MORSØ KOMMUNEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2001-2013 MORSØ KOMMUNEPLAN"

Transkript

1 MORSØ KOMMUNEPLAN

2 Morsø Kommuneplan er udgivet af: Morsø Kommunalbestyrelse Jernbanevej Nykøbing M. Tekst, tegninger og grafisk tilrettelæggelse: Morsø Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Årstiderne Arkitekter A/S Vestergade Silkeborg. Fotos: Årsiderne Arkitekter A/S Vestergade Silkeborg Kort: Er gengivet med tilladelse (copyright) fra kampsax- DDO 1999 (luftfoto) og Naturgas Midt-Nord I/S (øvrige kort) Tryk: Morsø Bogtrykkeri Færøvej 2, 7900 Nykøbing Mors Oplag: 350 September 2001

3 Hovedstruktur Indholdsfortegnelse Hovedstruktur Læsevejledning... 2 Forord... 3 Politiske hovedmål... 4 Bymønster, service og trafik... 7 Beskæftigelse, uddannelse og fritid Bosætning og trafikmiljø Turisme og naturforvaltning Ressourcer og miljø Redegørelse Bilag 1 Indsatsomr. for bedring af trafikmiljøet Bilag 2 Stisystem i Nykøbing Bilag 3 Eksisterende idrætsfaciliteter Bilag 4 Udflugts-/turistmål Bilag 5 Affaldsdepoter Bilag 6 Affaldsdepoter i Nykøbing Bilag 7 Rummelighed Bilag 8 Grund- og drikkevandsinteresser Rammer for lokalplanlægning Mindretalsudtalelse Indsigelser og ændringsforslag Generelt Bjergby Erslev Flade Frøslev Karby Fredsø-Lødderup Redsted Sejerslev Sundby Tæbring Tødsø Hvidbjerg Vils Øster Assels Øster Jølby Ørding Nykøbing Boligområder Centerområder Offentlige områder Erhvervsområder Havneområde Foodpark og industriområde Sommerhusområder Landområder

4 Læsevejledning Kommuneplanen er opdelt i to dele hhv. hovedstruktur og en rammer for lokalplanlægning. Hovedstrukturen er opbygget over de hovedemner der fremgår af indholdsfortegnelsen forrige side. Under hvert emne er der løbende nævnt mål som relaterer sig til enkelte emner og hvert hovedemne bliver afsluttet med de plantiltag der forventes at blive iværksat i planperioden. En del af de temaer, der er vist på små kort i hovedstrukturen findes tillige på kortbilagene (1-4) bagerst i planen. Rammedelens opbygning er nærmere beskrevet på side 44. 2

5 Hovedstruktur Forord Morsø kommunalbestyrelse har nu vedtaget Kommuneplan endeligt. Kommuneplanen har været offentliggjort i foråret 2001 og kommunalbestyrelsen modtog ca. 15 henvendelser fra borgere, foreninger, organisationer, offentlige myndigheder m.fl. i denne periode. En af henvendelserne er kommet fra Landsbyudvalget på Mors (nu Landdistriksrådet for Morsø Kommune), der med vedtagelse af landdistriktspolitikken, har fået kompetence til at udtale sig i plansager, hvilket kommunalbestyrelsen ser som en positiv udvikling. Det er i det hele taget kommunalbestyrelsens opfattelse, at en styrkelse af øens landdistrikt vil kunne få en gavnlig indvirkning på kommunens to væsentligste problemer, nemlig et svagt faldende indbyggertal og en relativ lav husstandsindkomst. Kommunalbestyrelsen har efter udløbet af høringsperioden behandlet alle de indkomne ideer, bemærkninger og forslag og nogle af disse er indarbejdet i den endelige kommuneplan. Samtidig med offentliggørelsen af kommuneplanforslaget blev Plan for Nykøbing Mors Havn også offentliggjort. Planen er resultatet af en længere varende arbejdsproces, hvor flere, bredt sammensatte, arbejdsgrupper har været involveret. Planen for havnen har været et af de emner, der har optaget flest borgere og nogle af de kommentarer, som er indkommet i høringsperioden har drejet sig om planen. Kommunalbestyrelsen har taget bemærkningerne til efterretning, men har valgt at fastholde rammerne for lokalplanlægning for havneområdet. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med lokalplanlægningen af området indkalde til borgermøde, hvor der bliver mulighed for at komme med konstruktive idéer og forslag. Kommunalbestyrelsen mener at der med den endelige vedtagelse af Kommuneplan er skabt et godt og relevant grundlag for de kommende års udvikling i Morsø kommune. Egon Pleidrup Poulsen Borgmester 3

6 Politiske hovedmål Vilkårene for den kommunale udvikling og planlægning Morsø kommune rummer med sin beliggenhed som ø i Limfjorden store naturværdier og storslåede landskaber. Denne særlige landskabelige beliggenhed og de mange udflugtsmål er med til at sætte kommunen på Danmarkskortet. De fleste ved hvor Mors ligger! Det giver et særdeles godt fundament for markedsføringen af kommunen i forhold til erhvervsliv, potentielle tilflyttere samt besøgende og turister m.fl. Hermed har Morsø Kommune et forspring i forhold til mange andre mindre og mellemstore kommuner i Danmark. somheder i forhold til den offentlige sektor. Kommunens gode bonitet har gennem tiderne skabt mulighed for mange veldrevne landbrug og følgeindustrier (foderstofforretninger, maskinhandlere, smede- og maskinværksteder, slagterier og mejerier). Landbrugssektoren står sammen med muslingeindustrien stadig stærkt i kommunen og de senere års udvikling/opbygning af en Food Park ved Rute 26 har understøttet denne del af kommunens erhvervsliv. Endvidere rummer kommunen mange fremstillingsvirksomheder; - især inden for møbel- og træbranchen. Den forholdsvis store andel af private arbejdspladser i kommunen giver afhængig af indtjeningsvilkårene mulighed for en fornuftig og sund kommunal økonomi. Morsø Kommune har oplagte muligheder for udvikling af turisterhvervet, da kommunen indeholder attraktive turmål; som f.eks. Jesperhus Blomsterpark samt mange værdifulde landskabs-, by- og kulturmiljøer. Kommunens beliggenhed i regionen. Kommunens vejforbindelser til den øvrige landsdel er særdeles gode med rute 26 Århus Hanstholm og broforbindelserne over Sallingsund og Vilsund. Denne overordnede vej binder amtets største byer Viborg, Skive, Nykøbing og Thisted sammen. Herudover giver færgerne ved Nees Sund og Feggesund gode forbindelser til Sydthy og til Hanherred. Færgerne er samtidig med til at fastholde oplevelsen af kommunen som ø og at understrege kystlandskabet og kommunens særlige placering i Limfjorden. De seneste års byomdannelser og byforbedringer i Nykøbing er sket i respekt for købstadsmiljøet og har givet nye muligheder for såvel erhvervslivet som kulturen i byen. Med indretningen af hovedbiblioteket og et støberimuseum i det gamle jernstøberi er der skabt en spændende ny kultursøjle i kommunen. Samtidig har byfornyelsesindsatsen været med til at højne standarden i visse af Nykøbings boligområder. I Fiskerbyen og i gågaden er der, i forbindelse med renovering af forsyningsledninger m.v., sket udskiftning af belægningerne. Nykøbing har desuden gode muligheder for i de kommende år at skabe flere attraktive bolig- og erhvervsmiljøer gennem planlægning for Juelsgårds jorder og havneområdet. Der er i kommunen en lang tradition for et rigt og demokratisk forenings- og organisationsliv. Dette har været og er stadig en del af grundlaget for en række værdifulde lokale tiltag og aktiviteter; - såvel erhvervsmæssigt som på skole-, idræts- og kulturområdet. Hermed er der skabt en række meget benyttede idrætsanlæg og kulturhuse (forsamlingshuse m.v.) i kommunens byer. Det er samtidig med til at gøre kommunens lokalområder til levende og aktive bo- og væresteder. Erhvervsstrukturen er i forhold til det øvrige land præget af forholdsvis mange arbejdspladser i de private erhvervsvirk- Nye byggemuligheder på jernstøberies tidligere grund. 4

7 Hovedstruktur Politiske hovedmål Udfordringer og muligheder Den overordnede og statslige planlægning medfører i disse år en stigende centralisering på flere områder. Udpegning af overordnede landsdelscentre og de offentlige investeringer i uddannelses- og sundhedsinstitutioner og infrastruktur m.v. i de større landsdels- og kommunecentre medfører, at Morsø Kommune må satse på andet og mere end udvikling og etablering af overordnede offentlige institutioner og funktioner. Det stiller krav om at det private erhvervsliv fortsat gives høj prioritet og at eksisterende erhvervsvirksomheder gives stor bevågenhed og serviceres som grundlag for at nye virksomheder og arbejdspladser kan opstå ud af det eksisterende erhvervsmiljø. Borgernes og erhvervslivets forventninger til kommunal service er under udvikling i disse år. Det forventes, at kommunen kan indgå aktivt i et samarbejde omkring udvikling af nye og endnu mere effektive måder at løse opgaverne på. Det gælder ikke mindst på miljøområdet, hvor strukturudvikling og nye produktions- og driftsformer i landbrug, fiskeri og industri stiller krav om et større samarbejde om løbende miljøforbedringer, hvis kommunens store naturværdier skal bevares. Kommunen bør fortsat være et attraktivt og sundt sted at bo og arbejde som alternativ til storbymiljøer med trafikgener, forureningsproblemer og øget sundhedsrisiko. En bæredygtig udvikling Agenda 21 arbejdet Lokal Agenda 21 stammer fra FN s konference om miljø og udvikling. På konferencen forpligter 180 lande hinanden på at arbejde målrettet mod en bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling for miljøet, for sundheden og for økonomien. I Danmark er landets kommuner blevet udvalgt til at være den instans, der skal omsætte ordene til handling. Senest i løbet af 2002/2003 skal alle kommuner udarbejde en såkaldt Agenda 21-plan. Planen skal forstås som en dagsorden for en bæredygtig fremtid. En dagsordenen skal udarbejdes i et samarbejde mellem kommunen og kommunens borgere, erhvervs- og foreningsliv, skoler og institutioner. Projekter under dagsordenen skal bygge på 5 perspektiver. Projekterne skal: - indeholde langsigtede perspektiver, - bygge på lokale kredsløb, - have et globalt perspektiv. - søge helhedsløsninger og - formuleres og udføres i samarbejde på tværs af traditionelle skel. Morsø kommune har i en årrække samarbejdet med andre kommuner i regionen på forskellige områder. Der har således været samarbejde og erfaringsudveksling med Sydthy, Thisted og Sallingsund kommuner om tekniske og sociale forhold og med Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner vedrørende selskabsskat. Hovedmål Mors skal være et aktivt, sundt og godt sted at bo, arbejde og besøge. Natur og miljø skal være de bærende elementer i den kommunale planlægning. Det private erhvervsliv er og skal fortsat være grundstammen i beskæftigelsen i kommunen. Kommunen vil samarbejde med andre kommuner i regionen om konkrete opgaver og udviklingstiltag. Morsø kommunes genbrugsstation, Nørrebro. Igennem den seneste planperiode er der på forskellige fronter gjort tiltag til forbedring af miljøet og fremme af en bæredygtig udvikling. Der er i samarbejde med borgere og erhvervsliv arbejdet på at skabe en miljørigtig affaldshåndtering og miljørigtige drifts- og produktionsformer i industrien. Kommunen har endvidere været meget aktiv i arbejdet med planlægning for opstilling af vindmøller, således at der er sket en stor omlægning til ikke forurenende energi. 5

8 Politiske hovedmål I forbindelse med kommunale byggerier er der opstillet krav om, at byggerierne så vidt muligt opføres på grundlag af miljørigtige principper og der er opstillet en byøkologisk tjekliste til brug for bygherrer og rådgivere ved opførelse af byggeri. Samtidig søges energiforbruget i kommunale bygninger igennem forskellige foranstaltninger nedbragt. I den forløbne planperiode har der været sat fokus på landdistrikternes fremtid. Et landsbyudvalg sammensat af borgere fra de forskellige lokalområder har arbejdet med opstilling af målsætninger for landdistrikterne og forslag til indsatsområder med henblik på en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Endelig har Morsø kommune igangsat udarbejdelse af en miljøhandlingsplan og indført en grøn indkøbspolitik. I de kommende år vil især beskyttelse af drikkevandet og forbedring af vandkvaliteten i kommunens åløb og i Limfjorden få høj prioritet. Den igangsatte affaldsplanlægning vil blive færdiggjort gennem inddragelse af kommunens borgere. Tiltag: Det er kommunalbestyrelsens mål, at arbejdet med indførelse af miljørigtige løsninger skal forstærkes i den kommende planperiode. Især på følgende områder er der behov for at sætte ind: Vandkvaliteten i kommunens vandløb skal højnes gennem en forbedret spildevandsrensning; især i landdistrikterne. Kommunens drikkevandsmagasiner skal beskyttes bl.a. gennem skovrejsning og fastlæggelse af ikke risikobetonede anvendelser i beskyttelsesområderne. I takt med overgang til vandværksvand vil kommunen gennemgå og sikre lukning af private ubenyttede brønde. Der skal skabes et bedre overblik over og en større bevidsthed omkring kommunens bevaringsværdige by-, bygnings- og kulturmiljøer. Eksisterende byer og bygninger skal vedligeholdes og forbedres løbende for at begrænse forbruget af ny jord til byformål og for at højne brugen og kvaliteten af allerede foretagne investeringer. Trafikmiljøet på en række hårdt belastede vejstrækninger skal forbedres for at opnå større sikkerhed, nedbringe forureningen og forbedre en række boligmiljøer. Eksisterende naturområder skal gennem planlægningen søges fastholdt og respekteret og der skal de steder, hvor det er foreneligt med produktionshensyn, søges etableret nye naturområder; - f.eks. gennem skovrejsning. Det igangsatte arbejde i kommunens forvaltninger med Servicedeklarationer for bl.a. miljøindsats og bæredygtig udvikling skal fastholdes og udvikles. Lokalcenter Øster Assels. 6

9 Hovedstruktur Bymønster, service og trafik Kommunens byer Kommunecentret Nykøbing Nykøbing indgår i Viborg Amts regionale bymønster som et kommunecenter med overordnede servicefunktioner. I- følge regionplanen skal servicefunktioner af regional betydning normalt lokaliseres i Nykøbing og byen skal have en central placering i den regionale kollektive trafik. I forhold til amtets øvrige kommunecentre har Nykøbing en særlig rolle idet byen har et stærkt afgrænset opland og har sin særlige servicemæssige og erhvervsmæssige sammensætning/karakter. Byen har en unik landskabelig placering ved Limfjorden og med en tæt tilknytning mellem de enkelte bydele og Limfjordslandskabet. Byens købstadsmiljø er forholdsvis velbevaret med en klart afgrænset bykerne i nær forbindelse med havnen. Nykøbing har i forhold til de øvrige kommunecentre en relativ stor andel af private arbejdspladser/virksomheder i forhold til offentlige arbejdspladser/virksomheder, hvilket bl.a. giver sig udslag i en række større og nye erhvervs-områder med gode vej- og miljøforhold. Samtidig har byen et bredt og veludviklet handelsliv, der har været i stand til at fastholde en relativ høj omsætning pr. indbygger. Endelig rummer Nykøbing et rigt idrætsliv med en række gode idrætsfaciliteter, der i kombination med det stigende antal lokale kulturelle tiltag er med til at fastholde byen som et attraktivt bo- og arbejdssted. Mål: Kommunalbestyrelsen har på den baggrund opstillet følgende langsigtede mål for Nykøbings udvikling som centerby: Byens høje andel af private arbejdspladser ønskes fastholdt gennem en erhvervsvenlig politik der først og fremmest tager udgangspunkt i de eksisterende virksomheder og deres udviklingsmuligheder. Der gives høj prioritet til udarbejdelse af planer og myndighedsbehandling i forhold til virksomheders lokalisering, udvidelser, miljøgodkendelser m.v. De eksisterende uddannelsestilbud skal søges fastholdt bl.a. gennem etablering af gode fritidstilbud for unge og gennem støtte til uddannelsesinitiativer / -udviklingstiltag. Byens købstads- og kulturmiljøer skal bevares og rafineres bl.a. med henblik på at fastholde og styrke detailhandelen og at øge antallet af besøgende og turister. Havneområdet skal udvikles og nydefineres med henblik på at skabe et enestående bymiljø i tæt kontakt med Limfjorden og for at skabe øgede tilbud (overnatning, bespisning, kultur, oplevelse og ophold) for turister og besøgende samt for lokale beboere. Mulighederne for styrkelse af IT udviklingen såvel erhvervsmæssigt som uddannelsesmæssigt skal undersøges og dyrkes i et fællesskab mellem de eksisterende erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen. Den kollektive trafik til Nykøbing fra kommunens lokalområder skal fortsat have høj prioritet og om muligt udbygges for bl.a. at styrke de eksisterende uddannelser og erhvervsvirksomheder samt detailhandelen. Rutebilstationen skal i den forbindelse ombygges og gøres tidssvarende med en attraktiv udformning og beliggenhed. Plan for etablering af ferie- og turistbebyggelse ved Nykøbing Havn. 7

10 Bymønster, service og trafik Lokalcentrene Kommunens syv lokalcentre, der er fordelt geografisk over hele kommunen, fastholdes, med henblik på at skabe støttepunkter for servicetilbuddene i kommunens lokalområder. Lokalcentrene er som kortet side 9 viser: Sejerslev, Sundby, Ø. Jølby, Frøslev, Vils, Hvidbjerg og Ø. Assels. De rummer som udgangspunkt følgende funktioner: Mål: Gennem kommunens sektorplanlægning og fysiske planlægning vil lokalcentrene blive søgt understøttet med henblik på at opretholde de ovennævnte servicefunktioner. Alle lokalcentre vil skal være i byzone og der vil i hele planperioden blive sikret arealreserver i byzone til såvel bolig- som erhvervsbyggeri. Grundskole (Kommuneskole eller friskole med 1-6./ 7. årgang) Ældre-/plejecenter med tilhørende ældreboliger eller selvstændige ældreboliger Dagligvareforsyning Offentlig service i form af biblioteksfilial/bogbus, børneinstitution, postekspedition, idrætsanlæg samt kirke Private servicefunktioner i form af forsamlingslokale, pengeinstitut, læge og håndkøbsudsalg Kommunalbestyrelsen ønsker at lokalcentrene skal være trygge og velfungerende byer. Der tages lokalt mange gode initiativer som bidrager til en positiv udvikling for byerne. Det er vigtigt at disse initiativer påskønnes og fortsættes. Kommunalbestyrelsen vil gennem lokalplanlægning og byggemodning sikre at der løbende kan tilbydes arealer til bolig- og erhvervsbyggeri i lokalcentrene. Endvidere vil kommunen gennem sin planlægning og myndighedsbehandling søge at understøtte lokalcentrenes serviceinstitutioner/ - funktioner. Der henvises i øvrigt til bilag 7 side 37, hvor de eksisterende og fremtidige arealer, der er udlagt til bolig- og erhvervsformål er opgjort. Solbjerg Tæbring Rakkeby Karby Hvidbjerg Sundby Dragstrup Ovtrup Redsted Tissinghuse Mollerup Vils Ø. Assels Bjergby Øster Jølby Erslev Frøslev Elsø Tødsø Lødderup Fredsø Ørding Sillerslev Sønderby Sejerslev Flade Sdr. Dråby Vodstrup Hesselbjerg Ejerslev Nykøbing Missionshus i Øster Assels. Kommunens bymønster består af et kommunecenter, syv lokalcentre og en række landsbyer. Sdr. Dråby og Tissinghuse er udpeget som bevaringsværdige landsbyer. 8

11 Hovedstruktur Bymønster, service og trafik Landsbyer og landdistriktet Ud over lokalcentrene er der i kommunen en lang række landsbyer med forskellig grad af butikker og offentlig service. Landsbyerne spiller derfor sammen med lokalcentrene en væsentlig rolle i den daglige betjening af nærområderne med butiksservice og offentlig service. Alle landsbyerne er beliggende i landzone undtagen Erslev og Rested, der er i byzone. I henhold til regionplanen for Viborg Amt kan der ikke ske en egentlig byudvikling i landsbyerne, og der vil derfor ikke i planperioden ske inddragelse af arealer i byzone i landsbyerne. De fleste af landsbyerne, som er vist på kortet side 8, er i kommuneplanen entydig afgrænset mod det åbne land og kommunalbestyrelsen har overtaget kompetencen til at give tilladelse til byggeri. Der findes godkendte lokalplaner for en del af byerne. Mål: Med kommuneplanen lægges der op til et begrænset nybyggeri af boliger i landsbyerne og landdistriktet, idet kommunalbestyrelsen først og fremmest ønsker at overflødiggjorte stuehuse og tomme boliger istandsættes og udnyttes. Der kan dog i særlige tilfælde, hvor forholdene taler for det, gives tilladelse til mindre huludfyldninger i respekt for den enkelte landsbys særlige karakter. I landsbyerne kan der endvidere placeres og udvides mindre virksomheder, der har tilknytning til landbruget eller andet byggeri til lokale erhverv som håndværksvirksomheder og dagligvarebutikker. Etablering af nye større virksomheder bør efter kommunalbestyrelsens opfattelse ske i de udlagte erhvervsområder i byzone i Nykøbing, i Food Parken eller i lokalcentrene. Kun i ganske særlige tilfælde, hvor forholdene taler for det, kan der forventes tilladelser til større erhvervsbyggeri i landsbyerne, og i så fald skal der foreligge en lokalplan for det planlagte byggeri. Landsbyerne Sønder Dråby og Tissinghuse er udpeget som bevaringsværdige. Ved tilladelser til byggeri i disse byer skal der tages særlige hensyn til den oprindelige bebyggelsesstruktur og bebyggelsens udseende. Landdistriktspolitik: Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til Landdistrikspolitik for Morsø Kommune og i den forbindelse er Landdistriksrådet for Morsø Kommune dannet. Landdistriksrådet skal fungere som bindeled mellem kommunen og de 22 borger- eller beboerforeninger det repræsenterer. Landdistriksrådet er ikke tillagt egentlig beslutningskompetence, men alene høringsret. Landdistriksrådets formål er bl.a. at deltage i arbejdet med at gennemføre kommunens landdistrikspolitik. Nogle af indsatsområderne jf. landdistrikspolitikken er: Bosætning: Kommunalbestyrelsen prioriterer øget bosætning i landdistriktet højt. Service: Pasningsgarantien fastholdes med varierede tilbud af børnehaver, puljepasningsordninger og dagpleje. De eksisterende skoler udenfor Nykøbing søges opretholdt. Øens 8 friskoler ( alle i landsbyerne) er et væsentligt uddannelses- og kulturtilbud og kommunen vil derfor søge at udbygge samarbejdet med friskolerne. Plejecentre og de tilknyttede ældreboliger og dagcentre er placeret i landsbyerne jf. kommuneplanen. Kultur: De kulturelle aktiviteter styrkes for at fremme trivslen i landdistriktet. Folkeoplysning og idræt: De eksisterende sports- og fritidsfaciliteter bevares og vedligeholdes. Erhverv og handel: Kommunalbestyrelsen vil sikre, at der såvel i landsbyerne som i det åbne land er de bedst mulige vilkår for erhverv. Trafik: Der forudsættes opretholdt en dækkende betjening med kollektiv trafik af samtlige landsbyer. Miljø og natur: Amt og kommune vejleder nuværende og kommende virksomheder i landdistriktet i miljøforanstaltninger, så den friske luft og roen på landet beskyttes bedst muligt. Tilgængeligheden til naturen/det åbne land søges forbedret i et tæt samarbejde med landbrugets organisationer og landdistiktsrådet. Turisme: En bæredygtig turisme søges udbygget i landdistriktet f.eks. ved etablering af støttepunkter langs kysten, ved kystnære stisystemer og ved oplysning og markedsføring af øens kultur- minder og miljøer. 9

12 Bymønster, service og trafik Byernes offentlige service Børnepasning: Ved kommuneplanens udarbejdelse rummer kommunen 3 selvejende institutioner med i alt 214 fuldtidspladser, 6 kommunale institutioner med i alt 304 fuldtidspladser samt 5 landsbybørnehaver med i alt 110 fuldtidspladser. Herudover er der indskrevet ca. 445 børn i den kommunale dagpleje og ca. 236 børn i private puljepasningsordninger. Morsø Kommune indførte den 1. august 1997 pasningsgaranti. Inden for de seneste 4 år er der taget tre nye børnehaver i brug med plads til i alt 150 børn. I planperioden er der alene planlagt etablering af en børnehave med op til 60 pladser i Tødsø. I forbindelse med de gennemførte skolenedlæggelser i Sundby og Lødderup er 45 landsbybørnehavepladser blevet berørt. Disse pladser er blevet erstattet af puljepasningsordninger (fribørnehaver). Udviklingen på området følges nøje med henblik på at kunne fastholde de relevante pasningstilbud i kommunens nærområder. Skoler: Efter nedlæggelse af Sundby, Tødsø og Lødderup Skoler i 2000 er der nu 8 kommunale folkeskoler. 4 af disse skoler er overbygningsskoler (Børnehaveklasse 9. klasse) mens de øvrige skoler har undervisning fra børnehaveklasse til 6. klasse. Herudover findes 8 friskoler i kommunen. Alle lokalcentre rummer skole enten i form af en kommunal skole eller en friskole. Med den seneste tilpasning på skoleområdet forventes ikke yderligere ændringer af skolestrukturen i den kommende planperiode. Antallet af skolepligtige børn forventes i den kommende fireårs periode at stige. Undervisningen af disse børn vil kunne ske med den nu fastlagte skolestruktur. Friskole Grundskole Overbygning Overbygningsdistrikt Grundskoledistrikt Karby Hvidbjerg Sundby Skallerup Ø. Jølby Ø. Assels Frøslev Vejerslev Ørding Bjergby Tødsø Sejerslev Nykøbing Nord Nykøbing Syd Lødderup Kommunale skoler og skoledistrikter samt friskoler. Nordmorsskolen Ældrepleje: På baggrund af den forventede udvikling i antallet af personer over 67 år i kommunens forskellige områder og de nutidige krav til bo- og arbejdsmiljø har kommunalbestyrelsen i fastlagt en samlet plan for eksisterende plejehjems ombygninger / udvidelser eller nedlæggelser. Samtidig er der i planen fastlagt omfang og placering af nye og tidssvarende plejeboliger og ældreboliger i kommunens tre hoveddistrikter: Nordmors, Østmors og Sydmors. Planen der vil blive realiseret inden for de kommende seks år indeholder følgende: 10

13 Hovedstruktur Bymønster, service og trafik Eks. plejehjem Eks. ældreboliger Beskyttede boliger Kollektive boliger Sejerslev Flade Sdr. Dråby Solbjerg Ansgarparken Erslev Tæbring Frøslev Strandgården Skovparken Fjordglimt Johan Riis' Minde Rotary Fredsø Hvidbjerg Redsted Vejerslev Ørding Ø. Assels Kort over placering af eksisterende plejecentre samt plejeboliger og ældreboliger mv. 11

14 Bymønster, service og trafik Nordmors: Ansgarhjemmet i Øster Jølby uændret med 24 plejeboliger. Solbjerg Plejehjem ombygges til ialt 24 ældreboliger, med dagcenterfunktion. Sejerslev Plejehjem ændres/ombygges til plejecenter med ialt 24 boliger (18 nye og 6 eksisterende) i Sejerslev. Erslev Plejehjem nedlægges som plejehjem og vil blive søgt anvendt til andet formål. Planen vil medføre et samlet antal plejeboliger på 48 og et samlet antal ældreboliger på 58 på Nordmors. Østmors: Strandgården i Nykøbing nedlægges som plejehjem. Der etableres 2 nye plejecentre, med tilsammen 120 plejeboliger i Nykøbing. På støberigrunden opføres et af de to nye plejecentre med 64 plejeboliger. Planen vil medføre et samlet antal plejeboliger på 146 og et samlet antal ældreboliger på 117 på Østmors. Sydmors: Vejerslev Plejehjem har efter ombygning i alt 28 plejeboliger. Plejehjemmet er i udbygget med 12 nye pladser for demente og desuden vil der i løbet af 2000 blive tilført yderligere 8+8 plejeboliger. Hvidbjerg Plejehjem ændres/ombygges til nyt plejecenter i Hvidbjerg med i alt 24 plejeboliger (18 nye og 6 eksisterende). Ørding Plejehjem nedlægges som plejehjem og vil blive søgt anvendt til andet formål. I henhold til Planlovens bestemmelser og amtets planlægning er i kommuneplanen foretaget en afgrænsning af butiks-områder i Nykøbing samt i kommunens syv lokalcentre. Fremtidige butikker skal placeres i disse områder og butikkernes bruttoetageareal må ikke overstige m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker. Særligt pladskrævende varegrupper, som f.eks. byggemarkeder og bilforretninger kan imidlertid placeres uden for de afgrænsede butiksområder, men i særlig udlagte områder vest for Nykøbing ved Limfjordsvej/næssundvej og nord for byen ved Nørrebro og Limfjordsvej. (Se under rammer for lokalplanlægning side 40). Morsø Kommune rummer i alt m² butiksetageareal, hvoraf de m² er beliggende i Nykøbing. Inden for de afgrænsede butiksområder i Nykøbing og lokalcentrene er der mulighed for et nybyggeri på ca m² butiksareal. Inden for de udpegede områder til særlig pladskrævende varegrupper er der mulighed for et nybyggeri på m². Den nøjagtige afgrænsning af butiksområderne fremgår af rammerne for lokalplanlægning for Nykøbing og lokalcentrene. Eksisterende butikker, som ligger uden for de udlagte butiksområder kan fortsat udnyttes til butiksformål. Disse butikker kan udvides, hvis udvidelsen i sig selv ikke er lokalplanpligtig og ikke strider mod principperne i regionplanen og lovgivningen i øvrigt. Endvidere kan der uden for butiksområderne etableres butikker på op til 500 m², når de betjener en bydel, en landsby eller et sommerhusområde og der kan i tilknytning til produktionsvirksomheder etableres butikker til salg af egne produkter. Planen vil medføre et samlet antal plejeboliger på 52 og et samlet antal ældreboliger på 58 på Sydmors. Butiksforsyning De seneste års koncentration af butikker i større butikscentre; ofte i udkanten af de større byer, har truet de mindre butikker i en række af de mindre og mellemstore byer. Det gælder også for en række af Morsø Kommunes lokalcentre og landsbyer, hvor der igennem de senere år er lukket en række butikker bl.a. i forbindelse med generationsskifteproblemer m.v. Folketinget har vedtaget en ændring af Planloven i et forsøg på at vende denne udvikling. Amtet har som følge heraf igangsat en planlægning for amtets butiksforsyning. Detailhandelsplanlægningen har til hensigt at understøtte det eksisterende bymønster og at sikre et fortsat butiksudbud i kommunens nærområder (lokalcentre). Detailhandel i Sdr. Dråby.. 12

15 Hovedstruktur Bymønster, service og trafik Vej- og trafiksystem Kommunens hovedforbindelse til de øvrige dele af amtet er Rute 26 (Århus - Hanstholm). Denne vej giver direkte adgang til Nykøbing, erhvervsområdet ved Food Parken, Øster Jølby og Sundby. De øvrige overordnede veje (Rute 545 Nykøbing Hurup, rute 581 Nykøbing Fjerritslev, Nordmorsvej, Vestmorsvej og Asselsvej) forbinder kommunens lokalcentre med hinanden og med Nykøbing. I 1990 vedtog Folketinget en projekteringslov for udbygning af rute 26 til motortrafikvej fra Århus til Hanstholm. Vejdirektoratet og Viborg Amt arbejder på denne baggrund med en trinvis udbygning af vejen. Kommunalbestyrelsen har endvidere overfor de overordnede vejmyndigheder peget på behovet for en udbygning af Rute 34 med henblik på at forbedre vejforbindelserne til det kommende motorvejsnet i Midtjylland. Endelig betjenes landsbyerne og landdistriktet af 557 km kommunale veje. Den kollektive trafikbetjening er opretholdt med 10 busruter og taxiservice. Der er således god tilgængelighed for samtlige områder i kommunen til offentlig og privat service i landsbyerne og lokalcentrene. I planperioden forventes ikke udbygning af det kommunale vejnet, men alene nødvendige vedligeholdelses- og renoveringsarbejder. Derimod vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med konkret byudvikling og byomdannelse i de enkelte byer undersøge mulighederne for at forbedre og udbygge stisystem til landsbyernes og lokalcentrenes servicefunktioner samt til udflugtsmål og visse kystområder m.v. (Se bilag 2, side 32, vedrørende kommunens stisystem). Der er ikke planer om nye veje eller udvidelser af de øvrige eksisterende overordnede veje. Sejerslev Karby Hvidbjerg Vestmorsvej Sundby RUTE 545 Kommunens overordnede vejsystem. Nordmorsvej Ø. Jølby RUTE 26 Frøslev Asselsvej Vils RUTE 581 Redsted Ørding Ø. Assels Sdr. Dråby Tødsø Nykøbing Tiltag: I Nykøbing og lokalcentrene udskilles områder til offentlige formål og erhvervsformål som selvstændige rammeområder. Der foretages afgrænsning af centerområder i Nykøbing og lokalcentrene til placering af butikker i henhold til Viborg Amts detailhandelsplanlægning. Der udlægges areal og udarbejdes lokalplaner for placering af 2 nye plejecentre i Nykøbing, et nyt plejecenter i Hvidbjerg og plejeboliger ved Ansgarparken i Øster Jølby. I forbindelse med gennemførelse af lokalplaner vil mulighederne for etablering af stier til servicefunktioner, udflugtsmål og visse kystområder blive undersøgt og indgå i planlægningen. I planperioden vil den igangsatte stiplanlægning blive videreført og færdiggjort. 13

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro Tillæg nr. 35 Kommuneplan 2009 Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Byrådet

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune

Afgørelse i sagen om ekspropriation til byudvikling i Vind i Trehøje Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. september 2003 J.nr.: 03-32/650-0001 SNI Afgørelse i sagen

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Udbygningsplan for fritidsfaciliteter i Morsø Kommune. 2006-2010

Udbygningsplan for fritidsfaciliteter i Morsø Kommune. 2006-2010 Udbygningsplan for fritidsfaciliteter i Morsø Kommune. 2006-2010 Indledning Morsø Kommunalbestyrelsen godkendte d. 11. juni 2001 et forslag til udbygningsplan for fritidsfaciliteter i Morsø kommune for

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune -

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget 29.10.2012 Morsø Kommune - www.morsoe.dk ? Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen kan have baggrund

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016

Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016 Ribe Amt Sagsnr. 04/2640 Teknik og Miljøområdet 19. april 2006 Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016 Ribe Amtsråds økonomiudvalg har på møde den 5. april 2005 behandlet

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 Nymindegab Lønne Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af:

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere