DANSK PENGEHISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK PENGEHISTORIE 1990-2005"

Transkript

1 DANSK PENGEHISTORIE DANMARKS NATIONALBANK 00

2 Titel, indhold og forord DANSK PENGEHISTORIE Af KIM ABILDGREN med indledende kapitel af BODIL NYBOE ANDERSEN og JENS THOMSEN DANMARKS NATIONALBANK 00

3 Titel, indhold og forord DANSK PENGEHISTORIE Oktober 00 I serien Dansk pengehistorie foreligger: Bind : Dansk pengehistorie af Knud Erik Svendsen og Svend Aage Hansen. Bind : Dansk pengehistorie af Erling Olsen og Erik Hoffmeyer. Bind : Dansk pengehistorie Bilag ved Kirsten Mordhorst. Bind 4: Dansk pengehistorie af Richard Mikkelsen. Bind 5: Pengepolitiske problemstillinger af Erik Hoffmeyer i samarbejde med Kai Aaen Hansen. Bind 6: Dansk pengehistorie af Kim Abildgren med indledende kapitel af Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen. Bind -5 foreligger kun på dansk. Bind 6 foreligger på dansk og engelsk. Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Det er tilladt at kopiere fra publikationen forudsat udtrykkelig kildeangivelse. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Redaktionen er afsluttet primo oktober 00. Tryk: Rosendahls-SchultzGrafisk A/S Indbinding: Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISBN: (indb.) (hft.) (online)

4 Titel, indhold og forord Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Kapitel : Valutasamarbejde og valutakriser Del I: Kronen i D- markblokken... 7 Kapitel : Valutasamarbejde og valutakriser Del II: Kronen uden for euroområdet Kapitel : De pengepolitiske instrumenter og pengemarkedet... 8 Kapitel 4: Udviklingen i den finansielle sektor struktur og regulering Kapitel 5: Bankkriser Kapitel 6: Centralbankernes arbejde med finansiel stabilitet Kapitel 7: Økonomisk og Monetær Union i EU, ØMU Kapitel 8: Danmark og ØMU Kapitel 9: Den Internationale Valutafond, IMF... Supplement A: Betalingsformidling og den finansielle infrastruktur... 7 Supplement B: Statsgældsforvaltning Supplement C: Nationalbankens statistikproduktion Supplement D: Nationalbankens regnskabsresultater og informationsvirksomhed... 8

5 Titel, indhold og forord 5 Forord Kontorchef Kim Abildgren har i samarbejde med fhv. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen og nationalbankdirektør Jens Thomsen udarbejdet Dansk pengehistorie Forfatterkredsen har regelmæssigt afholdt indbyrdes møder siden efteråret 007, hvor bogens emnekredse og kapitler er blevet gennemarbejdet. I efteråret 009 og foråret 00 har der været afholdt udbytterige seminarer med Jesper Berg, Anders Møller Christensen, Hugo Frey Jensen, Kai Aaen Hansen og Frank Nielsen, der alle har været centralt placeret i Nationalbanken i årene Desuden har Torsten Gersfelt, Peter Birch Sørensen og Ole Zacchi bidraget med væsentlige kommentarer. Endelig har en række medarbejdere ydet en stor indsats med at fremskaffe materiale fra arkiv og bibliotek eller med at kontrollere bogens oplysninger. Dette bind af Dansk pengehistorie omhandler som titlen angiver perioden Det supplerer dermed de tidligere udsendte bind, som dækker årene op til 990. Enkelte steder er der for helhedens skyld medtaget betragtninger vedrørende årene før 990. I tabeller og figurer er der i vidt omfang medtaget tal for årene efter 005 for at gøre disse oplysninger mere anvendelige. Enkelte andre faktuelle oplysninger om perioden efter 005 er ligeledes medtaget, men der er ikke foretaget nogen analyse eller detaljeret beskrivelse af årene efter 005. På bestyrelsens og repræsentantskabets vegne hilser jeg det velkomment, at der nu foreligger en fortsættelse af de første fem bind af Dansk pengehistorie. Det er mit håb, at det nye bind kan tjene som en del af grundlaget for fremtidige vurderinger af den penge- og valutapolitiske udvikling i årene Søren Bjerre-Nielsen Formand for Danmarks Nationalbanks bestyrelse og repræsentantskab

6 Titel, indhold og forord

7 Indledning 7 Indledning Udviklingen i slutningen af 980'erne har på afgørende måde ændret rammerne for den økonomiske politik især pengepolitikken. 990'ernes "stabilitetsorienterede økonomiske politik" var kun mulig, fordi der var ført en økonomisk genopretningspolitik i 980'erne, hvor man havde fået styr på den indenlandske efterspørgsel og betalingsbalancen. Tilbage i begyndelsen af 980'erne var økonomien præget af høj arbejdsløshed på omkring 0 pct., tocifrede inflationsrater og et massivt underskud på de offentlige budgetter. Konsekvensen af alt dette var, at den lange obligationsrente kom op over 0 pct., og at realrenten nåede tocifrede niveauer. Danmarks valutapolitik var baseret på Slangesamarbejdet og fra 979 ERM med "faste men justerbare kurser". Men realiteten var, at Danmark benyttede enhver lejlighed til at devaluere kronen. I slutningen af 970'erne var man ikke bare herhjemme, men også internationalt, opmærksom på de alvorlige balanceproblemer i dansk økonomi. Den afgående finansminister sagde i tv, at han havde set den økonomiske afgrund nærme sig. Han definerede det som en situation, hvor vi direkte eller indirekte fik dikteret vores økonomiske politik udefra. Muligheden for statsbankerot dukkede op i debatten, og renten på statsobligationerne steg, men de ansvarlige myndigheder afviste selvfølgelig straks denne mulighed. Essensen var, at krisebevidstheden blev ganske stærk, og bekymringen for Danmarks internationale anseelse begyndte at blive et politisk tema. Denne krisebevidsthed skabte så grundlaget for en række økonomiske reformer i 980'erne. En helt afgørende reform var beslutningen i 98 om at holde op med at devaluere kronen. Nationalbanken gik stærkt ind for en sådan ændring, og ved regeringsskiftet i 98 opstod muligheden for at lægge politikken om. Det blev en væsentlig, strukturel reform, og fastkurspolitikken har lige siden været en hjørnesten i dansk økonomisk politik. I de kommende års kursjusteringer i ERM blev kronens værdi fastholdt i forhold til gennemsnittet, hvilket indebar mindre nedskrivninger i forhold til D-mark. Den sidste tilpasning fandt sted i 987 og gav som resultat den D-mark kurs, der blev fastholdt i det næste årti og som ved udgangen af 998 blev omregnet til centralkursen mellem kroner og euro.

8 Indledning 8 Overgangen til fastkurspolitik i 98 blev set som meget konsekvent i lyset af en samtidig betydelig svensk devaluering. Desuden blev den suppleret med en finanspolitisk stramning og en suspension af dyrtidsreguleringen. Med denne "pakke" formåede man at skabe positive forventninger til den fremtidige udvikling, og det resulterede i et hurtigt og betydeligt rentefald. Men rentefaldet blev så stort, at efterspørgslen steg så meget, at betalingsbalancen nåede et faretruende stort underskud i midten af 980'erne. Det blev nødvendigt med en yderligere finanspolitisk opstramning. Af større betydning blev de mere strukturelle reformer for at begrænse efterspørgslen ved at gøre låntagning mindre fordelagtig. Blandt indgrebene huskes i eftertiden nok bedst "kartoffelkuren", men det afgørende var en omfattende skattereform, der væsentligt begrænsede rentefradragsretten, og som fik virkning fra 987. Skattereformen var et positivt skridt mod stabilisering, men skabte problemer for realkreditten, og i sidste halvdel af 980'erne var såvel boligmarkedet som byggesektoren præget af krise med tvangsauktioner og konkurser. Det havde utvivlsomt givet en mere rolig udvikling i 980'erne, hvis skattereformen var kommet - år tidligere. Krisen forstærkede den tendens til konsolidering i den finansielle sektor, som havde præget 980'erne, og i løbet af årtiet blev Nationalbanken inddraget i bestræbelserne for at finde en løsning for nogle banker, der kom i problemer. Alligevel fremstår den økonomiske politik i 980'erne som et vellykket eksempel på store strukturreformer. I den periode grundlagdes det, eftertiden har døbt "den stabilitetsorienterede økonomiske politik". En politik, som kom til at præge udviklingen i 990'erne. Også på et andet område blev rammevilkårene for dansk økonomisk politik afgørende ændret i 980'erne, nemlig ved afskaffelsen. oktober 988 af de sidste restriktioner på kapitalbevægelser mellem Danmark og udlandet. Der var sket en gradvis liberalisering af kapitalbevægelserne siden 960'erne, og især i 980'erne pressede EF på for helt at få afskaffet restriktionerne. Danmark var positiv, så længe man kunne bevare forbuddet mod udlændinges køb af sommerhuse og muligheden for at udøve skattekontrol. Liberaliseringen betød, at Danmark fra slutningen af 980'erne ikke længere kunne forsøge at afskærme det danske kapitalmarked fra det internationale og hermed opnå et vist spillerum for en selvstændig rentepolitik. Den tredje ændring, der skulle vise sig at få stor betydning for udviklingen i 990 erne, var nedsættelsen af Delors-komiteen i juni 988. Ko-

9 Indledning 9 miteens rapport beskrev, hvordan en økonomisk og monetær union kunne realiseres gennem tre faser. I. fase skulle der oprettes en fælles uafhængig centralbank med prisstabilitet som målsætning. Alle EF's centralbankchefer var medlemmer af Delors-komiteen, og de afgav rapporten i enighed. Centralbankcheferne kom i det følgende tiår til at bidrage afgørende til den nærmere udmøntning af principperne i rapporten. Danmark fik i 990 overskud på betalingsbalancen efter mere end 5 års underskud og vækst i udlandsgælden. Overskuddet repræsenterede derfor såvel reelt som symbolsk en sejr for den langvarige genopretningspolitik i 980'erne. For Nationalbanken blev det opfyldelsen af et mangeårigt mål. Dels var balance eller overskud i forhold til udlandet et vigtigt bidrag til at skabe yderligere troværdighed for den succesrige fastkurspolitik. Dels var det vigtigt at komme ud af en situation, hvor forrentningen af en stadig stigende udlandsgæld belastede den danske økonomi. I de første år efter Delors-rapporten var valutamarkederne ret rolige, og starten på Regeringskonferencen i 990 gav en forventning om en forholdsvis hurtig gennemførelse af den økonomiske og monetære union. I Danmark blev det gradvis erkendt, at fastkurspolitikken krævede en så nøje styring af den korte rente, at Nationalbanken ikke længere kunne føre rentepolitik ud fra hensynet til den indenlandske konjunktursituation. Den danske rente måtte følge renten i Tyskland med et spænd, der afspejlede valutasituationen. Ikke alle lande i det europæiske valutakurssamarbejde havde lige så let som Danmark ved at drage denne konklusion. Netop dilemmaet mellem ønsket om kursstabilitet og behovet for at påvirke den indenlandske aktivitet blev afgørende for det sammenbrud af fastkurssystemet, som skete gennem en række valutakriser i 99 og 99. Den helt usædvanlige situation efter den tyske genforening betød, at Tyskland havde behov for en ganske stram pengepolitik. En høj rente passede ikke til de øvrige europæiske landes konjunktursituation, men Den Tyske Forbundsbank, Bundesbank, henholdt sig til, at rentefastsættelsen skulle ske ud fra tyske og ikke europæiske behov. Dette gav markedet en følelse af, at valutasystemet ikke fungerede optimalt og gav anledning til spekulative valutatransaktioner. I september 99 måtte pundet på dramatisk vis forlade ERM-samarbejdet efter kun knap to års medlemskab, og det blev starten på en periode med jævnlige valutakriser. Der var tale om et dramatisk prestigetab for Storbritannien, og herudover blev markedets tiltro til fastkurssamarbejdet alvorligt rystet.

10 Indledning 0 Det danske nej til Maastricht-traktaten i juni 99 og den efterfølgende franske folkeafstemning, der resulterede i et overraskende snævert ja, bidrog til at øge uroen. Det forekom pludselig ikke længere så selvfølgeligt, at den økonomiske og monetære union stille og roligt ville blive etableret på basis af de gældende centralkurser. Som oftest var kriserne for den danske krone affødt af begivenheder i andre lande, fx Sveriges og senere Norges opgivelse af fastkurspolitikken. Men i februar 99 opstod der en voldsom spekulation mod danske kroner. Anledningen var regeringsskiftet, og det skete på trods af, at den socialdemokratisk ledede regering kom med en håndfast erklæring om opretholdelse af fastkurspolitikken. Spekulanter forsøgte at teste dette, måske med en skelen til den tidligere socialdemokratiske tradition for jævnlige devalueringer før 98. Regeringen og Nationalbanken var enige om at forsvare kronekursen med alle midler, og krisen i februar 99 blev den hidtil mest dramatiske danske valutakrise. Nationalbanken forhøjede diskontoen med to procentpoint. Desuden suspenderede man pengeinstitutternes normale adgang til likviditet i Nationalbanken og stillede kun kronelikviditet til rådighed med en løbetid på 7 dage til 40 pct. For de spekulanter, der havde solgt kroner mod valuta, blev det meget dyrt at skulle låne disse kroner for at levere dem, når handlen skulle effektueres. Som led i den "psykologiske krig" mod spekulanterne, var det også væsentligt, at centralbankerne i de øvrige kernelande samt Spanien, foretog støtteopkøb af kroner og offentliggjorde det. Kort efter nedsatte Den Tyske Forbundsbank sine renter med op til 0,5 procentpoint. Kombinationen af de danske myndigheders klare afvisning af en devaluering, støtten fra de andre centralbanker, en meget belejlig tysk rentesænkning og den meget høje "strafrente" på likviditet virkede, og såvel kronekurs som valutareserve og pengemarkedsrenter stabiliseredes i den efterfølgende periode. I sommeren 99 var der periodevis valutauro, men det helt store angreb satte ind i slutningen af juli, og denne gang var det hele ERMsystemet, der blev spekuleret imod. Der blev indkaldt til møde i Bruxelles i weekenden. juli-. august. Den danske politik var at bevare så meget som muligt af det hidtidige system og ikke ændre den danske centralkurs over for D-mark. Grundlæggende var krisen især udtryk for mistillid til den tysk-franske relation i ERM-systemet. Trods flere fortrolige møder var det ikke som tidligere lykkedes de to lande at finde en fælles holdning til imødegåelse af uroen. Frankrig ville ikke stå som det land, der devaluerede eller brød med systemet. Og ingen af de mindre kernelande kunne forestille

11 Indledning sig en situation, hvor Tyskland trådte ud, da ingen af dem ønskede at opgive tilknytningen til D-mark. Desuden var de af den opfattelse, at centralkurserne var rimelige og ikke burde ændres. At dette synspunkt var korrekt viste sig ved, at disse centralkurser faktisk blev lagt til grund for Frankrigs og Benelux-landenes senere deltagelse i eurosamarbejdet. Forhandlingerne blev meget forvirrede, og der blev præsenteret mange forskellige forslag. Målet var at skabe en troværdig løsning, så den konstante uro med fristelser til spekulation blev fjernet. En fuldstændig overgang til flydende kurser blev af de fleste lande anset for at være for drastisk, og derfor blev diskussionen centreret om en udvidelse af udsvingsmarginen i et fortsat fastkurssystem. En udvidelse til +/- 6 pct. var et centralt forslag, men en række deltagere udtrykte bekymring for, at et sådant bånd blot ville skabe nye angrebsmål, som markedet ville teste. Forslag om at fortsætte med en mindre gruppe lande i det gamle system blev hurtigt taget af bordet, fordi ingen ville sættes udenfor. På en måde blev spørgsmålet hele tiden reduceret til, om Tyskland eller Frankrig skulle fremstå som det land, der "bevarede" ERM-systemet. Efter forhandlinger til langt ud på natten til mandag. august endte man med en forholdsvis hurtig og overraskende beslutning om en midlertidig udvidelse af udsvingsmarginerne til +/- 5 pct. Det blev en løsning, der viste sig langt mere holdbar end de fleste mødedeltagere formentlig forestillede sig den mandag morgen. Lige da mødet sluttede, meddelte den hollandske delegation, at de havde indgået en særaftale med Tyskland om indbyrdes at fastholde det gamle bånd på +/-,5 pct. For Danmark var den samlede aftale umiddelbart ikke tilfredsstillende. Men det var illusorisk at få en aftale som Holland, da den hollandske gylden havde udvist en helt usædvanlig stabilitet i forhold til D-mark. Ikke engang Belgien/Luxembourg kunne få en særlig ordning med Tyskland. Så selv om Danmark virkelig havde fulgt spillereglerne og havde lært at håndtere valutaspekulationer, hjalp det os ikke, da hele systemet stod til ændring. Såvel regeringen som Nationalbanken signalerede meget klart, at man ville opretholde fastkurspolitikken, som hele vores økonomiske politik baserede sig på. Selv om udsvingsgrænserne var ændret og kronen umiddelbart var svækket, var det afgørende, at centralkursen var uændret, og den fremtidige politik ville blive indrettet på igen at komme tættere på centralkursen. Danmark prøvede ved flere lejligheder i de følgende år at argumentere for, at udvidelsen jo var tænkt som midlertidig og man skulle stile mod en indsnævring af båndet. Dette synspunkt vandt imidlertid slet

12 Indledning ikke gehør i de øvrige lande, der var tilfredse med systemets funktion og ikke havde lyst til at udfordre spekulationen ved at indsnævre båndet. I stedet valgte Nationalbanken i forståelse med regeringen at arbejde på gradvis at stabilisere kronen og sigte mod de facto at komme ind i det gamle, snævre bånd igen. Det lykkedes fra midten af 995 efter endnu en valutakrise i foråret 995. Fra 997 etableredes en situation, hvor Nationalbanken stabiliserede kronen i et meget snævert interval tæt på centralkursen over for D-mark og senere euro. I tilbageblik må man nok sige, at båndudvidelsen var nødvendig for det europæiske valutasamarbejde, og at den gav Danmark ro til selv i den kommende femårsperiode gradvis at komme på plads i det gamle snævre bånd. Dermed havde vi en stærk udgangsposition for forhandlingerne om valutasamarbejdet i forhold til euroen fra dennes indførelse. januar 999. En mere generel konsekvens af båndet på +/- 5 pct. var, at der ikke blev interveneret på grænserne, og dermed blev der ikke behov for interventionskreditter. Intervention blev i langt højere grad det enkelte lands eget ansvar, og meget af systemets multilaterale karakter forsvandt dermed. Og det betød, at den besværlige afstemning af holdninger mellem de enkelte deltagere ikke længere blev afgørende. Eller anderledes udtrykt: fra at valutakriser var blevet anset for et fælles problem, blev det fra 99 de enkelte landes egen sag. Danmarks fastkurspolitik var som nævnt baseret på, at Nationalbanken kunne indrette pengepolitikken på at stabilisere kronekursen, mens den øvrige økonomiske politik, primært finanspolitikken, skulle varetage ansvaret for den indenlandske konjunkturudvikling. Den socialdemokratisk ledede regering, der tiltrådte i 99, erklærede sig ligesom forgængerne som tilhængere af en stabilitetsorienteret økonomisk politik. Men regeringen tiltrådte på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var meget høj, omkring pct. Selv om valutahensynet stod i vejen for en kraftig finanspolitisk ekspansion, blev der i 99 gennemført visse lempelser. Der blev etableret midlertidige orlovsordninger for at reducere arbejdsstyrken og dermed ledigheden. Lempelserne blev understøttet af den ekspansion, der udgik fra rentefaldet og de omfattende konverteringer af realkreditobligationer. Gennem lovændringer understøttede man dette ved at udvide konverteringsadgangen til kontantlån. De politiske tiltag og rentefaldet bidrog til at stimulere økonomien. Men de mange år med store betalingsbalanceunderskud før 990 var dog ikke helt glemt, hverken i befolkningen eller i politiske kredse. Og

13 Indledning Nationalbanken brugte enhver lejlighed til at erindre om risikoen. Man illustrerede det ofte gennem en figur (svarende til figur i bilag ), der viste sammenhængen mellem den relative indenlandske efterspørgsel og betalingsbalancens løbende poster. Konklusionen var, at hensynet til betalingsbalancen ikke gav plads til en stærkere vækst i den danske efterspørgsel end i udlandets og dermed ikke til en ekspansiv finanspolitik. Denne sammenhæng blev aktuel i slutningen af 990'erne, hvor betalingsbalanceudviklingen blev forringet mærkbart, bl.a. som følge af store stigninger i det offentlige og det private forbrug. Nationalbanken advarede om, at det var nødvendigt med en stramning af finanspolitikken for at rette op på udviklingen. Og netop betalingsbalancehensyn blev det afgørende argument for de forbrugsreducerende indgreb i foråret 998, der bl.a. begrænsede rentefradragsrettens værdi. Indgrebet fik navnet "pinsepakken" og bidrog til at sikre en mere stabil udvikling i de nærmest følgende år. Når Danmark alligevel fik valutauro flere gange i 998 skyldes det faktisk ikke betalingsbalanceudviklingen. I foråret blev uroen begrundet med usikkerhed som følge af afstemningen om Amsterdam-traktaten samt konflikten på arbejdsmarkedet. I august-september var baggrunden dels, at Norge opgav fastkurspolitikken, dels den internationale valutauro, der stammede fra Rusland og fra sammenbruddet i den amerikanske hedgefond LTCM. Danmark var særlig udsat, fordi vi ikke som de fleste andre deltagere i ERM var på vej ind i ØMU'en. Efterårskriserne udstillede usikkerheden om Danmarks fremtidige valutariske placering. Derfor var det utrolig vigtigt for de danske myndigheder at få disse forhold afklaret hurtigt, så man ikke skulle vente på den officielle etablering af valutaunionen den. januar 999. Det lykkedes i september 998 at få en aftale med om deltagelse i det fremtidige ERM med et udsvingsbånd omkring euroen svarende til det gamle snævre bånd, dvs. +/-.5 pct., mens standardbåndet fortsat skulle være +/- 5 pct. Begrundelsen var, at Danmark havde vist sig i stand til at føre en stabilitetsorienteret politik og havde været i stand til at holde kronen meget tæt på centralkursen. Hermed blev den danske politiske målsætning fra 99 om at komme tilbage til et snævert bånd endelig opfyldt om end kun bilateralt i forholdet mellem kronen og euroen. Nationalbanken deltog i forberedelserne til ØMU'en hele vejen fra nedsættelsen af Delors-komiteen i 988 til etableringen af Den europæiske Centralbank, ECB, 0 år senere.

