Version Manual for Standardiserede tidsstyrede patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 1.0 - Manual for Standardiserede tidsstyrede patientforløb"

Transkript

1 Version Manual for Standardiserede tidsstyrede patientforløb i den fælles akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund for arbejdet Fælles akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark Konkretisering af Kvalitetsstrategien Tilblivelsen af STP-konceptet Beskrivelse af populationen i regionen Region Syddanmark Akutafdeling, Kolding Sygehus Introduktion til konceptet og afgrænsning Fokusområde for udarbejdelsen af STP er Hvor mange STP er? Definition af STP-konceptet Evidens og best practice Snitfladen til andre kliniske koncepter Indekshændelser Introduktion til STP-skemaskabelon Ordforklaring Speciallæge Specialespecifik Tentativ diagnose Tildeling af STP Assist fra andet speciale timers kriteriet Tentativ behandlingsstyrende diagnose Behandlingsplan Stafet Generelt om flaskehalse Hvordan monitorerer vi? Hvad tester vi? Perspektiverne for arbejdet på lidt længere sigt Figurativt overblik STP-fortegnelse STP 1 - Allergi/Anafylaksi (afventer) STP 2 - Almen utilpas (afventer) STP 3 - Besvimelse STP 4 - Bevidsthedssvækkelse STP 5 - Blodsukkerafvigelse (Afventer) STP 6 - Diarre og opkast af formødet infektiøs årsag STP 7 - Dyspnø af formodet kardiel årsag STP 8 - Ekstremitetstraume uden traumekald (Afventer) STP 9 - Feber (Afventer) STP 10 - Forgiftning (Afventer) STP 11 - Gastrointestinal blødning STP 12 - Hovedtraume uden traumekald STP 13 - Højt blodtryk (Afventer) STP 14 - Kardielle klager (ikke smerter) (Afventer) STP 15 - Kirurgisk absces STP 16 - Kramper (Afventer) STP 17 - Lavt blodtryk (Afventer) STP 18 - Luftvejssymptomer STP 19 - Neurologiske forstyrrelser (Afventer) STP 20 - Opstipation (Afventer) STP 21 - Psykisk lidelse (Afventer) STP 22 - Smerter i abdomen

3 STP 23 - Smerter i bryst STP 24 - Smerter i ekstremitet (Afventer) STP 25 - Smerter i hoften STP 26 - Smerter i hoved (Afventer) STP 27 - Smerter i lysken (Afventer) STP 28 - Smerter i ryg/lænd STP 29 - Smerter i urinveje (Afventer) STP 30 - Svimmelhed (Afventer) STP 31 - Synkebesvær (Afventer) STP 32 - Sår (Afventer) STP 33 - Thoraxtraume uden traumekald (Afventer) STP 34 - Øjet (Afventer) STP 35 - Øvrige laboratorium afvigelser (Afventer)

4 1.0 Indledning På baggrund af arbejdet med Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark besluttede sygehusledelseskredsen i januar 2011 at igangsætte et arbejde vedr. Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP). Sygehusledelseskredsen godkendte i forlængelse heraf på møde i juni 2011 den første afrapportering vedr. STP-arbejdet. I denne manual beskrives en fælles regional ramme for Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i den fælles akutmodtagelse (FAM). Notatet samler det tankegods vedr. STP, som er fremkommet gennem det regionale arbejde med STP. Henover foråret 2011 har fem STP-arbejdsgrupper med repræsentation fra sygehusene og specialeråd arbejdet på at formulere 12 STP er, som afprøves i efteråret Specialerådene har været involveret dels indledningsvist i forhold til en indkredsning af de akutte tilstande, som er blevet beskrevet i STP erne samt dels som nævnt konkret i gruppearbejdet. Endeligt er specialerådene blevet bedt om at kommentere på de endelige STP er. Specialerådenes kommentarer er så vidt muligt indarbejdet i det endelige materiale. Det enkelte STP tager udgangspunkt i et symptom. STP et udgør en oversigt over indekshændelser, som er de handlinger i et patientforløb, som er afgørende for næste skridt. Indekshændelserne udvælges med afsæt i evidens og best practice. STP erne skal i praksis - på samme vis som kræft- og hjertepakkerne sikre fremdrift i de akutte patientforløb samt sikre, at patienterne får de ydelser, som de fagligt set har behov for til den rette tid. STP erne skal desuden bidrage til, at de akutte patienter får samme høje kvalitet i behandling og udredning uanset, hvor i regionen og hvornår på døgnet eller året, at patienterne indlægges. Sidst men ikke mindst involverer STP-arbejdet identificeringen af relevante parametre til brug for efterfølgende monitorering. Konkret indeholder nærværende manual dels en beskrivelse af STP-konceptet samt dels en samlet STP-fortegnelse. Manualen er rettet til såvel administratorer, specialeråd samt klinikere. Beskrivelsen af STP-konceptet indeholder: - Baggrunden for arbejdet - Beskrivelse af populationen i regionen - Introduktion til konceptet og afgrænsning - Introduktion til STP-skemaskabelon - Generelt om flaskehalse - Hvad måler vi på - Hvad tester vi Hvert enkelt STP beskrives herefter i STP-fortegnelsen med et en-sides STP-skema ledsaget af eventuelle kommentarer til best practice. 2.0 Baggrund for arbejdet 2.1 Fælles akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 samt Akutplanen af d. 20. december 2007 blev der i Region Syddanmark i 2008 iværksat en arbejdsproces med henblik på udarbejdelsen af et regionalt koncept for fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark. 4

5 Arbejdet mundede ud i en rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. I rapporten anbefales det bl.a., at der sikres sammenhæng og fremdrift i patientforløbene gennem brugen af standardiserede tidsstyrede patientforløbsprogrammer (STP er). Det fremgår af rapporten, at det overordnede formål med brugen af STP er i FAM er, at der med det standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP) gennemføres en systematisk formaliseret kompetent udredning, diagnosticering, behandling og hjemsendelse/overflytning af patienten til tiden. Herved overses/ glemmes ingen patienter og samtidig sikres et optimalt patientflow (Rapport vedr. Fælles Akutmodtagelser, 2009: 18) Konkretisering af Kvalitetsstrategien FAM-rapportens intentioner om at basere de akutte patientforløb på standardiserede tidsstyrede patientforløb indgår desuden som et element i konkretiseringen af Region Syddanmarks kvalitetsstrategi. De standardiserede patientforløb for akutte patienter skal på samme vis som kræft- og hjertepakkerne sikre fremdrift i de akutte patientforløb samt sikre, at patienterne får de ydelser, som de fagligt set har behov for. Kvalitetsstrategiens intentioner om, at der ud fra en systematisk tilgang skal være fokus på at gøre det fagligt rigtige hverken mere eller mindre, gælder også de akutte patienter i FAM således, at man eksempelvis undgår, at akutte patienter sættes unødigt sent i behandling. 2.3 Tilblivelsen af STP-konceptet Den fælles regionale STP-ramme, som formuleres i denne manual, er resultatet af tre STP-workshops med deltagelse fra sygehusene, som blev afholdt henover 2010 samt ligeledes sygehusenes egne erfaringer med arbejdet med STP. Konceptet er desuden blevet drøftet indgående i Styregruppen vedr. FAM og afspejler endvidere de forskellige input, som er fremkommet gennem arbejdet i fem regionale STP-arbejdsgrupper i foråret 2011, hvor også 12 konkrete STP er blev beskrevet. I efteråret 2011 nedsættes 10 nye arbejdsgrupper med henblik på at beskrive yderligere 23 STP er. 3.0 Beskrivelse af populationen i regionen I nedenstående afsnit ses en beskrivelse af populationen i Region Syddanmark. Ligeledes vises tal fra et studie i Akutafdelingen på Kolding Sygehus, som viser fordelingen af patienterne på symptomgrupper og specialer Region Syddanmark Nedenfor ses tal på antallet af akutte patienter og gennemsnitlig liggetid fordelt på sygehusene i Region Syddanmark. 5

6 Tabel 1 Antal akutte patienter og gennemsnitlig liggetid i Region Syddanmark 2010 fordelt på sygehus Sygehus Akutte sygehusindlæggelser Gennemsnitlig liggetid i timer (sygehusudskrivning) OUH ,2 - OUH Odense ,5 - OUH Svendborg ,8 Sydvestjysk sygehus ,2 Sygehus Lillebælt ,2 Sygehus Sønderjylland ,5 Kilde: esundhed ,1 I Region Syddanmark var der i akutte sygehusindlæggelser, og den gennemsnitlige liggetid var på 89,1 timer svarende til 3,7 døgn. Antal akutte indlæggelser udgør ca. 75 pct. af de samlede indlæggelser i regionen. 3.2 Akutafdeling, Kolding Sygehus I Akutafdelingen på Kolding Sygehus har en opgørelse af indlæggelsesforløb fra 2010 vist, hvordan de akutte patientforløb procentuelt fordeler sig på symptomgrupper jf. nedenstående tabel 2. Tallene giver et billede af de hyppigst forekommende akutte tilstande fordelt på symptomgrupper. Dog skal der tages højde for de særlige forhold vedr. optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus jf. faktaboks 1 ligeledes nedenfor. Tabel 2 Fordeling af akutte patientforløb fordelt på symptomgrupper Symptomgruppe %* Smerter i hoften - Smerter i abdomen 22,7 Ekstremitetstraume uden traumekald 8,1 Dyspnø 7,2 Smerter i ekstremitet 7,1 Feber 6,8 Smerter i bryst 6,6 Forgiftning 4,5 GI blødning 3,8 Øvrige laboratorie afvigelser 3,3 Almen utilpas 3,0 6

7 Symptomgruppe %* Lavt Blodtryk 2,8 Absces 2,4 Lipotymi 2,0 Bevidsthedssvækkelse 1,8 Smerter i ryg/lænd 1,7 Opkastning/diare 1,5 Kardielle klager (ikke smerter) 1,4 Hovedtraume uden traumekald 1,3 Kramper 1,3 Sår 1,1 Smerter i hoved 1,0 Svimmelhed 0,9 Allergi/anafylaksi 0,9 Opstipation 0,8 Smerter i lysken 0,7 Højt Blodtryk 0,6 Synkebesvær 0,6 Psykisk lidelse 0,4 Neurologiske forstyrrelser 0,3 Smerter urinveje 0,0 Thoraxtraume uden traumekald 0,0 Blodsukker afvigelse 0,0 Øjet 0,0 * i % af henvendelsesårsager blandt indlagte patienter på akutafdelingen Kolding Sygehus i Det ses i tallene, at der er nogle symptomgrupper, som er meget store, hvorimod nogle er meget små. Smerter i abdomen er f.eks. et meget hyppigt forekommende symptom, mens der findes en række symptomer, som relativt få patienter henvender sig med. I Akutafdelingen på Kolding Sygehus viser en grov opdeling, at 19,3% af patientforløbene falder under det ortopædkirurgiske speciale, mens 38,3% falder under det medicinske speciale. 8,1% af patientforløbene er kardiologiske, men 30,9 er kirurgiske igen med forbehold for de særlige forhold vedr. optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus. 7

8 Nedenfor ses en overordnet beskrivelse af optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus i Faktaboks 1 - Overordnet beskrivelse af optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus i 2010 Medicinske patienter: Alle i optageområdet for Sygehus Lillebælt Ekskl.: - Apopleksi-patienter (går til Vejle Sygehus) - KOL-patienter (går til Fredericia Sygehus) - Nyre-patienter (går til Fredericia Sygehus) Organkirurgisk patienter: Alle i optageområdet for Kolding Sygehus Kardiologiske patienter: Lavrisiko patienter i optageområdet for Kolding Sygehus Ekskl. højrisiko, som går til specialafdeling: - Patienter med tidligere hjerteproblemer - Patienter, som skal have EKG - Patienter med stærke brystsmerter Ortopædkirurgiske patienter: Alle i optageområdet for Kolding Sygehus med forventet liggetid under 48 t. (Commotio og mindre brud) Ekskl.: - Hoftenær fraktur - Rygsmerter Skadestuepatienter: Er ikke indeholdt i talmaterialet. Særskilt analyse er planlagt. 4.0 Introduktion til konceptet og afgrænsning I nedenstående afsnit beskrives STP-konceptet i detajler herunder afgræsningen af konceptet, centrale begreber og STP-skemaskabelonen. 4.1 Fokusområde for udarbejdelsen af STP er I det indledende arbejde med STP er det blevet vurderet, hvorvidt det i første omgang giver mening at udarbejde STP er for alle grupper af akutte patientforløb. Det gælder nødvendigvis om at vurdere indenfor hvilke akutte patientgrupper, der gennem brugen af STP er umiddelbart kan hentes de største gevinster, når målet er, at patienten får de ydelser, der fagligt set er behov for - til tiden. 8

9 Der kan sondres mellem nedenstående hovedgrupper af akutte patientgrupper/patientforløb: 1. Patienter til lægevagten 2. Skadestuespor 3. Patienter til kendt speciale 4. Uafklarede patienter 5. Svært syge uafklarede patienter 6. Traumespor Patienter til lægevagten går udenom den fælles akutmodtagelse og er derfor helt oplagt ikke i målgruppen. Skadesporet involverer kortere akutte patientforløb, hvor patientforløbet som udgangspunkt er sammensat af få aktiviteter. Førnævnte levner ikke det samme potentiale i forhold til at sikre et optimalt samspil mellem de enkelte aktiviteter, som det vurderes at være tilfældet i de mere komplekse akutte patientforløb. Det er derfor også valgt at se bort fra denne gruppe. I første omgang er det desuden valgt at se bort fra de svært syge samt traumesporet, da dette er grupper, hvor det traditionelt er helt systematiseret, at patienterne modtager de ydelser, som fagligt set er nødvendige til tiden, som det materialiserer sig i Traumemanualerne. Den store gruppe af patienter i den fælles akutmodtagelse (tidligere estimeret til ca. 70%) er patienter, som umiddelbart kan visiteres til et kendt speciale. Hertil kommer den gruppe af patienter, som er uafklarede og kræver yderligere vurdering. Ovenstående akutte patientgrupper vurderes i første omgang at opnå de største gevinster ved udarbejdelsen af STP er med henblik på formulering af best practice samt at sikre den optimale parallelitet i de aktiviteter, som patientforløbet involverer. Nedenfor i figur 1 er det illustreret, hvor opgaven vedr. udarbejdelsen af STP er indledningsvist ligger. Det er oplagt, at det på et senere tidspunkt vurderes, hvorvidt fokus skal udvides til at indbefatte én eller flere andre akutte patientgrupper. 9

10 Figur 1 Fokusområde for udarbejdelsen af STP 4.2 Hvor mange STP er? Styregruppen vedr. FAM foreslog på et møde i januar 2011, at udgangspunktet for STP-arbejdet bør være, at 70-80% af de akutte tilstande indenfor hvert speciale på sigt er beskrevet i STP er. De lægelige specialeråd blev i forlængelse heraf bedt om at udpege de væsentlige akutte sygdomsgrupper, som der efter deres vurdering bør udarbejdes STP er for. Der blev i den forbindelse peget på godt og vel 100 akutte tilstande, og i blandt disse akutte tilstande figurerer såvel symptomer, diagnoser som underdiagnoser. I de fem nedsatte STP-arbejdsgrupper i foråret 2011 blev der i forlængelse heraf arbejdet med såvel symptomer som diagnoser som udgangspunktet for formuleringen af konkrete STP er. Det viste sig i arbejdet, at fællesnævneren i udredningsforløbet for mange akutte tilstande er det symptom, som patienterne henvender sig med. Med andre ord udløser et symptom i mange tilfælde de samme fælles undersøgelser uanset, hvad patienten måtte ende med at fejle. Den tidligere omtalte opgørelse på Akutafdelingen på Kolding Sygehus har vist, at de akutte patientforløb, med afsæt i symptomer og henvendelsesårsager, meningsfuldt kan grupperes i 35 symptombaserede STP er dækkende ca. 97% af de akutte tilstande jf. nedenstående oversigt: 10

11 STP-oversigt 1. Allergi/Anafylaksi 2. Almen utilpas 3. Besvimelse* 4. Bevidsthedssvækkelse* 5. Blodsukkerafvigelse 6. Diarre og/eller opkast af formodet infektiøs årsag* 7. Dyspnø af formodet kardiel årsag* 8. Ekstremitetstraume uden traumekald 9. Feber 10. Forgiftning 11. Gastrointestinal blødning* 12. Hovedtraume uden traumekald* 13. Højt blodtryk 14. Kardielle klager (ikke smerter) 15. Kirurgisk absces* 16. Kramper 17. Lavt blodtryk 18. Luftvejssymptomer* 19. Neurologiske forstyrrelser 20. Opstipation 21. Psykisk lidelse 22. Smerter i abdomen* 23. Smerter i bryst* 24. Smerter i ekstremitet 25. Smerter i hoften* 26. Smerter i hoved 27. Smerter i lysken 28. Smerter i ryg/lænd* 29. Smerter i urinveje 30. Svimmelhed 31. Synkebesvær 32. Sår 33. Thoraxtraume uden traumekald 34. Øjet 35. Øvrige laboratorium afvigelser *Symptombaserede STP er, som er beskrevet i foråret af ovenstående 35 forløb er blevet beskrevet i foråret 2011, hvorfor beskrivelsen af yderligere 23 STP er resterer. 4.3 Definition af STP-konceptet STP et tager udgangspunkt i et symptom og udgøres af en oversigt over indekshændelser. Indekshændelserne i et patientforløb er de handlinger, som er afgørende for næste skridt Evidens og best practice STP erne skal for så vidt muligt være baseret på klinisk evidens, eller i de tilfælde, hvor der ikke foreligger klinisk evidens, være baseret på erfaring med best practice. Formulering af best practice skal kvalificeres af de samarbejdende specialer, som indgår i et givent patientforløb. Beskrivelsen af best practice strækker sig over de maksimalt to døgn, hvor patienten må opholde sig i FAM, og det vil være afhængigt af hvilket patientforløb, der er tale om, om STP et udfyldes fra udredning til behandling eller evt. til og med udskrivning til hjemmet. I øvrigt er det hensigten, at udredning og behandling som udgangspunkt følger gældende kliniske instrukser, som benyttes lokalt. Der skal således ikke i relation til udarbejdelsen af STP er udformes nye kliniske instrukser for tilstande, hvor der allerede forelægger sådanne. 11

12 4.3.2 Snitfladen til andre kliniske koncepter I det indledende arbejde med formuleringen af en STP-ramme er der blevet arbejdet med en integration af STP-konceptet dels med Odense Universitetshospitals model for processtyrede patientforløb/det organisatoriske respons samt dels med triagemodellen ADAPT. Arbejdet har vist, at koncepterne ikke strider imod hinanden og til dels overlapper og supplerer hinanden. Videre er det valgt, at den regionale STP-ramme tilstræber en snitflade til triagemodellen ADAPT. Der eksisterer herunder en naturlig sammenhæng mellem triageresultat og valg af STP. Imidlertid inkorporer rammen ikke fremadrettet en konkret organisationsløsning med henblik på, at der skabes rum til lokalt at arbejde med forskellige kliniske værktøjer og organisationsløsninger. Det afgørende er, at best practice og fastsatte tidsservicemål formuleret i STP erne overholdes Indekshændelser STP erne formuleres overordnet med udgangspunkt i et antal indekshændelser. Indekshændelserne skal så vidt muligt, og i det omfang det giver mening, foregå parallelt med henblik på at sikre et optimalt patientflow. STP erne forholder sig som nævnt ikke til den specifikke organisering af patientforløbet. Således kan indekshændelserne i patientforløbet ses som kliniske byggeklodser, som kan byttes rundt under hensynstagen til den lokale organisering, så længe formuleret best practice og de fastsatte tidsservicemål overholdes. På denne måde undgås det endvidere, at der ikke stilles rigide krav til organiseringen, som ikke kan indfries på alle matrikler En ½ time og 4 timer Styregruppen vedr. FAM foreslog i januar 2011, at der i Region Syddanmark arbejdes ud fra en overordnet ambition om, at alle akutte patienter skal tilses af en indenfor ½ time, og at patienterne skal være udredt/have en behandlingsstyrende diagnose maksimalt 4 timer efter ankomsten til FAM. De 4 timer dækker i forlængelse heraf også over den tid, som medgår til primær visitation og triage. Førnævnte tidsangivelser udgør indirekte servicemål for patienten. Formuleringen af STP er for konkrete tilstande skal således medvirke til, at der lægger tilstrækkelig faglighed mellem den 0. og 4. time i patientforløbet til, at der foreligger en tentativ behandlingsstyrende diagnose senest, når den 4. time i patientforløbet er gået. Ved implementeringen af STP erne lokalt vil det være oplagt at lave arbejdsgangsanalyser, som viser hvor lang tid, at patientforløbene konkret forventes at tage. FAM-Styregruppens tidsservicemål udgør herunder - ud fra en gennemsnitsbetragtning - maksimale tidsgrænser. Udredningen i det akutte patientforløb udgør det primære fokus for den regionale STP-ramme, da det er i denne del af det akutte patientforløb, at der i særlig grad er mange aktiviteter og meget personale, som skal koordineres. Her antages således at eksistere et særligt stort potentiale for at styrke kvaliteten i patientforløbet samt at skabe et højere flow. Ved udformningen af det enkelte STP er det i forlængelse heraf centralt at identificere eventuelle flaskehalse i det konkrete patientforløb, da flaskehalse kan forhale patientforløbet til ulempe for patienten men også med det resultat, at der ikke skabes det ønskede flow. 12

13 4.4 Introduktion til STP-skemaskabelon Som et led i arbejdet med STP er der udviklet en fælles STP-skemaskabelon. Skabelonen tager udgangspunkt i indekshændelser samt de overordnede tidsservicemål og giver hermed et overblik over evidens og best practice for de respektive patientforløb med afsæt i den konceptuelle ramme. I praksis kan STP-skemaet fungere som en tjekliste, der understøtter processer og handlinger i patientforløbet. STP-skemaskabelonen ses nedenfor. 13

14 STP-skemaskabelonen Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig triage triage visitation intervention Hospitalsfase Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af specialespecifik Vurdering og ABCDE 1 1 BT, puls, temperatur, respirationsfrekvens sanktionering af Intervention Behandling jvf gældende retningslinjer for aktuelle tilstand bevidsthedsniveau 2 STP tildeling Ordination af præhospital behandling Ankomst til FAM Tentativ diagnose STP tildeles De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelt LAB-pakke Evt gentaget Læge (ikke krav om ) Radiologi Vurdering af specialespecifik (angivelse af speciale) Assist fra andet speciale Information Standard LAB-pakke STP-specifikke blodprøver EKG Arteriepunktur Mikrobiologiske undersøgelser Andre parakliniske undersøgelser F.eks. Arteriepunktur Optagelse af primærjournal STP-specifik undersøgelse Efter ordination Behandlingsplan ordineres Ved behov for assistance af anden art Til patient, pårørende, forældre Fund, behandlingsplan, tidsplan, samtykke Tentativ behandlingsstyrende diagnose Behandlingsfase Observation. Intervention 1 Afhængig af triage eller efter lokale retningslinjer Monitorering Rehabilitering Stafet Tidslinje Maks ½ time Maks. 4 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage

15 4.5 Ordforklaring I STP-arbejdet, som er pågået henover foråret 2011, har der vist sig et behov for at komme med en yderligere præcisering af udvalgte termer med henblik på at skabe en fælles regional referenceramme herunder: - Speciallæge - Specialespecifik - ½ times kriteriet - 4 timers kriteriet - Tildeling af STP - Assist - Tentativ diagnose - Tentativ behandlingsstyrende diagnose - Behandlingsplan - Stafet Nedenfor følger en række ordforklaringer. Speciallæge Hermed forstås en læge med anerkendelse eller en læge i hoveduddannelsesforløb (H5) 1. Specialespecifik Hermed forstås en fra det speciale, som patienten tilhører. Der skal være fremmøde af minimum intern medicin, kirurgi og ortopædkirurgi i FAM. Tentativ diagnose Tentativ diagnose dækker over den arbejdsdiagnose, som indtil videre styrer patientens udredningsforløb. Tildeling af STP Tildeling af STP ordineres af specialespecifik, som vælger mellem STP Der resterer et arbejde med at klarlægge, hvordan arbejdsgangen specifikt skal være, hvis patienten oplagt kan placeres i mere end ét STP, eller hvis patienten skifter STP midt i patientforløbet. Ydermere skal STPoversigten i sin helhed over tid kvalitetssikres. ½-times kriteriet ½-times kriteriet tilset af specialespecifik betyder, at patienten er kort klinisk vurderet. Dette indebærer, at patientens overordnede tilstand - alene i sit kliniske fremtoningspræg - bedømmes af n. Hensigten er, at n med sit mere erfarne kliniske blik forventes at kunne identificere en akut dårlig patient, som den yngre læge ikke nødvendigvis erkender alene ved den kliniske kontakt. Det vil sige, at den korte kliniske vurdering ikke anses som en gennemgang og ikke nødvendigvis fordrer tilgang til parakliniske fund. Det skal dog bemærkes, at der i mange tilfælde kan foreligge LAB- 1 Målet er, at /H5-læge inden for medicin, kirurgi, ortopædkirurgi vil være tilstede døgnet rundt pr. 1. januar I pilotfasen vil dette ikke altid være muligt. Frem til, at dette kan realiseres på alle FAM-matrikler, vil det derfor være tilstedeværende bagvagt, der varetager de opgaver, der er tiltænkt n. 15

16 svar ved den primære vurdering, såfremt prøvetagning og test i FAM tilrettelægges med henblik herpå. Når n ser patienten, evt. sammen med en yngre læge, lægges der op til, at n varetager følgende opgaver: Valg af STP-forløb, herunder: - Bestilling af LAB-pakke - Bestilling af røntgen - Rekvirering af andre r (andre specialer) - Journalskrivning - Information til patienten Assist fra andet speciale Termen dækker over, at der ofte kan være et behov for fokuseret assistance fra et andet speciale med henblik på at få patienten udredt/behandlet. 4-timers kriteriet Senest på dette tidspunkt foreligger tentativ behandlingsstyrende diagnose og behandlingsplan. Tentativ behandlingsstyrende diagnose Den tentative behandlingsstyrende diagnose er den diagnose, som patienten får stillet på baggrund af en objektiv undersøgelse og relevante parakliniske fund, og som udløser en behandlingsplan for patienten. Diagnosen kan være tentativ. Den behandlingsstyrende diagnose stilles af den specialespecifikke. Diagnosen kan enten været en konfirmeret diagnose fra primærjournalen eller stillet af n indenfor de første 4 timer af indlæggelsesforløbet. Typisk ved en gennemgang. Behandlingsplan Den specialespecifikke er ansvarlig for den samlede behandlingsplan, som efter journaloptagelse, konference og evt. gennemgang bør omfatte følgende elementer: Behandlingsstyrende diagnose: begrundet Yderligere undersøgelser bestilt: billeder, mikrobiologi Monitoreringsniveau det næste døgn: - BT, P, RF, sat. GCS - TD (kateter til alle med C+D problemer) - Næste blodprøver (CPR, væsketal, A-punktur) Behandling: - Medicin (inkl. tromboseprofylakse) - Kirurgi - Væskeplan - Rekvirering af andre r - Forventet forløb: udskrivelse indefor 48 timer eller overflytning til Stamafdeling Behandlingsplanen kan ikke udformes, før der forelægger en tentativ behandlingsstyrende diagnose. 16

17 Stafet Stafetten tænkes anvendt som et redskab til optimering af overgangene på sygehuset eller i forhold til primær sektor og indgår som et centralt element i den regionale FAM-rapport fra Patientforløb på sygehuset kan i forlængelse heraf være kendetegnet ved indtil flere overgange, hvor patienten kan skifte afdelingstilknytning midlertidigt eller permanent. I forbindelse med skiftet fra én afdeling til én anden kan værdifulde oplysninger vedrørende patientens planlagte forløb mistes, eller oplysninger om det planlagte forløb kan være midlertidigt utilgængelige, hvorved det optimerede patientforløb kompromitteres. Stafetten anvendes konkret, hvor ansvaret for pleje eller behandling overdrages. Stafetten er tænkt anvendt primært i overgangen mellem FAM og sengeafdelingerne. Imidlertid kan den udbredes til andre overgange, hvor der ikke umiddelbart foreligger en epikrise. Som det ses nedenfor, tænkes indholdet i stafetten at sidestilles med mange af de informationer, der indeholdes i en epikrise. Stafetten skal betragtes som et fælles arbejdsredskab, som alle personalegrupper med involvering i patientbehandlingen kan bruge såvel inter- som tværfagligt. Således skal der ikke udfærdiges særskilte stafetter for læger eller sygeplejersker. Stafetten er en mundtlig overlevering af informationer med relevans for det videre patientforløb. Ideelt er alle informationer i den mundtlige stafet dokumenteret i patientens journal, det være sig en elektronisk eller papirjournal. Stafetten skal som minimum indeholde oplysninger jf. ISBAR. Indholdet i stafetten skal tilvejebringe alle relevante oplysninger, der måtte være relevante frem til næste planlagte vurdering af patienten. Nedenfor ses forslag til de elementer, som stafetten kan indeholde (ikke alle punkter er relevante for alle patientforløb): Et kort resume af patientens ophold i FAM Skitsering af den videre plan (denne plan kan indeholde yderligere udredning eller en specifik behandlingsplan) Medicinordinationer Ordinationer til mobilisering Informationer til patient og pårørende Overvejelser vedr. ernæring, faste, kostrestriktioner eller ernæringsscreening 5.0 Generelt om flaskehalse STP erne opererer som tidligere nævnt med to primære indekshændelser: 1. ½-times kriteriet. Patienten er vurderet af specialespecifik timers kriteriet. Patienten har fået en behandlingsstyrende diagnose og behandlingsplan. For at patienten kan nå at blive tilset af en indenfor 30 minutter, kræver det naturligvis, at der er en tilstede, og at denne har tid til at se patienten indenfor tidsrammen. I modtagelsen af patienten tager en eventuel triage typisk 5-6 minutter at udføre. Synkront hermed bliver patienten ankomstsregistreret af en sekretær, og patientarmbåndet bliver printet ud. Patienten bliver herefter modtaget af den plejeansvarlige sygeplejerske, som foretager en omlejring af patienten. Forudsat, at patienten ikke venter på den plejeansvarlige sygeplejerske, tager dette typisk 15 minutter afhængigt af den lokale organisering. 17

18 Tildelingen af STP iværksætter bestilling og udførelse af de specifikke del-processer, som fremgår af det aktuelle STP. Nedenfor ses et overblik over processer og tidskritiske handlinger indenfor de første maksimalt 30 minutter i patientforløbet: Proces Tidskritisk Tidslinie (tid inde i forløbet) Triage og STP Procesuafhængigt 6 minutter Modtagelse og omlejring Patienten må ikke vente på PAS 20 minutter Specialespecifik Speciallægen ledig indenfor resterende tid - De processer, som danner baggrund for den kliniske beslutning om tentativ behandlingsstyrende diagnose og behandlingsplan, udgøres i al væsentlighed af blodprøvesvar og resultatet af radiologiske undersøgelser. I princippet ønskes de parakliniske fund så hurtigt som muligt inde i indlæggelsesforløbet. En grundlæggende ide er at forlade den klassiske patientjournal med en primær journal efterfulgt af en formaliseret gennemgang. En nyskabelse kunne være at arbejde i teams indenfor specialerne. Det vil sige, at n og en yngre læge ser patienten sammen og lægger en plan sammen. Den yngre læge skriver herefter journalen, som således udformes som en problemorienteret journal og med en plan for undersøgelse og behandling, som er sanktioneret af n. Gennemgangen bliver på denne måde overflødig. Nedenfor ses et overblik over processer og tidskritiske handlinger (ekskl. processer og handlinger illustreret ovenfor) indenfor de første maksimalt 240 minutter i patientforløbet: Proces Tidskritisk Tidslinie (tid inde i forløbet) Intervention Afhængig af tilstand 0-30 LAB-pakke Afvente bioanalytiker Læge Afvente ledig læge? Røntgen Bestilling hvis læge, transport, beskrivelse? Specialespecifik Ledig specialespecifik? Assist fra andet Assist fra andet speciale? speciale Information & accept Procesuafhængigt (ens for alle) Ved slut af journaloptagelsen Erfaringsmæssigt er der ventetid på blodprøvesvar og ventetid på at få foretaget en røntgenundersøgelse. I forhold til beskrivelse af røntgen i nattetimerne kan evt. arbejdes på en løsning med en regional røntgenvagt, som deles af sygehusene. Der kan ligeledes være ventetid på assist fra andet speciale. Gennemgangen ovenfor illustrerer, at det er centralt, at der i høj grad sikres parallelitet i handlingerne i patientforløbene. Ligeledes er det vigtigt, at der foretages arbejdsgangsanalyser med henblik på at optimere processerne i patientforløbene og sikre aftaler med de samarbejdende specialer. 18

19 6.0 Hvordan monitorerer vi? Når STP-piloterne starter i sep. 2011, vil der blive monitoreret på disse. Der vil i SydLIS være en rapport, hvor der måles på udvalgte monitoreringspunkter. Monitoreringen vil ske på baggrund af data dels fra Cetrea dels fra papir-registrering. Det er muligt at anvende data fra Cetrea fra SLB Kolding, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, OUH Svendborg og SHS Aabenraa. På OUH Odense er Cetrea-tavlerne endnu ikke taget i brug, og her vil der ske en papirregistrering i forbindelse med pilottesten. For de sygehuse, der anvender Cetrea-tavler i dag, og hvor data skal anvendes i monitoreringen, skal registreringen ensrettes således, det er muligt at trække sammenlignelige data fra de forskellige sygehuse. Ensretning i registreringen er også ensbetydende med ensretning i opsætningen af tavlernes knapper. Der har været afholdt konfigurationsmøder på SLB Kolding, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, OUH Svendborg og SHS Aabenraa i august På de respektive sygehuse findes de samme monitoreringspunkter nu på tavlerne omend i lidt forskellige opsætninger. Nedenfor er listet de punkter, der ønskes monitoreret i pilotfasen for afprøvning af STP er. For flere monitoreringspunkter forventes det, at punkterne falder sammen, så der ud fra én registrering kan måles på flere parametre. Monitoreringspunkter 1. Tid 1: a. Tid for ankomst i FAM 2. Tid 2: a. Valgt STP ud fra prædefineret liste (valg 1 til 35) samt patienter, som ikke tildeles et STP b. Tidspunkt for valg af STP 3. Tid 3: a. Patienten set og vurderet af b. Tidspunkt for patient set og vurderet af c. Initialer/behandlerkode for behandlende ud fra prædefineret liste (monitoreres ikke i første pilot) 4. Tid 4: a. Udarbejdelse af behandlingsplan b. Behandlingsstyrende diagnose (ICD10) (monitoreres ikke i første pilot) 5. Tid 5: a. Udskrivningstidspunkt fra FAM 19

20 7.0 Hvad tester vi? Overordnet tilrettes pilottesten med henblik på en test af: 1. Det operationelle niveau (fungerer STP erne umiddelbart) 2. Overordnet test af STP-konceptet bl.a. a. Samlet udredningstid b. Tid til specialespecifik c. Liggetid d. Genindlæggelser e. Forskelle på tværs af STP er og matrikler f. Kvalitetsdimension I pilotfasen indhentes data på alle patientgrupper, hvilket betyder, at der fremadrettet er basis for før/efter test. 8.0 Perspektiverne for arbejdet på lidt længere sigt I udviklingsfasen har fokusområdet for STP-arbejdet som nævnt tidligere været afgrænset til udvalgte patientgrupper. På længere sigt vil det i relation til udarbejdelsen af STP er til FAM være relevant at vurdere, om der skal udarbejdes STP er for øvrige patientgrupper i FAM. Desuden afventer en stillingtagen til gruppen af akut syge børn samt psykiatriske patienter. Herudover er der i det indledende arbejde med STP er udelukkende blevet fokuseret på patientforløbet indenfor FAMs vægge. Dette fokus vil det på et senere tidspunkt i forlængelse af FAMrapportens anbefalinger være naturligt at bredde ud til at inkludere praksisdelen og den præhospitale del af patientforløbet. Primær sektor skal evt. også indtænkes. Endeligt er det med rapporten Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept, som blev vedtaget af regionsrådet i april 2010, blevet besluttet, at STP er som værktøj på sigt skal udbredes til patientforløbene, som strækker sig ind i det øvrige sygehus, eller som starter ambulant. 20

21 9.0 Figurativt overblik Ansvarlig Flowmaster er ansvarlig for triage Specialespecifik er ansvarlig for tildeling af STP, behandlingsstyrende diagnose samt -plan Symptomspecifikke STP'er STP-konceptet Patient med symptom Triage Valg af Symptombaseret STP Primær vurdering v. specialespecifik samt valg af STP-forløb, herunder: - Bestilling af LAB-pakke - Bestilling af røntgen - Rekvirering af andre r (andre specialer) - Journalskrivning - Information til patienten STP 1 STP 2 STP 3 STP 4 STP 5-35 Behandlingsstyrende diagnose Begrundet Behandlingsplan: Bestilt: billeder, mikrobiologi Monitoreringsniveau det næste døgn: 1) BT, P, RF, sat. GCS - TD (kateter til alle med C+D problemer) - Næste blodprøver (CPR, væsketal, A-punktur) Behandling: - Medicin (inkl. tromboseprofylakse) - Kirurgi - Væskeplan - Rekvirering af andre r - Forventet forløb Evt. behandlingsforløb Stafet* Et kort resume af patientens ophold i FAM Skitsering af den videre plan Medicinordinationer Ordinationer til mobilisering Informationer til patient og pårørende Overvejelser vedr. ernæring, faste, kostrestriktioner eller ernæringsscreening Evt. behandlingsforløb Før ankomst 0 t. Maks. ½ t. Maks. 4 timer Maks. 48 timer Understøttende værktøjer Specialafdeling Driftsplanlægning: Processtyrede patientforløb Konkrete arbejdsgangsanalyser Praktisk drift: Cetrea-løsning Overordnet STP-monitorering *Stafettens principper tænkes også anvendt til interne overgange i FAM TID 1 TID 2 TID 4 TID 5 1. Tid ind 2a. Tid STP 4a. Tid diagnose 5a. Tid stafet 2b. STP valgt ud fra prædefineret liste b. Tentativ behandlingsstyrende diagnose TID 3 3a. Patienten set og vurderet af specialespecifik (valg af markeret ud fra prædefineret liste) 3b. Tid for patient set og vurderet af Afgang FAM

22 10.0 STP-fortegnelse Hvert enkelt STP beskrives nedenfor med et en-sides STP-skema ledsaget af eventuelle kommentarer til best practice.

23 STP 1 - Allergi/Anafylaksi (afventer)

24 STP 2 - Almen utilpas (afventer) 24

25 STP 3 - Besvimelse triage Hospitalsfase Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig triage visitation intervention Ankomst til FAM Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af specialespecifik Tentativ diagnose STP tildeles De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelt ABCDE 1 1 BT, puls, temperatur, Vurdering og respirationsfrekvens sanktionering af Intervention Behandling jvf gældende retningslinjer for aktuelle tilstand bevidsthedsniveau 2 STP tildeling LAB-pakke Evt gentaget Læge (ikke krav om ) Radiologi Vurdering af specialespecifik (angivelse af speciale) Assist fra andet speciale Information Hb, elektrolytter, EKG F.eks. Arteriepunktur, EKG Optagelse af primærjournal Hvor relevant (f.eks. CTC) Den specialespecifikke læge Behandlingsplan ordineres Ved behov for assistance af anden art Til patient, pårørende, forældre Fund, behandlingsplan, tidsplan, samtykke Tentativ behandlingsstyrende diagnose Behandlingsfase Anamnese eller Patient EKG suspekt: indlægges på konfereres med kardiologisk kardiolog afdeling Anamnese Patient kan tyder på reffleks-udskrivemedieret/ortost ambulant til atisk synkope. opfølgning. Ingen EKG Evt via egen suspicio. læge i Patienten udvalgte velbefindende situationer Monitorering Rehabilitering 1 Stafet Tidslinje Maks ½ time Maks. 4 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage 25

26 STP 4 - Bevidsthedssvækkelse triage Hospitalsfase triage visitation intervention Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af speciale-specifik De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelle Behandlingsfase Monitorering Rehabilitering Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig ABCDE 1 1 BT, puls, temperatur, Intern Intervention AB stabilisering: evt. intubation og ventilation; respirationsfrekvens bevidsthedsniveau 2 medicin:vurdering og sanktionering af STP tildeling Primært lumbalpunktur ved mistanke om forgiftning, primært CTC ved mistanke om traume eller vaskulær årsag Ankomst til FAM anlæggelse af venflon, sikring af luftveje, ilttilskud A-punktur inkl. blodsukker valg af udredningsstrategi: primær mistanke om -forgiftning, -traume, -infektion -vaskulær årsag gennemføre lumbalpunktur ved mistanke om infektion Tentativ diagnose STP tildeles* LAB-pakke Evt gentaget Læge (ikke krav om ) Radiologi Vurdering af specialespecifik (angivelse af speciale) Assist fra andet speciale Information Standard pakke +/- screening for forgiftning ved mistanke herom 3. Lumbalpunktur til Mikroskopi+DR+ glucose/protein bestemmelse Optagelse af primærjournal CTC ved mistanke om vaskulær eller traumatisk årsag Intern medicin: Behandlingsplan ordineres: kontaktes til hhv infektionsmedicinsk eller, neurologisk/ neurokirurgisk specll. Konf. med anæstesiolog ved behov Indhentes fra falck og pårørende. Fund, behandlingsplan, tidsplan, samtykke formidles og skrives Tentativ behandlingsstyrende diagnose Overføres til Intervention 1 intensiv, eller neuroinfektion, medicinsk apopleksi, specialafdeling, forgiftning: se neurologisk særlige afdeling, evt. instrukser herfor FAM afhængig fra specialeselskaberne 4 af tilstand og lokale forhold og samt lokale aftaler instrukser Stafet Tidslinje Maks 1/4 time Maks. 4 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: * Tidskravet til dette STP er 15 minutter, hvorefter der skal være taget stilling til Lumbalpunktur pga mistanke om meningitis og CTC pga mistanke om apopleksi og mulighed for evt. trombolyse 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage dansk selskab for infektionsmedicin: meningitis Rutine: Na, K, CAI, P, Mg, Cl, CREA, CARB, HB, LKC, LKCT, TRC, INR, KFNT, CRP, ALAT, BASP, GGT, AMYL, LDH, CK, evt TSH, evt. TNI, bloddyrkning, EKG urinstix blod, leukocytter, nitrit, protein, og evt. urindyrkning evt. urinstix for misbrugsstoffer evt. gemmes urin til senere analyse for misbrugsstoffer (amfetaminer, benzodiazepiner, cannabioler, cocain, methadon, opiater) evt. s-ethanol, s-salicylat, s-paracetamol, evt. gemmes blod til senere analyse for forgiftninger 26

27 STP 5 - Blodsukkerafvigelse (Afventer) 27

28 STP 6 - Diarre og opkast af formødet infektiøs årsag triage Hospitalsfase triage visitation intervention Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelt Behandlingsfase Monitorering Rehabilitering Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig INDLÆGGENDE LÆGE ABCDE Akut diarre: samfundserhvervet, varende mindre end 14 dage, svær diarre, mere end 4 tynde afføringer pr. dag 1 1 BT, puls, temperatur, Intern respirationsfrekvens, medicin:vurdering Intervention Væskebehandling efter instruks, observationsniveau, isolationsniveau bevidsthedsniveau, og sanktionering af hydreringstilstand 2 STP tildeling Afgøres om patienten skal isoleres iht gældende retningslinier Ordination af præhospital behandling Ankomst til FAM Udelukke svær sepsis Udelukke akut kirurgisk tilstand Iværksætte initial væskebehandling tage stilling til isolationsregime 3 Vurdere om indlæggelse er nødvendig Tentativ diagnose STP tildeles LAB-pakke Hgb, LCK, LKCT, TRC, CRP, Na, K, Crea, KFNT, B-GLUC, Alb, evt. bloddyrkning (ved febril diarre), evt. A-pkt, lever-galdetal EKG: efter ordination + alle over 50. Urinstix: for blod, leukocytter, nitrit, protein, og evt. urindyrkning Fæces: undersøgelser for tarmpatogene bakterier x 3, ved blodig diarre/længerevarende diarre også us for diarrefremkaldende e.coli ved nylig antibiotikabehandling us for clostridium difficile hvis mistanke om epidemi så PCR-us for norovirus, Evt. andre fæces us efter ordination Evt gentaget Væsketal hvor hyppigt? Læge (ikke krav om ) Radiologi Vurdering af specialespecifik Assist (angivelse fra andet af speciale) speciale Information Optagelse af primærjournal Skal tilbydes hvis det har indflydelse på nuværende situation-trods isolation Den specialespecifikke læge Behandlingsplan ordineres Ved behov for assistance af anden art Til patient, pårørende, forældre Fund, behandlingsplan, tidsplan, samtykke Tentativ behandlingsstyrende diagnose Stillingtagen til central monitorerering især ved isolation Intervention 1 rehydrerering og antibiotika jvf gældende retningslinjer Stafet Tidslinje Maks ½ time Maks. 4 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage 3 Isolationskriterier 28

29 STP 7 - Dyspnø af formodet kardiel årsag triage Hospitalsfase Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig triage visitation intervention Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af specialespecifik ABCDE 1 1 BT, puls, temperatur, Vurdering og Intervention Start af diuretisk behandling, når elektrolytter respirationsfrekvens bevidsthedsniveau 2 sanktionering af STP tildeling foreligger Evt frekvensregulering Evt ilt-tilskud Ankomst til FAM Tentativ diagnose STP tildeles De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelt LAB-pakke Evt gentaget Læge (ikke krav om ) Radiologi Vurdering af specialespecifik (angivelse af speciale) Assist fra andet speciale Information Standard LAB-pakke incl. D-dimer, TNT EKG Evt spirometri F.eks. Arteriepunktur, EKG Optagelse af primærjournal Hvis triage rød/orange: rtg. thorax Hvis triage gul/grøn/blå: efter ordination Hvis lungeemboli obs: spiral-ct Behov for kardiologisk vurdering? Behandlingsplan ordineres Ekko. Stillingtagen til overflytning til kard.afd. Til patient, pårørende, forældre Fund, behandlingsplan, tidsplan, samtykke Tentativ behandlingsstyrende diagnose Afhængigt af fund Behandlingsfase Afhængigt af fund Monitorering Rehabilitering 1 Stafet Tidslinje Maks ½ time Maks. 4 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage 29

30 Suspekt anamnese: Typiske brystsmerter Smertende/trykkende ubehag i brystet med udstråling til hals, kæbe, overekstremitet eller ryg opstået i hvile, ved minimal fysisk anstrengelse eller med crescendo-præg effekt af hvile og/eller hurtigvirkende nitroglycerin Atypiske brystsmerter og dysfavorabel risikoprofil Anginaækvivalente symptomer (akut åndenød, inkompensation, arytmi) og dysfavorabel risikoprofil Risikofaktorer i form af: Kendt iskæmisk hjertesygdom (tidl. AMI, PCI, CABG eller pos. KAG) eller anden strukturel hjertesygdom Familiær disposition til iskæmisk hjertesygdom eller pludselig død Diabetes Kendt dyslipidæmi (pågående antilipæmisk behandling) Kendt hypertension (pågående antihypertensiv behandling) Tobaksforbrug Nyresygdom Suspekt EKG: ST-deviationer Nytilkommet venstresidigt grenblok Q-takker AV-blok Ventrikulær arytmi (VT, NSVT) Risikostratificering: HSE-patient STEMI-patient Relevante symptomer EKG-forandringer: a. ST-elevation i V2-V3 på ³ 0.2 mv (mænd) eller ³ 0.15 mv (kvinder) eller b. ST-elevation ³ 0.1 mv i ander afledninger (begge køn) c. Venstresidigt grenblok "SUS-forbi" patient FAM-patient Høj-risikopatient (for NSTEMI/UAP) Typiske brystsmerter med eller uden EKG-forandringer Atypiske brystsmerter og EKG-forandringer eller dysfavorabel risikoprofil Anginaækvivalente symptomer og EKG-forandringer eller dysfavorabel risikoprofil Lav-risikopatient (for NSTEMI/UAP) Atypiske brystsmerter uden EKG-forandringer og dysfavorabel risikoprofil Anginaækvivalente symptomer uden EKG-forandringer og dysfavorabel risikoprofil 30

31 STP 8 - Ekstremitetstraume uden traumekald (Afventer) 31

32 STP 9 - Feber (Afventer) 32

33 STP 10 - Forgiftning (Afventer) 33

34 STP 11 - Gastrointestinal blødning triage Hospitalsfase triage visitation intervention Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af speciale-specifik De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelt Behandlingsfase Monitorering Rehabilitering Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig ABCDE 1 1 BT, puls, temperatur, Kirurgisk respirationsfrekvens bevidsthedsniveau 2 Intervention Understøttende behandling af kredsløbspåvirkning og anæmi. ABC, IV adgange, KAD. Korrektion af anæmi, hypovolemi og koagulationsforstyrrelse. Ved øvre blødning gastroskopi inden for 3 timer. Ved nedre blødning: Sigmo/colono/anoskopi subakut Ordination af præhospital behandling Ankomst til FAM giver: Et klinisk skøn afgør om det drejer sig om øvre eller nedre gastrointestinalblødnin g - og visiterer til enten endoskopi inden for 3 timer ved øvreblødning (gastroskopi) eller til observation ved nedre blødning. Det må aføres om pt. skal til primær endoskopi, operation eller embolisering. Ved nedre (colon/rektum) blødning kan pt. lægges på observationsafsnit eller stamafdeling til overvågning (1) og udrensning før endoskopi (1) Tentativ diagnose STP tildeles LAB-pakke Evt gentaget Læge (ikke krav om ) Radiologi Vurdering af specialespecifik (angivelse af speciale) Assist fra andet speciale Standard LAB-pakke Evt. EKG Evt. Arteriepunktur og koagulationstal F.eks. Arteriepunktur og koagulationsstatus Optagelse af primærjournal Sjældent indiceret. Angiografi kan komme på tale i diagnostisk/teperapeutisk øjemed Se under "Vurdering af specialespecifik " Ved den kredsløbspåvirkede patient tilses patienten sammen med anæstesilægen ved ankomst med henblik på hurtig intervention m.h.t. stabilisering, observation og behandling. Ved comorbiditet tilses patient fra relevant speciale. OBS blodfortyndende behandling Tentativ behandlingsstyrende diagnsoe Observation. Afhængig af triage eller efter lokale retningslinjer. Specialets bruttoliste nævner tilstande som indgår og kan dækkes af dette STP Intervention 1 Specifikke behandlingsplaner er afhængige af fund ved endoskopier/operation er. Monitorering evt. iht. NIP. Det kan variere fra sted til sted, hvor og hvorledes patienterne observeres efter endoskopi/operation Stafet Information Til patient, pårørende, forældre Fund, behandlingsplan, tidsplan, samtykke Tidslinje Maks ½ time OBS max. 3 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage 34

35 STP 12 - Hovedtraume uden traumekald triage Hospitalsfase triage visitation intervention Triage ADAPT Primær visitation Vurdering af specialespecifik De underliggende indekshændelser forløber enkeltstående eller parallelle Behandlingsfase Monitorering Rehabilitering Ambulanceperson Ambulancelæge Telemedicinsk ansvarlig ABCDE Hovedpine? Amnesi? Bevistløs? GCS VAS Fokale neurologiske udfald. Pupildiff. 1 Faste. Venflon Analgetika. (minus morfika) 1 BT, puls, temperatur, respirationsfrekvens Vurdering og sanktionering af STP Intervention Behandling jvf gældende retningslinjer: Commotio-regime bevidsthedsniveau 2 tildeling Klinisk vurdering Patientidentifikation med og undersøgelse armbånd Bekræfte/ordinere relevante diagnostiske undersøgelser Ordination af præhospital behandling Ankomst til FAM Stillingtagen til indlæggelse eller observation i FAM på skadekort. -> Commotioregime Vurdering af mulig komorbiditet Risiko-pt. f.eks. i form af: Kronisk alkoholisme AK behandling Tentativ diagnose STP tildeles LAB-pakke Evt gentaget Læge (ikke krav om ) Radiologi GCS < 13 Vurdering af specialespecifik (Ortopæd-kirurgisk) Assist fra andet speciale S-ethanol BS Arteriepunktur INR Arteriepunktur Optagelse af primærjournal Diagnostiske undersøgelser i form af CTkranie Behandlingsplan ordineres Tilses af anæstesilæge og evt. af medicinsk læge ved betydende komorbiditet. Speciallæge bestiller selv supplerende undersøgelser Tentativ behandlingsstyrende diagnose Positivt radiologi fund Ved CT-scanning med fund: Kontakt neurokirurgisk afd. BT, puls, SAT,a-gas GCS < 9: tilkald narkosen til intubation og overflytning? GCS <14 med synlig CT læsion,fokale udfald, impressions-brud eller GCS fald på 2 eller > Konf neurokir mhp overflytning Negativt radiologi fund GCS Registrering af smerter (VAS) Mobilisering Udskrives til roligt regime Intervention 1 Negativ røntgenfund Patientrettet materiale vedrørende hjernerystelse medgives Overvej faldudredning og telemetri Stafet Information Information af patient og pårørende Udlevering af skriftlig information Hjernerystelse Kontaktperson, samtykke Tidslinje Maks ½ time Maks. 4 timer Maks. 2 døgn Bemærkninger: 1 Efter gældende retningslinjer 2 Hvis ikke der foreligger præhospital triage 35

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Rapport vedr. Akutpakker

Rapport vedr. Akutpakker Rapport vedr. Akutpakker til de fælles akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund for arbejdet... 5 2.0 Proces indtil nu... 6 Nedenfor beskrives kort arbejdet med akutpakkerne

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD

Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag

Læs mere

Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark

Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark Author: Sidsel Villumsen, Henrik Billeschou & Mette Nygaard Version: 2.7 Dato: 25.09.12 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark

Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark Author: Sidsel Villumsen, Henrik Billeschou & Mette Nygaard Version: 2.8 Dato: 16.04.2013 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse og implementering af Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Kommissorium for udarbejdelse og implementering af Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/13625 Dato: 26. januar 2011 Udarbejdet af: Mette Nygaard E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631250 Kommissorium

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Status på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark

Status på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark Side 1/5 Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Journal nr.: 16/19269 E-mail: Mette.Nygaard@rsyd.dk Dato: 31. maj 2016 Telefon: 2159 8303 Notat Status på implementering af anbefalinger fra Faglig

Læs mere

Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark. Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen

Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark. Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen Fokus på: Akutpakker - patientforløb i akutområdet Teamarbejde tværfagligt og mellem specialerne Ventetid

Læs mere

Organisering. Vedr. visning af akutpakker i InfoNet. Notat

Organisering. Vedr. visning af akutpakker i InfoNet. Notat Notat Organisering Vedr. visning af akutpakker i InfoNet Baggrund for udarbejdelsen af akutpakker På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 samt Akutplanen af

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre

Læs mere

Fælles akutmodtagelser (FAM) 1. Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014

Fælles akutmodtagelser (FAM) 1. Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014 Fælles akutmodtagelser (FAM) 1 Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014 Baggrund Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab 2006 Faglig høring 1. februar 2007 (konference i Vejle) m. deltagelse

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Region Syddanmark Sundhedsudvalget

Region Syddanmark Sundhedsudvalget Fælles Akutmodtagelse Region Syddanmark Sundhedsudvalget Tirsdag d. 24. april 2012 Odense Universitetshospital FAM Den kinesiske æske..! Sundhedsstyrelsen Region Syddanmark OUH Overordnede formål Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Redegørelse vedr. FAM

Redegørelse vedr. FAM Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/5535 Dato: 14. maj 2013 Udarbejdet af: Mette Nygaard E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631250 Notat Redegørelse

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 1 Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed (Gennemførelsesplan) - vedtaget september 2008 Hvorfor

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Smart vækst og velfærd - Smart Sundhed og Sygehuse Temadrøftelse

Smart vækst og velfærd - Smart Sundhed og Sygehuse Temadrøftelse Smart vækst og velfærd - Smart Sundhed og Sygehuse Temadrøftelse 1 Baggrund Regionsrådet satte i august 2014 projekt smart vækst og velfærd i gang. Pres på ressourcer flere ældre/kronikere øget behandlingsbehov.

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011 Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft 6. juni 2011 Ved programledelsesmødet for hoved-halskræft den 13. maj 2011 blev en række opgaver uddelegeret. De kræftpakkeansvarlige overlæger

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

MR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

MR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning MR Scanner Viborg Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-07-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS

Læs mere

Kolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert

Kolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert Kolding Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet Lynge Kirkegaard, Led. Overlæge Akutafd. og Anæstesiologisk Afdeling Helle Vibeke Andersen, Oversygeplejerske Akutafd. og Anæstesiologisk Afd.

Læs mere

En landsdækkende triagemodel

En landsdækkende triagemodel En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale Ortopædkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i

Læs mere

Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 05-11-2015 Gyldig til 30-12-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. : NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen

7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-12-2015 Gyldig til 26-01-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere