Mikroskopet. Sebastian Frische

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroskopet. Sebastian Frische"

Transkript

1 Mikroskopet Sebastian Frische

2 Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe

3 Oversigt Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi

4 Forstørrelse Forstørrelse udtrykkes ved forholdet mellem billedstørrelse og objektstørrelse i lineært mål (Geneser s 34) Forstørrelsen er et tal, der fortæller hvor mange gange større en ting (f. eks. en celle) vises på et billede

5 1 cm Afstand på billedet: 30 cm Afstand på musen: 1 cm Forstørrelse (30/1) = 30x

6 10 cm Ved at indtegne en målestok på billedet får beskueren et umiddelbart indtryk af motivets virkelige størrelse

7 Mikroskopiske længder millimeter (mm): 1/1000 meter mikrometer ( m): 1/ meter n nanometer (nm): 1/ meter

8 Mikroskopiske længder millimeter (mm): 1/1000 meter mikrometer ( m): 1/1000 millimeter n nanometer (nm): 1/1000 mikrometer

9 Opløsningsevne Opløsningsevnen er den mindste afstand 2 objektpunkter må have fra hinanden, når de endnu skal kunne ses adskilt Geneser s 34

10 d Opløsningsevnen (d) fortæller hvor små ting man kan se med mikroskopet d

11 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi

12 Lysmikroskopi er baseret på lys Lys er elektromagnetisk stråling og kan beskrives både som bølger og som partikler (fotoner)

13 Lys som bølger Amplitude Bølgelængde En lysbølge har en bølgelængde og en amplitude. Dem ser vi som henholdsvis farve og intensitet.

14 Bølgelængden stiger fra blåt til rødt lys Omvendt falder frekvensen...lysets hastighed er konstant

15 Lys som fotoner Fotoner er lysklumper En foton har en bestemt bølgelængde ( farve ) Mængden og bølgelængden af fotoner fra en lyskilde bestemmer farven og intensiteten Hvidt lys indeholder fotoner med mange (alle) synlige bølgelængder Laser-lys indeholder kun fotoner med en bølgelængde

16 Lyset fra forskellige lyskilder er forskellige blandinger af fotoner Xe-lampe Antal fotoner Hg-lampe Bølgelængde (nm) 528 Laser

17 Opløsningsevnen (d) i lysmikroskopi: d = 0.61 x bølgelængde Numerisk Apertur (NA) 1 NA = n* sin(u) u: den halve topvinkel i den lyskegle der opfanges af objektivet og n: brydningsindekset mellem dækglas og mediet mellem dækglas og objektiv 0 sin(u) 1

18 Optimal opløsningsevne (lille d) fås således hvis bølgelængden er lille og NA er stor d = 0.61 x bølgelængde NA

19 Jo større topvinkel, jo mere lys ind i objektivet fra hvert punkt......og jo større bliver det numeriske apertur (NA): NA = n* sin(u)

20 Brydningsindekset (n) mellem dækglas og mediet mellem dækglas og objektiv har også indflydelse på NA:...men hvis mediet og glasset har samme brydningsindeks og den halve topvinkel er 90 o (umuligt i praksis!) er NA maksimal: NA = n* sin(u) NA = 1.51* sin(90 o ) = 1.51*1 = 1.51

21 Maksimal opløsningsevne for lysmikroskopi: d = 0.61 x bølgelængde og da bølgelængden for synligt lys typisk er 500 nm er den mindst opnåelige d = 200 nm = 0.2 mikrometer

22 Lyset og objektet interagerer Noget af lyset reflekteres, noget absorberes og noget passerer igennem objektet Objekt Amplituden er blevet mindre - lysintensiteten er mindre Bølgelængden er ændret - vi ser en farveændring Der sker fase-forskydning - det kan vi ikke se!

23 Lyset og objektet interagerer Noget af lyset reflekteres, noget absorberes og noget passerer igennem objektet Objekt Amplituden er blevet mindre - lysintensiteten er mindre Bølgelængden er ændret - vi ser en farveændring Der sker fase-forskydning - det kan vi ikke se!

24 I påfaldende lys ser vi den del af det hvide lys, der reflekteres, hvilket afhænger af objektets overflade og indhold af pigmenter

25 Normal lysmikroskopi, gennemfaldende lys. Strukturer er synlige, da de absorberer forskellige dele af det hvide lys og derfor fremstår med forskelle i farve og intensitet (oftest skabt ved farvning af præparatet)

26 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi

27 Normal lysmikroskopi Hvidt lys ind Farvet lys ud En del af det hvide lys er blevet absorberet, og vi ser de bølgelængder, der slipper igennem Hvad sker der med det absorberede lys? - omdannes til varme i objektet - genudsendes som lys i andre bølgelængder...fluorescens!

28 Fluorescens mikroskopi blåt lys ind Filter grønt lys ud Fluorescens opstår, når et stof efter at have absorberet en foton, udsender en anden foton (større bølgelængde) Ved brug af passende filtre, kan man nøjes med at se på det udsendte lys og på den måde udelukkende se fluorescensen.

29 Et fluorescerende stof exciteres i eet bølgelængdeområde og udsender lys i et andet. Excitationsspektrum Emissionsspektrum Bølgelængde (nm)

30 fluorescens mikroskop laser konfokal mikroskop Kviksølv-lampe laser dikroisk spejl blænde excitationsfilter emmissionsfilter okular dikroisk spejl pinhole pinhole emmissionsfilter PMT objektiv objektiv

31 Fluorescensmikroskopi (inkl. konfokal mikroskopi) Kun stoffer, der udsender fluorescenslys med det valgte excitationslys er synlige Ved hjælp af f.eks. antistoffer kan fluorescerende stoffer bindes til bestemte dele (f.eks. et bestemt protein) af præparatet

32 To-foton laser konfokalmikroskopi: LIVE in vivo Interdigiterende dendritiske celler Th (CD4+) lymfocytter Figur fra Bousso: Nature Reviews Immunology, 8, September 2008

33 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi

34 Mørkefeltsmikroskopi

35

36 Det afbøjede lys er faseforskudt Objekt faseforskydning Et fasekontrastmikroskop kan oversætte forskydning af fase til ændringer i amplitude, altså intensitetsforskelle. Nobel-prisen i fysik i 1953 gik til hollænderen Fritz Zernike for opdagelsen af fasekontrast og opfindelsen af fasekontrastmikroskopet

37 Princippet bag fasekontrast Lys fra lampen på objektet Noget af lyset afbøjes og ændrer fase efter kontakt med objektet. Dette er dog den mindste del, og faseskiftet er oftest meget lille Det upåvirkede lys dæmpes og forskydes 1/2 bølgelængde. Dette forøger effekten af interferens Objekt faseplade faseforskydning faseforskydning Interferens mellem de to lysstråler skaber kontrasten, der viser hvor meget lys, der er blevet faseforskudt de forskellige steder i præparatet.

38 Fasekontrast kræver ikke farvning og kan derfor bruges til levende celler

39 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi

40 Elektronmikroskopi er baseret på elektronstråler Elektronstråler har en meget kort bølgelængde (0,005 nm, hvor lys typisk har 500 nm, altså x kortere bølgelængde)...hvad betyder det for opløsningsevnen ved elektronmikroskopi? Tyskeren Ernst Ruska konstruerede i 1933 som den første et elektronmikroskop...27 år gammel! - I 1986 fik han Nobel-prisen i fysik for det.

41 To typer elektronmikroskopi Transmission (TEM) Scanning (SEM)

42 Opløsningsevnen ved elektronmikroskopi er langt bedre en ved lysmikroskopi på grund af den langt mindre bølgelængde Optimal TEM opløsningsevne: 0.2 nm...men præparater skaber også støj, så: Typisk TEM opløsningsevne: 2 nm

43 Opløsningsevne Det blotte øje: 0,2 millimeter Lysmikroskopi : 0,2 mikrometer Elektronmikroskopi 0,2 nanometer (2 nanometer i praksis)

44 Transmissions elektronmikroskopi (TEM) Elektroner frigives fra katoden og accelleres med kv mod anoden Elektromagnetiske linser (spoler) styrer strålen i en lufttom cylinder Objektet skal være meget tyndt (50 nm) for at elektronerne kan trænge igennem Billedet vises på en fluorescerende skærm, optages på film eller med CCD-kamera. Det viser objektets gennemtrængelighed for elektroner.

45 TEM giver meget detaljerede oplysninger om cellers indre struktur Tynde snit nødvendige, - og farvning for at opnå god kontrast Maunsbach, FG fig. 2:19

46 Scanning elektronmikroskopi (SEM) En system af elektromagnetiske linser får elektronstrålen til at scanne hen over objektet En detektor opfanger elektroner, der reflekteres af overfladen. Signalet fra detektoren forstærkes og vises på en skærm, der scanner i takt med elektronstrålen på objektet. Dette resulterer i et billede af objektets overflade

47 SEM giver detaljerede billeder af cellers overflader Verlander et al. 1987, AJP-Renal 253:

48 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi

49 Tak for idag

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut CYTOLOGISK TEKNIK Sebastian Frische, Anatomisk Institut VÆV BESTÅR AF: Vand Proteiner (i cytoplasma, i organeller, i membraner) Lipider (lipiddråber, membraner) Kulhydrater (glykogengranula, glykosyleringer)

Læs mere

14 Nanoteknologiske Horisonter

14 Nanoteknologiske Horisonter 14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

- en verden af detaljer

- en verden af detaljer 18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Visualisering med SEM - Farver og strukturer

Visualisering med SEM - Farver og strukturer Visualisering med SEM - Farver og strukturer Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet af Louise Haaning, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 27. august 2015

Læs mere

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Brugte ZEISS mikroskoper

Brugte ZEISS mikroskoper Brugte ZEISS mikroskoper December 2010 Et billigere alternativ, hvor du ser lige så godt! Kære Læser Henrik Lindeløv Divisionschef Mikroskoper & Analytik Du opnår følgende fordele ved at købe et brugt

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Øjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind

Øjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind Historien om at kunne se Øjets Nethinde Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind i det levende øjes indre. Men først i 1850 lykkedes det for en genial

Læs mere

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten

Læs mere

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize - går i år til

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Billederne Alle billeder er taget med Olympus E-520: Mine margeritter i altankasserne. Der er anvendt f/5,6. Smukke farver, god skarphed og fin bokeh.

Billederne Alle billeder er taget med Olympus E-520: Mine margeritter i altankasserne. Der er anvendt f/5,6. Smukke farver, god skarphed og fin bokeh. Generelt indtryk Jupiter 37A er på 135mm og med f/3,5. Det er ikke verdens kønneste objektiv, men ser bestemt bedre ud end dets forgænger (Jupiter 11A). Objektivet er bygget med den praktiske hånd i sving

Læs mere

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde

Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Frosz, Michael Henoch; Bang, Ole Published in: Optiske Horisonter

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

HELIOS Skitsefremlæggelse 25.11.2015

HELIOS Skitsefremlæggelse 25.11.2015 Udsmykning Emil Salto HELIOS Skitsefremlæggelse 25.11.2015 Den kunstneriske intention har været, at skabe et performativt værk, der distillerer bygningens indhold og vender det udad i en abstrakt og egenskabende

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

Generelt indtryk. Det er ikke nogen fjer. Vægten er på små 400 gr. Balancen i objektivet er fin.

Generelt indtryk. Det er ikke nogen fjer. Vægten er på små 400 gr. Balancen i objektivet er fin. Jeg har tidligere skrevet en anmeldelse af dette objektiv og den ligger på Fotostart.dk, under anmeldelser/olympus. Dette er en revideret anmeldelse. Tidligere gav jeg objektivet karakteren 4. Generelt

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys

Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Farver og repræsentation af farvebilleder

Farver og repræsentation af farvebilleder Multimediekursus: epræsentation og kodning Søren Olsen Farver og repræsentation af farvebilleder Synligt lys er den del af det elektromagnetiske spektrum med en bølgelængde mellem ca. 400 og ca. 700 nanometer.

Læs mere

Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler

Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler Kamilla Nørregaard PhD i biofysik (Kennedy, Bickford et al. 2011) Motivation: Der findes endnu ikke en endelig/problemfri behandling af kræft Optimal strategi

Læs mere

AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM)

AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) Interdisciplinært Nanoscience center (inano) Aarhus Universitet, december 2006 (redigeret august 2014) Ronnie Vang 1 Formål Denne øvelse har

Læs mere

Nanoteknologiske Horisonter

Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Danmarks Tekniske Universitet 1. udgave, 1. oplag, 2008 Bogen kan hentes som pdf-fil på www.nano.dtu.dk. Redaktion: Anne

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Polarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber

Polarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Polarisering Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Hvad er polarisering? En bølge kan beskrives på mange måder. Den har en bølgelængde, en frekvens, en hastighed, en amplitude og en bevægelsesretning.

Læs mere

Dobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte:

Dobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte: Dobbeltspalte-eksperimentet Nogle af kvantemekanikkens særheder kan illustreres med det såkaldte dobbeltspalte-eksperiment, som er omtalt side 73 i Atomernes vilde verden. Rent historisk fandt man elektronen

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3 Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Undersøgelse af prøver for indhold af asbest.

Undersøgelse af prøver for indhold af asbest. . Pia Wahlberg Kathrine Bjørneboe Josefina Nielsen Ahmed Belkacem GEOGRAFISK PLACERING DIVISIONER OG CENTRE BYGGERI Beton Certificering og Byggeproces Murværk og Byggekomponenter Rørcentret Svømmebadsteknologi

Læs mere

144 Nanoteknologiske Horisonter

144 Nanoteknologiske Horisonter 144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Hvad er det for nogle tal?

Hvad er det for nogle tal? Hvad er det for nogle tal? Ak ja tal er mærkelige og svære at arbejde med. I det følgende er en god portion matematik gemt, men jeg forsøger at formulere det sprogligt uden dog at love, at det bliver lysende

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2

Læs mere

Prisliste 2012 Gammadata Norge Motic Digitale mikroskoper tilbehør og deler Art.nr. Beskrivelse Pris eks mva DM52 tilbehør Okularer (pr stk)

Prisliste 2012 Gammadata Norge Motic Digitale mikroskoper tilbehør og deler Art.nr. Beskrivelse Pris eks mva DM52 tilbehør Okularer (pr stk) Prisliste 2012 Motic Digitale mikroskoper tilbehør og deler Art.nr. Beskrivelse Pris eks mva DM52 tilbehør 53003141 Vidvinkel okular WF10X/14mm kr 153,60 Objektiver 53003161 Objektiv 4X/0.10 kr 96,00 53003162

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer.

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Der er ikke mange billeder, der er perfekte fra starten. Du kan gøre billeder bedre ved hjælp af de værktøjer som vises, når du åbner

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer. Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er et protein egentlig?... 4 Fluorescens er en slags lys... 6 Hvorfor flourescerer nogle dyr?... 8 Koralrevet er fyldt med liv...

Læs mere

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop

Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop 15.06.12 0768.15 AA Mikroskopets opbygning Objektiver Alle objektiverne er produceret i henhold til DINstandard. 40x og 60x objektiverne er med fjedrende front,

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Billedudglatning. Kontrol af udskriften. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration.

Billedudglatning. Kontrol af udskriften. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Printerdriveren giver output af den bedste kvalitet til en række forskellige typer udskrivningsbehov. Du kan også bedre styre, hvordan de udskrevne dokumenter kommer til at se ud. Printerens standardindstilling

Læs mere

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret:

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret: Generelt indtryk Zuiko 135mm f/3,5 er et objektiv må være et af de mindste 135mm objektiver fra fortidens analoge dage. Det vejer blot 190 gr. og rager kun 73mm ud fra dit kamera (med modlysblænden trukket

Læs mere