Hvidbog. Forslag til Råstofplan Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Transkript

1 Hvidbog Forslag til Råstofplan 2008 Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

2 Indsigelsesoversigt Navn: Adresse: By: Erhvervsvirksomheder Mors 3 virksomheder, v/lsp. Jørgen Knudsen Bredgade 38, Postboks Hurup Thy Anders Olsens Grusværk & Grønnegade Fjerritslev B. C. Udlejning/grusgrav, v/jan Nielsen Sandstræde 21, Klejtrup 9500 Hobro Brdr. Christiansen Bollervej Tårs Chr. Guldhammer Jensen A/S Kirkegade Brovst Damolin A/S Kønsborgvej Fur Dangrus aps Evaholmvej Aars Døstrup Vognmandsforretning ApS Døstrupvej Hobro E. Dyrlund Sten- og Grusværk ApS Birkedalsvej 6, Gunderup 9550 Mariager Frejlev Cementstøberi A/S, v/grontmij- Carl Sofiendalsvej Aalborg SV Gøttrup Grusgrav, Karsten Jespersen v/adv.fa. Joh Johnsen, 7700 Thisted ICK Miljø ApS Tingvej Århus V Jydsk Stenindustri A/S Lysholt Allé Ikast Jørn Riise Øster Korupvej Hadsund Kroghs A/S Klim Strandvej Fjerritslev Kurt og Carlo Kristensen A/S Klejtrupvej 9C, Sdr. Onsild 9500 Hobro Kaas Briketter Pilevej 1, Kaas 9490 Pandrup Lafarge Roofing A/S, v/rambøll Danmark A/S Prinsensgade Aalborg LB Transport, v/leon Levorsen Kringelmosevej 130, Lendum 9870 Sindal Lundgaard Teglværk A/S, v/frank Torvegade Bjerringbro Lyngs Maskinstation ApS, v/lsp. Jørgen Bredgade 38, Postboks Hurup Thy Nykøbing Flise- og Mørtelfabrik A/S Bakkegårdsvej Nykøbing Piper Tegl Mineralvej 4, Postboks Aalborg Sindbjerg Grusgrav ApS, Kløvenhøj Nørreallé Vils Sjørring Entreprenør og Vorupørvej Thisted Svend Aage Christiansen A/S, v/orbicon Jens Juulsvej Viby J Sårup Grusværk ApS Sårupvej hanstholm Thisted Mørtel- og Grusværk Kjeldstrupvej 59A, Skovsted 7700 Thisted Thisted Mørtel- og Grusværk, v/lsp. Jørgen Bredgade 38, Postboks Hurup Thy Toftegård Maskinstation, v/flemming Lønstrupvej Hjørring Volstrup Teglværk, v/frederikshavn Rådhus Allé Frederikshavn Aalborg Portland Rørdalsvej 44, Postboks Aalborg Kommuner Jammerbugt Kommune Lundbakvej Pandrup 20. december 2007 Side 1 af 2

3 Mors Navn: Adresse: By: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade Hobro Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, Postboks 9400 Nørresundby Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge Nørresundby Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge Nørresundby Organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Halsvej Vodskov Dansk Ornitologisk Forening, v/thorkild Lund Solbjergvej Hadsund Nordjydsk Udvalg for Landboret Erhvervsparken Brønderslev Statslige myndigheder Mors Øvrige Kulturarvsstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Skamol A/S Østergade Nykøbing Vejdirektoratet Guldalderen Hedehusene Claus Møller Nielsen Øster Korupvej Hadsund Henrik Thomsen Beerstedvej Snedsted I/S Nesgaard, v/nordjysk Udvalg for Erhvervsparken Brønderslev Jørgen M. Christiansen Nørgårdsvej Tårs Jørgen M. Christiansen Nørgårdsvej 6, Torpet 9830 Taars Landinspektør Henning Elmstrøm Vestergade Mariager Laurasminde I/S, v/anton E. Vestergaard Røjborgvej Fredericia Leo Nielsen Døstrupvej Hobro Nete Jensen og Thomas Nordby Reuss Hedeageren 40, Flamsted 9230 Svenstrup Nicolaj Sørensen Broløsvej Mariager Niels Erik Thomsen Øster Stokbrovej Jerslev Niels Hjorth, Bælum, v/bygningskontoret Nord Hobrovej Aalborg SV Ole Stevnsgaard Nielsen Kjellerupvej Mariager Thomas Nordby Reuss, v/prime Nature ApS Vestergade Give 20. december 2007 Side 2 af 2

4 Indholdsfortegnelse Side Generelt om planen Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne (Teknologi etc.) Transport. 6. Begrænsninger i råstofindvindingen (Byggelinier og beskyttelsesområder) 9. Råstofindvinding i nabolaget Grundvandsbeskyttelse. 14. Landskabspåvirkning Landbrugets arealbehov Efterbehandling af råstofgrave. 20. Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Udlæg af graveområder: - Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerland Kommune Aalborg Kommune

5 Oversigt over henvendelser Udsagn: Generelt om planen A29 Kulturarvsstyrelsen Et af museumslovens hovedformål er at sikre kulturarven i forbindelse med den fysiske planlægning. Dette har lovgiverne besluttet skal ske gennem samarbejde mellem planlæggere og museer, og at samarbejdet skal etableres så tidligt i planlægningsfasen som muligt. Jo tidligere dette samarbejde indledes, jo bedre er muligheden for - at forhindre, at et område med væsentlige fortidsmindeområder udpeges til kommende anlægsområde - at råstofforekomsterne derfor kan udnyttes så effektivt som muligt. Oplistningen på side 5 af de hensyn, der skal tages i planlægningen indeholder blandt andet begrænsninger i råstofindvindingen. Afsnittet om dette spørgsmål indeholdt blandt andet hensynet til de arkæologiske interesser, sammen med en række andre hensyn, der skal tages i råstofpplanlægningen. Kulturarvsstyrelsen har bl.a. til opgave at virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Dette skal ske gennem samarbejde med planmyndighederne. Som et nyttigt og brugbart redskab for planlæggere kan styrelsen derfor stille databasen "Fund og Fortidsminder" til rådighed. Den findes på styrelsens hjemmeside på adressen nder. Her er der tillige mulighed for at se, om et område er udpeget som Kulturarvsareal. Dette begreb omfatter områder, hvor fortidsminderne indgår i en særlig sammenhæng eller har en specielt stor informationsværdi. De er ikke omfattet af en egentlig fredning, men planlæggere skal på forhånd være opmærksomme på, at de arkæologiske undersøgelser i sådanne områder kan være særlig kostbare. Planmyndigheder skal derudover kontakte det lokale, arkæologiske museum for at indhente en udtalelse om risikoen for at påtræffe fortidsminder. Kulturarvsstyrelsen har til opgave at godkende museernes budgetter for arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser. I godkendelsesproceduren har styrelsen tillige pligt til at tage stilling til, om vedkommende bygherre (her: råstofindvinder) kan få tilskud til udgifterne til det arkæologiske arbejde. En af parametrene for ikke at give tilsagn om tilskud kan være, at et område er udpeget som kulturarvsareal. Kulturarvsstyrelsen har herefter følgende kommentarer til Region Nordjyllands debatoplæg til Råstofplan 2007: Indledning Side 5 oplistes en række af de væsentligste hensyn, som skal tages i forbindelse med råstofplanlægningen. Kulturarvsstyrelsen vil anbefale, at også hensynet til arkæologiske interesser nævnes i denne sammenhæng. Råstoflovens formålsparagraffer Side 6: Det bestemmes netop i 3, at der skal lægges vægt på beskyttelse af arkæologiske interesser. Fortidsminderne kan være varigt fredede efter museumslovens kap. 8a, men de kan også være skjulte, i så fald er de beskyttet af museumslovens kap. 8, 27. De skjulte fortidsminder kan være lige så væsentlige at sikre for eftertiden, som de varigt fredede. De skjulte fortidsminder beskrives i databasen "Fund og Fortidsminder". Her kan tillige ses de specielt sårbare arealer, der er udpeget som kulturarvsarealer. 20. december 2007 Side 1

6 Generelt om planen Information om de skjulte fortidsminder fås hos det lokale museum med arkæologisk ansvarsområde. I forbindelse med råstofplanens udpegning af indvindingsområder vil det derfor også være i råstoferhvervets interesse, at udpegningen i så høj grad som overhovedet muligt inddrager hensynet til fortidsminderne ikke mindst til de skjulte fortidsminder, der ikke er beskyttet af en varig fredning. B43 Aalborg Kommune, Park og Natur Generelt. Ud over de stillede spørgsmål, anbefaler kommunen, at regionen som koordinerende myndighed på råstofområdet, afholder årlige møder for regionens kommuner, hvor koordinering og væsentlige problemstillinger vedrørende planlægning og administration af råstoffer, kan drøftes. B44 Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har en væsentlig interesse i den igangværende debat om råstofadministrationen i Region Nordjylland, da råstofudvinding her et markant indgreb i landskabet og en faktor, der skal planlægges og indpasses i den øvrige arealanvendelse for at mindske konflikter. Ligeledes har Jammerbugt Kommune naturligvis også en interesse i, at der er en sikker forsyning af de råstoffer, der er behov for, og at forsyningen sker så rationelt som muligt, bl.a. for at sikre den mest miljørigtige transport og for at minimere det slid tung transport giver på vejnettet. Forslaget tages til efterretning, og vil indgå i vurderingen af det fremtidige samarbejde. Det er et lovkrav, at forslaget til råstofplan skal fremlægges inden 1. januar Målet med dette er, at sikre, at de råstofholdige arealer ikke planlægges til anden side forinden der er taget stilling til, om råstofferne kan og skal udnyttes. Lovgivningen fastsætter, at Regionsrådet skal offentliggøre forslag til en regional råstofplan inden udgangen af Denne tidsramme kan der ikke ændres på, men Jammerbugt Kommune finder det problematisk, da den øvrige planlægning på såvel regional- som kommunal niveau endnu ikke er afklaret. En afstemning af de forskellige arealinteresser, der er i det åbne land, er derfor kun i meget begrænset omfang muligt. Jammerbugt Kommune vil i 2008 og 2009, jf. Lov om Planlægning, udarbejde en ny kommuneplan, der også indeholder en afvejning af are-alinteresser, herunder også beskyttelse af natur- og kulturlandskaber. Der arbejdes i øjeblikket med vand- og naturplaner i hele Danmark. Det er Jammerbugt Kommunes opfattelse, at disse planer også bør vedtages endeligt, før det er muligt at se, hvor der er plads til nye råstofområder. Jammerbugt Kommune er derfor af den overbevisning, at der ikke er tilstrækkelig overblik over den fremtidige arealanvendelse til, at der kan gennemføres en fornuftig råstofplanlægning over to planperioder frem til ca Den revision, der sker i forbindelse med Råstofplan 2007, bør derfor primært være en fastholdelse eller en mindre justering af den nuværende plan, med det formål at sikre råstofforsyning i de næste 4 år. Ved den lovpligtige revision om 4 år har såvel Region Nordjylland, Infrastrukturkommissionen og de nordjyske kommuner fået udarbejdet en ny overordnede planlægning, der kan give et solidt grundlag til en vurdering af en råstofplanlægning år frem. 20. december 2007 Side 2

7 Generelt om planen C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland ønsker hermed at bidrage til Råstofplan 2007 i Region Nordjylland. Det er netop Regionplan 2005, der danner udgangspunkt for planlægningen, idet de ændringer der foretages vurderes med udgangspunkt i disse planer. Den planlægning, der nu er i gang med at lave en råstofstofplan er anderledes end tidligere, idet det da var amterne, som lavede hele planlægningen. Amterne havde alle myndighedsopgaver og de fagpersoner, som arbejdede med planlægning, natur og miljø. Nu finder råstofplanlægningen sted i Regionen, mens myndighedsbehandlingen af natur og miljø er placeret hos kommunerne og Miljøcentret. Derfor er det meget vigtigt, at de statslige og kommunale natur- og miljømyndigheder inddrages grundigt i processen. DN mener, at de gældende Regionplaner 2005, som er vedtaget i Nordjylland - og Viborg amter skal inddrages i råstofplan-lægningen. Herved sikres en tværfaglig plan, som kan være med til at vægte beskyttelsen af natur- og miljøværdier højt. Vi vil også gøre opmærksomme på, at den Naturpolitik, som Nordjyllands Amt har vedtaget i 2005 bør inddrages i planlægningen. Retningslinie 3 vedrørende samtykke til tilladelser udenfor graveområderne og også retningslinie 2 vedrørende anvendelse af interesseområder lægger op til en skærpelse i forhold til Regionplan 2005 med hensyn til at indvinde udenfor graveområderne. I langt de fleste tilfælde vildette ikke kunne ske uden et tillæg til råstofplanen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder kan tage ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så man ikke i den 4-årige planperiode forfalder til en række dispensationer og ændringer for de udlagte Råstofområder. DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele planprocessen. D3 Damolin A/S Fremtidig planlægning Molervirksomhederne har altid lagt stor vægt på at have en tæt og konstruktiv dialog med myndighederne - den dialog vil vi gerne fortsætte. Forslaget tages til efterretning, og vil indgå i vurderingen af det fremtidige samarbejde. Samlet vurdering: Samarbejdet med indvinderne og de øvrige myndigheder, der har opgaver med hensyn til råstofindvinding vurderes generelt som værende af overordentlig stor betydning. Regionens beslutning: Regionen indgår i initiativer, der kan fremme samarbejdet på området. 20. december 2007 Side 3

8 Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne (Teknologi etc.) A29 Kulturarvsstyrelsen Side 7: Til spørgsmålet om, hvorvidt råstofforekomsterne udnyttes så effektivt som muligt, er det styrelsens holdning, at planlæggerne gennem et tidligt indledt samarbejde med de arkæologiske museer kan afklare tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder og derved være med til formindske råstofindvindernes udgifter til arkæologiske undersøgelser. Som følge af dette samarbejde kan det tænkes, at der er råstofområder, der helt bør opgives, da omkostningerne for indvinder vil være for store. Dette fører frem til spørgsmålet side 8 om en eventuel friholdelse af udpegede råstofområder. Med hensyn til at dispenere fra lovgivningsmæssige beskyttelseshensyn i forhold til naturbeskyttelsesloven, museumsloven eller anden lovgivning vil det i høj grad være op til den kommunale administration at vurdere behovet i det enkelte tilfælde. I retningslinie 1 lægger planen dog op til, at der drages omsorg for at udnytte råstofforekomsterne effektivt. B36 Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har følgende anbefalingr til den kommende Råstofplan: At råstofforekomsterne tilstræbes udnyttet rationelt og anvendes i forhold til deres kvalitet. B43 Aalborg Kommune, Park og Natur Der findes ikke undersøgelser, der viser om råstofferne udnyttes optimalt i Aalborg kommune. Desuden er der utilstrækkelige muligheder for at regulere udnyttelsen med henblik på en bedre ressourcehusholdning. Aalborg kommune kan eventuelt stille kvalitetskrav til råstofleverencer i forbindelse med kommunale projekter. En bredere samfundsmæssig ressourceudnyttelse forudsætter, at miljøministeren benytter muligheden i råstoflovens 4 og fastsætter regler for råstofforbruget. Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden om råstoffernes anvendelse. Undersøgelser af den karakter er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4- årsperiode. I retningslinie 1 lægger planen dog op til, at der drages omsorg for at udnytte råstofforekomsterne effektivt. Vi må så løbende forbedre de redskaber vi har til at styre dette. Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden om råstoffernes anvendelse. Undersøgelser af den karakter er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4- årsperiode. I retningslinie 1 lægger planen dog op til, at der drages omsorg for at udnytte råstofforekomsterne effektivt. Vi må så løbende forbedre de redskaber vi har til at styre dette. Aalborg kommune anbefaler, at regionen udarbejder en undersøgelse, der beskriver anvendelsen af ressourcerne. På denne baggrund kan kommunen og regionsrådet vurdere, om der er behov for en egentlig regulering af ressourceforbruget og herunder, om der er behov for, at regionsrådet og kommuner anmoder miljøministeren om at fastsætte reguleringsregler. C35 Nordjydsk Udvalg for Landboret Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvorledes jorden efter endt indvinding skal benyttes. Skal den benyttes til landbrug, er det vigtigt, at indvindingen holder god afstand til højeste grundvandspejl, så retableret mark har passende god afvanding. Er det afklaret, at jorden ikke skal tilbage til landbrugsdrift, må det alene være grundvandsinteresserne, der afgør om man skal have lov til at grave under grundvandsniveauet. Hovedreglen bør være at så meget jord som muligt skal tilbage til landbrugsdriften. Som samfun-det udvikler sig, går mere og mere jord ud af produktion, og det er godt at holde sig for øje.. Indvinding under grundvandsspejl er en mulighed for at indvinde flest mulige råstoffer på de færreste arealer. I nogle områder og nogle råstofarter kan kun indvindes i tilstrækkelig omfang, hvis man graver under grundvandet. Dette gælder for eksempel de fleste af de råstoffer der indvindes fra vore strandvoldsdannelser. I retningslinie 1 om anvendelse af graveområder anbefales det, at der gives tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet, hvor der er interesse for det, hvis grundvands- og recipientkvlitetsforholdene i området i øvrigt tillader det. C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Den regionale Råstofplan skal opstille generelle retningslinier Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden for råstofgravningen og efterbehandlingen. om råstoffernes anvendelse. Undersøgelser af den karakter - Krav til en effektiv udnyttelse af råforekomsterne, så de er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste december 2007 Side 4

9 Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne (Teknologi etc.) enkelte kvaliteter kun bruges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares "sjældne" råstoffer til den rigtige udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning og råstofplanlægningen og ikke overlade det til markedskræfterne. årsperiode. I retningslinie 1 lægger planen dog op til, at der drages omsorg for at udnytte råstofforekomsterne effektivt. Vi må så løbende forbedre de redskaber vi har til at styre dette. Den regionale Råstofplan skal opstille generelle retningslinier for råstofgravningen og efterbehandlingen. - Ingen gravning under grundvandsspejlet. Selv om Regionens råstofplan ikke skal gælde for råstoffer på havet, ønsker DN ved denne lejlighed at gøre opmærksom på at indvinding af sand, ral og sten kan øge erosionen ved vore kyster. Indvindinger på havet kan være med til at ødelægge stenrev, som er vigtige yngle- og levesteder for dyr og planter. Så selv om havet er stort og råstofindvindingen ikke er synlig for os, som den er på land, skal vi alle spare på vore råstoffer, der jo ikke kan gendannes. I stedet skal planlægningen og erhvervene medvirke til i videst muligt omfang at genbruge råstoffer, udvikle alternative teknologier både ved råstofudvindingen og ved råstofanvendelsen, udvikle alternativer til råstoffer, såsom spagnum brugt til dyrkningsmedie og molér brugt til kattegrus. Indvinding under grundvandsspejl er en mulighed for at indvinde flest mulige råstoffer på de færreste arealer. I nogle områder og nogle råstofarter kan kun indvindes i tilstrækkelig omfang, hvis man graver under grundvandet. Dette gælder for eksempel de fleste af de råstoffer der indvindes fra vore strandvoldsdannelser. I retningslinie 1 om anvendelse af graveområder anbefales det, at der gives tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet, hvor der er interesse for det, hvis grundvands- og recipientkvlitetsforholdene i området i øvrigt tillader det. Råstofplanen udlægger ikke arealer til råstofindvinding på stranden, på den del der hører under landindvinding, og som er en del af kommunens administration. Da disse områder således ligger udenfor de udlagte graveområder, kan kommunerne ikke give tilladelse til råstofindvinding uden regionens samtykke. Da kystdirektoratet i forvejen skal høres, og også klitfredningsmyndighederne ved Vestkysten er der gode muligheder for at disse sager vil blive behørigt belyst. Samlet vurdering: Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden om råstoffernes anvendelse. Undersøgelser af den karakter er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4-årsperiode. Det er et mål, at råstofforekomsterne udnyttes effektivt. Vi må løbende forbedre de redskaber vi har til at styre dette. Effektiv udnyttelse er f. eks. at der graves "til bunds" når der er taget hul på en forekomst. Eksempelvis ved at grave under grundvandsspejl eller at dispensere fra lovgivningsmæssige beskyttelseshensyn. Regionens beslutning: Målsætningen om at sikre en effektiv udnyttelse af de udpegede råstofforekomster indarbejdes i planens retningslinier. 20. december 2007 Side 5

10 Transport B16 Morsø Kommune Mail af 23. oktober 2007: Notat og brev fra Vejdirektoratet (se A36). Afafsnittet om behov for industrihavne med mulighed for råstofomlægning fremgår af side 2 i brevet fra Vejdirektoratet til Region Nordjylland: "På grund af geologien i Region Nordjylland er det svært at fremskaffe råstofkvaliteter i nogle områder. For at sikre en fornuftig råstofforsyning kunne det være en fordel, hvis Regionen ville pege på nogle centrale havne, der kunne bevares som industrihavne " Muligheden for at "promovere" havnen i Nykøbing kunne bl.a. ske i forbindelse med den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland. B36 Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har følgende anbefalinger til den kommende Råstofplan: At der så vidt muligt bliver udlagt regionale råstofområder med en jævn geografisk fordeling således at transporten minimeres. En forsyningsplan for Region Nordjylland må selvsagt også omfatte de muligheder, der ligger i indvinding til havs. Det er ofte ikke mulighederne for at indvinde de nødvendige materialer til havs, der mangler, men mulighederne for at bringe materialerne i land, der hvor behovet er. Det er ikke muligt i Råstofplanen at fastsætte retningslinier for transporten, og således heller ikke for indlosningen af sømaterialer, men det vil indgå i det fremtidige planlægningsarbejde, hvor behovet for sømaterialer er, og det vil blive fulgt op med anbefalinger af, at der stilles de fornødne havnefaciliteter til rådighed. En række eksisterende indvindinger, hvor der har været indvundet materialer primært til lokale anlægsopgaver er foreslået medtaget i Råstofplanen, og retningslinie 3 om samtykke til indvinding udenfor graveområderne lægger ligeledes op til, at der ved større anlægsopgaver søges dækning fra lokale indvindinger. Med de materialer, der har bedre kvaliteter er der det problem, at de ikke er fordelt ligeligt i regionen. Disse materialer udnyttes også bedst hvis man har større indvindinger med en høj grad af forarbejdning. B43 Aalborg Kommune, Park og Natur Transportafstandene vil afhænge af ressourcernes beliggenhed og afstanden til forbrugsstedet. Transportudgifter og dermed transportafstandene indgår som en del af udbud og efterspørgsel. Praksis viser, at råstoffer transporteres over store afstande. Sliddet på vejene er et generelt problem, som dog også fremmes af megen anden transport. Nedsættelse af transportafstandene vil reducere energiforbruget og CO2 udledningen. Den tunge transport medfører ofte gener i lokalsamfundene nær indvindingsstederne. Dette forhold kan kommunen i samarbejde med politiet delvis regulere ved begrænsning af køretøjers vægt på udvalgte veje. Aalborg kommune anbefaler, at transportveje og trafikgener omkring indvindingsområderne indgår i vurderingerne ved udlæg af nye råstofområder. B44 Jammerbugt Kommune Attraktive boliger: Transport af råstoffer er et emne, som kan få stor betydning for trafiksikkerhed i et lokalområde, særligt hvis en råstofgrav ligger tæt på et mindre bysamfund uden større veje. Jammerbugt Kommune vil gerne værne om livet i landsbyer og boligområder og skabe de bedste betingelser for attraktive boliger, selv om de ligger i nærheden af råstofindvindinger. Derfor vil vi opfordre til, at retningslinier udformes således, at der skal redegøres for påvirkninger af boligområder, såvel i byzone som i mindre boligområder i landsbyer i landzone. Placering af råstofområder i forhold til den regionale infrastruktur: Det er ikke muligt i Råstofplanen at fastsætte retningslinier for transporten, og det har heller ikke i nærværende planlægning været på tale, at lave en omstruktuering af udlæggene af råstofområder, så man kan imødegå transportbelastningen. Som grundlag for planlægningen er det første udgangspunkt selvfølgelig de geologiske forhold, dernæst hvordan de spiller sammen med de beskyttelseshensyn, der også er. Dette kan ofte medføre, at transportvejene til området er noget af det sidste, der kigges på. Regionen opfordrer kommunerne, som jo er vejmyndighed på de mindre veje, der ofte benyttes til at køre til områderne, i samarbejde med indvinderne søger at løse transportproblemet ved at finde (eller anlægge) alternative ruter. Det er ikke muligt i Råstofplanen at fastsætte retningslinier for transporten, og det har heller ikke i nærværende planlægning været på tale, at lave en omstruktuering af udlæggene af råstofområder, så man kan imødegå transportbelastningen. Som grundlag for planlægningen er det første udgangspunkt selvfølgelig de geologiske forhold, dernæst hvordan de spiller sammen med de beskyttelseshensyn, der også er. Dette kan ofte medføre, at transportvejene til området er noget af det sidste, der kigges på. Regionen opfordrer kommunerne, som jo er vejmyndighed på de mindre veje, der ofte benyttes til at køre til 20. december 2007 Side 6

11 Transport Store regionale råstofområder giver meget tung trafik på det omkringliggende vejnet. Naturligvis skal der udvindes råstoffer i de områder, hvor de forekommer, men ved almindelige råstoffer som sten, sand og grus, der f.eks. findes i store del af Jammer-bugt Kommune, bør placeringen af råstofområder vurderes i forhold til den regionale infrastruktur, der er bygget til at klare den tunge trafik. Ud fra en samfundsmæssig betragtning er det ikke tilfredsstillende, at en lille privat virksomhed der indvinder råstoffer pålægger det offentlige store udgifter med vejvedligeholdelse. C35 Nordjydsk Udvalg for Landboret Store indvindingssteder påvirker naboer og landbrugsstruktur mere end små. Med dette som bag-grund mener vi, at hvis der er interesse for indvinding af materialer til lokalt forbrug, eventuelt i forbindelse med anlægsarbejder, bør der åbnes for mindre og lokale grave. områderne, i samarbejde med indvinderne søger at løse transportproblemet ved at finde (eller anlægge) alternative ruter. En række eksisterende indvindinger, hvor der har været indvundet materialer primært til lokale anlægsopgaver er foreslået medtaget i Råstofplanen, og retningslinie 3 om samtykke til indvinding udenfor graveområderne lægger ligeledes op til, at der ved større anlægsopgaver søges dækning fra lokale indvindinger. C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Vi mener, at den regionale råstofplanlægning skal tage hensyn til en lokale råstofforsyning, så der opnås så korte transportafstande som muligt i regionen. Det er også vigtigt, at det ikke gøres muligt at sælge "vore råstoffer" til andre regioner med mindre det godtgøres, at disse ikke kan indvides der. Dette også for at minimere transportarbejdet med råstoffer. Med de materialer, der har bedre kvaliteter er der det problem, at de ikke er fordelt ligeligt i regionen. Disse materialer udnyttes også bedst hvis man har større indvindinger med en høj grad af forarbejdning. En række eksisterende indvindinger, hvor der har været indvundet materialer primært til lokale anlægsopgaver er foreslået medtaget i Råstofplanen, og retningslinie 3 om samtykke til indvinding udenfor graveområderne lægger ligeledes op til, at der ved større anlægsopgaver søges dækning fra lokale indvindinger. Med de materialer, der har bedre kvaliteter er der det problem, at de ikke er fordelt ligeligt i regionen. Disse materialer udnyttes også bedst hvis man har større indvindinger med en høj grad af forarbejdning. Med hensyn til "eksport" ud af regionen er det ikke muligt at lægge egentlige restriktioner på dette. Den eneste måde dette kan reguleres på er, at der laves en råstofplan med et minimum af graveområder fulgt op af en stram tilladelsespraksis. 20. december 2007 Side 7

12 Transport Samlet vurdering: Det er ikke muligt i Råstofplanen at fastsætte retningslinier for transporten, og det har heller ikke i nærværende planlægning været på tale, at lave en omstruktuering af udlæggene af råstofområder, så man kan imødegå transportbelastningen. Som grundlag for planlægningen er det første udgangspunkt selvfølgelig de geologiske forhold, dernæst hvordan de spiller sammen med de beskyttelseshensyn, der også er. Dette kan ofte medføre, at transportvejene til området er noget af det sidste, der kigges på. Regionen opfordrer kommunerne, som jo er vejmyndighed på de mindre veje, der ofte benyttes til at køre til områderne, i samarbejde med indvinderne søger at løse transportproblemet ved at finde (eller anlægge) alternative ruter. En række eksisterende indvindinger, hvor der har været indvundet materialer primært til lokale anlægsopgaver er foreslået medtaget i Råstofplanen, og retningslinie 3 om samtykke til indvinding udenfor graveområderne lægger ligeledes op til, at der ved større anlægsopgaver søges dækning fra lokale indvindinger. Med de materialer, der har bedre kvaliteter er der det problem, at de ikke er fordelt ligeligt i regionen. Disse materialer udnyttes også bedst hvis man har større indvindinger med en høj grad af forarbejdning. Regionens beslutning: Ved udlæg af arealer til råstofindvinding vil transporten indgå i overvejelserne. Det sikres blandt andet ved, at der er udlæg med en jævn fordeling til sand og grus til anlægsopgaver. Hvor der skal foregå større indvindinger over længere tidsrum opfordrer regionen kommunerne til at sikre køreruter til og fra områderne, således at lokalsamfundenes hverdag påvirkes mindst muligt. 20. december 2007 Side 8

13 Begrænsninger i råstofindvindingen (Byggelinier og beskyttelsesområder) A29 Kulturarvsstyrelsen Side 8: Museumsloven stiller ikke krav om arkæologiske forundersøgelser. En forundersøgelse er altid frivillig for bygherren (her: råstofindvinder). Fordelen ved at få udført en arkæologisk forundersøgelse er, at man sikrer sig imod, at det kommende anlægsarbejde standses, når der træffes på fortidsminder. Side 9: Museumslovens kap. 8 bestemmer i indledningsparagraffen, 23, at kulturministeriet og museerne gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndigheder skal virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Planmyndighederne skal inddrage de kulturhistoriske museer i forbindelse med kommunal og regional planlægning. Det er således et statsligt ønske, at der er fokus på bevaring af væsentlige fortidsminder. En generel opfordring til at tilpasse museumslovens bestemmelser til hensynet til råstofindvinding vil derfor være i strid med denne hensigt. Kulturarvsstyrelsen kan oplyse, at der i juni 2007 er indledt et samarbejde mellem råstoferhvervet og styrelsen med henblik på sammen at udarbejde en vejledning i, hvordan råstofindvindere og arkæologiske museer håndterer de udfordringer, der er knyttet til råstofindvinding og fortidsminder. En inddragelse af museerne og deres forhåndsviden om et områdes arkæologiske potentiale vil være en stor støtte og et godt grundlag for dette samarbejde. Brev af 16. november 2007: Kulturarvsstyrelsen har den 10. august 2007 sendt sine kommentarer til regionens debatoplæg for den kommende råstofplan. Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på, at jeg, udover de varigt fredede og de skjulte fortidsminder, også burde have gjort opmærksom på de beskyttede sten- og jorddiger, der kan ligge på områder, der udpeges som råstofområder. I museumslovens kapitel 8 a, 29 a nævnes i forbindelse med sten- og jorddiger, at der ikke må foretages ændring i deres tilstand. Muligheden for at få dispensation til nedlæggelse af hele eller dele af et beskyttet dige fremgår at 29 j, stk. 2. Her står, at kommunalbestyrelsen kan i "særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i 29 a, stk. 1." Dette blot for at gøre opmærksom på, at beskyttede diger ikke automatisk kan nedlægges i forbindelse med planlægning af arealer til råstofindvinding. Se den samlede vurdering af dette afsnit. B43 Aalborg Kommune, Park og Natur Udlæg af råstofområder i regionale naturområder kan ikke tilrådes. I disse områder er en af kvaliteterne oplevelsen af det oprindelige landskab. Råstofindvinding vil uundgåeligt ændre og skabe sår i landskabet, som ikke heles, selv om der i nogle områder kan skabes god natur som følge af indvindingen. Ændring af landskab og natur gennem råstofindvinding kan være en mulighed uden for regionale naturområder. Se den samlede vurdering af dette afsnit. Aalborg kommune anbefaler, at der i råstofområder, der udlægges uden for regionale naturområder i de enkelte tilfælde gennem en afvejning tages stilling til, om begrænsede beskyttede naturtyper kan fjernes for råstofindvinding mod, at der kan stilles vilkår om etablering af nye naturtyper. En 20. december 2007 Side 9

14 Begrænsninger i råstofindvindingen (Byggelinier og beskyttelsesområder) overordnet vurdering af mulighederne for at dispensere bør afklares med kommunen inden sådanne råstofområder udlægges. Det må dog ikke være et udgangspunkt for udlæg af indvindingsområder, at naturtyper eller andre beskyttede elementer kan bortgraves. C35 Nordjydsk Udvalg for Landboret Erstatningsbiotoper til erstatning for mose, eng og beskyttede naturtyper samt skove og vandom-råder er en nærliggende mulighed, som bør udnyttes meget. I hvert fald hvor det er kvalitetsmate-rialer som ønskes indvundet i større omfang. Der er mange eksempler på, at man ved retablering efter endt gravning kan skabe spændende natur, som udvikler sig til at være mindst lige så spændende som den "ægte". Se den samlede vurdering af dette afsnit. C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Danmarks Naturfredningsforening ønsker ingen muligheder Se den samlede vurdering af dette afsnit. for, at der i Regionen kan udvindes råstoffer i Natura 2000 områderne (Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder), de fredede områder og i naturbeskyttelseslovens 3 områder. I de større, uforstyrrede områder, som er udlagt i regionplanen, og i områder med grundvands- og drikkevandsinteresser, skal man være me-get varsomme med at lave råstofindvinding efter vores mening. Der skal ske en meget nøje vurdering af henholdsvis de landskabelige påvirkninger og af forureningsmæssige risici. Derfor mener vi, at Regionen skal revurdere de råstofområder, som er udlagt i disse områder med henblik på, at der kun kan graves færdigt, hvor gravetilladelser er givet inden for-offentlighedsfasen til den nye råstofplan er fremsat. Herved kan natur- og miljømæssigt forkerte råstofindvindinger færdiggøres, helt ophøre og blive efterbehandlet inden de kommende vand- og naturplaner for områderne skal træde i kraft. Et eksempel er spagnumindvinding i Lille Vildmose, som ligger i Natura 2000 område. Et andet er skalleindvindingen ved Dokkedal. C50 Dansk Ornitologisk Forening, v/thorkild Lund Vi kan ikke acceptere indvinding af ral i kystnære område Ralindvinding i specielt Jammerbugt og Vigsø Bugt har som f. ved Klim Strand og ved Vigsø. Vi forventer at den været af meget stor betydning for betonindustrien gennem virksomhed, som har fundet sted helt ophører, og at der ikke over 50 år. Men alternativer er udviklet i de senere år. fremover udstedes nye gravetilladelser i de sårbare Mulighederne der arbejdes med er, indvinding til havs, klithedeområder, og at følgeskaderne på naturen, som f. eks. oparbejdning af mindre lødige kvaliteter eller import af vandstandssænkninger i nærliggende klitsøer, udbedres. granitskærver. Indvindingen ved Vigsø er under afvikling, og i indstillingen til denne plan afvises et forslag til at lægge et ny graveområde ud ved Vester Thorup. Andre muligheder må bruges til den indvinding af klasse A-sten til beton, som hidtil har været hovedmålet for ralindvindingen. Mulighederne er indvinding til havs, oparbejdning af mindre lødige kvaliteter eller import af granitskærver. 20. december 2007 Side 10

15 Begrænsninger i råstofindvindingen (Byggelinier og beskyttelsesområder) Samlet vurdering: Det er klart, at forskellige beskyttelseshensyn, herunder natur- kultur- og miljøinteresser hele tiden er en modspiller ved udlæg af områder til indvinding af råstoffer. Værdien af beskyttelseshensynene skal hele tiden vejes op imod værdien, også samfundsmæssigt, af de råstoffer, der skal indvindes. Der kan ikke laves en generel formel efter hvilken, man afvejer de modstridende interesser, det skal ske konkret i hvert enkelt tilfælde. Med opstramningen af retningslinien for samtykke til indvinding udenfor graveområderne, og udlæg af interesseområder, hvor der først skal ske en detaljeret interesseafvejning, inden der eventuelt kan gives grønt lys for råstofindvinding, er der lagt op til, at beskyttelsesinteresserne skal opgøres mere detaljeret, end det har været tilfældet i den hidtidige planlægning. På den anden side kan man med en helhedsplanlægning af de enkelte områder opnå en vurdering af, at beskyttelseshensyn eventuelt kan vige til fordel for råstofindvinding mod etablering af erstatningsnatur el. lign. I forbindelse med efterbehandlingen af graven. Regionens beslutning: I den kommende planlægning af råstofindvindingen lægges der op til en mere tilbundsgående vurdering af de beskyttelseshensyn, der gælder i de enkelte områder. Det sker gennem, at der i flere tilfælde, end det har været tilfældet hidtil, lægges op til udarbejdelse af VVM-redegørelser og udarbejdelse af tillæg til råstofplanen i tilfælde af indvinding udenfor de eksisterende graveområder. 20. december 2007 Side 11

16 Råstofindvinding i nabolaget B36 Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har følgende anbefalinger til den kommende Råstofplan: Se den samlede vurdering af dette afsnit. At nye råstofområder udlægges, så der opstår så få gener som muligt for naboer og samfundet generelt. Forhold vedrørende tilkørselsforhold og interne transport korridorer i graveområderne skal bl.a. tages i betragtning. Områder med store naturværdier friholdes. B43 Aalborg Kommune, Park og Natur Råstofindvinding er et indgreb i miljøet, der kan medføre væsentlige konfliktmuligheder i forhold til bosætning. Se den samlede vurdering af dette afsnit. Aalborg kommune anbefaler, at råstofindvinding holdes i god afstand fra beboelse således, at der er et ugravet landskab omkring de berørte byer og bebyggelser. Det er ikke altid tilstrækkeligt, at formelle støj- og støvafstande overholdes. Hvis det prioriteres, at unikke råstofressourcer skal udnyttes inden for en afstand, der er uacceptabel for at kunne opretholde et rimeligt boligmiljø, bør det overvejes at ekspropriere ejendommene. B44 Jammerbugt Kommune Åbenhed over for befolkning og andre interessenter: I forbindelse med råstofområder og tilladelser til indvindinger kan vi kun opfordre til åbenhed og synliggørelse af planer for indvindinger, så der kan ske en forventningsafstemning med den lokale befolkning og de lokale brugere af eksempelvis friluftsområ-der. Retningslinier for dette kan vi opfordre til at indarbejde i den nye råstofplan. C35 Nordjydsk Udvalg for Landboret Der er meget fokus på nabogener fra råstofindvinding, så derfor er der sandsynlighed for at de nødvendige hensyn tages ved udstedelsen af tilladelse til gravning. Denne råstofplan behøver ik-ke at indeholde generelle krav og betingelser på dette punkt. I stedet risikerer planlægningen at blive for stiv til at kunne tilpasse sig på samme måde som de konkrete tilladelser. Se den samlede vurdering af dette afsnit. Se den samlede vurdering af dette afsnit. C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Den regionale Råstofplan skal opstille generelle retningslinier Se den samlede vurdering af dette afsnit. for råstofgravningen og efterbehandlingen. - Minimumsafstande fra råstofgrave til boliger af hensyn til støj og støv. 20. december 2007 Side 12

17 Råstofindvinding i nabolaget Samlet vurdering: Råstofindvinding er en aktivitet der ofte kan påvirke livet i nabolaget. Der er flere muligheder for at regulere denne påvirkning. Det kan være de afstandskrav der fastsættes eller det kan være den tilladte drifttid. Forskellige råstofarter påvirker forskelligt, og transportaktiviteten er ofte en af de væsentligste faktorer. Endelig kan krav om støjvolde eller lignende være med til at regulere påvirkningen. Da påvirkningen er forskellig afhængig af råstofart og indvindingsmetode er der ikke i denne plan fatsat generelle retningslinier for afstande etc.. Det er overladt til kommunerne konkret at vurdere kravene fra sag til sag. Med hensyn til transporten til og fra området henvises til denne hovedgruppe. Regionens beslutning: Vilkårene til den enkelte råstofindvinding bør fastsættes individuelt i relation til hvad det er for en type indvinding, der skal foregå. Der udarbejdes ikke generelle retningslinier for afstandskrav i denne plan. 20. december 2007 Side 13

18 Grundvandsbeskyttelse B6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har følgende Se den samlede vurdering af dette afsnit. bemærkninger til For-offentlighedsfasen på Regional Råstofplan 2007: Det kan som udgangspunkt ikke anbefales, at der udlægges råstofgraveområder i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande. I eksisterende råstofgrave, beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsoplande, bør der, for at begrænse forureningsrisikoen, stilles krav til opbevaring og håndtering af olieprodukter og opløsningsmidler (miljøfremmede stoffer). For råstofgrave, beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsoplande, bør det undgås, at de efterfølgende anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Nedenstående arealanvendelser kan anbefales i færdiggravede råstofområder: - Ekstensivt landbrug i form af vedvarende græs evt. med høslæt. - Skov - Naturarealer Uanset valg af arealanvendelse bør der stilles krav om plantedække. Endvidere bør der i alle tilfælde stilles restriktioner for arealernes drift, såsom forbud mod gødskning og anvendelse af sprøjtemidler. Det kan som udgangspunkt ikke anbefales, at der ved efterbehandling af råstofgrave gives tilladelse til at tilføre jord eller andet materiale, da det indebærer en forureningsrisiko. B36 Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har følgende anbefalinger til den kommende Råstofplan: Se den samlede vurdering af dette afsnit. At der som udgangspunkt ikke foretages indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet i områder med særlige drikkevandsinteresser, ligesom råstofinteresser ikke bør veje tungere end at kommunen har råderum i forbindelse med fastsættelse af vilkår, ved udstedelser af indvindingstilladelser, der sikrer benyttelse af grundvandsinteresser. B43 Aalborg Kommune, Park og Natur Rent grundvand og drikkevand er ved at være en mangelvare. Aalborg kommune har brugt betydelige ressourcer på at sikre rent drikkevand, blandt andet i områder, hvor der har været udført råstofindvinding. Se den samlede vurdering af dette afsnit. Aalborg kommune anbefaler, at Råstofindvinding ikke generelt indgår som en del af grundvandsbeskyttelsen. Kun hvis der er unikke råstofkvaliteter i drikkevandsområder, kan det overvejes at meddele indvindingstilladelser på vilkår, der sikrer, at grundvandet ikke forurenes både under indvindingen og under efterbehandlingen af gravene. Særlige beskyttelsesforanstaltninger skal foretages i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Det kan ske ved vilkår om permanent udlæg af arealerne til naturformål efter indvindingen. Der må ikke tilføres overskudsjord eller deponeres andre materialer i 20. december 2007 Side 14

19 Grundvandsbeskyttelse indvindingsområderne under og efter indvindingen. C35 Nordjydsk Udvalg for Landboret Påvirkningen fra sprøjtebehandlingen af almindelige marker er ikke så stor, at det kan begrunde, at man skal stille det som krav at efterbehandlede indvindingsstedet i drikkevandsområder drives uden sprøjte- og gødningsmidler. Truslerne kommer fra punktkilder og steder hvor der benyttes midler i for koncentreret omfang. Derfor mener vi, at jorden i videst muligt omfang også i drik-kevandsområder skal retableres, så intensivt (hermed ment almindeligt) landbrug med sædvan-lig brug af sprøjtemiddel og gødning er mulig og tilladt. Se den samlede vurdering af dette afsnit. Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvorledes jorden efter endt indvinding skal benyttes. Skal den benyttes til landbrug, er det vigtigt, at indvindingen holder god afstand til højeste grundvandspejl, så retableret mark har passende god afvanding. Er det afklaret, at jorden ikke skal tilbage til landbrugsdrift, må det alene være grundvandsinteresserne, der afgør om man skal have lov til at grave under grundvandsniveauet. Hovedreglen bør være at så meget jord som muligt skal tilbage til landbrugsdriften. Som samfun-det udvikler sig, går mere og mere jord ud af produktion, og det er godt at holde sig for øje.. C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet I de større, uforstyrrede områder, som er udlagt i Se den samlede vurdering af dette afsnit. regionplanen, og i områder med grundvands- og drikkevandsinteresser, skal man være me-get varsomme med at lave råstofindvinding efter vores mening. Der skal ske en meget nøje vurdering af henholdsvis de landskabelige påvirkninger og af forureningsmæssige risici. 20. december 2007 Side 15

20 Grundvandsbeskyttelse Samlet vurdering: Der er i dag ofte sammenfald mellem vandindvindingsinteresser og råstofinteresser i såvel planlægningen som i den praktiske håndtering af konkrete sager. Dette kan i sagens natur ikke undgås. Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af forbudet om deponering af jord i råstofgrave er nogle af de væsentligste tiltag, der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er det anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for grundvandet Ved valg af de fremtidige anvendelser, vil der i alle tilfælde skulle opstilles vilkår for arealernes drift såsom forbud mod anvendelse af gødning og sprøjtemidler og krav til arealernes plantedække. Under disse forudsætninger kan der blive tale om anvendelse til: -Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt. -Tilplantning med skov. -Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af dræn og overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. -Naturarealer uden anden anvendelse. Beskyttelsen sker ved, at der i alle tilladelser til ny indvinding af råstoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser stilles vilkår om arealets fremtidige anvendelse i overensstemmelse med det oven for nævnte. Regionens beslutning: Retningslinie om grundvandsbeskyttelse og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker indarbejdes i planen. 20. december 2007 Side 16