GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91. I n 1 DIGTE TIL U / SUP.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91. I n 1 DIGTE TIL U / SUP."

Transkript

1 m FAGUGE NOTER FORL0BSBESTEBHEISE VEDR. D / REF BR. RGB JAN 86 UDTXUISE VEDR. KOLLEGIEPUU>C / BR. RGB MARTS 87 AT ARBEJDE LIVSHISTORISK / SUP GR. OKT 86 SELVTILUDSGRUPPEN I RGB - HEJ INGE / REP BR. RGB OKT 87 OM GRUPPER - NOTER VEDR SELVTILLIDSGRUPPEN / REF BR. RGB OKT 87 SELVTILUDSGRUPPEN I RGB / REF BR. RGB NOV 87 REF PRA SBLVTILLIDSGRUPPEN /< REF RR. RGB NOV 87 REF FRA SELVTILUDSGRUPPEN / REF BR. RGB DEC 87 - REF FRA SELVTILUDSGRUPPEN / REP BR. RGB JAN 88 REF PRA SBLVTTILIDSGRDPPEN / REF BR. RGB PEB 88 MUDDER, SPLITTEISE OG PRIVAT UDKÆNGNING / RGB PEB 88 Xgl<E HY - NOGET TRUER. HVAD? / SEP 88 KaRE SUPGRUPPE - GRUPPETEIULPI / BREV PEB 89 PROBLPULFRLARINGSGRUPPPN - EN OPSUHMERING / SUP BR. FEB 89 M.B.SAGEN - NORDVANG + SOC.FORVALTNINGEN / SUP BR. RGB SOMMER 89 OPSTART BRUGERFORL0B - KONFLIKT S, I, K, 3 STK / SUP EFTERSOM 89 HEJ J0RN - KONFLIKTER / SUP. RGB OKT 89 SUSAN VgRDIER / FAG.BREV JAN 90 ET SVAR SUSAN / FAG.BREY OKT 90. CHARlØ3Tl'E - EMPATI / FAG.BREV JAN 90 DORTE - ARTIKREL FEEDBACK / FAG.BREV JAN 90 UDTALELSE VEDR JD / SUP BR. RGB JUNI 89 UDTALELSE JD / SUP.BR. RGB JAN 90. OPSUM BRUGERFORi0B H. / SUP BR. RGB JUNI 90 UDTALELSE VEDR. MI / SUP. BR. RGB AUG 90 ERKLERING FOR U1 / SUP BR. RGB AUG 91 OPSUM TIL CA / SUP. BVR. RGB DEC 88 ERiUÆRING CA / APRIL 89 UDTALELSE TIL PSYKIATER / SUP BR. RGB NOV 89 BREV CA - EN KONFLIKT / SUP BR. RGB JAN 91. BRUGERBREY SI / SUP BR. RGB JAN 91 S - NY BRUGER I RGB / SOP.GR. RGB FEB 91 OPSUMMERINGSNOTER TIL S / SUP BR. RGB FEB 91 GI - BRUGEROPSUM / SUP BR. RGB APRIL 91 FORi0BSUOTER HA / SUP.BR. RGB JAN 91 FORi0BSNOTER VEDR P GANGE 2 / CUP. BR. RGB JAN 91 OPS-INGSNOTER TIL C - NR.4 OG 5 / APRIL 91 DET VANDRENDE HERBERG - EN DISPOSITION / RGB SEP 92 INDSTIK: KRYPTIK, SKRIG, PSYKOFARMACA, BRFV A / OKT 91 I n BREV FRA OG TIL P, 3 STK - NY ROD I RGB / RGB OKT 91 1 DIGTE TIL U / SUP. BR EPTERAR 91 I OPSUMMERING/ERKLRRING I TILPÆLDET I GANGE 3 / TILPÆLDET J - TO SUPGRUPPER / MARTS 92 EN BRUGERPROBLEMSTILLING V. gange 4 UDTALELSE TIL J. / BR. SUP MARTS 92 U0GLB m R INDDELING: / BR.SUP MARTS 92 Dl- : FAGPOLITIK (faglrid, p&, Studenterhuset, Psykolog Foreningen, Socialistisk Forum, Kritisk Psykologisk Forum, div org. I m- : mipsy-mtilm AT BESTEM- Al: m SIG SAM- PUNDSMÆS- HISTO- A2: RIEN STARTER I F1- : EhERNE SKRIFTER 7

2 Rddgivningsgruppen REGNBUEN Studenterhuset Kabmagergade 52, I 1150 Kabenhavn K l l TIL AMALIEGADE KOBENHAVN K. l l I 'i L Som psykolog i rddgi r jeg aktuelt med i at statte op om en forbedring af livsbetingelser. Det gælder dels af isse for snart 5 Ar siden, hvor meget alene med sin con, en forandringssituation, idet hun kun har været i landet en vis drrække; - Og det gælder dels statte til at fd skabt nogle sociale betingelser, der ikke hele tiden karer ~ ~ressourcemæssigt ned. J e r en person med et stort menneskeligt engagement og en faglig dygtighed indenfor sit fag, der rækker langt her ud over; men det er ogsd mit indtryk, at der som falge heraf bliver trukket meget store veksler pi hende; og at hun derfor konstant karer p& kanten af en udbrændthedstilstand. Hun fdr aldrig rigtig mulighed for at reetablere sine ressoucer fra grunden af. Mine muligheder er at arbejde for at finde eventuelt ubrugte t8porer18i dagligdagen, samt nye handlemuligheder, der hen ad vejen kan skubbe presset tilba e; men det vil ogsd være en stor personlig statte, hvis J d g i v e muligheder for sammen med sin son at kunne rejse hjem og bescage sit land, og dermed blive mere klar over, hvad og hvilke ressourcer hun og de vokser i kraft af. Kalle Birck-Madsen RBdgivningsgruppen REGNBUEN Kobmagergade Kbh. K,

3 Kære Anne og Morten. Jeg vil hermed sige tak for de positive ting radgivningsforl0bet har givet mig. De dailige ting hverken kan eller vil jeg forholde mig til på det abstrakte niveau I tilbyder. Jeg kan ikke genfinde mig selv som et menneske i mit eget liv. Jeres lange sætninger og flere dorsklelige ord gor mig mere forvirret, eiid det giver mig lyst til at se jer igen Jeres forslag om at inddrage supervisionsgruppen, bryder jeg mig ikke om Jeg har en underlig folelse af ikke at være blevet set af jer, som om I ikke har lært særlig meget af mig at kende. De to sidste mder i radgivningcforlobet og indholdet af jeres brev blokerer for min mulighed for at være i min egeli vmcn i de konkrete ting, jcg laver i riuri hverdag. Min giæde og lyst til at lwe forsrincicr. Jeg havner i en glasklokke der hedder venstre hjerneskal som beskyttelse. Det griber adekggende ind i mit forhold til andre mennesker og jeg mister gl~den ved mit arbejde. Jeg har brug for at være i mine folelser og i min krop. Teoretiske analyser mangler jeg ikke. Jeg kan dem tii overflod. Jcc 11ar aldrig oplevet, at jeg blev istand til at tage mine konkrete skridt videre i min hverdag ved hjælp af en wcet abstrnk bevidsthed og viden om mig selv. Derimod at formulere mine egne ord - at skrive min egen historie som den ser ud for mig med mine helt konkrete ord, som ingen andre kender 11ar vist mig vejen til at tage mere hand om mig selv. Vist niic vejen til livet, meli~licd overfor nune egne begrænsninger og en begynde~icic Luiitkt med livskrafteri. Jeg ansker ikke videre kontakt fr.] jcrcs side, det er helt enkclt for risiknivlclt for mig. ~ a det ' godt!

4 Regnbuen 26/ Kære V_ Vi ventede pi dig i gir og sad ogsi med, at du nok ikke dukkede op. Det gjorde du sa heller ikke. Det er OK. Du har dine grunde. Men grunde ed ogsi vurderes i forhold deres relevans som lssning/ikke-linning af et eller flere givne problemstillinger. Vi kender som sagt ikke netop dine grunde for hverken at melde afbud eller ikke komme. Men du skal fi vores overvejelser over, hvad der kan være pi spil i den særlige arbejdsproces, vi i snart fem mineder har involveret os i. Hibet er at det kan stette dig i at fi mere greb om, hvad du g0r med det svære i dit liv. NU er du miske allerede stiet af. Vi kan hare dig sige, at det svere er noget vi fra ridgiverside stir i, og næsten ogsi at vi er producenter af sværheder i dit liv. Og det er rigtigt nok, men kun pi den ene side. Den anden side er, at du er tridt ind i en rddgivningssammenhæng, fordi du stir med noget, du ikke selv med dine hidtidige arbejdsredskaber har kunnet trænge tilbage eller gare dig fri af. Vi skal kalde dette begrænsende for en "givet fremmedbestemthed", hvis art det si har været et fælles anliggende at overvinde, dvs lægge bag sig. ~ d rman gir ind i et problemarbejde omkring sig selv - lige meget hvor specifik ens milforestilling er - si vil man ogsi i sagens natur mede dette fremedbestemte i selve virksomheden herom - med mindre man forestiller sig en ren teknisk losning. Dette sidste har du ikke kunnet f& fra vores side, og her har vi si ogsi en ideologisk enighed omkring en kritisk psykologisk indfaldsvinkel. Det du derfor har kunnet f& er bidrag til, sammen, at udvikle en forstielse af, hvilken art fremmedbestemthed, det kan handle om at blive subjekt for. Dette kræver, at vi fra ridgiverside kan gribe kooperationen imellem os som den egentlige problemopstiller og -udvikler. Og det kræver af en bruger, at vedkommende kan og vil gd med ind i en udforskning af sit liv som medforsker odring afklaring af subjektive handlegrunde, betydningsog handlesammenhænge, samt objektivt bestemte historiske livsbetingelser. I en ridgivningssammenhæng er det endvidere en opgave fra ridgiverside at være særlig producent af, at en medforskerfunktion ogsd kan gribes som handlemulighed. Det er altsi ikke en brugers eget 'private' ansvar at komme i den tilstand at turde turde dette, omend det heller ikke kun er ridgivers: det er et "vores". I dette stir ridgiversiden med den særlige opgave at skulle varetage den andens lonssiqtede interesser, ikke hen over hovedet pi den anden, men til lsbende debat og udvikling. og endvidere: uden focus pi dette langsigtede vil det heller ikke være muligt i det konkrete "nu" at kunne vurdere, hvordan der skal arbejdes videre og ihvilken retning. Desuden er konflikter heller ikke til at tage, nimme eller fastholde, hvis der ikke ogsi i nu'et tænkes ud over det fra ridgiversiden. Fx: at holde fast i en konflikt er smertefyldt, og hvordan tillade sig denne smerteproblematik ogsi hos den anden, hvis der ikke er en dybere, dvs langsigtet mening, i at være ved det. Det gælder ogsi, at nir man stir i en konfliktsituation, si er den mdde man tænker og feler om problemet pi, selv en del af samme. Idet du ikke fra vores side er blevet medt med en diagnostisk ind- faldsvinkel, men med stadige forssg pi (mere specifikke) sociale problembestemmelser, for netop at ni, kontakte og gribe netop dét, der kunne stille sig i vejen i dit livs udvikling, sd md du være opmærksom pi, at du som person kommer mere og mere ind i synsfeltet, dvs hvordan du subjektivt bearbejder dine givne grunde, betydningsstrukturer og betingelser. Lige sd siger vores; forsag p& problembestemmelser, og de svar som. processen herom kaster tilbage til os, bade af positiv og negativ art, noget særligt om det problem, der fælles seges et arbejde omkring. Selve egenarten af vores proces siger altsd noget relevant og væsentligt om, hvad det er for et problem vi ssger at bevæge. Klarhed herover bidrager derfor til indkredsning af det. der er pi tale. Fra starten af, dvs efter at vi fik dit oplæg til ferste gang, introdu- cerede vi aksen subjektagtighed/objektgjorthed. Og dette som et alternativ til sammensmeltning/adskilthed. Vi oplevede at du blev lettet over dette, hvad vi finder begrundet i, at der er udviklings- muligheder i den farste. ikke i den anden. Alle senere problembe- stemmelser er ogsi konkretiseringer heraf. Niwnes skal særligt aksen: at invadere/blive invaderet af andre. Denne synes nemlig at udgere en mellmfomimellemsubjektagtighed/objektgjorthedogsamensmeltning/a- dskilthed, netop i kraft af at den sætter individuel focus pd. hvad der sker mellem dig og andre soin et &xigd&u- og derned muligt udvikleligt - forhold. Det er også her, at vi får en interessesnak. for netop focus pi afklaring af. hvacl at gsre sammen, hvad kan vi sammen, hvad vil jeg, hvad vil jeg ikke, kan medfare, at det kan blive muligt at made andre/hinanden pi selve grænsen, hvor r,ersonlise liv udveksler sig med hinanden - fremfor simpel gentagelse af instrumentalismer. Med invasions-problemstillingerer vi egentlig ogsi pi vej direkte mod din gamle problembestemmelse vedr sammensmeltning og adskillelse, idet en interessesnak p& dit livs prmisser også inddrager, hvad din interesse mere konkret er og kan være i forholdet til andre, men ogsi i forhold til selve ridgivriingsprocessen. Du begynder nu - vores oplevelse - at agere, mere end kun reagere p& pivirkninger udefra eller indefra. Det gir strygende for dig, og alligevel er det som mangler der en "rest". Og det er ogsi nu. at der begynder at komme konfliktmateriale frem mellem os i selve ridgivningsprocessen. Særlig manifest bliver dette i forbindelse med brugerrddet og din indgden heri. Og konfliktmaterialet bliver nu ibenlyst. Der stilles fra vores side spsrgsmal til, om du er synlig for dig selv i din interessevaretagelse, hvad der - vores oplevelse - virker chokkerende pi dig. Det er også nu - vores bestemmelse - at relationen mellem os og dig begynder at-aptage en mere markeret og dermed mere gribelig form. Nemlig at vores ridgiver/bruger-relation selv har antaget karakter af en occilation mellem forsag p& sammensmeltning og undgdelse af adskilthed. Vores kooperation om dig i din livssituation hviler her pd en knivsæg. Og mao: din oprindelige gamle problembestemelse er nu manifest til stede som virksomhedsform i ridgivningssituationen. Dette sidste er ikke overraskende for os, for selvfelgelig md vi ogsi sammen mede netop det svere, soja alt drejer sig om. Hvordan ellers bruge situationen til at bevqe det? Nu begynder ogsd det egentligt svære for os, for en reel forandring, dvs overflsdigg0relse. af det, kræver ogsd, at der er de nmdvendige udviklingsforudsltninger til stede eller indenfor rækkevidde. Her kræver du af os, at du fortsat skal kunne fungere som hidtil rundt j. dit arbejds;næssige og sociale liv. Svaret fra os er det allerede sagte om den særlige forpligtigelse overfor langsigtede menneskelige interesser. Heri ligger ikke, at du u gi under med din dagligdag, for at disse interesser kan fastholdes, men kun at der mi freirskaffes midler til selve nsdvendingen af situationen, si der ikke sker en fortsat undgdelse af problemet heri. Denne opgave smgte vi at Isse, d., den blev klar for os. Og en vesentlig

5 ~~~~~~ forhindring for at en sidan nedvending kunne finde sted fandt vi i een, fra vores side underprioriteret, arbejdsgenstand: at nar man star presset, skal leve op til alverden, ogsi til det man selv sætter i værk for at lese alverden, si træder man meget ind i at matte sikre sit liv ved at soge kontrol over, ikke bare betingelserne, men ogsi over sine relationer til andre mennesker, samt over de andre mennesker i sig selv - for netop ved at kunne styre andre kan man forestille sig at fa den luft og det frirum til, at man pd langt sigt kan trænge sit pres tilbage og dermed komme ind/ned i sit liv igen. Vi vil kritisere os selv for, allerede fra starten af, at have ladet os styre af din afvisning af, at kontrol-aspektet har en mulig særlig betydning for dig i din livsbemestring, der ikke kun er af positiv karakter. Det er ndr kontrol-aspektet antager selvstændiggjort karakter, hvad det ger, nir en foregrebet trussel pi udleverethed til væsentlige omverdensforhold ikke aktivt kan imedegis, at det også kan komme til at std i vejen for forandring af det problematiske - og det netop fordi det lammer evnen til at tænke indad og lade sig berere/bevæqe af bare det, der er tilstede og ikke andet. Det kommer til en frygt for at krakkelere, hvilket netop er kontrollens bagside: muligheden for reelt tab af kontrol over situationen og sig selv i den. Alt hvad man har bygget op kan pd cjeblikket synke i grus. Og det bliver ikke bare synligt for een selv, men ogsá for een selv overfor andre, at man er kommet ind i en "kanal", der ingen udgang har. At reagere med viljen til at blive ved fatningen, igen, kan her være det alternativ, der afbeder det truende subjekttab, men som ogsa samtidig kan forhindre, at man personligt fir fat pi det i een selv overfor situationen, der gjorde at den kom i stand uden ens bevidste medviden. At holde fast her er at holde fast i angst. Det er ikke ukendt for os, at ncdvending ogsi indeholder angst, netop det at mede at være lille, negen og et intet overfor det hele, i hvis usynlige hind ens fodfæste ligger. Men vi vil kritisere os selv for ikkei ridgivningssituationerne til at fremfere en problemstilling som denne. Vi har pd det sidste bevidst sagt mere plads til os, hvad du sikkert har oplevet som truende: vi har sagt at fortælle, med smi og store bogstaver, at din kontrol af os, hvad vi mi og ikke mi. indeholder den negative side af kontrollen: at vi bliver til element i det selvsamme system, der står som fjende af din udvikling. Du skal squ huske, at et ridgivningsrum ogsi er et frirum, et evested. Pd den anden side: hvorfor have tillid til, at hvis du slipper din viljestyrede kontrol af os, at sd vil du ikke blive misbrugt! Hertil kan vi ikke sige andet, end at det at sti konflikter, ikke de forskubbede eller falske, men de -lige konflikter igennem, at så kan der udvikles en praktisk tillid, der i sig selv bærer een fremad. Mao: at det man har sammen er noget man selv har været med til at udvikle, hvorfor man si ogsi kender den nærmere kvalitet i det: man ved hvor det bærer, og ved hvor man skal være særlig opmærksom på selv at bære det igennem. Det er pi dette sagsniveau, at problemet om sympati- /antipati kommer ind, for er denne akse styrende i ens tilgang til en sag, sb vil de udviklingsinteresser man har i sagen ikke kunne Ed lov at have primat - de eneste tilladte interesser er kun netop de, der ikke forandrer en allerede konciperet sympati respektiv antipati: eller mere præcist: enhver ikke indfmlt interessesammensmeltnina kan - hvis -- den ferer ud i livet - netop resultere i, at sympatibdr i antipati respektivt omvendt. Vi skal til slut trække et yderligere forhold frem. Det er det - kun kort nævnte - problem om roller: at kunne komme til at sidde i et interessekampsfelt, hvor ens position nok er givet pd forhdnd, men ogsi omstridt. Her vil man typisk sidde med et spargsmil om, hvilken rolle spiller jeg, hvilken rolle h-ir jeg, og hvilken rolle vil jeg have. I et nyt forum, hvor strukturen endnu ikke er udviklet, fordi det ferste skridt omhandlende, hvad mart vil og kan sammen, kan der være megen angst pi, hvis man i forvejen er presset eller kerer pi viljen, idet det man lyster si ikke kan merkes pi en fleksibel mdde, og si er det også, at man mod sin intention kan komme til at hoppe mellem for- skellige roller, hvorved sagen bliver uklar og stadig sværere at gribe. Vi ville derfor godt have diskuteret det papir, du havde lavet til os sidst. Vi havde faktisk nogle betragtninger, der ville kunne have gjort tingene mindre mystiske, fx den at du e Ed problemer bide ift de andre brugere som til personerne fra RgB, hvis du sidder der bade som bruger og som professionel, idet du med det sidste tager et ansvar, der ikl<e er dit. Vi finder, at du forsmgte at styre den sammenhæng pi samme mdde, som du har prmvet at styre vores indgien i dit forleb! Vi kan kun beklage, at det hiir taget tid at kunne stoppe op herpi. Og grunden hertil tror vi skal findes i en blindhed fra vores side, omhandlende den muligt store betydning som rolleproblemstillingen har som funktionsaspekt i selve riclgivningsforlebet mellem os. Du er psykolog af profession, medens vi er studerende. Pd den anden side sidder vi der ikke som privatpersoner, men som del af et arbejdskollektiv. Vi indgir dermed i din profession pi anden end typisk mdde. Derfor er vores forleb med dig heller ikke et for os privat anliggende, men et for gruppen kollektiirt ansvar. Vi nævner dette, fordi denne organisationsform p+ en særlig mide giver os som ridgivere en kompetence! som du hverken som psykolog kan sammenligne dig med, eller som kritisk psykolog kan adskille dig fra. Alt dette kan godt - tænker vi nu - gi' en bias, der overlejrer de konkrete aktuelle problemstillinger, lige som disse kan vare bestemt heraf. Vi har viet ovenstiende problemstilling særlig opmærksomhed i supervisionsgruppen. Og der kom her det forslag, at supervisongruppen trækkes ind i vores forleb en gang eller to. Argumentet herfor er, at der her er et arbejdsniveau, hvor det konfliktende - som ogsd altid er noget omstridt - ikke er manifest. Vi har derfor denne problemstilling at ville modes med dig på, idet vi her kan se en mulighed for en sikring af dine problemstillingers interesser. Vi vil være i RgB næste onsdag, samme tid. Si mi vi fælles aftale en anden tid end onsdag, for et mede med supervisionsgruppen. Gruppen har da ogsi været med i udformningen af dette brev. Mange hilsener

6 &re Anne og Mortenl Tak for radgivningsforlatet indtil nu Jeg skriver til jer fordi jeg genfinder træk i delte rddgivningsforleb i forhold til det rddgivningsforleb jeg har været i tidligere. Ordene glæden og faren ved terapi bliver igen pdtrængende hm mig. Faren afspejier mine falelser af at være sldet ud af kurs og hensat i en rolle som patient - glæden afspejier mine falelser af at kunne mrke starre rummelighed overfor mig selv og skridt ved at hude hud?, r& det s& g% godt Sidste made var dhligt for mig. Efter det har jeg været meget oppe i vemtre hjeme- skald og anaiytisk kunnet konstatere MIN PROBLEMSIlLUNC alle vegne - hos andre oe hos mie selv. Kamp og foreeipd at formnge ordene ira sidste gang. Kmp for at kunne komme ned i min krop og opleve tingene, i sreder for ar made dt med dytiske bdler. Jeg mere, at det der kiksede sidst er falgeïide: Der er 3niveauer man nadvendigvismdvære i og springe mellem som radgiver: -det almene -det enkeltteoretiske - i den konkrete praksis Det niveau jeg selv oplever, og og4 teoretisk mener,j eg ber være p& er at makke eller at lave andre aktiviteter som ha^ med mit hverdagsliv at gere. 1det ha^ jeg bmg for smite til at se sammenhænge og betydningen af det og det i forhold til, hvordan jeg forholder mig til dette eller hint Statte til at jeg selv kan ~ tte mine ord og begreber p&tingene. Ord og begreba som er helt mine egne ud da min oplevede l i m - menhamg og praksis. Kokset sidst mener jeg hænger sammen med at jeg kommer til at rode mig ud i at at snakke p& de andre niveau, og din feji Anne mener jeg er, at du ikke selv sarger for at holde de teoretiske nivauer for die selv. men læeeer -. OD til fælles snak om hvad min problemstilling drejer sig om En del af kokset henger dske og4 sammen med, at jeg er kritisk psykolog selv. Jeg v es det skal skiiles ad, hvad det er jeg foretager mig i rddgivningen og hvad det d sige at rddgive mig. Noget af det jeg synes har v mt godt, har været den lette made at gere nogen ting. gennem bmg af humor og vise ordsprog. det ha^ givet inig meget Det har ogs& været utrolig rart og givende, I& 1har stillet op pd at hare om de ting jeg selv synes gik godt, og n h jeg havde det at komme med - glæde.

7 Det har varret fedt ikke at skulle blive nadt til at tale om mit sidste forliste forhold. Tit har det været godt at opleve, at du Anne tog mig, ndr jeg var p& vej ned i noget tung og d har e tiveret ud fra de kritisk psykologiske sigtelinier. Jeg har oftest 1 felt mig fattet og rolig, ndr jeg stod p& Nemepost Station og kunnet sove roligt om natten Sd har der varet nogen gange, hvor jeg har stdet i nogen meget =v84 ting, specielt i l forbindelsemed min chef,hvor jeg fekat du ind imellem satte for store og g e ogd forkerte krav til mig. Min indlæggelse pd Gentofte Hospital med akut kolaps forbinder jeg selv med kmmm dem de faktiske felelser af afmagt jeg stod med I og-& et tilbudt handleredskab, som jeg ikke kunne bruge: "G& ind og skld dm chef ud. Jeg er en person med megen personlig mierte. kg skal ikke provokeres til handling. Og dog handlede jeg i forhold til det med min chef efter, at jeg havde fdet benene ud af sengen igen, men p6 min stiiie dde at sige fra p& Megen handling har du faet sbttet mig til at gere. kg har helt klart haft gavn af forlebet Og ikke kun handling,væren Jeg var igang med at opleve eget steme fra dm fælles livskraft. da jeg startede i rddgivning Og dm er faktisk sbeget meget undervejs i forlebet. Jeg har fine resultater i mit bofæilesskab med Hanne. ia det er faktisk od rnanee &de forunderlige fremskridt jeg har oplevet. Celvom'het er umolig sejt mit ihallesskab stadig nogen gange, det svinger. Det er som om problemet bare finder en ny fonn og et nyt indhold. Maske e01 det 4mere ondt. Pe ved det ikke. konmasten til felelseme omkrine min deltagel i "~rugerrddet".'i>ei forekommk mig pd ingen made at være ;etat kritisk psvkoloejsl an Det kom som et chwk for mie.. de forestiuineer, der der blev lagt p&-bo>det -kakiskt holdning Felelsen af at være overladt til mig selv og bare en forventning om, at brugere skulle være i stand til at finde deres eeet fæiles fcdsiae uden noeen stette til at finde det Det forekmmm mig dybt go&t taget i af, at-& kommer i rddgivningen netop for at Id sctte til at udae mig til i eget omiang at kunne finde et f~lles fodslag med andre omkring forskellige ting. i I ning overfor mig som disse andre kritiske psykologer havde overfor mig i brugerrddsgruppm la, det har været forfærdeliet at kere rundt i disse tanker. Det eneste der har eivet kgro er, at jeg har bedt am&e izese brugerradwplægget og sige hvad de fik ud-af at lase det Cd kunne jeg fd fat i mine egne felelser igen. at jeg ikke er markelig, ndr jeg feler, at det papir ikke er etisk forsvarligt at præsenrere mig for. Den respons jeg har faet pd det papir er felgende: - det lyder som om, at de gerne vil have, at I skai give dem supervision - de siger ikke lige ud at de i Wkeligheden er ligeglade med brugerne, men det afspejler, at det der interesserer dem er diskdow om hvordan man arbejder som radgiver - at de kan aldrig have gdet i terapi selv, de ved ikke hvad det vil sige at være bruger Og det der senere gik op for mig da jeg nærlæste det papir igen er, at der faktisk stlr et sted, at man og& kan diskutere om hvonidt Regnbuen skal beskæftige sig med radgiwing (andre praksisformer). Betyder det, at man bare ligger det ud til brugerene spergsdet om, hvomdt vores forleb er relevant for jer at b e g e jer med, eller hvad. I det hele taget er det papir skrevet pd uforstaelig Jeg mener at det der bar adskille kritiske psykologer fra borgerlige psykologer er, at vi forsager at tale sammen med brugerne p4 deres hverdagssporg. Ja, jeg Mber meget at vi finder et fodslag at forts;t?ttepb Den dag jeg kom til det ferste brugdet, havde jeg lige haft mit ferste personlige mde med Gud og dm foregdmde nat og morgen mit ferste klokkerende mde med Ejamelen Jeg h& aldrig Gn og & til at fele mine behov har varet mere fremme end dh og gav udtryk for dem Jeg feler at det, at jeg oplevede det har edelagt noget i mit rcidgivningsforleb - qmgelsa begyndte at vokse. Hvordan kunne Anne og Morten være i samme rddgivningsgruppe, som de andre jeg havde madt i brugmadsgruppen Hvad var deres holdning til mig som bruger. Havde de i virkeligheden den samme ligegyldige hold-

8 Regnbuen indbydelse t il brucresad. I labet af den sidste m9ned er der ud frs,dapiret "~und-' et "brugerrad"" over, hvilbrugerne af har for at for brugere. positive. En grov interesserede, 2 er 10 foreligger der (helt nye for- ikke lige har Derudover herfra vil Udover de i d e e rb ev y ridset op i "rundsparge an- gaende et "brugerrcid"" er sammen med tilbagemeldingerne flere ideer tll. Disse - el andre og flere - kan diskuteres pa brugerradets farste mode / n d d 22 d&,. kl Vi ved. at det er en da lig dag - i~lestress. bortrejse mm. - s3 vzr venligst hurtig ed en tilba_emelding til én fra idegruppen eller en rad ver. sa vi\overskue om der vi l dulcke nok op, eller om det er nodvendig at udskyde modet. Fra idé-gruppens timer, og kan i indledningen ' og deltage i og hvad der at mgidet varer et par idegruppen deltager at vende tilbage nærmere afholdes, Den fremtidi e relation radgivere 4 Rent prakti k: og idé-gruppe/- modet er gennem "den rade p9 kirkepladsen. Kærlige hilsner Ide-gruppen Birgitte B.H. ( ) Jesper ( ) Kalle ( ) og Karsten ( )

9 Rundsp~rgeangående et "brugerråd!' - Til bmgere og råddvere i Repbuen. Udgangspunktet og grundlaget for Regnbuen er en kritik og udvikling af de måder psykologi- ske problemstillinger traditionelt soges I0st på. Vorcs arbejde med at udvikle nye og bedre måder er f~rstog fremmest sket. gennem vores teoretiske baggnind ("den kritiske psykologi"), vores organisationsform som rådgivningsgruppe og det konkrete arbejde i bnigerforl~bene (bl.a. gennem "at spille med åbne kort" og at tageudgangspunkt i bmgerens syn på problemerne). En del af dene udviklingsarbejde er også overvejelser over, hvorvidt. vores brugerforl0bsform er den (eneste) rigtice. Nogle ideer fn et rådgiversynspunkt til hvordan et bredere arbejde kan udvikles beskrives senere i dette sknft. Det vi Ønsker med dette op1;eg er at inddrage bniger- gruppen - dvidt de enkelte bmgere 0nsker at deltage i udviklingen af arbejdet. I lobet af sommeren er der i rådgivningspppen fostret ideen om et "biugerråd". Hvordan et sådam brugenåd konkret kanlskal se ud er på numrende tidspunkt er ikke nznnere bestemt. Dette papir er ment som et led i afklaringen af interessen for et sådant råd, samt som en måde at fålfoimidle yderligere ideer på. I det fslgende skal de foreleibige ideer ridses op, og vi håber på en tilbagemelding herpå fra de enkelte brugere/bmgerforl0b - også selvom inteirsen er "ingen interesse". Hvordan dette papir behandles og tilbagemeldes er op til de enkelte brugere/%mgerforl0b. F.eks. han det lmesnzss op og snakkes igennem i fzllesskab, hvorefter rådgiverne melder tilbage til idégruppen mundtligt eller skriftligt. Eller bmgeren -kan få papiret med hjem til nzrmere overvejelse og melde tilbage til rådgiverne nzste gang. Eller brugertn kan melde direkte tilbage til idegruppen. De forebbise tanker om et bi-.ga&l Det skal understreges, at de falgende stikord ikke er ment som en beskrivelse af én (samlet) ide. men som en forelebig vifte af muligheder q formål. Bmger&det kan fungere som et fomm for bmgere, hvor disse kan snakke sammen om det at vzre bmger i Regnbuen. Eller mere specifikt/generelt: Om det at vme bruger af psykologisk ridgivning. Erfaringer kan udveksles, bl.a. om forskellige rådgiveres måde at arbejde på, hvorledes et forlob kan zndre karakter og ligntnde. Dette kan f.eks. være udgangspunkt for den enkelte

10 I k bmgers onsker og ideer til andre måder at arbejde på i forlmbet, f.eks. gennem inddracelse af andre rådgivere eller bmgere i forl~bet,eller via focus på nyeloversete problemstillinger.. 1 i Gennem biu~enådet kan bmgere stille kravlonsker til radgivergruppen om information 1 I ornknng f.eks. psykologi, terapi eller angående selve Regnbuen (f.eks. Regnbuens historie, l i :f ỵ,, teoretiske gmndiag, &dgivergmppens sammensztning, hvilke potentielle bmgere der tilbydes forlob etc.) Bmge6det kan fungere som en "mgekasse" for ideer om andre måder at arbejde former) enten i forlzngelse af det terapeutiske arbejde (f.eks, kropibevæ.geise,kreative udhyk, afspznding etc.) eller omkring noset helt andet. Her er også muligheden at indgå i Studenterhus-arbejdet enten gennem de aktivitetsgupper der eksisterer eller ved at etablere nye. Bmgeddet kan bestå udelukkende af bmgere - og evt. forhenarende cg kommende bmgere. Dette betyder, at idegruppen snarest muligt trækker sig ud af arbejdet og ovedader det til interesserede brugere - som så kan trække på rådgivning,sgmppen i den grad de ensker det. Eller bmgerrådet kan bestå af både bmgere og rådgivere og evt. andre interesserede. Hvis brugenådet består af både bmgere og rådgivere kan det evt. udvikles til en funktion som det fremtidige arbejde prioriteres (f.eks. hvor mange ressourcer skal der bmges til henholdsvis bmgerarbejde, forskning og fomidling, hvilke brugergrupper skal prioriteres, skal Regnbuen besbftige sig med helt nye områder etc.). Eller bmgerrådet kan være jævnt tilbagevendende aftener, hvor bmgere evt. sammen med rådgivere kan sludre over en kop kaffe.! Eller...??? Ud fra reaktionerne på denne rundspmrge vil idégruppen (incl. evt. interesserede bmgere) komme med en tilbagemelding og, såvidt der synes interesse herfor, arbejde videre på ideerne. Kærlige hilsner Id6pppen Birgitte B. H. ( ), Jesper ( , Kalle ( ) og Karsten ( )

11

12 Terapi farste gang d Felgende er vigtigt for mig at gennemdrefte far det egentlige forleb gdr igang. 1. Forlebets indhold og d. Mit d:udvikling af evnen til at fa et kæresteforhold til at fungere. Indhold: - Hhitering af nye initiativer i den rehung. - Bearbejdnuig af speielt et gammelt forhold. -Bearbejdning af mit forhold til minmor - Bearbejdningaf mit forhold til min sester og familie i det hele taget. (omsorgssvigt, incest) Specielt felsomt omrade: seksualitet h'ovedproblemstillh~sammensmelmine med andre: Egne beh& glider ud i forhoh hl andre (særligt udtait i kæresteforhold) Adskilthed: Konflikter klaresved at relationen afbrydes (saerligt udtait kæresteforhold) Cammemmel~g/adfskilthed: Elmenter af de to ovenstaende fænomener eksisterer ohe samtidig. l I I 2. Rammerne for terapiforlabet. Tidsperiode. -max. og min. for længden (mit forslag: min 1 dr max. 2 dr) - Izzngden mellem de enkelte gange (mit forslap.: I. gang, eher 14 dage C6 gangei. gggfom ugen, herefter mder hva 14. dag. med mulighed for mere, hvis det viser sig nedvendigt) -Holdes der made selvom en terapeut er forhindret? (mit forslag: Ja.Tidsfrist for afiysning af ét made. (mit forslag: mindst 3 dage fer) Rollefordeling mellem terapeuteme. (mit forslag: Ja "Abning og lukning af de enkelte terapigange" (mit forslag: Fiarst Lort fælles "siden sidst". D& egentlige terapi. ~indst en halv time til "lukning".

13 vidligere ~Adgivningsforleb i Regnbuen. Mit mdl som vi arbejdede med dengang fra 88-90: "Atfd et rimeligt liv", dvs. undgd svingninger mellem felelse af alr er o.k. til total kaos og felelse af at være "krakeleret indeni". "At kunne Mndtere et kæresteforhold til en kvinde". Resultatec Evnen til at fele glæde er udviklet Evnen til i Wwe mad at kunne marke egne personl<ge behw er udvulet Srerre situationsfornemmelse. sterre evne til at fele Ivst til at bmee "tingeres verden". f.eks. indre& af bolig, hjælpemidler i forhold til Mndtering af mit arbqde. Sterre mtil at hingere socialt Starre evne til kunne Mndtere at give og fa gaver. Sbm evne til at give og fa positiv respons fra Stene mtil at opleve soáal samvm mdem Evne til shmre "rimelighed" overfor mine egne PerSanlige begr-ger. Stmewne til at kunnenyde og fele mig muk. Stene wne til at hygge mig. God wne til at fungere pd en arbejdsplads. Sterre egmomsorgsevne (kun ndr jeg ikke er i et andre. andre. karesteforhold.

14 Ridgivningsgruppen Regnbuen Studenterhuset Kmbmagergade 52, I 1150 Kobenhavn K SOCIALCENTRET MATTHAJSGADE KQBENHAVN V. -ATT: VIVI CHRISTENSEN i Kmbenhavn 4.april 1992! i l - UDTALELSE VEDR. I-i På given foranledning, omhand vi hermed udtale fmlgende om henvises til rddgivningsgruppen Regnbuen sidst på efterdret Hun findes af en medstuderende - fra enkeltfaqs HF p& Nattergalevej - der ser hende som vzrende pi vej ud, hvor hun er ved at miste den sidste rest af kontakt til bide sig selv og hendes sociale liv. Forud herfor går en nylig henvendelse fra -ide til en kommunal/statsliy r6dgivning~institution~ som hun ar mdttet opgive at bruge, idet de ikke kunne kontakte hende, der hvor hun havde mulighed for at yde kontakt. brug af henvisningen; oq kontakter selv Regnbuen efter. Fra vores side finder vi ressourcer - en faguddannet l psykolog og en psykologistuderende - der kan gå ind uden nogen form for forvisitation eller tidsbegrænsning pd arbejdet med I hendes 'sag'. Her bagefter, retrospektivt, vil vi mene, at vi i i. gjorde m ret si, idet det fmrste &r - af de nu over to ir vi har i.-,, fulgt -omhandlede alene det at fa kontakt som medeksisterende i 1 Is univers, samt at smge at afbode den ene 'katastrofe' e ter den anden: bliver gravid uden at se h sig selv som den gravide; at CPR- eksamener uden at se sig selv som den aktive part heri; at mangle et sted, et bord, en hverdag, at Kunne sidde og læse og skrive, uden at se dette som andet end sin egen afmagt. Og fmrst idag, for ganske nylig, kan m made os - og dermed verden og mennesker omkring hende - med en direkte ajenkontakt, der varer ud over flygtige skræmte blikke. med at fornægte sin og livssitua- mor starter selv Ingers ved et tilfælde i dennes smster; en efterfmlgende kontakt til faderen modarbejdes af moderen, mens 'i selve forbindelsen til faderen kan se sig selv som kun værende til besvær, idet hun ved sin blotte eksistens ripper op i en fortid, han - bla pd grund af psykofar-

15 maca-misbrug - har svært ved at vide af på anden måde end skiftevis irritation og dårlig samvittighed. En sådan livshistorieproblematik har også kun kunnet finde sted qua at moderen lige så systematisk har isoleret -fra hendes ociale ramme - ellers ville lagnen kunne b ive åbenbar. har således ingen statte fået overhovedet til at træde i for sit liv med andre, herunder andre barn, og -kan da også fortælle om en skolehistorie uden venner, hvor hun moppes og kun tåles nar andre ikke har noget bedre at foretage sig. Desuden har 9her et væsentligt socialt brud lige bag sig, idet moderen væ ger at flytte til en lille provinsby, li e da skal starte i skolen, hvilket også betyder at af moderen fra da af bliver næsten total. vi mader i det farste år i rådgivningsforlabet er da også5,der en på spargsmål om, hvordan hun har det, svarer med, hvordan moderen skal forstås og forklares. Hende selv? 'at være en so, som er frosset til is, og selv skajte rundt ovenpåif. Hvad vil du? ##Gerne ned af korset, faler mig naglet hertilu. Dette er fortid nu. Vi har set en w tage kontakt til stadig starre dele af de sociale betingelser om hende, og til hvad hun selv har inden i sig. Vi har set en kvinde, der bliver sig selv bevidst om, at livet også godt må handle om hende selv; og dette fra det helt elementære såsom at anskaffe sig et spejl og at turde/måtte kigge sig selv ind i det, til senere at erkende, at der jo er et samfund om hende, som hun for egen skyld fi bevæge sig ud i. Og vi har sidst opdaget hende som tagende konflikter op om barns menneskeliae rettiaheder i den barnehave. hun indtil l. april har arbejdet i. Som vej hertil har 1mvalgt at måtte bryde den direkte kontakt til begge forældre var en begyndende falsomhed for farlig. Lige såvel i samme periode formået at afslutte fag på HF enkeltfag. vores bestemmelse - nu for farste sans i sit liv ved sine eqne tanker om en fremtid, hun-kan se sig selv veikommen -i, en fremtid om noget der nytte; for hende og for andre. 1 e r en intellektuelt dygtig pige, der hidtil har været meget begrænset af både den manglende kontakt til en menneskelig omverden som til sig selv som falende væsen. w er også et meget poetisk og kreativt menneske, men dette som et potentiale, hun stadig vægrer sig ved at indramme omhandler hende selv. Men det er her - vores vurdering - at ~ maktuelle udviklingskraft kommer fra. Hun handler også som sa: et gå-på-mod hele tiden til at ville vinde sig selv i det nye, men altid ukendte, samfundsmæssige, som hun indtil nu kun har haft så smertende dårlige erfaringer med. er dog stadig meget sårbar i menneskelig kontakt og væren, er derfor viqtiqt, - -. at der for det kommende - nu hvor hun er stoppet i barnehaven, fordi ungdomsgarantien udlab - er en anden social ramme at kunne vokse videre med.

16 Overhovedet det at få et selvudtryk som person, hvilket for de fleste er en umærkelig selvfalgeli hed, der fås som gave allerede i de tidlige leveår, er for T,& nu det omhandlende næste skridt. Dette kan selvsagt kun gares sammen med lige andre i trygge ikke-præstationsbundne sammenhænge. Vi kan derfor kun statte, at der findes mulighed for, at Q kan komme på den af hende selv valgte og fundne hajskole i den ramme af 12 uqer, der er mulighed for (Ranshoved Hajskole, jvf brev af l0.marts 92 v/ Laurits Kjær Nielsen). Her vil hun kunne få erfaringer med at indgå i ligeværdige relationer med andre om et fælles projekt; samt finde sider af sig selv, i en forholdsvis sikret ramme, som hun aldrig har turdet at give sig lov til at opdage og mærke. Til slut skal vi nævne, at vi finder den uddannelsesplan, som Narrevold Enkeltfags-HF v/ Eckhard Lorenzen (3.feb 92) har udformet både realistisk og relevant, som det perspektiv Inger kan vende tilbage fra hajskolen med. Endelig må vi henlede opmærksomheden på, at det omtalte hajsko- leophold starter op allerede d.20.apri1, så tiden er knap for det, der skal gares. At denne tidsramme er nærværende er primært vores ansvar, idet vi farst nu har kunnet finde tid til denne udtalelse. De er meget velkommen til at kontakte os for nærmere. Med venlig hilsen Cand.psych. Kalle Birck-Madsen / Institut for Kultursociologi / privat Stud.psych. Anne Jansson

17 Socialcentret Mattheusgade V att. Vivi &ristensen ENKELTFAGS-HF side 2 ved siden af studierne, da man jo hele tiden må holde sig for nje, at hun skal opnå gode resultater i de enkelte fag, for at sikre optagelsen til den videregående uddannelse. 3. feb Vedr. 1- ~. Efter en lang og grundig samtale med -er vi blevet enige om fmlgende plan for kursusåret som omfatter en færdiggnrelse af hendes HF-farlsb, samt en kvalificering til pedagoguddannelsen, som hun agter at smge optagelse på i Undervisningsafgiften er på 200,- kr. for det ferste fag og 100,- kr. for de ovrige - desuden opkwves en forokopiafgift på 40,- kr. pr. fag. Sammenlagt bliver prisen for det aftalte beleb således 800,- kr. plus udgifter til papir, skriveredskaber. ordbeger samt kopiering af den stsrre skriftlige opgave. Vedlagt et forelabigt skema for I=- den endelige t~lmelding finder sted i april. Planen omfatter fagene historie, geografi, engelsk fellesf., samt tilvalgsfagene drama og samfundsfag - derudover den "starre skriftlige op- gave i e t fag, som kursisten selv velger. Fagene historie og geografi er de sidste af de obligatoriske Eellesfag, Inger mangler. Engelsk på fællesfag er indbygget i' planen for at forbedre karakteren. og dermed gennemsnittet. Udover fsllesfagene skal hun have nagle tilvalgsfag, og her er drama og samfundsfag valgt, fordi fagene er relevante i forhold til pedagoguddannelsen - samfundsfag desuden p.gr. af den nere sammenhæng med fagene historie og geografi, og fordi Inger planlegger at skrive den "starre skriftlige opgave" i samfundsfag, hvilket forud=tter, at hun har faget på tilvalgsniveau. Det aftalte skema omfatter 21 ugtl. undervisningstimer. Hertil skal så lægges hjemmearbejdet til fagene, som påregne at bruge yderligere ca. 20 timer om ugen på. Et par måneder af kursusåret må hun derudover investere et betragteligt antal timer i "den stmrre skriftlige opgave". Alt i alt et ganske kmende forlmb, som neppe giver plads til erhvervsarbejde DEENHAVNS KOMMUNE ADMINISTRATION: SUDINULEDNING:

18 OPSUMMERING - REFEKTIONER OVER ET FORLOB. Madtes med I. (dengangm) for snart et ar siden. Hun havde fundet Rg gennem A fra gruppen, en kontakt var lovet. Og I gik med. I. havde indtil da haft kontakt med ungdomsklinikken; var kommet igennem visiteringen, men var s& staet af: havde haft god kontakt med den studerende, men den efterfalgende kontakt med den "rigtige psykolog" kom aldrig istand. I bliver simpelt hen væk. Og far sa kontakten til Rg. I. er den farste gang stivnet kropsligt, foroverbajet, stirrer ned i jorden/gulvet og beskytter ansigtet med hænder og arme. Det virker som har hun været udsat for tortur. På hvordan hun har det, formulerer I. "at være en sa, som er frosset til is, og selv skajte rundt ovenpa". Snakken rundt om, hvad problemet kan være, giver, at I. "gerne vil ned af korset, faler sig naglet hertil". Det bliver hurtigt tydeligt, at I. sager livet i tanken: gennem religion, dramme, myter mv. Heraf falger sa også, at 1's ordudtryk forbliver kryptiske som en boomerang, der alene kan vende tilbage til hende selv, nagle hende til det allerede eksisterende og utilstrækkelige. I. har sa at sige ingen handleevne ift eget liv, og hvad kan man sa mene herom? Intet af betydning, men smerte, der bare vare ved, og som det er at bore og prikke i, når man sager at forsta, hvad det er I. udtrykker ved at komme, ved at formulere sig. Det giver en oplevelse af, at 1's inderside er ikkeeksisterende, samt total utilgængelig, bade for I. selv, men ogsa for os. 1's ord synes alene at være andres ord, og nærmere: de voksnes ord. Hermed vil 1's inderside - den m& være der - ogsa blive til en trussel fra det ukendte, som man s& er henvist til at tænke tanker, af rent spekulativ art, om beskaffenheden af. Der ligger heri, at kun en styrkelse og greb om det, der er bredere, kan give I. mulighed for at lade kontakter opstå til det ukendte, fortrængte oa. Det er perspektivet i livet, konkret, samt fremskaffelse af ressourcer til at g& dette i made. Som det var dengang, havde I. for det farste ingen stemme; for det andet kunne hun fortælle, at hun - pa vrede/overgr-

19 eb/urimelige forhindringer - kun kunne vende handleskridt indad, fx tisse i bukserne. I. har mao - på den ikke-eksisterende inderside - brugt alt sit krudt pa at kontrollere, at den ikke blev synlig for verden. --- Refleks: I har sa at sige lært, meget tidligt, at kun ved at lade sig g3 under ved at bukke under for overmagten, kan fastholde en tilsyneladende eksistens socialt i de andres rum. Det omvendte er så ogsa givet: at ved at handle ud fra sig selv, sa forsvinder hendes livsgrundlag. Det er sa muligt, at dette var en nadvendighed dengang - men verden og I. selv har forandret sig, s& der kan og ma være andre muligheder idag og fremover. --- Det drejer sig dog ikke bare om, at statte I. i at handle pa hendes indeside, tage sine "impulser" alvorligt som handlealternativer; men overhovedet om at overvinde, at 1's opfattelse af egen inderside er, at denne er destruktiv, alene rettet mod adelæggelse af alt, ogsa det minimum af socialitet, I. matte have intakt idag. En dram, fra barndommen vedvarende, fortæller herom: I. sidder pa bagsædet af sin mors bil; bilen er gul; moderen vender sig pa et tidspunkt om med en spraydase og sprajter bagenden af bilen væk, hvorefter I. i panik kaster sig op pa forsædet, for bare at opleve, at moderen vender spraydasen direkte mod hende - og sprajter hende væk. I drammen sidder der en voksen pa forsædet, som moderen taler med. Desuden kan I. fortælle, at moderen mener, at I. har svigtet hende som barn, samtidig med at moderen altid har stillet krav til hende som en voksen. Alt i alt er det meget der, at I. ikke er i stand til at mærke, erkende eller handle overhovedet - og dermed kan hun sa heller ikke idag forholde sig til andres overgreb. Andre - og egentlig ogsa ting i verden - må da eksistere i I's verden som fortryllende eller farlige væsener med eget liv, som hun påvirkes af, selv om disse i sidste instans kommer fra hende selv som subjektfragmenter. Som grundlæggende akse er derfor ogsa, at I. ikke kan handle p& eget rum - for hun har ikke noget, andet end at være overmandet af hele verden, hele tiden.

20 Fra vores side tales der meget om, at man har et eget rum, at man kan mrke osv osv - hvilket resulterer i glimtvise kontakter. Desuden tales der rundt i 1's sociale liv: om moderen, om hendes studier (:HF), drnmmetydningsgruppen (:Jungiansk), om kæresten P., samt om f aderen. 1's fremtidsplaner er p3 dette tidspunkt at ville være teolog. Vi kender lidt til 1's sociale baggrund - en moder der fnrst kender sin graviditet i 6'te måned, en moder der underviser og som flytter til et provinshul for at fa arbejde, da I. er 6 ar og skal i skole, samt en fader der ikke eksisterer fnr I. tager kontakt som teenager - men har ikke spurgt ind til mere, idet det virker som befamling. Derfor har vi ikke et helt eller klart overblik. Dog ved vi, at 1's synlige problemer starter ved skolestart, hvor hun udelukkes, drilles oa. af de andre bnrn. I. far en ven, men da forældrene er DKPere må hun ikke se ham. I. protesterer - men kommer ikke igennem. Det ender nærmest med, det hele, at I. p& et tidspunkt gar under i sit eget liv. Hun (han?) opretholder dog en hemmelig kontakt - og det nyeste er, at han er vendt hjem fra Latinamerika for nylig, og at de har mdtes. --- Refleks: Er vi blevet blændet af 1's smerte - og ville det ikke have været i 1's interesse systematisk at arbejde sig igennem dette? - for dermed at fa et mulighedsforhold hertil. Det fnrste halve ar i radgivningen er centreret om, at fa moderen p3 plads; en del tid - eller resten - går til at snge overblik p& resten af det sociale, og at snakke drnmmetydning. Aksen er mellem os overhovedet det at sanse, at eksistere i et personligt rum, samt at tage kontakt, hvor bare njen-kontakt er en kontaktform at bygge videre pa. Herefter begynder forholdet til kæresten P. at træde frem - samtidig med at vi ma bruge en masse energi pa, næsten, at lnbe bag efter hende for at samle det sociale liv op: smrge for abort, at hun kommer til eksamen, flytter fra P. for at kunne få læst til eksamen, og senere at fa fremlejet et kollegieværelse, idet hun ikke vil bo hos P. Herfra finder I. selv et klubværelse, som hun flytter hen pa. Og P. lader i al denne tid som om intet er sket.

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere