Læreruddannelsen Zahle Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder for 3. og 4. årgang 2013/2014

Transkript

1 3. og 4. årgang Side 1 af 207 Studieordning 2013/2014 Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder for 3. og 4. årgang 2013/2014 Zahle på UCC Portalen Zahle på UCC hjemmesiden

2 3. og 4. årgang Side 2 af 207 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL...8 LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE... 8 FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN... 9 STUDIET SKEMATISK OPSTILLET...10 RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET...11 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION...13 UGEPLANEN VEJLEDNING I FAGENE FORELÆSNINGER STUDIETURE EKSKURSIONER STUDIEBESKRIVELSER STUDIEGRUPPER SEMESTERPLAN OG ÅRSPLAN ANNONCERING AF OMLÆGNING/AFLYSNING AF UNDERVISNING PÅ PORTALEN KOMMUNIKATION MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION RETNINGSLINJER FOR MAILKOMMUNIKATION LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER...17 UDDANNELSE, SKOLE OG DIGITALE MEDIER PÆDAGOGISK MEDIECENTER MEDIETÆNKNING ZAHLE LMS UDDANNELSESINSTITUTIONENS INTRANET (SHAREPOINT LMS PÅ PORTALEN (PORTAL.UCC.DK)) DET TRÅDLØSE NETVÆRK ARTIKELBASEN ZAHLE-ARTIKLER INFORMATIONSSØGNINGSKOMPETENCER OG BIBLIOTEKET FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG...20 GENERELLE ADGANGSBESTEMMELSER REALKOMPETENCEVURDERING GYMNASIAL SUPPLERING ADGANGSGIVENDE GYMNASIALE FAG OG NIVEAUER TIL DE ENKELTE LINJEFAG LINJEFAGSVALG...23 FORSØGSORDNING - NATURFAG VALG AF 1. LINJEFAG (OBLIGATORISK LINJEFAG) VALG AF SPECIALISERINGSDEL KNYTTET TIL 1. LINJEFAG VALG AF 2. OG EVT. 3. LINJEFAG OPRETTELSE AF LINJEFAG OG SPECIALISERINGSDELE EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER...26 EKSAMEN OG PRØVER GENERELT EKSAMINATIONS- OG BEDØMMELSESTIDER GRUPPEEKSAMEN EKSAMINATIONSTID OG SKRIFTLIGT PRODUKT UDARBEJDET I GRUPPE EKSAMENSTERMINER INDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER GENINDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER SYGEEKSAMEN... 29

3 3. og 4. årgang Side 3 af 207 UREGELMÆSSIGHEDER SNYD PRØVEFORMER REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET EKSAMEN I BACHELORPROJEKTET PRØVER PÅ GRUNDLAG AF GRUPPEPRODUKT SAMEKSAMEN LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIGE EKSAMEN ANVENDELSE AF IT-UDSTYR VED SKRIFTLIGE PRØVER AFHOLDELSE AF EKSAMEN PRAKTIKBEDØMMELSE KLAGER OVER EKSAMEN/PRØVER KLAGER OVER PRAKTIKBEDØMMELSE KLAGER OVER UDDANNELSESINSTITUTIONENS AFGØRELSER I ØVRIGT NORMERET STUDIETID OG MAKSIMAL STUDIETID...34 NORMERET STUDIETID MAKSIMAL STUDIETID BORTVISNING FRA STUDIET OBLIGATORISKE FORHOLD...35 DELTAGELSESPLIGT INTERNE OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG STATUSOPGØRELSE FOR OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG SANKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLENDE OPFYLDELSE AF DELTAGELSESPLIGTEN OG VED STUDIEINAKTIVITET MØDEPLIGT EVALUERING OG DOKUMENTATION...38 STUDIEPRODUKTER I FAGENE...38 LÆNGERE RAPPORT KORT RAPPORT SYNOPSIS REFLEKSIONSESSAY STILLET OPGAVE MUNDTLIGT OPLÆG DIGITALT DISKUSSIONSOPLÆG/SVAR PRAKTISK PRODUKT NORMALSIDER AFLØSNING FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER ANONYMISERING HÆDERLIGHED OG SNYD I FORBINDELSE MED STUDIEPRODUKTER TVÆRGÅENDE OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN DET PÆDAGOGISKE ELEMENT I DE OBLIGATORISKE LINJEFAG (KALDET 0,2-SAMARBEJDET) INTROFORLØB ÅRSOPGAVEN TVÆRFAGLIGE PROJEKTER I UDDANNELSEN FORBEREDELSE OG EFTERBEHANDLING AF PRAKTIKKEN PÅ ALLE 4 ÅRGANGE DET TVÆRFAGLIGE FORLØB OM LÆSNING I FAGENE PÅ 1. ÅRGANG DET TVÆRFAGLIGE FORLØB PÅ 3. ÅRGANG KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT SKRIVECENTER ZAHLE...53

4 3. og 4. årgang Side 4 af 207 PROGRESSIONEN I UDDANNELSEN...53 STUDIETS INDHOLD SKEMATISK OPSTILLET...56 INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN...58 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER TILBUD I STUDIET...60 STUDIEVEJLEDNING KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP SUNDHEDS-, SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING SVØMMELÆRERUDDANNELSEN ORLOV...66 ORLOV GENERELT BARSELSORLOV OVERFLYTNING FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER OG TILKNYTTEDE DISPENSATIONSMULIGHEDER...67 OVERFØRSEL AF UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN LÆRERUDDANNELSE MERIT FOR UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSESINSTITUTION FRITAGELSER AF HELBREDSMÆSSIGE GRUNDE OVERGANGSBESTEMMELSER...69 IKRAFTTRÆDELSE...69 LOVGRUNDLAG...69 FAGBESKRIVELSER...70 OBLIGATORISKE 72-ECTS LINJEFAG (1. LINJEFAG)...70 DANSK (DA)...70 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER MATEMATIK (MA)...76 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB NATUR/TEKNIK ENGELSK (TOÅRIGT OBLIGATORISK LINJEFAG) (1. 2. ÅRGANG)...80 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER OBLIGATORISKE FAGS (1. LINJEFAG) SPECIALISERINGSDELE...86 DANSK (DAY) ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...87 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER DANSK (DAÆ) ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN...91 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER... 92

5 3. og 4. årgang Side 5 af 207 MATEMATIK (MAY) ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...95 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER MATEMATIK (MAÆ) ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN...99 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FYSIK/KEMI SPECIALISERING (FK) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FÆLLESFAG KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/ MEDBORGERSKAB (KLM) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER PRAKTIK (PRK) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER KLAGEREGLER MERIT FOR PRAKTIK DE PÆDAGOGISKE FAG BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ALMEN DIDAKTIK BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ALMEN DIDAKTIK 1. ÅRGANG LOKALE BESTEMMELSER ALMEN DIDAKTIK 3. ÅRGANG PSYKOLOGI (PS) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER PÆDAGOGIK (PÆ) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ECTS LINJEFAG ENGELSK (EN) (TOÅRIGT LINJEFAG, ÅRGANG) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER IDRÆT (ID) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ECTS LINJEFAG BILLEDKUNST (BK) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER BIOLOGI (BI)

6 3. og 4. årgang Side 6 af 207 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FRANSK (FR) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER GEOGRAFI (GE) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER HISTORIE (HI) (36 ECTS-POINT) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER HJEMKUNDSKAB (HJ) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION (KR/RE) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER MUSIK (MU) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER SAMFUNDSFAG (SA) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER SPECIALPÆDAGOGIK (SP) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER TYSK (TY) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET (BA-PROJEKTET) BEKENDTGØRELSESTEKST LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT (BILAG 6) LOKALE BESTEMMELSER FOR PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET PÅ ZAHLE BILAG 1 VEDR. NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB OG SPECIALISERINGSDELE SUPPLERENDE FORSØGSBESKRIVELSE FOR NATURFAG PÅ LÆRERUDDANNELSEN LOKALE BESTEMMELSER FOR FÆLLESDELEN, DER GIVER UNDERVISNINGSKOMPETENCE I FAGET NATUR/TEKNIK BILAG 2 VEDR. FYSIK/KEMI SOM 36-ECTS LINJEFAG MÅL OG CKF FOR FORSØG MED NATURFAG LOKALE BESTEMMELSER

7 3. og 4. årgang Side 7 af 207 BILAG 3 VEDR. NATUR/TEKNIK SOM 36-ECTS LINJEFAG BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FOR NATUR/TEKNIK SOM 36 ECTS LINJEFAG

8 3. og 4. årgang Side 8 af 207 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE er organiseret med et stærkt professionsfagligt sigte. Det vil sige, at alle forløb og komponenter i uddannelsen retter sig mod lærerarbejdet. På den ene side tilrettelægges studiet, så de studerende erhverver sig et højt fagligt niveau inden for de fag, de senere skal undervise i. Et højt fagligt niveau i læreruddannelsen er både karakteriseret ved faglig kompetence, undervisningskompetence og ved faglig nysgerrighed og engagement. På den anden side tilrettelægges studiet, så drøftelserne af, hvad det vil sige at være lærer og undervise børn, hele tiden er i spil, f.eks.: Hvilken erkendelse og hvilke handlemuligheder lægger undervisningsstoffet op til? Hvordan lærer børn? Hvilke metoder støtter deres læreprocesser? Hvilke metoder er gode at evaluere med? Hvilke vanskeligheder kan børn af forskellige grunde have? Dertil kommer, at de studerende gennem deres studium skal udvikle det udsyn og de kulturelle og sociale kompetencer, der kan støtte dem i rollen som fagpersoner i forhold til børns skolegang. Studieordningen sætter rammerne for dette arbejde. Studiet er organiseret, så hvert studieår kan ses som en sammenhængende helhed mellem linjefag og fællesfag, herunder praktik. En helhed hvor man som studerende har mulighed for at fordybe sig og for at afprøve og udvikle den form for fagligt samarbejde, der også er en vigtig bestanddel af lærerarbejdet. På et enkelt studieår har man almindeligvis kun ét linjefag, et eller to fællesfag samt praktik. Fagene arbejder periodisk tæt sammen i projektlignende aktiviteter, og som studerende hører man hjemme på et hold og i en studiegruppe. Hvert studieår er organiseret på nogenlunde samme måde med få fag ad gangen og en række gennemgående aktiviteter: fagundervisning, studiegruppearbejde, praktik med forberedelsesog efterbehandlingsuge - og en årsopgave, der bl.a. skal understøtte den studerendes udvikling hen imod det afsluttende bachelorprojekt på 4. år. Studiet er organiseret, så de enkelte studieår er beskrevet med en tydelig progression i forhold til de intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer, lærerarbejdet fordrer. På lægges der i særlig grad vægt på, at denne progression har praktikken og den studerendes lærerfaglige udvikling som udgangs- og omdrejningspunkt. Hvert studieår har sin egen overskrift: et årgangstema med fokus på lærerens opgave og ansvar. Desuden er der til hvert studieår knyttet kompetencebeskrivelser i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og i relation til praktikprodukt og årsopgave. Progressionen skal ikke forstås som en trappe, hvor man trinvis bevæger sig frem, men snarere som en spiral, hvor man hele tiden forholder sig til det hele, men hen ad vejen arbejder med mere dybde og mere sans for kompleksiteten. Hvilke typer forventninger og kompetencer, der sættes i fokus på de enkelte år, fremgår af studieordningens fællesdel, mens den konkrete indholdsmæssige udfoldelse fremgår af studieordningens fag- og forløbsbeskrivelser. Ledelsen på.

9 3. og 4. årgang Side 9 af 207 FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Lov nr. 579 af 09/06/2006) indeholder nedenstående fagrække. Skemaet er opstillet, så det kan ses, hvordan fagene læses og udbydes på Læreruddannelsen Zahle. På læreruddannelsen Zahle udbydes alle linjefag undtagen materiel design. LINJEFAG Obligatoriske linjefag 72 ECTS linjefag 36 ECTS linjefag Dansk (DA) 1. år Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin (DAy) eller Mellem-/sluttrin (DAæ) Matematik (MA) 1. år Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin (MAy) eller Mellem-/sluttrin (MAæ) Naturfagligt fællesforløb (Natur/teknik) 1. år Aldersspecialisering - 2. år: Fysik/kemi (FK) Geografi (GE) Biologi (BI) Forsøgsordning vedr. naturfag, jf. bilag 1-3 til studieordningen Engelsk over 2 år Udbudt på 3. år over 2 år: Engelsk (EN) Idræt (ID) Udbudt på 3. eller 4. år: Billedkundskab (BK) Biologi (BI) Dansk som andetsprog (DSA) Fransk (FR) Fysik/kemi (FK) (Forsøg) Geografi (GE) Historie (HI) Hjemkundskab (HJ) Kristendomskundskab/ religion (KR-RE) Musik (MU) Natur/teknik (NT) (Forsøg) Samfundsfag (SA) Specialpædagogik (SP) Tysk (TY) Udbudt på 4. år: Dobbeltspecialisering: DAy, DAæ, MAy, MAæ, FK Alle 4 år: Praktik (PRK) FÆLLES FAG 1. år: 2. år: Kristendoms- Psykologi (PS) kundskab/livs- oplysning/ medborgerskab (KLM) Almen didaktik (AD) (2012) 3. år: Almen didaktik (AD) Pædagogik (PÆ) 4. år Professionsbachelorprojekt

10 3. og 4. årgang Side 10 af 207 STUDIET SKEMATISK OPSTILLET Oversigt med tre linjefag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Naturfag, dansk, matematik, engelsk X X Etårigt linjefag X Etårigt linjefag X Praktik X X X X KLM X Psykologi X Pædagogik X Almen didaktik X (2012) X Bachelorprojekt X Oversigt med to linjefag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Naturfag, dansk, matematik, engelsk X X Toårigt linjefag X X Praktik X X X X KLM X Psykologi X Pædagogik X Almen didaktik X (2012) X Bachelorprojekt X

11 3. og 4. årgang Side 11 af 207 RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET Linjefag Obligatoriske linjefag (72 ECTS) Fællesforløb/1. år: 240 lektioner Specialiseringsdel/2. år: 240 lektioner 72 ECTS linjefag 240 lektioner pr. år (i alt: 480 lektioner) 36 ECTS linjefag 240 lektioner Fælles fag Alle 4 år: Praktik (PRK) 1. år: 7,5 ECTS-point 4 uger 2. år: 10,5 ECTS-point 5 uger 3. år: 7,5 ECTS-point 7 uger: år: 10,5 ECTS-point 7 uger 1. år: Kristendomskundskab/ livsoplysning/ medborgerskab (KLM) 17 ECTS-point 112 lektioner Almen didaktik (AD) 11 ECTS-point 73,33 lektioner (Årgang 2012) 2. år: Psykologi (PS) 11 ECTS-point 73,33 lektioner 3. år: Almen didaktik (AD) 11 ECTS-point 73,33 lektioner Pædagogik (PÆ) 11 ECTS-point 73,33 lektioner 4. år: Professionsbachelorprojektet 10 ECTS-point Om ECTS ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et linjefag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, der må påregnes for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS svarer til arbejdstimer for den studerende. Arbejdstid kan f.eks. være deltagelse i undervisning, forberedelse til undervisning, opgaveskrivning eller anden studieaktivitet, der påkræves i det givne element i studiet. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Dette svarer det til ca arbejdstimer.

12 3. og 4. årgang Side 12 af 207 Vejledning i fagene Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning. Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver. Organiseringen af vejledningen aftales mellem de studerende og underviseren på det enkelte hold.

13 3. og 4. årgang Side 13 af 207 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ og 4] Ugeplanen Vejledning i fagene Forelæsninger Studieture Ekskursioner Studiebeskrivelser Studiegrupper Semesterplan og årsplan Annoncering på Portalen af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Retningslinjer for mailkommunikation Ugeplanen Ugeplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår: august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og er tænkt som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning. Ugeplanen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende instanser. Ugeplanen ligger på Portalen. Vejledning i fagene Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning. Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver. Forelæsninger En forelæsning er en særlig undervisningsform, der retter sig mod større grupper af studerende. På studiets 1. år indgår forelæsninger i 1. linjefag og i Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) se nærmere herom på Portalen. Når særlige forhold taler for det, kan uddannelsen tilrettelægges, så andre dele af studiet gennemføres som forelæsninger. Dette kunne f.eks. være i form af gæsteforelæsninger ved udefra kommende forelæsere. Studieture En studietur er en undersøgende eller afprøvende undervisningsaktivitet, som i form af internatophold er flyttet væk fra uddannelsesinstitutionen. Ofte vil studieture gå til udlandet eller andre dele af landet. De kan have et fagligt og/eller et fagdidaktisk fokus. Studieture er ikke obligatoriske, men dele af de aktiviteter, som knyttes hertil, kan være obligatoriske, jf. det enkelte fags fagbeskrivelse. Disse obligatoriske krav skal dog altid tillige kunne opfyldes på uddannelsesinstitutionen. Ekskursioner En ekskursion er en undervisningsaktivitet, som er forlagt til lokaliteter uden for uddannelsesinstitutionens normale undervisningslokaliteter. Ekskursioner kan være

14 3. og 4. årgang Side 14 af 207 obligatoriske, dette vil fremgå af det enkelte fags fagbeskrivelse. Den studerende skal selv betale alle udgifter, der er knyttet til ekskursionen, dog kan uddannelsesinstitutionen i særlige tilfælde betale udgifter til guider og oplægsholdere fra eksterne samarbejdspartnere. Studiebeskrivelser Studieordningen er den juridiske tekst, der fastlægger de nærmere regler for og udtrykker de kompetencemål, som den studerende skal opfylde efter endt uddannelse. Studiebeskrivelserne er en eksplicitering heraf de beskriver med langt højere detaljeringsgrad, hvad der er uddannelsens indhold, og hvorledes dette organiseres. Studiebeskrivelserne er forpligtende for samarbejdet mellem den studerende og dennes undervisere. Studiebeskrivelserne revideres løbende. Studiebeskrivelserne er tilgængelige på fagenes sider på Portalen. Studiegrupper skal uddanne lærere til en folkeskole, som stiller øgede krav til faglige, pædagogiske og kommunikationsmæssige kompetencer. Derfor stiller uddannelsen krav til den studerende både på det faglige og pædagogiske område og i forhold til samarbejds- og samværsformer. Studiegrupper dannes i de første uger af studieåret. En studiegruppe er på 3-4 studerende. Studiegruppen vil være rammen for mange af de gruppeaktiviteter, som er en del af studiet. Studiegruppen kan samtidig være lig med praktikgruppen. Studiegrupper kan opløses, hvis særlige grunde taler herfor. Semesterplan og årsplan I alle fag udarbejdes semesterplaner og/eller årsplaner. Dette sker i et samarbejde mellem studerende og undervisere. Semesterplaner og årsplaner fremmer overskueligheden i studiet, sikrer kontinuiteten ved evt. skift af underviser og sikrer de studerendes mulighed for indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Semesterplan/årsplan Semesterplanen/årsplanen er en overordnet plan for alle studieaktiviteter i faget for det pågældende semester eller for hele året. Planen indeholder: Datoer og tidspunkter for undervisningens placering Tematiske overskrifter over indholdet i undervisningen jf. fagets studieordning Tidspunkter for aflevering af obligatoriske produkter i faget Tydeliggørelse af, hvordan årgangstemaet og kompetencemålene i beskrivelsen af progressionen i uddannelsen er implementeret i årets forløb Litteraturliste med grundbøger/-tekster, der anvendes i faget Ved studieårets begyndelse præsenterer fagets underviser(e) planen for holdet. Planen aftales endeligt mellem studerende og underviser(e) og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Semesterplanen/årsplanen er tillige det grundlag, som underviserne tager udgangspunkt i, når der 15. december henholdsvis 15. april gøres status over de studerendes opfyldelse af obligatoriske forhold i fagene. Udarbejdes semesterplan, skal denne foreligge senest 15. september for efterårssemestret og senest 20. december for forårssemestret.

15 3. og 4. årgang Side 15 af 207 Udarbejdes årsplan skal denne foreligge senest 15. september. Forløbsplan Gennem året udarbejder det enkelte fags underviser(e) detaljerede forløbsplaner for studieforløbene faget. Forløbsplanerne er et samarbejdsværktøj mellem den studerende og fagets underviser(e). Forløbsplanerne indeholder: Datoer og tidspunkter for undervisningens placering Beskrivelse af undervisningens mål og indhold Beskrivelse af arbejdsformerne i de enkelte forløb Redegørelse for de studerendes forventede forberedelse, herunder hvilken litteratur der forventes læst Forløbsplanerne justeres løbende i samarbejde mellem studerende og underviser(e) og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning på Portalen Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Den studerende får ved optagelse på uddannelsen et log on og password til Læreruddannelsen Zahles studieintranet, UCC Portalen. Dette giver adgang til intranettets fælles dele og til de kursusrum, som den studerende aktuelt er tilknyttet. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Der henvises til: Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010 Persondataloven lov nr 429 af 31/05/2000 Retningslinjer for mailkommunikation Den studerende får ved studiestart en UCC mailkonto. Det påhviler underviseren på de enkelte hold at aftale nærmere retningslinjer for, hvorledes kommunikationen via mail skal foregå. Disse aftaler bør dog så vidt muligt følge denne mailpolitik/-etik: Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender, helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale arbejdsdage Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens informationer informationsstrømmen kan nemt blive overvældende Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration. Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder

16 3. og 4. årgang Side 16 af 207 I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar tilsluttes Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC mail og på alle hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og uddannelsesstedet foregår kun via UCC-Portalen og UCC-mailen.

17 3. og 4. årgang Side 17 af 207 LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER [Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ Stk. 1 og 2] Uddannelse, skole og digitale medier Digitale medier spiller en stadig stigende rolle og øver stærk indflydelse på både kommunikation og sociale relationer i samfundet. De digitale medier udgør en udfordring, men stiller også nye muligheder til rådighed for uddannelserne. Dertil kommer, at nutidens børn og unge anvender digitale medier så som mobiltelefoner og internet som en naturlig og integreret del af deres dagligliv. Dette stiller skolen over for nye udfordringer i forbindelse med undervisning og læring. Som lærer gælder det derfor om at være i stand til at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning, når det er formålstjenligt. Læreruddannelsen skal derfor bidrage til, at man som studerende både får de relevante forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som færdig lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere anvendelsen af digitale medier i forbindelse med undervisning. På arbejder vi til stadighed på at virkeliggøre en progressionstænkning vedr. digitale medier, som går fra personlig anvendelse i begyndelsen af studiet til professionel pædagogisk anvendelse ved afslutningen. Denne progressionstænkning udvikles på mange måder gennem vejledning, kurser og udviklingsarbejder og er desuden i tråd med Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning på dette punkt (se evt. Det forventes, at den studerende møder op med elementære kompetencer på it- og medieområdet og har adgang til en pc og internet. Pædagogisk Mediecenter Pædagogisk Mediecenter på Zahle (PMZahle) understøtter anvendelsen af digitale medier i læreruddannelsen. Formålet med Pædagogisk Mediecenter er at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres kommende profession at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af digitale medier Pædagogisk Mediecenter befinder sig i kælderen modsat kantinen i lokale K01. Her finder man en "mediekiosk", hvor man kan henvende sig, når man skal låne udstyr, få vejledning i brug af programmer eller sparring i forhold til anvendelse af digitale medier i forbindelse med undervisning eller studier. Dette tilbud gælder både studerende og undervisere. Pædagogisk Mediecenter tager sig generelt ikke af tekniske it-opgaver i forbindelse med computere eller netværk. Her henvises til Professionshøjskolen UCCs servicedesk, 9999@ucc.dk eller Mediecentret løser mindre akutte opgaver i forbindelse med undervisning - når det drejer sig om projektorer, printere, bærbare og IWB, som ikke kan komme på nettet eller koble op til en projektor. Medietænkning Mediecenteret er bygget op over en medietænkning, der omhandler følgende områder:

18 3. og 4. årgang Side 18 af 207 Medie-A er det almene medieområde Medie-X er det mediepædagogiske eksperimentarium Medie-S arbejder med spil og læring Medie-A, det almene medieområde beskæftiger sig med de mediekompetencer, som alle studerende og kommende lærere skal have for at kunne løse medieorienterede opgaver i studiet og senere som lærere i folkeskolen. Medie-A udgør således det almene rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-X udgør det eksperimentelle rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-S giver i samarbejde med professionelle spiludviklere de studerende mulighed for sammen med deres undervisere at afdække muligheder for læring i en spilverden, der sædvanligvis ikke hører hjemme i skolen. Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår som en integreret del af undervisningen i fagene. Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam. Fysisk består Pædagogisk Mediecenter af undervisningsområder indrettet på 2. sal omkring salen, ligesom der er værksteder i musik og billedkunst. På 2. sal er der instruktions- og værkstedslokaler. I kælderen findes Mac med dualboot (Windows og Mac), og der desuden et computerrum i lokale K03. Zahle LMS uddannelsesinstitutionens intranet (SharePoint LMS på Portalen (portal.ucc.dk)) Pædagogisk Mediecenter tager sig også af s LMS (Learning Management System), som er uddannelsesinstitutionens pædagogiske læringsplatform og dermed den primære kommunikationskanal mellem studerende, lærere og fag. Herefter kaldet StudieZonen. Alle hold oprettes på StudieZonen med et holdkursus og med deres undervisere som administratorer af rummet. StudieZonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring holdet sker digitalt. Kurset anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer. På StudieZonen er der adgang til Pædagogisk Mediecenters ressourceportal, hvor der er links til Bibliotekets hjemmeside Artikelbase Booking af udstyr UNI-login Streaming server, herunder: o Dokumenteret undervisning o Podcast fra foredrag og forelæsninger o Videovejledninger o Audiovejledninger

19 3. og 4. årgang Side 19 af 207 Det trådløse netværk Som studerende på har man adgang til Professionshøjskolen UCC's trådløse netværk. Artikelbasen Zahle-artikler stiller en digital artikelbase til rådighed. Her tilføjer underviserne artikler og gør dem tilgængelige for studerende til download. Informationssøgningskompetencer og biblioteket En vigtig forudsætning både for at gennemføre en læreruddannelse og for at arbejde som lærer er gode informationssøgningskompetencer. råder over et bibliotek, hvis bibliotekarer kan hjælpe studerende med at blive dygtige til informationssøgning og til at skaffe sig den viden, de har brug for. Biblioteket omfatter både fagbøger, tidsskrifter og undervisningsmaterialer for folkeskolen samt et udvalg af digitale undervisningsmaterialer. På biblioteket er der desuden arbejdspladser, hvor man kan studere og arbejde sammen med medstuderende, ligesom der er computerarbejdspladser til både informationssøgning og andet arbejde. Samtlige materialer er registreret i UCC-bibliotekernes base, som giver adgang til at søge og reservere i Zahlebibliotekets samling samt i UCC-bibliotekernes samlede bestand. Søgning, reservering og fornyelse af lån kan desuden foretages over nettet.

20 3. og 4. årgang Side 20 af 207 FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ , 38, 39-41, bilag 5] Generelle adgangsbestemmelser Realkompetencevurdering Gymnasial supplering Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag Generelle adgangsbestemmelser De gymnasiale fag, niveauer og karakterkrav, der er adgangsgivende til de enkelte linjefag, kan ses under afsnittet Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag. For adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen gælder, at den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag til det pågældende linjefag har opnået karakteren 7 (7- trinsskalaen) på B-niveau eller karakteren 02 (7-trinsskalaen) på A-niveau. Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Dog gælder for adgang til linjefaget dansk, at den studerende skal have dansk på gymnasialt A-niveau og have opnået mindst 7 (7-trinsskalaen). Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design gælder, at den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag har opnået karakteren 02 (7-trinsskalaen) på B- niveau eller karakteren 7 (7-trinsskalaen) på C-niveau. Realkompetencevurdering Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Studerende, der ønsker en realkompetencevurdering, skal ansøge uddannelsesinstitutionen herom. Ansøgningen skal indeholde: en begrundet redegørelse for at ansøge om realkompetencevurdering en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle kompetencekrav en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået dokumentation for egne kompetencer Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med realkompetencevurderingen. Ansøgning om realkompetencevurdering for optagelse på 1. linjefag (obligatoriske linjefag) med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, jf. den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til øvrige linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist vil blive annonceret på Portalen. Uddannelsesinstitutionen meddeler den studerende resultatet af realkompetencevurderingen skriftligt. I henhold til LBK nr af a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering efter 7, stk. 2, og 15 a, stk. 1, for så vidt