14 Indledning 4 Med Edinburgh-aftalen i december 99, der var en ren dansk ordning, fik man banet vejen for en dansk ratifikation af Maastricht-traktaten. Det blev i aftalen klart fastlagt, at Danmark ikke skulle deltage i den fælles valuta medmindre en ny folkeafstemning ændrede ved dette forbehold. Danmark benyttede så at sige den "opt-out", vi havde fået i traktaten, allerede ved Edinburgh-aftalen. Uanset dette deltog Nationalbanken i forarbejdet til den fælles valuta og fælles centralbank. Det foregik i centralbankchefkomiteens regi, hvor bl.a. udkastet til ECB's statutter var en vigtig opgave. Ved starten på. fase af ØMU'en. januar 994 blev centralbankchefkomiteen afløst af EMI, Det Europæiske Monetære Institut. EMI's primære opgave var at forberede grundlaget for den fælles valuta og den fælles pengepolitik samt de øvrige centralbankopgaver, der skulle overgå til ECB i. fase. Danmark var på linje med de andre EU-centralbanker med i arbejdet i EMI. De danske forhandlere deltog aktivt i forberedelserne i såvel Rådet som et stort antal komiteer og udvalg, og Nationalbankens repræsentanter i alle disse fora samledes regelmæssigt for at afstemme synspunkterne. Bortset fra de spørgsmål, der direkte vedrørte det fremtidige valutakurssamarbejde, ERM, var det dog en hæmsko for de danske forhandlere, at Danmark ikke skulle deltage, i alt fald ikke fra starten af. fase. Fordelen ved at deltage aktivt i forberedelserne var imidlertid, at Nationalbanken fik opbygget en betydelig viden og indsigt og et godt personkendskab på mange niveauer. Der var desuden en udbredt forventning om, at en afstemning om dansk eurotilslutning ville komme inden for en overskuelig fremtid. Men fra etableringen af ECB. juni 998 blev Nationalbankens deltagelse voldsomt begrænset. Man forsøgte trods begrænsningerne fortsat at opretholde de personlige kontakter og at opdatere sin viden om udviklingen i ECB. Dette viste sig at være nyttigt, da den danske regering allerede i 000 udskrev en folkeafstemning om tilslutning til euroen med sigte på deltagelse i den fælles valuta fra. januar 00. Nationalbanken havde fra starten af 990'erne ved forskellige lejligheder givet udtryk for den holdning, at deltagelse i den fælles valuta ville være hensigtsmæssigt for Danmark. Da folkeafstemningen i 000 nærmede sig, blev en klar holdning fra Nationalbanken efterspurgt. Nationalbanken var jo den aktør, der ville blive allermest påvirket af en evt. tilslutning til euroen. Nationalbankens direktion gav udtryk for den holdning, at det ville være bedst for Danmark at tilslutte sig euroen. Fastkurspolitik i forhold

15 Indledning 5 til euroen svarede jo nærmest til, at dansk pengepolitik var "outsourcet" til ECB, i alt fald i valutarisk rolige tider. Og Nationalbanken var helt uden indflydelse på ECB's pengepolitiske beslutninger. Men i modsætning til fuld deltagelse i den fælles valuta, betød fastkurspolitikken en potentiel sårbarhed, ikke mindst i økonomisk urolige perioder. Nationalbanken havde forberedt en mulig hurtig overgang til euroen i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen. Men der var selvsagt kun gennemført analyser og skitseret modeller, og ikke truffet konkrete beslutninger. Op til folkeafstemningen var der lejlighedsvis lidt uro på valutamarkedet, som Nationalbanken imødegik med de sædvanlige instrumenter. Når der ikke i større omfang var spekulation mod kronen, skyldtes det utvivlsomt, at både ja-siden og nej-siden var enige om en ting, nemlig at Danmark i tilfælde af et nej skulle fortsætte den hidtidige fastkurspolitik. Da resultatet forelå, blev dette officielt fastslået i en fælles meddelelse fra regeringen og Nationalbanken. For at understrege viljen bag det blev udlånsrenten forhøjet med 0,5 procentpoint. Da markedet var faldet til ro igen, kunne spændet til eurorenten gradvis reduceres. I de følgende år oplevede Nationalbankens repræsentanter at blive mere og mere marginaliserede i forhold til beslutningerne i ECB, og meget naturligt blev den viden, vi havde erhvervet os før 998, hurtigt forældet. Men Nationalbanken lagde vægt på, at man på de mere teknisk betonede områder som betalingsformidling og statistik var med i udviklingen, så man ikke ved en evt. senere tilslutning til euroen stod med et efterslæb på de områder. De egentlige risici ved ikke at være euroland viste sig først i praksis i 008 under den internationale finanskrise men den periode behandles ikke i dette bind af Pengehistorien. Efterhånden opgav mange europæiske lande fastkurspolitikken og tilsluttede sig euroen eller valgte en flydende valutakurs. Landene med flydende kurs besluttede at indrette pengepolitikken efter indenlandske hensyn, og hermed blev "inflationsstyring" den nye mode i pengepolitikken. Storbritannien og Sverige var de første europæiske lande til at udvikle og benytte en sådan model, der i løbet af 990'erne bredte sig til mange lande. I slutningen af 990'erne fik Nationalbanken ofte stillet det spørgsmål fra udenlandske kommentatorer, hvorfor vi ikke foretrak inflationsstyring frem for fastkurspolitikken. Danmark havde jo valgt at stå uden for euroen og havde derfor ikke et særligt behov for at demonstrere fastkurspolitikken holdbarhed, lød argumentet.

16 Indledning 6 Hverken den danske regering eller Nationalbanken var i tvivl om, at fastkurspolitikken havde medført en betydelig stabilitet i udviklingen, og at den fungerede godt for Danmark. Den stabilisering, vi havde oplevet, siden man valgte fastkurspolitikken i 98, blev i høj grad tilskrevet denne politik. En pengepolitisk styring ud fra indenlandske behov skulle rent teoretisk forventes at give større stabilitet end en fastkurspolitik. Men analyser af udviklingen i de fire nordiske lande for perioden 996 til 009 viser faktisk, at det ikke er muligt at vise, at inflationsstyring giver den bedste samfundsøkonomiske udvikling. Den danske økonomi i årene omkring og lige efter 000 var præget af en solid, stabil udvikling. Begrundet i en svag stigning i ledigheden fandt regeringen det hensigtsmæssigt at foretage en finanspolitisk lempelse i 004, "Forårspakken". Nationalbanken påpegede, at der ikke var behov for en sådan lempelse. Der var en voksende tendens til, at lønningerne og enhedsomkostningerne begyndte at stige mere end i euroområdet. Ligesom i 980'erne blev Nationalbanken også i begyndelsen af 990'erne inddraget i håndteringen af nogle store bankkriser i Danmark og på Færøerne. Derudover blev den dengang meget sjældent anvendte centralbankfunktion som "lender of last resort" anvendt i forbindelse med en rygtebaseret likviditetskrise i Unibank i 99. Nationalbankens inddragelse i løsningen af bankkriserne skabte i banken en større viden om og ikke mindst interesse for udviklingen i den finansielle sektor. Efter i en årrække at have arbejdet internt med analyser af stabiliteten i den finansielle sektor begyndte Nationalbanken i 000 at videreudvikle og offentliggøre disse analyser, de såkaldte "Finansiel stabilitet"-rapporter. Rapporterne er ikke baseret på internt materiale fra Finanstilsynet, men alene på offentliggjorte oplysninger. Nationalbanken fulgte her en international trend, idet mange centralbanker var begyndt at offentliggøre sådanne rapporter. Nationalbankens rapporter om Finansiel stabilitet pegede i 00 og de følgende år på den risiko, som det generelt stigende indlånsunderskud indebar. Endvidere var det erfaringen, at meget store udlånsstigninger sjældent er mulige uden en forringet kreditkvalitet. Indlånsunderskuddet blev dækket gennem kortfristede obligationsudstedelser og låntagning i udlandet, som gjorde bankernes finansieringsstruktur mere sårbar. Mens 980'erne var præget af internationalt samarbejde omkring liberalisering af de finansielle markeder, blev det kendetegnende for 990'erne, at de finansielle institutioner blev genstand for internationale aftaler om egenkapital- og regnskabsregler.

17 Indledning 7 Den første runde af harmoniseringer i begyndelsen af 990 erne indebar for danske pengeinstitutter en lempelse af kapitalkravene. Dette medvirkede utvivlsomt til at gøre bankkriserne i begyndelsen af 990'erne mindre i Danmark end i vore nabolande, idet mange danske pengeinstitutter kunne absorbere tabene på grund af de formindskede kapitalkrav. Reguleringen af de finansielle institutioner og markeder blev i 990'erne i stigende grad et EU-anliggende. Udover ændringer i kapitalkravene fik også ændringer i regnskabsreglerne betydning for pengeinstitutterne. Den hidtidige danske praksis med hensættelser på udlån ud fra et forsigtighedsprincip betød i realiteten opbygning af stødpuder. Det blev afskaffet med de nye regnskabsregler fra 005, som ikke tillod opbyggelse af "skjulte" reserver. Det reducerede stødpuderne og gav plads til øget kreditekspansion. Efter den finansielle krise blæser vinden nu den anden vej, og der drøftes skærpelser, men den diskussion falder uden for dette bind af Pengehistorien. Det klassiske danske realkreditsystem anses for meget robust og for at være en stabiliserende faktor i det finansielle system. Nationalbanken har ofte i internationale fora fremhævet styrken i dette system med lange, fastforrentede og konverterbare annuitetslån. Systemet er imidlertid blevet ændret på en række punkter siden anden halvdel af 990'erne, først gennem indførelsen af rentetilpasningslån og senere med muligheden for afdragsfrie perioder. Nationalbanken udtrykte bekymring for udbredelsen af de variabelt forrentede lån, fordi renteforhøjelser i tilfælde af valutauro også ville ramme husholdningerne. Det blev sagt klart fra Nationalbanken, at hensynet til husejernes låneomkostninger ikke kunne begrænse Nationalbankens handlefrihed under valutakriser. Derimod var Nationalbanken dengang ikke optaget af det forhold, at man ved at finansiere 0-årige lån med -årige obligationer kunne få et likviditetsproblem. Rentetilpasningslånene har hidtil ikke kollideret med valutapolitikken, men de fik til gengæld i kombination med andre forhold stor betydning for ejendomsprisudviklingen. Muligheden for finansiering til en lav, kort rente med afdragsfrihed bidrog sammen med skattestoppet til de kraftige ejendomsprisstigninger. De egenskaber, der karakteriserer den traditionelle realkredit, er navnlig med rentetilpasningslånene og mulighederne for afdragsfrihed ændret på afgørende punkter, selv om det stort set er sket inden for den traditionelle realkreditlovgivnings rammer. Strukturen i den finansielle sektor er ændret væsentligt siden 990. Omfattende bankfusioner førte til dannelsen af de to storbanker, Dan-

18 Indledning 8 ske Bank og Unibank i 990. Den sidstnævnte indgik senere i den nordiske bankkoncern, Nordea. Danske Bank forblev selvstændig, men foretog etableringer og opkøb uden for Danmark. Udenlandske banker har bortset fra svenske kun i begrænset omfang etableret sig i Danmark. Samarbejdet mellem realkreditten og pengeinstitutterne blev afgørende ændret i 990'erne. Da pengeinstitutterne er den afgørende "fødekæde" for realkreditlån, blev ønsket om et tættere og mere formaliseret samarbejde stærkere, da konverteringerne og senere de nye låneformer øgede aktiviteten på realkreditområdet voldsomt. De to store banker, Danske Bank og Unibank, oprettede egne realkreditselskaber, mens Nykredit valgte at samarbejde med en række pengeinstitutter. Nationalbankloven er en usædvanlig gammel lov fra 96. I loven og det tilhørende Reglement bestemmes det, at det er bankens direktion, der fastsætter renten. Direktionens uafhængighed sikres desuden ved, at en direktør ikke vilkårligt kan afskediges før 70-års alderen. I Maastricht-traktaten bestemmes det, at EU-landenes centralbanker skal være uafhængige, også selv om det pågældende land ikke deltager i euro-samarbejdet. Det var erfaringerne fra Tyskland med Bundesbanks uafhængighed, der blev afgørende for traktatens regler. I 998 blev der i EMI-Rådet foretaget en evaluering af uafhængighedsspørgsmålet. De to nævnte bestemmelser i den danske Nationalbanklov betød, at Danmarks Nationalbank blev vurderet som uafhængig, og at Danmark følgelig ikke behøver at ændre loven, medmindre vi skal deltage i eurosamarbejdet. Nationalbankens direktion fastlægger bankens rentesatser. Men det er klart, at selve valget af pengepolitisk regime ikke alene er en sag for Nationalbanken. Valutapolitikken er regeringens ansvar og føres efter forhandling med Nationalbanken. Valutapolitikkens indretning har imidlertid helt afgørende betydning for rentepolitikken. Det er klart, at valget af fastkursregime lægger klare begrænsninger på Nationalbankens rentepolitik. Men inden for det valgte system, er det bankens direktion, der har ansvaret for indretningen af rente- og interventionspolitikken. Cementeringen af fastkurspolitikken siden 980'erne har også betydet, at skiftende regeringer ikke har følt behov for at anfægte Nationalbankens rentepolitiske dispositioner. Den fælles målsætning om at fastholde kronekursen har medført, at politikerne anser Nationalbankens rentefastsættelse som et middel til at realisere den valutapolitiske målsætning.

19 Indledning 9 BILAG : FIGURER RELATIV EFTERSPØRGSEL OG SALDOEN PÅ BETALINGSBALANCEN Figur Pct. af BNP 990 = Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP Udenlandsk/dansk indenlandsk efterspørgsel, 990 = 00 (højre akse) Anm.: Betalingsbalancens løbende poster er opgjort som nationalregnskabets nettofordringserhvervelse over for udlandet. Relativ efterspørgsel er beregnet som indenlandsk efterspørgsel i OECD-lande sammenvejet med vægtene i det effektive kronekursindeks sat i forhold til dansk indenlandsk efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og OECD. DANMARKS UDLANDSGÆLD Figur Pct. af BNP Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

20 Indledning 0 ARBEJDSLØSHED Figur Pct. af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik. FORBRUGERPRISINFLATION Figur 4 Pct Danmark Euroområdet Anm.: Inflation i euroområdet dækker inflation i Vesttyskland og Tyskland Kilde: Danmarks Statistik, ECB og OECD.

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK 18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK

EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK Niels Thygesen Professor (emer.) KU, dr.polit.* De økonomiske Råds jubilæumskonference, København, den 7. december 2012 *Medlem af DØRs formandskab 1984-85,

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV .DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ

Læs mere

Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union

Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. (Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4) SOM TAGER I BETRAGTNING,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik

Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge og finanspolitik Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Claus Vastrup Professor emeritus Aarhus Universitet (licl@mail.dk) I årtier har beskrivelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Økonomisk og Monetær Union

Økonomisk og Monetær Union Kapitel 3 Økonomisk og Monetær Union 143 Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4 SOM TAGER I BETRAGTNING,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 50 Offentligt Side 0 af 9 Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen TIL EUROPAUDVALGET 2009 DEN ØKONOMISKE KONSULENT EU-SEKRETARIATET 8. juni 2009 Side

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Danske finansielle virksomheder og ØMU en

Danske finansielle virksomheder og ØMU en Danske finansielle virksomheder og ØMU en NFT 4/1997 konsekvenser på investeringsmuligheder og tilpasningsomkostninger af cand. oecon. Morten Spangsbjerg, Codan Bank Morten Spangsbjerg Denne artikel beskriver

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere