Mikroskopet. Sebastian Frische
|
|
- David Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mikroskopet Sebastian Frische
2 Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe
3 Oversigt Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi
4 Forstørrelse Forstørrelse udtrykkes ved forholdet mellem billedstørrelse og objektstørrelse i lineært mål (Geneser s 34) Forstørrelsen er et tal, der fortæller hvor mange gange større en ting (f. eks. en celle) vises på et billede
5 1 cm Afstand på billedet: 30 cm Afstand på musen: 1 cm Forstørrelse (30/1) = 30x
6 10 cm Ved at indtegne en målestok på billedet får beskueren et umiddelbart indtryk af motivets virkelige størrelse
7 Mikroskopiske længder millimeter (mm): 1/1000 meter mikrometer ( m): 1/ meter n nanometer (nm): 1/ meter
8 Mikroskopiske længder millimeter (mm): 1/1000 meter mikrometer ( m): 1/1000 millimeter n nanometer (nm): 1/1000 mikrometer
9 Opløsningsevne Opløsningsevnen er den mindste afstand 2 objektpunkter må have fra hinanden, når de endnu skal kunne ses adskilt Geneser s 34
10 d Opløsningsevnen (d) fortæller hvor små ting man kan se med mikroskopet d
11 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi
12 Lysmikroskopi er baseret på lys Lys er elektromagnetisk stråling og kan beskrives både som bølger og som partikler (fotoner)
13 Lys som bølger Amplitude Bølgelængde En lysbølge har en bølgelængde og en amplitude. Dem ser vi som henholdsvis farve og intensitet.
14 Bølgelængden stiger fra blåt til rødt lys Omvendt falder frekvensen...lysets hastighed er konstant
15 Lys som fotoner Fotoner er lysklumper En foton har en bestemt bølgelængde ( farve ) Mængden og bølgelængden af fotoner fra en lyskilde bestemmer farven og intensiteten Hvidt lys indeholder fotoner med mange (alle) synlige bølgelængder Laser-lys indeholder kun fotoner med en bølgelængde
16 Lyset fra forskellige lyskilder er forskellige blandinger af fotoner Xe-lampe Antal fotoner Hg-lampe Bølgelængde (nm) 528 Laser
17 Opløsningsevnen (d) i lysmikroskopi: d = 0.61 x bølgelængde Numerisk Apertur (NA) 1 NA = n* sin(u) u: den halve topvinkel i den lyskegle der opfanges af objektivet og n: brydningsindekset mellem dækglas og mediet mellem dækglas og objektiv 0 sin(u) 1
18 Optimal opløsningsevne (lille d) fås således hvis bølgelængden er lille og NA er stor d = 0.61 x bølgelængde NA
19 Jo større topvinkel, jo mere lys ind i objektivet fra hvert punkt......og jo større bliver det numeriske apertur (NA): NA = n* sin(u)
20 Brydningsindekset (n) mellem dækglas og mediet mellem dækglas og objektiv har også indflydelse på NA:...men hvis mediet og glasset har samme brydningsindeks og den halve topvinkel er 90 o (umuligt i praksis!) er NA maksimal: NA = n* sin(u) NA = 1.51* sin(90 o ) = 1.51*1 = 1.51
21 Maksimal opløsningsevne for lysmikroskopi: d = 0.61 x bølgelængde og da bølgelængden for synligt lys typisk er 500 nm er den mindst opnåelige d = 200 nm = 0.2 mikrometer
22 Lyset og objektet interagerer Noget af lyset reflekteres, noget absorberes og noget passerer igennem objektet Objekt Amplituden er blevet mindre - lysintensiteten er mindre Bølgelængden er ændret - vi ser en farveændring Der sker fase-forskydning - det kan vi ikke se!
23 Lyset og objektet interagerer Noget af lyset reflekteres, noget absorberes og noget passerer igennem objektet Objekt Amplituden er blevet mindre - lysintensiteten er mindre Bølgelængden er ændret - vi ser en farveændring Der sker fase-forskydning - det kan vi ikke se!
24 I påfaldende lys ser vi den del af det hvide lys, der reflekteres, hvilket afhænger af objektets overflade og indhold af pigmenter
25 Normal lysmikroskopi, gennemfaldende lys. Strukturer er synlige, da de absorberer forskellige dele af det hvide lys og derfor fremstår med forskelle i farve og intensitet (oftest skabt ved farvning af præparatet)
26 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi
27 Normal lysmikroskopi Hvidt lys ind Farvet lys ud En del af det hvide lys er blevet absorberet, og vi ser de bølgelængder, der slipper igennem Hvad sker der med det absorberede lys? - omdannes til varme i objektet - genudsendes som lys i andre bølgelængder...fluorescens!
28 Fluorescens mikroskopi blåt lys ind Filter grønt lys ud Fluorescens opstår, når et stof efter at have absorberet en foton, udsender en anden foton (større bølgelængde) Ved brug af passende filtre, kan man nøjes med at se på det udsendte lys og på den måde udelukkende se fluorescensen.
29 Et fluorescerende stof exciteres i eet bølgelængdeområde og udsender lys i et andet. Excitationsspektrum Emissionsspektrum Bølgelængde (nm)
30 fluorescens mikroskop laser konfokal mikroskop Kviksølv-lampe laser dikroisk spejl blænde excitationsfilter emmissionsfilter okular dikroisk spejl pinhole pinhole emmissionsfilter PMT objektiv objektiv
31 Fluorescensmikroskopi (inkl. konfokal mikroskopi) Kun stoffer, der udsender fluorescenslys med det valgte excitationslys er synlige Ved hjælp af f.eks. antistoffer kan fluorescerende stoffer bindes til bestemte dele (f.eks. et bestemt protein) af præparatet
32 To-foton laser konfokalmikroskopi: LIVE in vivo Interdigiterende dendritiske celler Th (CD4+) lymfocytter Figur fra Bousso: Nature Reviews Immunology, 8, September 2008
33 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi
34 Mørkefeltsmikroskopi
35
36 Det afbøjede lys er faseforskudt Objekt faseforskydning Et fasekontrastmikroskop kan oversætte forskydning af fase til ændringer i amplitude, altså intensitetsforskelle. Nobel-prisen i fysik i 1953 gik til hollænderen Fritz Zernike for opdagelsen af fasekontrast og opfindelsen af fasekontrastmikroskopet
37 Princippet bag fasekontrast Lys fra lampen på objektet Noget af lyset afbøjes og ændrer fase efter kontakt med objektet. Dette er dog den mindste del, og faseskiftet er oftest meget lille Det upåvirkede lys dæmpes og forskydes 1/2 bølgelængde. Dette forøger effekten af interferens Objekt faseplade faseforskydning faseforskydning Interferens mellem de to lysstråler skaber kontrasten, der viser hvor meget lys, der er blevet faseforskudt de forskellige steder i præparatet.
38 Fasekontrast kræver ikke farvning og kan derfor bruges til levende celler
39 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi
40 Elektronmikroskopi er baseret på elektronstråler Elektronstråler har en meget kort bølgelængde (0,005 nm, hvor lys typisk har 500 nm, altså x kortere bølgelængde)...hvad betyder det for opløsningsevnen ved elektronmikroskopi? Tyskeren Ernst Ruska konstruerede i 1933 som den første et elektronmikroskop...27 år gammel! - I 1986 fik han Nobel-prisen i fysik for det.
41 To typer elektronmikroskopi Transmission (TEM) Scanning (SEM)
42 Opløsningsevnen ved elektronmikroskopi er langt bedre en ved lysmikroskopi på grund af den langt mindre bølgelængde Optimal TEM opløsningsevne: 0.2 nm...men præparater skaber også støj, så: Typisk TEM opløsningsevne: 2 nm
43 Opløsningsevne Det blotte øje: 0,2 millimeter Lysmikroskopi : 0,2 mikrometer Elektronmikroskopi 0,2 nanometer (2 nanometer i praksis)
44 Transmissions elektronmikroskopi (TEM) Elektroner frigives fra katoden og accelleres med kv mod anoden Elektromagnetiske linser (spoler) styrer strålen i en lufttom cylinder Objektet skal være meget tyndt (50 nm) for at elektronerne kan trænge igennem Billedet vises på en fluorescerende skærm, optages på film eller med CCD-kamera. Det viser objektets gennemtrængelighed for elektroner.
45 TEM giver meget detaljerede oplysninger om cellers indre struktur Tynde snit nødvendige, - og farvning for at opnå god kontrast Maunsbach, FG fig. 2:19
46 Scanning elektronmikroskopi (SEM) En system af elektromagnetiske linser får elektronstrålen til at scanne hen over objektet En detektor opfanger elektroner, der reflekteres af overfladen. Signalet fra detektoren forstærkes og vises på en skærm, der scanner i takt med elektronstrålen på objektet. Dette resulterer i et billede af objektets overflade
47 SEM giver detaljerede billeder af cellers overflader Verlander et al. 1987, AJP-Renal 253:
48 Mikroskopet Forstørrelse og opløsningsevne Lysbølger og lysmikroskopi Fluorescensmikroskopi Fasekontrastmikroskopi Elektronmikroskopi
49 Tak for idag
CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut
CYTOLOGISK TEKNIK Sebastian Frische, Anatomisk Institut VÆV BESTÅR AF: Vand Proteiner (i cytoplasma, i organeller, i membraner) Lipider (lipiddråber, membraner) Kulhydrater (glykogengranula, glykosyleringer)
Læs mere14 Nanoteknologiske Horisonter
14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereKan I blande farver med lys?
Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereVisualisering med SEM - Farver og strukturer
Visualisering med SEM - Farver og strukturer Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet af Louise Haaning, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 27. august 2015
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mereAt lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet
At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende
Læs mere- en verden af detaljer
18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereBrugte ZEISS mikroskoper
Brugte ZEISS mikroskoper December 2010 Et billigere alternativ, hvor du ser lige så godt! Kære Læser Henrik Lindeløv Divisionschef Mikroskoper & Analytik Du opnår følgende fordele ved at købe et brugt
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereØjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind
Historien om at kunne se Øjets Nethinde Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind i det levende øjes indre. Men først i 1850 lykkedes det for en genial
Læs mereFYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde
FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave
Læs mereLysets fysik Optiske fibre P0 projekt
Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:
Læs merefra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe
fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereHELIOS Skitsefremlæggelse 25.11.2015
Udsmykning Emil Salto HELIOS Skitsefremlæggelse 25.11.2015 Den kunstneriske intention har været, at skabe et performativt værk, der distillerer bygningens indhold og vender det udad i en abstrakt og egenskabende
Læs mereBillederne Alle billeder er taget med Olympus E-520: Mine margeritter i altankasserne. Der er anvendt f/5,6. Smukke farver, god skarphed og fin bokeh.
Generelt indtryk Jupiter 37A er på 135mm og med f/3,5. Det er ikke verdens kønneste objektiv, men ser bestemt bedre ud end dets forgænger (Jupiter 11A). Objektivet er bygget med den praktiske hånd i sving
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereKraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Frosz, Michael Henoch; Bang, Ole Published in: Optiske Horisonter
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereDet er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.
Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.
Læs mereGenerelt indtryk. Det er ikke nogen fjer. Vægten er på små 400 gr. Balancen i objektivet er fin.
Jeg har tidligere skrevet en anmeldelse af dette objektiv og den ligger på Fotostart.dk, under anmeldelser/olympus. Dette er en revideret anmeldelse. Tidligere gav jeg objektivet karakteren 4. Generelt
Læs mereFarver og farveblindhed
Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereForsøg til "Fluorescerende Proteiner"
Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereRøntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet
Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereTjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde
Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen
Læs mereNanoteknologiske Horisonter
Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Danmarks Tekniske Universitet 1. udgave, 1. oplag, 2008 Bogen kan hentes som pdf-fil på www.nano.dtu.dk. Redaktion: Anne
Læs mereSpektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3
Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mere31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske
Læs mereForskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne
Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize - går i år til
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.
Læs mereFluorescens & fosforescens
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereAFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM)
AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) Interdisciplinært Nanoscience center (inano) Aarhus Universitet, december 2006 (redigeret august 2014) Ronnie Vang 1 Formål Denne øvelse har
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereUV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereAlmindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)
Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan
Læs mereModerne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys
Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det
Læs mereØvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet
29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende
Læs mere6. - 10. klasse. Opgaveark ...
Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,
Læs mereAtomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:
Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel
Læs mereKræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler
Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler Kamilla Nørregaard PhD i biofysik (Kennedy, Bickford et al. 2011) Motivation: Der findes endnu ikke en endelig/problemfri behandling af kræft Optimal strategi
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereDesign Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief
Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus
Læs merefra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang
fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz
Læs mereRedigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer.
Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Der er ikke mange billeder, der er perfekte fra starten. Du kan gøre billeder bedre ved hjælp af de værktøjer som vises, når du åbner
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereFarver og repræsentation af farvebilleder
Multimediekursus: epræsentation og kodning Søren Olsen Farver og repræsentation af farvebilleder Synligt lys er den del af det elektromagnetiske spektrum med en bølgelængde mellem ca. 400 og ca. 700 nanometer.
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereLysspredning for gymnasiet
Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2
Læs mereIndledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3
Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1
Læs merecollage 10 years anniversary
collage 10 years anniversary 1 2 Den mest iøjnefaldende kontrast mellem dagslys og kunstigt lys er, at naturen kun har én lyskilde, og at man aldrig ser direkte ind i lyskilden. Vores opfattelse af lys
Læs mereFor det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben
Langtidseksponering Rasve 25. juli 2015 På det seneste har jeg fundet langtidseksponering ret interessant. Præcis hvad det er, er jeg ikke helt klar over. En del af det er nok, at jeg tvinger mig til at
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereDobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte:
Dobbeltspalte-eksperimentet Nogle af kvantemekanikkens særheder kan illustreres med det såkaldte dobbeltspalte-eksperiment, som er omtalt side 73 i Atomernes vilde verden. Rent historisk fandt man elektronen
Læs mere144 Nanoteknologiske Horisonter
144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut
Læs mereBrydningsindeks af luft
Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender
Læs mereIndhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås
Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi
Læs merePolarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber
Polarisering Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Hvad er polarisering? En bølge kan beskrives på mange måder. Den har en bølgelængde, en frekvens, en hastighed, en amplitude og en bevægelsesretning.
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereBRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1
Brugermanual Terapi- / Dagslys ELE018896A Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse: Introduktion: 3 Hvordan virker Terapi- / Dagslys lampen? 3 Tegn og symboler 4 Sikkerhed og ydeevne 4 Bemærkninger 5 Beskrivelse
Læs mereMatematikprojekt Belysning
Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereTeknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret:
Generelt indtryk Zuiko 135mm f/3,5 er et objektiv må være et af de mindste 135mm objektiver fra fortidens analoge dage. Det vejer blot 190 gr. og rager kun 73mm ud fra dit kamera (med modlysblænden trukket
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereSyddanskuniversitet.dk
Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er et protein egentlig?... 4 Fluorescens er en slags lys... 6 Hvorfor flourescerer nogle dyr?... 8 Koralrevet er fyldt med liv...
Læs mereOrd på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.
Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2
Læs mereEmhætte Type: STANDARD W
Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mere5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.
Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om
Læs mereGode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.
VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende
Læs mereEF24mm f/1.4l II USM DEN. Brugsvejledning
EF24mm f/1.4l II USM DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon EF24mm f/1,4l II USM-objektivet er et high-performance vidvinkelobjektiv, udviklet til EOS kameraer. USM står for
Læs mere