DKA i år 2. Indholdsfortegnelse. Det officielle nyhedsbrev fra Denmark Karate Association

Transkript

1 Indholdsfortegnelse DKA i år Sensei T. Yamaguchi i New Jersey...2 Jan sensei medlem af JKS Shihan-kai...4 Medaljer til DKA ved JKS EM...5 Interview med Koike sensei...8 Sommerlejr Træning på JKS Honbu dojo Pinselejr JKS World Meeting Redaktionen: DKA i år 2 Oss og godt nytår! Jeg kan nu med glæde se tilbage på endnu et år som formand i DKA. Heldigvis har jeg opdaget, at DKA er både et specialforbund, men også et meget specielt forbund! Ikke mindst takket være Jan sensei og Jesper sensei som i kraft af deres kontakter til JKS Honbu Dojo kan hive mindst to topinstruktører, hhv. Yamaguchi sensei og Koike sensei til Danmark i løbet af et år. Samtidig er den karate vi træner i DKA en meget opdateret Shotokan karate, der konstant udvikler sig, bl.a. fordi mange af de højere graduerede udøvere ofte er til seminarer i udlandet. At vi også kan begå os til stævner beviste DKA kæmpere, da de stillede op til JKS EM i Cambridge, England i oktober og vandt EM for hold i herrer senior, mens damerne tog både sølv og bronze i kumite! Jeg tror vi vil komme til at blive bemærket de kommende år til stævner rundt omkring i landet. Oss Palle Lech, formand for DKA Redaktør: Jan Spatzek Layout: Michael Lund Skribenter: Troels Klem Thomsen, Jesper Markvardsen Mick Sandstrøm Palle Lech 1

2 Sensei T. Yamaguchi i New Jersey Af Mick Sa ndstrom Torsdag den sjette november rejste Jesper San og jeg fra Halifax, Nova Scotia, Canada for at deltage i en trænings-weekend i New Jersey med Sensei Yamaguchi, arrangeret af den lokale JKS klub. En varm velkomst Vi var på forhånd blevet informeret om den noget lavere standard på stedet, men jeg skal da lige love for at gæstfriheden og servicen ikke fejlede noget. På trods af en næsten to timers forsinkelse for vores ankomst, stod der tre personer og afventede vores ankomst. Disse tre personer var den lokale Sensei; Sensei Sergio Dato samt to af hans elever; Tank & JJ. Og efter den formelle hilsen og introduktion blev vi Jesper San og jeg - informeret om at disse to; Tank og JJ ville fungere som vores chauffører og guider under vores ophold, hvilket de til fulde levede op til under hele opholdet! Sådan siger jeg bare!! Efter ankomst blev vi kørt til den lokale diner og blev bespist inden vi blev sat af på vores hotel, med aftale om at blive hentet næste morgen for sight-seeing og shopping at our convinience!? Tillige skal det siges, at alle steder vi spiste var maden fantastisk. Det meste af dagen blev da osse brugt på sightseeing og shopping samt bespisning, mens vi alle ventede på Sensei Yamagchi s ankomst og første træning i den lokale dojo om aftenen. Mick sensei, JJ (Jens Jørgen?) og Tank For mig var det en helt speciel oplevelse, at gå rundt i New Jersey s små shopping kvarterer, da det hele var ligesom man ser på film. Faktisk havde jeg under hele opholdet fornemmelsen af at være med i en amerikansk film, helt surrealistisk! Træning med Yamaguchi sensei Gensynet og den første hilsen-på med Sensei Yamaguchi var da også en stor glæde, specielt fordi Sensei tillige så ekstrem både glad og lettet ud!?! Gruppefoto fra seminaret, øverst fra venstre sensei Dato, Mick sensei, Jesper sensei, Asai sensei (RIP) og Yamaguchi sensei Træningen var som sædvanlig i top-klasse på trods af de noget trange forhold i den lille Dojo. Fredags aften-træningen bestod af: Sensei Asai s snap teknikker samt Junro 1-5 og Kakusen Shodan som er en ashibarai kata, hvorefter der blev demonstreret og trænet ashibarai. Efter træning gik alle, der deltog med ud at spise inden vi blev transporteret tilbage til hotellet sammen med Sensei Yamaguchi. Lørdag formiddag var der børne-træning, hele tre af slagsen, med flere hundrede børn, og det var en noget lettet Sensei Yamaguchi vi så, da han fandt ud at det ikke var ham der skulle undervise. Sensei var kun til stede for at vise ansigt, hilse på, og gav en lille demonstration som afslutning på træningen og til ære for den lokale presse. Lige efter træningen blev Jesper San enig med sig selv om at der skulle tages billeder af undertegnede med en helt speciel 2

3 Den morsomme hændelse ;-) baggrund!? Ja, hvem kan forstå det? Men morsomt var det vel!? En namedroppers drøm! Fra v.: Jesper sensei (har allerede røde øjne!), Dato sensei, Yamaguchi sensei, Meida sensei og Amos sensei. Efter børne-træningen blev vi kørt til en anden skole, hvor der var halvanden times kyu-bælte træning. Træningen her bestod af kihon træning og de fem Heian kata. Lidt skuffende var det at se den lave deltagelse fra de lokale sortbælter, hvilket var lig nul, og lidt uforståligt når nu der var mulighed for at træne under Yamaguchi Sensei, også selvom det var en kyutræning. Til gengæld fejlede arrangeringen af den efterfølgende børneturneringen intet. Der var både arrangeret musik og alting foregik hurtigt og effektivt, hvilket ikke ikke helt kan siges om deltagernes evner under arrangementet. Både Jesper og jeg deltog som dommere og vi skulle sørme anstrenge os noget for at se scoringer overhovedet, men børnene samt forældre havde det sjovt, og så er det vel godt alt sammen. Tur til Manhattan Efter træning og børne-turnering var der tur til Manhattan, da Sensei Yamaguchi ville over at hilse på Sensei Meida og Sensei Richard Amos, som har en klub på Manhattan. Begge er Sempai til Yamaguchi Sensei, og det blev til spisning på Japans restaurant på Manhattan. Rå fisk og rå æg - Mums! Manhattan! Igen må jeg sige, at det var helt uvirkeligt at gå og køre rundt i midten af New-York med alle de store kendte bygninger set igen og igen på film, samt de mange mennesker. Træning og dangraduering Søndag og sidste dags træning bestod af Dangraduering og tre-en-halv times træ-ning, hvor andre inviterede også tiltog, hvilket satte ekstra kulør på træningen med nye hoveder at træne på. Der blev lagt ud med dangraduering for to af de lokale børn hvoraf den ene var datter til den lokale Sensei Dato. De bestod begge, men med tre måneders forsinkelse. 3

