DANSK PENGEHISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK PENGEHISTORIE 1990-2005"

Transkript

1 DANSK PENGEHISTORIE DANMARKS NATIONALBANK 00

2 Titel, indhold og forord DANSK PENGEHISTORIE Af KIM ABILDGREN med indledende kapitel af BODIL NYBOE ANDERSEN og JENS THOMSEN DANMARKS NATIONALBANK 00

3 Titel, indhold og forord DANSK PENGEHISTORIE Oktober 00 I serien Dansk pengehistorie foreligger: Bind : Dansk pengehistorie af Knud Erik Svendsen og Svend Aage Hansen. Bind : Dansk pengehistorie af Erling Olsen og Erik Hoffmeyer. Bind : Dansk pengehistorie Bilag ved Kirsten Mordhorst. Bind 4: Dansk pengehistorie af Richard Mikkelsen. Bind 5: Pengepolitiske problemstillinger af Erik Hoffmeyer i samarbejde med Kai Aaen Hansen. Bind 6: Dansk pengehistorie af Kim Abildgren med indledende kapitel af Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen. Bind -5 foreligger kun på dansk. Bind 6 foreligger på dansk og engelsk. Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Tal foreligger ikke Det er tilladt at kopiere fra publikationen forudsat udtrykkelig kildeangivelse. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Redaktionen er afsluttet primo oktober 00. Tryk: Rosendahls-SchultzGrafisk A/S Indbinding: Rosendahls-SchultzGrafisk A/S ISBN: (indb.) (hft.) (online)

4 Titel, indhold og forord Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Kapitel : Valutasamarbejde og valutakriser Del I: Kronen i D- markblokken... 7 Kapitel : Valutasamarbejde og valutakriser Del II: Kronen uden for euroområdet Kapitel : De pengepolitiske instrumenter og pengemarkedet... 8 Kapitel 4: Udviklingen i den finansielle sektor struktur og regulering Kapitel 5: Bankkriser Kapitel 6: Centralbankernes arbejde med finansiel stabilitet Kapitel 7: Økonomisk og Monetær Union i EU, ØMU Kapitel 8: Danmark og ØMU Kapitel 9: Den Internationale Valutafond, IMF... Supplement A: Betalingsformidling og den finansielle infrastruktur... 7 Supplement B: Statsgældsforvaltning Supplement C: Nationalbankens statistikproduktion Supplement D: Nationalbankens regnskabsresultater og informationsvirksomhed... 8

5 Titel, indhold og forord 5 Forord Kontorchef Kim Abildgren har i samarbejde med fhv. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen og nationalbankdirektør Jens Thomsen udarbejdet Dansk pengehistorie Forfatterkredsen har regelmæssigt afholdt indbyrdes møder siden efteråret 007, hvor bogens emnekredse og kapitler er blevet gennemarbejdet. I efteråret 009 og foråret 00 har der været afholdt udbytterige seminarer med Jesper Berg, Anders Møller Christensen, Hugo Frey Jensen, Kai Aaen Hansen og Frank Nielsen, der alle har været centralt placeret i Nationalbanken i årene Desuden har Torsten Gersfelt, Peter Birch Sørensen og Ole Zacchi bidraget med væsentlige kommentarer. Endelig har en række medarbejdere ydet en stor indsats med at fremskaffe materiale fra arkiv og bibliotek eller med at kontrollere bogens oplysninger. Dette bind af Dansk pengehistorie omhandler som titlen angiver perioden Det supplerer dermed de tidligere udsendte bind, som dækker årene op til 990. Enkelte steder er der for helhedens skyld medtaget betragtninger vedrørende årene før 990. I tabeller og figurer er der i vidt omfang medtaget tal for årene efter 005 for at gøre disse oplysninger mere anvendelige. Enkelte andre faktuelle oplysninger om perioden efter 005 er ligeledes medtaget, men der er ikke foretaget nogen analyse eller detaljeret beskrivelse af årene efter 005. På bestyrelsens og repræsentantskabets vegne hilser jeg det velkomment, at der nu foreligger en fortsættelse af de første fem bind af Dansk pengehistorie. Det er mit håb, at det nye bind kan tjene som en del af grundlaget for fremtidige vurderinger af den penge- og valutapolitiske udvikling i årene Søren Bjerre-Nielsen Formand for Danmarks Nationalbanks bestyrelse og repræsentantskab

6 Titel, indhold og forord

7 Indledning 7 Indledning Udviklingen i slutningen af 980'erne har på afgørende måde ændret rammerne for den økonomiske politik især pengepolitikken. 990'ernes "stabilitetsorienterede økonomiske politik" var kun mulig, fordi der var ført en økonomisk genopretningspolitik i 980'erne, hvor man havde fået styr på den indenlandske efterspørgsel og betalingsbalancen. Tilbage i begyndelsen af 980'erne var økonomien præget af høj arbejdsløshed på omkring 0 pct., tocifrede inflationsrater og et massivt underskud på de offentlige budgetter. Konsekvensen af alt dette var, at den lange obligationsrente kom op over 0 pct., og at realrenten nåede tocifrede niveauer. Danmarks valutapolitik var baseret på Slangesamarbejdet og fra 979 ERM med "faste men justerbare kurser". Men realiteten var, at Danmark benyttede enhver lejlighed til at devaluere kronen. I slutningen af 970'erne var man ikke bare herhjemme, men også internationalt, opmærksom på de alvorlige balanceproblemer i dansk økonomi. Den afgående finansminister sagde i tv, at han havde set den økonomiske afgrund nærme sig. Han definerede det som en situation, hvor vi direkte eller indirekte fik dikteret vores økonomiske politik udefra. Muligheden for statsbankerot dukkede op i debatten, og renten på statsobligationerne steg, men de ansvarlige myndigheder afviste selvfølgelig straks denne mulighed. Essensen var, at krisebevidstheden blev ganske stærk, og bekymringen for Danmarks internationale anseelse begyndte at blive et politisk tema. Denne krisebevidsthed skabte så grundlaget for en række økonomiske reformer i 980'erne. En helt afgørende reform var beslutningen i 98 om at holde op med at devaluere kronen. Nationalbanken gik stærkt ind for en sådan ændring, og ved regeringsskiftet i 98 opstod muligheden for at lægge politikken om. Det blev en væsentlig, strukturel reform, og fastkurspolitikken har lige siden været en hjørnesten i dansk økonomisk politik. I de kommende års kursjusteringer i ERM blev kronens værdi fastholdt i forhold til gennemsnittet, hvilket indebar mindre nedskrivninger i forhold til D-mark. Den sidste tilpasning fandt sted i 987 og gav som resultat den D-mark kurs, der blev fastholdt i det næste årti og som ved udgangen af 998 blev omregnet til centralkursen mellem kroner og euro.

8 Indledning 8 Overgangen til fastkurspolitik i 98 blev set som meget konsekvent i lyset af en samtidig betydelig svensk devaluering. Desuden blev den suppleret med en finanspolitisk stramning og en suspension af dyrtidsreguleringen. Med denne "pakke" formåede man at skabe positive forventninger til den fremtidige udvikling, og det resulterede i et hurtigt og betydeligt rentefald. Men rentefaldet blev så stort, at efterspørgslen steg så meget, at betalingsbalancen nåede et faretruende stort underskud i midten af 980'erne. Det blev nødvendigt med en yderligere finanspolitisk opstramning. Af større betydning blev de mere strukturelle reformer for at begrænse efterspørgslen ved at gøre låntagning mindre fordelagtig. Blandt indgrebene huskes i eftertiden nok bedst "kartoffelkuren", men det afgørende var en omfattende skattereform, der væsentligt begrænsede rentefradragsretten, og som fik virkning fra 987. Skattereformen var et positivt skridt mod stabilisering, men skabte problemer for realkreditten, og i sidste halvdel af 980'erne var såvel boligmarkedet som byggesektoren præget af krise med tvangsauktioner og konkurser. Det havde utvivlsomt givet en mere rolig udvikling i 980'erne, hvis skattereformen var kommet - år tidligere. Krisen forstærkede den tendens til konsolidering i den finansielle sektor, som havde præget 980'erne, og i løbet af årtiet blev Nationalbanken inddraget i bestræbelserne for at finde en løsning for nogle banker, der kom i problemer. Alligevel fremstår den økonomiske politik i 980'erne som et vellykket eksempel på store strukturreformer. I den periode grundlagdes det, eftertiden har døbt "den stabilitetsorienterede økonomiske politik". En politik, som kom til at præge udviklingen i 990'erne. Også på et andet område blev rammevilkårene for dansk økonomisk politik afgørende ændret i 980'erne, nemlig ved afskaffelsen. oktober 988 af de sidste restriktioner på kapitalbevægelser mellem Danmark og udlandet. Der var sket en gradvis liberalisering af kapitalbevægelserne siden 960'erne, og især i 980'erne pressede EF på for helt at få afskaffet restriktionerne. Danmark var positiv, så længe man kunne bevare forbuddet mod udlændinges køb af sommerhuse og muligheden for at udøve skattekontrol. Liberaliseringen betød, at Danmark fra slutningen af 980'erne ikke længere kunne forsøge at afskærme det danske kapitalmarked fra det internationale og hermed opnå et vist spillerum for en selvstændig rentepolitik. Den tredje ændring, der skulle vise sig at få stor betydning for udviklingen i 990 erne, var nedsættelsen af Delors-komiteen i juni 988. Ko-

9 Indledning 9 miteens rapport beskrev, hvordan en økonomisk og monetær union kunne realiseres gennem tre faser. I. fase skulle der oprettes en fælles uafhængig centralbank med prisstabilitet som målsætning. Alle EF's centralbankchefer var medlemmer af Delors-komiteen, og de afgav rapporten i enighed. Centralbankcheferne kom i det følgende tiår til at bidrage afgørende til den nærmere udmøntning af principperne i rapporten. Danmark fik i 990 overskud på betalingsbalancen efter mere end 5 års underskud og vækst i udlandsgælden. Overskuddet repræsenterede derfor såvel reelt som symbolsk en sejr for den langvarige genopretningspolitik i 980'erne. For Nationalbanken blev det opfyldelsen af et mangeårigt mål. Dels var balance eller overskud i forhold til udlandet et vigtigt bidrag til at skabe yderligere troværdighed for den succesrige fastkurspolitik. Dels var det vigtigt at komme ud af en situation, hvor forrentningen af en stadig stigende udlandsgæld belastede den danske økonomi. I de første år efter Delors-rapporten var valutamarkederne ret rolige, og starten på Regeringskonferencen i 990 gav en forventning om en forholdsvis hurtig gennemførelse af den økonomiske og monetære union. I Danmark blev det gradvis erkendt, at fastkurspolitikken krævede en så nøje styring af den korte rente, at Nationalbanken ikke længere kunne føre rentepolitik ud fra hensynet til den indenlandske konjunktursituation. Den danske rente måtte følge renten i Tyskland med et spænd, der afspejlede valutasituationen. Ikke alle lande i det europæiske valutakurssamarbejde havde lige så let som Danmark ved at drage denne konklusion. Netop dilemmaet mellem ønsket om kursstabilitet og behovet for at påvirke den indenlandske aktivitet blev afgørende for det sammenbrud af fastkurssystemet, som skete gennem en række valutakriser i 99 og 99. Den helt usædvanlige situation efter den tyske genforening betød, at Tyskland havde behov for en ganske stram pengepolitik. En høj rente passede ikke til de øvrige europæiske landes konjunktursituation, men Den Tyske Forbundsbank, Bundesbank, henholdt sig til, at rentefastsættelsen skulle ske ud fra tyske og ikke europæiske behov. Dette gav markedet en følelse af, at valutasystemet ikke fungerede optimalt og gav anledning til spekulative valutatransaktioner. I september 99 måtte pundet på dramatisk vis forlade ERM-samarbejdet efter kun knap to års medlemskab, og det blev starten på en periode med jævnlige valutakriser. Der var tale om et dramatisk prestigetab for Storbritannien, og herudover blev markedets tiltro til fastkurssamarbejdet alvorligt rystet.

10 Indledning 0 Det danske nej til Maastricht-traktaten i juni 99 og den efterfølgende franske folkeafstemning, der resulterede i et overraskende snævert ja, bidrog til at øge uroen. Det forekom pludselig ikke længere så selvfølgeligt, at den økonomiske og monetære union stille og roligt ville blive etableret på basis af de gældende centralkurser. Som oftest var kriserne for den danske krone affødt af begivenheder i andre lande, fx Sveriges og senere Norges opgivelse af fastkurspolitikken. Men i februar 99 opstod der en voldsom spekulation mod danske kroner. Anledningen var regeringsskiftet, og det skete på trods af, at den socialdemokratisk ledede regering kom med en håndfast erklæring om opretholdelse af fastkurspolitikken. Spekulanter forsøgte at teste dette, måske med en skelen til den tidligere socialdemokratiske tradition for jævnlige devalueringer før 98. Regeringen og Nationalbanken var enige om at forsvare kronekursen med alle midler, og krisen i februar 99 blev den hidtil mest dramatiske danske valutakrise. Nationalbanken forhøjede diskontoen med to procentpoint. Desuden suspenderede man pengeinstitutternes normale adgang til likviditet i Nationalbanken og stillede kun kronelikviditet til rådighed med en løbetid på 7 dage til 40 pct. For de spekulanter, der havde solgt kroner mod valuta, blev det meget dyrt at skulle låne disse kroner for at levere dem, når handlen skulle effektueres. Som led i den "psykologiske krig" mod spekulanterne, var det også væsentligt, at centralbankerne i de øvrige kernelande samt Spanien, foretog støtteopkøb af kroner og offentliggjorde det. Kort efter nedsatte Den Tyske Forbundsbank sine renter med op til 0,5 procentpoint. Kombinationen af de danske myndigheders klare afvisning af en devaluering, støtten fra de andre centralbanker, en meget belejlig tysk rentesænkning og den meget høje "strafrente" på likviditet virkede, og såvel kronekurs som valutareserve og pengemarkedsrenter stabiliseredes i den efterfølgende periode. I sommeren 99 var der periodevis valutauro, men det helt store angreb satte ind i slutningen af juli, og denne gang var det hele ERMsystemet, der blev spekuleret imod. Der blev indkaldt til møde i Bruxelles i weekenden. juli-. august. Den danske politik var at bevare så meget som muligt af det hidtidige system og ikke ændre den danske centralkurs over for D-mark. Grundlæggende var krisen især udtryk for mistillid til den tysk-franske relation i ERM-systemet. Trods flere fortrolige møder var det ikke som tidligere lykkedes de to lande at finde en fælles holdning til imødegåelse af uroen. Frankrig ville ikke stå som det land, der devaluerede eller brød med systemet. Og ingen af de mindre kernelande kunne forestille

11 Indledning sig en situation, hvor Tyskland trådte ud, da ingen af dem ønskede at opgive tilknytningen til D-mark. Desuden var de af den opfattelse, at centralkurserne var rimelige og ikke burde ændres. At dette synspunkt var korrekt viste sig ved, at disse centralkurser faktisk blev lagt til grund for Frankrigs og Benelux-landenes senere deltagelse i eurosamarbejdet. Forhandlingerne blev meget forvirrede, og der blev præsenteret mange forskellige forslag. Målet var at skabe en troværdig løsning, så den konstante uro med fristelser til spekulation blev fjernet. En fuldstændig overgang til flydende kurser blev af de fleste lande anset for at være for drastisk, og derfor blev diskussionen centreret om en udvidelse af udsvingsmarginen i et fortsat fastkurssystem. En udvidelse til +/- 6 pct. var et centralt forslag, men en række deltagere udtrykte bekymring for, at et sådant bånd blot ville skabe nye angrebsmål, som markedet ville teste. Forslag om at fortsætte med en mindre gruppe lande i det gamle system blev hurtigt taget af bordet, fordi ingen ville sættes udenfor. På en måde blev spørgsmålet hele tiden reduceret til, om Tyskland eller Frankrig skulle fremstå som det land, der "bevarede" ERM-systemet. Efter forhandlinger til langt ud på natten til mandag. august endte man med en forholdsvis hurtig og overraskende beslutning om en midlertidig udvidelse af udsvingsmarginerne til +/- 5 pct. Det blev en løsning, der viste sig langt mere holdbar end de fleste mødedeltagere formentlig forestillede sig den mandag morgen. Lige da mødet sluttede, meddelte den hollandske delegation, at de havde indgået en særaftale med Tyskland om indbyrdes at fastholde det gamle bånd på +/-,5 pct. For Danmark var den samlede aftale umiddelbart ikke tilfredsstillende. Men det var illusorisk at få en aftale som Holland, da den hollandske gylden havde udvist en helt usædvanlig stabilitet i forhold til D-mark. Ikke engang Belgien/Luxembourg kunne få en særlig ordning med Tyskland. Så selv om Danmark virkelig havde fulgt spillereglerne og havde lært at håndtere valutaspekulationer, hjalp det os ikke, da hele systemet stod til ændring. Såvel regeringen som Nationalbanken signalerede meget klart, at man ville opretholde fastkurspolitikken, som hele vores økonomiske politik baserede sig på. Selv om udsvingsgrænserne var ændret og kronen umiddelbart var svækket, var det afgørende, at centralkursen var uændret, og den fremtidige politik ville blive indrettet på igen at komme tættere på centralkursen. Danmark prøvede ved flere lejligheder i de følgende år at argumentere for, at udvidelsen jo var tænkt som midlertidig og man skulle stile mod en indsnævring af båndet. Dette synspunkt vandt imidlertid slet

12 Indledning ikke gehør i de øvrige lande, der var tilfredse med systemets funktion og ikke havde lyst til at udfordre spekulationen ved at indsnævre båndet. I stedet valgte Nationalbanken i forståelse med regeringen at arbejde på gradvis at stabilisere kronen og sigte mod de facto at komme ind i det gamle, snævre bånd igen. Det lykkedes fra midten af 995 efter endnu en valutakrise i foråret 995. Fra 997 etableredes en situation, hvor Nationalbanken stabiliserede kronen i et meget snævert interval tæt på centralkursen over for D-mark og senere euro. I tilbageblik må man nok sige, at båndudvidelsen var nødvendig for det europæiske valutasamarbejde, og at den gav Danmark ro til selv i den kommende femårsperiode gradvis at komme på plads i det gamle snævre bånd. Dermed havde vi en stærk udgangsposition for forhandlingerne om valutasamarbejdet i forhold til euroen fra dennes indførelse. januar 999. En mere generel konsekvens af båndet på +/- 5 pct. var, at der ikke blev interveneret på grænserne, og dermed blev der ikke behov for interventionskreditter. Intervention blev i langt højere grad det enkelte lands eget ansvar, og meget af systemets multilaterale karakter forsvandt dermed. Og det betød, at den besværlige afstemning af holdninger mellem de enkelte deltagere ikke længere blev afgørende. Eller anderledes udtrykt: fra at valutakriser var blevet anset for et fælles problem, blev det fra 99 de enkelte landes egen sag. Danmarks fastkurspolitik var som nævnt baseret på, at Nationalbanken kunne indrette pengepolitikken på at stabilisere kronekursen, mens den øvrige økonomiske politik, primært finanspolitikken, skulle varetage ansvaret for den indenlandske konjunkturudvikling. Den socialdemokratisk ledede regering, der tiltrådte i 99, erklærede sig ligesom forgængerne som tilhængere af en stabilitetsorienteret økonomisk politik. Men regeringen tiltrådte på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var meget høj, omkring pct. Selv om valutahensynet stod i vejen for en kraftig finanspolitisk ekspansion, blev der i 99 gennemført visse lempelser. Der blev etableret midlertidige orlovsordninger for at reducere arbejdsstyrken og dermed ledigheden. Lempelserne blev understøttet af den ekspansion, der udgik fra rentefaldet og de omfattende konverteringer af realkreditobligationer. Gennem lovændringer understøttede man dette ved at udvide konverteringsadgangen til kontantlån. De politiske tiltag og rentefaldet bidrog til at stimulere økonomien. Men de mange år med store betalingsbalanceunderskud før 990 var dog ikke helt glemt, hverken i befolkningen eller i politiske kredse. Og

13 Indledning Nationalbanken brugte enhver lejlighed til at erindre om risikoen. Man illustrerede det ofte gennem en figur (svarende til figur i bilag ), der viste sammenhængen mellem den relative indenlandske efterspørgsel og betalingsbalancens løbende poster. Konklusionen var, at hensynet til betalingsbalancen ikke gav plads til en stærkere vækst i den danske efterspørgsel end i udlandets og dermed ikke til en ekspansiv finanspolitik. Denne sammenhæng blev aktuel i slutningen af 990'erne, hvor betalingsbalanceudviklingen blev forringet mærkbart, bl.a. som følge af store stigninger i det offentlige og det private forbrug. Nationalbanken advarede om, at det var nødvendigt med en stramning af finanspolitikken for at rette op på udviklingen. Og netop betalingsbalancehensyn blev det afgørende argument for de forbrugsreducerende indgreb i foråret 998, der bl.a. begrænsede rentefradragsrettens værdi. Indgrebet fik navnet "pinsepakken" og bidrog til at sikre en mere stabil udvikling i de nærmest følgende år. Når Danmark alligevel fik valutauro flere gange i 998 skyldes det faktisk ikke betalingsbalanceudviklingen. I foråret blev uroen begrundet med usikkerhed som følge af afstemningen om Amsterdam-traktaten samt konflikten på arbejdsmarkedet. I august-september var baggrunden dels, at Norge opgav fastkurspolitikken, dels den internationale valutauro, der stammede fra Rusland og fra sammenbruddet i den amerikanske hedgefond LTCM. Danmark var særlig udsat, fordi vi ikke som de fleste andre deltagere i ERM var på vej ind i ØMU'en. Efterårskriserne udstillede usikkerheden om Danmarks fremtidige valutariske placering. Derfor var det utrolig vigtigt for de danske myndigheder at få disse forhold afklaret hurtigt, så man ikke skulle vente på den officielle etablering af valutaunionen den. januar 999. Det lykkedes i september 998 at få en aftale med om deltagelse i det fremtidige ERM med et udsvingsbånd omkring euroen svarende til det gamle snævre bånd, dvs. +/-.5 pct., mens standardbåndet fortsat skulle være +/- 5 pct. Begrundelsen var, at Danmark havde vist sig i stand til at føre en stabilitetsorienteret politik og havde været i stand til at holde kronen meget tæt på centralkursen. Hermed blev den danske politiske målsætning fra 99 om at komme tilbage til et snævert bånd endelig opfyldt om end kun bilateralt i forholdet mellem kronen og euroen. Nationalbanken deltog i forberedelserne til ØMU'en hele vejen fra nedsættelsen af Delors-komiteen i 988 til etableringen af Den europæiske Centralbank, ECB, 0 år senere.

14 Indledning 4 Med Edinburgh-aftalen i december 99, der var en ren dansk ordning, fik man banet vejen for en dansk ratifikation af Maastricht-traktaten. Det blev i aftalen klart fastlagt, at Danmark ikke skulle deltage i den fælles valuta medmindre en ny folkeafstemning ændrede ved dette forbehold. Danmark benyttede så at sige den "opt-out", vi havde fået i traktaten, allerede ved Edinburgh-aftalen. Uanset dette deltog Nationalbanken i forarbejdet til den fælles valuta og fælles centralbank. Det foregik i centralbankchefkomiteens regi, hvor bl.a. udkastet til ECB's statutter var en vigtig opgave. Ved starten på. fase af ØMU'en. januar 994 blev centralbankchefkomiteen afløst af EMI, Det Europæiske Monetære Institut. EMI's primære opgave var at forberede grundlaget for den fælles valuta og den fælles pengepolitik samt de øvrige centralbankopgaver, der skulle overgå til ECB i. fase. Danmark var på linje med de andre EU-centralbanker med i arbejdet i EMI. De danske forhandlere deltog aktivt i forberedelserne i såvel Rådet som et stort antal komiteer og udvalg, og Nationalbankens repræsentanter i alle disse fora samledes regelmæssigt for at afstemme synspunkterne. Bortset fra de spørgsmål, der direkte vedrørte det fremtidige valutakurssamarbejde, ERM, var det dog en hæmsko for de danske forhandlere, at Danmark ikke skulle deltage, i alt fald ikke fra starten af. fase. Fordelen ved at deltage aktivt i forberedelserne var imidlertid, at Nationalbanken fik opbygget en betydelig viden og indsigt og et godt personkendskab på mange niveauer. Der var desuden en udbredt forventning om, at en afstemning om dansk eurotilslutning ville komme inden for en overskuelig fremtid. Men fra etableringen af ECB. juni 998 blev Nationalbankens deltagelse voldsomt begrænset. Man forsøgte trods begrænsningerne fortsat at opretholde de personlige kontakter og at opdatere sin viden om udviklingen i ECB. Dette viste sig at være nyttigt, da den danske regering allerede i 000 udskrev en folkeafstemning om tilslutning til euroen med sigte på deltagelse i den fælles valuta fra. januar 00. Nationalbanken havde fra starten af 990'erne ved forskellige lejligheder givet udtryk for den holdning, at deltagelse i den fælles valuta ville være hensigtsmæssigt for Danmark. Da folkeafstemningen i 000 nærmede sig, blev en klar holdning fra Nationalbanken efterspurgt. Nationalbanken var jo den aktør, der ville blive allermest påvirket af en evt. tilslutning til euroen. Nationalbankens direktion gav udtryk for den holdning, at det ville være bedst for Danmark at tilslutte sig euroen. Fastkurspolitik i forhold

15 Indledning 5 til euroen svarede jo nærmest til, at dansk pengepolitik var "outsourcet" til ECB, i alt fald i valutarisk rolige tider. Og Nationalbanken var helt uden indflydelse på ECB's pengepolitiske beslutninger. Men i modsætning til fuld deltagelse i den fælles valuta, betød fastkurspolitikken en potentiel sårbarhed, ikke mindst i økonomisk urolige perioder. Nationalbanken havde forberedt en mulig hurtig overgang til euroen i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen. Men der var selvsagt kun gennemført analyser og skitseret modeller, og ikke truffet konkrete beslutninger. Op til folkeafstemningen var der lejlighedsvis lidt uro på valutamarkedet, som Nationalbanken imødegik med de sædvanlige instrumenter. Når der ikke i større omfang var spekulation mod kronen, skyldtes det utvivlsomt, at både ja-siden og nej-siden var enige om en ting, nemlig at Danmark i tilfælde af et nej skulle fortsætte den hidtidige fastkurspolitik. Da resultatet forelå, blev dette officielt fastslået i en fælles meddelelse fra regeringen og Nationalbanken. For at understrege viljen bag det blev udlånsrenten forhøjet med 0,5 procentpoint. Da markedet var faldet til ro igen, kunne spændet til eurorenten gradvis reduceres. I de følgende år oplevede Nationalbankens repræsentanter at blive mere og mere marginaliserede i forhold til beslutningerne i ECB, og meget naturligt blev den viden, vi havde erhvervet os før 998, hurtigt forældet. Men Nationalbanken lagde vægt på, at man på de mere teknisk betonede områder som betalingsformidling og statistik var med i udviklingen, så man ikke ved en evt. senere tilslutning til euroen stod med et efterslæb på de områder. De egentlige risici ved ikke at være euroland viste sig først i praksis i 008 under den internationale finanskrise men den periode behandles ikke i dette bind af Pengehistorien. Efterhånden opgav mange europæiske lande fastkurspolitikken og tilsluttede sig euroen eller valgte en flydende valutakurs. Landene med flydende kurs besluttede at indrette pengepolitikken efter indenlandske hensyn, og hermed blev "inflationsstyring" den nye mode i pengepolitikken. Storbritannien og Sverige var de første europæiske lande til at udvikle og benytte en sådan model, der i løbet af 990'erne bredte sig til mange lande. I slutningen af 990'erne fik Nationalbanken ofte stillet det spørgsmål fra udenlandske kommentatorer, hvorfor vi ikke foretrak inflationsstyring frem for fastkurspolitikken. Danmark havde jo valgt at stå uden for euroen og havde derfor ikke et særligt behov for at demonstrere fastkurspolitikken holdbarhed, lød argumentet.

16 Indledning 6 Hverken den danske regering eller Nationalbanken var i tvivl om, at fastkurspolitikken havde medført en betydelig stabilitet i udviklingen, og at den fungerede godt for Danmark. Den stabilisering, vi havde oplevet, siden man valgte fastkurspolitikken i 98, blev i høj grad tilskrevet denne politik. En pengepolitisk styring ud fra indenlandske behov skulle rent teoretisk forventes at give større stabilitet end en fastkurspolitik. Men analyser af udviklingen i de fire nordiske lande for perioden 996 til 009 viser faktisk, at det ikke er muligt at vise, at inflationsstyring giver den bedste samfundsøkonomiske udvikling. Den danske økonomi i årene omkring og lige efter 000 var præget af en solid, stabil udvikling. Begrundet i en svag stigning i ledigheden fandt regeringen det hensigtsmæssigt at foretage en finanspolitisk lempelse i 004, "Forårspakken". Nationalbanken påpegede, at der ikke var behov for en sådan lempelse. Der var en voksende tendens til, at lønningerne og enhedsomkostningerne begyndte at stige mere end i euroområdet. Ligesom i 980'erne blev Nationalbanken også i begyndelsen af 990'erne inddraget i håndteringen af nogle store bankkriser i Danmark og på Færøerne. Derudover blev den dengang meget sjældent anvendte centralbankfunktion som "lender of last resort" anvendt i forbindelse med en rygtebaseret likviditetskrise i Unibank i 99. Nationalbankens inddragelse i løsningen af bankkriserne skabte i banken en større viden om og ikke mindst interesse for udviklingen i den finansielle sektor. Efter i en årrække at have arbejdet internt med analyser af stabiliteten i den finansielle sektor begyndte Nationalbanken i 000 at videreudvikle og offentliggøre disse analyser, de såkaldte "Finansiel stabilitet"-rapporter. Rapporterne er ikke baseret på internt materiale fra Finanstilsynet, men alene på offentliggjorte oplysninger. Nationalbanken fulgte her en international trend, idet mange centralbanker var begyndt at offentliggøre sådanne rapporter. Nationalbankens rapporter om Finansiel stabilitet pegede i 00 og de følgende år på den risiko, som det generelt stigende indlånsunderskud indebar. Endvidere var det erfaringen, at meget store udlånsstigninger sjældent er mulige uden en forringet kreditkvalitet. Indlånsunderskuddet blev dækket gennem kortfristede obligationsudstedelser og låntagning i udlandet, som gjorde bankernes finansieringsstruktur mere sårbar. Mens 980'erne var præget af internationalt samarbejde omkring liberalisering af de finansielle markeder, blev det kendetegnende for 990'erne, at de finansielle institutioner blev genstand for internationale aftaler om egenkapital- og regnskabsregler.

17 Indledning 7 Den første runde af harmoniseringer i begyndelsen af 990 erne indebar for danske pengeinstitutter en lempelse af kapitalkravene. Dette medvirkede utvivlsomt til at gøre bankkriserne i begyndelsen af 990'erne mindre i Danmark end i vore nabolande, idet mange danske pengeinstitutter kunne absorbere tabene på grund af de formindskede kapitalkrav. Reguleringen af de finansielle institutioner og markeder blev i 990'erne i stigende grad et EU-anliggende. Udover ændringer i kapitalkravene fik også ændringer i regnskabsreglerne betydning for pengeinstitutterne. Den hidtidige danske praksis med hensættelser på udlån ud fra et forsigtighedsprincip betød i realiteten opbygning af stødpuder. Det blev afskaffet med de nye regnskabsregler fra 005, som ikke tillod opbyggelse af "skjulte" reserver. Det reducerede stødpuderne og gav plads til øget kreditekspansion. Efter den finansielle krise blæser vinden nu den anden vej, og der drøftes skærpelser, men den diskussion falder uden for dette bind af Pengehistorien. Det klassiske danske realkreditsystem anses for meget robust og for at være en stabiliserende faktor i det finansielle system. Nationalbanken har ofte i internationale fora fremhævet styrken i dette system med lange, fastforrentede og konverterbare annuitetslån. Systemet er imidlertid blevet ændret på en række punkter siden anden halvdel af 990'erne, først gennem indførelsen af rentetilpasningslån og senere med muligheden for afdragsfrie perioder. Nationalbanken udtrykte bekymring for udbredelsen af de variabelt forrentede lån, fordi renteforhøjelser i tilfælde af valutauro også ville ramme husholdningerne. Det blev sagt klart fra Nationalbanken, at hensynet til husejernes låneomkostninger ikke kunne begrænse Nationalbankens handlefrihed under valutakriser. Derimod var Nationalbanken dengang ikke optaget af det forhold, at man ved at finansiere 0-årige lån med -årige obligationer kunne få et likviditetsproblem. Rentetilpasningslånene har hidtil ikke kollideret med valutapolitikken, men de fik til gengæld i kombination med andre forhold stor betydning for ejendomsprisudviklingen. Muligheden for finansiering til en lav, kort rente med afdragsfrihed bidrog sammen med skattestoppet til de kraftige ejendomsprisstigninger. De egenskaber, der karakteriserer den traditionelle realkredit, er navnlig med rentetilpasningslånene og mulighederne for afdragsfrihed ændret på afgørende punkter, selv om det stort set er sket inden for den traditionelle realkreditlovgivnings rammer. Strukturen i den finansielle sektor er ændret væsentligt siden 990. Omfattende bankfusioner førte til dannelsen af de to storbanker, Dan-

18 Indledning 8 ske Bank og Unibank i 990. Den sidstnævnte indgik senere i den nordiske bankkoncern, Nordea. Danske Bank forblev selvstændig, men foretog etableringer og opkøb uden for Danmark. Udenlandske banker har bortset fra svenske kun i begrænset omfang etableret sig i Danmark. Samarbejdet mellem realkreditten og pengeinstitutterne blev afgørende ændret i 990'erne. Da pengeinstitutterne er den afgørende "fødekæde" for realkreditlån, blev ønsket om et tættere og mere formaliseret samarbejde stærkere, da konverteringerne og senere de nye låneformer øgede aktiviteten på realkreditområdet voldsomt. De to store banker, Danske Bank og Unibank, oprettede egne realkreditselskaber, mens Nykredit valgte at samarbejde med en række pengeinstitutter. Nationalbankloven er en usædvanlig gammel lov fra 96. I loven og det tilhørende Reglement bestemmes det, at det er bankens direktion, der fastsætter renten. Direktionens uafhængighed sikres desuden ved, at en direktør ikke vilkårligt kan afskediges før 70-års alderen. I Maastricht-traktaten bestemmes det, at EU-landenes centralbanker skal være uafhængige, også selv om det pågældende land ikke deltager i euro-samarbejdet. Det var erfaringerne fra Tyskland med Bundesbanks uafhængighed, der blev afgørende for traktatens regler. I 998 blev der i EMI-Rådet foretaget en evaluering af uafhængighedsspørgsmålet. De to nævnte bestemmelser i den danske Nationalbanklov betød, at Danmarks Nationalbank blev vurderet som uafhængig, og at Danmark følgelig ikke behøver at ændre loven, medmindre vi skal deltage i eurosamarbejdet. Nationalbankens direktion fastlægger bankens rentesatser. Men det er klart, at selve valget af pengepolitisk regime ikke alene er en sag for Nationalbanken. Valutapolitikken er regeringens ansvar og føres efter forhandling med Nationalbanken. Valutapolitikkens indretning har imidlertid helt afgørende betydning for rentepolitikken. Det er klart, at valget af fastkursregime lægger klare begrænsninger på Nationalbankens rentepolitik. Men inden for det valgte system, er det bankens direktion, der har ansvaret for indretningen af rente- og interventionspolitikken. Cementeringen af fastkurspolitikken siden 980'erne har også betydet, at skiftende regeringer ikke har følt behov for at anfægte Nationalbankens rentepolitiske dispositioner. Den fælles målsætning om at fastholde kronekursen har medført, at politikerne anser Nationalbankens rentefastsættelse som et middel til at realisere den valutapolitiske målsætning.

19 Indledning 9 BILAG : FIGURER RELATIV EFTERSPØRGSEL OG SALDOEN PÅ BETALINGSBALANCEN Figur Pct. af BNP 990 = Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP Udenlandsk/dansk indenlandsk efterspørgsel, 990 = 00 (højre akse) Anm.: Betalingsbalancens løbende poster er opgjort som nationalregnskabets nettofordringserhvervelse over for udlandet. Relativ efterspørgsel er beregnet som indenlandsk efterspørgsel i OECD-lande sammenvejet med vægtene i det effektive kronekursindeks sat i forhold til dansk indenlandsk efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og OECD. DANMARKS UDLANDSGÆLD Figur Pct. af BNP Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

20 Indledning 0 ARBEJDSLØSHED Figur Pct. af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik. FORBRUGERPRISINFLATION Figur 4 Pct Danmark Euroområdet Anm.: Inflation i euroområdet dækker inflation i Vesttyskland og Tyskland Kilde: Danmarks Statistik, ECB og OECD.

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Økonomisk og Monetær Union

Økonomisk og Monetær Union Kapitel 3 Økonomisk og Monetær Union 143 Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4 SOM TAGER I BETRAGTNING,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

EPRU Analyse 2000/19

EPRU Analyse 2000/19 EPRU Analyse 2000/19 Economic Policy Research Unit Department of Economics University of Copenhagen Studiestræde 6 DK-1455 Copenhagen K DENMARK Tel: (+45) 3532 4411 Fax: (+45) 3532 4444 Web: http://www.econ.ku.dk/epru/

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2003 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 3 Beretning og regnskab 2003 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen,

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 25. marts 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Lad mig først vende mig mod det pengepolitiske. Det er et område, hvor året

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Derfor euro. Derfor euro. Støt Europabevægelsen bliv medlem. Niels Thygesen Svend E. Hougaard Jensen Klaus Frandsen Henrik Hofman Christian Thygesen

Derfor euro. Derfor euro. Støt Europabevægelsen bliv medlem. Niels Thygesen Svend E. Hougaard Jensen Klaus Frandsen Henrik Hofman Christian Thygesen Derfor euro Europas fælles mønt euroen er det største og mest ambitiøse projekt, som EU har haft held til at søsætte siden opbygningen af det indre marked i 80'erne. I denne lille bog giver fem økonomer

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Penge og Kapitalmarkedet

Penge og Kapitalmarkedet Penge og Kapitalmarkedet Kapitel 6 Konsekvenser af liberalisering af kapitalmarkederne Liberalisering af kapitalbevægelser lovreguleringer transaktionsomkostninger Renteudvikling tilnærmet Meget store

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2002 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 2 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af Århus rådhustårn, der er valgt som motiv for den første

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

!"#$%&%'"(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+"&2021'1"30#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+"&2021'' '

!#$%&%'(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+&2021'130#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+&2021'' ' !"#$%&%'"(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+"&2021'1"30#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+"&2021'' ' 5.(-3(/+#"6%10'."#7#%0'89:;'

Læs mere

Enestående mulighed for at styrke landbrugets finansielle robusthed

Enestående mulighed for at styrke landbrugets finansielle robusthed Februar 2015 Enestående mulighed for at styrke landbrugets finansielle robusthed En kombination af svag økonomi, lav inflation og uro på de finansielle markeder har medført en rekordlav rente. Selvom vi

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere