DANSK PENGEHISTORIE
|
|
- Frans Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK PENGEHISTORIE DANMARKS NATIONALBANK 00
2 Titel, indhold og forord DANSK PENGEHISTORIE Af KIM ABILDGREN med indledende kapitel af BODIL NYBOE ANDERSEN og JENS THOMSEN DANMARKS NATIONALBANK 00
3 Titel, indhold og forord DANSK PENGEHISTORIE Oktober 00 I serien Dansk pengehistorie foreligger: Bind : Dansk pengehistorie af Knud Erik Svendsen og Svend Aage Hansen. Bind : Dansk pengehistorie af Erling Olsen og Erik Hoffmeyer. Bind : Dansk pengehistorie Bilag ved Kirsten Mordhorst. Bind 4: Dansk pengehistorie af Richard Mikkelsen. Bind 5: Pengepolitiske problemstillinger af Erik Hoffmeyer i samarbejde med Kai Aaen Hansen. Bind 6: Dansk pengehistorie af Kim Abildgren med indledende kapitel af Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen. Bind -5 foreligger kun på dansk. Bind 6 foreligger på dansk og engelsk. Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Det er tilladt at kopiere fra publikationen forudsat udtrykkelig kildeangivelse. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Redaktionen er afsluttet primo oktober 00. Tryk: Rosendahls-SchultzGrafisk A/S Indbinding: Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISBN: (indb.) (hft.) (online)
4 Titel, indhold og forord Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Kapitel : Valutasamarbejde og valutakriser Del I: Kronen i D- markblokken... 7 Kapitel : Valutasamarbejde og valutakriser Del II: Kronen uden for euroområdet Kapitel : De pengepolitiske instrumenter og pengemarkedet... 8 Kapitel 4: Udviklingen i den finansielle sektor struktur og regulering Kapitel 5: Bankkriser Kapitel 6: Centralbankernes arbejde med finansiel stabilitet Kapitel 7: Økonomisk og Monetær Union i EU, ØMU Kapitel 8: Danmark og ØMU Kapitel 9: Den Internationale Valutafond, IMF... Supplement A: Betalingsformidling og den finansielle infrastruktur... 7 Supplement B: Statsgældsforvaltning Supplement C: Nationalbankens statistikproduktion Supplement D: Nationalbankens regnskabsresultater og informationsvirksomhed... 8
5 Titel, indhold og forord 5 Forord Kontorchef Kim Abildgren har i samarbejde med fhv. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen og nationalbankdirektør Jens Thomsen udarbejdet Dansk pengehistorie Forfatterkredsen har regelmæssigt afholdt indbyrdes møder siden efteråret 007, hvor bogens emnekredse og kapitler er blevet gennemarbejdet. I efteråret 009 og foråret 00 har der været afholdt udbytterige seminarer med Jesper Berg, Anders Møller Christensen, Hugo Frey Jensen, Kai Aaen Hansen og Frank Nielsen, der alle har været centralt placeret i Nationalbanken i årene Desuden har Torsten Gersfelt, Peter Birch Sørensen og Ole Zacchi bidraget med væsentlige kommentarer. Endelig har en række medarbejdere ydet en stor indsats med at fremskaffe materiale fra arkiv og bibliotek eller med at kontrollere bogens oplysninger. Dette bind af Dansk pengehistorie omhandler som titlen angiver perioden Det supplerer dermed de tidligere udsendte bind, som dækker årene op til 990. Enkelte steder er der for helhedens skyld medtaget betragtninger vedrørende årene før 990. I tabeller og figurer er der i vidt omfang medtaget tal for årene efter 005 for at gøre disse oplysninger mere anvendelige. Enkelte andre faktuelle oplysninger om perioden efter 005 er ligeledes medtaget, men der er ikke foretaget nogen analyse eller detaljeret beskrivelse af årene efter 005. På bestyrelsens og repræsentantskabets vegne hilser jeg det velkomment, at der nu foreligger en fortsættelse af de første fem bind af Dansk pengehistorie. Det er mit håb, at det nye bind kan tjene som en del af grundlaget for fremtidige vurderinger af den penge- og valutapolitiske udvikling i årene Søren Bjerre-Nielsen Formand for Danmarks Nationalbanks bestyrelse og repræsentantskab
6 Titel, indhold og forord
7 Indledning 7 Indledning Udviklingen i slutningen af 980'erne har på afgørende måde ændret rammerne for den økonomiske politik især pengepolitikken. 990'ernes "stabilitetsorienterede økonomiske politik" var kun mulig, fordi der var ført en økonomisk genopretningspolitik i 980'erne, hvor man havde fået styr på den indenlandske efterspørgsel og betalingsbalancen. Tilbage i begyndelsen af 980'erne var økonomien præget af høj arbejdsløshed på omkring 0 pct., tocifrede inflationsrater og et massivt underskud på de offentlige budgetter. Konsekvensen af alt dette var, at den lange obligationsrente kom op over 0 pct., og at realrenten nåede tocifrede niveauer. Danmarks valutapolitik var baseret på Slangesamarbejdet og fra 979 ERM med "faste men justerbare kurser". Men realiteten var, at Danmark benyttede enhver lejlighed til at devaluere kronen. I slutningen af 970'erne var man ikke bare herhjemme, men også internationalt, opmærksom på de alvorlige balanceproblemer i dansk økonomi. Den afgående finansminister sagde i tv, at han havde set den økonomiske afgrund nærme sig. Han definerede det som en situation, hvor vi direkte eller indirekte fik dikteret vores økonomiske politik udefra. Muligheden for statsbankerot dukkede op i debatten, og renten på statsobligationerne steg, men de ansvarlige myndigheder afviste selvfølgelig straks denne mulighed. Essensen var, at krisebevidstheden blev ganske stærk, og bekymringen for Danmarks internationale anseelse begyndte at blive et politisk tema. Denne krisebevidsthed skabte så grundlaget for en række økonomiske reformer i 980'erne. En helt afgørende reform var beslutningen i 98 om at holde op med at devaluere kronen. Nationalbanken gik stærkt ind for en sådan ændring, og ved regeringsskiftet i 98 opstod muligheden for at lægge politikken om. Det blev en væsentlig, strukturel reform, og fastkurspolitikken har lige siden været en hjørnesten i dansk økonomisk politik. I de kommende års kursjusteringer i ERM blev kronens værdi fastholdt i forhold til gennemsnittet, hvilket indebar mindre nedskrivninger i forhold til D-mark. Den sidste tilpasning fandt sted i 987 og gav som resultat den D-mark kurs, der blev fastholdt i det næste årti og som ved udgangen af 998 blev omregnet til centralkursen mellem kroner og euro.
8 Indledning 8 Overgangen til fastkurspolitik i 98 blev set som meget konsekvent i lyset af en samtidig betydelig svensk devaluering. Desuden blev den suppleret med en finanspolitisk stramning og en suspension af dyrtidsreguleringen. Med denne "pakke" formåede man at skabe positive forventninger til den fremtidige udvikling, og det resulterede i et hurtigt og betydeligt rentefald. Men rentefaldet blev så stort, at efterspørgslen steg så meget, at betalingsbalancen nåede et faretruende stort underskud i midten af 980'erne. Det blev nødvendigt med en yderligere finanspolitisk opstramning. Af større betydning blev de mere strukturelle reformer for at begrænse efterspørgslen ved at gøre låntagning mindre fordelagtig. Blandt indgrebene huskes i eftertiden nok bedst "kartoffelkuren", men det afgørende var en omfattende skattereform, der væsentligt begrænsede rentefradragsretten, og som fik virkning fra 987. Skattereformen var et positivt skridt mod stabilisering, men skabte problemer for realkreditten, og i sidste halvdel af 980'erne var såvel boligmarkedet som byggesektoren præget af krise med tvangsauktioner og konkurser. Det havde utvivlsomt givet en mere rolig udvikling i 980'erne, hvis skattereformen var kommet - år tidligere. Krisen forstærkede den tendens til konsolidering i den finansielle sektor, som havde præget 980'erne, og i løbet af årtiet blev Nationalbanken inddraget i bestræbelserne for at finde en løsning for nogle banker, der kom i problemer. Alligevel fremstår den økonomiske politik i 980'erne som et vellykket eksempel på store strukturreformer. I den periode grundlagdes det, eftertiden har døbt "den stabilitetsorienterede økonomiske politik". En politik, som kom til at præge udviklingen i 990'erne. Også på et andet område blev rammevilkårene for dansk økonomisk politik afgørende ændret i 980'erne, nemlig ved afskaffelsen. oktober 988 af de sidste restriktioner på kapitalbevægelser mellem Danmark og udlandet. Der var sket en gradvis liberalisering af kapitalbevægelserne siden 960'erne, og især i 980'erne pressede EF på for helt at få afskaffet restriktionerne. Danmark var positiv, så længe man kunne bevare forbuddet mod udlændinges køb af sommerhuse og muligheden for at udøve skattekontrol. Liberaliseringen betød, at Danmark fra slutningen af 980'erne ikke længere kunne forsøge at afskærme det danske kapitalmarked fra det internationale og hermed opnå et vist spillerum for en selvstændig rentepolitik. Den tredje ændring, der skulle vise sig at få stor betydning for udviklingen i 990 erne, var nedsættelsen af Delors-komiteen i juni 988. Ko-
9 Indledning 9 miteens rapport beskrev, hvordan en økonomisk og monetær union kunne realiseres gennem tre faser. I. fase skulle der oprettes en fælles uafhængig centralbank med prisstabilitet som målsætning. Alle EF's centralbankchefer var medlemmer af Delors-komiteen, og de afgav rapporten i enighed. Centralbankcheferne kom i det følgende tiår til at bidrage afgørende til den nærmere udmøntning af principperne i rapporten. Danmark fik i 990 overskud på betalingsbalancen efter mere end 5 års underskud og vækst i udlandsgælden. Overskuddet repræsenterede derfor såvel reelt som symbolsk en sejr for den langvarige genopretningspolitik i 980'erne. For Nationalbanken blev det opfyldelsen af et mangeårigt mål. Dels var balance eller overskud i forhold til udlandet et vigtigt bidrag til at skabe yderligere troværdighed for den succesrige fastkurspolitik. Dels var det vigtigt at komme ud af en situation, hvor forrentningen af en stadig stigende udlandsgæld belastede den danske økonomi. I de første år efter Delors-rapporten var valutamarkederne ret rolige, og starten på Regeringskonferencen i 990 gav en forventning om en forholdsvis hurtig gennemførelse af den økonomiske og monetære union. I Danmark blev det gradvis erkendt, at fastkurspolitikken krævede en så nøje styring af den korte rente, at Nationalbanken ikke længere kunne føre rentepolitik ud fra hensynet til den indenlandske konjunktursituation. Den danske rente måtte følge renten i Tyskland med et spænd, der afspejlede valutasituationen. Ikke alle lande i det europæiske valutakurssamarbejde havde lige så let som Danmark ved at drage denne konklusion. Netop dilemmaet mellem ønsket om kursstabilitet og behovet for at påvirke den indenlandske aktivitet blev afgørende for det sammenbrud af fastkurssystemet, som skete gennem en række valutakriser i 99 og 99. Den helt usædvanlige situation efter den tyske genforening betød, at Tyskland havde behov for en ganske stram pengepolitik. En høj rente passede ikke til de øvrige europæiske landes konjunktursituation, men Den Tyske Forbundsbank, Bundesbank, henholdt sig til, at rentefastsættelsen skulle ske ud fra tyske og ikke europæiske behov. Dette gav markedet en følelse af, at valutasystemet ikke fungerede optimalt og gav anledning til spekulative valutatransaktioner. I september 99 måtte pundet på dramatisk vis forlade ERM-samarbejdet efter kun knap to års medlemskab, og det blev starten på en periode med jævnlige valutakriser. Der var tale om et dramatisk prestigetab for Storbritannien, og herudover blev markedets tiltro til fastkurssamarbejdet alvorligt rystet.
10 Indledning 0 Det danske nej til Maastricht-traktaten i juni 99 og den efterfølgende franske folkeafstemning, der resulterede i et overraskende snævert ja, bidrog til at øge uroen. Det forekom pludselig ikke længere så selvfølgeligt, at den økonomiske og monetære union stille og roligt ville blive etableret på basis af de gældende centralkurser. Som oftest var kriserne for den danske krone affødt af begivenheder i andre lande, fx Sveriges og senere Norges opgivelse af fastkurspolitikken. Men i februar 99 opstod der en voldsom spekulation mod danske kroner. Anledningen var regeringsskiftet, og det skete på trods af, at den socialdemokratisk ledede regering kom med en håndfast erklæring om opretholdelse af fastkurspolitikken. Spekulanter forsøgte at teste dette, måske med en skelen til den tidligere socialdemokratiske tradition for jævnlige devalueringer før 98. Regeringen og Nationalbanken var enige om at forsvare kronekursen med alle midler, og krisen i februar 99 blev den hidtil mest dramatiske danske valutakrise. Nationalbanken forhøjede diskontoen med to procentpoint. Desuden suspenderede man pengeinstitutternes normale adgang til likviditet i Nationalbanken og stillede kun kronelikviditet til rådighed med en løbetid på 7 dage til 40 pct. For de spekulanter, der havde solgt kroner mod valuta, blev det meget dyrt at skulle låne disse kroner for at levere dem, når handlen skulle effektueres. Som led i den "psykologiske krig" mod spekulanterne, var det også væsentligt, at centralbankerne i de øvrige kernelande samt Spanien, foretog støtteopkøb af kroner og offentliggjorde det. Kort efter nedsatte Den Tyske Forbundsbank sine renter med op til 0,5 procentpoint. Kombinationen af de danske myndigheders klare afvisning af en devaluering, støtten fra de andre centralbanker, en meget belejlig tysk rentesænkning og den meget høje "strafrente" på likviditet virkede, og såvel kronekurs som valutareserve og pengemarkedsrenter stabiliseredes i den efterfølgende periode. I sommeren 99 var der periodevis valutauro, men det helt store angreb satte ind i slutningen af juli, og denne gang var det hele ERMsystemet, der blev spekuleret imod. Der blev indkaldt til møde i Bruxelles i weekenden. juli-. august. Den danske politik var at bevare så meget som muligt af det hidtidige system og ikke ændre den danske centralkurs over for D-mark. Grundlæggende var krisen især udtryk for mistillid til den tysk-franske relation i ERM-systemet. Trods flere fortrolige møder var det ikke som tidligere lykkedes de to lande at finde en fælles holdning til imødegåelse af uroen. Frankrig ville ikke stå som det land, der devaluerede eller brød med systemet. Og ingen af de mindre kernelande kunne forestille
11 Indledning sig en situation, hvor Tyskland trådte ud, da ingen af dem ønskede at opgive tilknytningen til D-mark. Desuden var de af den opfattelse, at centralkurserne var rimelige og ikke burde ændres. At dette synspunkt var korrekt viste sig ved, at disse centralkurser faktisk blev lagt til grund for Frankrigs og Benelux-landenes senere deltagelse i eurosamarbejdet. Forhandlingerne blev meget forvirrede, og der blev præsenteret mange forskellige forslag. Målet var at skabe en troværdig løsning, så den konstante uro med fristelser til spekulation blev fjernet. En fuldstændig overgang til flydende kurser blev af de fleste lande anset for at være for drastisk, og derfor blev diskussionen centreret om en udvidelse af udsvingsmarginen i et fortsat fastkurssystem. En udvidelse til +/- 6 pct. var et centralt forslag, men en række deltagere udtrykte bekymring for, at et sådant bånd blot ville skabe nye angrebsmål, som markedet ville teste. Forslag om at fortsætte med en mindre gruppe lande i det gamle system blev hurtigt taget af bordet, fordi ingen ville sættes udenfor. På en måde blev spørgsmålet hele tiden reduceret til, om Tyskland eller Frankrig skulle fremstå som det land, der "bevarede" ERM-systemet. Efter forhandlinger til langt ud på natten til mandag. august endte man med en forholdsvis hurtig og overraskende beslutning om en midlertidig udvidelse af udsvingsmarginerne til +/- 5 pct. Det blev en løsning, der viste sig langt mere holdbar end de fleste mødedeltagere formentlig forestillede sig den mandag morgen. Lige da mødet sluttede, meddelte den hollandske delegation, at de havde indgået en særaftale med Tyskland om indbyrdes at fastholde det gamle bånd på +/-,5 pct. For Danmark var den samlede aftale umiddelbart ikke tilfredsstillende. Men det var illusorisk at få en aftale som Holland, da den hollandske gylden havde udvist en helt usædvanlig stabilitet i forhold til D-mark. Ikke engang Belgien/Luxembourg kunne få en særlig ordning med Tyskland. Så selv om Danmark virkelig havde fulgt spillereglerne og havde lært at håndtere valutaspekulationer, hjalp det os ikke, da hele systemet stod til ændring. Såvel regeringen som Nationalbanken signalerede meget klart, at man ville opretholde fastkurspolitikken, som hele vores økonomiske politik baserede sig på. Selv om udsvingsgrænserne var ændret og kronen umiddelbart var svækket, var det afgørende, at centralkursen var uændret, og den fremtidige politik ville blive indrettet på igen at komme tættere på centralkursen. Danmark prøvede ved flere lejligheder i de følgende år at argumentere for, at udvidelsen jo var tænkt som midlertidig og man skulle stile mod en indsnævring af båndet. Dette synspunkt vandt imidlertid slet
12 Indledning ikke gehør i de øvrige lande, der var tilfredse med systemets funktion og ikke havde lyst til at udfordre spekulationen ved at indsnævre båndet. I stedet valgte Nationalbanken i forståelse med regeringen at arbejde på gradvis at stabilisere kronen og sigte mod de facto at komme ind i det gamle, snævre bånd igen. Det lykkedes fra midten af 995 efter endnu en valutakrise i foråret 995. Fra 997 etableredes en situation, hvor Nationalbanken stabiliserede kronen i et meget snævert interval tæt på centralkursen over for D-mark og senere euro. I tilbageblik må man nok sige, at båndudvidelsen var nødvendig for det europæiske valutasamarbejde, og at den gav Danmark ro til selv i den kommende femårsperiode gradvis at komme på plads i det gamle snævre bånd. Dermed havde vi en stærk udgangsposition for forhandlingerne om valutasamarbejdet i forhold til euroen fra dennes indførelse. januar 999. En mere generel konsekvens af båndet på +/- 5 pct. var, at der ikke blev interveneret på grænserne, og dermed blev der ikke behov for interventionskreditter. Intervention blev i langt højere grad det enkelte lands eget ansvar, og meget af systemets multilaterale karakter forsvandt dermed. Og det betød, at den besværlige afstemning af holdninger mellem de enkelte deltagere ikke længere blev afgørende. Eller anderledes udtrykt: fra at valutakriser var blevet anset for et fælles problem, blev det fra 99 de enkelte landes egen sag. Danmarks fastkurspolitik var som nævnt baseret på, at Nationalbanken kunne indrette pengepolitikken på at stabilisere kronekursen, mens den øvrige økonomiske politik, primært finanspolitikken, skulle varetage ansvaret for den indenlandske konjunkturudvikling. Den socialdemokratisk ledede regering, der tiltrådte i 99, erklærede sig ligesom forgængerne som tilhængere af en stabilitetsorienteret økonomisk politik. Men regeringen tiltrådte på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var meget høj, omkring pct. Selv om valutahensynet stod i vejen for en kraftig finanspolitisk ekspansion, blev der i 99 gennemført visse lempelser. Der blev etableret midlertidige orlovsordninger for at reducere arbejdsstyrken og dermed ledigheden. Lempelserne blev understøttet af den ekspansion, der udgik fra rentefaldet og de omfattende konverteringer af realkreditobligationer. Gennem lovændringer understøttede man dette ved at udvide konverteringsadgangen til kontantlån. De politiske tiltag og rentefaldet bidrog til at stimulere økonomien. Men de mange år med store betalingsbalanceunderskud før 990 var dog ikke helt glemt, hverken i befolkningen eller i politiske kredse. Og
13 Indledning Nationalbanken brugte enhver lejlighed til at erindre om risikoen. Man illustrerede det ofte gennem en figur (svarende til figur i bilag ), der viste sammenhængen mellem den relative indenlandske efterspørgsel og betalingsbalancens løbende poster. Konklusionen var, at hensynet til betalingsbalancen ikke gav plads til en stærkere vækst i den danske efterspørgsel end i udlandets og dermed ikke til en ekspansiv finanspolitik. Denne sammenhæng blev aktuel i slutningen af 990'erne, hvor betalingsbalanceudviklingen blev forringet mærkbart, bl.a. som følge af store stigninger i det offentlige og det private forbrug. Nationalbanken advarede om, at det var nødvendigt med en stramning af finanspolitikken for at rette op på udviklingen. Og netop betalingsbalancehensyn blev det afgørende argument for de forbrugsreducerende indgreb i foråret 998, der bl.a. begrænsede rentefradragsrettens værdi. Indgrebet fik navnet "pinsepakken" og bidrog til at sikre en mere stabil udvikling i de nærmest følgende år. Når Danmark alligevel fik valutauro flere gange i 998 skyldes det faktisk ikke betalingsbalanceudviklingen. I foråret blev uroen begrundet med usikkerhed som følge af afstemningen om Amsterdam-traktaten samt konflikten på arbejdsmarkedet. I august-september var baggrunden dels, at Norge opgav fastkurspolitikken, dels den internationale valutauro, der stammede fra Rusland og fra sammenbruddet i den amerikanske hedgefond LTCM. Danmark var særlig udsat, fordi vi ikke som de fleste andre deltagere i ERM var på vej ind i ØMU'en. Efterårskriserne udstillede usikkerheden om Danmarks fremtidige valutariske placering. Derfor var det utrolig vigtigt for de danske myndigheder at få disse forhold afklaret hurtigt, så man ikke skulle vente på den officielle etablering af valutaunionen den. januar 999. Det lykkedes i september 998 at få en aftale med om deltagelse i det fremtidige ERM med et udsvingsbånd omkring euroen svarende til det gamle snævre bånd, dvs. +/-.5 pct., mens standardbåndet fortsat skulle være +/- 5 pct. Begrundelsen var, at Danmark havde vist sig i stand til at føre en stabilitetsorienteret politik og havde været i stand til at holde kronen meget tæt på centralkursen. Hermed blev den danske politiske målsætning fra 99 om at komme tilbage til et snævert bånd endelig opfyldt om end kun bilateralt i forholdet mellem kronen og euroen. Nationalbanken deltog i forberedelserne til ØMU'en hele vejen fra nedsættelsen af Delors-komiteen i 988 til etableringen af Den europæiske Centralbank, ECB, 0 år senere.
14 Indledning 4 Med Edinburgh-aftalen i december 99, der var en ren dansk ordning, fik man banet vejen for en dansk ratifikation af Maastricht-traktaten. Det blev i aftalen klart fastlagt, at Danmark ikke skulle deltage i den fælles valuta medmindre en ny folkeafstemning ændrede ved dette forbehold. Danmark benyttede så at sige den "opt-out", vi havde fået i traktaten, allerede ved Edinburgh-aftalen. Uanset dette deltog Nationalbanken i forarbejdet til den fælles valuta og fælles centralbank. Det foregik i centralbankchefkomiteens regi, hvor bl.a. udkastet til ECB's statutter var en vigtig opgave. Ved starten på. fase af ØMU'en. januar 994 blev centralbankchefkomiteen afløst af EMI, Det Europæiske Monetære Institut. EMI's primære opgave var at forberede grundlaget for den fælles valuta og den fælles pengepolitik samt de øvrige centralbankopgaver, der skulle overgå til ECB i. fase. Danmark var på linje med de andre EU-centralbanker med i arbejdet i EMI. De danske forhandlere deltog aktivt i forberedelserne i såvel Rådet som et stort antal komiteer og udvalg, og Nationalbankens repræsentanter i alle disse fora samledes regelmæssigt for at afstemme synspunkterne. Bortset fra de spørgsmål, der direkte vedrørte det fremtidige valutakurssamarbejde, ERM, var det dog en hæmsko for de danske forhandlere, at Danmark ikke skulle deltage, i alt fald ikke fra starten af. fase. Fordelen ved at deltage aktivt i forberedelserne var imidlertid, at Nationalbanken fik opbygget en betydelig viden og indsigt og et godt personkendskab på mange niveauer. Der var desuden en udbredt forventning om, at en afstemning om dansk eurotilslutning ville komme inden for en overskuelig fremtid. Men fra etableringen af ECB. juni 998 blev Nationalbankens deltagelse voldsomt begrænset. Man forsøgte trods begrænsningerne fortsat at opretholde de personlige kontakter og at opdatere sin viden om udviklingen i ECB. Dette viste sig at være nyttigt, da den danske regering allerede i 000 udskrev en folkeafstemning om tilslutning til euroen med sigte på deltagelse i den fælles valuta fra. januar 00. Nationalbanken havde fra starten af 990'erne ved forskellige lejligheder givet udtryk for den holdning, at deltagelse i den fælles valuta ville være hensigtsmæssigt for Danmark. Da folkeafstemningen i 000 nærmede sig, blev en klar holdning fra Nationalbanken efterspurgt. Nationalbanken var jo den aktør, der ville blive allermest påvirket af en evt. tilslutning til euroen. Nationalbankens direktion gav udtryk for den holdning, at det ville være bedst for Danmark at tilslutte sig euroen. Fastkurspolitik i forhold
15 Indledning 5 til euroen svarede jo nærmest til, at dansk pengepolitik var "outsourcet" til ECB, i alt fald i valutarisk rolige tider. Og Nationalbanken var helt uden indflydelse på ECB's pengepolitiske beslutninger. Men i modsætning til fuld deltagelse i den fælles valuta, betød fastkurspolitikken en potentiel sårbarhed, ikke mindst i økonomisk urolige perioder. Nationalbanken havde forberedt en mulig hurtig overgang til euroen i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen. Men der var selvsagt kun gennemført analyser og skitseret modeller, og ikke truffet konkrete beslutninger. Op til folkeafstemningen var der lejlighedsvis lidt uro på valutamarkedet, som Nationalbanken imødegik med de sædvanlige instrumenter. Når der ikke i større omfang var spekulation mod kronen, skyldtes det utvivlsomt, at både ja-siden og nej-siden var enige om en ting, nemlig at Danmark i tilfælde af et nej skulle fortsætte den hidtidige fastkurspolitik. Da resultatet forelå, blev dette officielt fastslået i en fælles meddelelse fra regeringen og Nationalbanken. For at understrege viljen bag det blev udlånsrenten forhøjet med 0,5 procentpoint. Da markedet var faldet til ro igen, kunne spændet til eurorenten gradvis reduceres. I de følgende år oplevede Nationalbankens repræsentanter at blive mere og mere marginaliserede i forhold til beslutningerne i ECB, og meget naturligt blev den viden, vi havde erhvervet os før 998, hurtigt forældet. Men Nationalbanken lagde vægt på, at man på de mere teknisk betonede områder som betalingsformidling og statistik var med i udviklingen, så man ikke ved en evt. senere tilslutning til euroen stod med et efterslæb på de områder. De egentlige risici ved ikke at være euroland viste sig først i praksis i 008 under den internationale finanskrise men den periode behandles ikke i dette bind af Pengehistorien. Efterhånden opgav mange europæiske lande fastkurspolitikken og tilsluttede sig euroen eller valgte en flydende valutakurs. Landene med flydende kurs besluttede at indrette pengepolitikken efter indenlandske hensyn, og hermed blev "inflationsstyring" den nye mode i pengepolitikken. Storbritannien og Sverige var de første europæiske lande til at udvikle og benytte en sådan model, der i løbet af 990'erne bredte sig til mange lande. I slutningen af 990'erne fik Nationalbanken ofte stillet det spørgsmål fra udenlandske kommentatorer, hvorfor vi ikke foretrak inflationsstyring frem for fastkurspolitikken. Danmark havde jo valgt at stå uden for euroen og havde derfor ikke et særligt behov for at demonstrere fastkurspolitikken holdbarhed, lød argumentet.
16 Indledning 6 Hverken den danske regering eller Nationalbanken var i tvivl om, at fastkurspolitikken havde medført en betydelig stabilitet i udviklingen, og at den fungerede godt for Danmark. Den stabilisering, vi havde oplevet, siden man valgte fastkurspolitikken i 98, blev i høj grad tilskrevet denne politik. En pengepolitisk styring ud fra indenlandske behov skulle rent teoretisk forventes at give større stabilitet end en fastkurspolitik. Men analyser af udviklingen i de fire nordiske lande for perioden 996 til 009 viser faktisk, at det ikke er muligt at vise, at inflationsstyring giver den bedste samfundsøkonomiske udvikling. Den danske økonomi i årene omkring og lige efter 000 var præget af en solid, stabil udvikling. Begrundet i en svag stigning i ledigheden fandt regeringen det hensigtsmæssigt at foretage en finanspolitisk lempelse i 004, "Forårspakken". Nationalbanken påpegede, at der ikke var behov for en sådan lempelse. Der var en voksende tendens til, at lønningerne og enhedsomkostningerne begyndte at stige mere end i euroområdet. Ligesom i 980'erne blev Nationalbanken også i begyndelsen af 990'erne inddraget i håndteringen af nogle store bankkriser i Danmark og på Færøerne. Derudover blev den dengang meget sjældent anvendte centralbankfunktion som "lender of last resort" anvendt i forbindelse med en rygtebaseret likviditetskrise i Unibank i 99. Nationalbankens inddragelse i løsningen af bankkriserne skabte i banken en større viden om og ikke mindst interesse for udviklingen i den finansielle sektor. Efter i en årrække at have arbejdet internt med analyser af stabiliteten i den finansielle sektor begyndte Nationalbanken i 000 at videreudvikle og offentliggøre disse analyser, de såkaldte "Finansiel stabilitet"-rapporter. Rapporterne er ikke baseret på internt materiale fra Finanstilsynet, men alene på offentliggjorte oplysninger. Nationalbanken fulgte her en international trend, idet mange centralbanker var begyndt at offentliggøre sådanne rapporter. Nationalbankens rapporter om Finansiel stabilitet pegede i 00 og de følgende år på den risiko, som det generelt stigende indlånsunderskud indebar. Endvidere var det erfaringen, at meget store udlånsstigninger sjældent er mulige uden en forringet kreditkvalitet. Indlånsunderskuddet blev dækket gennem kortfristede obligationsudstedelser og låntagning i udlandet, som gjorde bankernes finansieringsstruktur mere sårbar. Mens 980'erne var præget af internationalt samarbejde omkring liberalisering af de finansielle markeder, blev det kendetegnende for 990'erne, at de finansielle institutioner blev genstand for internationale aftaler om egenkapital- og regnskabsregler.
17 Indledning 7 Den første runde af harmoniseringer i begyndelsen af 990 erne indebar for danske pengeinstitutter en lempelse af kapitalkravene. Dette medvirkede utvivlsomt til at gøre bankkriserne i begyndelsen af 990'erne mindre i Danmark end i vore nabolande, idet mange danske pengeinstitutter kunne absorbere tabene på grund af de formindskede kapitalkrav. Reguleringen af de finansielle institutioner og markeder blev i 990'erne i stigende grad et EU-anliggende. Udover ændringer i kapitalkravene fik også ændringer i regnskabsreglerne betydning for pengeinstitutterne. Den hidtidige danske praksis med hensættelser på udlån ud fra et forsigtighedsprincip betød i realiteten opbygning af stødpuder. Det blev afskaffet med de nye regnskabsregler fra 005, som ikke tillod opbyggelse af "skjulte" reserver. Det reducerede stødpuderne og gav plads til øget kreditekspansion. Efter den finansielle krise blæser vinden nu den anden vej, og der drøftes skærpelser, men den diskussion falder uden for dette bind af Pengehistorien. Det klassiske danske realkreditsystem anses for meget robust og for at være en stabiliserende faktor i det finansielle system. Nationalbanken har ofte i internationale fora fremhævet styrken i dette system med lange, fastforrentede og konverterbare annuitetslån. Systemet er imidlertid blevet ændret på en række punkter siden anden halvdel af 990'erne, først gennem indførelsen af rentetilpasningslån og senere med muligheden for afdragsfrie perioder. Nationalbanken udtrykte bekymring for udbredelsen af de variabelt forrentede lån, fordi renteforhøjelser i tilfælde af valutauro også ville ramme husholdningerne. Det blev sagt klart fra Nationalbanken, at hensynet til husejernes låneomkostninger ikke kunne begrænse Nationalbankens handlefrihed under valutakriser. Derimod var Nationalbanken dengang ikke optaget af det forhold, at man ved at finansiere 0-årige lån med -årige obligationer kunne få et likviditetsproblem. Rentetilpasningslånene har hidtil ikke kollideret med valutapolitikken, men de fik til gengæld i kombination med andre forhold stor betydning for ejendomsprisudviklingen. Muligheden for finansiering til en lav, kort rente med afdragsfrihed bidrog sammen med skattestoppet til de kraftige ejendomsprisstigninger. De egenskaber, der karakteriserer den traditionelle realkredit, er navnlig med rentetilpasningslånene og mulighederne for afdragsfrihed ændret på afgørende punkter, selv om det stort set er sket inden for den traditionelle realkreditlovgivnings rammer. Strukturen i den finansielle sektor er ændret væsentligt siden 990. Omfattende bankfusioner førte til dannelsen af de to storbanker, Dan-
18 Indledning 8 ske Bank og Unibank i 990. Den sidstnævnte indgik senere i den nordiske bankkoncern, Nordea. Danske Bank forblev selvstændig, men foretog etableringer og opkøb uden for Danmark. Udenlandske banker har bortset fra svenske kun i begrænset omfang etableret sig i Danmark. Samarbejdet mellem realkreditten og pengeinstitutterne blev afgørende ændret i 990'erne. Da pengeinstitutterne er den afgørende "fødekæde" for realkreditlån, blev ønsket om et tættere og mere formaliseret samarbejde stærkere, da konverteringerne og senere de nye låneformer øgede aktiviteten på realkreditområdet voldsomt. De to store banker, Danske Bank og Unibank, oprettede egne realkreditselskaber, mens Nykredit valgte at samarbejde med en række pengeinstitutter. Nationalbankloven er en usædvanlig gammel lov fra 96. I loven og det tilhørende Reglement bestemmes det, at det er bankens direktion, der fastsætter renten. Direktionens uafhængighed sikres desuden ved, at en direktør ikke vilkårligt kan afskediges før 70-års alderen. I Maastricht-traktaten bestemmes det, at EU-landenes centralbanker skal være uafhængige, også selv om det pågældende land ikke deltager i euro-samarbejdet. Det var erfaringerne fra Tyskland med Bundesbanks uafhængighed, der blev afgørende for traktatens regler. I 998 blev der i EMI-Rådet foretaget en evaluering af uafhængighedsspørgsmålet. De to nævnte bestemmelser i den danske Nationalbanklov betød, at Danmarks Nationalbank blev vurderet som uafhængig, og at Danmark følgelig ikke behøver at ændre loven, medmindre vi skal deltage i eurosamarbejdet. Nationalbankens direktion fastlægger bankens rentesatser. Men det er klart, at selve valget af pengepolitisk regime ikke alene er en sag for Nationalbanken. Valutapolitikken er regeringens ansvar og føres efter forhandling med Nationalbanken. Valutapolitikkens indretning har imidlertid helt afgørende betydning for rentepolitikken. Det er klart, at valget af fastkursregime lægger klare begrænsninger på Nationalbankens rentepolitik. Men inden for det valgte system, er det bankens direktion, der har ansvaret for indretningen af rente- og interventionspolitikken. Cementeringen af fastkurspolitikken siden 980'erne har også betydet, at skiftende regeringer ikke har følt behov for at anfægte Nationalbankens rentepolitiske dispositioner. Den fælles målsætning om at fastholde kronekursen har medført, at politikerne anser Nationalbankens rentefastsættelse som et middel til at realisere den valutapolitiske målsætning.
19 Indledning 9 BILAG : FIGURER RELATIV EFTERSPØRGSEL OG SALDOEN PÅ BETALINGSBALANCEN Figur Pct. af BNP 990 = Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP Udenlandsk/dansk indenlandsk efterspørgsel, 990 = 00 (højre akse) Anm.: Betalingsbalancens løbende poster er opgjort som nationalregnskabets nettofordringserhvervelse over for udlandet. Relativ efterspørgsel er beregnet som indenlandsk efterspørgsel i OECD-lande sammenvejet med vægtene i det effektive kronekursindeks sat i forhold til dansk indenlandsk efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og OECD. DANMARKS UDLANDSGÆLD Figur Pct. af BNP Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.
20 Indledning 0 ARBEJDSLØSHED Figur Pct. af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik. FORBRUGERPRISINFLATION Figur 4 Pct Danmark Euroområdet Anm.: Inflation i euroområdet dækker inflation i Vesttyskland og Tyskland Kilde: Danmarks Statistik, ECB og OECD.
Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION
DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev
Læs mereSTYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK
18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereEUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK
EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK Niels Thygesen Professor (emer.) KU, dr.polit.* De økonomiske Råds jubilæumskonference, København, den 7. december 2012 *Medlem af DØRs formandskab 1984-85,
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mere.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW
'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?
ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mere.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV
.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereAfkast rapportering - oktober 2008
HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100
Læs mereKapitel 3. Økonomisk og Monetær Union
Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. (Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4) SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereØkonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten
Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af
Læs mereStatus for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48
HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007
HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereKRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015
KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af
Læs mereUd fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.
\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereØkonomisk og Monetær Union
Kapitel 3 Økonomisk og Monetær Union 143 Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4 SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereGlobaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.
Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereAnvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU
79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs merevækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 10. januar 2008 at fastholde s officielle renter. I henhold til den information, der er blevet
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Læs mereECB Månedsoversigt September 2014
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereFastkurspolitik, penge- og finanspolitik
Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge og finanspolitik Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Claus Vastrup Professor emeritus Aarhus Universitet (licl@mail.dk) I årtier har beskrivelser
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereNationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union" tirsdag den 26. februar 2013 i Folketingets Landstingssal
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mere