tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016"

Transkript

1 Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata til og med 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016 Lars M. Svendsen 1 & Søren E. Larsen 2 1 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 15 Faglig kommentering: Brian Kronvang Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold Indledning 3 Baggrund 3 HELCOM s vurdering af om Danmark overholder HELCOM reduktionskrav 5 Supplerende vurdering af om Danmark overholder HELCOM reduktionskrav 7 Sammenfatning 13 Referencer 15 2

3 Indledning Naturstyrelsen har i december 2015 i forlængelse af udkast til en HELCOM rapport (som efterfølgende er blevet publiceret, Svendsen et al., 2015), der indeholder den første vurdering af, om HELCOM landene overholder deres reduktionsmålsætninger i Østersøhandlingsplanen (HELCOM 2013a), bedt DCE lave en supplerende vurdering af status for overholdelse af reduktionsmålsætningerne for de danske tilførsler, som baseres på: At data for kvælstof- og fosfortilførsler fra 2013 og 2014 tilføjes til den tidsserie for , som HELCOM har anvendt i Svendsen et al. (2015) At det vurderes om den lineære trend for udvikling i kvælstof- og fosfortilførslerne i perioden , der er fundet i Svendsen et al. (2015) til en række farvande i Østersøen, fortsat er gældende, eller om der skal indføres knækpunkt(er) ved vurdering af udvikling i tilførslerne for perioden Baggrund HELCOM s miljøministre vedtog et opdateret nutrient reduction scheme (reduktions skema for næringsstoffer) som en del af HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration i 2013 (HELCOM 2013a) som opfølgning på Østersøhandlingsplanen (BSAP Baltic Sea Actions Plan) fra Reduktionsskemaet består af: maksimale tilladelige tilførsler af kvælstof og fosfor, kaldet MAI (Maximum Allowable Inputs) til de syv marine farvande som Østersøen er delt op i reduktionskrav pr. medlemsland for henholdsvis kvælstof og fosfor, kaldet CART (Country Allocated Reduction Targets) for at opfylde MAI. De vedtagne MAI og CART fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor. Reduktionskravene er beregnet ift. et gennemsnit af normaliserede årlige tilførsler i perioden , idet tilførsler via vandløb er flow-normaliserede, mens den atmosfæriske kvælstofdeposition er klimanormaliseret, og samlet betegnes tilførslerne som normaliserede, se Svendsen et al. (2015). Tabel 1. Maksimal tilladelige tilførsler (MAI) til de syv farvande Østersøen er delt op i, jf. HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration (HELCOM 2013a). Maximum Allowable Inputs Reference inputs Needed reductions Baltic Sea Sub-basins TN, tons TP, tons TN, tons TP, tons TN, tons TP, tons Kattegat (KAT) 74,000 1,687 78,761 1,687 4,761 0 Danish Straits (DS) 65,998 1,601 65,998 1, Baltic Proper (BAP) 325,000 7, ,921 18,320 98,921 10,960 Bothnian Sea (BOS) 79,372 2,773 79,372 2, Bothnian Bay (BOB) 57,622 2,675 57,662 2, Gulf of Riga (GUR) 88,417 2,020 88,417 2, Gulf of Finland (GUF) 101,800 3, ,252 7,509 14,452 3,909 Baltic Sea 792,209 21, ,344 36, ,134 15,078 3

4 Tabel 2. Reduktionskrav til de enkelte HELCOM medlemslande (CART) for tilførsel (normaliseret) af kvælstof og fosfor ift. et gennemsnit af normaliserede årlige tilførsler i perioden (værdier i tons pr. år). Efter HELCOM (2013a). Nitrogen Phosphorus Denmark Estonia Finland * * Germany * * Latvia Lithuania Poland Russia 10380* 3790* Sweden Polen har indtil videre kun accepteret polske CART som indikative og er i gang med en intern afklaring heraf. * Reduktionskrav som stammer fra: - Tysklands tilførsler til Oder, baseret på modellering med MONERIS modellen; - Finske tilførsler til Neva oplandet (via floden Vuoksi); - Russiske reduktionskrav inkluderer Ruslands tilførsler til Daugava, Nemunas og Pregolia floderne. Disse grænseoverskridende bidrag via floder i medlemslandene, som når Østersøen gennem andre medlemslande, er foreløbige og kræver yderligere drøftelser i de kommissioner og grupper, der håndterer grænseoverskridende tilførsler via floder. Foruden kravene til HELCOM medlemslandene om reduktion i tilførsler af kvælstof og fosfor forudsættes der i HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration 2013 følgende reduktioner (HELCOM 2013a): tons atmosfærisk kvælstof deposition inden 2020 fra landene, der ikke er medlemmer af HELCOM under forudsætning af fuld implementering at Göteborg Protokollen vedrørende grænseoverskridende luftforurening tons kvælstof og 800 tons fosfor tilført via floder til Østersøen fra lande udenfor HELCOM, som har opland, der dræner til Østersøen via floder, der løber igennem et eller flere HELCOM medlemslande tons atmosfærisk kvælstof deposition fra skibsemissioner over en 30 årig periode. For hvert land er beregnet CART til de syv farvande som Østersøen er delt op i (HELCOM 2013b). BNI (Baltic Nest Institute, Stockholm Universitet) og DCE (Aarhus Universitet) har også - ud fra MAI og CART og nogle aftalte fordelings principper - beregnet et loft for, hvor meget kvælstof og fosfor et land må tilføre til hvert af de 7 farvande til Østersøen (Svendsen et al, 2015) se tabel 3a og 3b. loftet er beregnet som: Gennemsnittet af normaliserede tilførsler i referenceperioden fra et land til et farvand minus landets reduktionskrav til dette farvand. Eksempel (tal findes i Svenden et al., 2015): Danmark tilførte i gennemsnit tons kvælstof i perioden (normaliserede vand og luftbårne tilførsler) til Kattegat, reduktionskravet for Danmark til Kattegat er beregnet til 708 tons og dermed er det danske loft for kvælstof tilførsel til Kattegat = tons, som det fremgår af tabel 3a. Et land overholder reduktionskravet til f.eks. fosfor, når de normaliserede tilførsler af fosfor til landet + en usikkerhed på disse ligger under loftet. 4

5 Tabel 3a. Loftet for årlige normaliserede kvælstoftilførsler fordelt pr. land/kilde til syv farvande i Østersøen. Værdier i tons. Danmark har tilførsler til alle farvande, da der er danske kvælstoftilførsler via atmosfærisk deposition til disse. Fra Svendsen et al. (2015). MAI = Maximum Allowable Inputs til et farvand. Farvandsnavne fremgår af tabel 1. Country BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT Denmark Estonia Finland Germany Latvia Lithuania Poland Russia Sweden Other countries Baltic Sea Shipping Belarus Czech Rep Ukraine Sum (MAI) Tabel 3b. Loftet for årlige normaliserede fosfortilførsler fordelt pr. land/kilde til syv farvande i Østersøen. Værdier i tons. For fosfor tages der ikke hensyn til evt. atmosfærisk deposition af fosfor fra medlemslandene på Østersøen, der er derfor kun danske fosfortilførsler til tre farvand (BAP, DS og KAT). Fra Svendsen et al. (2015). MAI = Maximum Allowable Inputs til et farvand. Farvandsnavne fremgår af tabel 1. Country BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT Denmark Estonia Finland Germany Latvia Lithuania Poland Russia Sweden Atm. Dep Belarus Czech Rep Ukraine Sum (MAI) HELCOM s vurdering af om Danmark overholder HELCOM reduktionskrav HELCOM har i 2015 publiceret den første vurdering af, om landene overholder de reduktionskrav, som blev vedtaget af miljøministrene i 2013 se tabel 4a og 4b for Danmark senere i notatet (Svendsen et al., 2015). Den anvendte vurderingsmetode, der er beskrevet i Svendsen et al. (2015) og Larsen og Svendsen (2013), er baseret på normaliserede årlige tilførsler af kvælstof (vand og luftbårne) og fosfor (vandbårne) i perioden og går overordnet ud på: 5

6 Vurderingen af om reduktionskravene overholdes sker ved statistisk at vurdere om de årlige normaliserede tilførsler af kvælstof og fosfor fra et givent land (eller kilde, som f.eks. er skibsfart på Østersøen, Nordsøen) til et givent Østersøfarvand plus en statistisk beregnet usikkerhed på tilførslerne ligger under det loft over tilførsler et land/kilden har til farvandet. Der anvendes et estimat for det seneste års normaliserede tilførsel af kvælstof og fosfor i tidsserien(som i HELCOM s vurdering er 2012) ved vurdering af overholdelse af loftet for tilførsel af kvælstof og fosfor Først etableres en tidsserie af normaliserede årlige tilførsler fra hvert land/kilde af vand- og luftbårne tilførsler af kvælstof og af vandbårne fosfortilførsler til de syv farvande i Østersøen i perioden 1995 til og med 2012 Der testes herefter for en signifikant udvikling (trend) i de normaliserede kvælstof- og fosfortilførsler (pr. land/kilde pr. Østersø farvand). Ved at analysere på tidsserier for de 7 største floder til Østersøen (som står for ca. 50 % af de samlede tilførsler af kvælstof fosfor) blev det vurderet, om der evt. skulle indføres knækpunkter ved tidsserieanalysen. Da der ikke var knækpunkter i tidsserierne for de syn store floder, blev der ikke testet for og anvendt knækpunkter i tidsserierne for tilførsler til de syv farvande for jf. Svendsen et al. (2015), selv om det efterfølgende har vist sig, der måske kunne være identificeret knækpunkter i 3 tilfælde, herunder fosfortilførsler fra Danmark til Danske Stræder Analysen for udvikling i de normaliserede tilførsler (trend-analysen) udføres med Mann-Kendall metoden (Hirch et al., 1982). Metoden tester for monotone ændringer i tidsserien. Efterfølgende er Theil-Sen s hældningsestimator anvendt til at fastlægge et estimat for en årlig ændring (lineær ændring) i kvælstof- og/eller fosfortilførslen (Hirsh et al., 1982) Såfremt der er en signifikant trend i tidsserien af f.eks. normaliseret kvælstoftilførsel fra Danmark til Kattegat, anvendes den fastlagte trend til at estimere en værdi for den normaliserede kvælstoftilførsel i Er der ingen trend i tilførslen anvendes middelværdien af de årlige normaliserede tilførsler i tidsserien (se Larsen og Svendsen, 2013) Der beregnes en statistisk usikkerhed på de normaliserede tilførsler af hhv. kvælstof og fosfor i 2012 pr. land/kilde til hvert Østersøfarvand. Denne usikkerhed er et statistisk udtryk for, hvor godt modellen fitter til data, og indeholder implicit også år til år variationer og usikkerheden på belastningsopgørelserne Endeligt testes der for, om tilførslen ligger signifikant under det fastsatte loft for tilførsler. For at opfylde reduktionskravet til et givet farvand, skal den estimerede årlige normaliserede tilførsel fra et land/kilde af f.eks. kvælstof til farvandet tillagt den estimerede usikkerhed på tilførslerne ligge under landets/kildens loft for kvælstoftilførsel som vist i tabel 4a og 4b (metoden beskrevet i deltaljer i Larsen og Svendsen, 2013). I tabel 4a og b er vist HELCOM s vurdering af, om Danmark overholder sine reduktionskrav for henholdsvis kvælstof (tabel 4a) og fosfor (tabel 4b) i 2012 til de syv Østersøfarvande, baseret på de årlige normaliserede tilførsler (fra Svendsen et al., 2015). Det fremgår heraf, at de danske normaliserede kvælstoftilførsler - også når der tages højde for den estimerede usikkerhed på disse - er lavere end loftet for tilførsel af kvælstof for alle syv farvande. For Danske Stæder (DS) og Kattegat (KAT) ligger den estimerede normaliserede tilførsel i 2012 inklusiv usikkerhed henholdsvis godt tons N og tons N under loftet, og dette kaldes merreduktion ift. reduktionskravet. For fosfor, hvor Danmarks kun har tilførsel til tre af syv farvande i Østersøen, er den normaliserede tilførsel i 2012, når der tages højde for usikkerhed, også under loftet for Danske Stæder (134 tons under) og Katte- 6

7 gat (121 tons under), mens tilførslerne er 28 tons fosfor over loftet for Den Centrale Østersø (Baltic Proper = BAP). I HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration 2013 (2013a) er der angivet en mulighed for, at et medlemsland kan indregne ekstra reduktioner i et farvand (altså når den normaliserede tilførsel inklusiv usikkerhed ligger under loftet) til at kompensere for manglende reduktioner i et nabo-farvand ud fra en omsætningsfaktor, der fremgår af Svendsen et al. (2015). Disse faktorer er beregnet med den samme model som BNI har anvendt ved beregning af MAI (BALTSEM modellen). Denne model angiver at for at opnå en effekt i Den Centrale Østersø (BAP), der svarer til en reduktion i fosfortilførslerne på 1 tons til Den Centrale Østersø, vil det kræve en reduktion på 3,2 tons fosfor i Danske Stræder. Da der estimeres at være en ekstra reduktion på 134 tons fosfor i 2012 i Danske Stræder, vil det kunne omsættes til en reduktion i den Central Østersø på 134 tons P/3,2 = 41,8 tons P, som dermed fuldt ud kan kompensere for de manglende 28 tons P, som fremgår af tabel 4b. Tabel 4a. Vurdering af opfyldelse af kvælstof reduktionskrav fra Danmark til de syv farvande i Østersøen i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) i 2012 ud fra normaliserede tilførsler fra Danmark via vandløb og atmosfærisk deposition i perioden A er loftet for tilførsel til et farvand beregnet ud fra MAI og CART. B er de statistisk estimerede normaliserede input i 2012 og C den estimerede usikkerhed på tilførslerne i Værdier markeret med fed viser, at den samlede tilførsel til det givne farvand fra alle lande/kilder er under MAI for farvandet (som angivet i tabel 1). Farvandsnavne fremgår af tabel 1. Værdier angivet i tons. Efter Svendsen et al. (2015). Danmark TN BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT A: Loft for kvælstoftilførsel (input ceiling) B: Estimeret input i C: Estimeret inputs 2012 plus estimeret usikkerhed Merreduktion (A-C) (reduceret ud over reduktionskravet) Manglende reduktion for at opfylde MAI Tabel 4b. Samme som tabel 4a, men for fosfor. Atmosfæriske fosfortilførsler indgår ikke ved fastlæggelse af reduktionskrav og loftet for hvor meget fosfor, der må tilføres et farvand. Derfor er det alene vandbårne fosfortilførsler, der angives, hvorfor Danmark kun har tilførsler til KAT, DS og BAP. Værdier angivet i tons. Fra Svendsen et al. (2015). Danmark TP BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT A: Loft for fosfortilførsel (input ceiling) B: Estimeret input i C: Estimeret inputs 2012 plus estimeret usikkerhed Merreduktion (A-C) (reduceret ud over reduktionskravet) Manglende reduktion for at opfylde MAI 28 Supplerende vurdering af om Danmark overholder HELCOM reduktionskrav I dette kapitel foretages en ny vurdering af overholdelse af de danske reduktionskrav (Loft for tilførsel) af kvælstof og fosfor til Kattegat, Danske Stræder og Den Central Østersø (BAP). Det sker ud fra Naturstyrelsens ønske om en supplerende vurdering heraf ved at inddrage kvælstof og fosfor tilførslerne i 2013 og 2014, og vurdere, om det statistisk kan påvises, at der skal inddrages knækpunkter i tidsserierne af normaliserede kvælstof- og fosfortilførsler. Sammenlignet med HELCOM s første vurdering af overholdelse af reduktionskravene jf. Svendsen et al. (2015) har DCE derfor foretaget følgende ændringer: 7

8 der anvendes normaliserede data for perioden , dvs. tilførsler for 2013 og 2014 er medtaget de vandbårne tilførsler for hele perioden er genberegnet, og der er foretaget ny flownormalisering for de vandbårne tilførsler i perioden de danske atmosfæriske kvælstoftilførsler til Kattegat, Danske Stræder og Den Central Østersø i 2013 og 2014 er baseret på den tidsserie af normaliserede tilførsler til disse områder for som EMEP (The European Monitoring and Evaluation Programme) har lavet. I perioden er der en signifikant lineær trend, og den årlige ændring beregnet herfra er anvendt til at beregne den normaliserede deposition i 2013 og 2014 (EMEP har først en ny opgørelse klar med normaliserede kvælstof deposition data for både 2013 og 2014 i efteråret 2016) der er testet for knækpunkter i tidsserierne, og hvor det er statistisk signifikans for knækpunkter, er disse anvendt. Når der er knækpunkt i en tidsserie, anvendes den sidste del af tidsserien ved estimering af tilførslen i 2014, mens hele tidsserien anvendes til at estimere usikkerheden på den estimerede tilførsel i De vandbårne danske vand-, kvælstof- og fosfortilførsler til de danske farvande genberegnes hvert år af DCE, og dermed ændres tilførslerne for tidligere år også, dog typisk kun nogle ganske få procent (Wiberg-Larsen et al., 2015). Tilførsler er basereret på målinger, der på landsplan dækker ca. 55 % af oplandet, men hvor der f.eks. for oplandet til Den Centrale Østersø kun måles på ca. 10 % af oplandet. Der anvendes modelestimater for den umålte del af oplandet baseret på modeller udviklet i regi af NOVANA Nationale Overvågningsprogram for vandmiljøet og Naturen (Larsen et al., 2015 og Wiberg-larsen et al., 2015). En model justering i fosformodel for Danmarks umålte opland til Den Centrale Østersø har medført at de danske fosfortilførsler hertil er øget ganske betydeligt for alle år i perioden sammenlignet med de tidligere rapporterede tilførsler (Larsen et al., 2016 og Wiberg-Larsen et al., 2015), som har været anvendt i HELCOM s vurdering af overholdelse af CART jvf. Svendsen et al. (2015). Der er stor usikkerhed knyttet til de estimerede fosfortilførsler især til Den Centrale Østersø, hvor der er en meget lille andel målt opland (ca. 10 %), og hvor den anvendte fosforbelastningsmodel ser ud til entydigt at overestimere tilførslerne (Larsen et al., 2016). Hver gang der tillægges et år til en tidsserie og laves en ny flow normalisering, vil det ændre på alle flow-normaliserede kvælstof- og fosfortilførsler, også selv om de ikke-normaliserede tilførsler fra tidligere år var uændrede. Da tidsserien er relativ lang (20 år), er indflydelsen af at medtage et ekstra år og lave ny flow-normalisering typisk meget beskeden (under 1-2 %) for de årlige flow-normaliserede tilførsler. De årlige normaliserede tilførsler til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø er vist i figur 1 (kvælstof) og 2 (fosfor). Plottene til venstre i figur 1 og 2 er fra HELCOM s første vurdering af opfyldelse af CART for de normaliserede danske tilførsler (jf. Svendsen et al., 2015) for perioden Plottene til højre viser de genberegnede normaliserede tilførsler i perioden inklusiv de tilsvarende tilførsler for 2013 og Det fremgår tydeligt, at der er beregnet en væsentligt højere årlig tilførsel af fosfor til Den Centrale Østersø sammenlignet med tidligere indberetninger for jf. forklaringerne ovenfor om betydningen af en opdateret fosformodel. 8

9 Figur 1. Årlige normaliserede tilførsler af vand- og luftbårent kvælstof (tons) fra Danmark til Den Centrale Østersø (BAP), Danske Stræder (DS) og Kattegat (KAT) i perioden (figurer til venstre efter Svendsen et al., 2015) og genberegnede normaliserede tilførsler for suppleret med tilførsler for 2013 og 2014 (figurer til højre) sammenlignet med loftet for tilførsler (stiplet grøn linje) beregnet ud CART jf. HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration (HELCOM 2013a) som gennemsnittet af Danmarks normaliserede tilførsel af kvælstof i referenceperioden til et givent bassin minus det danske kvælstof CART til det givne bassin. Der er endvidere indsat trendlinje(r), hvor der på figurerne til venstre er anvendt estimeret lineær trend for hele perioden ( ), mens der er fastlagt et knækpunkt i udviklingen i tilførsler på figurerne til højre for perioden Stiplet trendlinje er indsat for de perioder uden signifikant udvikling, og disse stiplede linjer angiver gennemsnitsværdien for perioden. 9

10 Figur 2. Årlige normaliserede tilførsler af vandbårent fosfor (tons) fra Danmark til Centrale Østersø (BAP), Danske Stræder (DS) og Kattegat (KAT) i perioden (figurer til venstre efter Svendsen et al. 2015) og genberegnede normaliserede tilførsler for suppleret med tilførsler for 2013 og 2014 (figurer til højre) sammenlignet med loftet for tilførsler (stiplet grøn linje) beregnet ud CART jf. HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration (HELCOM 2013a) som gennemsnittet af Danmarks normaliserede tilførsel af fosfor i referenceperioden til et givent bassin minus den danske fosfor CART til det givne bassin. Der er endvidere indsat trendlinje(r), hvor der på figurerne til venstre er anvendt estimeret lineær trend for hele perioden ( ), mens der er fastlagt et knækpunkt i udviklingen i tilførsler på figurerne til højre for perioden Stiplet trendlinje er indsat for de perioder uden signifikant udvikling, og disse stiplede linjer angiver gennemsnitsværdien for perioden. 10 På tidsserierne (plottene til højre i figur 1 og 2) er der først testet på hele tidsserien for udvikling i tilførslerne (trend-analysen) med Mann-Kendall metoden. Herefter er der kørt gentagende iterationer for at teste, om der ved indførelse af et (eller flere) knækpunkter i tidsserien opnås en bedre beskrivelse af udviklingen end ved at lave denne på hele tidsserien (metoden er beskrevet i Carstensen og Larsen, 2006). Når et (flere) knækpunkter er fastlagt, er der afviklet en regressionsanalyse på de perioder som tidsserien er delt op i,

11 dvs. er der et knækpunkt, som deler tidserien i og , så er der med regressionsanalyse lavet lineær trend for de to perioder og testet for, om udviklingen er signifikant. Herefter er der estimeret en tilførsel i 2014 og en usikkerhed for denne for henholdsvis kvælstof og fosfor til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø med samme metode, som er beskrevet tidligere i dette notat, og som HELCOM har anvendt i Svendsen et al. (2015). Er der ikke en signifikant udvikling for den sidste periode ( i eksemplet ovenfor), anvendes (som angivet i Larsen og Svendsen, 2013) gennemsnittet af de normaliserede tilførsler i den sidste periode som estimatet for tilførslen i 2014, mens usikkerheden på dette estimat, bestemmes ud fra hele tidsserien Resultatet fremgår at tabel 5a og 5b. Det bemærkes af figur 1 og 2, at der fremtræder et knækpunkt i alle tidsserierne. For normaliserede kvælstoftilførsler til Danske Stræder og til Kattegat og for normaliserede fosfortilførsler til Danske Stræder er der ingen signifikant udvikling i perioden efter knækpunktet, og der er derfor i de tre tilfælde anvendt gennemsnittet af de normaliserede tilførsler i den sidste periode som estimat for tilførslerne i 2014 jf. metoden beskrevet i Larsen og Svensen (2013). For alle øvrige perioder er der en signifikant udvikling i tilførslerne af kvælstof og fosfor. For kvælstof (tabel 5a) er vurderingen af, hvorvidt Danmark overholder sine reduktionsmålsætninger (har tilførsler signifikant under loftet) uændret sammenlignet med HELCOM s første vurdering heraf jf. Svendsen et al. (2015). Tilførslerne til de tre farvande (BAT, DS og KAT) ligger signifikant under loftet for normaliseret kvælstoftilførsel til de respektive farvande og med en væsentlig merreduktion ift. reduktionskravene og vil dermed få vurderingen grøn i tabel 1 i Svendsen et al. (2015) jf. HELCOM s klassifikationssystem. Det er dog værd at bemærke, at den merreduktion ift. reduktionskrav i Østersøhandlingsplanen (Extra reduction (A-C)) som Danmark har haft, estimeres at være noget mindre efter, at tilførslerne for er genberegnet, tilførsler for 2013 og 2014 er tilføjet tidsserien, og fordi der kan identificeres et knækpunkt i udviklingen i tidsserien og dette knækpunkt indgår ved vurdering af udvikling i normaliserede kvælstoftilførsler fra 1995 til Det gælder især for Danske Stræder, hvor merreduktionen er faldet fra tons N (tabel 4a) til tons N og for Kattegat, hvor merreduktionen ændres fra tons N til tons N. Den væsentligste årsag hertil er, at indførelse af knækpunkter udskiller perioden i tidsserierne for Danske Stræder og for Kattegat, hvor der i de to perioder ikke findes nogen statistisk signifikant udvikling i de normaliserede tilførsler af kvælstof (figur 1). I HELCOM s vurdering er der estimeret et lineært fald i hele perioden Der estimeres nu en større normaliseret kvælstoftilførsel i 2014 sammenlignet med, hvad HELCOM har estimeret for 2012 baseret ud fra tidserien For fosfor ændres vurderingen af overholdelse af loftet for tilførsler ikke sammenlignet med HELCOM s første vurdering heraf jf. Svendsen et al. (2015), når der anvendes reviderede tilførsler for , tilføjes fosfortilførsler for 2013 og 2014, og der indføres knækpunkt i tidsserien og anvendes estimeret normaliseret tilførsel i Men vurderingen af, hvor langt tilførslerne er fra udledningsloftet ændres væsentligt for Danske Stræder og Den Centrale Østersø. DCE estimerer, at der baseret på den estimerede normaliserede fosfortilførsel i 2014 til Den Centrale Østersø mangler en reduktion på 49 tons P, hvor der manglede 28 tons P i HELCOM s vurdering ud fra estimeret tilførsel for 2012 og baseret på data. Dette skyldes 11

12 primært, at de normaliserede fosfortilførsler for hele perioden er blevet væsentligt opjusteret. Årsagen er en justering i den danske model, der estimerer danske tilførsler af fosfor til Den Centrale Østersø fra umålt opland (Larsen et al., 2016), og at der er indført et knækpunkt i tidserien, som betyder, at faldet i tilførslerne i perioden estimeres at være lavere end i HEL- COM s vurdering ud fra tidsserien for uden knækpunkter. For Danske Stræder estimerer DCE, at der i 2014 kun er en merreduktion på 17 tons P mod HELCOM s estimat, at der i 2012 var en merreduktion på 134 tons P. Dette skyldes primært, at der er fastlagt et knækpunkt i tidsserien, så der for ikke er nogen udvikling i den normaliserede fosfortilførsel, hvor HELCOM s analysen estimerede et fald i perioden uden at anvende knækpunkt. For Kattegat er merreduktion estimeret til 114 tons fosfor mod 121 tons i HELCOM s analyse. Selv om der introduceres et knækpunkt, findes der fortsat et signifikant fald i fosfortilførslerne i perioden Når der kun estimeres en merreduktion på 17 tons fosfor til Danske Stræder, kan denne maksimalt kompensere for 17/3,2 = 5 tons af de manglende 49 tons fosfor, der skal reduceres i tilførslen til Den Centrale Østersø, og dermed er reduktionskravet hertil for fosfor ikke opfyldt i 2014 i modsætning til, hvad der kan konkluderes ud fra HELCOM s rapport baseret på en vurdering af 2012 tilførslerne (Svendsen et al., 2012). Tabel 5a. Vurdering af opfyldelse af kvælstofreduktionskrav fra Danmark til de syv farvande i Østersøen ud fra normaliserede tilførsler fra Danmark via vandløb og atmosfærisk deposition baseret på perioden og en estimeret tilførsel i 2014, og hvor der er testet for knækpunkt i udviklingen i perioden A er loftet for tilførsel til et farvand beregnet ud fra MAI og CART. B er de statistisk estimerede normaliserede input i 2014 og C den estimerede usikkerhed på tilførslerne i Farvandsnavne fremgår af tabel 1. Værdier i tons. Danmark TN BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT A: Loft for tilførsel af kvælstof (input ceiling) B: Estimeret input i C: Estimeret inputs 2014 plus estimeret usikkerhed Merreduktion (A-C) (reduceret ud over reduktionskravet) Manglende reduktion for at opfylde MAI Tabel 5b. Som tabel 5a, men for fosfor. Atmosfæriske fosfortilførsler indgår ikke ved fastlæggelse af reduktionskrav og loft for hvor meget fosfor der må tilføres et farvand. Derfor er det alene vandbårne tilførsler, der angives, og Danmark har kun fosfortilførsler til KAT, DS og BAP. Værdier i tons. Danmark TP BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT A: loft for tilførsel af fosfor (input ceiling) B: Estimeret input i , C: Estimeret inputs 2014 plus estimeret usikkerhed 69, Merreduktion (A-C) (reduceret ud over reduktionskravet) Manglende reduktion for at opfylde MAI 49 Der er ikke vurderet på kvælstoftilførslerne til de resterende 4 farvande (Botniske Bugt, Botniske Hav, Finske Bugt og Riga Bugten). Danmark har alene atmosfærisk kvælstoftilførsel til disse farvande, og de danske tilførsler er i følge Svendsen et al. (2015) i 2012 signifikant under reduktionsmålet. Eftersom emissioner og depositioner af kvælstof har været signifikant faldene i hele perioden (HELCOM, 2015) og der ikke rapporteres om at emissionerne i 2013 eller 2014 er steget, forventes de normaliserede tilførsler til disse fire 12

13 farvande fra Danmark i 2014 ikke at kunne være højere men snarere lavere end i 2012, således at reduktionskravene fortsat overholdes. Sammenfatning Naturstyrelsen har ønsket, at DCE gennemfører en supplerende vurdering af, om Danmark overholder sine reduktionsmålsætninger til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø, hvis den tidsserie af årlige normaliserede tilførsler af kvælstof og fosfor, som HELCOM har anvendt ved sin vurdering heraf (Svendsen et al., 2015), udvides med data for 2013 og 2014, og der hvor det testes statistisk signifikant indføres knækpunkter i tidsserierne for disse tilførsler. DCE har genberegnet tilførslen af kvælstof og fosfor i perioden til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø og tilføjet de tilsvarende tilførsler for 2013 og Efterfølgende er de normaliserede tilførsler i perioden beregnet til de tre farvande. Tidsserierne for normaliserede tilførsler er blevet testet for knækpunkter, der er lavet regressionsanalyse for de perioder tidsserien deles op i, og for de delperioder, hvor der er fundet en signifikant udvikling, er den årlige ændring i tilførslerne beregnet. Der anvendes de samme metoder som i HELCOM s første vurdering af, om landene overholder deres reduktionskrav til de syv farvande, som Østersøen er delt op i, når det vurderes om Danmark overholder reduktionskravene. Reduktionskravene er omsat til et loft for, hvor meget Danmark årligt må tilføre af kvælstof og fosfor (normaliserede tilførsler) til de enkelte farvande i Østersøen. Resultaterne sammenlignes med, hvad HEL- COM finder i deres første vurdering af landenes overholdelse af reduktionskravene (Svendsen et al., 2015). HELCOM s vurderinger er baseret på normaliserede tilførsler for og en statistisk vurdering af tilførslerne i 2012 tillagt en usikkerhed på disse tilførsler, der sammenlignes med loftet for tilførslerne af kvælstof og fosfor fra hvert land/kilde til et farvand. Svendsen et al.(2015) har ikke knækpunkter i tidsserierne for I DCE s nye vurdering er der - ud over opdaterede data for tilførsler i og to ekstra års data (2013, 2014) tilføjet tidsserierne - blevet identificeret et knækpunkt i alle normaliserede tidsserier for kvælstof- og fosfortilførsler fra Danmark til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø. I forhold til HELCOM s første vurdering af overholdelse af reduktionskravene (jf. Svendsen et al., 2015) finder DCE i dette notat baseret på estimerede normaliserede kvælstof- og fosfortilførsler i 2014: Danmark overholder reduktionskravene for de normaliserede kvælstoftilførsler til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø, som det også konkluderes i Svendsen et al. (2015). Men de merreduktioner der beregnes, er lavere end i HELCOM s vurdering baseret på estimerede tilførsler i 2012 (sammenlign tabel 4a og 5a). Den estimerede merreduktion i 2014, når der tages højde for usikkerhed på de normaliserede tilførsler, er henholdsvis 897 tons N (Den Centrale Østersø), tons N (Danske Stræder) og tons N (Kattegat). HELCOM s tilsvarende merreduktioner baseret på de estimerede normaliserede 2012 tilførsler er: 889 tons N (Den Centrale Østersø) tons N (Danske Stræder) og tons N (Kattegat). Revurderingen skyldes primært, at der med indførelse af knækpunkter identificeres en periode fra for Danske Stræder og for Kattegat, hvor der ikke findes nogen statistisk signifi- 13

14 kant udvikling, hvorimod der i HELCOM s vurdering er et fald frem til 2012 (figur 1). Når der ikke er nogen udvikling i den sidste periode af tidsserierne, anvendes gennemsnittet af de normaliserede tilførsler ved estimering af tilførslen i 2014 (f.eks. gennemsnittet af ved estimering af tilførslen i 2014) tillagte en usikkerhed baseret på hele tidsserien (Larsen og Svendsen, 2013) Danmark overholder reduktionskravet for de normaliserede fosfortilførsler til Kattegat og Danske Stræder. For Kattegat estimeres en merreduktion på 114 tons fosfor, der ca. svarer til estimatet i HELCOM s vurdering (Svendsen et al., 2015) på 121 tons fosfor, selv om der er indført knækpunkt, der opdeler tidsserien i to perioder og Reduktionskravet til Danske Stræder opfyldes med en beskeden merreduktion på 17 tons fosfor, når der tages højde for usikkerhed på de estimerede normaliserede tilførsler (se tabel 4b og 5b). I HELCOM s vurdering ud fra de estimere 2012 fosfortilførsler, var der en merreduktion på 134 tons P for Danske Stræder bestemt ud fra et lineært fald i tilførslerne i perioden Årsagen til den ændrede vurdering er, at der er fastlagt og indført et knækpunkt i tidsserien, som deler den op i med signifikant fald i tilførslerne og uden nogen udvikling i de normaliserede fosfortilførsler, hvorfor de normaliserede tilførsler i 2014 bestemmes som et gennemsnit af denne periode tillagt usikkerheden. DCE s nye vurdering viser, at Danmark i 2014 mangler at reducere med 49 tons P til Den Centrale Østersø sammenlignet med HELCOM s vurdering, der estimerede, at der mangler 28 tons P. Forskellen i de to vurderinger er primært at DCE har estimeret væsentligt højere normaliserede fosfortilførsler til Den Centrale Østersø for perioden (figur 2) end tidligere indberettet som resultat af en ændring i den model, der estimerer de danske fosfor fra det umålte opland til dette farvand (Larsen et al., 2016 og Wiberg-Larsen, 2015). Der er endvidere introduceret et knækpunkt i tidsserien, som betyder, at der i perioden estimeres et mindre årlig fald i de normaliserede fosfortilførsler, sammenlignet HELCOM s vurdering, hvor der er et større årligt fald i perioden DCE s supplerende vurdering af overholdelse af Østersøhandlingsplanens reduktionskrav medfører en justering omkring overholdelse af reduktionskravene. For kvælstof justeres merreduktionen til Danske Stræder og Kattegat ned med ca. 30 %, men ligger stadigt hhv. knap og knap tons under lofterne for tilførsel. For Den Centrale Østersø er vurdering fortsat, at der er en merreduktion på knap 900 tons kvælstof. For fosfor estimeres forsat en merreduktion til Kattegat på over 110 tons. Til gengæld er merreduktionen kun på 17 tons fosfor til Danske Stræder, hvilket kun giver 17/3,2 = ca. 5 tons fosfor, der kan anvendes til at kompenserer for manglende fosforreduktioner til Den Centrale Østersø. HELCOM s vurdering baseret på trendanalysen fra gav en merreduktion på 134 tons P til Danske Stræder. Den supplerende vurdering estimerer samtidigt, at der mangler at bliver reduceret med 49 tons fosfor til Den Centrale Østersø (ud af en samlet tilførsel på 70 tons P eller svarende til 70 %), således at der selv med de overførte 5 tons fra Danske Stræder mangler en reduktion i fosfortilførslerne på 44 tons. Baseret på HELCOM s vurdering var reduktionskravet opfyldt til Den Centrale Østersø, da der kun manglede en reduktion på 28 tons, der kunne kompenseres af merreduktionen i Danske Stræder. Det skal tilføjes, at fosformodellen for estimering af tilførsler fra umålt opland med stor sandsynlighed overestimere fosfortilførslerne fra umålt opland til Centrale Øster- 14

15 sø ganske væsentligt, og da ca. 90 % af oplandet er umålt, medfører det en meget stor usikkerhed på disse tilførsler (Larsen et al., 2016). Der er derfor behov for flere måledata i dette opland til bedre kalibrering, validering og forbedring af fosformodellen. Referencer Carstensen, J. & Larsen, S.E. 2006: Statistisk bearbejdning af overvågningsdata - Trendanalyser. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr HELCOM HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP). HELCOM Ministerial Meeting. Adopted in Krakow, Poland, 15 November HELCOM 2013a. HELCOM Copenhagen Declaration "Taking Further Action to Implement the Baltic Sea Action Plan - Reaching Good Environmental Status for a healthy Baltic Sea". Adopted 3 October HELCOM 2013b. Summary report on the development of revised Maximum Allowable Inputs (MAI) and updated Country Allocated Reduction Targets (CART) of the Baltic Sea Action Plan. Supporting document for the 2013 HELCOM Ministerial Meeting. Available online. HELCOM Updated Fifth Baltic Sea pollution load compilation (PLC- 5.5). Baltic Sea Environment Proceedings No Hirsch, R.M., Slack, J.R. & Smith, R. A Techniques of trend analysis for monthly water quality data. Water Resources Research, 18, Larsen, S.E. & Svendsen, L.M Statistical aspects in relation to Baltic Sea Pollution Load Compilation. Task 1 under HELCOM PLC-6. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 34 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang, 2016: Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 16 s. ng_af_fosformodellen.pdf Svendsen, L.M., Gustafsson, B., Pyhälä, M Assessment for fulfilment of nutrient reduction targets of the HELCOM Nutrient Reduction Scheme. Online: Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg, H., Ovesen, N.B., Nielsen, A., Kronvang, B., & Kjeldgaard, A Vandløb NOVANA. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Baggrundsnotat om beskrivelse af modellen bag HELCOM s udledningslofter og reduktionskrav

Baggrundsnotat om beskrivelse af modellen bag HELCOM s udledningslofter og reduktionskrav Baggrundsnotat om beskrivelse af modellen bag HELCOM s udledningslofter og reduktionskrav Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juli 2019 Lars M. Svendsen 1 og Søren Erik Larsen

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1

Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1 Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. december 2014 Forfatter Lars M. Svendsen

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Dokumentation Søoplande

Dokumentation Søoplande Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Kolofon Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden Denne vejledning

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Nye lønsatser i kommuner og regioner

Nye lønsatser i kommuner og regioner NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen

Læs mere