Aalborg Nærbane. - passagerernes benyttelse og tilfredshed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Nærbane. - passagerernes benyttelse og tilfredshed"

Transkript

1 Aalbrg Nærbane - passagerernes benyttelse g tilfredshed Maj 2004

2 Aalbrg Nærbane - passagerernes benyttelse g tilfredshed Maj 2004 Dkument nr.: 3.0 Udgivelse: maj 2004 Udarbejdet: LM Kntrlleret: PBA/LM Gdkendt: PBA/LM TetraPlan A/S Krnprinsessegade 46 E 1306 København K Telefn Telefax tetraplan@tetraplan.dk Hmepage: SE:

3 Aalbrg Nærbane Sammenfatning Aalbrg Nærbane mellem Lindhlm g Skørping blev åbnet 14. december På den eksisterende nrd-sydgående banestrækning er der etableret nye standsningssteder i: Aalbrg Vestby, Skalbrg, Svenstrup g Støvring. Lindhlm statin blev indviet 15. december Nærbanesystemet består i dag af et egentligt nærbanetg hver time mellem Skørping g Lindhlm g af et IC-tg København Aalbrg/Lindhlm hver time. Trafikstyrelsen, DSB, Aalbrg Kmmune g Nrdjyllands Trafikselskab har ønsket en analyse af de passagermæssige knsekvenser af g passagerernes tilfredshed med Aalbrg Nærbane krt efter åbningen. Derfr blev der nsdag d. 24 marts 2004 gennemført en tælling af nærbanens passagerer. Samtidig blev der uddelt spørgeskemaer til en repræsentativ del af passagererne. Passagerer med Aalbrg Nærbane På analysedagen blev der fretaget 2760 rejser med Aalbrg nærbane (ekskl. rejser ud ver nærbanen til/fra Aalbrg statin). Af disse rejser var: 57% interne rejser på strækningen mellem Lindhlm g Skørping. Heraf havde 73% Aalbrg Statin sm det ene endepunkt 25% reginalrejser til/fra statiner nrd fr nærbanen 18% reginal- g fjernrejser til/fra statiner syd fr nærbane Den nye nærbane bliver vervejende anvendt til rejser mellem nærbanens egne statiner. Men gså rejsende til g fra banestrækninger uden fr nærbanen har fået frdele ved reginal- g fjernrejser med reginal- g IC-tg. Det gælder især rejsende med relatin til Aalbrg Vestby g Lindhlm. Fra disse statiner er der relativt mange sm rejser til statiner nrdpå, men gså til statiner syd fr Skørping. Samlet set har den nye nærbane, tre måneder efter den blev åbnet i sit fulde mfang, dagligt skabt nye tgrejser. Det svarer til 0,4 0,5 mi. nye tgrejser per år. De fretagne skøn frud fr nærbanens etablering pegede på lidt under en mi. nye tgpassagerer per år. Den endelige passagereffekt af nærbanen kan først vurderes m t-tre år, når beflkningen i mrådet har haft mulighed fr at agere på de ændrede transprtmuligheder. Til sammenligning har Lindhlm statin pnået en frdbling af passagertallet i løbet af et år, hvilket kun delvis kan tilskrives, at der er åbnet yderligere nye nærbanestatiner. Et andet eksempel

4 2 der tyder på et yderligere passagerptentiale er, at Støvring hvr der er indbyggere på nuværende tidspunkt har væsentlig færre passagerer end en gammel statinsby sm Skørping, der har indbyggere. Hvem er passagererne g hvrdan rejste de før? På en hverdag er ca. 90% af brugerne persner sm er i beskæftigelse eller studerende. I verensstemmelse hermed er 84% af de rejsende på vej til/fra arbejde eller uddannelsessted. Nærbanepassagererne er i gennemsnit 32 år. De fleste br i Nrdjyllands Amt g størstedelen rejser dagligt eller flere gange m ugen med Aalbrg Nærbane. Undersøgelsen er gennemført krt tid efter åbningen af nærbanen, g dermed har langt de fleste en erindring m, hvrdan de ville have fretaget en tilsvarende rejse før åbningen af Aalbrg Nærbane. Trafikspringet, dvs. rejser der er pstået pga. nærbanens etablering, udgør under 1% af alle rejser. Nærbanens brugere er således vervejende persner, sm gså tidligere har fretaget den samme rejse bare på en anden måde: 12% angiver at de tidligere ville have benyttet bil. Heraf angiver halvdelen, at de gså kunne have valgt andre transprtmåder end bil. 44% angiver at de tidligere ville have benyttet bus. Heraf angiver en femtedel, at de gså kunne have valgt andre transprtmåder end bus. 36% angiver de ville benytte andre statiner, heraf angiver en tiendedel, at de måske ville have gjrt nget andet. 25% ville have rejst med tg på samme måde tidligere, kun 2% af disse angiver andre alternativer. Det er altså lykkedes at tiltrække bilister til Aalbrg Nærbane, idet mindst 6% g højest 12% af banens nuværende brugere tidligere ville have brugt bil på en tilsvarende rejse. Mindst 35% g højest 44% af nærbanens brugere er tidligere busbrugere. 32%-36% ville tidligere have benyttet Aalbrg Statin eller Skørping statin i stedet fr de nye nærbanestatiner. Nærbanens betydning fr skift g rejsetid Fr brugerne af nærbanen har det nye transprttilbud samlet set betydet færre skift i det kllektive transprtsystem: 17% har fået færre g 12% har fået flere skift. Det er især brugerne af Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg der har fået færre skift. På Svenstrup g Skørping statiner er der ngenlunde lige mange der har fået flere g færre skift. Fra Støvring er der nu samlet set, flere der skifter ftere. Rejsetiden er alt i alt frkrtet fr nærbanens brugere. 60% har fået krtere rejsetid g 17% har fået længere. Man skal ved frtlkningen af disse tal være pmærksm på, at rejsende mellem Aalbrg Statin g statiner udenfr nærbanen ikke indgår i undersøgelsen. Særligt rejsende fra Lindhlm, Skalbrg g Svenstrup har fået betydelige rejsetidsreduktiner. På de gamle statiner (Aalbrg Statin g Skørping) er der flere passagerer der er påført rejsetidsfrlængelser, end der er passagerer der har pnået rejsetidsfrkrtelser.

5 3 Brugernes tilfredshed Brugerne er generelt tilfredse med det nye kllektive transprtilbud i mrådet, frstået sm kmbinatinen af busser g tg: 46% mener den kllektive transprt samlet set er blevet bedre mens 17% mener at den er blevet værre. Utilfredsheden retter sig vervejende md ændringer i bustrafikken: 34% mener bustrafikken er blevet værre g kun 10% at den er blevet bedre. Tgtrafikken er der derimd vervejende tilfredshed med: 56% mener den er blevet bedre g kun 10% at den er blevet værre. Sidstnævnte er især rejsende mellem Aalbrg g Skørping, der med nærbanen har fået stp undervejs på de nye mellemstatiner. Tilfredsheden ytrer sig frskelligt på de frskellige statiner. Svenstrup g Støvring er karakteriseret ved en meget høj tilfredshed med tgene g mvendt en meget str utilfredshed med busserne. I Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg er synspunkterne knap så markante hverken fr bus eller fr tg. Passagerer fra Aalbrg Statin g Skørping er de mest utilfredse hvilket kan hænge sammen med, at mange herfra er påført frlænget rejsetid. Der er vervejende tilfredshed med statinerne - især de nye. 82% er alt i alt tilfredse med statinerne g deres indretning. Støvring får den højeste tilfredshedsscre på dette spørgsmål g Skørping få den laveste. Fleste utilfredse tilkendegivelser finder man i spørgsmålet m skiltning g infrmatin samt i spørgsmålet m ventefaciliteter fr busser. Samlet set færreste utilfredse tilkendegivelser får man i spørgsmål m adgangsfrhld, belysning g cykelparkering. Brugernes tilfredshed/utilfredshed kmme gså til udtryk i at en fjerdedel har valgt at skrive skriftlige kmmentarer. Det er mange i en undersøgelse af denne type. Der kmmenteres på statinsindretning, hvr der er frskellige ønsker til knkrete frbedringer. Bussernes nye køreplaner g krdinering med tgene er gså nget der kmmenteres. Endelig går en del kmmentarer på tgenes drift g indretning. Statinsplande Statinsplandenes udbredelse er analyseret, g vist i figuren nedenfr pdelt på tætbyen g frstad/statinsbyer. Kurven i tætbyen er identisk med den man har fundet i andre større byer. Tæt ved statinen er ikke egentlige rejsemål, da statinsfrplads mm. pfylder et vist areal. De fleste passagerer kmmer i en afstand af meter fra statinen, men der er gså mange passagerer helt p til 900 meter væk. Herefter sker et hastigt fald.

6 4 250 Respndenter pr. kmxkm 250 Respndenter pr. kmxkm Tætby Lindhlm, Aalbrg V, Aalbrg Banegård Frstad/statinsby Skalbrg, Svenstrup, Støvring, Skørping m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m Respndenter pr. arealenhed sm funktin af luftlinieafstand mellem statin g udgangpunkt/bestemmelsessted I statinsbyerne/frstaden er kurvefrløbet nget anderledes. Her er der rejser med udgangspunkt/mål tæt ved statinerne, hvrefter der sker et fald. Kurven tpper igen mkring meter. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser, der kan sammenlignes hermed. En nærmere frklaring på kurvens frløb kræver en nøjere granskning af lkalisering af byfunktiner. En frklaring kan være, at i mange af de pågældende statinsbyer ligger byens hvedstrøg i en afstand af ca. 300 meter fra statinen.

7 5 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning Baggrund Frmål med passageranalysen Metde De deltagende parter Rapprtens indhld Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelse Gennemførelse Stikprøve Behandling af spørgeskemaer Tællinger g beregninger af passagertal På- g afstigertælling på Aalbrg Nærbane Beregninger af passagertal Tidligere passagervurderinger af Aalbrg Nærbane Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Hvem benytter Aalbrg Nærbane? Karakteristika ved rejser med Aalbrg Nærbane Ændret rejsemønster Tilfredshed med busser, tg g statiner Statinsplande Statinsplande Afstande g transprtmidler til/fra nærbanen Statinsvis beskrivelse Lindhlm statin Aalbrg Vestby Aalbrg Statin Skalbrg Svenstrup Støvring Skørping Bilag Bilag A: På- g afstigertællinger Bilag B: Spørgeskema Bilag C: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen pdelt på statiner Bilag D: Afstand til/fra statin pdelt på transprtmidler g statiner Bilag E: Skriftlige kmmentarer fra spørgeskemaundersøgelsen

8 6 1. Indledning 1.1 Baggrund Aalbrg Nærbane mellem Lindhlm g Skørping blev åbnet 14. december På den eksisterende nrd-sydgående banestrækning er der etableret nye standsningssteder i: Aalbrg Vestby, Skalbrg, Svenstrup g Støvring. Lindhlm statin blev indviet 15. december På figur 1.1 er banen g statinerne vist. Nærbanesystemet består af et nærbanetg hver time i dagtimerne mandag-lørdag mellem Skørping g Lindhlm g af IC-tget København Aalbrg/Lindhlm (- Frederikshavn) hver time. På enkelte frbindelser er der skift i Aalbrg. De syv statiner på nærbanen - Skørping, Støvring, Svenstrup, Skalbrg, Aalbrg H, Aalbrg Vestby g Lindhlm - betjenes således med tg hver halve time, dg kun med tilnærmede ½ times intervaller. Udnyttelse af fjerntg til nærbanebetjening er begrundet i begrænsning af kapaciteten på strækningen Hbr-Aalbrg af signaltekniske årsager, hvrfr det ikke har været muligt at etablere et selvstændigt nærbanesystem med halvtimesdrift. Rejsetiden fra/til Aalbrg er frlænget 5-6 minutter fr fjerntgene, til gengæld har de nye statiner fået direkte fjerntg. Fra 2005 indføres et separat lyntgssystem København Aalbrg Lindhlm. Frmålet med Aalbrg Nærbane er at styrke den kllektive trafik. Nærbanen skal samtidig være et pålideligt, hurtigt g bekvemt alternativ til bilen g de køer, der kan være på vejene i myldretiderne. Der er tilstræbt en gd sammenhæng mellem nærbanen g bussystemet, ligesm der er tilstræbt gde adgangsfrhld fr fdgængere, cyklister g bilister. Åbningen af nærbanen har betydet en større mlægning af især de reginale busser. En række reginale busruter er mlagt så bussen nu kører direkte til nærbanestatinerne. Åbningen af nærbanen har gså betydet en reduktin i busdriften, hvilket kan have medført frringede rejsevilkår fr ngle passagerer.

9 7 Lindhlm Ålbrg Vestby Aalbrg Skalbrg Svenstrup Støvring Skørping Figur 1.1 Aalbrg Nærbane. Linieføring g statiner.

10 8 1.2 Frmål med passageranalysen Trafikstyrelsen, DSB, Aalbrg Kmmune g Nrdjyllands Trafikselskab har ønsket en analyse af de passagermæssige knsekvenser af Aalbrg Nærbane krt efter åbningen. De hvedspørgsmål undersøgelsen skal belyse er: Antallet af passagerer med nærbanen Oplande til nærbanestatiner hvr kmmer passagererne fra? Hvem er nærbanens passagerer, med hvilke frmål rejser de g hvrdan ville de have rejst, hvis de ikke kunne benytte Aalbrg Nærbane? Knsekvenser i frm af krtere/længe rejsetid eller flere/færre skift Passagerernes tilfredshed med den nye kllektive trafikbetjening, de nye statiner g den ændrede busbetjening Disse g en række andre spørgsmål er det kun muligt at få svar på ved at spørge passagerer, der benytter Aalbrg Nærbane. Svarene er interessante sm pfølgning på etableringen af Aalbrg Nærbane g sm viden fr justeringer. Men det er gså et interessant vidensgrundlag ved fremtidige planer fr reginal g lkal tgtrafik i Danmark, herunder evt. vervejelser m åbning af nye statiner. 1.3 Metde Der er gennemført en spørgeundersøgelse i frm af skemaer sm tgpassagerer selv har udfyldt. Spørgeskemaerne blev uddelt på statiner til så mange påstigere sm muligt. Uddelingen fandt sted nsdag d. 24. marts Der blev i alt uddelt ca spørgeskemaer, hvraf ca. 550 er blevet returneret. Samtidig blev på- g afstigere på alle tgafgange talt på hver af nærbanens statiner. Aalbrg kmmune fretg den samme dag en tælling af buspassagerer på de fire nærbanestatiner sm er beliggende i kmmunen: Lindhlm, Aalbrg V., Skalbrg g Svenstrup. 1.4 De deltagende parter Trafikstyrelsen, DSB g Aalbrg Kmmune/NT har betalt fr analysens gennemførelse. DSB har desuden sm en del heraf, med hjælp af analysefirmaet Dansk Markedsanalyse A/S, gennemført påstigertællinger g uddeling af spørgekrt. TetraPlan A/S har bistået ved tilrettelæggelse af analysen g databehandling af spørgeskemaer. 1.5 Rapprtens indhld I kaptitel 2 beskrives den gennemførte dataindsamling. I kapitel 3 beskrives resultater fra passagertællinger. Kapitel 4 rummer en beskrivelse af de verrdnede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Herefter kmmer i kapitel 5 en beskrivelse af statinsplande til nærbanestatinerne. Endelig følger i kapitel 6 en statinsvis beskrivelse af undersøgelsens resultater.

11 9 2. Dataindsamling 2.1 Spørgeskemaundersøgelse På samtlige af nærbanens statiner blev der d. 24. marts 2004 mellem kl uddelt spørgeskemaer til påstigere i begge retninger (dvs. incl. Lindhlm fr rejser nrdpå g Skørping fr rejser sydpå). Der er uddelt skemaer til så mange passagerer sm muligt, dg ikke til passagerer sm tidligere på dagen allerede havde mdtaget et. Passagererne har returneret skemaerne pstalt, afleveret til DSB persnale eller afleveret i pstillede indsamlingskasser på nærbanestatinerne. Alle på- g afstigere på statinerne blev talt af det samme persnale sm uddelte spørgeskemaer. I de tidligste mrgentg g seneste aftentg gennemførte tgpersnalet tællingen. I bilag A er gennemførelse g resultater fra tællingen beskrevet nærmere. Det benyttede spørgeskema er vist i bilag B. Hvert skema har et unikt nummer i øverste højre hjørne. Der er udleveret sammenhængende nummerserier på de enkelte statiner, således at det er muligt efterfølgende at identificere, hvr et skema er blevet udleveret. Spørgeskemaet indehlder spørgsmål m den aktuelle rejse, sm respndenten var i gang med, da spørgeskemaet blev udleveret: Udgangspunkt g bestemmelsessted, stedfæstet på adresse Benyttede statiner: Udgangsstatin, evt. skiftestatin g slutstatin Til- g frabringertransprtmidler, frmål, tidsfrbrug Alternative transprtmuligheder Alternativer, hvis Aalbrg Nærbane ikke var åbnet Betydningen af Nærbanen fr antal skift g rejsetid Spørgeskemaet indehlder gså spørgsmål m Aalbrg Nærbane generelt: Hyppighed i brug Vurdering af Nærbanens betydning fr den lkale kllektive transprt Tilfredshed med elementer i tgbetjeningen

12 10 Tilfredshed med elementer i busbetjeningen Tilfredshed med den statin hvr skemaet blev udleveret Spørgeskemaet indehlder gså spørgsmål m respndenten: Køn, alder, beskæftigelse g bpælskmmune. Desuden var det muligt at skrive skriftlige kmmentarer. 2.2 Gennemførelse Vejret var fint fr årstiden g tgdriften frløb med enkelte undtagelser tilfredsstillende på undersøgelsesdagen. I tabel 2.1 er vist Trafikstyrelsens pgørelse ver regulariteten d. 24. marts 2004 g i periden 1. januar marts Regulariteten måles sm andelen af tg med under fem minutters frsinkelse. Det kan knstateres, at de fleste tg på analysedagen har kørt tilfredsstillende. Set i en længere peride 1. januar marts 2004 har nærbanetget Lindhlm-Skørping kørt meget tilfredsstillende, mens IC-tgene pfylder pstillede regularitetsmål. Tabel 2.1 Opgørelse ver regulariteten,målt sm andel af tg der er under fem minutter frsinkede, på Aalbrg Nærbane nsdag 24. marts januar marts 2004 Ankmster i alt Frsinkede tg Regularitet Regularitet Nærbanetgs ankmst Lindhlm sydfra Nærbanetgs ankmst Skørping nrdfra* IC-tgs ankmst Aalbrg sydfra IC-tgs ankmst Skørping nrdfra 13 1 (10 min.) 92% 97% % 97% 18 8** 55% 87% % 85% * udver nærbanetg incl. visse andre reginaltg **i de aktuelle tilfælde frsinkelser på 5-10 min., t tg dg hhv. 15 g 32 min. Tællingerne frløb i det stre hele tilfredsstillende se bilag A. En undtagelse var Aalbrg Statin, hvr det har været nødvendigt at fretage en mtælling nsdag d. 21. april Tælletal fr Aalbrg Statin er i de følgende tabeller fra denne mtælling. Uddeling af spørgeskemaer fandt gså planmæssigt sted på alle statiner med undtagelse af Aalbrg Statin, hvr der blev uddelt en mindre andel end frventet. Dette anses dg ikke fr prblematisk, da størstedelen af nærbanens brugere er blevet tilbudt et spørgeskema på ud- eller hjemrejse fra en af banens øvrige statiner.

13 Stikprøve Der blev uddelt i alt ca spørgeskemaer. Heraf er der returneret 552 brugbare skemaer. Ca. 350 blev indsamlet på nærbanens statiner på selve tælledagen. De resterende blev returneret med pst i dagene umiddelbart efter undersøgelsen. En returprcent på 50 af uddelte spørgeskemaer må anses fr at være pænt i denne type af undersøgelse. Svarprcenter, målt sm returnerede brugbare spørgeskemaer i frhld påstigere, er vist statinsvis i tabel 2.2. Man skal her være pmærksm på, at mange rejsende på Aalbrg Nærbane ptræder sm påstigere t gange på ud g hjemtur men reelt ikke er ptentielle respndenter mere end én gang. Samlet set må det derfr siges, at undersøgelsen har ramt en meget str del af målgruppen. Den lave svarprcent på Aalbrg Statin anses ikke fr prblematisk, idet langt de fleste fra nærbanen med relatin til Aalbrg har mdtaget et spørgeskema på et andet tidspunkt af dagen på en anden af nærbanens statiner. Tabel.2.2 Talte påstigere, returnerede brugbare spørgeskemaer samt svarprcent defineret sm brugbare skemaer i frhld til påstigere Brugbare Statin Påstigere Spørgeskemaer* Svar % Skørping % Støvring % Svenstrup % Skalbrg % Aalbrg Vestby % Lindhlm % I alt ekskl. Aalbrg Statin % Aalbrg Statin** % *Der er 8 respndenter med usikker stedfæstelse af påstigerstatin **Alle passagerer, incl. rejsende til/fra statiner udenfr Aalbrg Nærbane 2.4 Behandling af spørgeskemaer De indkmne spørgeskemaer er blevet indtastet i en ACCESS database. Alle plysninger m statiner er kdet efter DSB s statinsnummerering. Oplysninger m anvendte busser til g fra statinerne er kdet til en simpel pdeling i bustyper: Bybusser, reginalbussser, X-busser g busser der betjener andre statiner end nærbanens. De præcise adresser fr rejsens udgangspunkt g bestemmelsessted blevet stedfæstet i frm af gekder, hvis adresserne er beliggende i Nrdjyllands Amt. Udenfr Nrdjyllands Amt er fretaget en kdning af adresser på pstnumre.

14 12 Det har været muligt at stedfæste: Fra adresser: 342 i Nrdjylland, 6 udenfr Nrdjylland, 204 ikke plyst/fundet Til adresser: 317 i Nrdjylland, 44 udenfr Nrdjylland, 191 ikke plyst/fundet Både Til g fra adresse: 253 i Nrdjylland, 42 ind/ud af amtet, 257 uden begge adresser Samlet betyder det, at der er sket en stedfæstelse af fra-adresser fr 63% af spørgeskemaerne, til-adresser fr 65% g både til g fra adresser fr 53%. Grunden til at der er et frhldsvis strt frafald er, at en del persner slet ikke plyser adresser. Det største frafald sker imidlertid pga. kravet m præcis stedfæstelse, idet mange angiver ufuldstændige adresser. Andelen af stedfæstede adresser er pæn sammenlignet med andre tilsvarende undersøgelser. Antallet er gså tilstrækkeligt til de plandsanalyser, de danner grundlag fr. På baggrund af stedfæstelsen er afstande mellem udgangspunkt-afrejsestatin, ankmststatin-bestemmelsessted, udgangspunkt-bestemmelsssted samt statinstatin beregnet i GIS. Det har medført en del fejlpretning i data, i tilfælde med ulgiske afstandskmbinatiner fr den enkelte respndent. En hyppigt frekmmende fejlkilde er, at der byttes m på fra g til adresser såvel i spørgsmål på statinsniveau sm i spørgsmål m udgangspunkt g bestemmelsessted. Ved fejlpretningen er taget udgangspunkt i, at tgrejsen fr praktisk taget alle respndenter starter der, hvr spørgeskemaet er udleveret. Nærbanens statiner benyttes sjældent til mstigning mellem tg (frekmmer kun fr t respndenter). Det har derfr været muligt at henføre næsten alle besvarelser til en påstigerstatin på nærbanen. Efter fejlpretning er data, incl. plysninger m afstande, verført til SPSS til videre fejlpretning g databehandling. Desuden er de gegrafiske plysninger verført til MapInf med henblik på krtptegninger. Det er valgt ikke at vægte materialet fra spørgeundersøgelsen. Svarprcenterne på nærbanestatinerne er frhldsvis ens, hvrfr det ikke vil ændre væsentligt på det samlede resultat, at der fretages en vægtning fr disse statiner. Fr spørgeskemaerne fra Aalbrg Statin er ca. halvdelen fra rejsende til/fra nærbanen g ca. halvdelen fra rejsende til statiner udenfr nærbanen. Ved frtlkning af data fra Aalbrg Statin skal man være pmærksm på, at stikprøven herfra er anderledes end fr de øvrige statiner. Ved frtlkning af samlede tal skal man være pmærksm på, at der fra Aalbrg Statin er enkelte interview fra rejsende, der ikke skal til/fra nærbanestatiner. Dette vurderes ikke at have str indflydelse på de samlede tal g knklusiner.

15 13 3. Tællinger g beregninger af passagertal 3.1 På- g afstigertælling på Aalbrg Nærbane I tabel 3.1 er vist nøgletal fra på- g afstigertællinger. Der er en nærmere beskrivelse i bilag A. Tællingen fandt sted d. 24. marts 2004 fr alle andre statiner end Aalbrg Statin, hvr tallene stammer fra d. 21. april Der er talt ca på- g afstigere på nærbanestatinerne (ekskl. Aalbrg). Skørping g Aalbrg Vestby var de t statiner, der blev mest benyttet. Skalbrg blev mindst benyttet. På Aalbrg Statin var der ca passagerer, hvraf 90% benyttede tg med standsning på de nye nærbanestatiner g 10% benyttede tg uden standsning på de nye nærbanestatiner. 20% af passagererne på Aalbrg Statin rejser til eller fra nærbanens øvrige statiner g 80% rejser til eller fra statiner udenfr nærbanen. Tabel 3.1 Daglige antal passagerer i januar g marts 2004 Trsdag d. 22. januar 2004 Onsdag d. 24. marts 2004 Afstigere Påstigere I alt Skørping Støvring Svenstrup Skalbrg Aalbrg Vestby Lindhlm* I alt Aalbrg Statin** Heraf til/fra nærbanen*** 1135 *Lindhlm åbnede ét år før de øvrige statiner. I januar 2002 blev talt 278 daglige passagerer **Tal fra 21. april 2004 ***Beregnet ud fra kendskab til statins OD fra spørgeundersøgelsen Tal fra en tælling der blev gennemført i januar måned 2004 er gså vist i tabel 3.1. Passagertallene i marts er på de fleste statiner en anelse lavere end i januar måned, hvilket det dg ikke er muligt at tlke sm en egentlig tendens. Der er tale

16 14 m små frskelle, der f.eks. kan have en sammenhæng med lkale aktiviteter g vejrfrhld på tælledagene. Det kan gså have en sammenhæng med, at banen i januar havde en nyhedsværdi, der kan have fået ngle til at benytte lejligheden til i sig selv at gøre en tur ud af at afprøve banen. Endvidere har flere frmentlig benyttet cykel i marts end i januar. 3.2 Beregninger af passagertal Fra passagerinterviewene, sm beskrives i næste kapitel, kendes rejsemønstret ( OD-matricen ) fr nærbanens passagerer se bilag C, spørgsmål 1. De samlede rejsestrømme kan beregnes ved at pregne rejsemønstret, sm det kendes fra interviewene, til de samlede påstigertal fr hver enkelt statin. Interviewene fra uddelingen på Aalbrg Statin indgår ikke i beregningen, men det antages at antallet af afrejser til nærbanestatiner fra Aalbrg Statin er lig med antallet af ankmster fra nærbanestatiner, g at rejsemønstret er det samme, blt i mdsat retning. Ligeledes antages at der er lige så mange rejser fra nærbanestatiner til statiner udenfr nærbanen, sm der er den anden vej. Med disse antagelser finder man de hvedstrømme der er vist på figur 3.1. Hvis man definerer en nærbanepassager sm en persn der står på g/eller af på en af nærbanens statiner (excl. rejser ud ver nærbanen til/fra Aalbrg Statin) finder man følgende nøgletal fr analysedagen: Der blev fretaget ca rejser med Aalbrg Nærbane, heraf var 57% interne rejser, 25% havde relatiner til statiner nrd fr nærbanen g 18% havde relatiner til statiner md syd. Der blev fretaget 1560 rejser internt på banen, heraf havde 73% Aalbrg Statin sm udgangspunkt eller endemål. I tabel 3.2 er vist antallet af rejser mellem de frskellige nærbanestatiner g mellem nærbanestatiner g andre statiner. Tabel 3.2. Antal rejser på en hverdag mellem nærbanestatiner g mellem nærbanestatiner g andre statiner Lindhlm Aalbrg Vestby 34 Aalbrg Statin Skalbrg Svenstrup Støvring Skørping Statiner syd fr Nærbanen x Statiner nrd fr Nærbanen x Aalbrg Vestby Aalbrg Statin Skalbrg Svenstrup Støvring Skørping

17 15 Statiner nrd: 700 Mellem nærbanestatiner g statiner nrd fr Lindhlm Lindhlm Ålbrg Vestby Aalbrg Skalbrg Interne rejser: 1560 Svenstrup Mellem nærbanestatiner: 425 Mellem nærbanestatiner g Aalbrg: 1135 Støvring Skørping Statiner syd: 500 Mellem nærbanestatiner g statiner syd fr Skørping Figur3.1. Passagermæssige hvedstrømme fr Aalbrg Nærbane på tælledagen. Nærbanestatiner er alle statiner på strækningen ekskl. Aalbrg Statin

18 16 Antallet af nye tgpassagerer kan beregnes ud fra interviewene, idet antallet af persner der angiver de alternativt ville have benyttet andre transprtmidler eller måske slet ikke have rejst kendes. Mindst 46% g højest 62% af passagererne ville, hvis de ikke kunne benytte nærbanen, i stedet køre i bil, cykle, tager bus eller slet ikke være rejst jf. tabel 4.3. Beregnet herudfra finder man at den nye nærbane, tre måneder efter den blev åbnet, dagligt har skabt nye tgrejser. Det svarer til 0,4 0,5 mi. nye tgrejser per år. I figur 3.2 er vist en ptegning af nærbanepassagerernes rejserelatiner ved indenamtsrejser i Nrdjylland. Krtet viser relatinen mellem rejsernes udgangspunkt g bestemmelsessted, sm det er identificeret i spørgeundersøgelsen. Sm det fremgår af krtet fretages langt de fleste rejser i en krridr tæt ved jernbanen. Tællingerne i marts/april 2004 indikerer, at ngle af de passagerer sm tidligere benyttede Aalbrg Statin, nu benytter de nyåbnede nærbanestatiner: Aalbrg Vestby g Lindhlm. Det daglige passagertal fr Aalbrg statin, sm i april 2004 er talt til 5.556, kan fr april 2002, jfr. Bilag A, skønnes til ca på- g afstigere. Det tyder på at ca. 800 passagerer, 13 % af Aalbrgs passagertal, er flyttet til de nye statiner. Samtidig viser tællingen dg gså, at af- g påstigertallet er vkset (ca 9 %) fr de tre statiner samlet set i frhld til Aalbrg statin i 2002, til i alt passagerer. Overflytning fra Aalbrg statin til andre nærbanestatiner i denne størrelsesrden bekræftes af beregningen vist i tabel 3.3 der viser at i alt 405 påstigere på de nye nærbanestatiner ud fra spørgeskema-undersøgelsen har benyttet andre statiner før nærbanens åbning. Brtset fra Støvring (hvr Skørping frmentlig har været anvendt) kan der kun være tale m at Aalbrg statin har været anvendt. Med antagelse m et tilsvarende afstigerantal er ca. 800 passagerer verflyttet fra Aalbrg statin til de nye nærbanestatiner. De verflyttede passagerer udgør tilsvarende ca. 35 % af de nye nærbanestatiners passagerer. Tabel 3.3 Beregning af verflytninger fra Aalbrg Statin til andre statiner Andel påstigere sm har benyttet andre statiner (spm. 8) Påstigere i alt Påstigere sm skønnes tidligere at have benyttet Aalbrg statin Lindhlm 50 % * Aalbrg Vestby 50% Skalbrg 41% Svenstrup 9% Støvring 10% I alt 35% * jfr. fdnte kap. 6.1

19 Figur3.2. Rejserelatiner. Udgangspunkt g bestemmelsessted 17

20 Tidligere passagervurderinger af Aalbrg Nærbane I frbindelse med beslutningen m Aalbrg Nærbane fretges ngle vurderinger af passagermængder på længere sigt, når niveauet g rejsemønsteret har stabiliseret sig. Det vil nrmalt ikke være før, der er gået et 2-3 år efter ibrugtagningen af et nyt infrastrukturanlæg af denne karakter. Disse skøn baseredes især på aktuel pendlingsstatistik 1. De prindeligt fretagne skøn frud fr banens etablering pegede på lidt under en mi. nye passagerer per år. Nærværende analyse er gennemført kun tre måneder efter nærbanens åbning. Der må altid frventes ngen indsvingstid, hvrfr det på nuværende tidspunkt er fr tidligt at vurdere, m de prindelige frventninger til passagertal kan nås. Til sammenligning har Lindhlm statin pnået en frdbling af passagertallet i løbet af et år, hvilket kun delvis kan tilskrives, at der er åbnet yderligere nye nærbanestatiner. Et andet eksempel der tyder på et yderligere passagerptentiale er, at Støvring hvr der er indbyggere på nuværende tidspunkt har væsentlig færre passagerer end en gammel statinsby sm Skørping, der har indbyggere. På tælletidspunktet var busdriften endnu ikke fuldt mstillet til den nye situatin, hvrfr der kan frventes yderligere verflytninger fra bus til tg 2. 1 Banestyrelsen g DSB. Udmøntning af jernbaneaftalens Nærbanepulje mm. Oplæg m etablering af nærbane i Aalbrg-mrådet I begyndelsen af april skete en større busmlægning bl.a. ved Svenstrup statin. Passager på Svenstrup blev talt d. 21. april 2004, hvr der var 491 af- g påstigere. Det er en stigning på 40% i frhld til tællingen d. 24. marts 2004.

21 19 4. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse I dette kapitel er en samlet beskrivelse af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, idet de enkelte statiner beskrives nærmere i kapitel 6. Det er valgt ikke at vægte materialet. Ved frtlkning af resultaterne skal man derfr være pmærksm på, at der ptræder en mindre andel af besvarelser fra Aalbrg Statin end fra de øvrige statiner. Bilag C indehlder en udskrift af resultater pdelt på statiner. Ved frtlkningen af disse tabeller skal man være pmærksm på, at der er tale m en frhldsvis lille stikprøve, g tallene derfr visse steder dækker ver meget få respndenter. 4.1 Hvem benytter Aalbrg Nærbane? I tabel 4.1 er vist prfilen fr en nærbanepassager. Der er en ligelig frdeling af kvinder g mænd. Størstedelen af brugerne er i arbejde, men studerende udgør gså en betragtelig del af passagergrundlaget. Den gennemsnitlige bruger er mkring 30 år lidt ver målt sm middelværdi g lidt under målt sm median. Størstedelen af brugerne er lkale idet de er bsat i Nrdjyllands Amt. Trefjerdedele bruger banen én eller flere gange m ugen. Tabel 4.1 Karakteristika ved brugerne af Aalbrg nærbane Køn Mand 50% Kvinde 50% Beskæftigelse I arbejde Studerende, lærling skleelev Ude af erhverv Andet Alder Middelværdi Median Bpælsamt Nrdjylland Udenfr Nrdjylland Hyppighed i brug af Nærbanen Dagligt Flere gange m ugen Sjældnere 52% 37% 2% 9% % 5% 56% 19% 25%

22 20 Sammenlignes disse karakteristika med en typisk kundeprfil fr en DSB rejsende, der benytter tg indenamts på Fyn eller Jylland i 2001 (før Arrivas vertagelse af visse strækninger), ser man at: Der er en mere ligelig frdeling af mænd g kvinder på Aalbrg Nærbane end man nrmalt ser. Kvinder udgør øvrige steder ca. 60% af passagerunderlaget. Der på Aalbrg Nærbane er en frhldsvis større andel af persner i arbejde end man nrmalt ser. På Aalbrg nærbane er det 52% på de øvrige baner er det 41%. Dette pvejes af en frhldsvis færre studerende/lærlinge/elever. De udgør 37% i denne undersøgelse g 49% på andre indenamtsrejser på Fyn g i Jylland. Alder pgøres ikke præcist i vennævnt undersøgelse, g aldersprfilen kan ikke umiddelbart sammenlignes. Brugerne på Nærbanen er hyppigere brugere end tgpassagerer generelt på indenamtsrejser i mrådet, hvr 65% rejser én eller flere gange m ugen. Samlet kan man dg sige at passagerprfilen i stre træk ligner den der kendes fra tilsvarende tgstrækninger, med enkelte mindre afvigelser, der i et vist mfang kan skyldes at undersøgelsen på Aalbrg Nærbane baseres på et begrænset datamateriale g kun er gennemført fr en hverdag. 4.2 Karakteristika ved rejser med Aalbrg Nærbane I tabel 4.2 er vist centrale karakteristika ved de rejser der fretages med Aalbrg Nærbane. Nærbanepassagerer fretager frhldsvis sjældent et tgskifte. Fr de knap 10% der gør det, finder det i trefjerdedele af tilfældene sted på Aalbrg Statin. Gang er det dminerende til- g frabringertransprtmiddel benyttet i mere end halvdelen af til- g frabringerturene. Cykel g bus benyttes gså hyppigt til g fra nærbanen. Kun en mindre del af passagererne benytter bil, når de skal til g fra tget. Størstedelen af rejserne har arbejde eller uddannelse sm rejsefrmål. Dette skal frtlkes i lyset af at undersøgelsen er gennemført på en hverdag. Knap en fjerdedel af passagererne angiver, at hvis de ville kunne de benytte bil til rejsen. Sammenlignet med DSB s kundeprfil fr indenamtsrejser i Jylland g på Fyn finder man at: Bilrådigheden er lidt større på Aalbrg Nærbane, idet kun 17% på de øvrige baner har bilrådighed til den tur de aktuelt udspørges m Pendlingsrejser, sm samlet betegnelse fr arbejds- g uddannelsesrejser, udgør en relativ str andel af rejserne på Aalbrg Nærbane, hvilket kan skyldes, at der på Aalbrg Nærbane alene er indsamlet data fr en hverdag. På de øvrige baner udgør pendlingsrejserne 68%, erhvervsrejserne 4% g fritidsrejserne 29%.

23 21 Tabel 4.2 Karakteristika ved rejser med Aalbrg Nærbane Tgskifte Ja Nej Transprtmiddel til/fra statin Går Cykel/knallert Bus Bil Andet Hvis der benyttes bus, type Bybus, til/fra nærbanen Reginalbus, til/fra nærbanen X-bus, til/fra nærbanen Bus til/fra statiner udenfr nærbanen Rejsefrmål Arbejde Uddannelse Besøg Indkøb Andet Samlet rejsetid Middelværdi Median Bilrådighed på denne rejse Ja Nej 9% 91% 52% 22% 17% 7% 2% 41% 34% 1% 24% 53% 31% 6% 6% 4% 54 min. 45 min. 23% 77% 4.3 Ændret rejsemønster Undersøgelsen fandt sted ca. tre måneder efter nærbanens åbning. De fleste passagerer må frmdes at have en erindring m hvilke alternativer, de havde før banens åbning. Der er spurgt direkte m, hvad respndenterne ville have gjrt på en rejse sm den der aktuelt spørges m, før Aalbrg Nærbane blev åbnet. Der er tilladt fleres svarmuligheder. Svarfrdelinger er vist i tabel 4.3, hvr man ser: Trafikspringet, passagerer sm ikke ville have rejst, er kun på 1%, hvilket er i verensstemmelse med at størstedelen af rejserne har uddannelse g arbejde sm frmål. Trafikspringet i weekenden, hvr der er et større element af fritidsaktiviteter, er frmentlig større. Lidt under halvdelen af nærbanens passagerer havde tidligere bus sm alternativ. Det er i særlig grad passagerer fra de nye statiner syd fr Aalbrg, hvr der er sket stre mlægninger i bustrafikken, sm nu benytter tget. En femtedel af disse tidligere busbrugere angiver, at de gså kunne have fretaget rejsen på andre måder end med bus. Mindst 35% g højest 44% af nærbanens nuværende passagerer kmmer således fra busserne.

24 22 Det er lykkedes at tiltrække en del tidligere bilister. 12% af nærbanens brugere angiver, at de tidligere havde bil sm fører eller passager sm alternativ. Halvdelen af disse angiver at de gså har andre alternativer end bil. Mindst 6% g højest 12% af nærbanens nuværende passagerer er således verflyttet fra bil. En tredjedel 3 af de adspurgte ville tidligere bruge andre statiner. Det er vervejende passagerer, der nu benytter Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg, der tidligere ville have benyttet Aalbrg Statin % af nærbanens passagerer er således tidligere brugere af især Aalbrg g i mindre grad Skørping, sm nu har fået nye påstigningsmuligheder. En fjerdedel har uændret rejsemønster, de ville have rejst på samme måde sm nu. Ikke verraskende drejer det sig vervejende m passagerer fra Aalbrg Statin g Skørping. Tabel 4.3 Rejseændringer sm følge af Aalbrg Nærbane Alternativ hvis ikke nærbanen var åbnet? Ville have brugt bus Ville have brugt bil* Ville have cyklet Ville have brugt andre statiner Rejst sm nu Ville ikke have rejst I alt 44%, heraf med andre alternativer 19% 12%, heraf med andre alternativer 51% 5%, heraf med andre alternativer 20% 36%, heraf med andre alternativer 11% 25%, heraf med andre alternativer 2% 1% 111% Fået flere eller færre skift Færre skift Flere skift Fået krtere eller længere rejsetid Krtere rejsetid Længere rejsetid 17% 12% 49% 28% *Krrigeret fr at enkelte har både bil sm fører g bil sm passager sm alternativer Ved frtlkning af svar på spørgsmålet m ændringer i rejsevilkår i frm af færre/flere skift g krtere/ længer rejsetider, skal man være pmærksm på at stikprøven fra Aalbrg Statin er betydelig mindre end fr de øvrige statiner. Fr skift er betydningen begrænset, da der er et næsten ufrandret skiftemønster fr påstigere på Aalbrg Statin. Derimd undervurderes det, hvr mange der er pålagt længere samlet rejsetid. Af tabel 4.3 fremgår at: 17% af nærbanens passagerer har fået færre skift end tidligere. Det er især brugerne af Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg der har 3 Idet det antages, at respndenter der på Lindhlm har svaret rejst på samme måde sm nu før åbningen af Lindhlm ville have benyttet Aalbrg Statin

25 23 nytte af det nye transprttilbud. Alle disse steder er der flere respndenter sm nu har færre skift, end der er sm har fået flere skift. På Svenstrup g Skørping er der ngenlunde lige mange, der får færre sm der får flere skift. På Støvring derimd er der samlet set flere sm har fået en frringelse i frm af flere skift. På alle de nye nærbanestatiner tilsammen har 60% fået krtere rejsetid g 17% har fået længere. Særligt rejsende fra Lindhlm, Skalbrg g Svenstrup har fået betydelige rejsetidsreduktiner. På de gamle statiner (Aalbrg Statin g Skørping) er der flere passagerer der er påført rejsetidsfrlængelser end der er passagerer der har pnået rejsetidsfrkrtelser. 4.4 Tilfredshed med busser, tg g statiner I figur 4.1 er vist svarene på spørgsmålet m tilfredshed med den kllektive trafik alt i alt, med busbetjeningen g med tgbetjeningen. Af figuren fremgår: Samlet set er de fleste tilfredse med den kllektive trafik efter åbningen af nærbanen. 46% mener den er blevet bedre eller meget bedre g 17% mener den er blevet værre eller meget værre. Utilfredsheden retter sig vervejende md ændringer i bustrafikken. 34% mener bustrafikken er blevet værre eller meget værre g kun 10% mener den er blevet bedre eller meget bedre. En frhldsvis str andel har svaret ved ikke eller hverken eller hvilket afspejler, at ikke alle er berørte af busmlægningerne. Der er vervejende tilfredshed med tgbetjeningen, idet 56% mener den er blevet bedre eller meget bedre. 10% angiver at den er blevet værre eller meget værre. Sm nævnt tidligere dækker dette tal ver at rejsende der er påført en rejsetidsfrlængelse er underrepræsenteret i materialet. Den kllektive trafik er alt i alt blevet Busbetjeningen er blevet Tgbetjeningen er blevet Meget værre Værre Hverken eller Bedre Meget bedre Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.1 Svarfrdeling på spørgsmålet m den kllektive trafik er blevet bedre eller dårligere?

26 24 I figur 4.2 er svarfrdelinger vist fr spørgsmålet m tilfredshed med frskellige frhld på nærbanen. Nærbanens brugere er vervejende tilfreds med: Rejsetiden med banen, sm 70% udtrykker at være tilfredse eller meget tilfredse med Antallet af afgange i dagtimerne, hvr 70% giver udtryk fr at være tilfredse eller meget tilfredshed Nærbanens brugere er mindre tilfredse med: Overhldelse af køreplanen, sm 24% er utilfredse eller meget utilfredse med Antallet af afgange på ydertidspunkterne, hvr 17% giver udtryk fr utilfredshed På spørgsmålet m tilfredshed med afgange i weekenden vælger mange at angive ved ikke eller hverken eller frmentlig frdi de ikke har behv fr g/eller erfaring med nærbanen lørdag g søndag. Rejsetid på nærbanen Overhldelse af køreplanen Antal afgange i weekenden Antal afgange i tidlig mrgen/aften Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Antal afgange i dagtimerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.2 Svarfrdeling på spørgsmål m tilfredshed med frhld på Nærbanen Tilfredshed på Aalbrg Nærbane kan sammenlignes med tilfredsheden på tilsvarende baner. DSB beregner tilfredshedsscres ved at tildele følgende værdier: meget utilfreds=1, utilfreds=2, hverken/eller=3, tilfreds=4, meget tilfreds=5, ved ikke indgår ikke i beregningerne. Tilfredshedsscres beregnes sm simpelt gennemsnit af svarfrdelinger. I bilag C er tilsvarende scres beregnet fr denne undersøgelse. I tabel 4.4 er vist scres fra DSB s såkaldte Kundebarmeter, fr sammenlignelige baner: Svendbrgbanen g Odense-Middelfart fra marts måned Tilfredsheden med Aalbrg Nærbane ligner på disse sammenlignelige parametre den, man finder på andre tilsvarende baner.

27 25 Tabel 4.4 Tilfredshedsscre i marts 2004 Svendbrg Banen Odense- Middelfart Aalbrg Nærbane Tgenes rettidighed 3,40 3,69 3,42 Rejsetid 3,86 3,80 3,87 Frekvens alle tider Frekvens hverdag Frekvens aften Frekvens weekend 3,73 3,54 3,86 3,61 3,44 I figur 4.3 er svarfrdelinger vist fr spørgsmålet m tilfredshed med frskellige frhld vedrørende busdriften efter åbningen af nærbanen. I samtlige spørgsmål er der mkring 40% der angiver ved ikke g 15% der angiver hverken-eller. Dette er en afspejling af, at mange ikke har behv fr eller erfaring med at benytte busserne i nærbanens pland. Blandt dem sm svarer på spørgsmålene finder man vervejende tilfredshed med: Rejsetiden med busser, verhldelse af køreplanen samt antallet af afgange i dagtimerne. Man finder derimd vervejende utilfredshed med: Krdinering med tgenes køreplan, antal afgange i weekenden g antal afgange m aftenen. Krdinering med tgenes køreplan Rejsetid med busser Overhldelse af køreplanen Antal afgange i weekend Antal afgange aften (efter 19:30) Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Antal afgange i dagtimer 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.3 Svarfrdeling på spørgsmål m tilfredshed med frhld vedrørende busdriften I figur 4.4 er vist de samlede besvarelser vedrørende tilfredshed med statiner på nærbanen såvel nye sm gamle. I kapitel 6 beskrives de enkelte statiner hver fr sig. Der er vervejende tilfredshed med statinerne, idet 82% alt i alt er tilfredse med frhldene. Der hvr der anes en utilfredshed er i spørgsmålet m

28 26 skiltning g infrmatin, hvr 17% udtrykker utilfredshed. Ventefaciliteter ved busser er et andet mråde, hvr der spres en vis utilfredshed, idet 16% giver udtryk fr at være utilfredse med frhldene. Blandt busbrugerne vil andelen af utilfredse være højere, idet mange har svaret ved ikke på dette spørgsmål, da de ikke benytter busser. Belysning, adgang til perrn g indretning af perrn er mråder hvr der spres en gennemgående tilfredshed med frhldene. Sm det beskrives i kapitel 6 er der dg statiner, hvr gså disse frhld kritiseres. Der udtrykkes en større grad af tilfredshed med cykelparkeringsfaciliteter end med bilparkeringsfaciliteter. Den persnlige sikkerhed g tryghed Belysning Indretning af perrn Adgang til perrn Ventefaciliteter ved busser Skiltning g infrmatin Mulighed fr bilparkering Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Mulighed fr cykelparkering Statinen alt i alt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.4 Svarfrdeling på spørgsmål m tilfredshed med frhld vedrørende statiner

29 27 5. Statinsplande 5.1 Statinsplande I figur 5.1 er ud fra adressekdningen af spørgeskemaerne fretaget en ptegning af, hvr i plandet brugerne kmmer fra, g hvr de skal hen. I de tilfælde hvr flere persner har angivet samme adresse ptræder de kun med én prik på krtet. Alle tilfælde af sådanne sammenfald er beliggende i Aalbrg midtby, hvr der i frvejen er tæt med prikker. Der skelnes ikke mellem m lkaliteten er rejsens udgangspunkt eller bestemmelsessted. Optegninger med tilsyneladende frkerte farver i frhld til placeringen kan rumme enkelte rejser sm det ikke har været muligt at fejlprette, men de kan gså være udtryk fr et faktisk rejsemønster. På krtet ser man at: I de mindre selvstændige statinsbyer - Svenstrup, Støvring g Skørping udgør hele byen et pland fr nærbanen Statinerne Aalbrg Vestby g Aalbrg Statin har verlappende gegrafiske plande, steder hvr begge statiner er lige attraktive Lindhlm har vervejende sit pland i den sydvestlige del af Nørresundby, g benyttes kun i begrænset mfang af rejsende til andre dele af bymrådet Aalbrg Statin har det største pland, med en del passagerer der anvender bus til/fra statinen Der er frskelle statinerne imellem i spørgsmålet m, hvr langt væk fra statinen passagererne kmmer. Der er frskel på statinsplande i tætbymråder g statiner i selvstændige bymråde. Fr at få et billede af plandenes udstrækning er der fretaget en psplitning i: Tætbymråder: Aalbrg Statin, Aalbrg Vestby g Lindhlm Frstad/statinsby: Skalbrg, Svenstrup, Støvring g Skørping I figur 5.2 g 5.3 er vist ptegninger af hvr langt fra statinerne passagerer tiltrækkes. På y-akserne er vist antallet af respndenter per km 2 (passagertæthed) g på x-akserne er vist luftlinieafstand fra statinerne.

30 Figur 5.1 Udgangspunkter g bestemmelsessteder i nærbanestatinernes plande. Prikkerne repræsenterer ca. en tiendedel af alle rejser med nærbanen. 28

31 29 Tætby Lindhlm, Aalbrg V., Aalbrg 250 Respndenter pr. kmxkm m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m 250 Figur 5.2 Tætby. Antal respndenter pr. arealenhed sm funktin af luftlinieafstand til benyttet nærbanestatin ved på- eller afstigning Frstad/statinsby Skalbrg, Svenstrup, Støvring, Skørping Respndenter pr kmxkm m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m Figur 5.3 Frstad/statinsby. Antal respndenter pr. arealenhed sm funktin af luftlinieafstand til benyttet nærbanestatin ved på- eller afstigning

32 30 I tætbyen ser man at passagertætheden tpper i en afstand på meter fra statinen. Tæt på statinerne, g i særlig grad Aalbrg Statin, er der relativt få egentlig rejsefrmål. Fr at kmme til arbejdspladser g indkøbsteder skal man i en vis afstand. Tætheden af rejsende er relativt mindre i afstandsbåndet fra meter end fra meter, men der er dg frtsat en pæn passagertæthed. Først efter 900 meter sker en hurtig udtynding i statinernes passagerunderlag. Figur 5.2 viser en afstandssammenhæng, der er fundet ngenlunde tilsvarende i andre undersøgelser i strbymråder 4. I frstad g statinsbyerne har plandet en anden karakter. Statinerne har ikke sm i tætbyen samme mangel på rejsemål meget tæt på statinen. Det skal dg bemærkes, at når kurven tpper snært ved statinen, dækker det ver relativt få respndenter g et beskedent areal i udsnittet tæt ved statinen. Få respndenter med mål tæt ved statinen giver sig, målt på denne måde, udtryk i en høj tæthed. Kurven falder hurtigt fra meter, hvrefter den stiger i en afstand på meter fr herefter at falde igen. Der findes ikke sammenlignelige undersøgelser fra andre danske statiner af tilsvarende karakter, hvrfr det er vanskeligt at sige, m der er tale m et genkendeligt eller et unikt mønster. Frklaringen på udviklingsfrløbet kræver en nøjere granskning af lkalisering af byfunktiner. En frklaring kan være at man i en afstand efter 300 meter nrmalt vil være ved byernes hvedstrøg. 5.2 Afstande g transprtmidler til/fra nærbanen Fr brugerne af nærbanens statiner er der i gennemsnit 1,6 kilmeter mellem rejsens udgangspunkt eller bestemmelsessted til nærbanestatinen. Det dækker ver at ngle brugere har meget lange afstande, hvilket ses af at medianen ligger på 0,7 kilmeter. I tabel 5.1 er vist hvr langt brugerne kmmer fra g hvilke transprtmidler de benytter til g/eller fra nærbanestatinen. Ikke verraskende ser man at gangturene er de krteste, idet de nrmalt ligger under en kilmeter. Cykelturene er en anelse længere på mkring en kilmeter. Selv bilturene er frhldsvis krte såvel i de tilfælde hvr respndenten selv kører sm de tilfælde, hvr han eller hun bliver kørt af andre. Busturene er de længste på i gennemsnit 4,5 kilmeter g med en median på 2,7 km. Se bilag D fr en statinsvis beskrivelse af sammenhæng mellem afstande fra statin g benyttede transprtmidler. Tabel 5.1 Afstand fra statin g til/frabringertransprtmiddel Til fds Cykel eller knallert Bil sm fører Bil sm passager Bus Alle Middelværdi km. 0,8 1,3 1,8 3,7 4,5 1,6 Median km. 0,5 0,9 1,0 1,3 2,7 0,7 4 F.eks. fr de københavnske S-tg. Kilde: Hans Ege Jørgensen. Tilbringergegrafi ved S-tgsstatiner. Materiale til TØF knference ktber 1995.

33 31 6. Statinsvis beskrivelse På de følgende sider er en beskrivelse af karakteristika ved de frskellige statiner på Aalbrg Nærbane. Der vises fr hver enkelt statin: Krt der zmer ind på statinerne, med ptegning af hvr i plandet rejsende kmmer fra eller skal til. Hver prik repræsenterer ca. en tiendedel af rejser til/fra statinen. Ved flere end én registreret rejse til/fra samme destinatin er der kun ptegnet én prik. Alle lkaliteter med flere registreringer er beliggende i Aalbrg tætby. Det drejer sig vervejende m uddannelsessteder. Tabeller ver til g fra hvilke statiner rejserne går. Her skal man være pmærksm på, at summer kan afvige en smule fra tabel 3.1 pga. beregningsmetde g afrunding. Fr Lindhlm, Aalbrg Vestby, Skalbrg g Svenstrup er der angivet passagertal fr busserne, målt sm sum af på- g afstigere. Tallene er fra Aalbrg Kmmunes tælling, der fandt sted samme dag sm undersøgelsen af nærbanen. Krt beskrivelse af undersøgelsens hvedresultater fr statinen. Udpluk af passagerkmmentarer fra passagerer der har mdtaget spørgskrt på statinen. I bilag E findes en udskrift af samtlige passagerkmmentarer pdelt på statiner.

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK - en undersøgelse Indledning Andreas Røhl, Banestyrelsen g Peter Feilberg Schjødt, Trafikministeriet Banestyrelsen g Trafikministeriet gennemførte i 2. halvår af 2001 en undersøgelse

Læs mere

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Undersøgelser på Aalborg Nærbane Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

jo yngre man er, jo mere tilbøjelig er man dog til at flytte tilbage

jo yngre man er, jo mere tilbøjelig er man dog til at flytte tilbage Flere jb i ydermråderne giver unge lyst til at flytte hjem Det er udsigten til et jb, der skal få fraflyttere fra Danmarks ydermråder til at verveje at flytte tilbage. Omkring tre ud af fire persner, sm

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Servicekvalitetsrapport for Stog 2011

Servicekvalitetsrapport for Stog 2011 1 Servicekvalitetsrapprt fr Stg 2011 Jf. Eurpaparlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1371/2007 af 23. ktber 2007 m jernbanepassagerers rettigheder g pligter (passagerrettighedsfrrdningen) artikel 28 skal

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille) BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.

Læs mere

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater Vejledning til kmmuner m refusin af kmmunale udgifter ved køb af refusinsgdkendte frestillinger af børneteater g psøgende teater Hjemmelsgrundlag g refusinens størrelse Kmmuner kan få refunderet 50 prcent

Læs mere

Servicekvalitetsrapport for Stog 2012

Servicekvalitetsrapport for Stog 2012 1 Servicekvalitetsrapprt fr Stg 2012 Jf. Eurpaparlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1371/2007 af 23. ktber 2007 m jernbanepassagerers rettigheder g pligter (passagerrettighedsfrrdningen) artikel 28 skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune.

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune. Retningslinjer fr persnalereduktiner i frbindelse med besparelser, faldende børnetal g mstruktureringer i Langeland Kmmune (Børn g Kultur) Sagsnr. 11/4526 Gdkendt i Fælles MED Børn g Kultur 1. Baggrund

Læs mere

Instruks for fysisk fastholdelse i hygiejnesituationer (SEL 126a)

Instruks for fysisk fastholdelse i hygiejnesituationer (SEL 126a) INSTRUKS fr fysisk fasthldelse i hygiejnesituatiner magtanvendelse ktber 2015 Instruks fr fysisk fasthldelse i hygiejnesituatiner (SEL 126a) Udstedt: 12. februar 2015. Redigeret ktber 2015 Gdkendt af:

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Team Hjørring 2017. Infomøde 18 januar 2016

Team Hjørring 2017. Infomøde 18 januar 2016 Team Hjørring 2017 Infmøde 18 januar 2016 Prgram Velkmst Histrik 2013 / 2015 Frening - Rtary Team Hjørring 2017 hvad g hvrnår Cykel tøj Jysk Firmatøj Cykler Vendelb cykler Hjørring Berlin 2016 Kaffe pause

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 Samlet driftsudbud 2012 Entreprise ME-KB-OD (Krnprins Frederiks Br) Indhldsfrtegnelse: 1. Overdragelse af medarbejdere fra BV System v/ Michael Schlægelberger

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefnden.dk BYGGESKADEFONDEN BYGGESKADEFORSIKRING Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Pakketilbud for friluftsaktiviteter

Pakketilbud for friluftsaktiviteter Pakketilbud fr friluftsaktiviteter Oplæg m pakketilbud af friluftsaktiviteter fr øget vækst i turismen Baggrund Danmark har en plevelsesrig natur g mange attraktive naturaktiviteter, sm der er str efterspørgsel

Læs mere

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel Oplæg til at skabe et budget i balance på ældremrådet via mlægning af afregningsmdel Frskellige faktrer har gennem de seneste år presset øknmien på ældremrådet på såvel myndighedsmrådet sm mrådecentrenes

Læs mere

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Den Selvejende Institutin Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Indhld Velkmst / åbningstider / lukkedage Persnalet på stuerne / kntaktpersn Frældresamtaler Det pædaggiske værdigrundlag Dagsprgram

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Postkort fra borgerne

Postkort fra borgerne Pstkrt fra brgerne Brgerne kunne på dagen sende plitikerne i Reginsrådet et pstkrt, hvis de havde nget på hjertet, sm de ikke havde fået sagt. - 3 Limfjrdsfrbindelse ver Eghlm bør afskærmes g flyttes,

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Annonceringsmateriale - Annoncering af Computere til skoler i Silkeborg Kommune

Annonceringsmateriale - Annoncering af Computere til skoler i Silkeborg Kommune Annncering af bærbare cmputere - Bilag E, Kvittering [ Annnceringsmateriale - Annncering af Cmputere til skler i Silkebrg Kmmune Tidsplan 13.3.2012 Annncering 27.3.2012, kl. 12.00 Frist fr afgivelse af

Læs mere

Patruljelederbrev Væbnermesterskabet 2012 April 2012

Patruljelederbrev Væbnermesterskabet 2012 April 2012 Patruljelederbrev Væbnermesterskabet 2012 April 2012 Kære patruljeleder Nu er der ikke mange dage, til vi mødes på Væbnermesterskabets stre Finale 2012. Dette deltagerbrev indehlder alle de praktiske infrmatiner,

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs indsats g service i 206 Esbjerg, april 207 Side af . Indledning Ud fra ønsket m til stadighed at frbedre sin virksmhedsvendte indsatser,

Læs mere

Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel er der lige adgang til hjælp?

Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel er der lige adgang til hjælp? er der lige adgang til hjælp? 1. Rapprtens fkus Retshjælpskntrerne Adgangen til juridisk rådgivning er en grundpille i den danske retsstat, sm skal sikre, at alle brgere uanset sciale, øknmiske g persnlige

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Allerød Kmmune Ældre g Sundhed Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Plejecenter Enghlm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Tilsynet er udført den 14. juni 2011, kl. 8.30-17.00 af sygeplejerske, chefknsulent Lis Oline Madsen

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Why So Serious? Incorporated Seniorkursus Vork Påsken 2013

Why So Serious? Incorporated Seniorkursus Vork Påsken 2013 Why S Serius? Incrprated Senirkursus Vrk Påsken 2013 Hej alle glade frhenværende medarbejdere. Vi savner jer i firmaet g vi håber i spreder glæden g indsamler smil. I dette kmpendium er alle de skøre påfund,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse Bligmuligheder fr kntanthjælpsmdtagere på laveste ydelse I frbindelse med kntanthjælpsrefrmen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremver skal unge uden en erhvervskmpetencegivende uddannelse,

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. november 2013.

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. november 2013. Slbjerg Fællesråd. Referat af rdinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. nvember 2013. Anvendte frkrtelser findes sidst i referatet Beretningerne findes i frm af frelæggerens uredigerede manuskript sidst

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller:

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller: Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden! Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

REFERAT 1. gårdgruppemøde Boyesgade-karréen

REFERAT 1. gårdgruppemøde Boyesgade-karréen REFERAT 1. gårdgruppemøde Byesgade-karréen Afhldt i Kulturstaldene ved Halmtrvet, Onkel Dannys Plads 5, 1711 Kbh. V, nsdag d 14.5.2014. Deltagere: 31 bebere 43 var med på gårdvandringen. Karin Nygaard

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

Retningslinjer for puljen til lokale projekter (AKA-puljen)

Retningslinjer for puljen til lokale projekter (AKA-puljen) Aalbrg Kmmunes Aktinsgruppe fr Landdistrikterne Retningslinjer fr puljen til lkale prjekter (AKA-puljen) Frmål Frmålet med AKA-puljen er at tilskynde landdistriktsaktører til at igangsætte initiativer

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Sagsnr. 16/02325 Senest pdateret den 8. april 2016 Spørgsmål/svar til udbud m Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Der er til dags dat mdtaget g besvaret

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt Miljø- g Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt NOTAT Jrd & Affald J.nr. MST-001-13422 Ref. ki/hekh Den 25. september 2015 Status fr frureningen ved

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Forslag til diskussion

Forslag til diskussion Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012 ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012 Marbæksklen i Skibby, nvember 2012 Sklebestyrelsens sammensætning i skleåret 2011/2012 efter nyvalg april 2010: Frældrerepræsentanter: Bjarne Rasmussen Frmand Jette Christensen

Læs mere

Dag- aftenvagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Dag- aftenvagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Dag- aftenvagtsbeskrivelse bstedet Slstriben Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Dag- aftenvagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til frivillige organisationers uddeling af julehjælp FL

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til frivillige organisationers uddeling af julehjælp FL Scialstyrelsen Vejledning til ansøgning m støtte fra ansøgningspuljen til frivillige rganisatiners uddeling af julehjælp FL 15.75.78.10. Ansøgningsfrist den 23. august 2018 kl. 12:00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted Kliniske studier Mdul 2 2. peride Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg g Medicinsk Område Grindsted 1 Indhld i klinisk undervisning/læringssituatiner: Læringsstiuatinerne skal ses sm inspiratin,

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere