1. Der ønskes en begrundet vurdering af, om menighedsrådet er bundet af den indgåede aftale.

Transkript

1 DEN ERHVERVSØKONOMISKE DIPLOMUDDANNELSE 1. DEL Sommereksamen 2006 Skriftlig prøve i: Erhvervsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Opgave 1 Ved årsskiftet 2005/06 blev Søren Snild ansat som konsulent og sælger i virksomheden Lammefjordens Maskinstation. I virksomheden var der i løbet af 2005 udviklet en multifunktionel havetraktor, som maskinstationen allerede i slutningen af 2005 havde solgt betydelige mængder af, og som man i 2006 forventede sig et yderligere stigende salg af. Allerede i det tidlige forår intensiveredes salgsbestræbelserne, og Søren Snild solgte i marts 2006 en af traktorerne til Kirkeløse Menighedsråd, idet han i strid med sandheden oplyste, at den også ville være velegnet til gravearbejde og således kunne anvendes af kirkens graver. Da man i menighedsrådet blev opmærksom på, at Søren Snild havde givet bevidst fejlagtige oplysninger på dette punkt, henvendte man sig på maskinstationen og hævede handelen. Maskinstationen afviste hæveerklæringen under henvisning til, at man havde været i god tro med hensyn til Søren Snilds optræden under salgsforhandlingerne. 1. Der ønskes en begrundet vurdering af, om menighedsrådet er bundet af den indgåede aftale. Nogenlunde samtidig hermed havde menighedsrådsformanden hos Søren Snild bestilt en fabriksny mejetærsker. Inden Søren Snild havde videregivet bestillingen på maskinstationens kontor, tilbagekaldte formanden bestillingen, da han var blevet vred over Søren Snilds adfærd overfor menighedsrådet. 1

2 Maskinstationen accepterede imidlertid det fremsatte tilbud, idet de bestred formandens ret til at tilbagekalde dette. 2. Der ønskes en begrundet vurdering af, om menighedsrådsformanden er forpligtet af sit tilbud. Under et påskeudsalg i april 2006 ønskede Hugo Havemann at købe et eksemplar af den multifunktionelle havetraktor til listeprisen kr. Det aftaltes, at der skulle oprettes en købekontrakt med sædvanligt ejendomsforbehold, idet Hugo Havemann ikke havde kontanter til at betale traktoren med. Han kunne dog give en ældre havetraktor som udbetaling. Denne havde ubestridt en værdi af kr. I købekontrakten blev den imidlertid anført til en værdi af kr., og samtidig blev det i kontrakten aftalt, at der skulle være en kreditkøbspris på kr. i stedet for listeprisen på kr. Kort tid derefter blev der af en af Hugo Havemann s kreditorer foretaget udlæg i den multifunktionelle havetraktor, og der opstod nu tvist mellem den pågældende kreditor og maskinstationen om, hvorvidt kreditor skulle respektere ejendomsforbeholdet. 3. Der ønskes en begrundet stillingtagen til, hvorledes denne tvist skal løses. Søren Snild havde på samme udsalg til en anden køber, Peter Ploug, solgt yderligere et eksemplar af havetraktoren. Denne skulle anvendes i Peter Plougs parklignende villahave. Også denne traktor blev solgt på kontrakt med sædvanligt ejendomsforbehold. Peter Ploug udbetalte kr., og kreditkøbsprisen var kr. Da Ploug ikke var i stand til at betale maj måneds afdrag på kr., meddelte maskinstationen, at traktoren ville blive taget tilbage uden yderligere varsel, medmindre Ploug indvilgede i at underskrive et gældsbrev til maskinstationen eller ordre til sikkerhed for restgælden. Ploug valgte herefter - for at kunne beholde traktoren - at underskrive gældsbrevet, som maskinstationen umiddelbart derefter solgte til Jydebanken. Jydebanken kendte ikke til baggrunden for gældsbrevets udstedelse. 4. Vil Ploug kunne fremsætte indsigelser om eventuelle mangler ved traktoren overfor Jydebanken? 2

3 Kort efter påskeudsalget fyrede maskinstationen Søren Snild som følge af de problemer, der havde været med hans kontrakter. Søren Snild fik dog straks herefter ansættelse ved Vadehavets Vand&Landservice. På grundlag af nogle kopier af tegninger over havetraktoren, som Søren Snild havde haft i sin besiddelse under ansættelsen ved Lammefjordens Maskinstation, og som han ikke havde fået afleveret, da han fratrådte, påbegyndte man konstruktionen af en lignende havetraktor i Vadehavets Vand&Landservice. Da Lammefjordens Maskinstation tilfældigvis blev bekendt hermed, kontaktede man Vadehavets Vand&Landservice og krævede, at det påbegyndte konstruktionsarbejde øjeblikkeligt blev standset, ligesom man krævede de medbragte tegninger udleveret. 5. Er kravet fra Lammefjordens Maskinstation berettiget, og hvilke reaktionsmuligheder vil der i bekræftende fald være overfor Vadehavets Vand&Landservice? Opgave 2 Murermester Steen og tandlæge Tang, der begge drev virksomheder i Skive, var begge privat bosat på limfjordsøen Fur. De havde gennem en årrække også været privat bekendte. I 2005 opførte murermester Steen en større tilbygning til tandlæge Tang s villa. I forbindelse hermed blev der som en del af betalingen udstedt 2 pantebreve med pant i ejendommen af tandlæge Tang til murermester Steen. Pantebrevene blev udstedt og tinglyst i oktober De 2 pantebreve opbevarede Steen i sit pengeskab. Julen 2005 fejrede Steen med en del familie på Fur. Blandt de tilrejsende julegæster var en 17-årig nevø, Tage, fra Århus. Tage, der havde et voldsomt pengebehov som følge af et tiltagende kokainmisbrug, så under opholdet hos Steen sit snit til at tilegne sig det ene af de 2 pantebreve. Da han kom tilbage til Århus, påførte han pantebrevet en falsk transport fra Steen til sig selv, ligesom han yderligere lavede en falsk påtegning, hvorefter Steen påtog sig selvskyldnerkaution for opfyldelsen af debitors forpligtelser ifølge pantebrevet. Han solgte herefter pantebrevet til vekselererfirmaet Ask & Graae. Vekselererfirmaet havde ikke noget nærmere kendskab til Tage. 3

4 Steen fik via Tang, der var underrettet om overdragelsen, kendskab til, hvor pantebrevet befandt sig og han krævede det nu udleveret fra Ask & Graae. Ask & Graae bestred at være forpligtet til at udlevere det, da de var uden kendskab til, at det var stjålet fra Steen. 1. Hvorledes skal denne konflikt løses? Da marts 2006 termin skulle betales, havde Tang opdaget, at der var sætningsskader i tilbygningen. Disse ville ubestridt koste kr. at få udbedret. Han afviste derfor at betale noget til Ask & Graae, da han ikke mente at være forpligtet hertil som følge af manglerne. Ask & Graae rettede herefter henvendelse til Steen og krævede at få terminsydelsen betalt i henhold til den på pantebrevet påførte kautionsforpligtelse. 2. Er Steen forpligtet til at betale ydelsen? Det andet pantebrev havde Steen straks transporteret til sit pengeinstitut, Fur Sparekasse, til sikkerhed for en kassekredit, han havde her. Da sparekassen krævede terminsydelsen for marts måned på dette pantebrev, erklærede Tang, at han modregnede med erstatningskravet på kr., ligesom han yderligere gjorde et modkrav på kr. for protesearbejde på Steen, udført i januar 2006, gældende. Sparekassedirektøren, der ligeledes boede på Fur, vidste godt, at Tang havde dette krav på kr. mod Steen. Han var ligeledes klar over, at pantebrevet var udstedt i forbindelse med opførelsen af Tang s tilbygning. Han havde derimod ikke kendskab til, at der skulle være mangler ved tilbygningen. 3. Angiv om Tang kan modregne et eller begge de anførte krav overfor sparekassen. Steen havde desuden ligeledes i oktober 2005 udført nogle reparationer i virksomheden Krukkeeksperten A/S i Skive. Han havde herfor et tilgodehavende på kr., som det havde knebet ham at få inddrevet. I januar 2006 havde Krukkeeksperten A/S fået en speciel sending mexicanske krukker af særlig brænding. Der var tale om en type krukker, som Steen i lang tid havde ønsket sig til sin gårdhave. Han aftalte derfor d. 15. januar 2006 med Krukkeeksperten A/S, at han kunne få en del af disse 4

5 krukker til en værdi af kr. Beløbet blev afskrevet i hans tilgodehavende. Den 3. april 2006 blev der noteret betalingsstandsning for Krukkeeksperten A/S. Betalingsstandsningen førte ikke til nogen løsning på virksomhedens økonomiske vanskeligheder, og der blev derfor afsagt konkursdekret den 1. maj I betalingsstandsningsperioden skete der et trafikuheld, hvorved en af Steen s ladvogne tilsidesatte sin vigepligt og stødte sammen med en varevogn fra Krukkeeksperten A/S. Ved sammenstødet blev der knust krukker til en værdi af kr. Krukkerne var ikke forsikrede, hvorfor kravet på erstatning blev gjort gældende af konkursboet overfor Steen. Denne erklærede, at han modregnede med sit krav for reparationsarbejderne. Dette protesterede konkursboet imod. 4. Hvorledes skal denne tvist afgøres? Konkursboet blev opmærksomt på, at der var sket levering af krukker for kr. til Steen og gjorde gældende, at denne levering var omstødelig. Dette bestred Steen. 5. Giv en begrundet redegørelse for løsningen af denne konflikt. 5

6 Problemkatalog ad opgave 1 Erhvervsjura HD sommer 2006 Ad. 1: På grundlag af oplysningerne må det antages, at Søren Snild har en stillingsfuldmagt, jf. aftl. 10, stk. 2, i sin ansættelse ved Lammefjordens Maskinstation. Den omstændighed at fuldmagtsgiver er i god tro er uden betydning for spørgsmålet om aftalens gyldighed, idet den af fuldmægtigen udøvede svig naturligvis berøver aftalen dens gyldighed. Kirkeløse Menighedsråd kan derfor påberåbe sig aftl. 30 om svig overfor fuldmagtsgiver, der må identificeres med fuldmægtigen i forbindelse med dennes udnyttelse af fuldmagten. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg Ad. 2: Da menighedsrådsformanden afgiver et tilbud, er han bundet af dette, når det kommer til modtagerens kundskab. Også på dette punkt må det lægges til grund, at Søren Snild er den relevante modpart, da det er denne, der agerer i henhold til fuldmagten. Muligheden for i medfør af aftl. 7 at tilbagekalde tilbuddet er derfor bortfaldet, når dette er kommet til fuldmægtigens kundskab. Det er derfor uden betydning, at fuldmagtsgiver er uden kendskab til tilbuddet. Det har heller ingen betydning, at der foreligger en ugyldighed i forbindelse med en anden aftale indgået med den samme fuldmægtig, da der ikke efter de foreliggende oplysninger er mangler ved det til menighedsrådsformanden solgte. Denne er derfor bundet af sit tilbud. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 74ff.. og pg. 114f. Ad. 3: Hensigten med de foretagne forhøjelser af værdierne bør gennemskues. Såfremt den ældre og indbyttede traktor alene blev sat til den reelle værdi kr., ville det ikke være muligt at få en udbetaling tilvejebragt, der modsvarer kravet i KAL 34. Dette opnås derimod ved de indsatte prisfastsættelser. For så vidt angår opskrivningen af den indbyttede traktors værdi er det oplagt, at den fører til, at der herved savnes fyldestgørelse af sælger for et beløb svarende til den angivne udbetaling. Der savnes fyldestgørelse for et beløb på kr. Effekten af dette forhold må blive, at ejendomsforbeholdet er ugyldigt. Udlægshaveren skal derfor ikke respektere ejendomsforbeholdet. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 435f. 6

7 Ad. 4: Problemet i denne handel er, at der i forbindelse med en efterfølgende håndtering af en misligholdelse udstedes et omsætningsgældsbrev, hvilket er i strid med KAL 31. Det kan ses, at sælger reagerer på misligholdelsen tidligere end hjemlet i KAL 29. Hverken beløbets størrelse eller misligholdelsens varighed berettiger til, at der gøres misligholdelsesbeføjelser gældende allerede i maj måned ved udeblivelsen med maj måneds afdrag på kr. Begge forhold er imidlertid indsigelser, som kan mistes overfor den godtroende erhverver, i dette tilfælde Jydebanken. Dette er konsekvensen af gbl. 15. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 395f. og pg. 430ff. Ad 5: Det bør ses, at adfærden fra Søren Snilds side i forbindelse med stillingsskiftet er i strid med mfl. 10. I forhold til den nye arbejdsgiver, Vadehavets Vand&Landservice, foreligger der en selvstændig overtrædelse af mfl. 10, stk. 5. For så vidt angår Søren Snild selv er det 10, stk. 2, der overtrædes. De reaktioner, der kan komme på tale, er dels forbud, påbud og erstatning i medfør af mfl. 13, men den gode besvarelse bør også se, at der tillige er mulighed for at pålægge straf i medfør af mfl. 22, stk. 4. Der henvises til Dansk Privatret, 14 udg., pg. 770f. og pg

8 Problemkatalog ad opgave 2 Erhvervsjura HD sommer 2006 Ad. 1: De 2 pantebreve er omsætningsgældsbreve, jf. gbl. 11, stk. 2, nr. 3. Ved overdragelsen fra Tage til Ask & Graae må det lægges til grund, at der sker en ekstinktiv overdragelse, da der ikke er oplysninger, der antyder, at betingelserne i gbl. 14 ikke skulle være opfyldt. Heller ikke den omstændighed at Tage er umyndig kan tillægges nogen betydning, selvom Steen tilsyneladende forsøger at gøre genvejsreglen gældende. Da umyndighedsindsigelsen imidlertid fortabes efter 14, er der ingen ugyldighedsregel til disposition for genvejsreglen. Pantebrevet kan derfor ikke kræves udleveret fra Ask & Graae. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg Ad. 2: For så vidt angår den selvskyldnerkaution, der er påtegnet af Tage inden overdragelsen til Ask & Graae, er det ganske åbenbart, at der her foreligger et rent tilfælde af falsk, som er uforpligtende for den angivne udsteder, uanset den gode tro Ask & Graae befinder sig i. Opgaven skal således vise, at besvarerne kan differentiere betydningen af god tro overfor en og samme underskriftssituation, afhængig af om det er en indsigelse eller en rettighedsfortabelse, der er på spil. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 95. Ad. 3: Der gøres 2 modkrav gældende overfor Fur Sparekasse. Dels et konnekst modkrav på kr. og dels et ukonnekst modkrav på kr. For så vidt angår det konnekse modkrav skal dette vurderes efter gbl. 18, stk. 2. Den omstændighed at sparekassedirektøren er bekendt med, at gældsbrevet hidrører fra tilbygningens opførelse, indebærer ikke, at der foreligger ond tro med hensyn til manglerne, og modkravet kan derfor ikke gøres gældende overfor banken.. Vedrørende det ukonnekse krav fra tandlægebehandlingen på kr. kender sparekassedirektøren dette, men da det er et ukonnekst modkrav, er det i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at modkravet kan bringes i modregning overfor sparekassen, da tilfældet reguleres af gbl. 18, stk. 1, der yderligere kræver, at sparekassen skulle være bekendt med, at afskæring af modregning 8

9 ville påføre Tang et tab. Der er i opgaven ikke oplysninger, der indicerer, at det ikke skulle være muligt at få beløbet betalt af Steen, eller at sparekassen skulle have kendskab til sådanne omstændigheder. Heller ikke dette krav synes derfor at kunne bringes i modregning. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 356 og pg Ad. 4: I situationen foreligger der et modregningsspørgsmål, der bør løses efter KL 42, stk. 1. Begge krav erstatningskravet for skaderne på krukkerne og kravet på betaling for reparationsarbejderne må antages at være forfaldne, men det er krav, der er opstået hhv. før og efter fristdagen. Den omstændighed, at det ene krav ikke er et kontraktskrav, men et krav op stået som følge af en skadeforvoldende begivenhed, er uden betydning i denne sammenhæng, når der henses til den klare ordlyd i bestemmelsen. Modregning er derfor udelukket. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 556f. Ad. 5: Tilfældet er tilsyneladende et klart eksempel på betaling med usædvanlige betalingsmidler, således at boets krav om omstødelse synes berettiget. Den gode besvarelse vil imidlertid se, at oplysningerne indikerer, at betalingen med krukker tilsyneladende ikke er et forsøg på at få værdier af en hvilken som helst art, idet det er oplyst, at Steen længe havde været på udkik efter den pågældende type krukker. Dette vil konkret kunne begrunde, at dispositionen kan fremtræde som ordinær. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg