Mulighedernes Nordjylland. - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Forslag til Regional Udviklingsplan December 2007 FORSLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulighedernes Nordjylland. - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Forslag til Regional Udviklingsplan 2007. December 2007 FORSLAG"

Transkript

1 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Forslag til Regional Udviklingsplan 2007 December 2007 FORSLAG

2 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Forslag til Regional Udviklingsplan 2007 Foto Region Nordjylland Læs mere om Region Nordjylland på

3 1. Forord Kære nordjyde fra Skagen til Mariager og fra Hanstholm til Hals. Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Tænk så i 60 sekunder 10 år tilbage i tiden til Hvad lavede du dengang, hvor boede du, hvad lavede din familie, hvilken bil havde du, hvad lavede du om aftenen og i weekenderne og i ferierne? Tænk derefter i 60 sekunder på de tilsvarende ting, som de foregår i dag. Jeg gætter på, du vil synes, der er sket meget - noget godt, noget mindre godt. Prøv så i 1 minut at tænke dig, hvordan du gerne vil have det om 10 år fra nu. Så må du godt åbne øjnene. Den plan du sidder med i hånden er et forsøg på at lave en vision for, hvordan vi nordjyder gerne vil have vores landsdel skal udvikle sig frem til Visionen handler om hvilke jobs vi gerne vil have, hvordan vi gerne vil bo og (op)leve og hvordan vi vil leve med hinanden. Mange har deltaget i udarbejdelsen af forslaget. Repræsentanter for kommunerne, for erhvervslivet, for uddannelsesinstitutionerne, for interesseorganisationerne og for Region Nordjylland og har i et lille års tid lagt hovederne i blød for at finde den bedste vej for Nordjylland fremover. Måske har vi fundet den - måske har vi ikke? Det vil vi gerne have dig med til at afgøre. Det gør vi ved at tage en grundig debat om forslaget på møder, i pressen og på nettet. Det vil glæde os at se dig til et af debatmøderne der foregår 4 steder i regionen i høringsperioden fra den 23. januar til den 26. marts Nærmere oplysninger om møderne vil fremgå af dagspressen. Efter debatmøderne og efter opsamling og debat af skriftlige indlæg og indlæg på nettet retter vi forslaget til, så vi kan få vedtaget den endelige plan i foråret Velkommen til debat om forslag til en ny plan. Den hedder for resten den regionale udviklingsplan for Nordjylland, i daglig tale omtalt som RUP. Foto: Poul Rasmussen Med venlig hilsen På vegne af Regionsrådet for Region Nordjylland Ulla Astman 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning En særlig plan En særlig proces Planen og planens virkeliggørelse Vækstforum Nordjylland i dag Nordjyllands styrker og udfordringer Strategihuset Vision, principper og værdier Visionen Fra vision til virkelighed med 5 overordnede udviklingsprincipper Bærende værdier det etiske regnskab Særligt prioriterede satsninger de næste 3-4 år Kompetenceløft Nordjylland fra folkeskolen til efteruddannelse af eliten Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv Det forbundne Nordjylland trafikalt og digitalt Globalisering - Viden om Verden og Viden i Verden Strategiske alliancer nye former for offentligt-privat samarbejde Tematisk inspirationskatalog Beskæftigelse Natur og Miljø Erhverv Infrastruktur og IKT Kultur Turisme og Oplevelsesøkonomi Uddannelse Bilag Lokal Agenda 21 i Region Nordjylland Bilag Miljøvurdering af den Regionale Udviklingsplan

5 2. Indledning Hvis Nordjylland skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed - hvordan skal fremtidens Nordjylland så se ud? Hvordan sikrer vi i Nordjylland de rigtige mennesker til de rigtige jobs? Hvordan kan regionens fantastiske natur blive et endnu bedre aktiv - for os, der bor her til daglig, og for dem, der besøger os? Hvad skal vi gøre for at trække flere indbyggere til og sætte en stopper for den fraflytning, vi oplever i dag? Og hvad er vores særlige styrkepositioner, som vi skal forstå at udnytte? Hvordan forbereder regionen sig på udfordringerne og ikke mindst mulighederne i den stigende grad af globalisering? Spørgsmålene er mange og komplekse, når emnet er den fremtidige udvikling af hele den nordjyske region. Regional udvikling er en af de største samlede udfordringer, som danske regioner står over for. Den vedrører fremtiden for en hel landsdel og alle dens indbyggere. den regionale udviklingsplan (RUP) giver et samlet svar på de mange udfordringer. Planen indeholder en vision for, hvor regionen skal bevæge sig hen. Den kommer med en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad og den kommer med en række forslag til indsatser, som regionen skal sætte kræfterne ind på. Samtidig er planen et udtryk for en fælles nordjysk forståelse af, hvor vi skal udvikle os hen. En platform som beslutningstagere i hele regionen har sat deres fingeraftryk på, og som binder dem sammen i en fælles forståelse for regionens fremtid En særlig plan Den regionale udviklingsplan er en helt ny type plan. Der er ikke tale om de tidligere amters regionplaner, som satte rammer for kommunernes fysiske planer. Den opgave er nu efter kommunalreformen overtaget af kommunerne og staten. Den regionale udviklingsplan er i stedet en plan med streg under udvikling. Den skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udviklingsplanen skal udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af sektorområder, og den skal give et samlet fremtidsbillede af regionen. Planens fokus er især de områder, hvor region, kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer kan og skal mødes for at regionen kan skabe vækst og udvikling. Indholdsmæssigt er den regionale udviklingsplan en paraply, der spænder over en række delområder, bl.a. natur, erhverv og kultur mm. Se faktaboks næste side. Planen hænger tæt sammen med de planer og strategier, som i øvrigt er udarbejdet for disse områder. Det gælder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi og Regionsrådets bæredygtighedsstrategi. Den regionale udviklingsplan baseres på disse strategier og tegner et fælles billede af regionens samlede udvikling. 5

6 Regional udvikling handler om meget mere end økonomisk vækst baseret på faktorer som menneskelige ressourcer, IKT, iværksætteri og innovation. Regional udvikling handler i lige så høj grad om natur, miljø, bosætning, offentlig service, uddannelse og fritidsbaserede faktorer som friluftsliv, kultur og oplevelser. Disse faktorer er - sammen med vækstfaktorerne - nødvendige for, at regionen kan klare sig godt og overleve i videnssamfundet, og de er samtidig med til at skabe det gode liv. Den regionale udviklingsplan handler derfor ikke kun om erhverv men f.eks. også om tværgående emner som kompetenceudvikling og kreative alliancer imellem natur, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi. Elementer i Det gode liv er skematisk vist i nedenstående model (modellen er udviklet af Oxford Research i et tæt samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland til brug for forståelse af udviklingen på regionalt og kommunalt plan). Den R egionale Udviklings model rammen om det gode liv Vækst Mennesklige ressourcer Ny teknologi Innovation Iværksætteri Arbejde B o Bosætning Tilgængelighed B oligkvalitet Tryghed Natur Service S ervice Sundhed Beskæftigelse Offentlige nøgletal Offentlige servicetilbud L eve Kultur Uddannelse Foreningsliv Oplevelser Museer og seværdigheder Model for Det gode liv. Lovkrav til indhold i den Regionale Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan (RUP) hører hjemme i Planloven sammen med bl.a. kommuneplanerne. Ifølge Planloven skal den Regionale Udviklingsplan på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for - regionens byer - landdistrikter - udkantsområder samt for: 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. 6

7 Sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi fremgår af figuren nedenfor. Landsplanlægning Erhvervsudviklingsstrategien Den Regionale Udviklingsplan Kommuneplaner Lokalplaner Den regionale udviklingsplan indgår i et samspil med øvrige planer. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes af de regionale vækstfora i henhold til Lov om Erhvervsfremme (se faktaside). Regionsrådet bevilger udviklingsmidler til realisering af erhvervsudviklingsstrategien efter indstilling fra Vækstforum. Derfor er visionen i den regionale udviklingsplans temaafsnit om Erhverv den samme som i erhvervsudviklingsstrategien, og de beskrevne indsatser bygger i høj grad på de indsatsområder, som denne indeholder. En særlig proces Den regionale udviklingsplan er ikke blot kendetegnet ved at være en særlig type plan. Den er også kommet til verden under en særlig type proces. Planens indhold skal udvikle sig i dialog mellem regionen og alle relevante parter i regionen. I udarbejdelsen af den første regionale udviklingsplan er denne dialog taget meget bogstaveligt. Planen er blevet til på baggrund af en meget bred proces med deltagelse af mere end 150 forskellige ressourcepersoner fra regionen. Drivkraften i processen har især været 7 temagrupper med bred deltagelse fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommuner og interesseorganisationer. De har hver især produceret en rapport, som danner grundlag for udviklingsplanen (se Samtidig har de mange forskellige interessenter haft plads i en administrativ styregruppe og en politisk styregruppe. Denne brede dialog og inddragelse betyder, at planen er en fælles plan med et bredt ejerskab i regionen. Den brede dialog betyder også, at arbejdet med den første regionale udviklingsplan har været med til at skabe en fælles forståelse og et fælles netværk mellem beslutningstagere i hele regionen. Ud over beslutningstagere og fagfolk har den almindelige borger også kunnet give sit besyv med. Alle interesserede har kunnet følge arbejdet på nettet. Der har også været mulighed for at kommentere arbejdet eller komme med forslag og ideer på den blog, der har kørt sideløbende med arbejdet i de 7 temagrupper. 7

8 Planen og planens virkeliggørelse Når den regionale udviklingsplan er godkendt, skal den sætte sit aftryk på virkeligheden. Her har planens forskellige dele en varierende tidshorisont. Visionen og de grundlæggende værdier peger længere ud i fremtiden og har en tidshorisont på år, mens andre dele af planen så som indsatsområderne udvikler sig dynamisk, i takt med at regionen bevæger sig hen imod visionen. Planen skal anvendes af mange forskellige grupper og til mange forskellige formål: - For regionspolitikere og lokalpolitikere i Nordjylland er den regionale udviklingsplan et afsæt for dialog med nationale politikere i tværgående spørgsmål af betydning for udviklingen af den nordjyske landsdel. Det gælder eksempelvis på infrastrukturområdet med projekter som den 3. Limfjordsforbindelse. Planen er her et samlet bud og vision for regionen. - For kommunerne i regionen er udviklingsplanen en platform for udvikling og samarbejde mellem kommunerne, regionen og øvrige interessenter og en plan, der skal anvendes i kommunernes arbejde med kommuneplanlægningen. - For erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer, fagnetværk og andre myndigheder er udviklingsplanen et vigtigt sted at se hen, når der skal udarbejdes erhvervsudviklingsstrategier, søges midler til realisering af initiativer m.m. - For Region Nordjylland er den regionale udviklingsplan en platform for dialog med interessenter og en platform for planlægning og udmøntning af regionens midler til regional udvikling. - For den almindelige borger er planen først og fremmest et samlet bud på og en forståelsesramme for, hvor regionen skal bevæge sig hen og dermed et bud på en sammenhæng. Den regionale udviklingsplan er som nævnt en helt ny plantype. Anden generation af udviklingsplanen skal udarbejdes i RUP processen er startet med en Kickoff juni 2006 (trin 1), og i det meste af 2007 har temagrupperne arbejdet (trin 3). I december 2007 har Regionsrådet vedtaget forslaget til offentliggørelse (trin 4). Trin 0: Udarbejdelse af tids- og procesplan til godkendelse i Forberedelsesudvalget (Regionsrådet) Trin 1: Fælles kickoff konference deltagere fra b.la. kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og regionen Trin 2: Godkendelse af oplæg til planproces i Regionsrådet Trin 3: Udarbejdelse af planforslag på basis af arbejde i 7 temagrupper Trin 4: Vedtagelse i Regionsrådet af forhøring januar-februar forslag til regional udviklingsplan til of 2008 Trin 5: Vedtagelse af regional udviklingsplan i Regionsrådet foråret

9 Vækstforum Vækstforum Nordjylland Som et led i kommunalreformen har Region Nordjylland etableret et vækstforum for hele regionen. Her samles erhvervsliv, viden- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter i et stærkt partnerskab om at styrke erhvervsudviklingen.en af Vækstforums hovedopgaver er at udarbejde en langsigtet strategi for erhvervsudviklingen i regionen den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Strategien tager udgangspunkt i Nordjyllands stærke og svage sider, og hvad der kan drive udviklingen fremover. Vækstforum i Region Nordjylland har ud fra en vision for den erhvervsmæssige udvikling i regionen, udarbejdet 7 indsatsområder ud fra fælles strategiske rammer, mål og principper, som det fremgår af nedenstående figur. Visionen i erhvervsudviklingsstrategien er Nordjylland i Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen Menneskelige ressourcer Adgang til ny teknologi Videnopbygning og -deling Iværksætteri Vedvarende energiformer Vækstiværksættere Oplevelsesøkonomi Stærke regionale klynger Regionalt innovationsmiljø Aktive videninstitutioner Kompetenceudvikling i særklasse En region i balance En globaliseret region Strukturen i erhvervsudviklingsstrategien. 9

10 Til opfyldelsen af visionen indgår følgende fokusområder: Innovation Nordjylland skal være i stand til at sikre fornyelse og innovation på alle relevante områder. Nordjylland kan ikke alene konkurrere på effektivitet og pris, men skal i endnu højere grad konkurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet. Vi skal hele tiden skabe nye produkter, forretningsmodeller og markedsmuligheder. I den proces er det vigtigt, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og myndighederne har et godt og tillidsfuldt samarbejde. Tradition Nordjylland har i dag styrker og kompetencer inden for de traditionelle erhverv som for eksempel fødevarer, træ og møbler, jern og metal og turisme. De bidrager i høj grad til regionens fremtidige erhvervssucceser. Men for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at erhvervene fortsat arbejder på at omstille sig til den globale videnøkonomi. Ud over at videreudvikle de traditionelle erhverv skal vi også satse på de nye væksterhverv som IKT og sundhedsteknologi, der har gode vækstbetingelser i Nordjylland. I mange tilfælde kan de nye erhverv endda kombineres med de traditionelle erhverv og på den måde skabe helt nye vækstmuligheder. Teknologi Ordet teknologi omfatter ikke kun teknik men ny viden i bred forstand, det vil for eksempel sige viden om markedsforhold, logistik, forretningsskabelse, brugerdreven innovation og udviklingsmuligheder. Nordjylland har allerede stærke videninstitutioner, der satser på innovation, og som i dag samarbejder med store dele af erhvervslivet. Det innovative samspil skal vi nu udbrede, så det kommer til at omfatte langt større dele af det nordjyske erhvervsliv. Talent Viden, opfindsomhed og kreativitet kræver talentfulde mennesker med vilje og evne til nytænkning. Derfor bliver uddannelse og efteruddannelse nogle af kodeordene fremover, ligesom fastholdelse af talenter kommer til at spille en stor rolle. Nordjylland uddanner nemlig allerede mange talenter. Men desværre mister vi dem også til andre regioner, fordi der ofte er bedre muligheder andre steder. De nordjyske virksomheder og institutioner skal derfor blive bedre til at bruge og udvikle talenter både blandt medarbejdere og ledere. Vi skal alle være med til at bakke op om de talenter, der kan skabe fremtidens vækstvirksomheder. En region i balance Vækst og fremgang i Nordjylland skal naturligvis omfatte hele regionen. Der skal være balance i Nordjylland, fra øst til vest og fra nord til syd. Yderområderne har nogle særlige udfordringer, men er i dag godt med, idet der findes mange dygtige virksomheder, vi kan bygge videre på. Yderområderne i Nordjylland skal betragtes som en aktivt integreret del på lige fod med resten af regionen. Vækstforum etablerer derfor ikke en særskilt pulje for disse områder, men integrerer derimod deres udvikling i alle relevante aktiviteter, for eksempel via brobygningsaktiviteter, der kan sikre vækst og fremgang både i center- og yderområderne. 10

11 3. Nordjylland i dag Præsentation af Nordjylland Region Nordjylland og egnene Region Nordjylland er en sammenhængende og meget sammensat region med 11 kommuner og knap indbyggere. Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km. De 5 nye regioner Indbyggertal i % Areal mill. Region Nordjylland 0,6 19 Region Midtjylland 1,2 29 Region Syddanmark 1,2 25 Region Sjælland 0,8 19 Region Hovedstaden 1,6 8 Nordjylland er en region sammensat af forskellige egne med hver deres identitet og særkender: Vendsyssel, Hanherred, Thy- Mors, Himmerland og egnen omkring Aalborg. Udviklingen i økonomi, erhverv og samfund går imod stadig mere centralisering, og derfor er det nødvendigt at anskue decentralisering på en mere grovkornet måde end hidtil. Decentralisering skal ikke have rod i urealistiske forestillinger om lige muligheder for alle, men bygge på et realistisk grundlag, der ikke bliver en hæmsko for regionens konkurrenceevne, men tværtimod giver synergieffekter og en stærkere region. Det er væsentligt, at Aalborg-egnen som regionens motor skal være attraktiv og have dynamik på linje med Århus for at kunne tiltrække bosætning og erhverv. Vendsyssel skal placere sig som knudepunkt mellem Aalborg og Sverige/Norge. Himmerland skal udnytte mulighederne i sin mellembybeliggenhed mellem Aalborg i nord og Århus, Randers og Viborg mod syd. Placeringen giver mange muligheder inden for rækkevidde, men også udfordringer med hensyn til at bevare egen dynamik. 11

12 Egnenes roller i Nordjylland Vendsyssel Placeringen som internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den nordjyske profil. De turistmæssige kvaliteter på Vestkysten, forbindelserne til Norge samt Hjørrings bredde, som servicerer oplandet. Aalborg-egnen Storbydynamik og integration med omegnen, som spiller en rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner. Himmerland Evnen til at være selvbærende med handel og erhverv. Og være et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, bosætningskvaliteter og beliggenheden til at fungere som bro til det østjyske vækstområde. Thy-Mors Thy er selvbærende med Thisted som den brede by og betydende infrastruktur som færge- og fiskerihavnen i Hanstholm. Mors er et stabilt vækstområde med lav arbejdsløshed, selvstændighedskultur og spændende natur og kultur. Nykøbing Mors er en god handels- og serviceby med et godt bymiljø. Imagemæssige fyrtårne Landskab og natur Ferie - fritid Forbindelser til Skandinavien Storbyegn Universitet og innovation Knudepunkt for infrastruktur Handel Plads og natur Forbindelser til Nordatlanten og Vestnorge Tilknytning til Skive- og Viborgegnen Mellembyegn God adgang til arbejdspladser Orientering mod både nord og syd Egnene og deres roller. Det åbne landskab regionens guld Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource og en vigtig parameter for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme i Regionen. Nordjylland er kendt for sin righoldige og varierede natur. Landskaber som Vesterhavskysten, Rold Skov, Råbjerg Mile, Skagens Gren, Vildmoserne, Vejlerne og Limfjorden er nordjyske landskaber, der har plads i enhver danskers bevidsthed. Regionen har en naturrigdom, der hører til landets ypperste, og som også har stor international bevågenhed. Diversiteten i naturtyper er stor, og 56 ud af de 59 mulige typer af Natura 2000-områder, der udpeges i Danmark, er repræsenteret i den Nordjyske Region. 12

13 Naturen og landskabet har skabt grundlag for en rigdom af kulturmiljøer, der beretter om nordjydernes liv og kamp for overlevelse fra oldtiden til i dag. Det er i Nordjylland, der findes 1/6 af alle fredede fortidsminder i Danmark, samt værdifulde og velbevarede kulturmiljøer, der afspejler det levede liv helt frem i vor tid. Med denne rigdom af natur og kulturhistorie følger et ansvar og et stort aktiv for Region Nordjylland. I Nordjylland findes verdens største naturlige oddedannelse, Skagen Odde, og Nordvesteuropas største højmose, Lille Vildmose. Hertil kommer klit- og hedelandskaberne på Skagens Gren, klithederne i Thy og langs hele Vestkysten, Jyske Ås skovhøjland, de vidtstrakte sletter langs Limfjorden, strandenge og vader på Læsø, store ådale i Himmerland, De Himmerlandske Heder og mange flere. Det er i Nordjylland, at kongeørnen yngler, at Frueskoen blomstrer, at Nordeuropas største kilder springer. Råbjerg Mile En af Europas største vandreklitter. Vestkysten De barske strand- og klitlandskaber og dramatiske klintkyster - Regionens største naturattraktion. Skagen Odde Verdens største naturlige oddedannelse - Klit- og hedelandskab. Østkysten De milde lavvandede kyster med strandenge. Lille Vildmose Nordvesteuropas største højmose. Limfjorden Danmarks største fjordsystem. Regionens unikke landskab. Rold Skov Danmarks næststørste oprindelige skovkompleks. 13

14 Nordjyllands styrker og udfordringer Nordjylland har arbejdet intensivt på at komme fra udkant til forkant i mange år, og regionen har væsentlige styrkepositioner, som bidrager hertil. Her tænkes eksempelvis på erhvervsforhold, natur og uddannelse. Samtidig har landsdelen stadig en række særlige udfordringer, som skal håndteres på den rigtige måde for både at realisere de muligheder, der ligger, bl.a. i den globale udvikling, og reducere eller helt fjerne de svagheder, regionen har. Land og befolkning: En stærk lokal identitet - men faldende indbyggertal Nordjylland er naturligt afgrænset af have og fjorde. På den baggrund er der gode muligheder for at fastholde og videreudvikle en stærk nordjysk identitet som basis for varetagelse af regionens rolle i Danmark, i Norden, i Europa og globalt. Befolkningstætheden i regionen er den laveste af de fem regioner, og der er derfor god plads og relativt få personer til at dele naturen i regionen. Naturværdier som skovareal og kyststrækning er regnet pr. indbygger det næststørste i landet. Natur, miljø og herlighedsværdier kan have en positiv effekt på områdets økonomiske styrke. Kort afstand til attraktive naturområder er f.eks. en central parameter i forbindelse med bosætning. Skov, sø, kyst og generel let adgang til naturen kan dermed betragtes som centrale punkter i kommunernes bestræbelser på at fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere. Internationalt har Nordjylland stærke relationer til Norge og Sverige, især på turismeområdet. Nordjylland er som resten af landet præget af befolkningstilvækst i de større byer og tilbagegang i landdistrikter, landsbyer og mindre byer. Befolkningstilbagegangen i de tyndere befolkede egne kan medføre stagnation og tilbagegang og kan i nogle tilfælde føre til egentlig affolkning af områder. Region Nordjylland må som den eneste region i Danmark forvente et faldende befolkningstal og dermed faldende arbejdsstyrke i de kommende årtier, jf. figurerne. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af arbejdsstyrken på længere sigt. Der er således ikke længere udsigt til, at tilbagegangen i yderområderne under ét vil blive 14

15 opvejet af væksten i arbejdsstyrken i Aalborg, sådan som det f.eks. har været tilfældet i perioden Befolkningsfremskrivning index 2006= år Region Midtjylland Hele landet Region Hovedstaden + Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland I forhold til øvrige regioner har Nordjylland en lavere gennemsnitlig indkomst og en gennemsnitlig større arbejdsløshed. Indkomstniveauet er lavest i de tyndere befolkede egne og med undtagelse af Thy-Mors, er det også her, arbejdsløsheden typisk er højest. Udviklingen i arbejdsstyrken i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner, I alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Den stærke lokale identitet, som præger regionen, giver styrke og ejerskab omkring fælles løsninger. Omvendt har Nordjylland typisk været mere tøvende med tilgangen til globaliseringen end øvrige regioner. Det gælder både den faktiske tilpasning til produktion under andre konkurrencevilkår, internationalt samarbejde og holdningen i befolkningen. Der har været en tendens til at se mere på trusler i globaliseringen end på muligheder. Erhverv: Mange bække små Økonomisk vækst er en helt afgørende del af regional udvikling, og drivkraften er det nordjyske erhvervsliv. Målinger i de fem nye regioner viser, at på de helt centrale vækstfaktorer innovation, uddannelse og iværksætteri ligger Nordjylland midt i feltet vedrørende innovation og uddannelse, men sidst vedrørende iværksætteri. For så vidt angår de fysiske rammer for vækst og erhverv ligger Nordjylland noget over gennemsnittet, hvilket skyldes, at Region Nordjylland har relativt mange uddannelsesinstitutioner. 15

16 Sanne har en plan Aalborg Universitet er regionens største uddannelsesinstitution og samtidig et meget erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning. Universitetet indgår sammen med erhvervslivet og den offentlige sektor i et stærkt samarbejde, der har stor betydning for erhvervsudviklingen. Det mest vellykkede eksempel på samarbejdet er udviklingen af mobiltelefonivirksomhederne. Tilsvarende bidrager de øvrige nordjyske erhvervsuddannelsesinstitutioner til udvikling af regionen baseret på deres store kontaktflade til det nordjyske erhvervsliv. Vi har fået skabt synergi og sammenhængskraft i Nordjylland. Det giver god mening for den enkelte borger at kunne se sig selv som en del af noget større. Og ved fælles hjælp kan vi sikre arbejdskraft og uddannelsesmuligheder bredt i regionen og give borgerne lyst til læring hele livet! Sanne Bach Thisted Kommune Medlem af temagruppen for Uddannelse Af andre fysiske rammer skal nævnes, at en forholdsvis veludbygget infrastruktur giver erhvervslivet lave transporttider internt i regionen. Med hensyn til eksterne forbindelser er regionens mange færgeforbindelser og Aalborg Lufthavn med til at kompensere for de begrænsninger, som regionens fysiske beliggenhed giver for så vidt angår transport til hjemmemarked uden for regionen og videre til Europa. Lufthav og færger er f.eks. forudsætningen for, at regionen kan udnytte sin placering strategisk i forhold til samspillet med markederne i det sydlige og vestlige Norge og det vestlige Sverige samt Nordatlanten. Nordjylland har stærke basiserhverv og i tilknytning hertil værdifulde erhvervsklynger, der fungerer som dynamoer for vækst i regionen inden for områder som f.eks. IKT, fødevarer, byggeri, jern og metal samt turisme. Nordjylland har forholdsvis mange små og mellemstore virksomheder, der klarer sig godt på markeder med vækst og høje priser og med relativt høj innovationsaktivitet. Over for disse styrkepositioner står en række udfordringer, som vil få indflydelse på landsdelens mulighed for at skabe yderligere udvikling. Som nævnt er mangel på iværksætteri et problem. Selv om der årligt etableres en række nye virksomheder i regionen, er deres evne til vækst og globalisering for lav sammenlignet med resten af landet. Og de relativt mange små virksomheder, som præger regionen, betyder, at Nordjylland har for få store, globalt orienterede virksomheder, der kan give global trækkraft. Selv om Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner har et stigende samspil med det nordjyske erhvervsliv, er der historisk ikke en stærk tradition for langvarige udviklingssamarbejder mellem regionens virksomheder og videninstitutioner. Hertil kommer, at forskningskapaciteten i de nordjyske virksomheder er relativt lav. Et aspekt af dette er, at nordjyske virksomheder generelt er mindre orienteret mod udlandet end virksomhederne i de andre regioner Arbejdskraft og uddannelse: For få i dobbelt forstand Nordjyllands niveau for beskæftigelse ligger under landsgennemsnittet. Konsekvenserne af denne situation er aktuelt begrænsede pga. den generelt meget lave arbejdsløshed i samfundet. Men i en situation, hvor den nuværende højkonjunktur måtte blive afløst af en lavkonjunktur, kan dette blive særlig problematisk for Nordjylland, hvis den lavere beskæftigelsesgrad er et udtryk for regionens evne til at få folk i arbejde. Historisk har arbejdsløshed været et stort problem i Nordjylland (jf. figuren), og undersøgelser viser, at den nordjyske befolkning er den mest bekymrede for arbejdsløshed. Regionen har således udfordringer både i forhold til den samlede ledighedsprocent, ledighedsprocenten for ældre og ledighedsprocenten for unge. Dog klarer Nordjylland sig pænt, når det kommer til beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere. En forudsætning for et velfungerende erhvervsliv er, at de rette kompetencer er til stede. Erhvervsudvikling hænger derfor tæt sammen med arbejdskraft, beskæftigelse og uddannelse. Her har Nordjylland en række styrker at bygge på: 16

17 - Den nordjyske arbejdsstyrke er mobil både geografisk (især nord-syd, men mindre øst-vest) og fagligt. Det er en udfordring til stadighed at øge den faglige mobilitet gennem kompetenceløft og øge den geografiske mobilitet ved forbedring af øst-vest infrastrukturen, jf. figur på næste side. Regionen er desuden begunstiget af et godt boligmarked, der sikrer attraktive boliger til en fornuftig pris, så denne faktor ikke virker hæmmende på mobilitet Antal ledige i Nordjylland Dec Nordjyllands arbejdskraft bliver løbende opkvalificeret via et meget bredspektret regionalt uddannelsestilbud fra almen uddannelse til og med forskningsbaserede universitetsuddannelser. Regionen har mange og godt fordelte uddannelsesmuligheder. På den anden side har regionen en række udfordringer, når det handler om den langsigtede udvikling af arbejdsstyrke og uddannelsesniveau: - De mange små og mellemstore virksomheder har tradition for at ansætte forholdsvis få højtuddannede og har erfaringsmæssigt mest fokus på driften af virksomheden og mindre på løbende kompetenceudvikling. Der ligger derfor et stort vækstpotentiale i at integrere kompetenceudvikling bedre i virksomhedens forretningsmæssige strategi. Kompetente medarbejdere er forudsætningen for nordjyske virksomheders vækst og innovation og dermed for virksomhedernes konkurrenceevne på et globalt marked - Der er tendens til en decideret uddannelses- og kompetencekløft mellem regionens centre og tyndere befolkede egne, hvilket dæmper udviklingsmulighederne i yderområderne. Samlet set har Nordjylland mange og forskelligartede uddannelsestilbud, men de er centreret om de større byer. Aalborg har klart flest uddannelsesinstitutioner og elever/studerende, mens Morsø, Brønderslev, Læsø, Rebild og Jammerbugt kommuner har meget få uddannelsestilbud ud over grundskolen. Tilsvarende geografiske forskelle genfindes i tallene for fuldførelsesprocenter. - Det gennemsnitlige niveau for færdiguddannede i Nordjylland er lidt lavere end gennemsnitligt for hele landet. Det gælder helt fra uddannelserne for de årige til og med universitetsuddannelserne. Derfor skal flere unge gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og uddannelsesniveauet skal løftes generelt i Nordjylland. Nordjylland er uddannelsesmæssigt en region, hvor flere i forhold til landsgennemsnittet har taget erhvervsfaglige uddannelser og færre har taget videregående uddannelser. Selv om prognoser viser, at langt flere i fremtiden vil få en videregående 17

18 Hjørring Brønderslev Vesthimmerland Frederikshavn Læsø Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Rebild Mariagerfjord Figuren viser, at pendlingen nord-syd er betydeligt større end øst-vest. uddannelse, er denne forøgelse ikke nok til, at regionen vil ændre sine uddannelseskarakteristika i forhold til andre regioner, med mindre der gøres en særlig indsats. - Nordjylland har på nogle områder vanskeligheder med rekruttering af specialiseret og højtspecialiseret arbejdskraft. Arbejdsmarkedet for specialiseret arbejdskraft er for lille. Infrastruktur: Store afstande og stærke knudepunkter Nordjylland har et godt motorvejssystem for den nord-sydgående trafik, men kapacitetsproblemer i fjordkrydsningen ved Aalborg kan i løbet af få år true erhvervsudviklingen nordenfjords og dermed fremskynde befolkningsnedgangen i Vendsyssel. Flere færdiguddannede Udfordringen er ikke primært at få flere ind i uddannelsessystemet, men at få flere til at fuldføre. Hvis alle, der startede på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse gennemførte, ville målsætningerne allerede være nået. Generelt er vejstandarden og fremkommeligheden god på vejene i Nordjylland. Til sikring af udviklingsmulighederne i Thy-Mors er der behov for opgradering af Hanstholm-Skive-Herningvejen. Transporttiden på Thisted-Aalborgvejen er en hindring for pendling i større omfang mellem den vestlige og den østlige del af regionen. Jernbanerne spiller en væsentlig rolle for pendlingen nord-syd i regionen og for regionens forbindelse til resten af landet. Banenettets dårlige standard medfører dårlig service, der på sigt truer både den interne trafik og sammenhængen med det øvrige Danmark og Norge-Sverige. Aalborg Lufthavn er et stort aktiv for regionen, der betyder, at den tidsmæssige afstand til København (med fly) ikke er større end for eksempel fra Region Midtjylland (med tog eller bil), men dog væsentligt dyrere. Lufthavnen har en meget attraktiv placering kun 6 km fra Aalborgs centrum. Den internationale trafik fra Aalborg Lufthavn er beskeden, men kan udvikles, hvis f.eks. tilgængeligheden med tog og bil sydfra forbedres. Regionen har et omfattende kollektivt trafiksystem, der er langt fremme i anvendelse af ny teknologi. Økonomisk er den kollektive trafik tynget af behovet for betjening af mange tyndt befolkede områder. 18

19 Med havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Hanstholm udgør Nordjylland porten til Skandinavien for gods og passagerer. Ingen af de nordjyske havne er dominerende på landsplan vedr. gods. Således udgør den nordjyske godsomsætning 12% af omsætningen i danske havne, jf. tabellen. Den samlede færgepassagertrafik udgør 5 mill. om året med ⅔ imellem Danmark og Norge, ca. ⅓ imellem Danmark og Sverige og ca. 2% imellem Danmark og Nordatlanten. Samlet godsomsætning på Nordjyske havne (1.000 tons) 2006 Hanstholm Havn 527 Frederikshavn Havn Hirtshals Havn Aalborg Havn Sum af nordjyske hovedhavne Øvrige nordjyske havne 997 Aalborg Portland Havn Nordjyllandsværkets havn 981 Nordjyske havne i alt Danske havne i alt Nordjyske havne i % af hele Danmark 12% Udvikling og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) er et stort satsningsområde i Nordjylland bl.a. understøttet af initiativet Det Digitale Nordjylland. Seneste eksempel er IKT-partnerskab Nordjylland, der arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af forskning, forretning og anvendelse inden for IKT erhvervene. Det er et samarbejde mellem den offentlige sektor, universitetet og it-erhvervet, og visionen er at skabe fremtidens teknologiske løsninger i et dialogbaseret og ligeværdigt trepartssamarbejde mellem den offentlige sektor, forskningen og IKT-erhvervet i Nordjylland. Egersund / Haugesund / Bergen Kristiansand Stavanger Kristiansand / Bergen Langesund Larvik Hirtshals Hjørring Skagen Frederikshavn Sæby Oslo Læsø Göteborg Vesterø Havn Brønderslev Færøerene / Shetlandsøerne / Hanstholm Fjerritslev Åbybro Aalborg Dronninglund Thisted Løgstør Nykøbing Mors Aars Støvring Hadsund Hobro Skive Den overordnede nordjyske infrastruktur 19

20 Natur og miljø: Naturperler der bliver brugt.. Nordjyllands natur er storslået, smuk og meget varieret tænk som nogle ud af mange eksempler på Vestkysten med Blokhus og Løkken, Skagen, Råbjerg Mile, Lille Vildmose, Jyske Ås, Rebild, Rold Skov, moler-landskaberne på Nordmors og Vejlerne. Naturen har internationalt format, idet 56 af de 59 naturtyper i Danmark, der indgår i EU-naturbeskyttelse, findes i Nordjylland. Nordjylland er karakteriseret ved store naturområder, der varierer fra egn til egn med uforstyrrede landskaber, forskelligartede kystlandskaber, fjordlandskaber og øer, klitter og brede sandstrande, varierede ådals-landskaber samt unikke naturperler. Suppleret med spændende og varierede kulturmiljøer, egnskarakteristiske byggeskikke og lokal identitet er Nordjylland et stærkt natur- og miljøprodukt med god plads, frisk luft og rene omgivelser. De overordnede adgangsforhold er gode, og overordnede stier og ruter er etableret. Både nordjyder og gæster værdsætter og bruger naturen rigtig meget. Nordjyderne er grundlæggende af den opfattelse, at der i den megen natur er plads til både oplevelser, friluftsliv og rekreation samt en bæredygtig udvikling af de primære erhverv, landbrug og fiskeri - her ikke mindst et fortsat fokus på hele værdikæden, når det gælder fødevarer af høj kvalitet. Høj produktion af vindenergi, relativt store grønne arealer, store arealer med MVJ-ordninger, store NATURA 2000-arealer samt en høj andel 3-beskyttede arealer medfører, at Nordjylland ligger over landsgennemsnittet på disse områder. Der er også udfordringer i beskyttelsen og benyttelsen men udfordringer, der er stigende opmærksomhed på fra mange sider. Strukturudviklingen i landbruget med store og intensivt dyrkede landbrugsarealer, et højt antal dyreenheder og en høj udnyttelse af kvælstofkvoten er en af udfordringerne. Den stigende privatbilisme og en nedgang i anvendelsen af den kollektive trafik er en anden. Byudvikling, tilgroning og tekniske anlæg som f.eks. kystsikringsanlæg og vejdæmninger en tredje for blot at nævne nogle. Men både de professionelle og nordjyden som borger og forbruger har i dag i stigende grad opmærksomheden rettet mod naturen og miljøets afgørende betydning for Nordjylland, både, når det gælder herlighedsværdier, og mod faktorer som f.eks. klima, vedvarende energi, økologi, bæredygtig drift mv., som kan bidrage til bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Samtidig er der en voksende erkendelse af behovet for et forstærket samarbejde på kryds og tværs mellem landbrug, kommuner, interesseorganisationer og videninstitutioner. 20

Mulighedernes Nordjylland

Mulighedernes Nordjylland Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Regional Udviklingsplan 2007 Juli 2008 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling Brainstormingseminar 22. september 2008 Dorte Stigaard, direktør Udnytter og deler vi viden godt nok? mange parallelaktiviteter

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Transport i den nye Region Nordjylland. Kontorchef Jes Vestergaard

Transport i den nye Region Nordjylland. Kontorchef Jes Vestergaard Transport i den nye Region Nordjylland Kontorchef Jes Vestergaard Regionens opgaver Sundhedsområdet Regional udvikling Social- og skoleområdet Regionens opgaver Regionsrådet skal være dynamo for den regionale

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS)

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) Bilag 1 Fra Regional Erhvervsudviklingsstrategi (REUS) og Regional Udviklingsplan (RUP) til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) Med strukturreformen fik Regionsrådet til opgave at gå i spidsen

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det kompetente Nordjylland

Det kompetente Nordjylland Beskrivelse af indsatsområde til den regionale udviklingsplan RUP2012 Det kompetente Nordjylland Regional Udviklingsplan 2012 Beskrivelse af indsatsområdet Det kompetente Nordjylland Region Nordjylland

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Mulighedernes Nordjylland FORSLAG. - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Forslag til Regional Udviklingsplan 2007.

Mulighedernes Nordjylland FORSLAG. - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Forslag til Regional Udviklingsplan 2007. Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Forslag til Regional Udviklingsplan 2007 Pixi-udgave December 2007 FORSLAG 2 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

UDKAST. Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland

UDKAST. Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland UDKAST Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland 1. Formål I forbindelse med udarbejdelsen af den nyligt vedtagne regionale udviklingsstrategi 2012-2015 blev Det regionale Billede udarbejdet.

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Beskæftigelsesregion Nordjylland Brainstormingseminar 22. september 2008: Arbejdskraft, kompetencer og uddannelse - Styr på viden, behov og samarbejde Nordjylland i overskrifter Sammenhæng mellem: Erhvervsindsatsen Beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Trekantområdets :Styrker Til Vidensamfund :Trusler Fra Industrisamfund :Svagheder :Muligheder 01 :Styrker Mange

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

rgående indsatser i det nordjyske

rgående indsatser i det nordjyske Tværg rgående indsatser i det nordjyske Klima, energi og miljø Anna B. Studsholt Region Nordjylland Hvad er Anna og Lise ude på? Sker der noget særligt i Nordjylland? Flere spor for tværg rgående indsatser

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

BILAG: Delvisioner, strategi og anbefalinger inden for fire indsatsområder

BILAG: Delvisioner, strategi og anbefalinger inden for fire indsatsområder Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vaekstforum@ru.rm.dk www.vaekstforum.rm. www.rm.dk BILAG: Delvisioner, strategi og anbefalinger inden

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere