Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.

Transkript

1 Punkt 6. Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed Sagsbeskrivelse Indstillingen i punkt 5 på Skole- og Kulturudvalgets møde den 16. august 2011 omhandlede et fælles budget for skole og DUS med udgangspunkt i en beskrivelse af den positive udvikling i det tværfaglige samarbejde mellem skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. Denne udvikling har sammen med indførelsen af fælles ledelse for DUS-ordningerne og deltagelse af DUS-fællesleder i teamledelsen på skolen medvirket til en helhedsorienteret organisation, hvor et fælles budget for skole og DUS blev foreslået af Skoleafdelingen som det næste skridt. Beslutningen fra Skole- og Kulturudvalgets behandling af sagen: Ikke anbefalet. Der fastholdes særskilte budgetudmeldninger til skole og DUS. Samtidig lød beslutningen: Forvaltningen arbejder videre med modeller for, hvordan ressourcerne kan anvendes mere fleksibelt. Formålet med nærværende notat er at uddybe struktur- og bevillingsmæssige forhold omkring økonomien i skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. DUS aftalen og skolernes organisering I DUS-aftalen fra 1999, som er indgået mellem BUPL Nordjylland, Aalborg Lærerforening, FOA - Fag og Arbejde og Aalborg Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen, er ledelsesforholdet mellem DUS og skole beskrevet. Heraf fremgår det, at skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed herunder også DUS, mens skolelederen varetager den daglige drift og kan træffe afgørelser for både skole og DUS. Fra DUS aftalen: Ledelsesstruktur. Skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed; således også med DUSordningen. Skolelederen.

2 Skolelederen varetager den overordnede pædagogiske og administrative ledelse af skolens samlede virksomhed - herunder DUS-ordningen - og kan derfor træffe endelig afgørelse i alle spørgsmål. DUS-fællesleder. DUS-fælleslederen varetager den overordnede, daglige pædagogiske og administrative ledelse af DUS-ordningen i samarbejde med DUS-ordningens øvrige ledere og personale jvf. Samarbejdsudvalgets regler om medbestemmelse. Skolens teamledelse. DUS-fællesleder indgår i skolens teamledelse Mens ledelsesstrukturen således er klart defineret og skolelederen kan træffe endelig afgørelse i alle spørgsmål, omfatter det ikke DUS-ordningens økonomi. Nedenstående er endnu et udsnit fra DUS aftalen omhandlende økonomien i DUS: Økonomi. Der afsættes et særskilt driftsbudget til skolens DUS-virksomhed, der udmeldes på baggrund af det faktiske antal børn pr. 1. januar. I december måned opgøres det faktiske antal børn gennem året, hvorefter driftsbudgettet reguleres. DUS-fælleslederen udarbejder i samarbejde med personale og efter drøftelse med forældreråd forslag til budgettets anvendelse. Dette forslag fremsendes gennem skolelederen til godkendelse i skolebestyrelsen. Budgetomplacering/overførsel godkendes ligeledes af skolebestyrelsen efter forslag fremsendt fra DUS-fælleslederen gennem skolelederen Der er derfor tale om, at den øverste leder (skolelederen) og det øverste organ (skolebestyrelsen), ikke har fuld råderet over hele skolens budget, idet dette for DUS-budgettets vedkommende varetages af DUS-fælleslederen, men dog med godkendelse af skolebestyrelsen. Fælles budget betyder stadig opdelte budgetter Skoleafdelingen har i sagsbeskrivelsen til Skole- og Kulturudvalgets punkt benyttet sig af betegnelsen Fælles budget. Dette kunne indikere, at budgetterne blev lagt sammen, så det ikke var muligt at se, hvad der er budgetteret til skole, og hvad der er budgetteret til DUS. Det vil ikke ske på den måde. Budgetterne vil stadig få samme udformning, som det er tilfældet i dag, og der skal konteres på helt samme vis som i dag. Det fremgår af Indenrigsministeriets konteringsregler på hvilke konti, der skal budgetteres og bogføres. Der vil således ikke ske ændringer på det område.

3 Forskellen vil ligge i, at der ved Fælles budget vil der være mulighed for at lave budgetomplaceringer af midler, hvor det ikke politisk er besluttet, hvordan midlerne anvendes, og skolebestyrelse og skoleleder vil kunne beslutte en anden anvendelse af midlerne end forældreråd i DUS og DUSleder ønsker. For at undgå den uheldige udlægning bruges i det følgende udmelding af fælles budgetter som betegnelse for, at skoleleder og skolebestyrelse får den samme dispositionsret over DUS-budgettet, som man hidtil har haft over skolebudgettet. Baggrund for forslaget om sammenlægning af budgetterne Forslaget om en udmelding af fælles budgetter har til hensigt at styrke sammenhængen mellem skolens undervisningsvirksomhed og DUS-ordningen og har altså ingen betydning for forvaltningens arbejde. Skoleafdelingen ser udmelding af fælles budgetter som et led i, at undervisning og DUS udgør en naturlig helhed. Med udmelding af fælles budgetter ønsker Skoleafdelingen at skabe organisatorisk klarhed, og formalisere samarbejdsgrundlaget mellem de to enheder. Langt størstedelen af skolerne i Aalborg Kommune håndterer opdelingen af økonomien på en praktisk måde, så opdelingen ikke har indflydelse på det daglige arbejde. For disse skoler vil en formel udmelding af fælles budgetter formentlig ikke bemærkes i den daglige ledelse og drift af skole og DUS ud over, at der vil være nogle teknisk-administrative forenklinger. En udmelding af fælles budgetter vil være et stærkt signal om, at skolen fremstår som en samlet enhed, og skal ses i sammenhæng med én bestyrelse, som har indflydelse på det samlede budget. Der vil være tale om en formaliseret struktur, der skaber klarhed om samarbejdsgrundlag og præmisser for et ledelsessamarbejde, som også indeholder de økonomiske rammer. Skoleafdelingen fremsatte forslaget om udmelding af fælles budgetter efter en grundig drøftelse med skolernes ledelser. I disse drøftelser har der været fremsat en række synspunkter, hvor opmærksomhedsområder ved udmelding af fælles budgetter er kommet til udtryk, lige som der er udtrykt såvel forbehold som opbakning. Det er Skoleafdelingens vurdering, at opbakningen til udmelding af fælles budgetter blandt skolernes ledelser er stor. Udlægning af beslutningen fra udvalgsbehandling i august. Skole- og Kulturudvalgets beslutning om, at Forvaltningen arbejder videre med modeller for, hvordan ressourcerne kan anvendes mere fleksibelt tolkes på den måde, at udvalget ønsker en model, hvor det sikres, at den enkelte skole kan anvende ressourcerne fleksibelt på tværs af skole og DUS, men at det samtidig skal sikres, at det politisk fastlagte normeringsniveau såvel i skole som i DUS ikke kan ændres gennem beslutning i den enkelte skolebestyrelse.

4 Skolerne finder fleksible løsninger i øjeblikket, som ganske vist er administrativt uhensigtsmæssige, men som opfylder målet med, at der kan ske samarbejde også økonomisk mellem skole og DUS. Skoleafdelingen er ikke i stand til at pege på yderligere fleksibilitet inden for rammerne af den nuværende beslutning. Praksis - aktuelt budgetmæssigt samarbejde Fra skolerne kan hentes en lang række eksempler, som indikerer, at der mellem skole og DUS samarbejdes om prioriteringer og investeringer. For eksempel Investering i udearealer Busser til brug i både undervisning og DUS Indkøb af materialer og inventar Gennemførelse af fælles pædagogiske og sociale arrangementer Kompetenceudvikling af indskolingens medarbejdere Investering i og brug af computere til pædagogiske formål Fælles administrative ressourcer Relevant etablering af kombinationsstillinger Rent praktisk sker det på den måde, at det aftales hvilke udgifter der skal konteres på skolen, og hvilke der skal konteres på DUS, idet den gældende beslutning om separate budgetter ikke muliggør en mere smidig model, hvor der kan flyttes budgetbeløb fra skole til DUS eller omvendt. Udfordringer vedrørende budgetmæssigt samarbejde Uanset om budgetterne forsat skal være adskilte, vil der i skolevæsenet være en opgave i at - Videreudvikle skolernes helhedstænkning i forbindelse med inklusionsindsatsen. Indsatsen forstærker behovet for helhedstænkning og fleksible ressourcer i skole og DUS. Der omlægges med de vedtagne beslutninger cirka 50 mio. kr., og det vil være nødvendigt, at skolerne samlet tager stilling til anvendelsen af disse midler - Understøtte at budgetgodkendelsen sker under iagttagelse af skolens samlede virksomhed: Det er vigtigt, at godkendelsen af budgetterne i skolebestyrelsen ikke foregår som separate handlinger, der hver for sig alene tjener formål på det ene eller det andet felt. Der bør samtænkes i forhold til skolestartsindsatsen såvel indholds som ressourcemæssigt. Det solide tværfaglige samarbejde og de efterhånden mangeårige erfaringer for samarbejde på tværs af virkefelterne bør danne grundlag for planlægningen af skolestarten som sådan og på den måde blive afsæt for prioriteringer også ressourcemæssigt - Inspirere og fremdrage gode eksempler på fleksibel ressourceudnyttelse med fokus på kerneopgaven med henblik på at udvikle det gode samarbejde Konsekvenser af udmelding af fælles budgetter

5 Det politisk fastlagte serviceniveau for såvel undervisnings- som DUS-virksomhed vil også fremadrettet være gældende uanset om den nuværende model fortsætter eller det besluttes, at lave udmelding af fælles budgetter. Det politisk fastlagte serviceniveau er fastlagt i henholdsvis lærernes arbejdstidsaftale, ressourcetildelingsmodel og den lovmæssigt fastlagte undervisningsforpligtelse samt i DUS-aftalen indgået mellem de faglige organisationer og Aalborg Kommune. Skoleledelsen og skolebestyrelsen opgave bliver ved udmelding af fælles budgetter at kunne udnytte synergieffekter mellem de to budgetområder samt generere et samlet overblik. Der vil ved et samlet økonomioverblik kunne skabes større fleksibilitet med hensyn til eksempelvis anvendelsen af personale og ved fælles indkøb af varer. Der vil stadig være en ledelsesmæssig koordinationsopgave i, at den daglige overgang mellem skole og DUS og øvrige snitflader dækkes ind timemæssigt. Den daglige håndtering af fakturer og bilag ændres ikke, da dette i forvejen varetages af skolesekretæren i langt de fleste tilfælde, ligesom godkendelse (anvisning til betaling) af bilag fortsat varetages af DUS fællesleder, uanset om der vil være tale om fælles budgetter eller den nuværende model fortsætter. Beslutning: Drøftedes.

6