Mette Friderichsen, tale-/hørekonsulent og redaktør. Efter fortælling af Kurt Nielsen lærer ved Hjortholmskolen, en specialskole i Tølløse

Transkript

1 Mette Friderichsen, tale-/hørekonsulent og redaktør. Efter fortælling af Kurt Nielsen lærer ved Hjortholmskolen, en specialskole i Tølløse Cirkus Kaos Forestilling fredag d kl På Hjortholmskolen i Tølløse planlagde team L, en gruppe lærere og pædagoger en cirkusforestilling med seks drenge i en specialklasse. Denne artikel handler om planlægningsforløbet og de overvejelser, lærere og pædagoger gjorde sig før, under og efter forestillingen. Det er også en hverdagsfortælling om at skabe rammer for selvværd, samvær og medleven for en gruppe børn, som er i en særlig situation. Hjortholmskolen Hjortholmskolen ligger i Tølløse og er en specialskole for normaltbegavede elever inden for autismespektret, desuden optages elever med primærdiagnoserne ADHD og Tourettesyndrom, skolen har også en afdeling for udviklingshæmmede elever med autisme. Skolen er en tidligere amtsskole og er nu en del af Børnespecialcenter 2 i Holbæk Kommune. Skolen har pt. 95 elever og 80 medarbejdere som lærere, pædagoger, teknisk personale mm. Hjortholmskolen har mange års praksiserfaring med undervisning af disse elever, som er i en vifte af vanskeligheder, der typisk karakteriseres af behov for hjælp til relationsdannelse, igangsætning, strukturering, kommunikation og empati. Skolen ledes af et ledelsesteam bestående af en centerleder, en daglig leder, samt to afdelingsledere. Der arbejdes i selvstyrende teams hvis koordinatorer jævnligt mødes. Der er en høj grad af intern udvikling og kursusvirksomhed, og lærere og pædagoger modtager jævnligt supervision. Skolen anvender KRAP, et koncept der er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved systematisk inddragelse af kognitive teorier og behandlingsformer, samt en udpræget vægt på det positive, det, der virker. KRAP bygger endvidere på en konstruktivistisk forståelse af mennesker og miljø. Der anvendes også TEACCH, som grundlæggende handler om at respektere det autistiske menneskes måde at være på og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder Team L: Team L består af: Line Højmann Hansen, pædagog, Susanne 23

2 24 Louiza Sørensen, pædagog, Lone Elisabeth Falkenham, lærer, Merete Gjerskov Hylby, lærer, Kurt Nielsen, lærer. Lyst til at skabe glæde Jeg har lyst til at overføre den glæde og det engagement, som jeg har oplevet tidligere, når jeg har været med til teaterprojekter sammen med elever i folkeskolen. Det var det udgangspunkt, lærer Kurt Nielsen havde, da det var hans tur til at komme med et oplæg om den kommende undervisnings indhold. Emnet skulle være cirkus, fordi det formodentlig ville kunne motivere de seks drenge i klassen, som er mellem 8 og 11 år. Ideen blev præsenteret for resten af teamet, som tog godt imod den. Målet med projektet blev drøftet, således at alle havde det for øje i det videre arbejde. Målet var at skabe glæde, og bag dette mål lå også ønsket om at arbejde med elevernes samarbejdsevner og oplevelse af, at være en del af et fællesskab. Teamet nedsatte en styregruppe, det blev Sus og Kurt. De arbejdede videre med planlægningen; hvilke numre skulle med i forestillingen? klovne, tryllekunstner, stærke mænd, artister, slangetæmmer? Hvad med musik og dragter? Hvor og hvornår skulle der øves? Hvilke roller og funktioner skulle de voksne have under forestillingen? Et cirkustelt en pædagogisk ramme Musikbiblioteket og den lokale Røde Kors genbrugsbutik blev besøgt, og Elevkommentar: Det var sjovt at være skarpskytte teamet bestilte et cirkustelt på amtscentralen i Slagelse, samt to kasser med hhv. jonglør- og trylleremedier. Selve cirkusteltet består af en ring med mange røde, blå og hvide bånd. Ringen monteres i loftet og båndene draperes i buer med silhuet, som et cirkustelt. Denne ramme, teltet i sig selv, er et godt billede på den pædagogik, som lå bag team L's valg af emne. Eleverne skulle have en ramme for at føle sig trygge og derved skabe glæde for sig selv og andre. De fik at vide hvad de skulle, og så gjorde de det Der var også en deadline. Forældre, de yngre klasser og skolens ledelse blev inviteret til at komme og se forestillingen d. 11. november kl. 13. Det at skulle vise forestillingen for andre var motiverende for eleverne, og Kurt fortæller videre: De fik at vide hvad de skulle, og så gjorde de det så godt de kunne. I dette udsagn ligger også teamets forståelse af, at eleverne ikke ved, at de ikke ved. Derfor er deres medindflydelse ofte indirekte og beroende på lærernes og pædagogernes indsigt i netop denne elevgruppes udvikling og behov. Denne indsigt er bl.a. det specialpædagogiske element, som på Hjortholmskolen og andre specialskoler er mere markant til stede end i det almindelige pædagogiske arbejde, hvor elevernes medindflydelse medtænkes i klassen som demokratiske processer. I specialpædagogiske sammenhænge er disse processer anderledes og kan umiddelbart forekomme udemokratiske. Pædagogers og læreres indsigt i elevgruppen udvikles i det

3 daglige samvær med eleverne i teamets daglige og planlagte drøftelser og via det formelle pædagogiske arbejde med elevbeskrivelse og elevplaner, hvor teamets tænkning formuleres skriftligt. Teamet er også i besiddelse af den specialviden, som via visitationen af eleverne er en forudsætning for deres skoletilbud, nemlig den psykiatriske, psykologiske og tidligere pædagogiske afdækning. Drengene i L-klassen vidste ikke på forhånd, hvad det indebar at opføre cirkus, så lærere og pædagoger måtte guide dem igennem inden for den givne ramme for at kunne opnå målet om at skabe glæde og fællesskab. Børnene fik deres roller uddelt, alle ville være stærke mænd og skarpskytter, så det blev en proces at få fordelt rollerne, siger Kurt. Er Tumlesalen ledig? og Yes! Tumlesalen er ledig. Der er gynger, måtter, rullebrætter med meget mere. Før kommunesammenlægningen var der byrådsmøder her, og hvis væggene kunne tale, ville de fortælle om det formelle demokrati, med ordtumleri og afstemninger. Nu er her drenge, der bruger deres kroppe, og ergoterapeuten har tilbudt sin hjælp, så andre pædagogiske mål vedr. drengenes motorik herved får støtte. I dag har vi fået Muriel til at hjælpe os med at træne akrobatik, siger Kurt. Drengene løber spændte og forvirrede rundt og vil hellere lege med de mange spændende ergoterapeutiske redskaber. En kæmpe blå bold er fascinerende og rullebrættet Elevkommentar: Jeg kan ikke lide at folk kikker direkte på mig, men jeg var med på scenen alligevel er sjovt at køre på. Se mig, se mig, råber en. Jeg kan ikke, fordi jeg slog mit ben i går, siger en anden, og en tredje vil ikke træne sammen med den fjerde. Jeg KAN ikke arbejde sammen med ham, lyder det. Drengene styres af deres egen impuls og lyst, og ved teamets krav oplever de usikkerhed, angst og modstand mod det, de ikke kender endnu. En modstand som kort sagt kunne siges sådan. Det kan gøre ondt at lære. Den slags smerte, som udløses af ikke umiddelbart at kunne føle psykisk og fysisk behag, men som når den er overvundet netop giver psykisk og fysisk behag. Det er den modstand, som på ny på ny må overvindes i netop disse børns læreprocesser, og som gør målet at skabe glæde så relevant, fordi vejen dertil også baner vejen til andre mere konkrete faglige mål. Modstanden kender team L, og de møder den som regel roligt. De tager eleverne ved hånden, både bogstaveligt og i overført betydning, sætter ord på modstanden og følger dem på vej. Men også teamet selv kan møde eget ubehag og modstand. Det faglige middel mod den modstand er pædagogik de helt specielle faglige tiltag, der skal til for at tøjle kaos inde i hver enkelt dreng, i drengegruppen og hos teamet selv. Netop fordi teamet arbejder fagligt pædagogisk og møder modstanden med plads til også at rumme sig selv, at blive vred, at føle sig uduelig, at føle sig bedrevidende, fyldt med overblik, målrettet og faglig, overvinder de sam- 25

4 26 men med drengene det, der senere for drengene, dem selv, andre elever, lærere og pædagoger og ikke mindst forældre kommer til at give megen glæde. Kurt fortæller, at drengene i starten af cirkusprojektet ofte skulle guides ind på emnet. Nu skal vi være seriøse, og i dag skal vi alle sammen Elevkommentar: Da du fortalte det, og viste det samtidig, så forstod jeg det godt, og så blev jeg god til det træne kolbøtter. Drengene blev efterhånden mere disciplinerede, og Kurt siger, at det var fordi vi roste dem, vi klappede af dem, og vi sagde YES! Så enkelt kan den pædagogik, som skulle bibringe glæde, beskrives. Men enkelt er det selvfølgelig ikke, for teamets handlinger udvirkes i en faglig organisation, hvor bl.a. KRAP, som metodisk grundlag er med til at afføde de handlinger, som udføres i nuet. Det er selvfølgelig også det faglige mål, og teamet forfølger det, fordi de kan se, at det er godt for børnene. Proces og metode Meget af øvningen forgik på den måde at nogen havde undervisning, mens andre blev taget ud og trænede. En del planlægning foregik i nuet, fordi teamet ind i mellem mødte uforudsete ting bl.a. sygdom. Team L benytter piktogramanvisninger, men ikke altid. De finder det formålstjenligt ved gennemgang af dagens program, også under cirkusprojektet. Det bruges også ved træning af praktisk adfærd i klassen f.eks. at skulle hænge sin jakke op. Som alle andre af vores projekter, udviklede dette sig også undervejs. Det er ikke sådan, at vi bruger en bestemt metode hele tiden, men projektet blev en proces, der bekræftede os i, hvor vigtigt det er hele tiden at guide børnene. Klovne I starten havde vi en konkret idé til hvordan et nummer skulle udforme sig. Vi gik i legerummet med de drenge, der skulle agere klovne. Her snakkede vi om hvad klovne er, hvordan de ser ud, hvorfor de kan være sjove, og at de nogen gange taler med en sjov accent. Drengene fik anvisninger på præcis hvad de skulle sige, og der blev øvet drama og replikker. Efter nogle øvegange mærkede vi drengenes modstand. Med andre ord, vi havde sat for høje krav til drengenes forståelse, hukommelse og kompetencer. Det var simpelt hen for svært og abstrakt at sige replikker samtidig med, at de skulle spille f.eks. den fjollede klovn eller den sørgmodige klovn. Derfor måtte vi sadle om. Vi fandt ud af, hvor vigtigt det var selv at tage del i nummeret og på denne måde totalguide eleverne. Efter denne omsadling blev formen mere enkel, og det var lettere for drengene at indleve sig i og udleve rollen. Der blev mindre dialog og mere ageren, samt højere musik for at skabe den rette klovnestemning. I den nye ramme kunne intet helt gå galt, fordi voksenhånden hele tiden kunne give et motivationsskub. Vi oplevede, at drengene herefter blev mere deltagende og trygge. Projektet lærte os en masse om, hvor vi hver især har nogle forcer og spidskompetencer. Hvem er god til at organisere, hvem er god til at være på osv.?

5 Program Specialpædagogik Cirkus Kaos Forestilling fredag d kl i Tumlesalen. Mens folk kommer ind og sætter sig, spilles Cirkusboogie, Cirkushesten og derefter ALFREDO. 1. Indmarch: Gladiatorernes indtogsmarch. Alle ind og marchere rundt i manegen. Stop og buk. Alle ud. 2. Stærke mænd. Buk efter hver øvelse. Stå og ligge på pigtæppet og lave øvelser på skamler. Klovnene bærer ubesværet vægtene ud til sidst. 4. Skarpskytter. (Musik fra The good, the bad and the ugly ) skyder 3 balloner i stykker hver og rammer til sidst ballonholderen som falder om. 2-3 klovner kommer og bærer/trækker den døde ud. Skarpskytterne bukker, mens den døde viser sig at have fået det godt igen. 3. Klovn med stor ballon, kan ikke få ballonen op i hænderne, men kommer til at sparke til den, når han bukker sig efter den. Får den til sidst op og løber ud. Skarpskytterne gør sig klar imens. 5. Akrobaterne. Musikken Gøglerne kommer spilles, imens redskaberne sættes op, og akrobaterne gør sig klar. Kolbøtter, gå på line, lave pyramide, balancekunster m.m. Alle drengene er akrobater. Alle bukker og ud. Redskaberne bæres ud igen. 27

6 6. Slangetæmmer (Tyrkisk slangetæmmermusik). Nummeret kører som det skal, men mislykkes, fordi bamse eller kylling(eller noget andet) kommer op af kurven i stedet for en slange. Slangetæmmeren forlader slukøret scenen, mens han ryster på hovedet, og tager sine remedier med ud. 8. En klovn kommer ind og lokker en voksen ind i manegen, mens en anden placerer en pruttepude på stolen. Enten lyder der en pragtfuld pruttelyd eller også går puden i stykker med et brag. Begge dele er OK. Bukker og tager pruttepuden med ud Den kloge hest ind sammen med en klovn. Musik: Cirkushesten. Hesten kan tælle til 2, 4 og 10. Den kan også tælle stavelser. Det foregår ved, at klovnen tramper tallet med den højre fod. Den kan springe over en pind, og klovn og hest bukker efter nummeret. 9. Musik: Tryllesang Tryllekunstner med numre. Seddelpresse der tryller pengesedler om til almindeligt papir. Den tomme kasse der rasler. Den sorte pose der tryller pengesedler frem og væk. Kaninen der skifter farve nede i hatten m.m.

7 13. Afslutning. Alle bukker og musikken spiller f.eks. Gladiatorernes indtogsmarch. 10. Slangetæmmer. Vil forsøge sig igen, denne gang lykkes det. Er glad og bukker. Tager selv remedier med ud. 11. Klovnenumre med spring igennem hulahopring, der selvfølgelig mislykkes. Evt. den grædende klovn som har tabt sine penge. 12. Jonglører. Alle kommer ind til musikken Gøglerne kommer. Står stille i ringene. Alle jonglerer til musikken We will rock you. Folk klappede helt vildt af dem Tilskuerne er kommet, cirkusmusikken spiller, drengene marcherer. Det ene nummer afløser det andet, og Kurt, som er cirkusdirektør må improvisere, når der går for lang tid imellem, at de optrædende indfinder sig på scenen. Lone må hjælpe en drengearm med et ES i hånden, højt løftet over drengens hoved, ned igen. Der er klappet færdigt, men tryllekunstnerens trumf, vil ikke ned. Der er triumf i drengens blik, dog kender han ikke tilbagetrækningens kunst og må have hjælp. Line, fortsætter med at være klovnemodel og lader sig spejle i nogle uforlignelige klovnenumre, hvor bl.a. alle klovne samtidig hopper ned fra hver deres stol, hvilket selvfølgelig ikke lykkes til stor moro for forsamlingen. Der er travlt i rammen under cirkusteltets draperede bånd, og der er varmt i tumlesalen. Travlt har også Line, Kurt, Lone, Merete og Sus med at udføre og fuldføre den praktiske ramme for børnene, som ikke selv kan styre rækkefølge og rekvisitternes placering i manegen. Det er et svendestykke i samarbejde, som teamet også fremover har glæde af. 29

8 Forældrene bliver berørt, føler stolthed og glæde fordi deres børn, som er gået fra det ene nederlag til det andet bliver klappet af i 45 minutter. Bagefter siger en mormor: Det er bare den bedste skole i hele landet, og de bedste pædagoger og lærere, åh hvor er det godt. Elevkommentar: Nu er vi rigtige cirkusautister De røde for sig, de blå for sig og de hvide for sig Cirkuskassen skal sendes til Slagelse igen. Båndene hvisler let mod gulvet, de ligger i et rodet bundt og må udredes. De røde for sig, de blå for sig og de hvide for sig. Hver ting sin tid. Cirkusfesten er forbi og i morgen er det hverdag. Der er nye mål, som skal nås: Tiden til de givne nationale test er bestilt, og så er der svømmeundervisningen, som kræver fornyet praksis i de svære overgange i bussen og omklædningsrummet. Teamet ved at klassen med de seks drenge kan være, som om intet var hændt, mandag morgen - alt forglemt hen over weekendens frihed, men lejret i drengenes neurale systemer er glæden og stoltheden, som team L nok skal formå at finde frem igen. Tak til eleverne i L-klassen, til team L for medvirken ved udarbejdelsen af denne artikel, også tak til skolens ledelse og til forældrene, som har tilladt offentliggørelse af de ledsagende billeder. mettetuse@gmail.com 30