verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

Transkript

1

2

3 verden på fransk

4

5 verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

6 Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette bind er Steen Bille Jørgensen og Mads Anders Baggesgaard Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen Serieredaktionen består af Jørn Erslev Andersen, Sébastien Doubinsky og Tabish Khair Bogen er sat med Indigo. I dette bind er teksten af Ann-Sofie Persson oversat af Morten Visby, mens de syv franske tekster samt afsnittet med interviews er oversat af François-Eric Grodin E-bogsproduktion ved Narayana Press ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive. Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation

7 forord Verden ser anderledes ud på fransk. Sådan har det altid været, og måske derfor har litteratur på fransk også altid haft en særlig plads i litteraturhistorien og læsernes hjerter. Det har den stadig, blot skrives og læses den fransksprogede litteratur i dag på alle kontinenter i en stadigt bredere vifte af kulturer og kontekster. Den indgår i globale dialoger og danner sine egne kredsløb, der ikke nødvendigvis har Paris som centrum. Verdenslitteraturen ser altså også anderledes ud på fransk. Fjerde bind i serien Verdenslitteratur tager derfor udgangspunkt i de egne af litteraturen, som knytter sig til det franske sprog med de særlige diskussioner, disse steder indebærer. Vi er stolte over, at det er lykkedes os at samle artikler af en flot buket af danske og nordiske forskere, som har det til fælles, at de arbejder med litteratur skrevet på fransk i perspektiver, der rækker langt ud over det franske fastland. Desuden har vi til dette bind oversat en række centrale fransksprogede bidrag til diskussionen af litteraturens globale perspektiver og kommentarer fra en række af de mest interessante fransksprogede forfattere. Vi vil gerne takke først og fremmest Sébastien Doubinsky for inspiration og idéudvikling i projektets første faser og Lisbeth Verstraete-Hansen for gode råd undervejs. En tak også til Aarhus Universitets Forskningsfond og Det frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation, som gavmildt har støttet udgivelsen som en del af Mads Anders Baggesgaards forskningsprojekt Verden på fransk om oversættelser og erindringsspor i den globaliserede fransksprogede litteratur. Bogen udspringer af arbejdet ved Center for Verdenslitteratur ved Aarhus Universitet under ledelse af Jørn Erslev Andersen, og vi takker for både inspiration og interessante diskussioner i denne kontekst. Endelig må vi takke vores redaktør ved Aarhus Universitetsforlag, Henrik Jensen, for hans grundighed og tålmodighed i processen. Steen Bille Jørgensen og Mads Anders Baggesgaard

8

9 indhold Steen Bille Jørgensen & Mads Anders Baggesgaard Introduktion 9 Lisbeth Verstraete-Hansen Simon Hartling Heidi Bojsen Ann-Sofie Persson Steen Bille Jørgensen Frankofonien i et litteraturhistorisk perspektiv Fra førvidenskabelig ideologi til akademisk disciplin 21 Algerisk litteratur Fra uafhængighedskrig til borgerkrig 47 Littérature-monde eller chaos-monde? Om relevansen af Édouard Glissants filosofi og Marie NDiayes æstetik i debatten om fransksproget verdenslitteratur 67 Vores erindring skælver Haitiansk litteratur efter jordskælvet den 12. januar Oversættelsens poetik og den frankofone erfaring 101 Sébastien Doubinsky Syv stemmer på fransk 123 Mads Anders Baggesgaard Nationens udsigelse Det 20. århundredes kampe om den franske litteratur 145

10 Frantz Fanon Den sorte mand og sproget 165 Aimé Césaire Foredrag om négritude 183 Ahmadou Kourouma At skrive på fransk og tænke på sit modersmål 191 Manifest for stærkt nødvendige produkter 195 De indfødtes appel: Vi er republikkens indfødte! 205 For en littérature-monde på fransk 209 Appel om et multikulturelt Frankrig uden raceskel 215 Bibliografi 226 Kilder 235 Om forfatterne 237

11 Steen Bille Jørgensen & Mads Anders Baggesgaard introduktion Den 28. maj 2015 indtog Dany Laferrière stol nummer to i Det franske Akademi. Udnævnelsen vakte debat, ikke på grund af hans kvalifikationer eller litterære kvalitet, men fordi hans tilknytning til Frankrig i bedste fald er perifer. Laferrière er født på Haiti, men har boet langt størstedelen af sit liv i metropolen Montréal i det fransktalende Québec. Diskussionen var kompleks: Er akademiet fransk? Dækker det det tidligere imperium, som Haiti kæmpede sig fri af i 1804, og som tabte Québec til briterne efter Syvårskrigen i 1763? Var der tale om et misforstået forsøg på at sone kolonial skyld? Eller var det en længe ventet åbning mod en hel verden af til tider fremragende litteratur skrevet på fransk, som kunne sætte liv i den hensygnende parisiske litteraturscene? Det er alle vigtige spørgsmål, som blev aktualiseret i denne debat, men som allerede havde været på dagsordenen i en årrække. I 2007 udkom således et manifest med titlen Pour une littérature-monde en français i Le Monde des livres underskrevet af 44 franskskrivende forfattere som et opgør med den franske centralisme. Manifestet er oversat i dette bind, og det plæderer for en ny forståelse af den fransksprogede litteratur, som åbner mod en verden af forskellige, levende erfaringer, som har det til fælles, at de er skrevet på fransk. For fransk er stadig et verdenssprog. Det tales på alle kontinenter, er levende i globaliserede digitale medier, spiller en central rolle i internationale organisationer og bruges i litteraturen, filmen og kunsten som medie både for forfattere og kunstnere, der har fransk som modersmål, og for mange, der lever og optræder i andre sproglige sammenhænge til daglig. Så uanset hvilken plads sproget indtager på en rangliste over verdens største sprog, står det klart, at fransk er et af de mest levende globale sprog, og at fransk udvikles og forandres på godt og ondt i takt med globaliseringens udfordringer. 1 introduktion 9 Indhold Noter Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

12 Littérature-monde-manifestet påpeger derfor med rette, at en stor del af den fransksprogede verden befinder sig uden for Paris og det franske fastlands heksagon og at forfatterne herfra kan bidrage med andre erfaringer end dem, man får, når man cirkulerer i Paris 6. arrondissement, hvor forlagene og kultureliten har hjemme. Men, som flere af bidragene her i bogen peger på, er manifestet på mange måder selv indfanget i den logik, det kritiserer. Langt størstedelen af de forfattere, der har underskrevet manifestet, bor i Paris og bliver udgivet på franske forlag, og i selve manifestet er udgangspunktet, at fem af de største parisiske litteraturpriser samme år blev givet til oversøiske forfattere. Specielt det sidste punkt er paradoksalt, da kriteriet for om der er litteratur derude vel ikke kan være, om Paris anerkender den? Samme problematik gjorde sig gældende i forbindelse med Laferrières udnævnelse. Kan en forfatter, der har harceleret mod det franske og klart har proklameret, at han ikke ser sig som en del af en fransk litteratur, men hævet over nationale kategorier haitiansk på Haiti og japansk, når han læses i Japan 2 overhovedet lade sig indlemme i parnasset? Kan og vil periferien stadig i dag lade sig diktere af centret, eller er der tværtimod brug for forbindelser, der går på tværs af gamle linjer og strukturer? Protesterne var nemlig ikke kun franske. Fra Québec lød der beklagelser over, at det første canadiske medlem af akademiet ikke var en indfødt québécois, og fra Haiti lød beskyldningerne, at Laférriere svigtede den revolutionære arv. 3 Der er således tale om et komplekst problemfelt, der tydeliggør, at selvom centret er udfordret, så holder det stadig. Relationen til Paris er stadig omdrejningspunktet for de diskussioner af tilhørsforhold, der foregår i den fransktalende verden, og det er stadig i vidt omfang i Paris, man gerne vil anerkendes. Så Laferrière sagde ja, og littérature-monde-manifestet blev udgivet i Le Monde og den tilhørende antologi på det franske forlag Gallimard. Paris status af litterært og kulturelt centrum handler selvfølgelig om magt og penge, men den handler også om historie. For selvfølgelig er der en kolonial fortid og nutid, men det franske sprog har også fungeret og fungerer stadig som et medie for en kulturel udveksling, der knytter fransk historie og franske traditioner til en række andre, forskellige historier og traditioner spredt ud over verden. Fransk forbinder før og nu i en verden i forandring. Globaliseringen tænkes ofte snævert i forhold til vores samtid, med fokus på internettet, sociale medier, digital kunst m.m. og ofte med en ureflekteret opfattelse af engelsk som den nye verdens lingua franca. Men 10 verden på fransk Indhold Noter Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives