Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden"

Transkript

1 Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden

2 INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN Udarbejdelse af miljøvurderingen Alternativer Indvirkning på miljøet Afhjælpende foranstaltninger Overvågning INDLEDNING Baggrunden for miljøvurderingen Den aktuelle miljørapport VANDPLANENS INDHOLD, HOVEDFORMÅL OG FORBINDELSER MED ANDRE RELEVANTE PLANER Indhold og hovedformål Det generelle miljømål Målet om god tilstand Særligt om miljømål for vandløb Særligt om miljømål for søer Særligt om miljømål for kystvande Særligt om miljømål for grundvand Det særlige miljømål - Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Indsatsprogram og virkemidler Retningslinjer i vandplanerne Undtagelser Forholdet til anden lovgivning Andre relevante planer og programmer Regionplan Kommuneplaner Regionale udviklingsplaner Sektorplaner Natura 2000-planer MILJØBESKYTTELSESMÅL DEN NUVÆRENDE MILJØSTATUS Vandløb Økologisk tilstand, nuværende Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder kemisk tilstand Søer Økologisk tilstand, nuværende Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder kemisk tilstand Kystvande Økologisk tilstand, nuværende Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder kemisk tilstand... 35

3 5.4 Grundvand alternativet Reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande Reduktion af organisk stof og fosfor til vandløb og søer MILJØFORHOLDENE I OMRÅDER, DER KAN BLIVE VÆSENTLIGT BERØRT Flora fauna og den biologiske mangfoldighed De marine naturområder Vandløbene og de vandløbsnære arealer Søer Befolkningen, landbrugsarealer og dambrug Menneskers sundhed Jordbund, luft og klimatiske faktorer Materielle goder Kulturarv Landskab RELEVANTE EKSISTERENDE MILJØPROBLEMER Biologisk mangfoldighed, herunder flora og fauna De marine naturområder Vandløbene og de vandløbsnære arealer Søer Befolkningen, landbrugsarealer og dambrug Kvælstof som forureningskilde Fosfor som forureningskilde Menneskers sundhed Jordbund DEN SANDSYNLIGE VÆSENTLIGE INDVIRKNING PÅ MILJØET Indledning Retningslinjer i vandplanerne Indledning Generelle retningslinjer Blandings- og aktivitetszoner Miljøfarlige forurenende stoffer Klapning af sediment Slusefjorde, højvandsklapper og kontrolklapper Skaldyrsfiskeri, skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug Afvanding af søer Vandkvalitet i mindre søer Indvinding af overfladevand Områder med drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder

4 8.3 Vandløbsrestaurering Beskrivelse af virkemidlet Indvirkning på den biologiske mangfoldighed og på flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer, dambrug m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på vandkvalitet Indvirkning på materielle goder Indvirkning på landskab Indvirkning på kulturarv Fjernelse af spærringer Beskrivelse af virkemidlet Indvirkning på den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer, dambrug m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på vandkvalitet Indvirkning på materielle goder Indvirkning på landskab Indvirkning på kulturarv Genåbning af rørlagte vandløb Beskrivelse af virkemidlet Indvirkning på den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer, dambrug m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på vandkvalitet Indvirkning på materielle goder Indvirkning på landskab Virkning på kulturarv Indsats over for punktkilder Generelle retningslinjer for spildevand herunder udledning fra ejendomme i det åbne land samt badevand Forbedret spildevandsrensning, renseanlæg Regnbetingede udledninger, etablering af forsinkelsesbassiner (sparebassin) Forbedret spildevandsrensning, dambrug Indsats over for vandindvindinger

5 8.8.1 Beskrivelse af virkemidler Indvirkning på den biologiske mangfoldighed samt på flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på materielle goder Indvirkning på kulturarv Indvirkning på landskab Sørestaurering Beskrivelse af virkemidlet Indvirkning på den biologiske mangfoldighed samt flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer, dambrug m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på vandkvalitet Indvirkning på materielle goder Indvirkning på landskab Virkning på kulturarv Kvælstofvådområder Beskrivelse af virkemidlet Indvirkning på den biologiske mangfoldighed samt flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer, dambrug m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på vandkvalitet Indvirkning på materielle goder Indvirkning på landskab Indvirkning på kulturarv Fosforvådområder Beskrivelse af virkemidlet Indvirkning på den biologiske mangfoldighed samt flora og fauna Indvirkning på befolkningen, landbrugsarealer, dambrug m.v Indvirkning på menneskers sundhed Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Indvirkning på vandkvalitet Indvirkning på materielle goder Indvirkning på landskab Indvirkning på kulturarv

6 8 ALTERNATIVER Alternative virkemidler Foreslåede alternativer fra 6 måneders høring Kvælstofindsatsen FORANSTALTNINGER FOR AT UNDGÅ OG BEGRÆNSE M.V. VÆSENTLIG NEGATIV INDVIRKNING PÅ MILJØET MILJØRAPPORTENS GENNEMFØRELSE OVERVÅGNINGEN BILAG BILAG BILAG

7 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN Miljøvurderingen beskriver de sandsynlige væsentligste effekter på miljøet ved gennemførelse af vandplanen for Hovedvandopland Limfjorden i første vandplanperiode frem til udgangen af Miljørapporten er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009). Vandplanens miljøpåvirkninger vurderes samlet set som en betydelig gunstig påvirkning, også for andre miljøforhold end selve vandmiljøet. De risici og negative miljøpåvirkninger, som er påpeget for visse virkemidler, kan samlet set begrænses, navnlig set i forhold til de betydelige miljøforbedringer, som iværksættes gennem vandplanen. 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen Miljøvurderingen er lavet på baggrund af en scopingproces, hvori der er foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes påvirket af vandplanen. Miljøvurderingen har taget hensyn til høringssvar fra berørte myndigheder, for så vidt de ligger inden for de overordnede rammer for vurderingen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er først og fremmest vandplanens miljømål, indsatsprogram og retningslinjer. De eksisterende planer og programmer, der er relevante i relation til vandplanen, omfatter kommuneplaner og de kommunale spildevandsplaner, vandforsyningsplaner, indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse samt de regionale udviklingsplaner og råstofplaner. Relationen til regionplanerne er speciel, fordi vandplanen afløser dele af regionplanerne. Miljøstatus omfatter en sammenfattende beskrivelse af den nuværende miljøtilstand i hovedvandoplandet, med vægt på de miljøforhold, som kan blive berørt af vandplanens miljømål, retningslinjer og planlagte indsats. Miljøbeskyttelsesmål omfatter internationale mål, konventioner, EU-direktiver, nationale, regionale og lokale planer og mål. For EU-lovgivningen gælder generelt, at de er implementeret i dansk lovgivning. I vandplanen er hensynet til beskyttelsesmål for udpegede beskyttede områder (Natura 2000-områder) integreret direkte i planprocessen. Miljøbeskyttelsen i Danmark er i hovedsagen baseret på beskyttelsesmål, som er indarbejdet i lovgivningen og fremgår af de enkelte loves formålsparagraffer. Vandplanen er udarbejdet under hensyntagen til den gældende miljølovgivning, idet et bredt spektrum af love har betydning for gennemførelsen af indsatsprogrammet. 1.2 Alternativer Vandplanen med dens miljømål, retningslinjer og indsatsprogram udgør planforslaget i denne miljøvurdering. 6

8 0-alternativet, som er udtryk for miljøstatus, hvis vandplanen ikke gennemføres, er identisk med vandplanens Baseline 2015, som indebærer planlagte og vedtagne tiltag i henhold til regionplan, spildevandsplaner, Vandmiljøplan III, Energiaftale , Energiaftale og naturgenopretningsprojekter i perioden frem til De væsentlige miljøeffekter af 0-alternativet i hovedvandopland Limfjorden vil være en reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet på ca. 636 tons/år samt en reduktion i udledningen af fosfor, iltforbrugende og miljøfarlige forurenende stoffer bl.a. fra den spredte bebyggelse til vandløb og søer. Denne reduktion vil imidlertid være betydelig mindre, end hvis vandplanerne gennemføres. 0-alternativet er beskrevet mere udførligt i miljørapportens kapitel Indvirkning på miljøet Vandplanen vil overordnet set bidrage til at forbedre vandmiljøet, og derfor vurderes retningslinjer og indsatsprogram at have en positiv indvirkning på vandmiljøet. Konsekvenser for vandmiljøet er beskrevet i selve vandplanen. Vandplanens miljømål erstatter kvalitetsmålsætningerne i regionplanerne. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, har vandplanen bindende mål og bindende tidsfrister for målopfyldelse. Dermed er der skabt en ensartethed i klassifikationen baseret på udvalgte kvalitetselementer. Der arbejdes på EU-niveau på at udvikle vurderingsredskaber på de resterende kvalitetselementer til næste planperiode. Til forskel fra regionplanerne, indeholder vandplanen en oplandsspecifik reduktion af belastningen fra landbrugsarealer. Indsatsprogrammet angiver den reduktion af miljøpåvirkninger, som er påkrævet for opfyldelse af miljømålene, med de undtagelsesbestemmelser, der fremgår af vandplanen. Der lægges i miljøvurderingen af indsatsprogrammet vægt på virkemidler, som bruges i væsentligt udvidet omfang eller i en ny sammenhæng. Vandplanens retningslinjer sigter på at beskytte, forbedre og restaurere vandforekomsterne. De bidrager i sammenhæng med indsatsprogrammet til opfyldelse af miljømålene. En stor del af indholdet i retningslinjerne har helt eller delvist været gældende i regionplanerne. På den baggrund må der primært regnes med ændrede miljøpåvirkninger, hvor der ændres væsentligt på indholdet. Vandplanen vil overordnet set have en betydelig positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed. Indsatsen for at forbedre vandløbskvaliteten vil have positiv betydning i de vandløb i oplandet, hvor der fjernes spærringer, ændres vedligeholdelse, foretages restaureringer, genåbnes rørlægninger og/eller foretages regulering af spildevandsudledninger. Forbedret vandløbskvalitet vil i f.eks Hvidbjerg 7

9 Å, der er udpeget som Natura 2000-område, som udgangspunkt have positiv betydning for sjældne arter som havlampret, flodlampret og odder. Indsatsen i forhold til at reducere kvælstoftilledningen vil have positiv betydning for de marine områder, som arealer i oplandet udleder til. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at store dele af Limfjorden er udpeget som Natura 2000-områder. Reduktion af næringssalt-udledninger vil skabe grundlag for at forbedre levesteder i de marine naturtyper og levesteder for f.eks. vandfugle, der er udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Det er dog vigtigt i gennemførelsen af indsatsprogrammet at være opmærksom på, at indsatsen kan påvirke den biologiske mangfoldighed negativt, hvorfor dette skal tages i betragtning ved den endelige udformning af indsatsen. Genskabelse af vådområder eller lignende vil som udgangspunkt være positivt for arter og naturtyper, men vandstandshævning kan give anledning til negativ påvirkning, eksempelvis hvis der føres næringsrigt vand til næringsfattige naturtyper. Der skal i den sammenhæng bl.a. tages hensyn til beskyttede naturtyper langs de vandløb, hvor der skal ændres vedligeholdelse eller oprettes vådområder, bl.a. engarealer langs Hvidbjerg Å. Der skal især peges på 5 konkrete Natura 2000-områder i kraft af deres beliggenhed i tilknytning til lavbundsarealer, hvor kvælstofvådområder evt. påtænkes placeret: - 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal - 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø - 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø - 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk - 40 Karup Å, Kongenshus Hede og Hessellund Hede Vandplanen kan betyde begrænsninger i forbindelse med etablering eller ændringer af erhvervsaktiviteter. Det gælder især anlæg eller aktiviteter som er afhængige af vandløbene eller vil kunne påvirke disse. Vandplanen kan også betyde risiko for mere fugtige landbrugsarealer og derved påvirke muligheden for dyrkning af traditionelle afgrøder på berørte landbrugsarealer. Skærpede krav til påvirkningen af vandmiljøet kan betyde, at der skal anvendes arealer til regnvandsbassiner og genskabelse af naturlig hydrologi i vandløb og i ådale. Til gengæld vil regnvandsbassiner nedsætte risikoen for oversvømmelse ved kraftig nedbør. Regnvandsbassiner er især knyttet til Aalborg by. Menneskers sundhed kan påvirkes, meget begrænset, men dog i gunstig retning, idet flere retningslinjer og virkemidler har sigte på at skabe et renere vandmiljø. 8

10 Vandplanens retningslinjer og virkemidler kan påvirke landskabet. Genopretning af vandløb, ådale og vådområder kan give landskabet et mere varieret udtryk. Tilgroning, regnvandsbassiner og nye renseanlæg kan påvirke landskabet negativt. Flere ekstensivt dyrkede arealer omkring vådområder kan give flere økologiske forbindelser og naturkvaliteter, sidstnævnte især hvis der udføres naturpleje. I modsat fald er der risiko for tilgroning, som forhindrer de visuelle oplevelsesmuligheder og derved forringer de landskabelige værdier. Vandplanens gennemførelse vil i nogle tilfælde medføre et øget forbrug af energi til forbedret spildevandsrensning, nye rørføringer, pumpning m.m. og i andre tilfælde medføre et reduceret forbrug af energi i form af f.eks. reduceret vandløbsvedligeholdelse. Gennemførelsen af indsatsprogrammet kan påvirke dele af kulturarven. Specielt er det vigtigt i forbindelse med fjernelsen af spærringerne ved de 2 mølledamme ved Godthaab Hammerværk og Ridemanns Mølle i Østerå. Fjernelsen af spærringer kan give anledning til en sænkning af vandstanden, der kan påvirke såvel tilstødende marker som bygninger, hvorved der evt. kan forekomme sætningsskader. Den højere vandstand i forbindelse med etablering af nye vådområder eller, genopretning, eller ændret vandløbsvedligeholdelse kan ændre eller sløre historiske og arkæologiske værdier og medføre sløjfning af diger, kanaler, pumpestationer og stemmeværker. Omvendt kan genskabelse af en mere naturlig hydrologi på drænede arealer medvirke til at bevare arkæologiske værdier. 1.4 Afhjælpende foranstaltninger De miljøpåvirkninger og -risici, der er påpeget i denne miljøvurdering i forhold til vandplanen, vil blive håndteret ud fra gældende miljølovgivning, ved den senere udmøntning af indsatsprogrammet i konkrete tiltag. Nogle af indsatsprogrammets virkemidler kan på konkrete lokaliteter have risiko for at skade udpegningsgrundlaget for beskyttet natur, Natura 2000-områder eller arter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Dette vil blive klarlagt gennem den videre udmøntning af indsatsprogrammet, dvs. ved den kommunale myndighedsbehandling af konkrete projekter. Risikoen vil således blive afhjulpet gennem tilpasning af de konkrete tiltag, eventuelt ved fravalg af lokaliteter, idet projekter kun kan iværksættes, hvis man har sikret sig, at projektet ikke skader Natura 2000-området eller beskyttede arter. De fleste konkrete påvirkninger og dermed behov for foranstaltninger m.v. afhænger meget af lokale forhold, der således vil blive afklaret gennem den videre udmøntning i konkrete tiltag. De eventuelle negative påvirkninger vil således blive håndteret og afbødet på basis af gældende lovgivning og miljøfaglig praksis, jf. nærmere om kommunernes råderum under de enkelte virkemidler i afsnit 8. Da Danmark er et geografisk lille og terrænmæssigt fladt land, er mange af oplandenes virkemidler og deres sandsynlige indvirkning ens. Dette bevirker, at der kan forekomme ens beskrivelser af disse virkemidler og deres indvirkninger i de 23 9

11 vandplaner, uanset at de konkrete naturområder, anlæg m.v. naturligvis er forskellige. 1.5 Overvågning Natur og vandmiljø bliver løbende overvåget i de nationale overvågningsprogrammer. Et revideret overvågningsprogram, der er tilpasset vandplanen er iværksat fra 1. januar Vandmiljøet overvåges af Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA) 1. NOVANA har blandt andet til formål at følge tilstanden i vandmiljøet og de væsentlige påvirkninger heraf, samt at beskrive forureningskilder og andre væsentlige påvirkningers effekt på vandmiljø. Med NOVANA opfylder Danmark sine internationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og andre væsentlige nationale forpligtelser på vand- og naturområderne. NOVANA afrapporterer årligt, og den seneste rapportering er fra INDLEDNING 2.1 Baggrunden for miljøvurderingen Efter miljøvurderingslovens 3, stk. 1 2, skal en myndighed, der tilvejebringer planer, som udgangspunkt gennemføre en miljøvurdering, herunder udarbejde en miljørapport, da disse planer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. De 23 statslige vandplaner, herunder vandplanen for Limfjorden, er omfattet af miljøvurderingslovens krav om gennemførelsen af en miljøvurdering. Miljøvurderingsprocessen startede derfor allerede tilbage i 2007 med en såkaldt scopingfase, hvor der blev foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventedes påvirket i forbindelse med gennemførelsen af vandplanerne. Formålet var en nærmere fastlæggelse af miljøvurderingens nærmere indhold. I oktober 2007 udsendte miljøcentrene et høringsbrev til kommuner, region og statslige myndigheder, som derved fik mulighed for at fremkomme med ønsker til miljøvurderingen. Naturstyrelsen modtog i forlængelse heraf 5 høringssvar fra andre statslige myndigheder. I høringssvarene er følgende emner blevet nævnt som generelt relevante for miljøvurderingen: Konsekvenser for jordbrugserhvervets produktionsmulighed og afledte miljøkonsekvenser 1 A+Program/novana.htm 2 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer 10

12 Konsekvenser for udviklingsmuligheder for muslingeopdræt/-fiskeri Konsekvenser for eksisterende og planlagt vejnet (især afvandingsforhold) Påvirkning af beskyttelseszoner og indsigtsforhold (især ved skovrejsning) 3 Naturstyrelsen modtog desuden høringssvar fra Jammerbugt Kommune og Morsø Kommune, der ønskede belyst konsekvenser for følgende: Konsekvenser for borgere og erhvervslivs materielle vilkår (dyrkningsmuligheder, støtteordninger m.m.) Skibstrafikkens påvirkning med miljøfarlige stoffer af Limfjorden Muslingefiskeriets påvirkning af Limfjorden med henblik på bæredygtigt muslingefiskeri Limfjordens sårbarhed Konsekvenser som følge af slam i Limfjorden Invasive arter i forhold til miljømål og erhverv Klapning og miljømål i nærområder Beskrivelse af overvågningsprogram Klimatiske faktorers påvirkning af vandmiljøet Bekæmpelse af rynket rose Indførelse af naturlig plantesammensætning i vandløb på Sydvestmors Af disse høringssvar fandt Naturstyrelsen, at 2 af høringssvarene var relevante i forhold til miljøvurderingen af vandplanen. Det drejer sig om: 1) Konsekvenser for borgere og erhvervslivs materielle vilkår (dyrkningsmuligheder, støtteordninger m.m.), som vurderes for så vidt angår planens forventede konsekvens i landskabet samt 2) Beskrivelse af overvågningsprogram. På baggrund scopingfasen, herunder de modtagende høringssvar, udarbejdede Naturstyrelsen en miljørapport for hver af de 23 vandplaner, herunder for vandplanen for Limfjorden, og rapporterne blev sendt i 6 måneders offentlig høring samtidig med forslagene til vandplaner i perioden 4. oktober 2010 til den 6. april I høringsperioden fremkom over høringssvar til vandplansforslagene, og høringssvarene medførte en række ændringer i de oprindelige forslag til vandplaner. Som følge heraf blev der gennemført en supplerende høring i december Natur- og Miljøklagenævnet traf den 6. december 2012 afgørelser om, at samtlige 23 statslige vandplaner var ugyldige, fordi den supplerende høringsperiode i december 2011 var for kort. Som konsekvens heraf gennemførte Naturstyrelsen i 2. halvår af 2013 en ny 6 måneders offentlig høring. I høringsperioden indkom over høringssvar til vandplansforslagene, og høringssvarene medførte flere ændringer i forslagene til vandplaner. Der indkom ikke høringssvar til miljørapporten i forbindelse med den offentlige 6 måneders høring af vandplanerne. Naturstyrelsen gennemfører nu en supplerende offentlig høring på 8 uger over de reviderede vandplanforslag. 3 Skovrejsning indgår ikke som element i vandplanlægningen, hvorfor dette ikke miljøvurderes 11

13 Som konsekvens heraf gennemfører Naturstyrelsen nu en ny supplerende høring i Uden at det havde betydning for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, bemærkede nævnet, at Naturstyrelsen i det videre arbejde med vandplanerne måtte vurdere, om der skulle træffes en afgørelse i henhold til miljøvurderingsloven. I lyset heraf har Naturstyrelsen valgt at udarbejde en helt ny miljørapport til vandplanen for Limfjorden og de 22 andre statslige vandplaner. En ny scopingfase for disse 23 miljørapporter blev gennemført samtidig med den tekniske forhøring af vandplanerne, der fandt sted fra den 13. maj til den 27. maj Der kom i den forbindelse ikke høringssvar, der angik scopingfasen for nærværende miljøvurdering. 2.2 Den aktuelle miljørapport Formålet med denne miljørapport er at danne grundlag for, at borgere og berørte myndigheder får mulighed for at komme med relevante miljømæssige bemærkninger til det samlede forslag til vandplan med henblik på, at disse bemærkninger kan få indvirkning på den endelige vandplan Til brug herfor fastlægger, beskriver og evaluerer miljørapporten den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af vandplanen for Limfjorden vil have i første vandplanperiode, dvs. frem til udgangen af Udgangspunktet for miljøvurderingen i rapporten er vandplanens miljømål, indsatsprogram og retningslinjer. Der henvises i øvrigt til afsnit 3. Miljørapporten skal efter miljøvurderingslovens 7, stk. 1, fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyntagen til planens geografiske anvendelsesområde. Desuden skal rapporten efter miljøvurderingslovens 7, stk. 2, indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1 til loven. Rapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig. Vandplanen for Limfjorden og de 22 andre statslige vandplaner har som udgangspunkt en overordnet karakter i planhierarkiet og retter sig alene mod kommunerne. Planerne skal udmøntes i først kommunale handleplaner og siden konkrete kommunale beslutninger, før indsatsprogrammet i vandplanerne kan gennemføres i praksis. For nogle indsatsers vedkommende giver dette forhold kommunerne et større råderum i forbindelse med den konkrete gennemførelse af indsatserne, herunder med hensyn til geografisk placering. I andre tilfælde er råderummet mindre på den måde, at den geografiske placering er fastlagt i de statslige vandplaner, men at det dog samtidig i vidt omfang er overladt til kommunerne at beslutte, på hvilken måde indsatserne konkret skal føres ud i livet. 12

14 Miljøvurderingerne i denne miljørapport afspejler disse forhold på den måde, at detaljeringsgraden af vurderingerne bygger på karakteren af indsatserne og den efterfølgende kommunale implementering. Miljørapporten skal alene, som det fremgår af miljømålsloven, bygge på den aktuelle viden. Dette indebærer, at Naturstyrelsen til brug for rapporten ikke har foretaget selvstændige og konkrete analyser eller lignende vedrørende vandplanens sandsynlige væsentlige indvirkning miljøet. Ved udarbejdelsen af denne miljørapport har Naturstyrelsen ud fra sin aktuelle viden beskrevet og vurderet samtlige de forhold, som fremgår miljøvurderingslovens 7, stk. 1-2 og lovens bilag 1, herunder hvor dette er relevant vandplanenes sandsynlige væsentlige indvirkning på f.eks. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. 3. VANDPLANENS INDHOLD, HOVEDFORMÅL OG FORBINDELSER MED ANDRE RELEVANTE PLANER 3.1 Indhold og hovedformål EU s vandrammedirektiv (Rådets direktiv 2000/60 EF) fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Miljømålsloven, der trådte i kraft den 22. december 2003, gennemfører dele af vandrammedirektivet og fastsætter i lighed med direktivet, at der skal udarbejdes såkaldte vandplaner, jf. miljømålslovens 3, stk. 1, og direktivets artikel 13. Vandplanerne er et instrument til at nå det overordnede mål, der er udstukket i EU s vandrammedirektiv: At alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet opfylder miljømålet god tilstand i Formålet med vandplanerne er således at give en samlet fremstilling af mål for kvaliteter, overvågning af vandforekomsters aktuelle tilstand og udviklingen i denne og indsatser med henblik på generelt at opnå god kvalitet for overfladevand og grundvand, herunder vandrelaterede mål for kvaliteter for beskyttede områder. Målet med vandplanerne er at opnå: Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold. Bedre tilstand i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof. Bedre tilstand i søerne ved at reducere udledningen af fosfor. Bedre tilstand i vandløb og søer ved at reducere forurening fra f hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb. Mere vand i vandløb ved at sikre, at vandindvindinger ikke dræner naturen unødigt for vand. 13

15 Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Danmark er i henhold til miljømålslovens bilag 1 inddelt i 4 vanddistrikter: (1) Jylland/Fyn med øer med undtagelse af de grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland, (2) Sjælland/Lolland-Falster (3) Bornholm og (4) de grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland. Disse 4 vanddistrikter er underopdelt i 23 hovedvandoplande, og for hvert hovedvandopland er der udarbejdet en vandplan, herunder en vandplan for 14

16 Limfjorden, der er en del af vandistrikt (1) Jylland/Fyn, jf. nedenstående kort: Figur 3.1 Inddeling af Danmark i 4 vanddistrikter og 23 hovedvandoplande Vandplanernes mål nås dels ved generel statslig regulering, herunder ved anvendelse af generelle virkemidler (f.eks. randzoner), dels ved indsatser iværksat af kommunerne på baggrund af planernes indsatsprogram (f.eks.vandløbsrestaurering ændret vandløbsvedligeholdelse). 15

17 Efter vedtagelse og udsendelse af vandplanerne udarbejder hver kommune en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og det dertil hørende indsatsprogram inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet. Hver af vandplanerne dækker planperioden (1. planperiode). Planerne er udarbejdet på baggrund af data frem til og med 2009 og i visse tilfælde er også 2010 data inddraget. Vandplanen for Limfjorden fastsætter konkrete miljømål for forekomster af overfladevand og grundvand i hovedvandoplandet. Herudover indeholder vandplanen en overordnet vandområdebeskrivelse og afgrænsning samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområder. Vandplanen fastlægger indsatsbehovene for opfyldelse af miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand og angiver det økonomisk mest optimale indsatsprogram, hvis der er flere muligheder for indsats. Vandplanen fastsætter desuden retningslinjer for forvaltning af vandområderne. 3.2 Det generelle miljømål Målet om god tilstand Efter miljømålslovens 12 er det overordnede mål, at alle vandforekomster omfattet af vandplanerne skal være i god tilstand inden den 22. december Overfladevand (vandløb, søer og kystvande) har opnået god tilstand, når både (1) den økologiske tilstand og (2) den kemiske tilstand er god. Den økologiske tilstand er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer understøtter de biologiske kvalitetselementer. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Den kemiske tilstand for vandløb, søer og kystvande vurderes alene ud fra de såkaldte prioriterede stoffer (på nuværende tidspunkt 33 stoffer), samt andre stoffer for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau (de tidligere Liste 1- stoffer på nuværende tidspunkt yderligere 8 stoffer). Øvrige miljøfarlige forurenende stoffer, der ikke indgår i vurderingen af vandområdernes kemiske tilstand, inddrages i vurderingen af områdets økologiske tilstand. Grundvand har opnået god tilstand, når både (1) den kvantitative tilstand og (2) den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. 16

18 For yderligere uddybning henvises til vandplanens punkt og bekendtgørelse nr af 23. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand Særligt om miljømål for vandløb Den kemiske tilstand for vandløb vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Den økologiske tilstand i vandløb er i denne planperiode fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb fastsættes kravet om god økologisk tilstand til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, kræves dog denne faunaklasse for at kravet om god tilstand kan opfyldes. Herved sikres, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand i stedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (høj tilstand). Opnåelse af mindst god økologisk tilstand forudsætter også, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan vandre og sprede sig Særligt om miljømål for søer Den kemiske tilstand i søer vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Den økologiske tilstand i søer er i denne planperiode sat ud fra klorofyl a- koncentrationen i søerne. Grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand for søerne er fastsat med udgangspunkt i EU s interkalibrering. Grænseværdien afhænger af søtyperne, og er fastlagt i et interval for hver type. På baggrund af en konkret vurdering af referencetilstanden i den enkelte sø fastlægges det gældende mål for klorofyl-a for hver sø i overensstemmelse med søtype og tilhørende interval Særligt om miljømål for kystvande Den kemiske tilstand for kystvand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Den økologiske tilstand for kystvande er i denne planperiode fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand for kystvande er fastsat med udgangspunkt i EU s interkalibrering af historiske dybdegrænser for ålegræs. Der fastlægges på den baggrund for hvert kystvandsområde en minimumsdybdegrænse for udbredelsen af ålegræs. I det åbne kystområde, Vesterhavet, hvor der ikke gror ålegræs, er den økologiske tilstand vurderet ud fra koncentrationen af klorofyl a, som afspejler næringsstofniveauerne i kystområdet. 17

19 Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen Særligt om miljømål for grundvand Den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at selve grundvandsforekomsten og de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper kan opfylde deres miljømål, for så vidt angår vandafhængighed. Den kemiske tilstand vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. Det gælder både naturligt forekommende stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneskeskabte forhold, og miljøfarlige forurenende stoffer. De kemiske miljømål for grundvand, skal bl.a. understøtte at tilknyttede vandområder kan opnå deres økologiske og kemiske miljømål. 3.3 Det særlige miljømål - Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Et overfladevandområde kan efter miljømålslovens 15, karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når der som følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer som har medført, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For kunstige og stærkt modificerede områder, som ikke restaureres, gælder, at de skal opnå en god kemisk tilstand eller et godt økologisk potentiale. Et godt økologisk potentiale afspejler værdier for relevante biologiske kvalitetsparametre ved den mest sammenlignelige naturlige type overfladevand, givet de kunstige eller stærkt modificerede fysiske forhold. 3.4 Indsatsprogram og virkemidler Efter miljømålslovens 23 hører der til hver vandplan et indsatsprogram. I indsatsprogrammet beskrives hvilke redskaber eller såkaldte virkemidler, der skal i brug for at nå de miljømål, der er opstillet i vandplanerne. Indsatsprogrammet fremgår af vandplanens kapitel 1.3. Indsatsprogrammet består af det opgjorte krav til indsats i første planperiode i tabellerne 1.3.2a-d, forslag til en omkostningseffektiv sammensætning af virkemidler, effekterne heraf samt en opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger knyttet til vandplanen. Desuden findes i indsatsprogrammet en opgørelse af den forudsatte indsats frem til 2015 (baseline 2015). Der er i første planperiode gjort brug af vandrammedirektivets og miljømålslovens muligheder for at udskyde fristen for opfyldelse af miljømål til senere planperioder. I vandplanernes indsatsprogram er nærmere redegjort for, i hvilket omfang dette er tilfældet samt begrundelser herfor. Der henvises til afsnit 3.6 i denne miljørapport og afsnit i vandplanen for hovedvandoplandet. På baggrund af et udarbejdet virkemiddelkatalog af 2011, hvor der er identificeret en række forskellige virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne, er indsatsprogrammet for opnåelse af miljømålene fremkommet ved at sammensætte 18

20 anvendelsen af virkemidlerne ud fra princippet om størst mulige omkostningseffektivitet. I Naturstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer kapitel 8 sammensætning af omkostningseffektive virkemidler økonomisk analyse 4 er der nærmere redegjort for den overordnede screening, der har dannet grundlag for udvælgelsen af virkemidler i vandplanernes indsatsprogrammer. Virkemidlerne har desuden været behandlet i flere arbejdsgrupper og udvalg, før der er fastlagt virkemidlerne i vandplanerne. De vigtigste af disse arbejdsgrupper/udvalg var: Virkemiddeludvalg fase I og II Evaluering af Vandmiljøplan III og Grøn Vækst udvalget 3.5 Retningslinjer i vandplanerne Vandplanerne indeholder i disses kapitel 1.4 en række retningslinjer, der har til formål at understøtte vandplanens indsatsprogram med henblik på at opnå "god tilstand" i alle vandforekomster. Retningslinjerne i vandplanerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for det enkelte hovedvandopland. Karakteren af retningslinjerne tildeler imidlertid et vist råderum i forhold til myndighedernes - typisk kommunernes - forvaltning af den enkelte retningslinje. Vandplansretningslinjerne og det kommunale råderum er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 8, idet der i øvrigt henvises til vandplanens kapitel 1.4. Ved vandplanernes ikrafttræden ophæves samtidig en række retningslinjer fra regionplanerne (2005). Hvilke konkrete retningslinjer, der ophæves for vandopland Limfjorden, fremgår af vandplanens bilag Undtagelser I visse tilfælde kan det, som nævnt, vurderes, at et givent vandområde, - vandløb, sø, kystvand eller grundvandvandsforekomst ikke kan nå målet om god tilstand inden udgangen af 2015 (1. planperiode). Her giver vandrammedirektivet og miljømålslovens mulighed for under bestemte forudsætninger at fravige det generelle krav om opfyldelse af målet om "god tilstand" inden 22. december Danmark har særligt anvendt bestemmelsen i miljømålslovens 19 om udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse. Der henvises til afsnit i vandplanen for Limfjorden, hvor omfanget af anvendte undtagelser nærmere er beskrevet

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden Offentlig høring, juni 2013 Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 386 og Tillæg nr. 47 til kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Birkevej,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup.

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. 6.JULI2012 J.nr.: 7503994 SFS/ANL Svarskrift Til Retten i Hjørring I sagsnr. BS DOBU-591/2012 og BS DOBU-8 23/2012: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som mandatar for de i bilag l ca. 3500 anførte

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb.

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb. Esbjerg Forsyning A/S Att. Finn Egholm Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Email: fie@esbjergforsyning.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 9. december 2014 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte 76 16 51

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Mette Schmidt, Aalborg Havn Logistik A/S (Pkt. 2)

Mette Schmidt, Aalborg Havn Logistik A/S (Pkt. 2) Referat Forum Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen Tid 6. marts 2014, 10.00 14.00 Sted Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg. Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 28. september 2007 J.nr.: NKN-33-01056 JP Afgørelse i sagen om Viborg Amts Tillæg nr.

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere