GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91. I n 1 DIGTE TIL U / SUP.

Transkript

1 m FAGUGE NOTER FORL0BSBESTEBHEISE VEDR. D / REF BR. RGB JAN 86 UDTXUISE VEDR. KOLLEGIEPUU>C / BR. RGB MARTS 87 AT ARBEJDE LIVSHISTORISK / SUP GR. OKT 86 SELVTILUDSGRUPPEN I RGB - HEJ INGE / REP BR. RGB OKT 87 OM GRUPPER - NOTER VEDR SELVTILLIDSGRUPPEN / REF BR. RGB OKT 87 SELVTILUDSGRUPPEN I RGB / REF BR. RGB NOV 87 REF PRA SBLVTILLIDSGRUPPEN /< REF RR. RGB NOV 87 REF FRA SELVTILUDSGRUPPEN / REF BR. RGB DEC 87 - REF FRA SELVTILUDSGRUPPEN / REP BR. RGB JAN 88 REF PRA SBLVTTILIDSGRDPPEN / REF BR. RGB PEB 88 MUDDER, SPLITTEISE OG PRIVAT UDKÆNGNING / RGB PEB 88 Xgl<E HY - NOGET TRUER. HVAD? / SEP 88 KaRE SUPGRUPPE - GRUPPETEIULPI / BREV PEB 89 PROBLPULFRLARINGSGRUPPPN - EN OPSUHMERING / SUP BR. FEB 89 M.B.SAGEN - NORDVANG + SOC.FORVALTNINGEN / SUP BR. RGB SOMMER 89 OPSTART BRUGERFORL0B - KONFLIKT S, I, K, 3 STK / SUP EFTERSOM 89 HEJ J0RN - KONFLIKTER / SUP. RGB OKT 89 SUSAN VgRDIER / FAG.BREV JAN 90 ET SVAR SUSAN / FAG.BREY OKT 90. CHARlØ3Tl'E - EMPATI / FAG.BREV JAN 90 DORTE - ARTIKREL FEEDBACK / FAG.BREV JAN 90 UDTALELSE VEDR JD / SUP BR. RGB JUNI 89 UDTALELSE JD / SUP.BR. RGB JAN 90. OPSUM BRUGERFORi0B H. / SUP BR. RGB JUNI 90 UDTALELSE VEDR. MI / SUP. BR. RGB AUG 90 ERKLERING FOR U1 / SUP BR. RGB AUG 91 OPSUM TIL CA / SUP. BVR. RGB DEC 88 ERiUÆRING CA / APRIL 89 UDTALELSE TIL PSYKIATER / SUP BR. RGB NOV 89 BREV CA - EN KONFLIKT / SUP BR. RGB JAN 91. BRUGERBREY SI / SUP BR. RGB JAN 91 S - NY BRUGER I RGB / SOP.GR. RGB FEB 91 OPSUMMERINGSNOTER TIL S / SUP BR. RGB FEB 91 GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 FORi0BSUOTER HA / SUP.BR. RGB JAN 91 FORi0BSNOTER VEDR P GANGE 2 / CUP. BR. RGB JAN 91 OPS-INGSNOTER TIL C - NR.4 OG 5 / APRIL 91 DET VANDRENDE HERBERG - EN DISPOSITION / RGB SEP 92 INDSTIK: KRYPTIK, SKRIG, PSYKOFARMACA, BRFV A / OKT 91 I n BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91 1 DIGTE TIL U / SUP. BR EPTERAR 91 I OPSUMMERING/ERKLRRING I TILPÆLDET I GANGE 3 / TILPÆLDET J - TO SUPGRUPPER / MARTS 92 EN BRUGERPROBLEMSTILLING V. gange 4 UDTALELSE TIL J. / BR. SUP MARTS 92 U0GLB m R INDDELING: / BR.SUP MARTS 92 Dl- : FAGPOLITIK (faglrid, p&, Studenterhuset, Psykolog Foreningen, Socialistisk Forum, Kritisk Psykologisk Forum, div org. I m- : mipsy-mtilm AT BESTEM- Al: m SIG SAM- PUNDSMÆS- HISTO- A2: RIEN STARTER I F1- : EhERNE SKRIFTER 7

2 Rddgivningsgruppen REGNBUEN Studenterhuset Kabmagergade 52, I 1150 Kabenhavn K l l TIL AMALIEGADE KOBENHAVN K. l l I 'i L Som psykolog i rddgi r jeg aktuelt med i at statte op om en forbedring af livsbetingelser. Det gælder dels af isse for snart 5 Ar siden, hvor meget alene med sin con, en forandringssituation, idet hun kun har været i landet en vis drrække; - Og det gælder dels statte til at fd skabt nogle sociale betingelser, der ikke hele tiden karer ~ ~ressourcemæssigt ned. J e r en person med et stort menneskeligt engagement og en faglig dygtighed indenfor sit fag, der rækker langt her ud over; men det er ogsd mit indtryk, at der som falge heraf bliver trukket meget store veksler pi hende; og at hun derfor konstant karer p& kanten af en udbrændthedstilstand. Hun fdr aldrig rigtig mulighed for at reetablere sine ressoucer fra grunden af. Mine muligheder er at arbejde for at finde eventuelt ubrugte t8porer18i dagligdagen, samt nye handlemuligheder, der hen ad vejen kan skubbe presset tilba e; men det vil ogsd være en stor personlig statte, hvis J d g i v e muligheder for sammen med sin son at kunne rejse hjem og bescage sit land, og dermed blive mere klar over, hvad og hvilke ressourcer hun og de vokser i kraft af. Kalle Birck-Madsen RBdgivningsgruppen REGNBUEN Kobmagergade Kbh. K,

3 Kære Anne og Morten. Jeg vil hermed sige tak for de positive ting radgivningsforl0bet har givet mig. De dailige ting hverken kan eller vil jeg forholde mig til på det abstrakte niveau I tilbyder. Jeg kan ikke genfinde mig selv som et menneske i mit eget liv. Jeres lange sætninger og flere dorsklelige ord gor mig mere forvirret, eiid det giver mig lyst til at se jer igen Jeres forslag om at inddrage supervisionsgruppen, bryder jeg mig ikke om Jeg har en underlig folelse af ikke at være blevet set af jer, som om I ikke har lært særlig meget af mig at kende. De to sidste mder i radgivningcforlobet og indholdet af jeres brev blokerer for min mulighed for at være i min egeli vmcn i de konkrete ting, jcg laver i riuri hverdag. Min giæde og lyst til at lwe forsrincicr. Jeg havner i en glasklokke der hedder venstre hjerneskal som beskyttelse. Det griber adekggende ind i mit forhold til andre mennesker og jeg mister gl~den ved mit arbejde. Jeg har brug for at være i mine folelser og i min krop. Teoretiske analyser mangler jeg ikke. Jeg kan dem tii overflod. Jcc 11ar aldrig oplevet, at jeg blev istand til at tage mine konkrete skridt videre i min hverdag ved hjælp af en wcet abstrnk bevidsthed og viden om mig selv. Derimod at formulere mine egne ord - at skrive min egen historie som den ser ud for mig med mine helt konkrete ord, som ingen andre kender 11ar vist mig vejen til at tage mere hand om mig selv. Vist niic vejen til livet, meli~licd overfor nune egne begrænsninger og en begynde~icic Luiitkt med livskrafteri. Jeg ansker ikke videre kontakt fr.] jcrcs side, det er helt enkclt for risiknivlclt for mig. ~ a det ' godt!

4 Regnbuen 26/ Kære V_ Vi ventede pi dig i gir og sad ogsi med, at du nok ikke dukkede op. Det gjorde du sa heller ikke. Det er OK. Du har dine grunde. Men grunde ed ogsi vurderes i forhold deres relevans som lssning/ikke-linning af et eller flere givne problemstillinger. Vi kender som sagt ikke netop dine grunde for hverken at melde afbud eller ikke komme. Men du skal fi vores overvejelser over, hvad der kan være pi spil i den særlige arbejdsproces, vi i snart fem mineder har involveret os i. Hibet er at det kan stette dig i at fi mere greb om, hvad du g0r med det svære i dit liv. NU er du miske allerede stiet af. Vi kan hare dig sige, at det svere er noget vi fra ridgiverside stir i, og næsten ogsi at vi er producenter af sværheder i dit liv. Og det er rigtigt nok, men kun pi den ene side. Den anden side er, at du er tridt ind i en rddgivningssammenhæng, fordi du stir med noget, du ikke selv med dine hidtidige arbejdsredskaber har kunnet trænge tilbage eller gare dig fri af. Vi skal kalde dette begrænsende for en "givet fremmedbestemthed", hvis art det si har været et fælles anliggende at overvinde, dvs lægge bag sig. ~ d rman gir ind i et problemarbejde omkring sig selv - lige meget hvor specifik ens milforestilling er - si vil man ogsi i sagens natur mede dette fremedbestemte i selve virksomheden herom - med mindre man forestiller sig en ren teknisk losning. Dette sidste har du ikke kunnet f& fra vores side, og her har vi si ogsi en ideologisk enighed omkring en kritisk psykologisk indfaldsvinkel. Det du derfor har kunnet f& er bidrag til, sammen, at udvikle en forstielse af, hvilken art fremmedbestemthed, det kan handle om at blive subjekt for. Dette kræver, at vi fra ridgiverside kan gribe kooperationen imellem os som den egentlige problemopstiller og -udvikler. Og det kræver af en bruger, at vedkommende kan og vil gd med ind i en udforskning af sit liv som medforsker odring afklaring af subjektive handlegrunde, betydningsog handlesammenhænge, samt objektivt bestemte historiske livsbetingelser. I en ridgivningssammenhæng er det endvidere en opgave fra ridgiverside at være særlig producent af, at en medforskerfunktion ogsd kan gribes som handlemulighed. Det er altsi ikke en brugers eget 'private' ansvar at komme i den tilstand at turde turde dette, omend det heller ikke kun er ridgivers: det er et "vores". I dette stir ridgiversiden med den særlige opgave at skulle varetage den andens lonssiqtede interesser, ikke hen over hovedet pi den anden, men til lsbende debat og udvikling. og endvidere: uden focus pi dette langsigtede vil det heller ikke være muligt i det konkrete "nu" at kunne vurdere, hvordan der skal arbejdes videre og ihvilken retning. Desuden er konflikter heller ikke til at tage, nimme eller fastholde, hvis der ikke ogsi i nu'et tænkes ud over det fra ridgiversiden. Fx: at holde fast i en konflikt er smertefyldt, og hvordan tillade sig denne smerteproblematik ogsi hos den anden, hvis der ikke er en dybere, dvs langsigtet mening, i at være ved det. Det gælder ogsi, at nir man stir i en konfliktsituation, si er den mdde man tænker og feler om problemet pi, selv en del af samme. Idet du ikke fra vores side er blevet medt med en diagnostisk ind- faldsvinkel, men med stadige forssg pi (mere specifikke) sociale problembestemmelser, for netop at ni, kontakte og gribe netop dét, der kunne stille sig i vejen i dit livs udvikling, sd md du være opmærksom pi, at du som person kommer mere og mere ind i synsfeltet, dvs hvordan du subjektivt bearbejder dine givne grunde, betydningsstrukturer og betingelser. Lige sd siger vores; forsag p& problembestemmelser, og de svar som. processen herom kaster tilbage til os, bade af positiv og negativ art, noget særligt om det problem, der fælles seges et arbejde omkring. Selve egenarten af vores proces siger altsd noget relevant og væsentligt om, hvad det er for et problem vi ssger at bevæge. Klarhed herover bidrager derfor til indkredsning af det. der er pi tale. Fra starten af, dvs efter at vi fik dit oplæg til ferste gang, introdu- cerede vi aksen subjektagtighed/objektgjorthed. Og dette som et alternativ til sammensmeltning/adskilthed. Vi oplevede at du blev lettet over dette, hvad vi finder begrundet i, at der er udviklings- muligheder i den farste. ikke i den anden. Alle senere problembe- stemmelser er ogsi konkretiseringer heraf. Niwnes skal særligt aksen: at invadere/blive invaderet af andre. Denne synes nemlig at udgere en mellmfomimellemsubjektagtighed/objektgjorthedogsamensmeltning/a- dskilthed, netop i kraft af at den sætter individuel focus pd. hvad der sker mellem dig og andre soin et &xigd&u- og derned muligt udvikleligt - forhold. Det er også her, at vi får en interessesnak. for netop focus pi afklaring af. hvacl at gsre sammen, hvad kan vi sammen, hvad vil jeg, hvad vil jeg ikke, kan medfare, at det kan blive muligt at made andre/hinanden pi selve grænsen, hvor r,ersonlise liv udveksler sig med hinanden - fremfor simpel gentagelse af instrumentalismer. Med invasions-problemstillingerer vi egentlig ogsi pi vej direkte mod din gamle problembestemmelse vedr sammensmeltning og adskillelse, idet en interessesnak p& dit livs prmisser også inddrager, hvad din interesse mere konkret er og kan være i forholdet til andre, men ogsi i forhold til selve ridgivriingsprocessen. Du begynder nu - vores oplevelse - at agere, mere end kun reagere p& pivirkninger udefra eller indefra. Det gir strygende for dig, og alligevel er det som mangler der en "rest". Og det er ogsi nu. at der begynder at komme konfliktmateriale frem mellem os i selve ridgivningsprocessen. Særlig manifest bliver dette i forbindelse med brugerrddet og din indgden heri. Og konfliktmaterialet bliver nu ibenlyst. Der stilles fra vores side spsrgsmal til, om du er synlig for dig selv i din interessevaretagelse, hvad der - vores oplevelse - virker chokkerende pi dig. Det er også nu - vores bestemmelse - at relationen mellem os og dig begynder at-aptage en mere markeret og dermed mere gribelig form. Nemlig at vores ridgiver/bruger-relation selv har antaget karakter af en occilation mellem forsag p& sammensmeltning og undgdelse af adskilthed. Vores kooperation om dig i din livssituation hviler her pd en knivsæg. Og mao: din oprindelige gamle problembestemelse er nu manifest til stede som virksomhedsform i ridgivningssituationen. Dette sidste er ikke overraskende for os, for selvfelgelig md vi ogsi sammen mede netop det svere, soja alt drejer sig om. Hvordan ellers bruge situationen til at bevqe det? Nu begynder ogsd det egentligt svære for os, for en reel forandring, dvs overflsdigg0relse. af det, kræver ogsd, at der er de nmdvendige udviklingsforudsltninger til stede eller indenfor rækkevidde. Her kræver du af os, at du fortsat skal kunne fungere som hidtil rundt j. dit arbejds;næssige og sociale liv. Svaret fra os er det allerede sagte om den særlige forpligtigelse overfor langsigtede menneskelige interesser. Heri ligger ikke, at du u gi under med din dagligdag, for at disse interesser kan fastholdes, men kun at der mi freirskaffes midler til selve nsdvendingen af situationen, si der ikke sker en fortsat undgdelse af problemet heri. Denne opgave smgte vi at Isse, d., den blev klar for os. Og en vesentlig

5 ~~~~~~ forhindring for at en sidan nedvending kunne finde sted fandt vi i een, fra vores side underprioriteret, arbejdsgenstand: at nar man star presset, skal leve op til alverden, ogsi til det man selv sætter i værk for at lese alverden, si træder man meget ind i at matte sikre sit liv ved at soge kontrol over, ikke bare betingelserne, men ogsi over sine relationer til andre mennesker, samt over de andre mennesker i sig selv - for netop ved at kunne styre andre kan man forestille sig at fa den luft og det frirum til, at man pd langt sigt kan trænge sit pres tilbage og dermed komme ind/ned i sit liv igen. Vi vil kritisere os selv for, allerede fra starten af, at have ladet os styre af din afvisning af, at kontrol-aspektet har en mulig særlig betydning for dig i din livsbemestring, der ikke kun er af positiv karakter. Det er ndr kontrol-aspektet antager selvstændiggjort karakter, hvad det ger, nir en foregrebet trussel pi udleverethed til væsentlige omverdensforhold ikke aktivt kan imedegis, at det også kan komme til at std i vejen for forandring af det problematiske - og det netop fordi det lammer evnen til at tænke indad og lade sig berere/bevæqe af bare det, der er tilstede og ikke andet. Det kommer til en frygt for at krakkelere, hvilket netop er kontrollens bagside: muligheden for reelt tab af kontrol over situationen og sig selv i den. Alt hvad man har bygget op kan pd cjeblikket synke i grus. Og det bliver ikke bare synligt for een selv, men ogsá for een selv overfor andre, at man er kommet ind i en "kanal", der ingen udgang har. At reagere med viljen til at blive ved fatningen, igen, kan her være det alternativ, der afbeder det truende subjekttab, men som ogsa samtidig kan forhindre, at man personligt fir fat pi det i een selv overfor situationen, der gjorde at den kom i stand uden ens bevidste medviden. At holde fast her er at holde fast i angst. Det er ikke ukendt for os, at ncdvending ogsi indeholder angst, netop det at mede at være lille, negen og et intet overfor det hele, i hvis usynlige hind ens fodfæste ligger. Men vi vil kritisere os selv for ikkei ridgivningssituationerne til at fremfere en problemstilling som denne. Vi har pd det sidste bevidst sagt mere plads til os, hvad du sikkert har oplevet som truende: vi har sagt at fortælle, med smi og store bogstaver, at din kontrol af os, hvad vi mi og ikke mi. indeholder den negative side af kontrollen: at vi bliver til element i det selvsamme system, der står som fjende af din udvikling. Du skal squ huske, at et ridgivningsrum ogsi er et frirum, et evested. Pd den anden side: hvorfor have tillid til, at hvis du slipper din viljestyrede kontrol af os, at sd vil du ikke blive misbrugt! Hertil kan vi ikke sige andet, end at det at sti konflikter, ikke de forskubbede eller falske, men de -lige konflikter igennem, at så kan der udvikles en praktisk tillid, der i sig selv bærer een fremad. Mao: at det man har sammen er noget man selv har været med til at udvikle, hvorfor man si ogsi kender den nærmere kvalitet i det: man ved hvor det bærer, og ved hvor man skal være særlig opmærksom på selv at bære det igennem. Det er pi dette sagsniveau, at problemet om sympati- /antipati kommer ind, for er denne akse styrende i ens tilgang til en sag, sb vil de udviklingsinteresser man har i sagen ikke kunne Ed lov at have primat - de eneste tilladte interesser er kun netop de, der ikke forandrer en allerede konciperet sympati respektiv antipati: eller mere præcist: enhver ikke indfmlt interessesammensmeltnina kan - hvis -- den ferer ud i livet - netop resultere i, at sympatibdr i antipati respektivt omvendt. Vi skal til slut trække et yderligere forhold frem. Det er det - kun kort nævnte - problem om roller: at kunne komme til at sidde i et interessekampsfelt, hvor ens position nok er givet pd forhdnd, men ogsi omstridt. Her vil man typisk sidde med et spargsmil om, hvilken rolle spiller jeg, hvilken rolle h-ir jeg, og hvilken rolle vil jeg have. I et nyt forum, hvor strukturen endnu ikke er udviklet, fordi det ferste skridt omhandlende, hvad mart vil og kan sammen, kan der være megen angst pi, hvis man i forvejen er presset eller kerer pi viljen, idet det man lyster si ikke kan merkes pi en fleksibel mdde, og si er det også, at man mod sin intention kan komme til at hoppe mellem for- skellige roller, hvorved sagen bliver uklar og stadig sværere at gribe. Vi ville derfor godt have diskuteret det papir, du havde lavet til os sidst. Vi havde faktisk nogle betragtninger, der ville kunne have gjort tingene mindre mystiske, fx den at du e Ed problemer bide ift de andre brugere som til personerne fra RgB, hvis du sidder der bade som bruger og som professionel, idet du med det sidste tager et ansvar, der ikl<e er dit. Vi finder, at du forsmgte at styre den sammenhæng pi samme mdde, som du har prmvet at styre vores indgien i dit forleb! Vi kan kun beklage, at det hiir taget tid at kunne stoppe op herpi. Og grunden hertil tror vi skal findes i en blindhed fra vores side, omhandlende den muligt store betydning som rolleproblemstillingen har som funktionsaspekt i selve riclgivningsforlebet mellem os. Du er psykolog af profession, medens vi er studerende. Pd den anden side sidder vi der ikke som privatpersoner, men som del af et arbejdskollektiv. Vi indgir dermed i din profession pi anden end typisk mdde. Derfor er vores forleb med dig heller ikke et for os privat anliggende, men et for gruppen kollektiirt ansvar. Vi nævner dette, fordi denne organisationsform p+ en særlig mide giver os som ridgivere en kompetence! som du hverken som psykolog kan sammenligne dig med, eller som kritisk psykolog kan adskille dig fra. Alt dette kan godt - tænker vi nu - gi' en bias, der overlejrer de konkrete aktuelle problemstillinger, lige som disse kan vare bestemt heraf. Vi har viet ovenstiende problemstilling særlig opmærksomhed i supervisionsgruppen. Og der kom her det forslag, at supervisongruppen trækkes ind i vores forleb en gang eller to. Argumentet herfor er, at der her er et arbejdsniveau, hvor det konfliktende - som ogsd altid er noget omstridt - ikke er manifest. Vi har derfor denne problemstilling at ville modes med dig på, idet vi her kan se en mulighed for en sikring af dine problemstillingers interesser. Vi vil være i RgB næste onsdag, samme tid. Si mi vi fælles aftale en anden tid end onsdag, for et mede med supervisionsgruppen. Gruppen har da ogsi været med i udformningen af dette brev. Mange hilsener

6 &re Anne og Mortenl Tak for radgivningsforlatet indtil nu Jeg skriver til jer fordi jeg genfinder træk i delte rddgivningsforleb i forhold til det rddgivningsforleb jeg har været i tidligere. Ordene glæden og faren ved terapi bliver igen pdtrængende hm mig. Faren afspejier mine falelser af at være sldet ud af kurs og hensat i en rolle som patient - glæden afspejier mine falelser af at kunne mrke starre rummelighed overfor mig selv og skridt ved at hude hud?, r& det s& g% godt Sidste made var dhligt for mig. Efter det har jeg været meget oppe i vemtre hjeme- skald og anaiytisk kunnet konstatere MIN PROBLEMSIlLUNC alle vegne - hos andre oe hos mie selv. Kamp og foreeipd at formnge ordene ira sidste gang. Kmp for at kunne komme ned i min krop og opleve tingene, i sreder for ar made dt med dytiske bdler. Jeg mere, at det der kiksede sidst er falgeïide: Der er 3niveauer man nadvendigvismdvære i og springe mellem som radgiver: -det almene -det enkeltteoretiske - i den konkrete praksis Det niveau jeg selv oplever, og og4 teoretisk mener,j eg ber være p& er at makke eller at lave andre aktiviteter som ha^ med mit hverdagsliv at gere. 1det ha^ jeg bmg for smite til at se sammenhænge og betydningen af det og det i forhold til, hvordan jeg forholder mig til dette eller hint Statte til at jeg selv kan ~ tte mine ord og begreber p&tingene. Ord og begreba som er helt mine egne ud da min oplevede l i m - menhamg og praksis. Kokset sidst mener jeg hænger sammen med at jeg kommer til at rode mig ud i at at snakke p& de andre niveau, og din feji Anne mener jeg er, at du ikke selv sarger for at holde de teoretiske nivauer for die selv. men læeeer -. OD til fælles snak om hvad min problemstilling drejer sig om En del af kokset henger dske og4 sammen med, at jeg er kritisk psykolog selv. Jeg v es det skal skiiles ad, hvad det er jeg foretager mig i rddgivningen og hvad det d sige at rddgive mig. Noget af det jeg synes har v mt godt, har været den lette made at gere nogen ting. gennem bmg af humor og vise ordsprog. det ha^ givet inig meget Det har ogs& været utrolig rart og givende, I& 1har stillet op pd at hare om de ting jeg selv synes gik godt, og n h jeg havde det at komme med - glæde.

7 Det har varret fedt ikke at skulle blive nadt til at tale om mit sidste forliste forhold. Tit har det været godt at opleve, at du Anne tog mig, ndr jeg var p& vej ned i noget tung og d har e tiveret ud fra de kritisk psykologiske sigtelinier. Jeg har oftest 1 felt mig fattet og rolig, ndr jeg stod p& Nemepost Station og kunnet sove roligt om natten Sd har der varet nogen gange, hvor jeg har stdet i nogen meget =v84 ting, specielt i l forbindelsemed min chef,hvor jeg fekat du ind imellem satte for store og g e ogd forkerte krav til mig. Min indlæggelse pd Gentofte Hospital med akut kolaps forbinder jeg selv med kmmm dem de faktiske felelser af afmagt jeg stod med I og-& et tilbudt handleredskab, som jeg ikke kunne bruge: "G& ind og skld dm chef ud. Jeg er en person med megen personlig mierte. kg skal ikke provokeres til handling. Og dog handlede jeg i forhold til det med min chef efter, at jeg havde fdet benene ud af sengen igen, men p6 min stiiie dde at sige fra p& Megen handling har du faet sbttet mig til at gere. kg har helt klart haft gavn af forlebet Og ikke kun handling,væren Jeg var igang med at opleve eget steme fra dm fælles livskraft. da jeg startede i rddgivning Og dm er faktisk sbeget meget undervejs i forlebet. Jeg har o@ fine resultater i mit bofæilesskab med Hanne. ia det er faktisk od rnanee &de forunderlige fremskridt jeg har oplevet. Celvom'het er umolig sejt mit ihallesskab stadig nogen gange, det svinger. Det er som om problemet bare finder en ny fonn og et nyt indhold. Maske e01 det 4mere ondt. Pe ved det ikke. konmasten til felelseme omkrine min deltagel i "~rugerrddet".'i>ei forekommk mig pd ingen made at være ;etat kritisk psvkoloejsl an Det kom som et chwk for mie.. de forestiuineer, der der blev lagt p&-bo>det -kakiskt holdning Felelsen af at være overladt til mig selv og bare en forventning om, at brugere skulle være i stand til at finde deres eeet fæiles fcdsiae uden noeen stette til at finde det Det forekmmm mig dybt go&t taget i af, at-& kommer i rddgivningen netop for at Id sctte til at udae mig til i eget omiang at kunne finde et f~lles fodslag med andre omkring forskellige ting. i I ning overfor mig som disse andre kritiske psykologer havde overfor mig i brugerrddsgruppm la, det har været forfærdeliet at kere rundt i disse tanker. Det eneste der har eivet kgro er, at jeg har bedt am&e izese brugerradwplægget og sige hvad de fik ud-af at lase det Cd kunne jeg fd fat i mine egne felelser igen. at jeg ikke er markelig, ndr jeg feler, at det papir ikke er etisk forsvarligt at præsenrere mig for. Den respons jeg har faet pd det papir er felgende: - det lyder som om, at de gerne vil have, at I skai give dem supervision - de siger ikke lige ud at de i Wkeligheden er ligeglade med brugerne, men det afspejler, at det der interesserer dem er diskdow om hvordan man arbejder som radgiver - at de kan aldrig have gdet i terapi selv, de ved ikke hvad det vil sige at være bruger Og det der senere gik op for mig da jeg nærlæste det papir igen er, at der faktisk stlr et sted, at man og& kan diskutere om hvonidt Regnbuen skal beskæftige sig med radgiwing (andre praksisformer). Betyder det, at man bare ligger det ud til brugerene spergsdet om, hvomdt vores forleb er relevant for jer at b e g e jer med, eller hvad. I det hele taget er det papir skrevet pd uforstaelig Jeg mener at det der bar adskille kritiske psykologer fra borgerlige psykologer er, at vi forsager at tale sammen med brugerne p4 deres hverdagssporg. Ja, jeg Mber meget at vi finder et fodslag at forts;t?ttepb Den dag jeg kom til det ferste brugdet, havde jeg lige haft mit ferste personlige mde med Gud og dm foregdmde nat og morgen mit ferste klokkerende mde med Ejamelen Jeg h& aldrig Gn og & til at fele mine behov har varet mere fremme end dh og gav udtryk for dem Jeg feler at det, at jeg oplevede det har edelagt noget i mit rcidgivningsforleb - qmgelsa begyndte at vokse. Hvordan kunne Anne og Morten være i samme rddgivningsgruppe, som de andre jeg havde madt i brugmadsgruppen Hvad var deres holdning til mig som bruger. Havde de i virkeligheden den samme ligegyldige hold-

8 Regnbuen indbydelse t il brucresad. I labet af den sidste m9ned er der ud frs,dapiret "~und-' et "brugerrad"" over, hvilbrugerne af har for at for brugere. positive. En grov interesserede, 2 er 10 foreligger der (helt nye for- ikke lige har Derudover herfra vil Udover de i d e e rb ev y ridset op i "rundsparge an- gaende et "brugerrcid"" er sammen med tilbagemeldingerne flere ideer tll. Disse - el andre og flere - kan diskuteres pa brugerradets farste mode / n d d 22 d&,. kl Vi ved. at det er en da lig dag - i~lestress. bortrejse mm. - s3 vzr venligst hurtig ed en tilba_emelding til én fra idegruppen eller en rad ver. sa vi\overskue om der vi l dulcke nok op, eller om det er nodvendig at udskyde modet. Fra idé-gruppens timer, og kan i indledningen ' og deltage i og hvad der at mgidet varer et par idegruppen deltager at vende tilbage nærmere afholdes, Den fremtidi e relation radgivere 4 Rent prakti k: og idé-gruppe/- modet er gennem "den rade p9 kirkepladsen. Kærlige hilsner Ide-gruppen Birgitte B.H. ( ) Jesper ( ) Kalle ( ) og Karsten ( )

9 Rundsp~rgeangående et "brugerråd!' - Til bmgere og råddvere i Repbuen. Udgangspunktet og grundlaget for Regnbuen er en kritik og udvikling af de måder psykologi- ske problemstillinger traditionelt soges I0st på. Vorcs arbejde med at udvikle nye og bedre måder er f~rstog fremmest sket. gennem vores teoretiske baggnind ("den kritiske psykologi"), vores organisationsform som rådgivningsgruppe og det konkrete arbejde i bnigerforl~bene (bl.a. gennem "at spille med åbne kort" og at tageudgangspunkt i bmgerens syn på problemerne). En del af dene udviklingsarbejde er også overvejelser over, hvorvidt. vores brugerforl0bsform er den (eneste) rigtice. Nogle ideer fn et rådgiversynspunkt til hvordan et bredere arbejde kan udvikles beskrives senere i dette sknft. Det vi Ønsker med dette op1;eg er at inddrage bniger- gruppen - dvidt de enkelte bmgere 0nsker at deltage i udviklingen af arbejdet. I lobet af sommeren er der i rådgivningspppen fostret ideen om et "biugerråd". Hvordan et sådam brugenåd konkret kanlskal se ud er på numrende tidspunkt er ikke nznnere bestemt. Dette papir er ment som et led i afklaringen af interessen for et sådant råd, samt som en måde at fålfoimidle yderligere ideer på. I det fslgende skal de foreleibige ideer ridses op, og vi håber på en tilbagemelding herpå fra de enkelte brugere/bmgerforl0b - også selvom inteirsen er "ingen interesse". Hvordan dette papir behandles og tilbagemeldes er op til de enkelte brugere/%mgerforl0b. F.eks. han det lmesnzss op og snakkes igennem i fzllesskab, hvorefter rådgiverne melder tilbage til idégruppen mundtligt eller skriftligt. Eller bmgeren -kan få papiret med hjem til nzrmere overvejelse og melde tilbage til rådgiverne nzste gang. Eller brugertn kan melde direkte tilbage til idegruppen. De forebbise tanker om et bi-.ga&l Det skal understreges, at de falgende stikord ikke er ment som en beskrivelse af én (samlet) ide. men som en forelebig vifte af muligheder q formål. Bmger&det kan fungere som et fomm for bmgere, hvor disse kan snakke sammen om det at vzre bmger i Regnbuen. Eller mere specifikt/generelt: Om det at vme bruger af psykologisk ridgivning. Erfaringer kan udveksles, bl.a. om forskellige rådgiveres måde at arbejde på, hvorledes et forlob kan zndre karakter og ligntnde. Dette kan f.eks. være udgangspunkt for den enkelte

10 I k bmgers onsker og ideer til andre måder at arbejde på i forlmbet, f.eks. gennem inddracelse af andre rådgivere eller bmgere i forl~bet,eller via focus på nyeloversete problemstillinger.. 1 i Gennem biu~enådet kan bmgere stille kravlonsker til radgivergruppen om information 1 I ornknng f.eks. psykologi, terapi eller angående selve Regnbuen (f.eks. Regnbuens historie, l i :f ỵ,, teoretiske gmndiag, &dgivergmppens sammensztning, hvilke potentielle bmgere der tilbydes forlob etc.) Bmge6det kan fungere som en "mgekasse" for ideer om andre måder at arbejde former) enten i forlzngelse af det terapeutiske arbejde (f.eks, kropibevæ.geise,kreative udhyk, afspznding etc.) eller omkring noset helt andet. Her er også muligheden at indgå i Studenterhus-arbejdet enten gennem de aktivitetsgupper der eksisterer eller ved at etablere nye. Bmgeddet kan bestå udelukkende af bmgere - og evt. forhenarende cg kommende bmgere. Dette betyder, at idegruppen snarest muligt trækker sig ud af arbejdet og ovedader det til interesserede brugere - som så kan trække på rådgivning,sgmppen i den grad de ensker det. Eller bmgerrådet kan bestå af både bmgere og rådgivere og evt. andre interesserede. Hvis brugenådet består af både bmgere og rådgivere kan det evt. udvikles til en funktion som "Kegnbue-stoim@de",hvor det fremtidige arbejde prioriteres (f.eks. hvor mange ressourcer skal der bmges til henholdsvis bmgerarbejde, forskning og fomidling, hvilke brugergrupper skal prioriteres, skal Regnbuen besbftige sig med helt nye områder etc.). Eller bmgerrådet kan være jævnt tilbagevendende aftener, hvor bmgere evt. sammen med rådgivere kan sludre over en kop kaffe.! Eller...??? Ud fra reaktionerne på denne rundspmrge vil idégruppen (incl. evt. interesserede bmgere) komme med en tilbagemelding og, såvidt der synes interesse herfor, arbejde videre på ideerne. Kærlige hilsner Id6pppen Birgitte B. H. ( ), Jesper ( , Kalle ( ) og Karsten ( )

11

12 Terapi farste gang d Felgende er vigtigt for mig at gennemdrefte far det egentlige forleb gdr igang. 1. Forlebets indhold og d. Mit d:udvikling af evnen til at fa et kæresteforhold til at fungere. Indhold: - Hhitering af nye initiativer i den rehung. - Bearbejdnuig af speielt et gammelt forhold. -Bearbejdning af mit forhold til minmor - Bearbejdningaf mit forhold til min sester og familie i det hele taget. (omsorgssvigt, incest) Specielt felsomt omrade: seksualitet h'ovedproblemstillh~sammensmelmine med andre: Egne beh& glider ud i forhoh hl andre (særligt udtait i kæresteforhold) Adskilthed: Konflikter klaresved at relationen afbrydes (saerligt udtait kæresteforhold) Cammemmel~g/adfskilthed: Elmenter af de to ovenstaende fænomener eksisterer ohe samtidig. l I I 2. Rammerne for terapiforlabet. Tidsperiode. -max. og min. for længden (mit forslag: min 1 dr max. 2 dr) - Izzngden mellem de enkelte gange (mit forslap.: I. gang, eher 14 dage C6 gangei. gggfom ugen, herefter mder hva 14. dag. med mulighed for mere, hvis det viser sig nedvendigt) -Holdes der made selvom en terapeut er forhindret? (mit forslag: Ja.Tidsfrist for afiysning af ét made. (mit forslag: mindst 3 dage fer) Rollefordeling mellem terapeuteme. (mit forslag: Ja "Abning og lukning af de enkelte terapigange" (mit forslag: Fiarst Lort fælles "siden sidst". D& egentlige terapi. ~indst en halv time til "lukning".

13 vidligere ~Adgivningsforleb i Regnbuen. Mit mdl som vi arbejdede med dengang fra 88-90: "Atfd et rimeligt liv", dvs. undgd svingninger mellem felelse af alr er o.k. til total kaos og felelse af at være "krakeleret indeni". "At kunne Mndtere et kæresteforhold til en kvinde". Resultatec Evnen til at fele glæde er udviklet Evnen til i Wwe mad at kunne marke egne personl<ge behw er udvulet Srerre situationsfornemmelse. sterre evne til at fele Ivst til at bmee "tingeres verden". f.eks. indre& af bolig, hjælpemidler i forhold til Mndtering af mit arbqde. Sterre mtil at hingere socialt Starre evne til kunne Mndtere at give og fa gaver. Sbm evne til at give og fa positiv respons fra Stene mtil at opleve soáal samvm mdem Evne til shmre "rimelighed" overfor mine egne PerSanlige begr-ger. Stmewne til at kunnenyde og fele mig muk. Stene wne til at hygge mig. God wne til at fungere pd en arbejdsplads. Sterre egmomsorgsevne (kun ndr jeg ikke er i et andre. andre. karesteforhold.

14 Ridgivningsgruppen Regnbuen Studenterhuset Kmbmagergade 52, I 1150 Kobenhavn K SOCIALCENTRET MATTHAJSGADE KQBENHAVN V. -ATT: VIVI CHRISTENSEN i Kmbenhavn 4.april 1992! i l - UDTALELSE VEDR. I-i På given foranledning, omhand vi hermed udtale fmlgende om henvises til rddgivningsgruppen Regnbuen sidst på efterdret Hun findes af en medstuderende - fra enkeltfaqs HF p& Nattergalevej - der ser hende som vzrende pi vej ud, hvor hun er ved at miste den sidste rest af kontakt til bide sig selv og hendes sociale liv. Forud herfor går en nylig henvendelse fra -ide til en kommunal/statsliy r6dgivning~institution~ som hun ar mdttet opgive at bruge, idet de ikke kunne kontakte hende, der hvor hun havde mulighed for at yde kontakt. g@r brug af henvisningen; oq kontakter selv Regnbuen efter. Fra vores side finder vi ressourcer - en faguddannet l psykolog og en psykologistuderende - der kan gå ind uden nogen form for forvisitation eller tidsbegrænsning pd arbejdet med I hendes 'sag'. Her bagefter, retrospektivt, vil vi mene, at vi i i. gjorde m ret si, idet det fmrste &r - af de nu over to ir vi har i.-,, fulgt -omhandlede alene det at fa kontakt som medeksisterende i 1 Is univers, samt at smge at afbode den ene 'katastrofe' e ter den anden: bliver gravid uden at se h sig selv som den gravide; at CPR- eksamener uden at se sig selv som den aktive part heri; at mangle et sted, et bord, en hverdag, at Kunne sidde og læse og skrive, uden at se dette som andet end sin egen afmagt. Og fmrst idag, for ganske nylig, kan m made os - og dermed verden og mennesker omkring hende - med en direkte ajenkontakt, der varer ud over flygtige skræmte blikke. med at fornægte sin og livssitua- mor starter selv Ingers ved et tilfælde i dennes smster; en efterfmlgende kontakt til faderen modarbejdes af moderen, mens 'i selve forbindelsen til faderen kan se sig selv som kun værende til besvær, idet hun ved sin blotte eksistens ripper op i en fortid, han - bla pd grund af psykofar-

15 maca-misbrug - har svært ved at vide af på anden måde end skiftevis irritation og dårlig samvittighed. En sådan livshistorieproblematik har også kun kunnet finde sted qua at moderen lige så systematisk har isoleret -fra hendes ociale ramme - ellers ville lagnen kunne b ive åbenbar. har således ingen statte fået overhovedet til at træde i for sit liv med andre, herunder andre barn, og -kan da også fortælle om en skolehistorie uden venner, hvor hun moppes og kun tåles nar andre ikke har noget bedre at foretage sig. Desuden har 9her et væsentligt socialt brud lige bag sig, idet moderen væ ger at flytte til en lille provinsby, li e da skal starte i skolen, hvilket også betyder at af moderen fra da af bliver næsten total. vi mader i det farste år i rådgivningsforlabet er da også5,der en på spargsmål om, hvordan hun har det, svarer med, hvordan moderen skal forstås og forklares. Hende selv? 'at være en so, som er frosset til is, og selv skajte rundt ovenpåif. Hvad vil du? ##Gerne ned af korset, faler mig naglet hertilu. Dette er fortid nu. Vi har set en w tage kontakt til stadig starre dele af de sociale betingelser om hende, og til hvad hun selv har inden i sig. Vi har set en kvinde, der bliver sig selv bevidst om, at livet også godt må handle om hende selv; og dette fra det helt elementære såsom at anskaffe sig et spejl og at turde/måtte kigge sig selv ind i det, til senere at erkende, at der jo er et samfund om hende, som hun for egen skyld fi bevæge sig ud i. Og vi har sidst opdaget hende som tagende konflikter op om barns menneskeliae rettiaheder i den barnehave. hun indtil l. april har arbejdet i. Som vej hertil har 1mvalgt at måtte bryde den direkte kontakt til begge forældre var en begyndende falsomhed for farlig. Lige såvel i samme periode formået at afslutte fag på HF enkeltfag. vores bestemmelse - nu for farste sans i sit liv ved sine eqne tanker om en fremtid, hun-kan se sig selv veikommen -i, en fremtid om noget der nytte; for hende og for andre. 1 e r en intellektuelt dygtig pige, der hidtil har været meget begrænset af både den manglende kontakt til en menneskelig omverden som til sig selv som falende væsen. w er også et meget poetisk og kreativt menneske, men dette som et potentiale, hun stadig vægrer sig ved at indramme omhandler hende selv. Men det er her - vores vurdering - at ~ maktuelle udviklingskraft kommer fra. Hun handler også som sa: et gå-på-mod hele tiden til at ville vinde sig selv i det nye, men altid ukendte, samfundsmæssige, som hun indtil nu kun har haft så smertende dårlige erfaringer med. er dog stadig meget sårbar i menneskelig kontakt og væren, er derfor viqtiqt, - -. at der for det kommende - nu hvor hun er stoppet i barnehaven, fordi ungdomsgarantien udlab - er en anden social ramme at kunne vokse videre med.

16 Overhovedet det at få et selvudtryk som person, hvilket for de fleste er en umærkelig selvfalgeli hed, der fås som gave allerede i de tidlige leveår, er for T,& nu det omhandlende næste skridt. Dette kan selvsagt kun gares sammen med lige andre i trygge ikke-præstationsbundne sammenhænge. Vi kan derfor kun statte, at der findes mulighed for, at Q kan komme på den af hende selv valgte og fundne hajskole i den ramme af 12 uqer, der er mulighed for (Ranshoved Hajskole, jvf brev af l0.marts 92 v/ Laurits Kjær Nielsen). Her vil hun kunne få erfaringer med at indgå i ligeværdige relationer med andre om et fælles projekt; samt finde sider af sig selv, i en forholdsvis sikret ramme, som hun aldrig har turdet at give sig lov til at opdage og mærke. Til slut skal vi nævne, at vi finder den uddannelsesplan, som Narrevold Enkeltfags-HF v/ Eckhard Lorenzen (3.feb 92) har udformet både realistisk og relevant, som det perspektiv Inger kan vende tilbage fra hajskolen med. Endelig må vi henlede opmærksomheden på, at det omtalte hajsko- leophold starter op allerede d.20.apri1, så tiden er knap for det, der skal gares. At denne tidsramme er nærværende er primært vores ansvar, idet vi farst nu har kunnet finde tid til denne udtalelse. De er meget velkommen til at kontakte os for nærmere. Med venlig hilsen Cand.psych. Kalle Birck-Madsen / Institut for Kultursociologi / privat Stud.psych. Anne Jansson

17 Socialcentret Mattheusgade V att. Vivi &ristensen ENKELTFAGS-HF side 2 ved siden af studierne, da man jo hele tiden må holde sig for nje, at hun skal opnå gode resultater i de enkelte fag, for at sikre optagelsen til den videregående uddannelse. 3. feb Vedr. 1- ~. Efter en lang og grundig samtale med -er vi blevet enige om fmlgende plan for kursusåret som omfatter en færdiggnrelse af hendes HF-farlsb, samt en kvalificering til pedagoguddannelsen, som hun agter at smge optagelse på i Undervisningsafgiften er på 200,- kr. for det ferste fag og 100,- kr. for de ovrige - desuden opkwves en forokopiafgift på 40,- kr. pr. fag. Sammenlagt bliver prisen for det aftalte beleb således 800,- kr. plus udgifter til papir, skriveredskaber. ordbeger samt kopiering af den stsrre skriftlige opgave. Vedlagt et forelabigt skema for I=- den endelige t~lmelding finder sted i april. Planen omfatter fagene historie, geografi, engelsk fellesf., samt tilvalgsfagene drama og samfundsfag - derudover den "starre skriftlige op- gave i e t fag, som kursisten selv velger. Fagene historie og geografi er de sidste af de obligatoriske Eellesfag, Inger mangler. Engelsk på fællesfag er indbygget i' planen for at forbedre karakteren. og dermed gennemsnittet. Udover fsllesfagene skal hun have nagle tilvalgsfag, og her er drama og samfundsfag valgt, fordi fagene er relevante i forhold til pedagoguddannelsen - samfundsfag desuden p.gr. af den nere sammenhæng med fagene historie og geografi, og fordi Inger planlegger at skrive den "starre skriftlige opgave" i samfundsfag, hvilket forud=tter, at hun har faget på tilvalgsniveau. Det aftalte skema omfatter 21 ugtl. undervisningstimer. Hertil skal så lægges hjemmearbejdet til fagene, som påregne at bruge yderligere ca. 20 timer om ugen på. Et par måneder af kursusåret må hun derudover investere et betragteligt antal timer i "den stmrre skriftlige opgave". Alt i alt et ganske kmende forlmb, som neppe giver plads til erhvervsarbejde DEENHAVNS KOMMUNE ADMINISTRATION: SUDINULEDNING:

18 OPSUMMERING - REFEKTIONER OVER ET FORLOB. Madtes med I. (dengangm) for snart et ar siden. Hun havde fundet Rg gennem A fra gruppen, en kontakt var lovet. Og I gik med. I. havde indtil da haft kontakt med ungdomsklinikken; var kommet igennem visiteringen, men var s& staet af: havde haft god kontakt med den studerende, men den efterfalgende kontakt med den "rigtige psykolog" kom aldrig istand. I bliver simpelt hen væk. Og far sa kontakten til Rg. I. er den farste gang stivnet kropsligt, foroverbajet, stirrer ned i jorden/gulvet og beskytter ansigtet med hænder og arme. Det virker som har hun været udsat for tortur. På hvordan hun har det, formulerer I. "at være en sa, som er frosset til is, og selv skajte rundt ovenpa". Snakken rundt om, hvad problemet kan være, giver, at I. "gerne vil ned af korset, faler sig naglet hertil". Det bliver hurtigt tydeligt, at I. sager livet i tanken: gennem religion, dramme, myter mv. Heraf falger sa også, at 1's ordudtryk forbliver kryptiske som en boomerang, der alene kan vende tilbage til hende selv, nagle hende til det allerede eksisterende og utilstrækkelige. I. har sa at sige ingen handleevne ift eget liv, og hvad kan man sa mene herom? Intet af betydning, men smerte, der bare vare ved, og som det er at bore og prikke i, når man sager at forsta, hvad det er I. udtrykker ved at komme, ved at formulere sig. Det giver en oplevelse af, at 1's inderside er ikkeeksisterende, samt total utilgængelig, bade for I. selv, men ogsa for os. 1's ord synes alene at være andres ord, og nærmere: de voksnes ord. Hermed vil 1's inderside - den m& være der - ogsa blive til en trussel fra det ukendte, som man s& er henvist til at tænke tanker, af rent spekulativ art, om beskaffenheden af. Der ligger heri, at kun en styrkelse og greb om det, der er bredere, kan give I. mulighed for at lade kontakter opstå til det ukendte, fortrængte oa. Det er perspektivet i livet, konkret, samt fremskaffelse af ressourcer til at g& dette i made. Som det var dengang, havde I. for det farste ingen stemme; for det andet kunne hun fortælle, at hun - pa vrede/overgr-

19 eb/urimelige forhindringer - kun kunne vende handleskridt indad, fx tisse i bukserne. I. har mao - på den ikke-eksisterende inderside - brugt alt sit krudt pa at kontrollere, at den ikke blev synlig for verden. --- Refleks: I har sa at sige lært, meget tidligt, at kun ved at lade sig g3 under ved at bukke under for overmagten, kan fastholde en tilsyneladende eksistens socialt i de andres rum. Det omvendte er så ogsa givet: at ved at handle ud fra sig selv, sa forsvinder hendes livsgrundlag. Det er sa muligt, at dette var en nadvendighed dengang - men verden og I. selv har forandret sig, s& der kan og ma være andre muligheder idag og fremover. --- Det drejer sig dog ikke bare om, at statte I. i at handle pa hendes indeside, tage sine "impulser" alvorligt som handlealternativer; men overhovedet om at overvinde, at 1's opfattelse af egen inderside er, at denne er destruktiv, alene rettet mod adelæggelse af alt, ogsa det minimum af socialitet, I. matte have intakt idag. En dram, fra barndommen vedvarende, fortæller herom: I. sidder pa bagsædet af sin mors bil; bilen er gul; moderen vender sig pa et tidspunkt om med en spraydase og sprajter bagenden af bilen væk, hvorefter I. i panik kaster sig op pa forsædet, for bare at opleve, at moderen vender spraydasen direkte mod hende - og sprajter hende væk. I drammen sidder der en voksen pa forsædet, som moderen taler med. Desuden kan I. fortælle, at moderen mener, at I. har svigtet hende som barn, samtidig med at moderen altid har stillet krav til hende som en voksen. Alt i alt er det meget der, at I. ikke er i stand til at mærke, erkende eller handle overhovedet - og dermed kan hun sa heller ikke idag forholde sig til andres overgreb. Andre - og egentlig ogsa ting i verden - må da eksistere i I's verden som fortryllende eller farlige væsener med eget liv, som hun påvirkes af, selv om disse i sidste instans kommer fra hende selv som subjektfragmenter. Som grundlæggende akse er derfor ogsa, at I. ikke kan handle p& eget rum - for hun har ikke noget, andet end at være overmandet af hele verden, hele tiden.

20 Fra vores side tales der meget om, at man har et eget rum, at man kan mrke osv osv - hvilket resulterer i glimtvise kontakter. Desuden tales der rundt i 1's sociale liv: om moderen, om hendes studier (:HF), drnmmetydningsgruppen (:Jungiansk), om kæresten P., samt om f aderen. 1's fremtidsplaner er p3 dette tidspunkt at ville være teolog. Vi kender lidt til 1's sociale baggrund - en moder der fnrst kender sin graviditet i 6'te måned, en moder der underviser og som flytter til et provinshul for at fa arbejde, da I. er 6 ar og skal i skole, samt en fader der ikke eksisterer fnr I. tager kontakt som teenager - men har ikke spurgt ind til mere, idet det virker som befamling. Derfor har vi ikke et helt eller klart overblik. Dog ved vi, at 1's synlige problemer starter ved skolestart, hvor hun udelukkes, drilles oa. af de andre bnrn. I. far en ven, men da forældrene er DKPere må hun ikke se ham. I. protesterer - men kommer ikke igennem. Det ender nærmest med, det hele, at I. p& et tidspunkt gar under i sit eget liv. Hun (han?) opretholder dog en hemmelig kontakt - og det nyeste er, at han er vendt hjem fra Latinamerika for nylig, og at de har mdtes. --- Refleks: Er vi blevet blændet af 1's smerte - og ville det ikke have været i 1's interesse systematisk at arbejde sig igennem dette? - for dermed at fa et mulighedsforhold hertil. Det fnrste halve ar i radgivningen er centreret om, at fa moderen p3 plads; en del tid - eller resten - går til at snge overblik p& resten af det sociale, og at snakke drnmmetydning. Aksen er mellem os overhovedet det at sanse, at eksistere i et personligt rum, samt at tage kontakt, hvor bare njen-kontakt er en kontaktform at bygge videre pa. Herefter begynder forholdet til kæresten P. at træde frem - samtidig med at vi ma bruge en masse energi pa, næsten, at lnbe bag efter hende for at samle det sociale liv op: smrge for abort, at hun kommer til eksamen, flytter fra P. for at kunne få læst til eksamen, og senere at fa fremlejet et kollegieværelse, idet hun ikke vil bo hos P. Herfra finder I. selv et klubværelse, som hun flytter hen pa. Og P. lader i al denne tid som om intet er sket.