4 Under første træning bleve der undervist i kihon/kumite kombinationer samt Junro 1-5. Anden omgang bestod af Kihon Ippon, Jiyu Ippon samt Bassai Dai, Enpi og Kanku Dai. Alt i alt, en en fantastisk omgang træning og et godt arrangement hele vejen i gennem. Trænings weekenden blev afsluttet på behørig vis med uddelelse af diplomer for deltagelse, og sørme om ikke Jesper San og jeg blev kaldt op for også at modtage et diplom. Det smilte vi begge vist noget af, men de tog sgu alligevel fusen på os for vi blev kaldt op endnu engang og modtog en fornem ingraveret platte for vores hjælp og support under arrangementet. Modtagelsen af den platte sammen med den fantastiske service og behandling vi fik under hele opholdet gjorde os noget rørte. Det havde vi godt nok ikke lige regnet med!?! Efter træning var der tur til Ceasar Palace Kasinoet med spisning og alt hvad det indebærer. Desværre var jeg blevet syg og kunne ikke deltage, men Sensei Yamaguchi og Jesper San havde en gevaldig tur blev jeg senere informeret om / drillet med/ om alt hvad jeg gik glip af, da de kom tilbage derfra. Alt i alt, en pragtfuld tur, fantastisk træning og med en behandling fra JKS New Jersey s side der i den grad forpligter JKS Danmark, om ikke andet så på Jesper San s og mine vegne, skulle nogle derfra ønske at besøge os i fremtiden Så til både Sensei Yamaguchi og hele JKS New jersey : Domo Arigato Gozaimashita Oss Mick Sandstrom Jan sensei medlem af JKS Shihan-kai Som det ses af brevet til højre, så er sensei Jan Spatzek, DKA s chefinstruktør nu blevet optaget som medlem af JKS Shihan - Kai. Det betyder at sensei vil have en meget stor indflydelse på JKS karate i fremtiden. Optagelsen af sensei er på baggrund af hans store indsats og viden om karate. 4

5 Medaljer til DKA ved JKS EM Af Troels Klem Thomsen Den oktober 2008 dannede Cambridge i England rammerne om de første JKS europamesterskaber. Mesterskaberne var planlagt som afslutningen på et større internationalt træningsseminar hvor alle JKS organisationer i de europæiske lande var inviteret. Der var planlagt træning fredag den 10. og lørdag den 11. oktober med mange instruktører fra både Europa og Japan. Herunder kan det nævnes at Koike Sensei, Inada Sensei, Alan Sensei, Scott Sensei og naturligvis Jan Sensei deltog for bare at nævne nogle af de mest fremtrædende deltagere. Den 12. oktober var afsat til mesterskaberne hvor alle instruktørerne fungerede som dommere. Så alt i alt et stort og spændende arrangement hvor DKA naturligvis skulle deltage i både seminar og stævne. DKA forberedelse til turen Da det stod klart at JKS Europamesterskaberne skulle afholdes og alle landene blev inviteret fik de enkelte klubber i DKA tilbud om at deltage. Ved tilmeldingsfristens afslutning stod det klart, at der var 7 fra DKA der skulle af sted til seminaret i Cambridge. Der var på dette tidspunkt ca. 2 måneder til stævnet og det var ikke for tidligt at starte forberedelsen. Deltagerne på turen var Sensei Jan Spatzek Sensei 7. dan (Struer), Sensei Jesper Markvardsen 5. dan (CSKK), Michael Lund 3. dan (Hvide Sande), Jeanette Sørensen 2. dan (Vejle), Janne Markvardsen 2. dan (CSKK), Rune Zimsen 1. kyu (CSKK) og Troels Klem Thomsen 1. kyu (CSKK). I tillæg fik vi selskab af Flavio Lötscher 2. dan fra Schweiz. Kampholdet til mester-skaberne bestod af alle deltagere med undtagelse af Jan Sensei, der i stedet havde accepteret at være dommer til stævnet. Ud over den daglige træning i klubberne blev der arrangeret 2 sort-/brunbæltetræninger hvor vi ville få mulighed for at arbejde med kumite teknikker mv. Kampene ved stævnet ville blive dømt efter Shobu-ippon regler så vi skulle arbejde meget med afstand, timing og de grundlæggende, effektive og hurtige teknikker som eksempelvis gyaku-zuki og kizami-zuki. Første sort/brunbælte træning Ved den første forberedelsestræning trænede vi afsæt, timing ved bevægelser og afstandskontrol, bevægelsesmønstre og teknik kombinationer. Vi skulle bl.a. indøve favorit kombinationer og træne dem med forskellig hastighed og kraft mod forskellige partnere. Vi fik endvidere mulighed for at afprøve kombinationerne i jiyu-kumite hvor vi helt frit skulle kæmpe med forskellige modstandere. Og selvom det var teknikkerne og bevægelsesmønstre, der var i fokus og det skulle foregå stille og roligt blev der da set kampe som måske efterlod et blåt mærke eller to. Den sidste del af træningen blev brugt på kampe af 30 sekunders varighed med dommer for at få genopfrisket fornemmelsen af et kampareal følelsen af at være i ilden. Anden sort/brunbælte træning Den anden træningsdag fortsatte øvelserne fra den første med endnu mere fokus på afstand, effektive teknikker og bevægelsesmønstre. Kumitetræningen var således i vid udstrækning tilrettelagt efter de krav og forhold der opstår under shobu-ippon regler. Det gælder om at vide hvor langt man rækker, hvornår man kan angribe og hvornår teknikkerne bliver effektive og kan score. Dette er naturligvis i sig selv meget svært at mestre og det bliver ikke mindre svært når det foregår i fuld fart med en modstander der tænker og handler på samme måde. Den sidste del af træningen blev brugt 5

6 til kata træning hvor der blev undervist i de to første Junro kata, Shodan og Nidan. Afgang til Cambridge Efter ca. 1½ måneds forberedelse blev det endelig tid til at starte rejsen mod Cambridge i UK - deltagere fra Jylland rejste fra Billund og deltagere fra Sjælland rejste fra København. Turen forløb helt som den skulle og der var ikke de store problemer på nær en mindre forsinkelse fra København. Da alle var ankommet vel til Stansted Airport fandt vi bussen til Cambridge om kom godt afsted. Køreturen til Cambridge gik også planmæssigt, men da vi ankom til Cambridge og fandt vores hotel - eller rettere hostel - stod det klart at værelserne var beregnet til overnatning og KUN overnatning. Store var de ikke og flere af os overvejede om vi skulle bakke indtil sengen. Men det gik og vi fik da også overnattet vel hele turen. Seminaret Dagen efter vi ankom, var der tid til lidt sightseeing før seminaret startede og vi fik set noget af den gamle universitetsby. Der blev shoppet lidt og spist en god frokost. Da tiden nærmede sig fredag aften vendte vi næserne mod hotellet-med-de-mikroskopiske-rum (HMDMR) for at gøre klar til første træningssession i seminaret. Seminaret var planlagt med 3 træningspas, et fredag aften og to om lørdagen. Vi var spændte på at se hvem der dukkede op til seminaret og vi blev bestemt ikke skuffede. Der var heldigvis god deltagelse fra de fleste lande i Europa inkl. Mellemøsten. Og det betød jo ikke kun, at der var en masse til breddeseminaret, men at der også ville være en godt med deltagere til europamesterskaberne. Til hvert træningspas blev vi delt i to store sale med ca deltagere i hver. Vi blev delt i hold fra 2. dan og op og 1. dan og ned. Der var ikke mange farvede bælter og umiddelbart var de eneste farvede bælter blandt de voksne et par deltagere fra DKA. Så det må siges at niveauet var forholdsvist godt. Der blev undervist af forskellige instruktører i hver træningstime. Der blev undervist i mange ting indenfor Kihon, Kata og Kumite. Der var fokus dels på egen udvikling og på instruktøruddannelse - så der var masser af input for alle deltagere. Efter hvert træningspas tog vi hjem til HMDMR for at hvile lidt eller gøre klar til vores middag om aftenen. England er jo bl.a. kendt for at have en multietnisk restaurationsbranche så vi fik spist på indisk, kinesisk, japansk og amerikansk. Nogen bedre end andre, men alt i alt fik vi udmærket mad. Europamesterskaberne Efter det sidste træningspas om lørdagen blev der holdt en lille fest på en pub hvor alle deltagere kunne mødes og opfriske gamle venskaber og skabe nye. Det blev ikke til en sen og våd fest da de fleste skulle være klar til mesterskaberne, der blev afholdt om søndagen. Vi ankom i fin tid til mesterskaberne søndag morgen og gjorde klar til den indledende opstilling. Der var ca 100 deltagere i stævnet i alt fra børn til masters. Den danske/schweiziske delegation stillede op i individuel kata og kumite for seniorer for både mænd og kvinder, i kata og kumite for masters for mænd og endelig i hold kumite for mænd. Der var mange klasser i øvrigt så der var mange kampe der skulle klares på de tre kamparealer før dagen var omme. Der var derfor lagt et stramt program så der var konstant kampe i gang på alle arealer. Stævnet forløb fint og de første kæmpere fra vores delegation, der kom i ilden var Janne i kata samt de øvrige mandlige kæmpere i kata for mænd. Kata kampene gik fint selvom der var en enkelte fejl hist og her :-) Det bedste resultat blev leveret af Janne der opnåede en 4. 6

7 plads med en flot Sochin, men Jesper Sensei, Michael og Flavio klarede sig også flot. Efter kata kom det til kumite. Først skulle Jeanette og Janne kæmpe i individuel kumite for seniorer. Begge lagde godt fra start med nogle overbevisende sejre. Efter de første kampe steg intensiteten en anelse og det blev mere hårdhændet. Bl.a. fik Jeanette et urent spark i skridtet og Janne fik en hård jodan markering. Men selvom der var skavanker klarede begge sig fint og det endte med sølv til Jeanette og bronze til Janne. Tillykke og godt gået!!! Herefter kom det til individuel kumite for mænd både for masters og seniorer. Det blev til en masse spændende kampe og flere klarede sig godt. Værd at nævne er det at Michael gav en god og hård, men også retfærdig, modstand i masters klassen. Det var måske ikke alle deltagere i den klasse der havde helt styr på markeringer - men Michael klarede den og byttede bare hvor der skulle byttes. Desværre blev der dømt imod Michael på et ellers flot jodan mawashigeri i bedste Karin Schwartz stil, så det blev desværre ikke til medaljer i masters klassen. Kumite for seniorer gik også godt selvom der var specielt en enkelt kamp der var præget af manglende kontrol. Rune mødte en modstander, der var et hoved højere og fuldstændig manglede kontrol. Det blev en hård kamp med mange pauser for at stoppe den ene blodnæse efter den anden hos Rune fordi der blev markeret for hårdt. Men Rune kæmpede med ånden og viljen til det sidste og gav modstanderen kamp til stregen. Desværre blev der igen dømt imod og Rune måtte gå fra kamparealet godt forslået og uden sejer. Men rigtig flot kampånd - det er der ingen tvivl om. Jesper sensei og Flavio klarede sig dog begge godt og kom langt i turneringen. Jesper sensei mødte i kvartfinalerne VM bronzevinderen så der var hård modstand. Kampen var meget lige og efter vores bedste overbevisning fik Jesper sensei overtaget sidst i kampen. Men en heldig scoring kan jo være afgørende i Shobu-ippon så sensei tabte desværre i kvartfinalerne. Flavio klarede sig derimod igennem de sidste runder og endte i en meget dynamisk og heftig finale. Men formen var i top så der var ikke noget at gøre for modstanderen og efter nogle flotte mawashigeri, ashi-barai og gyaku-zuki kunne Flavio modtage guldmedaljen i individuel kumite for seniorer. Rigtig flot kæmpet og et kæmpe tillykke til Flavio. Endelig kom turen til den sidste turnering som var hold kumite for mænd. DKA holdet bestod af Jesper sensei, Flavio og Troels. Troels kom med på et afbud idet Rune var skadet fra sin hårde kamp i individuel kumite. Holdet lagde godt fra start og vandt forholdsvist hurtigt de indledende runder med to kampe i hver - så første og anden kæmperen fik gjort kort proces. På det tidspunkt i stævnet var ledelsen ved at løbe tør for tid så turneringen blev afviklet i et rasende tempo. Og før vi fik set os om var det blevet tid til finalekampen mod England. Flavio, som var førstekæmper, fik endnu engang gjort kort proces og vandt sin finalekamp overbevisende. Det gik desværre knap så godt for andenkæmperen, som var Troels, idet modstanderen med sine knap 2 meter hurtigt fik overtaget i kampen så Troels tabte sin finalekamp. Så nu var det hele op til Jesper sensei der som tredjekæmper skulle redde guldmedaljen hjem til DKA. Med stort overblik blev kontrollen hurtigt taget i kampen og i overbevisende stil blev der hurtigt scoret to gange af Jesper sensei som vandt finalekampen og dermed guldet hjem til DKA i holdkumite for mænd. Stort tillykke til alle kæmpere - det var en flot indsats og nogle flotte resultater. 7

8 Interview med Koike sensei Koike - sensei ser glad ud i Struer Sensei Yutaka Koike, 5. dan JKS Alder: 36 år Fødested: Tokyo, Japan Karriere: 1987 Startede på karate i JKA Honbu Dojo Teikyo Universitet Kenshusei JKS Professionel ka rateinstruktør i Thun, Schweiz Professionel kara teinstruktør i Tri este, Italien. Sa y OSS: Oss Sensei mange tak fordi vi har fået muligheden for at stille sensei et par spørgsmål! Ko i k e s e n s e i: Det var så lidt du ved du er altid velkommen til at spørge og forhåbentlig kan jeg svare :-) Sa y OSS: Hvor ofte træner sensei på 1 uge og hvad træner sensei?? Ko i k e s e n s e i: jeg træner 5 gange om ugen af 2 timer. Selve træningen består af rigtig meget kata; der bliver udvalgt 3 kataer pr. måned og så arbejder vi i dybden med de 3. Udover det laver jeg ligeledes 5 gange om ugen fysisk træning og udstrækning alene. Sa y OSS: Hvad gør du for at udvikle dig i karate??? Ko i k e s e n s e i: Jeg træner selvfølgelig karate, men udover karate træner jeg både fysisk træning så som løb og muskeltræning. Ligeledes laver jeg meget udstrækning. Samtidig har jeg mulighed for at træne med diverse andre former for kamsport, så som Tai Chi, Pa kwa, Krav Maga, Qi Qong og diverse former for kinesiske våben. Dette føler jeg er med til at udvikle mig meget, da jeg på den måde ser nogle ting fra en lidt anden vinkel af. Jeg er 100% JKS shotokan mand med et meget åbent sind. Jeg prøver altid på at udfordre mig uanset hvad jeg laver flytte grænser lidt ad gangen hele tiden. Sa y OSS: Hvor får du din inspiration fra?? Ko i k e s e n s e i: Fra alle diverse senseis/sempai jeg har trænet under igennem min karriere, i såvel Japan som Europa. Jeg startede min træning på JKA honbu dojo i Ebisu, Tokyo i 1987 og der var der rigtigt mange dygtige instruktører, men det var Kagawa-sensei som 8

9 inspirerede mig mest og valgte at søge ind på hans universitet, Teikyo, hvor jeg trænede i 4 år. Efterfølgende startede jeg som kenchusei på JKA honbu dojo Shiroganedai, Tokyo, hvor Asai-sensei, Abe-sensei, Isaka-sensei og Kagawa-sensei varetog træningen. De har inspireret mig rigtig meget, men der er også rigtig mange gode senseis at finde i Europa, som jeg ofte er heldige at blive undervist af eller undervise sammen med. De inspirerer mig også meget, da de tit har en lidt anden indgangsvinkel til tingene og på den måde udvikler deres egen stil. Say OSS: Hvorfor er kata så vigtigt?? Ko i k e s e n s e i: Kata har alt teknisk alt så som stød, parade, spark, armlås, kast, undvigelsesteknikker, vægtfordeling, ydre energi, indre energi. Alt er inkluderet i vores kata det er ikke altid synligt, men det ligger derinde. Sa y OSS: Hvad er dit håb for fremtiden?? Ko i k e s e n s e i: At kampsport har en fremtid folk har brug for det på mange måder. Jeg vil gerne med til at udbrede kampsport og på den måde hjælpe folk. Sa y OSS: Hvad er dit primære mål i karate? Ko i k e s e n s e i: At smile og være glad Say OSS: Hvorfor?? Ko i k e s e n s e i: Livet er hårdt og forhåbentligt kan det hjælpe med til at gøre tingene nemmere. Sa y OSS: Har det altid været sådan?? Ko i k e s e n s e i: Nej kun nogle gange, men hvis jeg kan være stærk via karate, så bliver livet nemmere og bedre tror jeg. Men jeg prøver at møde alting med et smil på læben og et åbent sind. Say OSS: Hvad er det vigtigste i kampsport? Ko i k e s e n s e i: Karate er kampsport og igennem karate forbliver du sund, mentalt stærk og forhåbentligt får du et bedre liv den vej. Say OSS: Har du et personligt orsprog?? Ko i k e s e n s e i: Don t worry, be happy det er det sværeste, men jeg prøver hele tiden. Sa y OSS: Sensei du har været i Danmark en del gange efterhånden hvad syntes du om de danske elever og deres niveau? Koike sensei: Danmark har en rigtig god disciplin som jeg tror stammer tilbage fra dengang Tanaka-sensei boede i Danmark( ). I er også mentalt stærke, men dog tilbøjelighed til at være lidt stive/anspændte i kroppen. Sa y OSS: Hvad har du fået ud af dine besøg til Danmark? Koike sensei: Jeg har efterhånden besøgt mange forskellige dojo er i Danmark og bliver glad hver gang jeg kan se folk har taget noget af det til sig som jeg har undervist i, enten i løbet af en træningstime eller når jeg ser dem næste gang. Det giver mig lyst til at undervise og hjælpe folk endnu mere. I Danmark er i meget seriøse med træningen og nogle gange lidt anspændte, så jeg prøver meget at få jer til at smile og slappe lidt mere af. Sa y OSS: Hvad syntes du om at være i Italien? Ko i k e s e n s e i: Maden er rigtig dejlig, god vin, dejligt klima. Folk er meget aktive, hvilket 9

10 passer mig rigtig godt. Så rigtig positivt indtil videre andet kan jeg ikke sige. Sa y OSS: Hvad er ifølge din mening det vigtigste for en karate-ka?? Ko i k e s e n s e i: At have et åbent sind, men samtidig holde traditionerne i hævd. Sa y OSS: I Danmark starter mange folk relativt sent med at træne karate og har mange andre interesser siddeløbende med karate hvad skal de primært fokusere på?? Ko i k e s e n s e i: Jeg mener det er vigtigt, at alle er glade når de træner. For mig er det også vigtig at give folk noget selvtillid og på den måde kan de selv hjælpe mere og mere til i deres egen udvikling af karate. Sa y OSS: Hvad har været den største udfordring for dig i din karate karriere?? Ko i k e s e n s e i: Uden tvivl at forlade Japan og komme til Europa. Stå på egne ben i et totalt fremmed land med fremmed kultur og slet ikke snakke sproget. Sa y OSS: Hvad har været den største udfordring i Europa: Ko i k e s e n s e i: Som jeg sagde før stå på egne ben i et land med fremmed kultur og ikke snakke sproget. Men jeg har lært at når jeg accepterer landet og folkene, så begynder de også at acceptere mig. Men det har været en kæmpe udfordring. Sa y OSS: Sensei mange tak fordi du tog dig tid til at svare på vores spørgsmål Ko i k e s e n s e i: Det var så lidt SKÅL!! Sommerlejr 2009 Så er indbydelserne til DKA sommerlejr 2009 lige på trapperne. Redaktionen forventer dem ude i klubberne omkring 1. marts! Husk at få en indbydelse af din instruktør! Gå ikke glip af årets sommerlejr! Der er 60 pladser, så skynd dig at få en tilmeldingsblanket i din klub. Vi ses i Hvide Sande! 10

11 Træning på JKS Honbu dojo Torsdag d. 27. november drog jeg endnu en gang mod solopgangens land for at træne på JKS honbu dojo i Tokyo for 7. gang i alt. Jeg er i den heldige situation, at jeg har en japansk pap-mor, som jeg kan bo hos i Tokyo, så jeg skal ikke bo på hotel eller vandrehjem, og heller ikke bekymre mig om hverdagsting som tøjvask eller madlavning. Alt er inkluderet, når jeg bor hos hende, og det er slet ikke så ringe endda, for så kan jeg koncentrere mig om at træne karate, som det hele jo egentlig går ud på:-) På honbu dojo er der mulighed for at træne mandag til fredag 4 timer dagligt til om formiddagen og fra til om aftenen. Lørdag er der ligeledes 4 timers træning, dog 2 timer om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen. Prisen er den samme som første gang jeg var der i yen. Det er åbenbart ikke alle steder, at inflationen har slået til! For den pris kan man træne alt det man vil. Alle træner sammen dvs. det ikke er gradinddelt som vi ofte ser herhjemme ligeledes træner børn og voksne sammen. Af eleverne som er på honbu dojo kan det siges, at børnene er ca. 100 gange bedre end dem, vi har i Danmark. Helt utroligt hvad en 7-årig japansk pige kan. De voksne er ikke bedre på nogen måder end os i Danmark en japansk 2.dan er det samme som en europæisk 2.dan. Man kan dog godt få sig en overraskelse til tider, da enkelte af hvidbælterne er temmelig gode, men det hænger sammen med, at når man skifter dojo i Japan, og endnu ikke er dangradueret, så starter man forfra dvs. man tager et hvidt bælte på og håber på det bedste til første graduering, og så kører man videre derfra. Dette gør man for at vise sin ydmyghed overfor den dojo, som man kommer til. Instruktørerne på Honbu dojo er Kagawasensei 8.dan, Ishimine-sensei 6.dan, Kanayama-sensei 6.dan, Yamaguchi-sensei 6.dan, Inada-sensei 4.dan. De har som medhjælpere Makita-sensei 4.dan, Matsue-sensei 2.dan, Nagaki-sensei 2.dan og Watanabe-sensei 2.dan. Men ofte sker det, at de deler undervisningen op om aftenen, så de skiftes til at undervise, så de unge instruktører også får muligheden for at vise, hvad de kan. Der er altid mindst 2 instruktører tilstede så ingen undgår de strikse og gennemborende øjne, som de alle er udstyret med. Hvis hjælpeinstruktøren ikke underviser, træner de altid selv med. Så der er rig mulighed for at få en særdeles velkvalificeret partner det er jo ikke hver dag man har mulighed for at lave Gohon/jiyu kumite med den forsvarende JKS verdensmester (Nagakisensei) til daglig. Når de unge instruktører underviser følger de gerne standard programmet som hedder 10 min. Opvarmning, 25 min kihon, 15 min. Kumite og 10 min. Kata. Det slår aldrig fejl. Men især Watanabe-sensei som er den første kvindelige JKS kenchusei er virkelig er på vej til at udvikle sig til en super instruktør jeg er ret sikker på, at hun har en ret stor fremtid foran sig, hvis hun fortsætter i samme stil, som hun har gjort indtil videre. Hun gør rigtig meget ud af at forklare teknikker, hvis folk gør noget forkert. Hun bliver ofte sat til at undervise i kata, og hun laver en verdensklasse kata, når hun demonstrerer hun vandt desuden også JKS VM i kata i 2007! Under normale omstændigheder har de alle hver deres faste dage, hvor de underviser, men da der tit og ofte er bud efter dem i det store udland, så skifter de dage, ligesom vinden blæser Eftersom der jo er mulighed for en del træning, er det yderst sjældent, at der er mere end 11

12 15 elever pr. time. Det er jo ret eksklusivt at få sådan en instruktør til max. 15 elever, hvor man i Europa normalt betaler mange penge for at stå iblandt et par hundrede folk og få minus opmærksomhed. De mest interessante træninger er formiddagstræningerne, da der normalt ikke er så mange tilstede. Disse træninger kan også godt være temmelig hårde, da især Kanayama-sensei og Yamaguchi-sensei godt kan finde på selv at træne med i denne time. Ligeledes træner Watanabe-sensei med i alle formiddagstimer, da hun er Kenchusei (instruktørlærling). Det øger automatisk tempoet med ca. 150 %, da alle jo prøver at følge med den hurtigste. Dette er praktisk talt umuligt og ret dumt, da man løber tør for strøm lang tid før normalt. Man bliver presset på en helt speciel måde med Yamaguchi-sensei/Kanayama-sensei stående på rækken bag/ved siden af en. Selve undervisningen er forholdsvis simpel og gerne krydret med et højt antal gentagelser der bliver lagt stor vægt på kihon japanernes motto er everything comes from basics. Så det er sket et par gange eller flere, at man har lavet kihon frem og tilbage en hel time, og disse timer er gerne med Kanayama-sensei i forreste række til at presse alle. Han er selvfølgelig den som laver det bedst og hurtigst af alle meget irriterende type. Selvom han er først i 40 erne, er det ingen hindring at være super skarp og i kanonform. Ligeledes er han stor tilhænger af tubetræning, og der træner han altid selv med, hvilket altid betyder mindst 500 maegeri og gyakuzuki. Tubetræning er træning med 4-5 cykelslanger bundet sammen, hvor man enten holder fat i den ene ende af cykelslangerne og støder, har dem bundet om foden og sparker eller rundt om kroppen og laver kihon/kumite teknikker frem eller tilbage. Det kan være yderst trættende, da der lige pludselig er en del ekstra modstand på, når man bevæger sig fremad, og cykelslangen strækkes ud. Udover det er trættende, er der stort udbytte at hente ved den slags træning, da man virkelig får trænet de muskler, man benytter ved de forskellige teknikker. Desuden er det en rigtig god form for hurtighedstræning. Yamaguchi-sensei er en af dem, som går uden for standardtræningerne. Nogle gange laver han stort set det samme, som han underviser i ude omkring i verden. Det har de japanske elever meget svært ved finde ud af, så lidt fordele er der da ved at have trænet med ham i Europa. Han minder en del om Asai-sensei og underviser gerne i diverse af Asai-senseis teknikker. Kagawa-senseis undervisning er noget helt specielt. Uanset hvad han laver, så er det en udsøgt fornøjelse at se ham demonstrere. Hans karate er så stilrent, at man bliver helt målløs. Jeg er næsten i en helt anden verden i hans træninger. Man bliver træt på en helt anden måde, og man kører i overgearet lang tid efter. Hans evne til at korrigere de fejl, som folk begår, er uden sammenligning han kigger på, at man udfører en teknik 2-3 gange, og straks har han set, hvad der er galt med den måde, man laver tingene på. Han forklarer, hvad man gør forkert og trækker et par øvelser frem som retter netop denne fejl, og straks er der forbedring yderst imponerende. Han har også en evne til altid at træne et eller andet, enten ved at følge det, der bliver undervist eller lave noget på egen hånd. Det er en meget speciel fornemmelse at lave kihon med ham stående bag ved sig, mens Nagaki-sensei tæller det er en anelse svært at slappe helt af. Jeg har været heldig 2 gange at være den eneste til formiddagstræning, hvor Kagawa-sensei skulle undervise. Han lavede heian godan, kanku-dai, jitte og sochin fordelt over de 2 timer. Det var en meget speciel oplevelse at være helt alene med ham. Ishimine-sensei er gerne fast mand lørdag sammen Matsue-sensei og Watanabe-sensei. 12

13 Hans træninger er yderst interessante, da han i mange år har arbejdet på Asai-senseis kontor og derigennem trænet en hel del sammen med Asai-sensei eller rettere været prøveklud for Asai-sensei, når Asai-sensei fik nogle ideer som skulle afprøves med det samme garanteret ikke altid en misundelsesværdig position. Men os almindelige elever nyder godt af det, når han forklarer om diverse undvigelsesmanøvrer og andre af Asai-senseis specielle teknikker. Inada-sensei minder lidt om Kanayama-sensei, men har i de seneste par år mere og mere udviklet sin egen stil. Han er meget kumite orienteret, da han også underviser en hel del på Teikyo universitetet, som er Japans bedste karateuniversitet. Sammen med Kagawa-sensei, Kanayama-sensei og Makita-sensei står de for universitetets træning. Teikyo Universitets karate klub er iblandt Japans allerbedste universitets karateklubber. De har i starten af november 2008 vundet All-Japan universitets mesterskabet i hold kata for både kvinder og mænd samt holdkumite for både kvinder og mænd det er første gang nogensinde et universitet har taget alle 4 titler på en gang. Der er ca elever i klubben i alderen år. De er opdelt i 4 årgange, så de yngste er 1. års studerende og de ældste 4. års studerende. Hvert år i april kommer der en ny årgang, og de ældste stopper. Den daglige træning på universitetet består hver morgen af 1½ time med løb, muskeltræning og udstrækning. Om eftermiddagen er der 3 timers træning, hvor den første time altid er kihon. Selve træningen er utrolig hård, og der laves fx altid 50 eller 100 gentagelser af alting i kihon. Der bliver kun fokuseret på de 5 heian kata, tekki shodan, bassai-dai, jion, empi og kanku-dai med mindre man er udtaget til at konkurrere i kata, hvorfor man så har et par stykker mere i arsenalet. Det mest prestigefyldte på universitet er at være iblandt de 5 som kæmper holdkumite kampe. Så der er en meget hård intern konkurrence, som overstiger det som de fleste mennesker har prøvet her i Europa. Dette giver selvfølgelig en helt utrolig ånd under træningen. Det er selvfølgelig meningen, at man skal studere, mens man træner, men det er bare de færreste, der har tid til det, da karate træningen jo er det vigtigste. Teikyo har et lavt bogligt niveau, men et meget højt karate niveau. Dem, som vælger Teikyos karate klub kommer for at træne karate og ikke at blive professorer;-) Det er fra universitets karate klub de allerbedste udvælges, og de har så muligheden for at blive Kenchusei inden de officielt bliver karateinstruktører. Kenchusei er de 2 eller 3 år, man er i lære som karateinstruktør afhængigt af om man kommer fra et japansk karate universitet eller ej. Kommer man fra et japansk karate universitet, kan man nøjes med 2 år. Kenchusei forløber sådan, at man træner mandag til fredag på honbu dojo fra kl sammen med alle de andre instruktører. Det siges, at det er den hårdeste form for karate træning med endeløse gentagelser, urimelige partnere, som kun vil påføre en huller i hovedet, kræve, at man vasker deres gi og ellers på alle andre måder opvarter dem. Men når og hvis man så består er ens karate forandret for altid det kan jeg i hvert fald tydeligt se på dem, som jeg kender og har trænet med inden de startede Koike-sensei og Scottsensei der er sket en meget stor forandring. Fordi man består optagelsesprøven som er 1 kata og bagefter kumite med 4-5 af instruktørerne, hvor man får klø i lange baner, så er det langt fra alle som står distancen. Selv nogle af de allerbedste folk fra universitetet har måtte sande, at det var for meget for dem og har smidt håndklædet i ringen. Der er, i de 50 år uddannelsen har eksisteret, kun i alt ca. 100, der er bestået 100, og ca. 5-7 udlændinge er iblandt de

14 Dette system gør, at vi får nogle helt ekstremt gode karatefolk, og jeg tvivler meget på, at der uden dette system ville være så dygtige karatefolk. Folk tror tit, at de lærer at undervise som kenchusei, men det er meget begrænset de bliver super gode selv til karate, men det er først bagefter de lærer at undervise. Det er kun JKS og JKA som har denne kenchusei uddannelse. Hvordan er det så at træde ind karatens mekka?? Det kan ikke undgås, at man har lidt sommerfugle i maven. Men det hjælper kun til at optimere ens præstation, så det er ikke dårligt. Det er en god fornemmelse at være i selskab med nogle af verdens bedste karate folk, få sin instruktion derfra og træne på samme gulv, som de gør. Japanere er ikke verdens mest åbne mennesker, men når de har accepteret, at man er der, så er de meget behjælpelige. Man kan også være så heldig, at de begynder at tage en interesse i ens karate og ligefrem begynder at rette på én. Det er absolut en oplevelse for livet at træne der og kan varmt anbefales til alle. Pinselejr 2009 Struer Karate Klub indbyder til pinselejr igen i år. Hvis DU har lyst til at deltage i en rigtig fed karatelejr i den smukke Limfjordsnatur, så kan du downloade invitationen på struerkarate.dk Invitation Er du klar til årets sjoveste oplevelse? Pinselejren Fra den 29. til den 31. maj

15 JKS World Meeting Der var inviteret til stort verdensmøde og træning den første weekend i december i Tokyo, Japan af JKS Honbu dojo. Det henvendte sig til instruktører udenfor Japan. Formålet var selvfølgelig at få trænet sammen, men derudover ville der også være dangraduering, dommer-, instruktør- og eksaminatorprøver. Sidst men ikke mindst et møde imellem Japan og resten af verden, hvor meninger og forslag kunne blive diskuteret. Jeg stod og ventede på Jan-sensei i Narita Lufthavns South wing ankomst område, da beskeden om, at Senseis fly var 25 minutter forsinket. Dette betød så, at jeg lige kunne nå at afhente Koike-sensei i Naritas North wing, hvor han var landet ca. 20 minutter før tid, og derefter kunne vi følges ned for at hente Jansensei sammentræf at de begge ville lande med ca. 30 minutters mellemrum. Men det gjorde jo køreturen fra Narita lufthavn til Tokyo ganske underholdende. Dagen før havde jeg afhentet Sensei Dato fra New Jersey, USA i Narita, så følte mig så absolut hjemme i lufthavnen. Om torsdagen havde jeg trænet med Sensei Charles Lee, Hawaii og Sensei Trevor Foster, New Zealand, og vi havde aftalt at mødes lørdag morgen kl foran Ikebukuro station og følges ud til Bumb, Shin-kiba, hvor selve arrangementet skulle afholdes. Til vores store glæde havde Sensei Charles og Sensei Trevor været forbi stedet, hvor vi skulle træne om fredagen, så vi havde ingen problemer med at finde det og ankom i god tid til blandt andet at hilse på de 3 deltagere fra Sverige Görgensensei, Karin-sensei og Michael-san. Træning og gennemgang af pensum Lørdagens program lød på træning fra og 1 times pause og træning igen og dernæst møde fra kl.16 til 18. Der var registrering kl , og det var som altid forsinket og et stort kaos for hvem havde betalt hjemmefra, og hvem havde ikke; der sad 7 japanere for at registrere folk, men 1 til at holde papirerne, 1 til at holde pengekassen, 1 til at holde nøglen til pengekassen og i sidste ende var det kun Matsue-sensei, som kunne registrere folk hvilket fantastisk system de bare har derude i Japan hvorfor har vi europæere aldrig opfundet det??? Da træningen endelig kom i gang kunne vi se, hvor mange deltagere der var, da der jo altid til sådanne arrangementer er en masse store direktører med diverse skader som sjovt nok ikke kan deltage. Men der var ca. 50 udlændinge på gulvet 20 nationer var repræsenteret. Ikke overdrevet imponerende synes jeg, men tidspunktet var måske heller ikke det mest velvalgte, og hvorfor skal sådanne ting altid foregå i Tokyo??? Det ligger ikke ret centralt for andre end japanerne. Kagawa-sensei stod for undervisningen ledsaget af samtlige honbu dojo instruktører, hvor Koike-sensei stod for oversættelse til alle os, der ikke er super stærke i japansk. Den første kvindelige kenchusei, Watanabe-sensei, stod for demonstration, når dette var påkrævet af Kagawa-sensei. JKS har lavet et nyt gradueringspensum og med tilhørende DVD, men der medfølger ingen forklaringer på pensum eller DVD, og det ville Kagawa-sensei så gerne give os. Så vi startede helt fra starten af med 8. kyu pensum, hvor der pillet nogle enkelte teknikker ud. Kagawa-sensei forklarede teknikkerne, Watanabe-sensei demonstrerede dem, hvilket hun gjorde super 15

16 godt den ros skal hun have men sikkert ikke til Kagawa-senseis tilfredsstillelse. Jeg tror dog alle andre var rimeligt imponeret over hende. Nu kunne man godt fristes til at tænke det var slavetræning op og ned af gulvet i bedste japaner stil. Det foregik også frem og tilbage over gulvet, men der blev virkelig gået i dybden med alle teknikker, hvor fejl blev rettet og diverse metoder demonstreret til, hvordan de enkelte teknikker kunne forbedres. Det er meget imponerende, hvordan Kagawasensei kan pille én ud i mængden, bede vedkommende om at demonstrere en teknik, efter 2 gentagelser få vedkommende til at lave en ny øvelse eller 2, så tilbage til original teknikken og Pling! Så er teknikken bare dobbelt så god som før direkte verdensklasse andet kan jeg ikke sige Kagawa-sensei siger ikke, at det folk laver er noget bras, men han viser dem en ny øvelse evt. med partner, hvorpå man kan opnå en måske bedre teknik med fx bedre fornemmelse af at gribe gulvet, mere rækkevidde eller andet. Og på den måde forbedre ens teknikker. Der var en hel del ting, som blev vendt, drejet og snakket om hvorfor er jo tit et stort spørgsmål som langt fra alle kan besvare, men Kagawa-sensei gjorde sit bedste til at alle besvare alle spørgsmål, så alle gik derfra med en større viden og ikke kun sved på panden. Men 3½ times kihon og 30 minutters kata går ret stærkt i godt selskab, og det var vi så absolut i. Jeg er helt sikker på, at der nok var nogen i den store flok, som havde regnet med alverdens fancy teknikker og nye kataer, men de blev gevaldigt skuffede. Men som de fleste nok ved, så er japanernes motto: basic is most important JKS World Meeting Mødet var annonceret til kl. 16 og med slut kl. 18. Min første reaktion var, at man kan da ikke holde et verdensmøde på 2 timer, hvis man skal have tid til at tænke et kort øjeblik over tingene og så beslutte en hel masse. Bestyrelsen i JKS bød alle velkomne og havde lavet et program for mødet med en masse ting, som de gerne ville orientere os om. Der er selvfølgelig altid en forfærdelig masse politik i sådanne møder, og man kunne forestille sig, at man måske skulle stryge hunden med hårene, hvis man havde en forhåbning om at bestå til næste dags prøver. Men det forhindrede ikke Jan-sensei i at opponere mod flere af japanernes forslag og fremstille sine egne forslag. Sensei havde sågar forberedt et skriftligt forslag hjemmefra, som de fik stukket i hånden. Men flere fulgte trop, da de så, at der var en, som turde rejse sig og sige sin mening. Det hjalp kraftigt på tingene og en del ting blev faktisk ændret i en positiv retning set fra ikkejapanernes side af. Men man må sige, at Sensei virkelig trådte i karakter under mødet, og jeg tror stort set samtlige repræsentanter fra de 20 lande var henne og takke Sensei efterfølgende for den store indsats jeg tvivler meget stærkt, at der var blevet sagt andet end OSS, hvis Sensei ikke havde været tilstede under dette møde. Og så var der prøverne... Søndag d.7 december var så dagen, hvor de store prøver skulle være. De første 2 timer af dagen var afsat til dangraduering, og alle dem som skulle til dangraduering blev sendt til et aflukket lokale og resten blev og trænede med Makita-sensei, Nagaki-sensei og Watanabesensei. Jeg skulle hjælpe Jan-sensei til hans 7. dans graduering, så jeg måtte pænt tage plads og afvente, at sensei skulle i ilden - så ingen træning til mig. Gradueringer er jo ikke fantastisk spændende at kigge på, hvis ikke man selv deltager eller kender nogen af dem, som deltager. Så jeg var nu egentlig ganske godt tilfreds med at kunne overvære Senseis graduering. Der var 12 til graduering, og det var lige fra 2. dan til 7. dan. Niveauet i starten var ikke synderligt højt kan jeg vist roligt sige uden at 16

17 genere alt for mange, men omvendt så må det jo være fordi det, som vi ser herhjemme, efterhånden ikke er helt ved siden af. Men jeg blev mere og mere spændt jo længere, vi kom frem i rækkerne, da Sensei jo var en ud af tre, som skulle til 7. dan, og var garanteret mere nervøs end Sensei var, da Senseis navn endelig blev råbt op. Sensei havde valgt kata Meikyo som favorit hvordan man så lige kan have den som favorit kata - og fik kata Jitte som shitei kata (ved lodtrækning), hvilket jo absolut ikke er uheldigt, når Sensei igennem en årrække har haft Jitte som favorit kata. Det var lige før man kunne se Sensei stå og smile, da Kagawasensei annoncerede Jitte. Sensei lavede en udemærket Meikyo, men den blegnede noget ved siden af Jitte. Det virkede lidt som om Sensei brugte Meikyo som opvarmning, og så fik de toppræstationen i Jitte. Efter de 2 kataer var det tid til at forklare en enkelt karateteknik Sensei havde valgt Mawashigeri i 2 versioner det korte kumite mawashigeri og det lange og mere kihon-agtige mawashigeri. Sensei havde lavet en rapport, som var blevet tilsendt Honbu dojo før gradueringen, så de havde mulighed for at gennemlæse den og notere eventuelle spørgsmål. Det var der, jeg kom ind i billedet og fik lov til at demonstrere for Sensei, så Sensei kunne koncentrere sig om at tegne og fortælle. Jeg nåede at lave 3 hele mawashigeri. De fik tegnet og fortalt alt, hvad der hørte til og mere til, for de havde ingen spørgsmål andet end om mawashigeri havde en slags sigtekorn til hvilket Sensei svarede knæet, og så var det overstået. Når jeg sammenligner med de andre, som var oppe til 5.,6., 7. dan, og ligeledes havde lavet en rapport, så virkede Sensei meget mere selvsikker og i kontrol over situationen. Dette syntes også at resultere i, at Sensei selv styrede showet, når der skulle forklares det er jo aldrig sjovt, når eksaminator skal styre showet. Efter overstået graduering, var det tid til frokost troede vi!. Men først skulle de skriftlige prøver til instruktør-, eksaminator- og dommerprøverne klares. Det var meget spændende at skulle sætte ord på ens karate og let var det langtfra. Nogle skrev som sindssyge, og andre (undertegnede iblandt) var meget sparsomme med blækket. Jeg skulede over på Sensei og kunne se, at han havde fået kuglepennen med indbygget fristil i, for der blev griflet godt. Sensei havde jo også 3 prøver, der skulle klares på under 1 time, for frokosten skulle der jo også være plads til. Jeg derimod skulle bare klare en enkelt, hvilket var mere end rigeligt. Der blev serveret Japansk Bento, som er en kasse med ca. 5-7 forskellige småretter i, og langt fra alt som er spiseligt siger erfaringen mig. Men så er det godt, at man kan bytte lidt rundt omkring, især Koike-sensei er god at bytte med. Efter frokosten var det tid til det praktiske i eksaminator-, instruktør- og dommerprøverne. Jan-Sensei havde tilmeldt os begge to til alle prøver, sammen med ca. 20 andre. Men da jeg desværre ikke har været dommer før, måtte jeg trække frinummer, hvilket så resulterede i, at jeg heller ikke kunne få instruktørlicens, da man normalt starter med dommerlicens, hvorefter man bliver instruktør og så til sidst eksaminator. Men med lidt charme, smil og truslen om aldrig mere at invitere japanere til Danmark fik jeg lov til at ændre lidt på rækkefølgen og gå til eksaminator prøven. Selve instruktør- og eksaminatorprøven gik ud på, at man skulle udføre sin favoritkata og derefter ville der blive stillet et par spørgsmål til kata en. Da Jan-sensei havde lavet sin favoritkata til gradueringen, skulle han bare svare på et par spørgsmål til Meikyo, hvilket var overstået i løbet af to minutter. Man kunne ikke høre, hvad der blev spurgt om, så man måtte bare sidde og kigge på, og se hvad der skete. Jeg kom op som andensidst, men man gemmer jo også gerne det gode til sidst har jeg hørt. Jeg 17

18 lavede Nijushiho og fik to spørgsmål og derefter var det klaret - ikke de store ben i det, må jeg sige. En del virkede noget uforberedte på de spørgsmål og fik rodet godt og grundigt rundt i tingene. Japanerne stiller ellers ikke de store krav til bunkai, men langt fra alle som gik lige godt igennem det. Til dommerprøven var der blevet lavet et kampareal, hvor fire af de unge Honbu dojo instruktører stod klar til at kæmpe. Jan-sensei startede ud som Sushin, hoveddommer, og i vanlig stil med høj stemmerøst tog det Sensei to minutter at få afvilket den kamp. Der var et tidspunkt, hvor to af dommerne havde scoring til Aka (rød), og Sensei mente, at der var for svag teknik de to dommere blev kaldt ind, og de blev enige med Sensei om, at der var for svag teknik. Efter kampen spurgte Kagawasensei, hvorfor Sensei havde ændret på tingene, hvortil Sensei svarede der var ingen scoring, og i øvrigt stod jeg absolut bedst placeret så var der ikke mere at diskutere der, og Kagawa-sensei havde travlt med at kigge på noget papir foran sig. Dernæst var der blot fire kampe som flagdommer, og så var der ikke mere at komme efter der. Da alle prøver var overstået, var der et kvarters pause, inden resultater skulle præsenteres. Alle bestod deres graduering, dog var der nogle få, som fik 3-6 måneder, hvorefter de igen skulle vise kata. Ligeledes bestod alle til dommer-, instruktør- og eksaminatorprøverne. De er jo udfærdiget sådan, at der findes fire kategorier A, B, C og D indenfor hvert område, så hvis man ikke var helt skarp, fik man bare et lavere bogstav som passede til folks evner. Sensei blev som den første af de 3 til 7.dan råbt op og bagefter kaldt ud på gulvet, hvor der blev holdt en to minutters tale på japansk selvfølgelig - så ingen forstod, hvad der blev sagt. Men Koike-sensei oversatte for mig efterfølgende, at de havde kaldt Sensei frem pga. Senseis rigtige gode indsats, og Sensei blev kåret som dagens absolut bedste udøver. Hvorfor de ikke oversatte det til engelsk, kan måske skyldes, at de mente, det var ret åbenlyst for dem som havde set diverse prøver! Nu var der store smil på læben de fleste steder, og stemningen var høj især hos de svenske og danske deltagere, da alt var gået lige efter bogen - og som man havde håbet på, men måske ikke helt havde troet på. Men det var rart at se japanerne lyttede til, hvad folk sagde og ikke bare kørte deres egne veje som de ellers har for vane at gøre. Så det var retur til hotellet for at komme ud og spise noget japansk mad og fejre de gode resultater. Mandag morgen klokken alt alt for tidligt var det så af sted mod Narita lufthavn, da Sensei havde et fly kl Efter fire intense dage var det en smilende Sensei, jeg fik sendt retur til kølige DK, jul og nytår. Jeg selv tog turen tilbage til Tokyo for at gøre klar til endnu et par uger med masser af træning. Optagelse i JKS Shihan-kai Set med danske øjne er det svært at se, hvad der kunne have været gjort anderledes jeg blev orienteret i ugen efter, at Sensei ville blive optaget i JKS Shihankai sammen med Norman-sensei fra Sydafrika og Görgen-sensei fra Sverige, hvilket jo er en milesten af dimensioner og taler sit helt eget sprog!!!! Det er svært at gøre bedre og noget vi i lille Danmark kan være overordentligt stolte af. 18