GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91. I n 1 DIGTE TIL U / SUP.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91. I n 1 DIGTE TIL U / SUP."

Transkript

1 m FAGUGE NOTER FORL0BSBESTEBHEISE VEDR. D / REF BR. RGB JAN 86 UDTXUISE VEDR. KOLLEGIEPUU>C / BR. RGB MARTS 87 AT ARBEJDE LIVSHISTORISK / SUP GR. OKT 86 SELVTILUDSGRUPPEN I RGB - HEJ INGE / REP BR. RGB OKT 87 OM GRUPPER - NOTER VEDR SELVTILLIDSGRUPPEN / REF BR. RGB OKT 87 SELVTILUDSGRUPPEN I RGB / REF BR. RGB NOV 87 REF PRA SBLVTILLIDSGRUPPEN /< REF RR. RGB NOV 87 REF FRA SELVTILUDSGRUPPEN / REF BR. RGB DEC 87 - REF FRA SELVTILUDSGRUPPEN / REP BR. RGB JAN 88 REF PRA SBLVTTILIDSGRDPPEN / REF BR. RGB PEB 88 MUDDER, SPLITTEISE OG PRIVAT UDKÆNGNING / RGB PEB 88 Xgl<E HY - NOGET TRUER. HVAD? / SEP 88 KaRE SUPGRUPPE - GRUPPETEIULPI / BREV PEB 89 PROBLPULFRLARINGSGRUPPPN - EN OPSUHMERING / SUP BR. FEB 89 M.B.SAGEN - NORDVANG + SOC.FORVALTNINGEN / SUP BR. RGB SOMMER 89 OPSTART BRUGERFORL0B - KONFLIKT S, I, K, 3 STK / SUP EFTERSOM 89 HEJ J0RN - KONFLIKTER / SUP. RGB OKT 89 SUSAN VgRDIER / FAG.BREV JAN 90 ET SVAR SUSAN / FAG.BREY OKT 90. CHARlØ3Tl'E - EMPATI / FAG.BREV JAN 90 DORTE - ARTIKREL FEEDBACK / FAG.BREV JAN 90 UDTALELSE VEDR JD / SUP BR. RGB JUNI 89 UDTALELSE JD / SUP.BR. RGB JAN 90. OPSUM BRUGERFORi0B H. / SUP BR. RGB JUNI 90 UDTALELSE VEDR. MI / SUP. BR. RGB AUG 90 ERKLERING FOR U1 / SUP BR. RGB AUG 91 OPSUM TIL CA / SUP. BVR. RGB DEC 88 ERiUÆRING CA / APRIL 89 UDTALELSE TIL PSYKIATER / SUP BR. RGB NOV 89 BREV CA - EN KONFLIKT / SUP BR. RGB JAN 91. BRUGERBREY SI / SUP BR. RGB JAN 91 S - NY BRUGER I RGB / SOP.GR. RGB FEB 91 OPSUMMERINGSNOTER TIL S / SUP BR. RGB FEB 91 GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 FORi0BSUOTER HA / SUP.BR. RGB JAN 91 FORi0BSNOTER VEDR P GANGE 2 / CUP. BR. RGB JAN 91 OPS-INGSNOTER TIL C - NR.4 OG 5 / APRIL 91 DET VANDRENDE HERBERG - EN DISPOSITION / RGB SEP 92 INDSTIK: KRYPTIK, SKRIG, PSYKOFARMACA, BRFV A / OKT 91 I n BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91 1 DIGTE TIL U / SUP. BR EPTERAR 91 I OPSUMMERING/ERKLRRING I TILPÆLDET I GANGE 3 / TILPÆLDET J - TO SUPGRUPPER / MARTS 92 EN BRUGERPROBLEMSTILLING V. gange 4 UDTALELSE TIL J. / BR. SUP MARTS 92 U0GLB m R INDDELING: / BR.SUP MARTS 92 Dl- : FAGPOLITIK (faglrid, p&, Studenterhuset, Psykolog Foreningen, Socialistisk Forum, Kritisk Psykologisk Forum, div org. I m- : mipsy-mtilm AT BESTEM- Al: m SIG SAM- PUNDSMÆS- HISTO- A2: RIEN STARTER I F1- : EhERNE SKRIFTER 7

2 Rddgivningsgruppen REGNBUEN Studenterhuset Kabmagergade 52, I 1150 Kabenhavn K l l TIL AMALIEGADE KOBENHAVN K. l l I 'i L Som psykolog i rddgi r jeg aktuelt med i at statte op om en forbedring af livsbetingelser. Det gælder dels af isse for snart 5 Ar siden, hvor meget alene med sin con, en forandringssituation, idet hun kun har været i landet en vis drrække; - Og det gælder dels statte til at fd skabt nogle sociale betingelser, der ikke hele tiden karer ~ ~ressourcemæssigt ned. J e r en person med et stort menneskeligt engagement og en faglig dygtighed indenfor sit fag, der rækker langt her ud over; men det er ogsd mit indtryk, at der som falge heraf bliver trukket meget store veksler pi hende; og at hun derfor konstant karer p& kanten af en udbrændthedstilstand. Hun fdr aldrig rigtig mulighed for at reetablere sine ressoucer fra grunden af. Mine muligheder er at arbejde for at finde eventuelt ubrugte t8porer18i dagligdagen, samt nye handlemuligheder, der hen ad vejen kan skubbe presset tilba e; men det vil ogsd være en stor personlig statte, hvis J d g i v e muligheder for sammen med sin son at kunne rejse hjem og bescage sit land, og dermed blive mere klar over, hvad og hvilke ressourcer hun og de vokser i kraft af. Kalle Birck-Madsen RBdgivningsgruppen REGNBUEN Kobmagergade Kbh. K,

3 Kære Anne og Morten. Jeg vil hermed sige tak for de positive ting radgivningsforl0bet har givet mig. De dailige ting hverken kan eller vil jeg forholde mig til på det abstrakte niveau I tilbyder. Jeg kan ikke genfinde mig selv som et menneske i mit eget liv. Jeres lange sætninger og flere dorsklelige ord gor mig mere forvirret, eiid det giver mig lyst til at se jer igen Jeres forslag om at inddrage supervisionsgruppen, bryder jeg mig ikke om Jeg har en underlig folelse af ikke at være blevet set af jer, som om I ikke har lært særlig meget af mig at kende. De to sidste mder i radgivningcforlobet og indholdet af jeres brev blokerer for min mulighed for at være i min egeli vmcn i de konkrete ting, jcg laver i riuri hverdag. Min giæde og lyst til at lwe forsrincicr. Jeg havner i en glasklokke der hedder venstre hjerneskal som beskyttelse. Det griber adekggende ind i mit forhold til andre mennesker og jeg mister gl~den ved mit arbejde. Jeg har brug for at være i mine folelser og i min krop. Teoretiske analyser mangler jeg ikke. Jeg kan dem tii overflod. Jcc 11ar aldrig oplevet, at jeg blev istand til at tage mine konkrete skridt videre i min hverdag ved hjælp af en wcet abstrnk bevidsthed og viden om mig selv. Derimod at formulere mine egne ord - at skrive min egen historie som den ser ud for mig med mine helt konkrete ord, som ingen andre kender 11ar vist mig vejen til at tage mere hand om mig selv. Vist niic vejen til livet, meli~licd overfor nune egne begrænsninger og en begynde~icic Luiitkt med livskrafteri. Jeg ansker ikke videre kontakt fr.] jcrcs side, det er helt enkclt for risiknivlclt for mig. ~ a det ' godt!

4 Regnbuen 26/ Kære V_ Vi ventede pi dig i gir og sad ogsi med, at du nok ikke dukkede op. Det gjorde du sa heller ikke. Det er OK. Du har dine grunde. Men grunde ed ogsi vurderes i forhold deres relevans som lssning/ikke-linning af et eller flere givne problemstillinger. Vi kender som sagt ikke netop dine grunde for hverken at melde afbud eller ikke komme. Men du skal fi vores overvejelser over, hvad der kan være pi spil i den særlige arbejdsproces, vi i snart fem mineder har involveret os i. Hibet er at det kan stette dig i at fi mere greb om, hvad du g0r med det svære i dit liv. NU er du miske allerede stiet af. Vi kan hare dig sige, at det svere er noget vi fra ridgiverside stir i, og næsten ogsi at vi er producenter af sværheder i dit liv. Og det er rigtigt nok, men kun pi den ene side. Den anden side er, at du er tridt ind i en rddgivningssammenhæng, fordi du stir med noget, du ikke selv med dine hidtidige arbejdsredskaber har kunnet trænge tilbage eller gare dig fri af. Vi skal kalde dette begrænsende for en "givet fremmedbestemthed", hvis art det si har været et fælles anliggende at overvinde, dvs lægge bag sig. ~ d rman gir ind i et problemarbejde omkring sig selv - lige meget hvor specifik ens milforestilling er - si vil man ogsi i sagens natur mede dette fremedbestemte i selve virksomheden herom - med mindre man forestiller sig en ren teknisk losning. Dette sidste har du ikke kunnet f& fra vores side, og her har vi si ogsi en ideologisk enighed omkring en kritisk psykologisk indfaldsvinkel. Det du derfor har kunnet f& er bidrag til, sammen, at udvikle en forstielse af, hvilken art fremmedbestemthed, det kan handle om at blive subjekt for. Dette kræver, at vi fra ridgiverside kan gribe kooperationen imellem os som den egentlige problemopstiller og -udvikler. Og det kræver af en bruger, at vedkommende kan og vil gd med ind i en udforskning af sit liv som medforsker odring afklaring af subjektive handlegrunde, betydningsog handlesammenhænge, samt objektivt bestemte historiske livsbetingelser. I en ridgivningssammenhæng er det endvidere en opgave fra ridgiverside at være særlig producent af, at en medforskerfunktion ogsd kan gribes som handlemulighed. Det er altsi ikke en brugers eget 'private' ansvar at komme i den tilstand at turde turde dette, omend det heller ikke kun er ridgivers: det er et "vores". I dette stir ridgiversiden med den særlige opgave at skulle varetage den andens lonssiqtede interesser, ikke hen over hovedet pi den anden, men til lsbende debat og udvikling. og endvidere: uden focus pi dette langsigtede vil det heller ikke være muligt i det konkrete "nu" at kunne vurdere, hvordan der skal arbejdes videre og ihvilken retning. Desuden er konflikter heller ikke til at tage, nimme eller fastholde, hvis der ikke ogsi i nu'et tænkes ud over det fra ridgiversiden. Fx: at holde fast i en konflikt er smertefyldt, og hvordan tillade sig denne smerteproblematik ogsi hos den anden, hvis der ikke er en dybere, dvs langsigtet mening, i at være ved det. Det gælder ogsi, at nir man stir i en konfliktsituation, si er den mdde man tænker og feler om problemet pi, selv en del af samme. Idet du ikke fra vores side er blevet medt med en diagnostisk ind- faldsvinkel, men med stadige forssg pi (mere specifikke) sociale problembestemmelser, for netop at ni, kontakte og gribe netop dét, der kunne stille sig i vejen i dit livs udvikling, sd md du være opmærksom pi, at du som person kommer mere og mere ind i synsfeltet, dvs hvordan du subjektivt bearbejder dine givne grunde, betydningsstrukturer og betingelser. Lige sd siger vores; forsag p& problembestemmelser, og de svar som. processen herom kaster tilbage til os, bade af positiv og negativ art, noget særligt om det problem, der fælles seges et arbejde omkring. Selve egenarten af vores proces siger altsd noget relevant og væsentligt om, hvad det er for et problem vi ssger at bevæge. Klarhed herover bidrager derfor til indkredsning af det. der er pi tale. Fra starten af, dvs efter at vi fik dit oplæg til ferste gang, introdu- cerede vi aksen subjektagtighed/objektgjorthed. Og dette som et alternativ til sammensmeltning/adskilthed. Vi oplevede at du blev lettet over dette, hvad vi finder begrundet i, at der er udviklings- muligheder i den farste. ikke i den anden. Alle senere problembe- stemmelser er ogsi konkretiseringer heraf. Niwnes skal særligt aksen: at invadere/blive invaderet af andre. Denne synes nemlig at udgere en mellmfomimellemsubjektagtighed/objektgjorthedogsamensmeltning/a- dskilthed, netop i kraft af at den sætter individuel focus pd. hvad der sker mellem dig og andre soin et &xigd&u- og derned muligt udvikleligt - forhold. Det er også her, at vi får en interessesnak. for netop focus pi afklaring af. hvacl at gsre sammen, hvad kan vi sammen, hvad vil jeg, hvad vil jeg ikke, kan medfare, at det kan blive muligt at made andre/hinanden pi selve grænsen, hvor r,ersonlise liv udveksler sig med hinanden - fremfor simpel gentagelse af instrumentalismer. Med invasions-problemstillingerer vi egentlig ogsi pi vej direkte mod din gamle problembestemmelse vedr sammensmeltning og adskillelse, idet en interessesnak p& dit livs prmisser også inddrager, hvad din interesse mere konkret er og kan være i forholdet til andre, men ogsi i forhold til selve ridgivriingsprocessen. Du begynder nu - vores oplevelse - at agere, mere end kun reagere p& pivirkninger udefra eller indefra. Det gir strygende for dig, og alligevel er det som mangler der en "rest". Og det er ogsi nu. at der begynder at komme konfliktmateriale frem mellem os i selve ridgivningsprocessen. Særlig manifest bliver dette i forbindelse med brugerrddet og din indgden heri. Og konfliktmaterialet bliver nu ibenlyst. Der stilles fra vores side spsrgsmal til, om du er synlig for dig selv i din interessevaretagelse, hvad der - vores oplevelse - virker chokkerende pi dig. Det er også nu - vores bestemmelse - at relationen mellem os og dig begynder at-aptage en mere markeret og dermed mere gribelig form. Nemlig at vores ridgiver/bruger-relation selv har antaget karakter af en occilation mellem forsag p& sammensmeltning og undgdelse af adskilthed. Vores kooperation om dig i din livssituation hviler her pd en knivsæg. Og mao: din oprindelige gamle problembestemelse er nu manifest til stede som virksomhedsform i ridgivningssituationen. Dette sidste er ikke overraskende for os, for selvfelgelig md vi ogsi sammen mede netop det svere, soja alt drejer sig om. Hvordan ellers bruge situationen til at bevqe det? Nu begynder ogsd det egentligt svære for os, for en reel forandring, dvs overflsdigg0relse. af det, kræver ogsd, at der er de nmdvendige udviklingsforudsltninger til stede eller indenfor rækkevidde. Her kræver du af os, at du fortsat skal kunne fungere som hidtil rundt j. dit arbejds;næssige og sociale liv. Svaret fra os er det allerede sagte om den særlige forpligtigelse overfor langsigtede menneskelige interesser. Heri ligger ikke, at du u gi under med din dagligdag, for at disse interesser kan fastholdes, men kun at der mi freirskaffes midler til selve nsdvendingen af situationen, si der ikke sker en fortsat undgdelse af problemet heri. Denne opgave smgte vi at Isse, d., den blev klar for os. Og en vesentlig

5 ~~~~~~ forhindring for at en sidan nedvending kunne finde sted fandt vi i een, fra vores side underprioriteret, arbejdsgenstand: at nar man star presset, skal leve op til alverden, ogsi til det man selv sætter i værk for at lese alverden, si træder man meget ind i at matte sikre sit liv ved at soge kontrol over, ikke bare betingelserne, men ogsi over sine relationer til andre mennesker, samt over de andre mennesker i sig selv - for netop ved at kunne styre andre kan man forestille sig at fa den luft og det frirum til, at man pd langt sigt kan trænge sit pres tilbage og dermed komme ind/ned i sit liv igen. Vi vil kritisere os selv for, allerede fra starten af, at have ladet os styre af din afvisning af, at kontrol-aspektet har en mulig særlig betydning for dig i din livsbemestring, der ikke kun er af positiv karakter. Det er ndr kontrol-aspektet antager selvstændiggjort karakter, hvad det ger, nir en foregrebet trussel pi udleverethed til væsentlige omverdensforhold ikke aktivt kan imedegis, at det også kan komme til at std i vejen for forandring af det problematiske - og det netop fordi det lammer evnen til at tænke indad og lade sig berere/bevæqe af bare det, der er tilstede og ikke andet. Det kommer til en frygt for at krakkelere, hvilket netop er kontrollens bagside: muligheden for reelt tab af kontrol over situationen og sig selv i den. Alt hvad man har bygget op kan pd cjeblikket synke i grus. Og det bliver ikke bare synligt for een selv, men ogsá for een selv overfor andre, at man er kommet ind i en "kanal", der ingen udgang har. At reagere med viljen til at blive ved fatningen, igen, kan her være det alternativ, der afbeder det truende subjekttab, men som ogsa samtidig kan forhindre, at man personligt fir fat pi det i een selv overfor situationen, der gjorde at den kom i stand uden ens bevidste medviden. At holde fast her er at holde fast i angst. Det er ikke ukendt for os, at ncdvending ogsi indeholder angst, netop det at mede at være lille, negen og et intet overfor det hele, i hvis usynlige hind ens fodfæste ligger. Men vi vil kritisere os selv for ikkei ridgivningssituationerne til at fremfere en problemstilling som denne. Vi har pd det sidste bevidst sagt mere plads til os, hvad du sikkert har oplevet som truende: vi har sagt at fortælle, med smi og store bogstaver, at din kontrol af os, hvad vi mi og ikke mi. indeholder den negative side af kontrollen: at vi bliver til element i det selvsamme system, der står som fjende af din udvikling. Du skal squ huske, at et ridgivningsrum ogsi er et frirum, et evested. Pd den anden side: hvorfor have tillid til, at hvis du slipper din viljestyrede kontrol af os, at sd vil du ikke blive misbrugt! Hertil kan vi ikke sige andet, end at det at sti konflikter, ikke de forskubbede eller falske, men de -lige konflikter igennem, at så kan der udvikles en praktisk tillid, der i sig selv bærer een fremad. Mao: at det man har sammen er noget man selv har været med til at udvikle, hvorfor man si ogsi kender den nærmere kvalitet i det: man ved hvor det bærer, og ved hvor man skal være særlig opmærksom på selv at bære det igennem. Det er pi dette sagsniveau, at problemet om sympati- /antipati kommer ind, for er denne akse styrende i ens tilgang til en sag, sb vil de udviklingsinteresser man har i sagen ikke kunne Ed lov at have primat - de eneste tilladte interesser er kun netop de, der ikke forandrer en allerede konciperet sympati respektiv antipati: eller mere præcist: enhver ikke indfmlt interessesammensmeltnina kan - hvis -- den ferer ud i livet - netop resultere i, at sympatibdr i antipati respektivt omvendt. Vi skal til slut trække et yderligere forhold frem. Det er det - kun kort nævnte - problem om roller: at kunne komme til at sidde i et interessekampsfelt, hvor ens position nok er givet pd forhdnd, men ogsi omstridt. Her vil man typisk sidde med et spargsmil om, hvilken rolle spiller jeg, hvilken rolle h-ir jeg, og hvilken rolle vil jeg have. I et nyt forum, hvor strukturen endnu ikke er udviklet, fordi det ferste skridt omhandlende, hvad mart vil og kan sammen, kan der være megen angst pi, hvis man i forvejen er presset eller kerer pi viljen, idet det man lyster si ikke kan merkes pi en fleksibel mdde, og si er det også, at man mod sin intention kan komme til at hoppe mellem for- skellige roller, hvorved sagen bliver uklar og stadig sværere at gribe. Vi ville derfor godt have diskuteret det papir, du havde lavet til os sidst. Vi havde faktisk nogle betragtninger, der ville kunne have gjort tingene mindre mystiske, fx den at du e Ed problemer bide ift de andre brugere som til personerne fra RgB, hvis du sidder der bade som bruger og som professionel, idet du med det sidste tager et ansvar, der ikl<e er dit. Vi finder, at du forsmgte at styre den sammenhæng pi samme mdde, som du har prmvet at styre vores indgien i dit forleb! Vi kan kun beklage, at det hiir taget tid at kunne stoppe op herpi. Og grunden hertil tror vi skal findes i en blindhed fra vores side, omhandlende den muligt store betydning som rolleproblemstillingen har som funktionsaspekt i selve riclgivningsforlebet mellem os. Du er psykolog af profession, medens vi er studerende. Pd den anden side sidder vi der ikke som privatpersoner, men som del af et arbejdskollektiv. Vi indgir dermed i din profession pi anden end typisk mdde. Derfor er vores forleb med dig heller ikke et for os privat anliggende, men et for gruppen kollektiirt ansvar. Vi nævner dette, fordi denne organisationsform p+ en særlig mide giver os som ridgivere en kompetence! som du hverken som psykolog kan sammenligne dig med, eller som kritisk psykolog kan adskille dig fra. Alt dette kan godt - tænker vi nu - gi' en bias, der overlejrer de konkrete aktuelle problemstillinger, lige som disse kan vare bestemt heraf. Vi har viet ovenstiende problemstilling særlig opmærksomhed i supervisionsgruppen. Og der kom her det forslag, at supervisongruppen trækkes ind i vores forleb en gang eller to. Argumentet herfor er, at der her er et arbejdsniveau, hvor det konfliktende - som ogsd altid er noget omstridt - ikke er manifest. Vi har derfor denne problemstilling at ville modes med dig på, idet vi her kan se en mulighed for en sikring af dine problemstillingers interesser. Vi vil være i RgB næste onsdag, samme tid. Si mi vi fælles aftale en anden tid end onsdag, for et mede med supervisionsgruppen. Gruppen har da ogsi været med i udformningen af dette brev. Mange hilsener

6 &re Anne og Mortenl Tak for radgivningsforlatet indtil nu Jeg skriver til jer fordi jeg genfinder træk i delte rddgivningsforleb i forhold til det rddgivningsforleb jeg har været i tidligere. Ordene glæden og faren ved terapi bliver igen pdtrængende hm mig. Faren afspejier mine falelser af at være sldet ud af kurs og hensat i en rolle som patient - glæden afspejier mine falelser af at kunne mrke starre rummelighed overfor mig selv og skridt ved at hude hud?, r& det s& g% godt Sidste made var dhligt for mig. Efter det har jeg været meget oppe i vemtre hjeme- skald og anaiytisk kunnet konstatere MIN PROBLEMSIlLUNC alle vegne - hos andre oe hos mie selv. Kamp og foreeipd at formnge ordene ira sidste gang. Kmp for at kunne komme ned i min krop og opleve tingene, i sreder for ar made dt med dytiske bdler. Jeg mere, at det der kiksede sidst er falgeïide: Der er 3niveauer man nadvendigvismdvære i og springe mellem som radgiver: -det almene -det enkeltteoretiske - i den konkrete praksis Det niveau jeg selv oplever, og og4 teoretisk mener,j eg ber være p& er at makke eller at lave andre aktiviteter som ha^ med mit hverdagsliv at gere. 1det ha^ jeg bmg for smite til at se sammenhænge og betydningen af det og det i forhold til, hvordan jeg forholder mig til dette eller hint Statte til at jeg selv kan ~ tte mine ord og begreber p&tingene. Ord og begreba som er helt mine egne ud da min oplevede l i m - menhamg og praksis. Kokset sidst mener jeg hænger sammen med at jeg kommer til at rode mig ud i at at snakke p& de andre niveau, og din feji Anne mener jeg er, at du ikke selv sarger for at holde de teoretiske nivauer for die selv. men læeeer -. OD til fælles snak om hvad min problemstilling drejer sig om En del af kokset henger dske og4 sammen med, at jeg er kritisk psykolog selv. Jeg v es det skal skiiles ad, hvad det er jeg foretager mig i rddgivningen og hvad det d sige at rddgive mig. Noget af det jeg synes har v mt godt, har været den lette made at gere nogen ting. gennem bmg af humor og vise ordsprog. det ha^ givet inig meget Det har ogs& været utrolig rart og givende, I& 1har stillet op pd at hare om de ting jeg selv synes gik godt, og n h jeg havde det at komme med - glæde.

7 Det har varret fedt ikke at skulle blive nadt til at tale om mit sidste forliste forhold. Tit har det været godt at opleve, at du Anne tog mig, ndr jeg var p& vej ned i noget tung og d har e tiveret ud fra de kritisk psykologiske sigtelinier. Jeg har oftest 1 felt mig fattet og rolig, ndr jeg stod p& Nemepost Station og kunnet sove roligt om natten Sd har der varet nogen gange, hvor jeg har stdet i nogen meget =v84 ting, specielt i l forbindelsemed min chef,hvor jeg fekat du ind imellem satte for store og g e ogd forkerte krav til mig. Min indlæggelse pd Gentofte Hospital med akut kolaps forbinder jeg selv med kmmm dem de faktiske felelser af afmagt jeg stod med I og-& et tilbudt handleredskab, som jeg ikke kunne bruge: "G& ind og skld dm chef ud. Jeg er en person med megen personlig mierte. kg skal ikke provokeres til handling. Og dog handlede jeg i forhold til det med min chef efter, at jeg havde fdet benene ud af sengen igen, men p6 min stiiie dde at sige fra p& Megen handling har du faet sbttet mig til at gere. kg har helt klart haft gavn af forlebet Og ikke kun handling,væren Jeg var igang med at opleve eget steme fra dm fælles livskraft. da jeg startede i rddgivning Og dm er faktisk sbeget meget undervejs i forlebet. Jeg har fine resultater i mit bofæilesskab med Hanne. ia det er faktisk od rnanee &de forunderlige fremskridt jeg har oplevet. Celvom'het er umolig sejt mit ihallesskab stadig nogen gange, det svinger. Det er som om problemet bare finder en ny fonn og et nyt indhold. Maske e01 det 4mere ondt. Pe ved det ikke. konmasten til felelseme omkrine min deltagel i "~rugerrddet".'i>ei forekommk mig pd ingen made at være ;etat kritisk psvkoloejsl an Det kom som et chwk for mie.. de forestiuineer, der der blev lagt p&-bo>det -kakiskt holdning Felelsen af at være overladt til mig selv og bare en forventning om, at brugere skulle være i stand til at finde deres eeet fæiles fcdsiae uden noeen stette til at finde det Det forekmmm mig dybt go&t taget i af, at-& kommer i rddgivningen netop for at Id sctte til at udae mig til i eget omiang at kunne finde et f~lles fodslag med andre omkring forskellige ting. i I ning overfor mig som disse andre kritiske psykologer havde overfor mig i brugerrddsgruppm la, det har været forfærdeliet at kere rundt i disse tanker. Det eneste der har eivet kgro er, at jeg har bedt am&e izese brugerradwplægget og sige hvad de fik ud-af at lase det Cd kunne jeg fd fat i mine egne felelser igen. at jeg ikke er markelig, ndr jeg feler, at det papir ikke er etisk forsvarligt at præsenrere mig for. Den respons jeg har faet pd det papir er felgende: - det lyder som om, at de gerne vil have, at I skai give dem supervision - de siger ikke lige ud at de i Wkeligheden er ligeglade med brugerne, men det afspejler, at det der interesserer dem er diskdow om hvordan man arbejder som radgiver - at de kan aldrig have gdet i terapi selv, de ved ikke hvad det vil sige at være bruger Og det der senere gik op for mig da jeg nærlæste det papir igen er, at der faktisk stlr et sted, at man og& kan diskutere om hvonidt Regnbuen skal beskæftige sig med radgiwing (andre praksisformer). Betyder det, at man bare ligger det ud til brugerene spergsdet om, hvomdt vores forleb er relevant for jer at b e g e jer med, eller hvad. I det hele taget er det papir skrevet pd uforstaelig Jeg mener at det der bar adskille kritiske psykologer fra borgerlige psykologer er, at vi forsager at tale sammen med brugerne p4 deres hverdagssporg. Ja, jeg Mber meget at vi finder et fodslag at forts;t?ttepb Den dag jeg kom til det ferste brugdet, havde jeg lige haft mit ferste personlige mde med Gud og dm foregdmde nat og morgen mit ferste klokkerende mde med Ejamelen Jeg h& aldrig Gn og & til at fele mine behov har varet mere fremme end dh og gav udtryk for dem Jeg feler at det, at jeg oplevede det har edelagt noget i mit rcidgivningsforleb - qmgelsa begyndte at vokse. Hvordan kunne Anne og Morten være i samme rddgivningsgruppe, som de andre jeg havde madt i brugmadsgruppen Hvad var deres holdning til mig som bruger. Havde de i virkeligheden den samme ligegyldige hold-

8 Regnbuen indbydelse t il brucresad. I labet af den sidste m9ned er der ud frs,dapiret "~und-' et "brugerrad"" over, hvilbrugerne af har for at for brugere. positive. En grov interesserede, 2 er 10 foreligger der (helt nye for- ikke lige har Derudover herfra vil Udover de i d e e rb ev y ridset op i "rundsparge an- gaende et "brugerrcid"" er sammen med tilbagemeldingerne flere ideer tll. Disse - el andre og flere - kan diskuteres pa brugerradets farste mode / n d d 22 d&,. kl Vi ved. at det er en da lig dag - i~lestress. bortrejse mm. - s3 vzr venligst hurtig ed en tilba_emelding til én fra idegruppen eller en rad ver. sa vi\overskue om der vi l dulcke nok op, eller om det er nodvendig at udskyde modet. Fra idé-gruppens timer, og kan i indledningen ' og deltage i og hvad der at mgidet varer et par idegruppen deltager at vende tilbage nærmere afholdes, Den fremtidi e relation radgivere 4 Rent prakti k: og idé-gruppe/- modet er gennem "den rade p9 kirkepladsen. Kærlige hilsner Ide-gruppen Birgitte B.H. ( ) Jesper ( ) Kalle ( ) og Karsten ( )

9 Rundsp~rgeangående et "brugerråd!' - Til bmgere og råddvere i Repbuen. Udgangspunktet og grundlaget for Regnbuen er en kritik og udvikling af de måder psykologi- ske problemstillinger traditionelt soges I0st på. Vorcs arbejde med at udvikle nye og bedre måder er f~rstog fremmest sket. gennem vores teoretiske baggnind ("den kritiske psykologi"), vores organisationsform som rådgivningsgruppe og det konkrete arbejde i bnigerforl~bene (bl.a. gennem "at spille med åbne kort" og at tageudgangspunkt i bmgerens syn på problemerne). En del af dene udviklingsarbejde er også overvejelser over, hvorvidt. vores brugerforl0bsform er den (eneste) rigtice. Nogle ideer fn et rådgiversynspunkt til hvordan et bredere arbejde kan udvikles beskrives senere i dette sknft. Det vi Ønsker med dette op1;eg er at inddrage bniger- gruppen - dvidt de enkelte bmgere 0nsker at deltage i udviklingen af arbejdet. I lobet af sommeren er der i rådgivningspppen fostret ideen om et "biugerråd". Hvordan et sådam brugenåd konkret kanlskal se ud er på numrende tidspunkt er ikke nznnere bestemt. Dette papir er ment som et led i afklaringen af interessen for et sådant råd, samt som en måde at fålfoimidle yderligere ideer på. I det fslgende skal de foreleibige ideer ridses op, og vi håber på en tilbagemelding herpå fra de enkelte brugere/bmgerforl0b - også selvom inteirsen er "ingen interesse". Hvordan dette papir behandles og tilbagemeldes er op til de enkelte brugere/%mgerforl0b. F.eks. han det lmesnzss op og snakkes igennem i fzllesskab, hvorefter rådgiverne melder tilbage til idégruppen mundtligt eller skriftligt. Eller bmgeren -kan få papiret med hjem til nzrmere overvejelse og melde tilbage til rådgiverne nzste gang. Eller brugertn kan melde direkte tilbage til idegruppen. De forebbise tanker om et bi-.ga&l Det skal understreges, at de falgende stikord ikke er ment som en beskrivelse af én (samlet) ide. men som en forelebig vifte af muligheder q formål. Bmger&det kan fungere som et fomm for bmgere, hvor disse kan snakke sammen om det at vzre bmger i Regnbuen. Eller mere specifikt/generelt: Om det at vme bruger af psykologisk ridgivning. Erfaringer kan udveksles, bl.a. om forskellige rådgiveres måde at arbejde på, hvorledes et forlob kan zndre karakter og ligntnde. Dette kan f.eks. være udgangspunkt for den enkelte

10 I k bmgers onsker og ideer til andre måder at arbejde på i forlmbet, f.eks. gennem inddracelse af andre rådgivere eller bmgere i forl~bet,eller via focus på nyeloversete problemstillinger.. 1 i Gennem biu~enådet kan bmgere stille kravlonsker til radgivergruppen om information 1 I ornknng f.eks. psykologi, terapi eller angående selve Regnbuen (f.eks. Regnbuens historie, l i :f ỵ,, teoretiske gmndiag, &dgivergmppens sammensztning, hvilke potentielle bmgere der tilbydes forlob etc.) Bmge6det kan fungere som en "mgekasse" for ideer om andre måder at arbejde former) enten i forlzngelse af det terapeutiske arbejde (f.eks, kropibevæ.geise,kreative udhyk, afspznding etc.) eller omkring noset helt andet. Her er også muligheden at indgå i Studenterhus-arbejdet enten gennem de aktivitetsgupper der eksisterer eller ved at etablere nye. Bmgeddet kan bestå udelukkende af bmgere - og evt. forhenarende cg kommende bmgere. Dette betyder, at idegruppen snarest muligt trækker sig ud af arbejdet og ovedader det til interesserede brugere - som så kan trække på rådgivning,sgmppen i den grad de ensker det. Eller bmgerrådet kan bestå af både bmgere og rådgivere og evt. andre interesserede. Hvis brugenådet består af både bmgere og rådgivere kan det evt. udvikles til en funktion som det fremtidige arbejde prioriteres (f.eks. hvor mange ressourcer skal der bmges til henholdsvis bmgerarbejde, forskning og fomidling, hvilke brugergrupper skal prioriteres, skal Regnbuen besbftige sig med helt nye områder etc.). Eller bmgerrådet kan være jævnt tilbagevendende aftener, hvor bmgere evt. sammen med rådgivere kan sludre over en kop kaffe.! Eller...??? Ud fra reaktionerne på denne rundspmrge vil idégruppen (incl. evt. interesserede bmgere) komme med en tilbagemelding og, såvidt der synes interesse herfor, arbejde videre på ideerne. Kærlige hilsner Id6pppen Birgitte B. H. ( ), Jesper ( , Kalle ( ) og Karsten ( )

11

12 Terapi farste gang d Felgende er vigtigt for mig at gennemdrefte far det egentlige forleb gdr igang. 1. Forlebets indhold og d. Mit d:udvikling af evnen til at fa et kæresteforhold til at fungere. Indhold: - Hhitering af nye initiativer i den rehung. - Bearbejdnuig af speielt et gammelt forhold. -Bearbejdning af mit forhold til minmor - Bearbejdningaf mit forhold til min sester og familie i det hele taget. (omsorgssvigt, incest) Specielt felsomt omrade: seksualitet h'ovedproblemstillh~sammensmelmine med andre: Egne beh& glider ud i forhoh hl andre (særligt udtait i kæresteforhold) Adskilthed: Konflikter klaresved at relationen afbrydes (saerligt udtait kæresteforhold) Cammemmel~g/adfskilthed: Elmenter af de to ovenstaende fænomener eksisterer ohe samtidig. l I I 2. Rammerne for terapiforlabet. Tidsperiode. -max. og min. for længden (mit forslag: min 1 dr max. 2 dr) - Izzngden mellem de enkelte gange (mit forslap.: I. gang, eher 14 dage C6 gangei. gggfom ugen, herefter mder hva 14. dag. med mulighed for mere, hvis det viser sig nedvendigt) -Holdes der made selvom en terapeut er forhindret? (mit forslag: Ja.Tidsfrist for afiysning af ét made. (mit forslag: mindst 3 dage fer) Rollefordeling mellem terapeuteme. (mit forslag: Ja "Abning og lukning af de enkelte terapigange" (mit forslag: Fiarst Lort fælles "siden sidst". D& egentlige terapi. ~indst en halv time til "lukning".

13 vidligere ~Adgivningsforleb i Regnbuen. Mit mdl som vi arbejdede med dengang fra 88-90: "Atfd et rimeligt liv", dvs. undgd svingninger mellem felelse af alr er o.k. til total kaos og felelse af at være "krakeleret indeni". "At kunne Mndtere et kæresteforhold til en kvinde". Resultatec Evnen til at fele glæde er udviklet Evnen til i Wwe mad at kunne marke egne personl<ge behw er udvulet Srerre situationsfornemmelse. sterre evne til at fele Ivst til at bmee "tingeres verden". f.eks. indre& af bolig, hjælpemidler i forhold til Mndtering af mit arbqde. Sterre mtil at hingere socialt Starre evne til kunne Mndtere at give og fa gaver. Sbm evne til at give og fa positiv respons fra Stene mtil at opleve soáal samvm mdem Evne til shmre "rimelighed" overfor mine egne PerSanlige begr-ger. Stmewne til at kunnenyde og fele mig muk. Stene wne til at hygge mig. God wne til at fungere pd en arbejdsplads. Sterre egmomsorgsevne (kun ndr jeg ikke er i et andre. andre. karesteforhold.

14 Ridgivningsgruppen Regnbuen Studenterhuset Kmbmagergade 52, I 1150 Kobenhavn K SOCIALCENTRET MATTHAJSGADE KQBENHAVN V. -ATT: VIVI CHRISTENSEN i Kmbenhavn 4.april 1992! i l - UDTALELSE VEDR. I-i På given foranledning, omhand vi hermed udtale fmlgende om henvises til rddgivningsgruppen Regnbuen sidst på efterdret Hun findes af en medstuderende - fra enkeltfaqs HF p& Nattergalevej - der ser hende som vzrende pi vej ud, hvor hun er ved at miste den sidste rest af kontakt til bide sig selv og hendes sociale liv. Forud herfor går en nylig henvendelse fra -ide til en kommunal/statsliy r6dgivning~institution~ som hun ar mdttet opgive at bruge, idet de ikke kunne kontakte hende, der hvor hun havde mulighed for at yde kontakt. brug af henvisningen; oq kontakter selv Regnbuen efter. Fra vores side finder vi ressourcer - en faguddannet l psykolog og en psykologistuderende - der kan gå ind uden nogen form for forvisitation eller tidsbegrænsning pd arbejdet med I hendes 'sag'. Her bagefter, retrospektivt, vil vi mene, at vi i i. gjorde m ret si, idet det fmrste &r - af de nu over to ir vi har i.-,, fulgt -omhandlede alene det at fa kontakt som medeksisterende i 1 Is univers, samt at smge at afbode den ene 'katastrofe' e ter den anden: bliver gravid uden at se h sig selv som den gravide; at CPR- eksamener uden at se sig selv som den aktive part heri; at mangle et sted, et bord, en hverdag, at Kunne sidde og læse og skrive, uden at se dette som andet end sin egen afmagt. Og fmrst idag, for ganske nylig, kan m made os - og dermed verden og mennesker omkring hende - med en direkte ajenkontakt, der varer ud over flygtige skræmte blikke. med at fornægte sin og livssitua- mor starter selv Ingers ved et tilfælde i dennes smster; en efterfmlgende kontakt til faderen modarbejdes af moderen, mens 'i selve forbindelsen til faderen kan se sig selv som kun værende til besvær, idet hun ved sin blotte eksistens ripper op i en fortid, han - bla pd grund af psykofar-

15 maca-misbrug - har svært ved at vide af på anden måde end skiftevis irritation og dårlig samvittighed. En sådan livshistorieproblematik har også kun kunnet finde sted qua at moderen lige så systematisk har isoleret -fra hendes ociale ramme - ellers ville lagnen kunne b ive åbenbar. har således ingen statte fået overhovedet til at træde i for sit liv med andre, herunder andre barn, og -kan da også fortælle om en skolehistorie uden venner, hvor hun moppes og kun tåles nar andre ikke har noget bedre at foretage sig. Desuden har 9her et væsentligt socialt brud lige bag sig, idet moderen væ ger at flytte til en lille provinsby, li e da skal starte i skolen, hvilket også betyder at af moderen fra da af bliver næsten total. vi mader i det farste år i rådgivningsforlabet er da også5,der en på spargsmål om, hvordan hun har det, svarer med, hvordan moderen skal forstås og forklares. Hende selv? 'at være en so, som er frosset til is, og selv skajte rundt ovenpåif. Hvad vil du? ##Gerne ned af korset, faler mig naglet hertilu. Dette er fortid nu. Vi har set en w tage kontakt til stadig starre dele af de sociale betingelser om hende, og til hvad hun selv har inden i sig. Vi har set en kvinde, der bliver sig selv bevidst om, at livet også godt må handle om hende selv; og dette fra det helt elementære såsom at anskaffe sig et spejl og at turde/måtte kigge sig selv ind i det, til senere at erkende, at der jo er et samfund om hende, som hun for egen skyld fi bevæge sig ud i. Og vi har sidst opdaget hende som tagende konflikter op om barns menneskeliae rettiaheder i den barnehave. hun indtil l. april har arbejdet i. Som vej hertil har 1mvalgt at måtte bryde den direkte kontakt til begge forældre var en begyndende falsomhed for farlig. Lige såvel i samme periode formået at afslutte fag på HF enkeltfag. vores bestemmelse - nu for farste sans i sit liv ved sine eqne tanker om en fremtid, hun-kan se sig selv veikommen -i, en fremtid om noget der nytte; for hende og for andre. 1 e r en intellektuelt dygtig pige, der hidtil har været meget begrænset af både den manglende kontakt til en menneskelig omverden som til sig selv som falende væsen. w er også et meget poetisk og kreativt menneske, men dette som et potentiale, hun stadig vægrer sig ved at indramme omhandler hende selv. Men det er her - vores vurdering - at ~ maktuelle udviklingskraft kommer fra. Hun handler også som sa: et gå-på-mod hele tiden til at ville vinde sig selv i det nye, men altid ukendte, samfundsmæssige, som hun indtil nu kun har haft så smertende dårlige erfaringer med. er dog stadig meget sårbar i menneskelig kontakt og væren, er derfor viqtiqt, - -. at der for det kommende - nu hvor hun er stoppet i barnehaven, fordi ungdomsgarantien udlab - er en anden social ramme at kunne vokse videre med.

16 Overhovedet det at få et selvudtryk som person, hvilket for de fleste er en umærkelig selvfalgeli hed, der fås som gave allerede i de tidlige leveår, er for T,& nu det omhandlende næste skridt. Dette kan selvsagt kun gares sammen med lige andre i trygge ikke-præstationsbundne sammenhænge. Vi kan derfor kun statte, at der findes mulighed for, at Q kan komme på den af hende selv valgte og fundne hajskole i den ramme af 12 uqer, der er mulighed for (Ranshoved Hajskole, jvf brev af l0.marts 92 v/ Laurits Kjær Nielsen). Her vil hun kunne få erfaringer med at indgå i ligeværdige relationer med andre om et fælles projekt; samt finde sider af sig selv, i en forholdsvis sikret ramme, som hun aldrig har turdet at give sig lov til at opdage og mærke. Til slut skal vi nævne, at vi finder den uddannelsesplan, som Narrevold Enkeltfags-HF v/ Eckhard Lorenzen (3.feb 92) har udformet både realistisk og relevant, som det perspektiv Inger kan vende tilbage fra hajskolen med. Endelig må vi henlede opmærksomheden på, at det omtalte hajsko- leophold starter op allerede d.20.apri1, så tiden er knap for det, der skal gares. At denne tidsramme er nærværende er primært vores ansvar, idet vi farst nu har kunnet finde tid til denne udtalelse. De er meget velkommen til at kontakte os for nærmere. Med venlig hilsen Cand.psych. Kalle Birck-Madsen / Institut for Kultursociologi / privat Stud.psych. Anne Jansson

17 Socialcentret Mattheusgade V att. Vivi &ristensen ENKELTFAGS-HF side 2 ved siden af studierne, da man jo hele tiden må holde sig for nje, at hun skal opnå gode resultater i de enkelte fag, for at sikre optagelsen til den videregående uddannelse. 3. feb Vedr. 1- ~. Efter en lang og grundig samtale med -er vi blevet enige om fmlgende plan for kursusåret som omfatter en færdiggnrelse af hendes HF-farlsb, samt en kvalificering til pedagoguddannelsen, som hun agter at smge optagelse på i Undervisningsafgiften er på 200,- kr. for det ferste fag og 100,- kr. for de ovrige - desuden opkwves en forokopiafgift på 40,- kr. pr. fag. Sammenlagt bliver prisen for det aftalte beleb således 800,- kr. plus udgifter til papir, skriveredskaber. ordbeger samt kopiering af den stsrre skriftlige opgave. Vedlagt et forelabigt skema for I=- den endelige t~lmelding finder sted i april. Planen omfatter fagene historie, geografi, engelsk fellesf., samt tilvalgsfagene drama og samfundsfag - derudover den "starre skriftlige op- gave i e t fag, som kursisten selv velger. Fagene historie og geografi er de sidste af de obligatoriske Eellesfag, Inger mangler. Engelsk på fællesfag er indbygget i' planen for at forbedre karakteren. og dermed gennemsnittet. Udover fsllesfagene skal hun have nagle tilvalgsfag, og her er drama og samfundsfag valgt, fordi fagene er relevante i forhold til pedagoguddannelsen - samfundsfag desuden p.gr. af den nere sammenhæng med fagene historie og geografi, og fordi Inger planlegger at skrive den "starre skriftlige opgave" i samfundsfag, hvilket forud=tter, at hun har faget på tilvalgsniveau. Det aftalte skema omfatter 21 ugtl. undervisningstimer. Hertil skal så lægges hjemmearbejdet til fagene, som påregne at bruge yderligere ca. 20 timer om ugen på. Et par måneder af kursusåret må hun derudover investere et betragteligt antal timer i "den stmrre skriftlige opgave". Alt i alt et ganske kmende forlmb, som neppe giver plads til erhvervsarbejde DEENHAVNS KOMMUNE ADMINISTRATION: SUDINULEDNING:

18 OPSUMMERING - REFEKTIONER OVER ET FORLOB. Madtes med I. (dengangm) for snart et ar siden. Hun havde fundet Rg gennem A fra gruppen, en kontakt var lovet. Og I gik med. I. havde indtil da haft kontakt med ungdomsklinikken; var kommet igennem visiteringen, men var s& staet af: havde haft god kontakt med den studerende, men den efterfalgende kontakt med den "rigtige psykolog" kom aldrig istand. I bliver simpelt hen væk. Og far sa kontakten til Rg. I. er den farste gang stivnet kropsligt, foroverbajet, stirrer ned i jorden/gulvet og beskytter ansigtet med hænder og arme. Det virker som har hun været udsat for tortur. På hvordan hun har det, formulerer I. "at være en sa, som er frosset til is, og selv skajte rundt ovenpa". Snakken rundt om, hvad problemet kan være, giver, at I. "gerne vil ned af korset, faler sig naglet hertil". Det bliver hurtigt tydeligt, at I. sager livet i tanken: gennem religion, dramme, myter mv. Heraf falger sa også, at 1's ordudtryk forbliver kryptiske som en boomerang, der alene kan vende tilbage til hende selv, nagle hende til det allerede eksisterende og utilstrækkelige. I. har sa at sige ingen handleevne ift eget liv, og hvad kan man sa mene herom? Intet af betydning, men smerte, der bare vare ved, og som det er at bore og prikke i, når man sager at forsta, hvad det er I. udtrykker ved at komme, ved at formulere sig. Det giver en oplevelse af, at 1's inderside er ikkeeksisterende, samt total utilgængelig, bade for I. selv, men ogsa for os. 1's ord synes alene at være andres ord, og nærmere: de voksnes ord. Hermed vil 1's inderside - den m& være der - ogsa blive til en trussel fra det ukendte, som man s& er henvist til at tænke tanker, af rent spekulativ art, om beskaffenheden af. Der ligger heri, at kun en styrkelse og greb om det, der er bredere, kan give I. mulighed for at lade kontakter opstå til det ukendte, fortrængte oa. Det er perspektivet i livet, konkret, samt fremskaffelse af ressourcer til at g& dette i made. Som det var dengang, havde I. for det farste ingen stemme; for det andet kunne hun fortælle, at hun - pa vrede/overgr-

19 eb/urimelige forhindringer - kun kunne vende handleskridt indad, fx tisse i bukserne. I. har mao - på den ikke-eksisterende inderside - brugt alt sit krudt pa at kontrollere, at den ikke blev synlig for verden. --- Refleks: I har sa at sige lært, meget tidligt, at kun ved at lade sig g3 under ved at bukke under for overmagten, kan fastholde en tilsyneladende eksistens socialt i de andres rum. Det omvendte er så ogsa givet: at ved at handle ud fra sig selv, sa forsvinder hendes livsgrundlag. Det er sa muligt, at dette var en nadvendighed dengang - men verden og I. selv har forandret sig, s& der kan og ma være andre muligheder idag og fremover. --- Det drejer sig dog ikke bare om, at statte I. i at handle pa hendes indeside, tage sine "impulser" alvorligt som handlealternativer; men overhovedet om at overvinde, at 1's opfattelse af egen inderside er, at denne er destruktiv, alene rettet mod adelæggelse af alt, ogsa det minimum af socialitet, I. matte have intakt idag. En dram, fra barndommen vedvarende, fortæller herom: I. sidder pa bagsædet af sin mors bil; bilen er gul; moderen vender sig pa et tidspunkt om med en spraydase og sprajter bagenden af bilen væk, hvorefter I. i panik kaster sig op pa forsædet, for bare at opleve, at moderen vender spraydasen direkte mod hende - og sprajter hende væk. I drammen sidder der en voksen pa forsædet, som moderen taler med. Desuden kan I. fortælle, at moderen mener, at I. har svigtet hende som barn, samtidig med at moderen altid har stillet krav til hende som en voksen. Alt i alt er det meget der, at I. ikke er i stand til at mærke, erkende eller handle overhovedet - og dermed kan hun sa heller ikke idag forholde sig til andres overgreb. Andre - og egentlig ogsa ting i verden - må da eksistere i I's verden som fortryllende eller farlige væsener med eget liv, som hun påvirkes af, selv om disse i sidste instans kommer fra hende selv som subjektfragmenter. Som grundlæggende akse er derfor ogsa, at I. ikke kan handle p& eget rum - for hun har ikke noget, andet end at være overmandet af hele verden, hele tiden.

20 Fra vores side tales der meget om, at man har et eget rum, at man kan mrke osv osv - hvilket resulterer i glimtvise kontakter. Desuden tales der rundt i 1's sociale liv: om moderen, om hendes studier (:HF), drnmmetydningsgruppen (:Jungiansk), om kæresten P., samt om f aderen. 1's fremtidsplaner er p3 dette tidspunkt at ville være teolog. Vi kender lidt til 1's sociale baggrund - en moder der fnrst kender sin graviditet i 6'te måned, en moder der underviser og som flytter til et provinshul for at fa arbejde, da I. er 6 ar og skal i skole, samt en fader der ikke eksisterer fnr I. tager kontakt som teenager - men har ikke spurgt ind til mere, idet det virker som befamling. Derfor har vi ikke et helt eller klart overblik. Dog ved vi, at 1's synlige problemer starter ved skolestart, hvor hun udelukkes, drilles oa. af de andre bnrn. I. far en ven, men da forældrene er DKPere må hun ikke se ham. I. protesterer - men kommer ikke igennem. Det ender nærmest med, det hele, at I. p& et tidspunkt gar under i sit eget liv. Hun (han?) opretholder dog en hemmelig kontakt - og det nyeste er, at han er vendt hjem fra Latinamerika for nylig, og at de har mdtes. --- Refleks: Er vi blevet blændet af 1's smerte - og ville det ikke have været i 1's interesse systematisk at arbejde sig igennem dette? - for dermed at fa et mulighedsforhold hertil. Det fnrste halve ar i radgivningen er centreret om, at fa moderen p3 plads; en del tid - eller resten - går til at snge overblik p& resten af det sociale, og at snakke drnmmetydning. Aksen er mellem os overhovedet det at sanse, at eksistere i et personligt rum, samt at tage kontakt, hvor bare njen-kontakt er en kontaktform at bygge videre pa. Herefter begynder forholdet til kæresten P. at træde frem - samtidig med at vi ma bruge en masse energi pa, næsten, at lnbe bag efter hende for at samle det sociale liv op: smrge for abort, at hun kommer til eksamen, flytter fra P. for at kunne få læst til eksamen, og senere at fa fremlejet et kollegieværelse, idet hun ikke vil bo hos P. Herfra finder I. selv et klubværelse, som hun flytter hen pa. Og P. lader i al denne tid som om intet er sket.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_

SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_ SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_ Der var en gang en ensom psyk' er. Og det var en ensom psyk' er i horisonten. Som kom der en til. Og endnu en. Og så fremdeles. Og til sidst var hele

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid.

Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid. Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid. Således slutter din fortid og livet fred med dig Hvorfor du skal tilgive?

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Det tavse selvmord - kræver tale

Det tavse selvmord - kræver tale Det tavse selvmord - kræver tale Digte til min bror, til de efterladte - og til andre, der vil lytte Den 27. oktober 2002 tog min bror Henrik sit eget liv - han blev 42 år Jeg skrev dengang en række digte

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Udviklings og personalesamtale COACHING

Udviklings og personalesamtale COACHING Figur 1.1 Coaching i forskellige sammenhænge Udviklings og personalesamtale Stress håndtering Forandring Ressource tilførsel Projekt arbejde Nytænkning COACHING Evaluering Handle strategi Konflikt håndtering

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på. Dramatik Augusto Boal 1.lektion: Billedteater Lektie: Augusto Boal baggrund Hvor står Boal historisk? Hvad er formålet med Boals teater? Hvem er Boal inspireret af? Hvordan? Hvilke former for teater har

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere