Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: /8.

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune Journalnummer: /8 Dato: Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 2010/11, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 31. maj 2011 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 31.august Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden.

2 1. Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 2010, suppler og juster, hvor det er relevant Københavns Kommune Produktionsskolen og erhvervsskolen som sund ramme for frafaldstruede og sundhedsmæssigt udsatte unge I daglig tale: Ung og sund i uddannelse - USU Forankring: Folkesundhed København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Projektformål: Hjælpe erhvervsskoler og produktionsskoler med at kunne støtte sundhedstruede og frafaldstruede unge i tilegnelse af sundere adfærdsmønstre. Herved søges elevernes muligheder for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb styrket. Projektets målgruppe: Frafaldstruede og sundhedsmæssigt udsatte elever på grundforløb på 3 erhvervsskoler Elever på 3 produktionsskoler Lærere og ledelse på skolerne (se også projekttype 2) Samarbejdspartnere: Tre erhvervsskoler: CHP WEST, Niels Brock. SOPU København. Tre Produktionsskoler: Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej Hovedaktiviteter: USU har arbejdet indenfor tre komponenter: Den strukturelle komponent Kompetenceudviklingskomponenten ( type 2) Den elev- og grupperettede komponent

3 Metode: Den vigtigste metode har været at arbejde gennem de seks lokale projektgrupper med det formål at engagere og motivere skolen som organisation. Ved igangsætning af konkrete aktiviteter har skolerne udfyldt en såkaldt aktivitetsbeskrivelse, hvorigennem der blev indtænkt fremtidige muligheder for implementering og forankring. En metode har desuden været at få de tre komponenter til at spille sammen, så de supplerede hinanden i en sammenhængende indsats. Rekruttering af deltagere: De lokale projektgrupper og ledelsen på skolerne har stået for rekruttering af deltagere til aktiviteterne inden for de tre komponenter.

4 2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) projektperioden: Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Projektet har været placeret i Folkesundhed København, projektejer Bjarne Rasmussen, projektleder Bodil Jensen 37 tm/ugtl 2-3 projektmedarbejdere i FSK 3 sundhedskoordinatorer med base på skolerne Styregruppen bestod af det højest mulige ledelsesniveau fra hver skole: Vicedirektør fra CPH WEST, uddannelsesdirektør fra Niels Brock, uddannelseschef fra SOPUskolen, forstander fra en produktionsskole (som dækkede alle p-skoler), mellemleder i FSK og projektlederen. Projektgruppen i Folkesundhed København har hat et meget tæt samarbejde med de lokale projektgrupper på hver enkelt skole Kommentar: Der har været en del udskiftning på de forskellige poster undervejs i projektet

5 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type 1 projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Hvornår i projektperioden Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedsudvalg/råd Sidste halvår En erhvervsskole og en produktionsskoler har nedsat sundhedsråd. En erhvervsskole bruger elevcoach som sundhedsansvarlig. En produktionsskole har sundhed som dagsordenpunkt på ugentlige lærermøder En produktionsskole har en årlig diskussion af sundhedsemner, hvor opgaver og ansvarsområder fordeles. En erhvervsskole beslutter på møde i august 2011, hvem der fremover er ansvarlig. Sundhedspolitikker og regler 2. og 3.år 5 ud af seks skoler har udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker. 4 af disse har konkrete handleplaner med dato for revision. Kost-kantinetilbud Alle tre år En produktionsskole har oprettet køkkenlinje (de to andre havde i forvejen). Der er nedsat kantine udvalg på erhvervsskolerne. Der er på alle skoler skabt fokus på både KRAM, mental sundhed og trivsel. Sundhed generelt har fået en større plads på alle skoler Politikkerne har fokus på KRAM, mental sundhed og trivsel generelt Kostens betydning for trivsel og øget koncentration

6 Rammer til fremme af fysisk aktivitet Andet (skriv hvad) Alle tre år Produktionsskolerne har indkøbt lånecykler og andre bevægelsesrekvisitter. Alle skoler har arbejdet med at give bedre muligheder for fysisk aktivitet, både for gevinsterne ved fysisk aktivitet og til styrkelse af det sociale liv på skolen Fysisk aktivitets betydning for velbefindende, trivsel og øget indlæringsevne Kommentarer til indsatser mht. rammer og strukturelle tiltag : 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe - både/og Hvornår i projekt-perioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R- A-M-S/andet? løbende Ca.140 forløb 6 tm pr. elev Handlekompete nce og netværk mellem eleverne Metode* Du bestemmer Kursus/undervisningsforløb løbende Move On Udvikling og afprøvning af sundhedsfag Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) løbende Kost og fysisk aktivitet Mobilmakker Ung Events Slutningen af elever 1 gang En skoledag KRAMM og Deltagerinddrag

7 2.år og lærere fra de seks skoler socialt samvær og trivsel Andet løbende Seksualitet Rygning Rusmidler * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. ende med overordnet planlægning Kampagner Røg events Oplæg for klasser Kommentarer til aktiviteter for unge: Skemaet er ikke udtømmende. Skolerne har hver især udviklet og afprøvet forskellige aktiviteter indenfor alle KRAMM områderne. I løbet af de tre år har ca elever været involveret i projektet i større eller mindre grad. En mere specificeret optælling af konkrete aktiviteter kan ses i dokumentationsrapporten, der er en selvstændig del af den interne evaluering (klar ca. 1.juli 2011).

8 3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i projektperioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R- A-M-S/andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode/hvilken? Kursus/undervisningsforløb Temadage Sparring, supervision Andet Kommentarer til opkvalificering af professionelle:

9 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed Beskriv: - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer Beskriv: Beskriv: - Andet Beskriv: Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: Kommentarer: USUs vigtigste resultater: Sundhed er blevet et langt mere fremtrædende emne på skolerne end tidligere og tænkes oftere ind i dagligdagen. Opmærksomheden mod de strukturelle tiltags betydning har været væsentlig, og skolerne har på forskellig måde tænkt strukturelle ændringer ind, fx indførelse af Move On på daglig basis, accept af gåture i undervisningstiden, morgenmadsprojekter, indskrænkning af rygeområder, alkoholfri lejrture mm. Implementering af nye kulturer og vaner tager tid, og at opnå holdningsmæssige ændringer hos lærere er et langt, sejt træk, som skal understøttes fra ledelsesniveauet. Kompetenceudvikling af lærerne er væsentlig for at give lærerne redskaber til at diskutere emner vedrørende sundhed på kvalificeret måde med både med kolleger og elever. Det bør handle om både tilførelse af ny viden, holdninger og motivation. Skolernes udvikling af sundheds- og trivselspolitikker har givet anledning til værdidiskussioner på de enkelte skoler. Politikkerne har givet mulighed for at prioritere sundhedsindsatser, og tænke sundhed ind som et nyt muligt middel i forbindelse med at få flere elever igennem en ungdomsuddannelse.

10 Kombinationen af de tre komponenter er frugtbar. Der skal opbakning fra ledelsen til at gennemføre strukturelle ændringer, der fremmer sundheden, lærerne skal have mulighed for at få kvalifikationer der giver dem viden og kompetencer til at diskutere sundhedsemner med eleverne, og samtidig skal der være målrettede indsatser for og med eleverne, som dækker de aktuelle behov. Inddragelse på alle niveauer er væsentlig og som vi i USU skulle have gjort mere af. Der skal arbejdes med samtidige top down og bottom up processer. Konkrete resultater i form af produkter: Projektet har udviklet Sundhedsfaget Klar til job, som ligger på vores hjemmeside Idékatalog til inspiration for andre skoler, som ligger på vores hjemmeside Move On, motionshæfte til let adgang til bevægelse i undervisningstiden, ligger på vores hjemmeside MobilMakker Ung, kost- og motionskoncept baseret på mobiltelefon suppleret med undervisningsmateriale, se Sundhedsparaplyer for hver enkelt skole Den interne evaluering ligger på hjemmesiden fra ca. 1.juli

11 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? De enkelte skoler har nedsat sundhedsråd eller ansvarlig sundhedsperson, der fører arbejdet med sundhed videre. Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Alle seks skoler har udarbejdet en sundhedsparaply, der illustrerer gennemførte aktiviteter i USU med afmærkning af, hvilke aktiviteter der fortsætter. Hver skole har desuden udarbejdet en særskilt forankringsplan, der tager udgangspunkt i skolens sundheds- og trivselspoltik. 5 ud af de 6 skoler har udarbejdet sundheds- og trivselspolitik. Desuden er kompetenceudviklingsdelen overgivet til Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som viderefører flere af kurserne (fx Move On, Du bestemmer mm) Det fremgår af skolernes forankringsplaner. Kommentarer:

12 6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Beskriv: Først og fremmest skal ledelsesniveauet aktivt understøtte et projekts deltagelse i en sundhedsindsats. Alle parter skal være konkret med i planlægningen af indsatsen. Der skal være inddragelse af alle implicerede parter. Der skal tænkes implementering og forankring ind fra begyndelsen. Den lokale kontekst skal tænkes ind.