CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER"

Transkript

1 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET NVBE, FMLA KONTROLLERET OLEK GODKENDT NVBE

4

5 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 5 INDHOLD 1 Kort resumé 7 2 Indledning 8 3 Om kampagnen 9 4 Kampagneeffekter Børn cykler mere Børnene bliver sundere Forøget risiko for skader Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Reduceret bilkørsel Investeringsomkostninger Offentlige omkostninger Om effekter på klasseniveau 19 5 Øvrige bidrag til kampagnens effekter Langtidseffekt Forældreeffekt Sikkerhedseffekt 24 6 Referencer 26 7 Bilag: Datagrundlag 27

6

7 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 7 1 Kort resumé Igennem en årrække har Cyklistforbundet i samarbejde med TrygFonden afviklet kampagnen 'Alle Børn Cykler'. Kampagnen afvikles i september hvert år og har til formål at få flere børn til at cykle og forstærke cykelkulturen blandt børn og unge i det hele taget. Denne rapport indeholder en samfundsøkonomisk evaluering af kampagneåret Med samfundsøkonomisk menes, at vi udregner det samfundsmæssige afkast, som kommer ud af den økonomiske investering, som TrygFonden har lagt i Resultatet er positivt. Det samfundsmæssige afkast er beregnet til 18 % for de aktiviteter, der foregår i selve kampagneugerne. Det er et ganske højt afkast men samtidig viser evalueringen, at det reelle afkast af kampagnen kan være op imod 110 %, hvis man tager forældres ændrede adfærd, effekter af forøget brug af cykelhjelm og den forventede ændrede cykeladfærd for børn med i billedet. Afkastet af disse forhold er mindre præcist bestemt og de 110 % i afkast er derfor et lidt mere usikker bud. Sikkert er det dog, at kampagnen har et meget højt samfundsmæssigt afkast, hvis man tæller alle faktorer med, som kampagnen gavner. I løbet af 2015 vil metoden til beregning af det samfundsøkonomiske afkast blive forbedret og præcisionen i evalueringen dermed forøget.

8 8 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 2 Indledning I en årrække har Cyklistforbundet (DCF) i samarbejde med TrygFonden gennemført kampagnen Alle Børn Cykler (ABC), hvis primære formål er at få flere børn til rutinemæssigt at cykle til skole og lære gode og sikre cykelvaner blandt andet ved at bære hjelm. Kampagnen begyndte i 2002 og har siden oplevet stor succes. TrygFonden bidrager med den finansiering, som muliggør kampagnen. TrygFonden og DCF har aftalt, at der skal tilknyttes en evalueringspartner til kampagnen, som løbende vurderer kampagnen herunder årligt ved hjælp af en samfundsøkonomisk analyse. COWI er denne evalueringspartner. Denne rapport omfatter en opgørelse af de samfundsøkonomiske effekter af ABC for kampagneåret 2014 og er således en opgørelse af, hvor stort afkastet er af TrygFondens investering på 2,35 million kr. i Disse effekter undersøger vi i to delanalyser. I den første delanalyse præsenterer vi et forsigtigt bud på det afkast, som kampagnen giver. Med forsigtigt skal man forstå, at vi kun ser på effekten i løbet af kampagneugerne; det man kunne kalde 'kampagneeffekten'. Det samfundsøkonomiske afkast, som vi beregner i denne delanalyse er således en konservativt vurderet minimumseffekt. I den anden delanalyse ser vi på tre andre måder at anskue effekterne af kampagnen. Alle tre måder kan eller skal lægges oven i de opgjorte kampagneeffekter fra analysens første del. Vi ser på: Langtidseffekten dvs. på hvilken betydning det har, at deltagerne forventeligt fortsætter med at cykle i et vist omfang efter selve kampagnen Forældreeffekten dvs. hvad den samfundsøkonomiske værdi af kampagnen er på forældrenes adfærd med særligt fokus på dem, der følger deltagende børn til skole Sikkerhedseffekten dvs. hvad værdien er af, at kampagnen fokuserer på hjelmbrug og sikkerhed.

9 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 9 3 Om kampagnen ABC er en børnemotionskampagne for skoleklasser over hele landet, der spænder fra 0. til 9. klasse. Kampagneaktiviteterne begynder omkring maj i forbindelse med åbningen for tilmelding. Selve kampagnens hovedaktivitet finder sted i to uger i september, hvor de tilmeldte klasser konkurrerer om at cykle mest. Cyklistforbundet bakker op om klassernes cykelaktivitet i de to centrale kampagneuger ved at stille inspirations-, undervisnings- og aktivitetsmateriale til rådighed på kampagnens hjemmeside. Foruden at motivere børnene til at cykle til skole, så lægger kampagnen også stor vægt på børnenes sikkerhed og fokuserer derfor også meget på at børnene skal anvende cykelhjelm under kampagnen. Det er kendetegnende for kampagnen, at man allierer sig med lærerkræfterne i folkeskolen og på denne måde kommer i kontakt med mange børn. Undervejs i kampagnen indberetter lærerne klassernes resultater, og hvert år rundes kampagnen af med kåringen af en vinderklasse. Præmien udgør for tiden nye cykler til den vindende klasse. Figur 2-1 indeholder en oversigt over antallet af elever, der har været tilmeldt i og har deltaget i kampagnen siden Tilmeldte elever Antal deltagende elever Figur 3-1 Antal tilmeldte og deltagende elever, Kilde: Cyklistforbundet 2014.

10 10 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Som det tydeligt fremgår er 2014 tilmeldings- og deltagelsesmæssigt det ringeste år i perioden. Tilmeldingerne er 14 % lavere end gennemsnittet for Nedgangen i deltagerantallet kan formentlig delvist forklares ved skolereformen. Dog er nedgangen så stor at andre årsager også må undersøges. På selve tidspunktet, hvor kampagnen skal i gang, er deltagelsesgraden blandt de tilmeldte elever (frafaldet, om man vil) også større end det historiske har været. Der har været en stigende trend i frafaldet af elever siden 2008, men frafaldet i 2014, på 47 % på elevsiden og 41 % på klassesiden, er højere end nogensinde før. Antallet af deltagere er 22 % lavere i 2014 end for gennemsnittet for Dette afspejler sig naturligt også i de præsterede cykeldage (dage, hvor elever cykler til skole) og hjelmdage (dage, hvor elever bærer hjelm) i kampagneperioden. Dette fremgår i Figur Antal cykeldage Antal hjelmdage Figur 3-2 Totale antal cykel- og hjelmdage, Kilde: Cyklistforbundet Figuren viser et dramatisk fald i antallet af cykel- og hjelmdage. Begge er faldet med 22 % fra 2013 til 2014 med henholdsvis 30 og 28 % siden Dette store fald i det samlede antal cykeldage, som kampagnen opnår, kan delvist forklares af skolereformens implementering. Det er selvsagt ikke til at gisne om, hvorvidt næste år vil levne bedre vilkår for deltagelse i kampagnen. Hvis vi ser på antallet af deltagende elever (Figur 2-1) og antallet af cykel- og hjelmdage (Figur 2-2) under ét, kommer vi frem til det gennemsnitlige antal cykelog hjelmdage per elev. Dette er vist i Figur 2-3.

11 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 11 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1, Cykeldage pr. deltager Hjelmdage pr. deltager Figur 3-3 Udviklingen i cykel- og hjelmdage pr. elev, Kilde: Cyklistforbundet I forhold til antallet af cykeldage per deltager er dette på det laveste niveau i 2013 og 2014, når vi ser på de otte seneste kampagneår. Det er uklart, hvad dette skyldes, da Megafon-målinger fra 2009 og 2014 viser, at cykelmønstret i denne årrække er det samme for de faste cyklister på børnesiden. Foruden bedre dataopgørelser, må det bedste bud på, hvorfor gennemsnittet falder, derfor være, at de 'nye' cyklister, som kampagnen bringer i sadlen, cykler færre dage end de tidligere gjorde. Antallet af hjelmdage er nogenlunde stabilt i hvert fald siden 2008 og det fortæller, at kampagnens sikkerhedsfokus er godt indarbejdet og er fortsat i 2014.

12 12 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 4 Kampagneeffekter I dette kapitel udarbejder vi en samfundsøkonomisk cost benefit-analyse, som opgør og sammenholder alle de samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved investeringen i Alle Børn Cykler. Hvis gevinsterne overstiger omkostningerne, er Trygfondens investering i kampagnen rentabel samfundsøkonomisk set. Perspektivet, som vi har på gevinsterne i dette afsnit er afgrænset således, at de kun inddrager de umiddelbare effekter i forbindelse med kampagnens afholdelse, dvs. i kampagneugens 10 skoledage. Vi har samtidig også et snævert perspektiv på kampagnens primære målgruppe de deltagende børn. Analysen viser et samfundsøkonomisk overskud af kampagnen på kr. for kampagnen i 2014 grundlæggende fordi børn cykler mere og fordi de sundhedsmæssige gevinster fra hver cyklet kilometer gavner samfundsøkonomien. Resultatet fremgår med de væsentligste detaljer i tabel 3-1. Den interne rente, som er de samlede gevinster sammenholdt med investeringen, ligger på 18 %. Det er et fornuftigt afkast af kampagnen, som ligger højere end mange af de infrastrukturprojekter, der gennemføres rundt omkring i landet. Om samfundsøkonomisk metode i denne rapport Denne rapport udarbejder cost-benefit-analyser. Grundtanken bag en cost benefitanalyse er, at alle samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved en given investering opgøres og derefter holdes op imod hinanden. Hvis gevinsterne overstiger omkostningerne, er investeringen rentabel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. I praksis benytter vi den interne rente, når det samfundsøkonomiske overskud skal holdes op imod den oprindelige investering. Dette giver en angivelse i procent, som både muliggør sammenligning med andre investeringer og udgør en letforståelig måde at kommunikere afkastets størrelse. Vi anvender gældende vejledning fra Transportministeriet (Transportministeriet, 2003). Derudover er den samfundsøkonomiske analyse gennemført på baggrund af de enhedsværdier, der er anvendt i den tidligere evaluering af ABC for perioden (også udført af COWI).

13 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 13 Tabel 4-1 Samlede resultater i basisscenariet, 2014-priser Resultater Kr Omkostninger til kampagnen Generelt forbedret sundhed Forlænget levetid Flere uheld Kørselsomkostninger reduceres Samfundsmæssig værdi af reduceret bilkørsel Offentlige omkostninger under ét I alt ('nettonutidsværdi') Intern rente 18% Kilde: Egne beregninger. I de følgende afsnit gennemgår vi de beregninger, der fører til resultaterne som er vist i tabel 3-1. De data, som vi anvender som grundlag for beregningerne er præsenteret i bilag til sidst i rapporten. 4.1 Børn cykler mere Som følge af ABC-kampagnen er der nye børn, der cykler i skole, og som ikke plejer at gøre det. Men hvor mange drejer det sig om? Det er den ændring vi skal finde, for at kunne udregne kampagnens cykeleffekt. I denne del af analysen vurderer vi som sagt kun cykeleffekterne af kampagnen på baggrund af de to uger, kampagnen varer. Man kunne godt argumentere for, at børnene i nogen udstrækning vil fortsætte deres øgede cykelaktivitet efter kampagnens afslutning. Først i 2015 vil vi dog benytte nye data omfanget af denne ekstra cykeleffekt. Alle resultaterne i evalueringen præges af denne meget forsigtige antagelse om, at børnene dagen efter kampagnen vender tilbage til deres tidligere adfærd. Kampagnens effekt på andelen af cyklende børn finder vi ved at sammenholde andelen af børn, som normalt cykler til skole, med andelen af børn, som cykler til skole under kampagnen. Ifølge Megafon (2014) cykler i gennemsnit 47 % af eleverne i den danske folkeskole til og fra skole. Denne andel på 47 % skyldes delvist tidligere års ABC-kampagner, og denne analyse beregner derfor udelukkende effekten af kampagnen i I den periode ABC-kampagnen kørte i 2014, cyklede 82 % af børnene i de klasser, som gennemførte kampagnen, som beskrevet i bilag og Tabel 7-1. Kampagnens effekt på cykeladfærden beregnes på følgende måde:

14 14 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 82 % - 47 % = 35 % Figur 4-1 illustrerer den gennemsnitlige andel af børn, i de tilmeldte klasser, som cykler i skole, før, under og efter kampagnen. ABC-kampagnens cykeleffekt for de tilmeldte klasser, er vist med den orange farve. Figur 4-1 Definitionen af cykeleffekten F Ø R U N D E R E F T E R Når vi kender antallet af børn i de tilmeldte klasser, kan vi beregne antallet af nye cyklister som følge af kampagnen. For kampagneperioden i 2014 var der elever i de deltagende klasser. Herfra kan vi beregne antallet af nye cyklister beregnes på følgende måde: elever 35 % = nye cyklister i 2014 De deltagende børn cyklede i gennemsnit 7,2 dage i kampagneperioden i Data fra Megafon (2014) indikerer, at den gennemsnitlige cykelafstand som kampagnedeltagerne har til skole, er omtrent 2 kilometer. Det betyder, at hver deltager cykler 4 km per cykeldag. Vi forholder os ikke her til, hvor langt de 'nye' cyklister har i skole. Man kan nemlig både argumentere for, at det er de børn, der bor tættest på skolen, der vil begynde at cykle og for at afstanden for de børn, som bor tættest på skolen, er så kort, at det ikke kan betale sig at cykle. Dette vil vi komme nærmere i 2015-evalueringen. Vi har beregnet den samlede cykeleffekt fra kampagnen i antal cyklede kilometer i 2014 på følgende måde: nye cyklister 7,2 cykeldage 4,0 km = km Dette er dette udgangspunkt de cyklede kilometer - vi bruger som baggrund for udregningen af de samfundsøkonomiske gevinster i de følgende afsnit.

15 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Børnene bliver sundere Kampagnen øger børnenes cykelaktivitet og derved mængden af motion. Øget motion og derved forbedret sundhed for børn medfører en række samfundsøkonomiske effekter. Disse effekter tæller: Reducerede omkostninger til sygdomsbehandling Reduceret produktionstab; børnene bliver mindre syge, så forældrene skal tage mindre fri for at passe børn. Øgede personlige gevinster ved forlænget levetid Øgede samfundsmæssige omkostninger ved forlænget levetid. Der er samlet nye cyklister som følge af kampagnen i 2014, hvoraf de 15 % normalt går til skole (COWIs beregninger på Megafon, 2014). Disse 15 % antages ikke at opnå en øget sundhedsgevinst ved at cykle i stedet for at gå. Dette betyder at nettocykeleffekten i beregningerne af sundhedseffekterne reduceres med 15 %, hvilket giver: ekstra motionister i 2014 Den samlede motionseffekt af kampagnen i 2014 beregnes til at være: nye cyklister 7,2 cykeldage 4,0 km = km Sundhedseffekterne beregnes kun på baggrund af øget cykelaktivitet hos børn, selvom specielt børn i de mindre klasser følges til skole af deres forældre. Forældrenes sundhedseffekt er også en reel kampagneeffekt, men er ikke medtaget i denne forsigtige beregning. Effekten af forældrenes øgede motionsniveau analyserer vi i afsnit 5.2. Til beregningerne af sundhedseffekterne antager vi endvidere, at der ikke opstår nogen ekstra gevinst ved cykling, hvis børnene i forvejen er fysisk aktive i mere end syv timer om ugen. Kun de børn, som er som fysisk inaktive, opnår den fulde sundhedseffekt af at cykle til skole. I beregningerne har vi antaget, at de børn, som er fysisk aktive i middel grad, opnår halvdelen af de sundhedseffekter, som de fysisk inaktive opnår. 50 % af de 11-årige børn er aktive syv timer om ugen, 23 % er fysisk aktive mellem to og tre timer, og 27 % af børnene klassificeres som fysisk inaktive. Mængden af aktivitet er faldende med stigende alder, men disse andele kan dog bruges som et gennemsnit for hele folkeskoletiden (Fysisk aktivitet håndbog, 2009). Værdien af den forbedrede sundhed estimeres normalt på baggrund af sparede omkostninger til behandler og sparet produktionstab. Med hensyn til reducerede omkostninger til behandling antager vi, at enhedsværdierne er de samme for børn som for voksne.

16 16 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Vi antager også, at produktionstabet svarer til en voksens produktionstab, da en voksen skal tage fri fra arbejde for at passe et sygt barn. Dog antager vi, at elever klasse kan være alene hjemme og derfor ikke genererer noget produktionstab hos deres forældre. Vi har derfor beregnet samfundsgevinsten af det reducerede produktionstab på baggrund af eleverne fra klasse. Der skal dog også tages højde for, at nogle af forældrene kan arbejde hjemmefra og derved ikke oplever noget produktionstab. Et forsigtigt skøn i denne sammenhæng vil være, at kun 75 % af forældrene til børn i klasse oplever et produktionstab ved at have syge børn (og dermed at 25 % kan arbejde uforstyrret hjemmefra). 75 % af børnene i klasse havde i kampagneperioden i 2014 en samlet motionseffekt på km. Tabel 4-1 Sundhedseffekter, 2014-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (50 %) Middel fysisk aktive (23 %) Fysisk inaktive (27 %) Vægtet gennemsnit Omk. til behandling (alle) 0,00 1,10 2,20 0,85 Produktionstab (0.-6. klasse) 0,00 2,31 4,62 1,78 Kilde: Sundhedsstyrelsen (2009), COWI (2009) Den samlede værdi af sundhedseffekterne i kampagneperioden i 2014: km 0,85 kr./km km 1,78 kr./km = kr. Den første del af beregningen (de km) er for alle de nye cyklisters, mens den anden del (de ) er for de 75 % af eleverne i klasse. Tabel 4-2 Levetidseffekter, 2014-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (50 %) Middel fysisk aktive (23 %) Fysisk inaktive (27 %) Vægtet gennemsnit Personrelateret gevinst 0,00 3,32 6,64 2,56 Direkte omkostninger 0,00-0,08-0,16-0,06 I alt 0,00 3,24 6,48 2,49 Kilde: Sundhedsstyrelsen (2009), COWI (2009) Den samlede værdi af levetidseffekterne i kampagneperioden i 2014: km 2,49 kr./km = kr. 4.3 Forøget risiko for skader Når børn er mere fysisk aktive, og når de cykler mere, stiger risikoen for skader, hvilket har en negativ samfundsøkonomisk effekt. Der er opgjort enhedsværdier for uheld for voksne, som i disse beregninger overføres til de børn, som deltager i kampagnen. Vi vurderer, at børns risiko for uheld er højere end for voksne, men at

17 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 17 de til gengæld kommer mindre til skade ved et uheld. Disse to effekter antages at opveje hinanden. Vi har endvidere valgt at se bort fra fordelene ved øget brug af hjelm i de samfundsøkonomiske beregningers første del. Som baggrund for skadeseffekten medtages her den samlede cykeleffekt, da børn, som før gik, også har en øget risiko for at komme til skade på cykel. Tabel 4-3 Uheldseffekter, 2014-priser Besparelser (DKK/km) Risiko for død Risiko for alvorlig skade Risiko for mild skade Besparelser -0,21-0,59-0,18-0,98 Kilde: Sundhedsstyrelsen (2009), COWI (2009) Den samlede værdi af uheldseffekterne i kampagneperioden i 2014: km -0,98 kr./km = kr. I alt 4.4 Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister ABC medfører reducerede bilkørselsomkostninger, da børnene ikke længere skal køres i skole i bil, mens kørselsomkostningerne til cykel stiger. Tabel 4-4 Kørselseffekt reducerede omkostninger, 2014-priser Transportmiddel Kørselseffekt (DKK/km) Cykel -0,41 Bil 1,20 Kilde: COWI (2009) Vi beregner værdien af kørselseffekten for cykler på baggrund af den samlede nettocykeleffekt, fordi alle omkostninger forbundet med cykling i kampagneperiode skal medregnes. Værdien af kørselseffekten for bil skal dog beregnes på baggrund af nettomotionseffekten, som var nettocykeleffekten fratrukket antallet af børn, som normalt selv gik til skole. Dette skyldes, at de elever, som før gik til skole, ikke medfører en reduktion i kørselsomkostningerne for forældrene. Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i kampagneperioden i 2014: km -0,41 kr./km km 1,20 kr./km = kr. 4.5 Reduceret bilkørsel Eftersom flere børn selv transporterer sig til skole, falder antallet af biler på vejene hvilket medfører en gevinst for samfundet. Blandt de positive effekter, som vi medregner, er reduceret luftforurening grundet mindre bilkørsel, færre klimaforandrin-

18 18 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ger på grund af mindre CO₂-udledning, reduceret støj fra biler, lavere risiko for uheld, mindre slid og trængsel på vejene. Tabel 4-5 Kørselseffekt - reducerede negative konsekvenser af bilkørsel, 2014-priser Effekter fra bilkørsel Besparelse ved skift til cykel (DKK/km) Luftforurening 0,02 Klimaforandringer 0,03 Støj 0,12 Uheld 0,12 Infrastrukturslid 0,01 Trængsel 0,23 Samlet 0,54 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i kampagneperioden i 2014: km 0,54 kr./km = kr. 4.6 Investeringsomkostninger De årlige omkostninger til at afholde ABC-kampagnen er i markedspriser, dvs. inklusive skatter og afgifter. I disse omkostninger medregnes ikke arbejdstiden for de ansatte i Cyklistforbundet, som måtte være finansieret af andre end TrygFonden. Til kampagnen i 2014 investeres der, i markedspriser, kr. Det kan diskuteres fremadrettet om dette tal er dækkende, f.eks. for de omtalte øvrige omkostninger, der kan være til kampagnen. Samtidig dækker tallet også over aktiviteter, der ikke er direkte kampagnerelaterede, f.eks. denne evaluering. I CO- WIs øjne bør en sådan omkostning normalt ikke medtages i en beregning som denne, da den ikke er en direkte del af selve kampagnen og ville blive gennemført uafhængigt af kampagnen. Opgørelsen af omkostningerne vil vi se nærmere på i Offentlige omkostninger En række andre samfundsøkonomiske effekter af ABC-kampagnen skal også medregnes i den samlede analyse. Til beregning af de offentlige omkostninger anvendes en netto afgifts faktor på 32,5 %. De medregnede effekter er: Offentlige omkostninger som følge af tab af billetindtægter og færre udgifter til offentlig transport. Sættes til 0, da det antages, at skolebusserne altid kører, samt at børn i den primære målgruppe for kampagnen kører gratis.

19 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 19 Tab af afgifter og skatter, da færre kører i bil. Der køres km mindre i bil, med et afgiftstab til staten på 1,39 kr./km km -1,39 kr. 1,325 = kr. Afgiftskorrektion, hvilket medfører en samfundsøkonomisk gevinst, da forbrugerne sparer penge, som de så bruger på andre ting. Gevinsten svarer til 2,5 kr./km, og der køres km mindre i bil som følge af kampagnen km 2,5 kr. 0,325 = kr. Skatteforvridningseffekten, som i denne sammenhæng er positiv, da reducerede sundhedsudgifter medfører en reduktion i behovet for skatteindtægter. Effekterne, som medregnes, er sundhedseffekterne, levetidseffekterne samt uheldseffekterne, med en skatteforvridningseffekt på 20 % kr. 0,2 = kr. 4.8 Om effekter på klasseniveau Vi har set lidt nærmere på, hvordan effekterne af kampagnen skal forstås på klasseniveau. Det fremgår af nedenstående tabel. De første tre kolonner viser cykel-effekten på klasseniveau. Det er helt klart, at cykeleffekten bliver mindre, når man kommer op over indskolingens fire klassetrin. Fjerde klasse lader til at være det sidste år, hvor transportvanerne ændrer sig så kampagneeffekten bliver relativt lav allerede i 5. og 6. klasse, men man kan dog stadig her få nogle høje deltagelsesprocenter. Tabellen siger vel at mærke ikke noget om langtidseffekterne fordelt på klassetrin. Blot til forklaring skyldes det store fald fra 8. til 9. klasse formentlig, at man skifter skole f.eks. til efterskole.

20 20 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Klassetrin Cykler til skole normalt (%) Cykler til skole i kampagnen (%) Cykeleffekt (%) Gens. cykeldage pr. klasse Fordeling af cykeldage (%) Antal tilmeldte klasser Fordeling af tilmeldte klasser (%) Tabellen viser også, at antallet er cykeldage per klasse, der deltager er lavest blandt de mindste og stiger frem til 4. klasse. Der er også flest tilmeldte klasser på fjerde klassetrin. I de fremtidige analyser vil analysen af effekterne formentlig skulle nuanceres ned på klasseniveauet frem for at anvende det nationale gennemsnit på 47 % for dem, der primært transporterer sig på cykel. Vi kender endnu ikke betydningen af denne justering af analysen. Tabellen her tydeliggør dog, at kampagnens fokus på klasse er rigtigt. Samtidig viser den at man så vidt muligt bør arbejde på at øge deltagerantallet i særdeleshed i første klasse og måske også i 0. klasse. 1. klasse har dog de højeste effekter og man har sandsynligvis også her en ganske høj forældreeffekt (se næste kapitel herom).

21 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 21 5 Øvrige bidrag til kampagnens effekter Formålet med anden del af analysen er at dokumentere nogle af de øvrige sandsynlige effekter af kampagnen nemlig den omtalte langtidseffekt, forældreeffekt og sikkerhedseffekt. Langtidseffekten: Visse af de nye cyklister cykler efter kampagneperioden. Forældreeffekten: Visse forældre cykler mere, fordi de følges med deres børn i kampagnen. Sikkerhedseffekt: Visse børn brugere cykelhjelm, hvor de ikke plejede at gøre det. Hver mulig effekt gennemgår og beregner vi herunder. Vi finder frem til resultaterne, som de fremgår i tabel 4-1. Tabel 4-1 Øvrige bidrag til samfundsøkonomisk effekt Overskud Intern rente Standardscenarie % A: Langtidseffekt halv cykeleffekt til efterårsferien % B: Forældreeffekt - forældrefølgeskab under kampagnen % C: Sikkerhedseffekt - færre uheld pga. af øget hjelmbrug % Samlet effekt med alle øvrige effekter % Kilde: Egne beregninger. De disse tre alternative scenarie lægges effekten i alle tilfælde oven i den beregnede kampagneeffekt. Den mindste ekstra effekt af disse tre scenarie er sikkerhedseffekten, som øger den interne rente fra 18 til 24 %. Anderledes givtigt rent samfundsøkonomisk er det, at forældrene cykler med hos nogle af børnene. Det øger afkastet til 70 %. Kampagnens anslåede langtidseffekt øger renten til 52 %.

22 Andel af børn som cykler % 22 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER De tre ekstra 'gevinster' som vi dokumenterer i det følgende er tillæg til standardscenariet, så resultatet fra standardscenariet er indarbejdet i beregningerne af hver af disse effekter. Standardscenariet, inklusiv alle tre ekstra gevinster, giver derfor tilsammen en forbedring af kampagnens afkast på 92 % - fra 18 til 110%. 5.1 Langtidseffekt I nærværende afsnit regner vi på en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnen, da vi anser det som realistisk, at en del af de deltagende børn fortsætter med at cykle mere i en periode efter kampagnen. Cyklistforbundet (2014) estimerer at 29 % af de i kampagnen deltagende elever vil fortsætte med at cykle frem til efterårsferien. I kampagneperioden var der næsten nye cyklister, hvoraf ca vil fortsætte med et øget cykelniveau i de fire uger frem til efterårsferien ekstra cyklister 29 % = ekstra cyklister Endvidere halveres den ugentlige cykeleffekt for de ekstra cyklister, i den efterfølgende periode, da det antages at eleverne ikke vi opretholde et lige så højt cykelaktivitetsniveau som i kampagneperioden. Dette indebærer, at de elever, som cykler i den efterfølgende periode på fire uger, kun cykler 1,9 dage om ugen, i stedet for 3,8 dage om ugen, som det fremgår af Figur 5-1. Figur Variant af nettocykeleffekten - halv effekt frem til efterårsferien Før Under Kort efter Efter Vi viser herunder de ekstra samfundsøkonomiske effekter i tabel 5-2, hvorefter de lægges til standardscenariet. Som man kan har selv antagelsen om en forlænget periode med let forhøjet cykelaktivitet en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger her fra kr. til 1,2 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 18 % til 52 %. Det fremgår klart, at selv en mindre stigning i cykelaktiviteten vil have en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Tabel 5-1 Scenarie med langtidseffekt, 2014-priser Resultater Kr Ekstra cykelperiode Omkostninger til kampag

23 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 23 nen Generelt forbedret sundhed Forlænget levetid Flere uheld Kørselsomkostninger reduceres Samfundsmæssig værdi af reduceret bilkørsel Offentlige omkostninger under ét I alt Intern rente 18% Nyt overskud Ny intern rente 52 % Kilde: Egne beregninger. 5.2 Forældreeffekt Det er kendt, at mange børn i de små klasser ikke selv kan eller må cykle i skole uden at blive fulgt af deres forældre. For de nye cyklister, får forældrene her en sundhedsgevinst, som også kommer samfundet til gode. Ifølge Megafon (2014) gælder det, at 32 % af forældrene (8.163) altid følger deres børn i skole, når barnet skal cykle. 1 Vi antager, at de børn som til hverdag går til skole, også til hverdag bliver fulgt af en forældre, hvilket betyder, at vi igen skal fratrække de 15 % (1.224) som normalt går til skole, når den ekstra sundhedseffekt for forældrene skal udregnes. Den tid forældrene bruger på at følge deres børn i skole på cykel svarer til den tid, de ellers ville have brugt på at køre deres barn i skole i bil. Derfor medregnes der ingen tidsomkostninger = ekstra forældre motionister På baggrund af disse antagelser kan vi beregne de ekstra samfundsøkonomiske effekter i tabel 4-3, hvorefter de lægges til de beregnede kampagneeffekter. I tabellen fremgår det, at antagelsen om, at de ekstra motionister 2 som oplever øgede sundhedseffekter, har en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger fra kr. i til 1,6 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 18 % til 70 %. 1 Dette tal kan beregnes på flere måder, og vi vil muligvis justere beregningen i løbet af Værdien af øget sundhed for voksne er et gennemsnit over den danske befolkning på 3,4 kr./km, (COWI, 2009).

24 24 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Tabel 5-2 Scenarie med forældreeffekt, 2014-priser Resultater Kr Ekstra sundhedseffekt Omkostninger til kampagnen Generelt forbedret sundhed Forlænget levetid Flere uheld Kørselsomkostninger reduceres Samfundsmæssig værdi af reduceret bilkørsel Offentlige omkostninger under ét I alt Intern rente 18% Nyt overskud Ny intern rente 70 % Kilde: Egne beregninger. 5.3 Sikkerhedseffekt ABC-kampagnen har stort fokus på, at deltagerne skal bruge cykelhjelm. Dette har betydet, at de deltagende børn næsten altid kører med hjelm. For at vurdere den samfundsøkonomiske effekt ved at så mange børn bruger cykelhjelm antager vi, at brugen af cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med 30 % (TØI, 2012). Dette er en antagelse, der desværre ikke kan begrundes direkte i forskningslitteraturen. Uden for kampagnen anvender 78 % af de danske børn cykelhjelm, og denne andel stiger til over 90 % i kampagneperioden (Cyklistforbundet, 2013). Der er altså 12 %-point flere børn, der anvender hjelm i kampagneperioden end til daglig. Vores skøn på en samfundsøkonomisk gevinst ved øget brug af cykelhjelm i kampagneperioden er en reduktion af enhedsomkostningerne ved død og alvorlig skade på 20 % (og ikke de 30 %, som TØI skriver). I tabel 4-4 angiver vi omkostningerne ved uheld men nu reduceret med 20 %. Som baggrund for uheldseffekten i afsnit 4.3 var omkostningerne 0,98 kr./km, og ved brug af cykelhjelm reduceres denne enhedsomkostning til 0,82 kr./km. Derved giver øget brug af cykelhjem en samfundsøkonomisk gevinst på 0,16 kr./km. Tabel 5-3 Reducerede omkostninger til uheld og skader, 2014-priser Besparelser (DKK/km) Risiko for død Risiko for alvorlig skade Risiko for mild skade I alt Standard -0,21-0,59-0,18-0,98 Cykelhjelm -0,17-0,47-0,18-0,82 Nettobesparelse ved cykelhjelm 0,16

25 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 25 Kilde: COWI (2009) Den samlede gevinst af reducerede uheldseffekter i 2014: km 0,16 kr./km = kr. Hertil skal af beregningstekniske årsager lægges skatteforvridningsgevinsten. Nedenstående tabel viser, hvordan den interne rente og kampagnens afkast udvikler sig, når vi medtager sikkerhedseffekten. Indflydelsen på det samfundsøkonomiske afkast er beskeden med en stigning på 'blot' 6 %-point, men på individuelt såvel som principielt plan er afværgede ulykker meget væsentlige at medtage som gevinst. Tabel 5-4 Scenarie med sikkerhedseffekt, 2014-priser Resultater 2014 Kr. Reduceret antal uheld Omkostninger til kampagnen Generelt forbedret sundhed Forlænget levetid Flere uheld Kørselsomkostninger reduceres Samfundsmæssig værdi af reduceret bilkørsel Offentlige omkostninger under ét I alt Intern rente 18% Nyt overskud Ny intern rente 24 % Kilde: Egne beregninger.

26 26 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 6 Referencer COWI (2009): Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag metode og cases. Januar Cyklistforbundet (2014): Evaluering Alle Børn Cykler Cykelistforbundet (2013): Hjelm er godt tvang er skidt. Tilgængelig den på: Megafon (2009): Dansk Cyklist Forbund - Børns cykelvaner, Tabelrapport, internetundersøgelse. Megafon (2014): Dansk Cyklist Forbund - Børns cykelvaner, Tabelrapport, internetundersøgelse. COWI har udført videre beregninger på data. Sundhedsstyrelsen (2009): Fysisk aktivitet håndbog. Transportministeriet (2003): Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet. Tilgængelig den på: df TØI (2012): Trafikksikkerhetshåndboken. Tilgængelig den på:

27 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 27 7 Bilag: Datagrundlag Som grundlag for beregningerne og resultaterne i nærværende rapport har vi anvendt kampagnestatistikken fra 2014 over antallet af tilmeldte og faktiske deltagere. Kampagnestatistikken er udarbejdet af COWI på baggrund af data fra Cyklistforbundet og indeholder den grundlæggende information om ABC-kampagnens størrelse og effekt. Tabel 3.1 præsenterer de opsummerede tal på årsbasis for de fire år, kampagnen skal vurderes. De underliggende data er indberettet af læreren fra hver deltagende klasse og beskriver skolens regionale placering, klassetrinnet for den tilmeldte klasse, antal elever i den tilmeldte klasse, antal børn pr. klasse som faktisk deltog i kampagnen, samt antal cykeldage og antal hjelmdage pr. klasse. Styrken ved de tilgængelige kampagnedata er, at data er indsamlet fra alle deltagende klasser, og der er derfor besvarelser i 2014, hvilket er et tilstrækkeligt stort datasæt til at udelukke statistiske fejlkilder. Det er dog ikke alle lærerne, som har svaret fyldestgørende på alle spørgsmål, hvorfor det efterfølgende har været nødvendigt at justere antallet af deltagende elever. I den opsummerende tabel 3-1 fremgår det, at 90 % af eleverne i de deltagende klasser gennemførte ABC-kampagnen i 2014 (udregnet som antallet af deltagende elever divideret med antallet af elever i deltagende klasser). Vi har vurderet, at dette tal var for højt sat, fordi det blandt andet baserede sig på en lang række indberetninger med 100 % deltagelse. Vi anser det for sandsynligt, at visse lærere indrapporterer 100 % deltagelse fordi dette er nemmest. Samtidig ved vi fra en anden spørgeskemaanalyse blandt lærerne, at deltagelsesprocenten snarere ligger mellem 70 og 80 %. Vi har derfor klassificeret alle 100%-besvarelser som fejlindberetninger og ekskluderet dem. Blandt de resterende indberetninger finder vi frem til en andel af deltagende elever på 82 %. Efter denne justering af antal deltagende elever i klasserne udgør kampagnestatistikken et solidt fundament for at beregne den samfundsøkonomiske effekt af ABC-kampagnen. Denne justering betyder, at tallene fra den officielle kampagnestatistik herunder ikke kan genkendes direkte i vores beregninger.

28 28 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Tabel 7-1 ABC kampagnestatistik Tilmeldte Tilmeldte skoler Tilmeldte klasser Tilmeldte elever Antal elever pr. klasse Gennemførte Antal klasser Antal elever i disse klasser Antal deltagende elever % deltagere i deltagende klasser 92 % 92 % 91 % 90 % % deltagere i deltagende klasser (justeret) 83 % 83 % 82 % 82 % Antal cykeldage Antal hjelmdage Cykeldage pr. deltager 7,5 7,6 7,3 7,2 Hjelmdage pr. deltager 6,7 6,8 6,6 6,6 * Kilde: Cyklistforbundet 2014.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 02-2016 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2016 CYKLISTFORBUNDET

Læs mere

05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 05-2013 CYKLISTFORBUNDET

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Frederik Møller-Laugesen, Nis Vilhelm-Benn, Ole Kveiborg, COWI Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Billeder venligst

Læs mere

EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 02-2017 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER KAMPAGNEÅRET 2016 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2017

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

DANMARK. Evaluering af projekt, kampagne og partnerskab

DANMARK. Evaluering af projekt, kampagne og partnerskab DANMARK Evaluering af projekt, kampagne og partnerskab TA CYKLEN DANMARK VISER, AT INVESTERINGER I CYKELKAMPAGNER KAN BETALE SIG ALENE FOR SUNDHEDENS SKYLD. VI SKAL BRUGE CYKLEN TIL AT SKABE ET STÆRKT,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726 Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. Transportvaner for Odense 2018 Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Odder Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holbæk Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by

Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske

Læs mere

5. klassernes cykeldag fredag den 12. juni 2015

5. klassernes cykeldag fredag den 12. juni 2015 Informationsmappe til 5. klassernes cykeldag Anden fredag i juni måned arrangerer Gentofte Kommune en cykeldag for 5. Klasserne på alle kommunens skoler. Eleverne skal alle ud på en cykeltur i skolens

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Malerfagets Konjunkturundersøgelse. 1. halvår 2016

Malerfagets Konjunkturundersøgelse. 1. halvår 2016 Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2016 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2016 Resume Positiv udvikling Analysen tegner et positivt billede af den økonomiske udvikling i malerfaget, idet der er en fremgang

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere