Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau"

Transkript

1 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt Institut Følgende er hovedtrækkene fra vores speciale Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau, som blev udarbejdet i på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, af undertegnede Rasmus Krogh Jensen og Sune Hørsted Jensen. Af pladsgrunde har vi her undladt at beskæftige os med flere af de områder, vi behandler i specialet. Således vil vi her udelukkende beskæftige os med den centrale del af projektet, nemlig den empiriske undersøgelse af musikundervisningen gymnasiet, som vi foretog i foråret Vi vil ikke gå i detaljer med de metodiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med undersøgelsen, men blot nævne, at undersøgelsen har været baseret på interviews af lærere og elever med en efterfølgende kvalitativ analyse. Vores specialearbejde har været stærkt påvirket af denne samfundsfaglige tilgang, som også har krævet, at der har været tilknyttet en bivejleder fra statskundskab med sociologisk metode som speciale. Vores hovedargumenter hviler da også i høj grad på de resultater, vi har uddraget af den empiriske undersøgelse. Eksempelvis kræver vores argumentation, at undersøgelsen har så stor en generaliseringskraft, at den kan bruges til at sige noget generelt om den obligatoriske musikundervisning i gymnasiet og ikke kun de 8 forsøgsklasser, som deltog i undersøgelsen. Vi vil i det følgende først motivere vores valg af emne. Baggrund for valg af genstandsområde Inspireret af de seneste års debat om den musikvidenskabelige uddannelse på Københavns Universitet, som den har udspillet sig i det interne institutblad DoReMI, ved debatdage på instituttet og i fakultetsbladet Humanist, begyndte vi i stigende grad at undre os over den måde, man diskuterede den største enkelte aftager af musikvidenskabelige kandidater på; gymnasiet. Musikfagets problematiske natur som undervisningsfag har, som følge af samspillet mellem de kunstneriske-, håndværksmæssige- og videnskabelige sider af faget, været et centralt tema i debatten. Hvad er det, de musikvidenskabelige kandidater skal kunne, når de kommer ud i gymnasiet, og hvad kan de, som uddannelsen ser ud i dag? Hvordan undervisningen rent faktisk varetages i gymnasiet har også været inddraget i debatten, men det er vores oplevelse, at denne del af debatten ofte har været bygget på et fordomsfuldt eller i bedste fald induktivt grundlag. Vi havde desuden en fornemmelse af, at musikundervisning i gymnasiet i denne type diskussioner i vid udstrækning er synonymt med mellem- og højniveau undervisningen. Det overraskede os, at der ikke var mere fokus på den obligatoriske musikundervisning. Det er trods alt i denne undervisning, man forsøger at gøre elever interesserede i musik som genstandsområde, og på den måde også her, man skaber interessen for en senere beskæftigelse med musik. Den nøgleposition, som den obligatoriske musikundervisning har, mener vi er interessant og nødvendig at forholde sig til. Musikundervisningen i 1.g. skal tage hensyn til meget store variationer i niveauet hos ele- 67

2 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark verne på både udøvelses- og forståelsesområdet, fordi beskæftigelsen med musik foregår på frivillig basis i de sidste 4-5 år af tiden i folkeskolen. Samtidig skal faget betragtes som et fag på gymnasialt niveau. Man skal i undervisningen derfor også tage hensyn til elevernes almene modenhedsniveau. Derfor er der nogle helt særlige behov, der skal tilgodeses, når man fastlægger indholdet af undervisningen. Som følge af denne position får den obligatoriske musikundervisning i gymnasiet i hvert fald teoretisk set stor betydning for gymnasieelevernes videre beskæftigelse med musik, hvilket gør den endnu mere interessant at studere. Den obligatoriske musikundervisning er endvidere interessant for os, fordi den uddannelsesinstitution, vi studerer på, uddanner lærerne hertil. Vi mener således, at det må være rimeligt at forvente en vis didaktisk relation mellem den musikvidenskabelige uddannelse og gymnasiets musikundervisning. Vi mener, at en central del af diskussionen omkring gymnasieundervisningen er forholdet mellem selve undervisningen og de krav, bekendtgørelsen stiller. I dette problemfelt tror vi, at det er muligt at finde nøglen til en dybere forståelse af faget. Dette forhold satte vi os for at undersøge empirisk. Vi har begrænset vores undersøgelse til de didaktiske aspekter af undervisningen, fordi vi betragter disse som grundlaget for alle diskussioner om faget. På denne måde har vi valgt ikke at beskæftige os med spørgsmål vedrørende undervisningens metode og tilrettelæggelse, undervisningsmidler, organisationsformer og lignende. Vores empiriske undersøgelse er udarbejdet i foråret 1999, hvor 1993-bekendtgørelsen (Gymnasiehåndbogen p ) var gældende. Samtidig med at vi har udarbejdet vores undersøgelse, har et udvalg (nedsat af fagkonsulenten) arbejdet med en ny bekendtgørelse, som blev færdiggjort i foråret 1999 og er trådt i kraft i gymnasieundervisningen fra efterårssemesteret 1999 (Gymnasiehåndbogen p ). Vi har således valgt at lave den empiriske undersøgelse på et tidspunkt, hvor man underviste efter en bekendtgørelse, der skulle afløses af en anden i det følgende skoleår. Dette har givet os mulighed for at kaste lys over selve forandringsprocessen (hvilket vi dog må udelade af denne fremstilling). Er bekendtgørelsen blevet overholdt? For at kunne afgøre om der er overensstemmelse mellem de krav, bekendtgørelsen stiller, og den faktiske undervisning, var vi nødt til at have en præcis forståelse af, hvilke krav der rent faktisk bliver stillet i bekendtgørelsen. Hvordan skal de enkelte begreber der anvendes i bekendtgørelsen forstås, og hvordan kan vi, som følge af denne forståelse, fastlægge kriterier for, hvornår bekendtgørelsen er overholdt? Vi blev klar over, at det er normalt med en vis form for flertydighed i udformningen af en lov eller bekendtgørelse, fordi det sikrer en vis smidighed og tilpasningsevne. Vi kunne altså ikke forvente, at begrebsanvendelsen i bekendtgørelsen var fuldstændig entydig. På den anden side kunne bekendtgørelsen heller ikke fortolkes på en hvilken som helst må- 68

3 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark de. Fortolkning af bekendtgørelsen er et spørgsmål om at afgøre, hvad ophavspersonen (til bekendtgørelsen) fornuftigvis kan have ment med teksten, og hvad modtageren rimeligvis kunne forstå. Det fornuftige angiver således ikke det teoretisk mulige, men det praktisk rimelige. Da vi skulle fortolke bekendtgørelsen, var vi altså nødt til at fortolke den i forhold til, hvad der var praktisk rimeligt og dermed gennemførligt. Hvis der i bekendtgørelsen anvendtes begreber, som ikke havde klart definerede grænser, så var vi nødt til at lave antagelser om, hvad der rimeligvis kunne forstås ved disse begreber. Vi overvejede hvorvidt man kunne inddrage undervisningsvejledningen i forsøget på at forstå indholdet af bekendtgørelseskravene, men vi valgte til sidst at se bort fra vejledningen, fordi den ikke er af juridisk bindende karakter. Det er altså helt legitimt at undervise anderledes end vejledningen foreskriver, bare man holder sig inden for de rammer, bekendtgørelsen udstikker. Vi har derfor anvendt en direkte sprogligt - logisk fortolkning af bekendtgørelsen i kombination med en vurdering af det rimelige i disse krav. Et eksempel herpå er vores tolkning af kravet i forbindelse med flerstemmig sang i undervisningen. Bekendtgørelsen foreskriver, at der skal arbejdes med et alsidigt repertoire af en- og flerstemmige sange i et omfang på ca. 25. Da repertoirets alsidighed ikke har nogen egentlig sammenhæng med spørgsmålet om en- eller flerstemmighed, kan man slutte, at flerstemmige sange skal indgå i et samlet repertoire på ca. 25. Der skal ikke nødvendigvis være alsidighed i repertoiret af flerstemmige sange, fordi der ikke er nogen forskrifter om fordelingen af antallet af en- og flerstemmige sange. Altså kunne vi konkludere, at der skulle forekomme flerstemmige sange - dvs. mere end en flerstemmig sang. Et andet eksempel kan være:...der arbejdes med musikalske grundelementer. Sprogligt logisk kan man så sige, at man i undervisningen blot skulle arbejde med mere end et musikalsk grundelement dvs. mindst to grundelementer (for eksempel melodi og rytme eller klang og instrumentation). Alt i alt kunne vi finde 15 sådanne delkrav i bekendtgørelsen, og præsentationen af undersøgelsesresultaterne foregik således delkrav for delkrav, så vi i alt fik opstillet 15 tabeller, hvoraf det fremgik, hvilke klassers undervisning, der havde opfyldt det pågældende krav, hvilke der ikke havde det, samt hvilke klassers undervisning der måske havde opfyldt kravet. Vi havde den sidste kategori måske opfyldt med, fordi det i nogle tilfælde var svært at afvise, at kravene var blevet opfyldt. Omvendt kunne man ikke påvise, at de var blevet opfyldt. Konklusionen på denne fremstilling foregik i to afdelinger. Først foretog vi en opsummering af resultatet fra de 8 klasser, der indgik i undersøgelsen. Dernæst forsøgte vi analytisk at generalisere dette resultat til at gælde for hele den obligatoriske musikundervisning i gymnasiet. Hvis man skal prøve at opsummere disse resultater, må man sige, at ud af de 15 krav, var der en høj grad af overensstemmelse mellem den faktiske undervisning og 11 af disse krav. Med hensyn til de resterende fire krav i bekendtgørelsen var der i tre tilfælde tale om, at der kunne påvises store uoverensstemmelser mellem den faktiske undervisning og kravet. De tre krav, hvor der kunne påvises store uoverensstemmelser mellem bekendtgørelsen og den faktiske undervisning, er henholdsvis Antal sange, 50 normalsiders tekst i 69

4 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark forbindelse med musikstykkerne og En ligelig fordeling af musikudøvelse og musikforståelse. Der var i de otte klasser tale om en tendens, der pegede i retning af, at musikudøvelsen blev prioriteret højere end musikforståelsen. Der blev således i fire klasser sunget meget mere, end bekendtgørelsen krævede, mens der ligeledes i fire klasser ikke blev læst tilstrækkeligt med tekst i forbindelse med musikstykkerne. Endvidere har der i de tre tilfælde, hvor vi har kunnet påvise en skæv fordeling af de to hovedområder, været tale om, at musikudøvelsen har taget mere end halvdelen af undervisningstiden. Det er i denne forbindelse værd at lægge mærke til, at det ikke er de samme tre eller fire klasser, der ikke opfylder kravene. Det er væsentligt at påpege, at hovedparten af klasserne har mindst ét område af bekendtgørelsen, som ikke bliver overholdt, og at der generelt set er en tendens til, at man beskæftiger sig mere med musikudøvelse, end bekendtgørelsen foreskriver. Vi har i de otte klasser ikke set et eneste tilfælde, hvor der har været brugt mest tid på musikforståelsesundervisning. De omfattende problemer omkring tekstlæsning må tages som udtryk for enten en nedprioritering af musikforståelsen eller en omstrukturering af denne del af undervisningen. Det andet krav, der er problemer med, er antallet af sange, som i vid udstrækning overstiger bekendtgørelsens krav om ca. 25. Problemerne omkring disse to områder samt mindre udbredte problemer på andre områder resulterer i, at kravet om den ligelige fordeling af musikudøvelse og musikforståelse ikke bliver imødekommet i tilstrækkeligt omfang. Vi mener, at den holdning til musikfaget, som uoverensstemmelserne afspejler, er meget anderledes end, og uforenelig med, den opfattelse af faget, som bekendtgørelsen er udtryk for. Vi mener således, at vores empiriske undersøgelse peger på væsentlige områder af den obligatoriske musikundervisning, der i forhold til bekendtgørelsen er problematiske. Fagkonsulentens forståelse af faget Vi interviewede fagkonsulenten for musikfaget i gymnasiet, for at få hans bud på hvordan faget fungerer, som det ser ud i dag, samt for at høre hvordan han mener det skal udvikle sig i årene fremover. Specielt var vi selvfølgelig interesserede i at høre om fagkonsulenten delte vores opfattelse af, at der var væsentlige uoverensstemmelser mellem undervisningen og bekendtgørelsen. Som vi forstod fagkonsulenten, hvilket selvfølgelig skal tages med forbehold, mener han at samspillet mellem undervisningselementerne musikudøvelse og musikforståelse er en forudsætning for, at faget har, og i fremtiden kan have, en fremtrædende placering i gymnasiet. Desuden gav fagkonsulenten udtryk for, at faget anerkendes som et kundskabsfag på linie med boglige fag, men samtidig indeholder en ekstra dimension - den kunstneriske. Endelig skal det nævnes, at fagkonsulenten ikke føler, der er store problemer med den obligatoriske musikundervisning. Samtidig erkender han dog, at der kan foregå mange ting, som han ikke kan kontrollere. Pensumindberetningerne giver ham ikke den store hjælp til at danne sig et overblik over det gennemgåede stof. Fagkonsulentens anden kontrol- 70

5 Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark foranstaltning er observationer af undervisningen. En del af hans funktion er således at besøge forskellige klasser på forskellige skoler for at få et indtryk af undervisningen. Fagkonsulentens opfattelse af faget versus vores empiriske undersøgelse Der er markante uoverensstemmelser mellem det billede, vi, qua den empiriske undersøgelse, har fået af den obligatoriske musikundervisning og det billede, fagkonsulenten har af samme undervisning. Når man skal lave denne sammenligning, er der to forhold, man skal gøre sig klart. Som vi har redegjort for i specialet, har fagkonsulenten, udfra en teoretisk betragtning, meget begrænsede muligheder for at danne sig et præcist billede af, hvad der foregår i den faktiske undervisning. Endvidere skal man tage de metodiske problemer, som vores empiriske undersøgelse indeholder, i betragtning. Man kan ikke tage undersøgelsesresultatet som et endegyldigt bevis for, hvad der foregår i musikundervisningen i 1.g. Som følge af de forbehold, vi har været nødt til at tage med hensyn til undersøgelsens reliabilitet og validitet (denne diskussion har vi udeladt af denne fremstilling), mener vi, at undersøgelsen kan tjene som en indikator for - eller vejledning til forståelse af, hvad der foregår i undervisningen. Dette skal forstås på den måde, at vi mener, det er overvejende sandsynligt, at der for eksempel er et generelt problem omkring tekstlæsning i undervisningen. Det vores undersøgelse ikke kan sige noget præcist om, er omfanget af disse problemer. Vi mener således, at de uoverensstemmelser, der er mellem fagkonsulentens og vores opfattelse af faget, ikke kan bortforklares med metodiske problemer. Uoverensstemmelserne er interessante af to årsager. Den første årsag er, at fagkonsulentens beslutningsgrundlag, for eksempel i forbindelse med udformningen af en ny bekendtgørelse, ikke er i overensstemmelse med, hvad der foregår i den faktiske undervisning. Fagkonsulenten ser således faget som et kundskabsfag på linje med alle andre gymnasiefag, hvor der lægges meget vægt på tekstlæsning og musikforståelse, og er af den opfattelse, at denne holdning til faget deles af næsten alle musiklærere. Denne opfattelse mener vi at kunne tilbagevise med en høj grad af sikkerhed. De tre væsentlige uoverensstemmelser mellem bekendtgørelsen og den faktiske undervisning, som vores undersøgelse peger på, tyder alle på en nedprioritering af tekstlæsningen og en generel opprioritering af musikudøvelsen - herunder specielt sangundervisningen. Den anden årsag til, at uoverensstemmelserne er interessante, er, at de underbygger den teoretiske antagelse om, at fagkonsulenten har meget dårlige muligheder for at skabe sig et nøjagtigt billede af, hvad der foregår i undervisningen. Dette betyder, at vi har et temmelig stærkt argument for, at muligheden for kontrol med det obligatoriske musikfag er meget dårlig, idet fagkonsulenten er den eneste kontrolforanstaltning i forhold til lærernes forvaltning af faget. Dette forhold skyldes de meget begrænsede muligheder for kontrol en fagkonsulent har, hvilket vil sige de årlige pensumindberetninger, der efter fagkonsulentens eget udsagn ofte er præcis de samme som dem, der blev sendt ind året før, samt de tidligere nævnte skolebesøg, hvor fagkonsulenten følger en musiklærer en hel dag, og hvor det er nærmest umuligt for fagkonsulenten at danne sig et nøjagtigt billede af, hvad der foregår i den faktiske undervisning generelt (for eksempel at danne sig et billede af, hvad der foregår i et helt års undervisning). Det gælder specielt, når man tager de strukturelle betingelser for lærergerningen i betragtning (se afsnittet om lærerens rolle), fordi det 71

6 Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark derved bliver klart, hvor autonom en lærer er, hvilket betyder, at vedkommendes undervisning bliver vanskelig at kontrollere. Vores pointe er, at det ikke er muligt med de eksisterende kontrol- og evalueringsmekanismer at finde ud af præcist, hvad der foregår i den faktiske undervisning, og for at imødegå eventuelle misforståelser må vi her klart understrege, at dette ikke skal ses som en kritik af fagkonsulenten som person men en kritik af de strukturelle forhold omkring fagkonsulentinstitutionens muligheder for kontrol med undervisningen. Vi tror således, at det ville være meget værdifuldt for den obligatoriske undervisning i musik i gymnasiet, hvis det var muligt at finde en metode til dels at give fagkonsulenten mulighed for at opnå en højere grad af indsigt i, hvad der bliver undervist i, og at man dels havde bedre mulighed for at påvirke undervisningen i en bestemt retning. Konklusion Vi tror, at den eneste mulighed for løsning af de problemer, som vi har skitseret i det ovenstående, er at skabe en mulighed for indsigt i, hvad der foregår i undervisningen, hvilket indebærer en form for evaluering, der kan give et reelt indblik i, hvad der foregår i et helt års undervisning. Eftersom pensumindberetningerne ifølge fagkonsulenten kun giver et meget dårligt indblik i den konkrete undervisning, som følge af, at det ofte er de samme indberetninger, der bliver indsendt år efter år, mener vi, at der bør tænkes i en ny form for evaluering af undervisningen. Denne evaluering kunne for eksempel inddrage eleverne som sammen med læreren kunne udarbejde en form for oversigt over gennemgået stof - altså en ny slags pensumindberetning. Eventuelt kunne man overveje en form for prøve eller eksamen, som jo findes på mellem- og højniveau. 72

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på Praktikrapport. INDLEDNING: Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på MGK Århus. Sune er konservatorieuddannet guitarist og har haft forskellige undervisningsstillinger

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Tænkt eksempel på udfyldt pentagon, Disciplinære indespærringsmiljøer

Tænkt eksempel på udfyldt pentagon, Disciplinære indespærringsmiljøer Disciplinære indespærringsmiljøer Interview gennemføres og udskrives. Analyse af interviewene med De disciplinære indespærringsmiljøer er i krise, skriver Deleuze og fortsætter: Det drejer det sig blot

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere