbejde med andre at varetage undervisnings- og andre almene læreropgaver i skolen. Praktikken har en nøglestilling, når der skal skabes helhed og sammenhæng i læreruddannelsen. For at sikre denne helhed og sammenhæng er der i tilknytning til hver praktikperiode fastlagt et tema- eller problemområde, der kan danne udgangspunkt ikke alene for praktikundervisningen, men også for undervisningen før og efter praktikken på seminariet. Hensigten hermed er at sikre progression og kontinuitet i praktikken som helhed og at give de studerende et fælles grundlag for praktikken uanset hvilken praktikskole, de kommer på. Desuden vil der være mu- 9

11 lighed for at skabe sammenhæng mellem og synliggøre forskel dels på teori og praksis og synliggøre forskelle på de enkelte skolers praksis. De pædagogiske fag giver de studerende redskaber til at foretage systematiske observationer og undersøgelser i praktikken samt vejleder de studerende i samarbejde med liniefagene omkring planlægning af deres undervisningsforløb. Forberedelse til praktikken kan også ske med vejledning af praktiklæreren på praktikskolen eller med alle parter i fællesskab. Det er intentionen, at praktikken skal give de studerende erfaring med og indsigt i lærerarbejdets indhold og vilkår gennem planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisning og gennem deltagelse i øvrige læreropgaver i skolen. De studerendes lærerkompetence og lærerpersonlighed udvikles gennem refleksion over egen praksis støttet af praktiklærernes førvejledning, praktikiagttagelser og eftervejledning samt gennem undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. De igangsatte refleksionsprocesser samt praktikobservationer mv. danner udgangspunkt for mundtlig og/eller skriftlig efterbearbejdning af praktikerfaringerne på seminariet. Praktik er obligatorisk Praktik er obligatorisk, og der er mødepligt til såvel praktiktimer, vejledningstimer som praktikundervisningstimer. Praktikken afvikles for 1., 2., 4. og 5. periodes vedkommende på en af seminariets faste samarbejdsskoler. Ingen af disse perioder kan dog finde sted på samme skole. Vejlednings- og praktikundervisningstimer placeres ofte sidst på eftermiddagen frem til kl. 17, og den studerende har ansvaret for at kunne opfylde mødepligten. Den studerende har desuden pligt til at deltage i forberedelse af praktikken. Derudover kan der evt. blive mulighed for at deltage i andre arrangementer på skolen i praktikperioden (forældrearrangementer, teammøder, møder i pædagogisk råd, o.l.). Afgørelsen af om mødepligten er respekteret, og om praktikken kan betragtes som gennemført, er seminariets og afhænger alene af en vurdering af fraværets omfang og placering i forløbet. For studerende med fravær af længere varighed tilrettelægges reparationspraktik, uden at den studerende kan gøre krav på en speciel tilrettelæggelse. Ved fravær på 5 sammenhængende dage eller derover fremsendes lægeattest til seminariet. Seminarielærernes medvirken Seminarielærerne medvirker i praktikken dels som praktikkoordinatorer dels gennem vejledning af de studerende før, under og efter praktikken (de ansvarlige fags lærere). Praktikkoordinatoren: Hvert stamhold på 1. og 2. årgang har tilknyttet en koordinator, som er ansvarlig for praktikkens praktiske og administrative forberedelse, planlægning og evaluering. 10

12 På 3. årgang er liniefagslæreren i søjle C koordinator, og på 4. årgang er det liniefagslæreren i søjle D, der er koordinator. Arbejdsopgaverne er: at afholde orienteringsmøde om praktikken sammen med en af praktiklederne ved årets begyndelse at få praktikgruppedannelsen på plads på holdene at deltage i planlægningsmødet på praktikskolen for 1. og 2. årgang at afholde fælles evaluering efter praktikperiodens afslutning samt aflevere skriftligt referat til praktiklederne af denne evaluering Ansvarlige fags lærere: I relation til praktikkens tema/problemområde vælger de studerende et studieområde, som de forbereder, undersøger i praktikken og efterbehandler på seminariet. De lærere, som samarbejder omkring temaet/problemområdet er ansvarlige for praktikkens indhold. Arbejdsopgaverne er: vejledning i forbindelse med forberedelsen og planlægningen af praktikken præsentation af relevante værktøjer til observation og undersøgelser i praktikken, f. eks. logbøger, observation o. l. praktikbesøg efterbehandling og bearbejdning af praktikerfaringer De studerende aftaler rammer og omfang for seminarielærernes vejledning, praktikbesøg og evaluering af praktikken med lærerne ved årets begyndelse evt. i samarbejde med koordinator., jvf. afsnittet om rammerne for praktikken. Rammerne for praktikken Seminariet Ved årets begyndelse fastlægger koordinator, de studerende og de ansvarlige lærere i fællesskab rammerne for praktikken. Her gælder det, at hver praktikgruppe på 1., 2., 3. og 4. årgang har ret til: mindst én seminarielærer som faglig og pædagogisk vejleder før, under og efter praktikken. Ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal. Mindst ét besøg i hver praktikperiode, dog undtaget 3. periode, som omfatter praktik i andre skoleformer. Praktikgruppen tager initiativet til, at disse besøg bliver aftalt. Ressourcerne til dette tildeles særskilt. Evaluering af gruppens praktik med mindst én seminarielærer. Ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal. Praktikskolen 11

13 Praktikskolen fastlægger skemaet for praktikgrupperne og organiserer praktikundervisningen og praktikvejledningen efter nærmere fastsatte retningslinier. Vejledningen omfatter førvejledning, iagttagelse af praksis og eftervejledning, jvf. Undervisningsministeriets vejledning om faget praktik i læreruddannelsen. Se i øvrigt beskrivelsen retningslinier for praktikskolen for de enkelte praktikperioder. Vejledning om den studerendes egnethed til undervisning af børn Ved afslutningen af hver praktikperiode på 1., 2. og 3. årgang (1. årgang betragtes som én periode) vejleder praktikskolen den studerende om dennes umiddelbare egnethed til undervisning af børn Vejledningen fremkommer som et råd til den studerende, formuleret som: Egnet/ikke egnet til at undervise børn. (jvf. Bek. 382 af 19. juni stk. 1). Det er skolelederen, der tager initiativ til indkaldelse af praktikgruppens praktiklærere m.h.p., at drøfte skolens råd til den studerende. Rådet gives i skriftlig form til den enkelte studerende i forbindelse med én af praktikgruppens afsluttende vejledningstimer, og fremsendes til seminariet. Praktiklæreren skal være opmærksom på, at den studerende måske ikke ønsker dette råd i overværelse af de andre studerende i praktikgruppen. Bedømmelse Faget praktik afsluttes på 4. studieår med en udtalelse, der munder ud i en bedømmelse, der udtrykkes: Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen viser, om den studerende i tilstrækkeligt omfang har tilegnet sig lærerkvalifikationer, som de er udtrykt i fagets mål og CKF (jvf. Bek. nr. 382 af 19. juni stk. 2.). Om den skriftlige udtalelse gælder i øvrigt, at den afgives under skolelederens ansvar at den rettes til og afleveres til den enkelte studerende med kopi til seminariet, at den indeholder en begrundelse for bedømmelsen i relation til fagets mål og CKF, og at den indeholder faktuelle registreringer (f.eks. periodens varighed, klasser, fag og øvrige læreropgaver) De enkelte praktikperioder Praktikperioderne falder i 5 perioder fordelt på 4 studieår. studieår Periode Omfang Praktikkens art 1. studieår 1. periode 2 uger før efterårsferien 3 uger i januar Klasselærerpraktik (pæd. og SIS) indeholdende timer i liniefaget i søjle A 2. studieår 2. periode 4 uger i nov/dec. Liniefagspraktik (søjle A + B) 3. periode 3 uger i maj måned eller Praktik i andre skoleformer 3. studieår 3 uger i august/september 4. periode 7 uger omkring påske Skoleperioden - liniefagspraktik (søjle C + B) + ad 4. studieår 5. periode 5 uger i januar/februar Bedømmelsespraktik - liniefagspraktik (søjle D) 12

14 Praktikken på 1. studieår betragtes som én sammenhængende praktik. Der arbejdes i samme praktikgruppe og i det samme praktikskema. 3. periode vedrører praktik i andre skoleformer. Den studerende vælger selv perioden afhængig af hvilken skoleform, der ønskes. Beskrivelse af de enkelte praktikperioder 1. praktikperiode: Skolens og lærerens funktion og opgaver Praktikken består af 2 praktikperioder, som opfattes som en helhed. Periode 1. delperiode (2 uger før efterårsferien) 2. delperiode (3 uger i januar) Tema/problemområde, der vedrører: Skolen som institution og organisation Læreren som klasselærer - lærerens samarbejde med elever og forældre CKFområder for praktikuv Ansvarlige seminariefag (hovedansvarlige er understreget). SIS (og pædagogik). Dansk eller matematik Pædagogik, (og kristendom./ livsoplysning., praktisk/musisk kursus). Dansk eller matematik Koordinator En af stamholdets lærere En af stamholdets lærere Mål: Praktikperiodens mål er, at den studerende tilegner sig en grundlæggende indsigt i skolens og lærerens funktion og opgaver i forhold til børn og det omgivende samfund, herunder også forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring samt skole-hjem-samarbejdet. Praktikgruppedannelse: De studerende danner indenfor stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med max. 5 grupper på hver. Organisering: Stamholdet indgår i et samarbejde med en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på en af disse faste skoler, og kan ikke erstattes af et vikariat på en vilkårlig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Retningslinier for praktikskolen a) Praktikskemaet: Antallet af undervisningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Disse timer skal indeholde dansk eller matematik afhængigt af det fag, de studerende har valgt som liniefag A. 13

15 Gerne også timer i kristendomskundskab samt timer indenfor de praktisk-musiske fag. Timerne skal så vidt muligt placeres i én normalklasse. b) Vejledningstimerne: Antallet af vejledningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. c) Praktikundervisningstimer: Antallet af praktikundervisningstimer, der er fællestimer for alle studerende på skolen, vil fremgå af vejledningen for årgangen. Timerne varetages af praktikskolens lærere. Undervisningen fastlægges i samarbejde med de studerende med udgangspunkt i de angivne tema- og problemområder, praktikkens mål og CKF samt praktikskolens virksomhed i øvrigt. 2. praktikperiode: Undervisning i dansk eller matematik, lærerens socialpædagogiske opgaver Periode 2. periode (4 uger i november/ december) Tema/problemområde, der vedrører: Undervisning i dansk eller matematik, samt liniefaget i søjle B med inddragelse af undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Lærerens socialpædagogiske opgaver. CKFområder for praktikuv Ansvarlige seminarie fag (hovedansvarlige er understreget). ad + psykologi + dansk eller matematik. (søjle A) Liniefagssøjle B Koordinator ad-lærer/ psykologilærer Mål: Praktikperiodens mål er, at den studerende erhverver sig kompetence i tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af undervisning i dansk eller matematik med særlig fokus på differentiering af undervisningen ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. Endvidere: at de studerende får indsigt i lærerens socialpædagogiske arbejde, herunder konfliktløsning og -bearbejdning. Praktikgruppedannelse: De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende indenfor liniefagsholdene i søjle A (på stamholdene). Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med max. 5 grupper på hver. Organisering: 14

16 Praktikgrupperne fordeles på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på en af disse faste samarbejdsskoler, og kan ikke erstattes af et vikariat på en vilkårlig skole, eller afvikles i forbindelse med et sådant. Retningslinier for praktikskolen a) Praktikskemaet: Antallet af undervisningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Disse timer skal indeholde dansk eller matematik afhængigt af det fag, de studerende har valgt som liniefag A. Derudover skal de studerende have mulighed for at undervise i deres liniefag i søjle B. Hvis dette ikke er muligt, skal de studerende have disse timer på 3. studieår, således at de får opfyldt kravet om, at de skal i praktik i alle deres liniefag, jvf. Bekendtgørelsen. b) Vejledningstimerne: Antallet af vejledningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. c) Praktikundervisningstimer: Antallet af praktikundervisningstimer, der er fællestimer for alle studerende på skolen, vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Timerne varetages af praktikskolens lærere. Undervisningen fastlægges i samarbejde med de studerende med udgangspunkt i de angivne temaog problemområder, praktikkens mål og CKF med udgangspunkt i den enkelte skoles virksomhed i øvrigt. Undervisningen skal indeholde mindst én dobbeltlektion i folkeskolelovens obligatoriske emne, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3. praktikperiode: Praktik i andre skoleformer Periode 3. periode 3 uger i maj eller 3 uger i aug/sep Tema/problemområde, der vedrører: Undervisning i andre skoleformer. CKFområder for praktikuv. De studerende formidler selv aftaler med praktikskolen. Ansvarlige seminarie fag (hovedansvarlige er understreget). Koordinator De studerende er selv ansvarlig for praktikken, vælger selv praktiksted og danner grupper efter ønsker og behov. Mål: 15

17 Praktikperiodens mål er at give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med andre skoleformer udenfor folkeskoleområdet, med henblik på udvikling af den studerendes undervisningskompetence med de særlige overvejelser om planlægning og gennemførelse en sådan skoleform måtte kræve. Praktikgruppedannelse: De studerende danner grupper efter ønsker og behov Organisering: De studerende vælger selv om de vil være alene eller danne grupper i denne periode. De finder selv praktikstedet, og giver praktiklederen besked efter nærmere angivne regler. Seminariets praktikledere giver vejledning og støtte omkring valget af praktiksted. Dette er den eneste gang i uddannelsen, hvor de studerende selv vælger praktiksted. Alle andre praktikperioder afvikles på seminariets faste samarbejdsskoler. Praktikken kan ikke erstattes af et vikariat på en vilkårlig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Praktikaftalerne skal være på plads inden udgangen af januar måned på 4. semester. Retningslinier for praktikskolen. Antallet af undervisningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen.. 1 vejledningstime/pr. uge/pr. studerende i gruppen. Praktikskemaet fastlægges i samarbejde med de(n) studerende. 4. praktikperiode Undervisning i skolens fag, tværfaglige forløb, læreren som kollega og teamsamarbejdspartner Praktikken omfatter 4. praktikperiode på 7 uger. Praktikken ligger i perioden omkring påske og kaldes skoleperioden. Periode 4. periode (7 uger omkring påske) Tema/problemområde, der vedrører: undervisning i fag og tværfaglige forløb, læreren som kollega og teamsamarbejdspartner. CKFområder for praktikken Ansvarlige seminariefag (hovedansvarlige er understreget). Koordinator ad + liniefagssøjle C + B. ad-lærer Mål: 16

18 Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin almene og fagdidaktiske kompetence med forståelse for, hvordan lærersamarbejdet foregår i skolen omkring det enkelte barn, på tværs af fag, i faggrupper mv. Praktikgruppedannelse: De studerende danner praktikgrupper á 2 studerende indenfor liniefagsholdet i søjle C. Organisering: Praktikgrupperne bliver fordelt på seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på en af disse faste samarbejdsskoler, og kan under ingen omstændigheder erstattes af et vikariat på en vilkårlig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Retningslinier for praktikskolen: a) Praktikskemaet: Antallet af undervisningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Disse timer skal indeholde timer i det fag, de studerende har valgt i liniefagssøjle C samt mindst et af de andre liniefag, de studerendes har valgt, således at de studerende kan indgå i et eller to af de på praktikskolen indgåede lærerteam. Hvis de studerende ikke har haft timer i deres liniefagssøjle B, skal skemaet også indeholde dette fag, således at de studerende får opfyldt kravet om, at de skal have praktik i alle deres liniefag. Den studerende skal selvstændigt forestår undervisningen i de sidste 3 uger af praktikperioden og derigennem få erfaring med deltagelse i øvrige læreropgaver i skolen. 5. praktikperiode: Den professionelle lærer På 4. årgang er der praktik i et omfang af 5 uger, der placeres i januar/februar. Denne praktik er bedømmelsespraktikken. Periode Tema/problemområde, der vedrører: 5. periode (januar/ februar). den professionelle lærer b) Vejledningstimerne: Antallet af vejledningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. I denne forbindelse anbefales det, at CKF-områderne for denne praktikperiode indgår i vejledningstimerne. CKFområder for praktikuv Ansvarlige seminarie fag (hovedansvarlige er understreget). Liniefagssøjle D (evt. i samarbejde med den fagligt/pæd. opgave og kurserne: undervisning af små børn - børn med særlige behov). Koordinator Liniefagslæreren i søjle D. 17

19 Mål: At den studerende får mulighed for at udvise lærerfaglig indsigt, didaktisk kompetence og praktisk pædagogisk færdighed på et sådant niveau, at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lignende skoleform. Praktikgruppedannelse: De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende indenfor liniefagsholdene i søjle D. Organisering: Praktikgrupperne fordeles på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på en af disse faste samarbejdsskoler, og kan ikke erstattes af et vikariat på en vilkårlig skole, eller afvikles i forbindelse med et sådant. Retningslinier for praktikskolen: a) Praktikskemaet: Antallet af undervisningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. I disse skal indgå timer i det liniefag de studerende har valgt som liniefag i søjle D, samt så mange timer som muligt indenfor de studerendes andre liniefag. b) Vejledningstimerne: Antallet af vejledningstimer vil fremgå af praktikvejledningen for årgangen. Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. c) Praktikundervisningstimer: Hver praktikuge indeholder 2 praktikundervisningstimer, der er fællestimer for alle studerende på skolen. Timerne varetages af praktikskolens lærere. Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen og til udvikling af egen lærerkompetence. Undervisningen skal indeholde mindst én dobbelt lektion i folkeskolelovens obligatoriske emne, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 9. Samarbejde på 2. og 3. årgang mellem liniefag, de pædagogiske fag og praktik 18 Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende jvf. bekendtgørelsen 6 Samarbejde med udgangspunkt i almen didaktik. Undervisningen i almen didaktik læses på 2.årgang på stamholdene og på 3. årgang på hold dannet udfra liniefagssøjle C. 2. årgang Almen didaktik samarbejder med dansk eller matematik, psykologi og praktik (liniefagssøjle A).

20 Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken i 3. semester. Før praktikken planlægger de studerende med vejledning fra såvel liniefagslærer som almen didaktik lærer et begrundet undervisningsforløb i dansk eller matematik med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Endvidere vælger de studerende et studieområde i psykologi, som undersøges i praktikken. Efter praktikken udarbejder de studerende med udgangspunkt i deres praktikobservationer en 2. årsopgave i almen didaktik samt en opgave i psykologi med refleksioner og perspektiveringer over praksis, jvf. studieordningen for almen didaktik og psykologi. De to opgaver kan integreres efter aftaler mellem lærerne og holdet. Samarbejdets organisatoriske aspekter: Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere sammen med de studerende indhold og timeforbrug for samarbejdet. Samarbejdet består af følgende elementer: et fælles tema før praktikken, hvor de studerende arbejder med faglige, almene didaktiske og psykologiske problemstillinger i relation til praktikkens tema. Her kan fagkonsulenter og lærere fra praktikskolerne inddrages. vejledning før praktikken. De involverede lærere vejleder op til praktikken inden for fagets bruttotimer. praktikbesøg. en skriveuge efter praktikken (fastlagt i årsplanen) til skrivning af 2. årsopgaven i almen didaktik og opgaven i psykologi. efterfølgende fremlæggelser i skemalagte timer på holdet og lærerens godkendelse af 2.årsopgaven. Der er deltagelses- og afleveringspligt. 3. årgang De studerende videreudvikler deres didaktiske kompetence i et samarbejde mellem almen didaktik og liniefagene på søjle C. Det sker i relation til praktikken på 3. årgang, skoleperioden. Før praktikken udarbejder de studerende med vejledning fra såvel liniefagslærer som almen didaktik lærer en begrundet plan for et undervisningsforløb i deres fag. Planen afleveres før praktikken til almen didaktik læreren. Den danner udgangspunkt for eksamen i almen didaktik efter praktikkens gennemførelse, jvf. studieordningen for almen didaktik. Udarbejdelse af årsplaner i faget, tværfaglige problemstillinger, analyser af undervisningsmidler, evaluering af undervisning samt videnskabsteoretiske problemstillinger kan indgå i dette samarbejde. Samarbejdets organisatoriske aspekter: 19

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen...

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Lærerudannelsen i Silkeborg --------- 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ------------------------- 3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg-------------------------------------

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1 Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Almen del... 4 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens opbygning og fagenes omfang...

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere