Mulighedernes Nordjylland. - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Forslag til Regional Udviklingsplan December 2007 FORSLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulighedernes Nordjylland. - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Forslag til Regional Udviklingsplan 2007. December 2007 FORSLAG"

Transkript

1 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Forslag til Regional Udviklingsplan 2007 December 2007 FORSLAG

2 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Forslag til Regional Udviklingsplan 2007 Foto Region Nordjylland Læs mere om Region Nordjylland på

3 1. Forord Kære nordjyde fra Skagen til Mariager og fra Hanstholm til Hals. Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Tænk så i 60 sekunder 10 år tilbage i tiden til Hvad lavede du dengang, hvor boede du, hvad lavede din familie, hvilken bil havde du, hvad lavede du om aftenen og i weekenderne og i ferierne? Tænk derefter i 60 sekunder på de tilsvarende ting, som de foregår i dag. Jeg gætter på, du vil synes, der er sket meget - noget godt, noget mindre godt. Prøv så i 1 minut at tænke dig, hvordan du gerne vil have det om 10 år fra nu. Så må du godt åbne øjnene. Den plan du sidder med i hånden er et forsøg på at lave en vision for, hvordan vi nordjyder gerne vil have vores landsdel skal udvikle sig frem til Visionen handler om hvilke jobs vi gerne vil have, hvordan vi gerne vil bo og (op)leve og hvordan vi vil leve med hinanden. Mange har deltaget i udarbejdelsen af forslaget. Repræsentanter for kommunerne, for erhvervslivet, for uddannelsesinstitutionerne, for interesseorganisationerne og for Region Nordjylland og har i et lille års tid lagt hovederne i blød for at finde den bedste vej for Nordjylland fremover. Måske har vi fundet den - måske har vi ikke? Det vil vi gerne have dig med til at afgøre. Det gør vi ved at tage en grundig debat om forslaget på møder, i pressen og på nettet. Det vil glæde os at se dig til et af debatmøderne der foregår 4 steder i regionen i høringsperioden fra den 23. januar til den 26. marts Nærmere oplysninger om møderne vil fremgå af dagspressen. Efter debatmøderne og efter opsamling og debat af skriftlige indlæg og indlæg på nettet retter vi forslaget til, så vi kan få vedtaget den endelige plan i foråret Velkommen til debat om forslag til en ny plan. Den hedder for resten den regionale udviklingsplan for Nordjylland, i daglig tale omtalt som RUP. Foto: Poul Rasmussen Med venlig hilsen På vegne af Regionsrådet for Region Nordjylland Ulla Astman 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning En særlig plan En særlig proces Planen og planens virkeliggørelse Vækstforum Nordjylland i dag Nordjyllands styrker og udfordringer Strategihuset Vision, principper og værdier Visionen Fra vision til virkelighed med 5 overordnede udviklingsprincipper Bærende værdier det etiske regnskab Særligt prioriterede satsninger de næste 3-4 år Kompetenceløft Nordjylland fra folkeskolen til efteruddannelse af eliten Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv Det forbundne Nordjylland trafikalt og digitalt Globalisering - Viden om Verden og Viden i Verden Strategiske alliancer nye former for offentligt-privat samarbejde Tematisk inspirationskatalog Beskæftigelse Natur og Miljø Erhverv Infrastruktur og IKT Kultur Turisme og Oplevelsesøkonomi Uddannelse Bilag Lokal Agenda 21 i Region Nordjylland Bilag Miljøvurdering af den Regionale Udviklingsplan

5 2. Indledning Hvis Nordjylland skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed - hvordan skal fremtidens Nordjylland så se ud? Hvordan sikrer vi i Nordjylland de rigtige mennesker til de rigtige jobs? Hvordan kan regionens fantastiske natur blive et endnu bedre aktiv - for os, der bor her til daglig, og for dem, der besøger os? Hvad skal vi gøre for at trække flere indbyggere til og sætte en stopper for den fraflytning, vi oplever i dag? Og hvad er vores særlige styrkepositioner, som vi skal forstå at udnytte? Hvordan forbereder regionen sig på udfordringerne og ikke mindst mulighederne i den stigende grad af globalisering? Spørgsmålene er mange og komplekse, når emnet er den fremtidige udvikling af hele den nordjyske region. Regional udvikling er en af de største samlede udfordringer, som danske regioner står over for. Den vedrører fremtiden for en hel landsdel og alle dens indbyggere. den regionale udviklingsplan (RUP) giver et samlet svar på de mange udfordringer. Planen indeholder en vision for, hvor regionen skal bevæge sig hen. Den kommer med en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad og den kommer med en række forslag til indsatser, som regionen skal sætte kræfterne ind på. Samtidig er planen et udtryk for en fælles nordjysk forståelse af, hvor vi skal udvikle os hen. En platform som beslutningstagere i hele regionen har sat deres fingeraftryk på, og som binder dem sammen i en fælles forståelse for regionens fremtid En særlig plan Den regionale udviklingsplan er en helt ny type plan. Der er ikke tale om de tidligere amters regionplaner, som satte rammer for kommunernes fysiske planer. Den opgave er nu efter kommunalreformen overtaget af kommunerne og staten. Den regionale udviklingsplan er i stedet en plan med streg under udvikling. Den skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udviklingsplanen skal udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af sektorområder, og den skal give et samlet fremtidsbillede af regionen. Planens fokus er især de områder, hvor region, kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer kan og skal mødes for at regionen kan skabe vækst og udvikling. Indholdsmæssigt er den regionale udviklingsplan en paraply, der spænder over en række delområder, bl.a. natur, erhverv og kultur mm. Se faktaboks næste side. Planen hænger tæt sammen med de planer og strategier, som i øvrigt er udarbejdet for disse områder. Det gælder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi og Regionsrådets bæredygtighedsstrategi. Den regionale udviklingsplan baseres på disse strategier og tegner et fælles billede af regionens samlede udvikling. 5

6 Regional udvikling handler om meget mere end økonomisk vækst baseret på faktorer som menneskelige ressourcer, IKT, iværksætteri og innovation. Regional udvikling handler i lige så høj grad om natur, miljø, bosætning, offentlig service, uddannelse og fritidsbaserede faktorer som friluftsliv, kultur og oplevelser. Disse faktorer er - sammen med vækstfaktorerne - nødvendige for, at regionen kan klare sig godt og overleve i videnssamfundet, og de er samtidig med til at skabe det gode liv. Den regionale udviklingsplan handler derfor ikke kun om erhverv men f.eks. også om tværgående emner som kompetenceudvikling og kreative alliancer imellem natur, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi. Elementer i Det gode liv er skematisk vist i nedenstående model (modellen er udviklet af Oxford Research i et tæt samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland til brug for forståelse af udviklingen på regionalt og kommunalt plan). Den R egionale Udviklings model rammen om det gode liv Vækst Mennesklige ressourcer Ny teknologi Innovation Iværksætteri Arbejde B o Bosætning Tilgængelighed B oligkvalitet Tryghed Natur Service S ervice Sundhed Beskæftigelse Offentlige nøgletal Offentlige servicetilbud L eve Kultur Uddannelse Foreningsliv Oplevelser Museer og seværdigheder Model for Det gode liv. Lovkrav til indhold i den Regionale Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan (RUP) hører hjemme i Planloven sammen med bl.a. kommuneplanerne. Ifølge Planloven skal den Regionale Udviklingsplan på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for - regionens byer - landdistrikter - udkantsområder samt for: 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. 6

7 Sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi fremgår af figuren nedenfor. Landsplanlægning Erhvervsudviklingsstrategien Den Regionale Udviklingsplan Kommuneplaner Lokalplaner Den regionale udviklingsplan indgår i et samspil med øvrige planer. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes af de regionale vækstfora i henhold til Lov om Erhvervsfremme (se faktaside). Regionsrådet bevilger udviklingsmidler til realisering af erhvervsudviklingsstrategien efter indstilling fra Vækstforum. Derfor er visionen i den regionale udviklingsplans temaafsnit om Erhverv den samme som i erhvervsudviklingsstrategien, og de beskrevne indsatser bygger i høj grad på de indsatsområder, som denne indeholder. En særlig proces Den regionale udviklingsplan er ikke blot kendetegnet ved at være en særlig type plan. Den er også kommet til verden under en særlig type proces. Planens indhold skal udvikle sig i dialog mellem regionen og alle relevante parter i regionen. I udarbejdelsen af den første regionale udviklingsplan er denne dialog taget meget bogstaveligt. Planen er blevet til på baggrund af en meget bred proces med deltagelse af mere end 150 forskellige ressourcepersoner fra regionen. Drivkraften i processen har især været 7 temagrupper med bred deltagelse fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommuner og interesseorganisationer. De har hver især produceret en rapport, som danner grundlag for udviklingsplanen (se Samtidig har de mange forskellige interessenter haft plads i en administrativ styregruppe og en politisk styregruppe. Denne brede dialog og inddragelse betyder, at planen er en fælles plan med et bredt ejerskab i regionen. Den brede dialog betyder også, at arbejdet med den første regionale udviklingsplan har været med til at skabe en fælles forståelse og et fælles netværk mellem beslutningstagere i hele regionen. Ud over beslutningstagere og fagfolk har den almindelige borger også kunnet give sit besyv med. Alle interesserede har kunnet følge arbejdet på nettet. Der har også været mulighed for at kommentere arbejdet eller komme med forslag og ideer på den blog, der har kørt sideløbende med arbejdet i de 7 temagrupper. 7

8 Planen og planens virkeliggørelse Når den regionale udviklingsplan er godkendt, skal den sætte sit aftryk på virkeligheden. Her har planens forskellige dele en varierende tidshorisont. Visionen og de grundlæggende værdier peger længere ud i fremtiden og har en tidshorisont på år, mens andre dele af planen så som indsatsområderne udvikler sig dynamisk, i takt med at regionen bevæger sig hen imod visionen. Planen skal anvendes af mange forskellige grupper og til mange forskellige formål: - For regionspolitikere og lokalpolitikere i Nordjylland er den regionale udviklingsplan et afsæt for dialog med nationale politikere i tværgående spørgsmål af betydning for udviklingen af den nordjyske landsdel. Det gælder eksempelvis på infrastrukturområdet med projekter som den 3. Limfjordsforbindelse. Planen er her et samlet bud og vision for regionen. - For kommunerne i regionen er udviklingsplanen en platform for udvikling og samarbejde mellem kommunerne, regionen og øvrige interessenter og en plan, der skal anvendes i kommunernes arbejde med kommuneplanlægningen. - For erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer, fagnetværk og andre myndigheder er udviklingsplanen et vigtigt sted at se hen, når der skal udarbejdes erhvervsudviklingsstrategier, søges midler til realisering af initiativer m.m. - For Region Nordjylland er den regionale udviklingsplan en platform for dialog med interessenter og en platform for planlægning og udmøntning af regionens midler til regional udvikling. - For den almindelige borger er planen først og fremmest et samlet bud på og en forståelsesramme for, hvor regionen skal bevæge sig hen og dermed et bud på en sammenhæng. Den regionale udviklingsplan er som nævnt en helt ny plantype. Anden generation af udviklingsplanen skal udarbejdes i RUP processen er startet med en Kickoff juni 2006 (trin 1), og i det meste af 2007 har temagrupperne arbejdet (trin 3). I december 2007 har Regionsrådet vedtaget forslaget til offentliggørelse (trin 4). Trin 0: Udarbejdelse af tids- og procesplan til godkendelse i Forberedelsesudvalget (Regionsrådet) Trin 1: Fælles kickoff konference deltagere fra b.la. kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og regionen Trin 2: Godkendelse af oplæg til planproces i Regionsrådet Trin 3: Udarbejdelse af planforslag på basis af arbejde i 7 temagrupper Trin 4: Vedtagelse i Regionsrådet af forhøring januar-februar forslag til regional udviklingsplan til of 2008 Trin 5: Vedtagelse af regional udviklingsplan i Regionsrådet foråret

9 Vækstforum Vækstforum Nordjylland Som et led i kommunalreformen har Region Nordjylland etableret et vækstforum for hele regionen. Her samles erhvervsliv, viden- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter i et stærkt partnerskab om at styrke erhvervsudviklingen.en af Vækstforums hovedopgaver er at udarbejde en langsigtet strategi for erhvervsudviklingen i regionen den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Strategien tager udgangspunkt i Nordjyllands stærke og svage sider, og hvad der kan drive udviklingen fremover. Vækstforum i Region Nordjylland har ud fra en vision for den erhvervsmæssige udvikling i regionen, udarbejdet 7 indsatsområder ud fra fælles strategiske rammer, mål og principper, som det fremgår af nedenstående figur. Visionen i erhvervsudviklingsstrategien er Nordjylland i Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen Menneskelige ressourcer Adgang til ny teknologi Videnopbygning og -deling Iværksætteri Vedvarende energiformer Vækstiværksættere Oplevelsesøkonomi Stærke regionale klynger Regionalt innovationsmiljø Aktive videninstitutioner Kompetenceudvikling i særklasse En region i balance En globaliseret region Strukturen i erhvervsudviklingsstrategien. 9

10 Til opfyldelsen af visionen indgår følgende fokusområder: Innovation Nordjylland skal være i stand til at sikre fornyelse og innovation på alle relevante områder. Nordjylland kan ikke alene konkurrere på effektivitet og pris, men skal i endnu højere grad konkurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet. Vi skal hele tiden skabe nye produkter, forretningsmodeller og markedsmuligheder. I den proces er det vigtigt, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og myndighederne har et godt og tillidsfuldt samarbejde. Tradition Nordjylland har i dag styrker og kompetencer inden for de traditionelle erhverv som for eksempel fødevarer, træ og møbler, jern og metal og turisme. De bidrager i høj grad til regionens fremtidige erhvervssucceser. Men for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at erhvervene fortsat arbejder på at omstille sig til den globale videnøkonomi. Ud over at videreudvikle de traditionelle erhverv skal vi også satse på de nye væksterhverv som IKT og sundhedsteknologi, der har gode vækstbetingelser i Nordjylland. I mange tilfælde kan de nye erhverv endda kombineres med de traditionelle erhverv og på den måde skabe helt nye vækstmuligheder. Teknologi Ordet teknologi omfatter ikke kun teknik men ny viden i bred forstand, det vil for eksempel sige viden om markedsforhold, logistik, forretningsskabelse, brugerdreven innovation og udviklingsmuligheder. Nordjylland har allerede stærke videninstitutioner, der satser på innovation, og som i dag samarbejder med store dele af erhvervslivet. Det innovative samspil skal vi nu udbrede, så det kommer til at omfatte langt større dele af det nordjyske erhvervsliv. Talent Viden, opfindsomhed og kreativitet kræver talentfulde mennesker med vilje og evne til nytænkning. Derfor bliver uddannelse og efteruddannelse nogle af kodeordene fremover, ligesom fastholdelse af talenter kommer til at spille en stor rolle. Nordjylland uddanner nemlig allerede mange talenter. Men desværre mister vi dem også til andre regioner, fordi der ofte er bedre muligheder andre steder. De nordjyske virksomheder og institutioner skal derfor blive bedre til at bruge og udvikle talenter både blandt medarbejdere og ledere. Vi skal alle være med til at bakke op om de talenter, der kan skabe fremtidens vækstvirksomheder. En region i balance Vækst og fremgang i Nordjylland skal naturligvis omfatte hele regionen. Der skal være balance i Nordjylland, fra øst til vest og fra nord til syd. Yderområderne har nogle særlige udfordringer, men er i dag godt med, idet der findes mange dygtige virksomheder, vi kan bygge videre på. Yderområderne i Nordjylland skal betragtes som en aktivt integreret del på lige fod med resten af regionen. Vækstforum etablerer derfor ikke en særskilt pulje for disse områder, men integrerer derimod deres udvikling i alle relevante aktiviteter, for eksempel via brobygningsaktiviteter, der kan sikre vækst og fremgang både i center- og yderområderne. 10

11 3. Nordjylland i dag Præsentation af Nordjylland Region Nordjylland og egnene Region Nordjylland er en sammenhængende og meget sammensat region med 11 kommuner og knap indbyggere. Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km. De 5 nye regioner Indbyggertal i % Areal mill. Region Nordjylland 0,6 19 Region Midtjylland 1,2 29 Region Syddanmark 1,2 25 Region Sjælland 0,8 19 Region Hovedstaden 1,6 8 Nordjylland er en region sammensat af forskellige egne med hver deres identitet og særkender: Vendsyssel, Hanherred, Thy- Mors, Himmerland og egnen omkring Aalborg. Udviklingen i økonomi, erhverv og samfund går imod stadig mere centralisering, og derfor er det nødvendigt at anskue decentralisering på en mere grovkornet måde end hidtil. Decentralisering skal ikke have rod i urealistiske forestillinger om lige muligheder for alle, men bygge på et realistisk grundlag, der ikke bliver en hæmsko for regionens konkurrenceevne, men tværtimod giver synergieffekter og en stærkere region. Det er væsentligt, at Aalborg-egnen som regionens motor skal være attraktiv og have dynamik på linje med Århus for at kunne tiltrække bosætning og erhverv. Vendsyssel skal placere sig som knudepunkt mellem Aalborg og Sverige/Norge. Himmerland skal udnytte mulighederne i sin mellembybeliggenhed mellem Aalborg i nord og Århus, Randers og Viborg mod syd. Placeringen giver mange muligheder inden for rækkevidde, men også udfordringer med hensyn til at bevare egen dynamik. 11

12 Egnenes roller i Nordjylland Vendsyssel Placeringen som internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den nordjyske profil. De turistmæssige kvaliteter på Vestkysten, forbindelserne til Norge samt Hjørrings bredde, som servicerer oplandet. Aalborg-egnen Storbydynamik og integration med omegnen, som spiller en rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner. Himmerland Evnen til at være selvbærende med handel og erhverv. Og være et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, bosætningskvaliteter og beliggenheden til at fungere som bro til det østjyske vækstområde. Thy-Mors Thy er selvbærende med Thisted som den brede by og betydende infrastruktur som færge- og fiskerihavnen i Hanstholm. Mors er et stabilt vækstområde med lav arbejdsløshed, selvstændighedskultur og spændende natur og kultur. Nykøbing Mors er en god handels- og serviceby med et godt bymiljø. Imagemæssige fyrtårne Landskab og natur Ferie - fritid Forbindelser til Skandinavien Storbyegn Universitet og innovation Knudepunkt for infrastruktur Handel Plads og natur Forbindelser til Nordatlanten og Vestnorge Tilknytning til Skive- og Viborgegnen Mellembyegn God adgang til arbejdspladser Orientering mod både nord og syd Egnene og deres roller. Det åbne landskab regionens guld Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource og en vigtig parameter for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme i Regionen. Nordjylland er kendt for sin righoldige og varierede natur. Landskaber som Vesterhavskysten, Rold Skov, Råbjerg Mile, Skagens Gren, Vildmoserne, Vejlerne og Limfjorden er nordjyske landskaber, der har plads i enhver danskers bevidsthed. Regionen har en naturrigdom, der hører til landets ypperste, og som også har stor international bevågenhed. Diversiteten i naturtyper er stor, og 56 ud af de 59 mulige typer af Natura 2000-områder, der udpeges i Danmark, er repræsenteret i den Nordjyske Region. 12

13 Naturen og landskabet har skabt grundlag for en rigdom af kulturmiljøer, der beretter om nordjydernes liv og kamp for overlevelse fra oldtiden til i dag. Det er i Nordjylland, der findes 1/6 af alle fredede fortidsminder i Danmark, samt værdifulde og velbevarede kulturmiljøer, der afspejler det levede liv helt frem i vor tid. Med denne rigdom af natur og kulturhistorie følger et ansvar og et stort aktiv for Region Nordjylland. I Nordjylland findes verdens største naturlige oddedannelse, Skagen Odde, og Nordvesteuropas største højmose, Lille Vildmose. Hertil kommer klit- og hedelandskaberne på Skagens Gren, klithederne i Thy og langs hele Vestkysten, Jyske Ås skovhøjland, de vidtstrakte sletter langs Limfjorden, strandenge og vader på Læsø, store ådale i Himmerland, De Himmerlandske Heder og mange flere. Det er i Nordjylland, at kongeørnen yngler, at Frueskoen blomstrer, at Nordeuropas største kilder springer. Råbjerg Mile En af Europas største vandreklitter. Vestkysten De barske strand- og klitlandskaber og dramatiske klintkyster - Regionens største naturattraktion. Skagen Odde Verdens største naturlige oddedannelse - Klit- og hedelandskab. Østkysten De milde lavvandede kyster med strandenge. Lille Vildmose Nordvesteuropas største højmose. Limfjorden Danmarks største fjordsystem. Regionens unikke landskab. Rold Skov Danmarks næststørste oprindelige skovkompleks. 13

14 Nordjyllands styrker og udfordringer Nordjylland har arbejdet intensivt på at komme fra udkant til forkant i mange år, og regionen har væsentlige styrkepositioner, som bidrager hertil. Her tænkes eksempelvis på erhvervsforhold, natur og uddannelse. Samtidig har landsdelen stadig en række særlige udfordringer, som skal håndteres på den rigtige måde for både at realisere de muligheder, der ligger, bl.a. i den globale udvikling, og reducere eller helt fjerne de svagheder, regionen har. Land og befolkning: En stærk lokal identitet - men faldende indbyggertal Nordjylland er naturligt afgrænset af have og fjorde. På den baggrund er der gode muligheder for at fastholde og videreudvikle en stærk nordjysk identitet som basis for varetagelse af regionens rolle i Danmark, i Norden, i Europa og globalt. Befolkningstætheden i regionen er den laveste af de fem regioner, og der er derfor god plads og relativt få personer til at dele naturen i regionen. Naturværdier som skovareal og kyststrækning er regnet pr. indbygger det næststørste i landet. Natur, miljø og herlighedsværdier kan have en positiv effekt på områdets økonomiske styrke. Kort afstand til attraktive naturområder er f.eks. en central parameter i forbindelse med bosætning. Skov, sø, kyst og generel let adgang til naturen kan dermed betragtes som centrale punkter i kommunernes bestræbelser på at fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere. Internationalt har Nordjylland stærke relationer til Norge og Sverige, især på turismeområdet. Nordjylland er som resten af landet præget af befolkningstilvækst i de større byer og tilbagegang i landdistrikter, landsbyer og mindre byer. Befolkningstilbagegangen i de tyndere befolkede egne kan medføre stagnation og tilbagegang og kan i nogle tilfælde føre til egentlig affolkning af områder. Region Nordjylland må som den eneste region i Danmark forvente et faldende befolkningstal og dermed faldende arbejdsstyrke i de kommende årtier, jf. figurerne. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af arbejdsstyrken på længere sigt. Der er således ikke længere udsigt til, at tilbagegangen i yderområderne under ét vil blive 14

15 opvejet af væksten i arbejdsstyrken i Aalborg, sådan som det f.eks. har været tilfældet i perioden Befolkningsfremskrivning index 2006= år Region Midtjylland Hele landet Region Hovedstaden + Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland I forhold til øvrige regioner har Nordjylland en lavere gennemsnitlig indkomst og en gennemsnitlig større arbejdsløshed. Indkomstniveauet er lavest i de tyndere befolkede egne og med undtagelse af Thy-Mors, er det også her, arbejdsløsheden typisk er højest. Udviklingen i arbejdsstyrken i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner, I alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Den stærke lokale identitet, som præger regionen, giver styrke og ejerskab omkring fælles løsninger. Omvendt har Nordjylland typisk været mere tøvende med tilgangen til globaliseringen end øvrige regioner. Det gælder både den faktiske tilpasning til produktion under andre konkurrencevilkår, internationalt samarbejde og holdningen i befolkningen. Der har været en tendens til at se mere på trusler i globaliseringen end på muligheder. Erhverv: Mange bække små Økonomisk vækst er en helt afgørende del af regional udvikling, og drivkraften er det nordjyske erhvervsliv. Målinger i de fem nye regioner viser, at på de helt centrale vækstfaktorer innovation, uddannelse og iværksætteri ligger Nordjylland midt i feltet vedrørende innovation og uddannelse, men sidst vedrørende iværksætteri. For så vidt angår de fysiske rammer for vækst og erhverv ligger Nordjylland noget over gennemsnittet, hvilket skyldes, at Region Nordjylland har relativt mange uddannelsesinstitutioner. 15

16 Sanne har en plan Aalborg Universitet er regionens største uddannelsesinstitution og samtidig et meget erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning. Universitetet indgår sammen med erhvervslivet og den offentlige sektor i et stærkt samarbejde, der har stor betydning for erhvervsudviklingen. Det mest vellykkede eksempel på samarbejdet er udviklingen af mobiltelefonivirksomhederne. Tilsvarende bidrager de øvrige nordjyske erhvervsuddannelsesinstitutioner til udvikling af regionen baseret på deres store kontaktflade til det nordjyske erhvervsliv. Vi har fået skabt synergi og sammenhængskraft i Nordjylland. Det giver god mening for den enkelte borger at kunne se sig selv som en del af noget større. Og ved fælles hjælp kan vi sikre arbejdskraft og uddannelsesmuligheder bredt i regionen og give borgerne lyst til læring hele livet! Sanne Bach Thisted Kommune Medlem af temagruppen for Uddannelse Af andre fysiske rammer skal nævnes, at en forholdsvis veludbygget infrastruktur giver erhvervslivet lave transporttider internt i regionen. Med hensyn til eksterne forbindelser er regionens mange færgeforbindelser og Aalborg Lufthavn med til at kompensere for de begrænsninger, som regionens fysiske beliggenhed giver for så vidt angår transport til hjemmemarked uden for regionen og videre til Europa. Lufthav og færger er f.eks. forudsætningen for, at regionen kan udnytte sin placering strategisk i forhold til samspillet med markederne i det sydlige og vestlige Norge og det vestlige Sverige samt Nordatlanten. Nordjylland har stærke basiserhverv og i tilknytning hertil værdifulde erhvervsklynger, der fungerer som dynamoer for vækst i regionen inden for områder som f.eks. IKT, fødevarer, byggeri, jern og metal samt turisme. Nordjylland har forholdsvis mange små og mellemstore virksomheder, der klarer sig godt på markeder med vækst og høje priser og med relativt høj innovationsaktivitet. Over for disse styrkepositioner står en række udfordringer, som vil få indflydelse på landsdelens mulighed for at skabe yderligere udvikling. Som nævnt er mangel på iværksætteri et problem. Selv om der årligt etableres en række nye virksomheder i regionen, er deres evne til vækst og globalisering for lav sammenlignet med resten af landet. Og de relativt mange små virksomheder, som præger regionen, betyder, at Nordjylland har for få store, globalt orienterede virksomheder, der kan give global trækkraft. Selv om Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner har et stigende samspil med det nordjyske erhvervsliv, er der historisk ikke en stærk tradition for langvarige udviklingssamarbejder mellem regionens virksomheder og videninstitutioner. Hertil kommer, at forskningskapaciteten i de nordjyske virksomheder er relativt lav. Et aspekt af dette er, at nordjyske virksomheder generelt er mindre orienteret mod udlandet end virksomhederne i de andre regioner Arbejdskraft og uddannelse: For få i dobbelt forstand Nordjyllands niveau for beskæftigelse ligger under landsgennemsnittet. Konsekvenserne af denne situation er aktuelt begrænsede pga. den generelt meget lave arbejdsløshed i samfundet. Men i en situation, hvor den nuværende højkonjunktur måtte blive afløst af en lavkonjunktur, kan dette blive særlig problematisk for Nordjylland, hvis den lavere beskæftigelsesgrad er et udtryk for regionens evne til at få folk i arbejde. Historisk har arbejdsløshed været et stort problem i Nordjylland (jf. figuren), og undersøgelser viser, at den nordjyske befolkning er den mest bekymrede for arbejdsløshed. Regionen har således udfordringer både i forhold til den samlede ledighedsprocent, ledighedsprocenten for ældre og ledighedsprocenten for unge. Dog klarer Nordjylland sig pænt, når det kommer til beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere. En forudsætning for et velfungerende erhvervsliv er, at de rette kompetencer er til stede. Erhvervsudvikling hænger derfor tæt sammen med arbejdskraft, beskæftigelse og uddannelse. Her har Nordjylland en række styrker at bygge på: 16

17 - Den nordjyske arbejdsstyrke er mobil både geografisk (især nord-syd, men mindre øst-vest) og fagligt. Det er en udfordring til stadighed at øge den faglige mobilitet gennem kompetenceløft og øge den geografiske mobilitet ved forbedring af øst-vest infrastrukturen, jf. figur på næste side. Regionen er desuden begunstiget af et godt boligmarked, der sikrer attraktive boliger til en fornuftig pris, så denne faktor ikke virker hæmmende på mobilitet Antal ledige i Nordjylland Dec Nordjyllands arbejdskraft bliver løbende opkvalificeret via et meget bredspektret regionalt uddannelsestilbud fra almen uddannelse til og med forskningsbaserede universitetsuddannelser. Regionen har mange og godt fordelte uddannelsesmuligheder. På den anden side har regionen en række udfordringer, når det handler om den langsigtede udvikling af arbejdsstyrke og uddannelsesniveau: - De mange små og mellemstore virksomheder har tradition for at ansætte forholdsvis få højtuddannede og har erfaringsmæssigt mest fokus på driften af virksomheden og mindre på løbende kompetenceudvikling. Der ligger derfor et stort vækstpotentiale i at integrere kompetenceudvikling bedre i virksomhedens forretningsmæssige strategi. Kompetente medarbejdere er forudsætningen for nordjyske virksomheders vækst og innovation og dermed for virksomhedernes konkurrenceevne på et globalt marked - Der er tendens til en decideret uddannelses- og kompetencekløft mellem regionens centre og tyndere befolkede egne, hvilket dæmper udviklingsmulighederne i yderområderne. Samlet set har Nordjylland mange og forskelligartede uddannelsestilbud, men de er centreret om de større byer. Aalborg har klart flest uddannelsesinstitutioner og elever/studerende, mens Morsø, Brønderslev, Læsø, Rebild og Jammerbugt kommuner har meget få uddannelsestilbud ud over grundskolen. Tilsvarende geografiske forskelle genfindes i tallene for fuldførelsesprocenter. - Det gennemsnitlige niveau for færdiguddannede i Nordjylland er lidt lavere end gennemsnitligt for hele landet. Det gælder helt fra uddannelserne for de årige til og med universitetsuddannelserne. Derfor skal flere unge gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og uddannelsesniveauet skal løftes generelt i Nordjylland. Nordjylland er uddannelsesmæssigt en region, hvor flere i forhold til landsgennemsnittet har taget erhvervsfaglige uddannelser og færre har taget videregående uddannelser. Selv om prognoser viser, at langt flere i fremtiden vil få en videregående 17

18 Hjørring Brønderslev Vesthimmerland Frederikshavn Læsø Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Rebild Mariagerfjord Figuren viser, at pendlingen nord-syd er betydeligt større end øst-vest. uddannelse, er denne forøgelse ikke nok til, at regionen vil ændre sine uddannelseskarakteristika i forhold til andre regioner, med mindre der gøres en særlig indsats. - Nordjylland har på nogle områder vanskeligheder med rekruttering af specialiseret og højtspecialiseret arbejdskraft. Arbejdsmarkedet for specialiseret arbejdskraft er for lille. Infrastruktur: Store afstande og stærke knudepunkter Nordjylland har et godt motorvejssystem for den nord-sydgående trafik, men kapacitetsproblemer i fjordkrydsningen ved Aalborg kan i løbet af få år true erhvervsudviklingen nordenfjords og dermed fremskynde befolkningsnedgangen i Vendsyssel. Flere færdiguddannede Udfordringen er ikke primært at få flere ind i uddannelsessystemet, men at få flere til at fuldføre. Hvis alle, der startede på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse gennemførte, ville målsætningerne allerede være nået. Generelt er vejstandarden og fremkommeligheden god på vejene i Nordjylland. Til sikring af udviklingsmulighederne i Thy-Mors er der behov for opgradering af Hanstholm-Skive-Herningvejen. Transporttiden på Thisted-Aalborgvejen er en hindring for pendling i større omfang mellem den vestlige og den østlige del af regionen. Jernbanerne spiller en væsentlig rolle for pendlingen nord-syd i regionen og for regionens forbindelse til resten af landet. Banenettets dårlige standard medfører dårlig service, der på sigt truer både den interne trafik og sammenhængen med det øvrige Danmark og Norge-Sverige. Aalborg Lufthavn er et stort aktiv for regionen, der betyder, at den tidsmæssige afstand til København (med fly) ikke er større end for eksempel fra Region Midtjylland (med tog eller bil), men dog væsentligt dyrere. Lufthavnen har en meget attraktiv placering kun 6 km fra Aalborgs centrum. Den internationale trafik fra Aalborg Lufthavn er beskeden, men kan udvikles, hvis f.eks. tilgængeligheden med tog og bil sydfra forbedres. Regionen har et omfattende kollektivt trafiksystem, der er langt fremme i anvendelse af ny teknologi. Økonomisk er den kollektive trafik tynget af behovet for betjening af mange tyndt befolkede områder. 18

19 Med havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Hanstholm udgør Nordjylland porten til Skandinavien for gods og passagerer. Ingen af de nordjyske havne er dominerende på landsplan vedr. gods. Således udgør den nordjyske godsomsætning 12% af omsætningen i danske havne, jf. tabellen. Den samlede færgepassagertrafik udgør 5 mill. om året med ⅔ imellem Danmark og Norge, ca. ⅓ imellem Danmark og Sverige og ca. 2% imellem Danmark og Nordatlanten. Samlet godsomsætning på Nordjyske havne (1.000 tons) 2006 Hanstholm Havn 527 Frederikshavn Havn Hirtshals Havn Aalborg Havn Sum af nordjyske hovedhavne Øvrige nordjyske havne 997 Aalborg Portland Havn Nordjyllandsværkets havn 981 Nordjyske havne i alt Danske havne i alt Nordjyske havne i % af hele Danmark 12% Udvikling og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) er et stort satsningsområde i Nordjylland bl.a. understøttet af initiativet Det Digitale Nordjylland. Seneste eksempel er IKT-partnerskab Nordjylland, der arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af forskning, forretning og anvendelse inden for IKT erhvervene. Det er et samarbejde mellem den offentlige sektor, universitetet og it-erhvervet, og visionen er at skabe fremtidens teknologiske løsninger i et dialogbaseret og ligeværdigt trepartssamarbejde mellem den offentlige sektor, forskningen og IKT-erhvervet i Nordjylland. Egersund / Haugesund / Bergen Kristiansand Stavanger Kristiansand / Bergen Langesund Larvik Hirtshals Hjørring Skagen Frederikshavn Sæby Oslo Læsø Göteborg Vesterø Havn Brønderslev Færøerene / Shetlandsøerne / Hanstholm Fjerritslev Åbybro Aalborg Dronninglund Thisted Løgstør Nykøbing Mors Aars Støvring Hadsund Hobro Skive Den overordnede nordjyske infrastruktur 19

20 Natur og miljø: Naturperler der bliver brugt.. Nordjyllands natur er storslået, smuk og meget varieret tænk som nogle ud af mange eksempler på Vestkysten med Blokhus og Løkken, Skagen, Råbjerg Mile, Lille Vildmose, Jyske Ås, Rebild, Rold Skov, moler-landskaberne på Nordmors og Vejlerne. Naturen har internationalt format, idet 56 af de 59 naturtyper i Danmark, der indgår i EU-naturbeskyttelse, findes i Nordjylland. Nordjylland er karakteriseret ved store naturområder, der varierer fra egn til egn med uforstyrrede landskaber, forskelligartede kystlandskaber, fjordlandskaber og øer, klitter og brede sandstrande, varierede ådals-landskaber samt unikke naturperler. Suppleret med spændende og varierede kulturmiljøer, egnskarakteristiske byggeskikke og lokal identitet er Nordjylland et stærkt natur- og miljøprodukt med god plads, frisk luft og rene omgivelser. De overordnede adgangsforhold er gode, og overordnede stier og ruter er etableret. Både nordjyder og gæster værdsætter og bruger naturen rigtig meget. Nordjyderne er grundlæggende af den opfattelse, at der i den megen natur er plads til både oplevelser, friluftsliv og rekreation samt en bæredygtig udvikling af de primære erhverv, landbrug og fiskeri - her ikke mindst et fortsat fokus på hele værdikæden, når det gælder fødevarer af høj kvalitet. Høj produktion af vindenergi, relativt store grønne arealer, store arealer med MVJ-ordninger, store NATURA 2000-arealer samt en høj andel 3-beskyttede arealer medfører, at Nordjylland ligger over landsgennemsnittet på disse områder. Der er også udfordringer i beskyttelsen og benyttelsen men udfordringer, der er stigende opmærksomhed på fra mange sider. Strukturudviklingen i landbruget med store og intensivt dyrkede landbrugsarealer, et højt antal dyreenheder og en høj udnyttelse af kvælstofkvoten er en af udfordringerne. Den stigende privatbilisme og en nedgang i anvendelsen af den kollektive trafik er en anden. Byudvikling, tilgroning og tekniske anlæg som f.eks. kystsikringsanlæg og vejdæmninger en tredje for blot at nævne nogle. Men både de professionelle og nordjyden som borger og forbruger har i dag i stigende grad opmærksomheden rettet mod naturen og miljøets afgørende betydning for Nordjylland, både, når det gælder herlighedsværdier, og mod faktorer som f.eks. klima, vedvarende energi, økologi, bæredygtig drift mv., som kan bidrage til bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Samtidig er der en voksende erkendelse af behovet for et forstærket samarbejde på kryds og tværs mellem landbrug, kommuner, interesseorganisationer og videninstitutioner. 20

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Erhvervsfremme i Silkeborg

Erhvervsfremme i Silkeborg Erhvervsfremme i Silkeborg 1. Sådan arbejder vi med erhvervsfremme 2. Opbygning af erhverv Silkeborg Hvem er jeg? Gregers Pilgaard, Cand.scient.pol. Udviklingschef i Silkeborg Kommune, Strategi & Udvikling

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere