OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune. Denne gang udviklingen i offentligt forsørgede i Odense og virksomhedsindsatsen. Til sidst i rapporten er der en kort status på de 4 ministermål. I rapporten sammenlignes Odense med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Odense. Hvilke kommuner der er i disse klynger varierer afhængigt af, hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Odense Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl i Odense, okt okt Kilde: Jobindsats.dk Figur 2: Jobåbninger pr. ledighedsberørt Fremgang i beskæftigelsen i 2014 og 2015 let af lønmodtagere med bopæl i Odense kommune er faldet med 1,3 pct. det seneste år. Til sammenligning har Syddanmark oplevet i fald i beskæftigelsen på 1 pct. i samme periode. Der ventes fremgang på arbejdsmarkedet i de kommende år. Det er ikke en markant fremgang, men det er en vending ift. de senere års fald. Det viser regeringens seneste prognose i Økonomisk Redegørelse (dec. 2013). På Syddanmark-niveau forventes en stigning på henholdsvis 0,4 og 0,5 pct. i 2014 og 2015, svarende til samlet flere i beskæftigelse i regionen frem mod udgangen af Fremgangen forventes især i de private servicefag (handel, vidensservice etc.), bygge og anlæg, den offentlige sektor, mens der fortsat vil være en stabilisering i industrien. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen understøtter de ledige i at bevæge sig derhen, hvor jobåbningerne er. Det gælder især i en periode, hvor beskæftigelsen har en afdæmpet udvikling. I Syddanmark opstår der årligt jobåbninger. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger let af jobåbninger er nogenlunde konstant under både høj- og lavkonjunktur. Der er således altid muligheder for at finde job på arbejdsmarkedet. Jobåbningerne findes i alle kommuner i regionen, men antallet er forskelligt, og der er forskel på, hvor godt jobåbningerne matcher de lediges kompetencer. I Odense er der 1,6 jobåbning pr. ledighedsberørt person (jf. figur 2). Det kan være relevant at fokusere på faglig og geografisk mobilitet i indsatsen overfor de ledige og dermed skabe flere muligheder for at komme i job. Analyser viser desuden, at knap halvdelen af de genbeskæftigede ledige i Syddanmark er ansat i en anden branche, end de tidligere har været beskæftiget i. Samtidig er der tale om, at knap hver tredje genbeskæftigede ledige varetager andre jobfunktioner, end de hidtil har haft i deres tidligere beskæftigelse. 2

3 Offentligt forsørgede i Odense Tabel 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse og udvikling det seneste år, Odense og sammenlignelige jobcentre (klyngen), dec. 13 Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Odense Odense Klynge Odense Klynge Dagpenge ,0 2,9-30,3-30,3 Uddannelsesyd ,5 0,4 Kontanthjælp ,3 5,1 7,1 4,5 Sygedagpenge ,9 1,9-14,3-11,8 For- og revalidering 212 0,2 0,2-9,8-14,4 Ledighedsydelse 601 0,5 0,5 13,6-3,7 Fleksjob ,7 1,8 2,7 7,4 Ressourceforløb 58 Førtidspension ,4 6,6-5,2-3,4 Forsørgede i alt ,4 18,7-5,0-4,5 Kilde: jobindsats.dk I løbet af det seneste år har godt borgere i Odense været i berøring med beskæftigelsessystemet ved at have modtaget en forsørgelsesydelse i kortere eller længere tid. let af offentligt forsørgede falder, men Odense har fortsat en større andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end sammenlignelige kommuner I december 2013 var ca borgere på offentlig forsørgelse i Odense. Det svarer til 20,4 pct. af befolkningen (18,7 pct. i gennemsnit i klyngen) Det seneste år er antallet af offentligt forsørgede faldet med 5 pct. i Odense. Denne udvikling dækker bl.a. over: Odenses ledighed (det samlede antal dagpenge-, uddannelsesydelses- og jobparate kontanthjælpsmodtagere) er faldet det seneste år men mindre end i mange af de øvrige fynske kommuner. Odense har fortsat sammen med Langeland den højeste ledighedsprocent på Fyn. let af førtidspensionister falder som følge af fokus på at begrænse nytilgangen til førtidspension og implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. Det samlede antal af borgere med lang varighed på offentlig forsørgelse er dog steget siden , stigningen er på niveau med Syddanmark. Odense har ca. samme andel af befolkningen på kontanthjælp som i klyngen. Siden 2010 er der kommet 28 pct.flere på kontanthjælp i Odense (+22 pct. i klyngen). let af sygedagpengemodtagere er faldet med 14 pct. i Odense mod 12 pct. i klyngen. Tabel 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte én borger fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse Ekstra Sparet forsørgelse skatteindtægter I alt Dagpenge, maksimal dagp. sats Kontanthjælp, enlig forsørger Kontanthjælp, enlig ikke forsørger Førtidspension enlig Note: Beregningerne er foretaget på baggrund af de gældende satser. For dagpenge og kontanthjælp er antaget samme aktivitetsfordeling som gns. i hele regionen (ift. hvor høj refusion der hjemtages). Skatteindtægterne er beregnet på baggrund af en årlig indtægt på kr. for dagpengemodtagere og kr. for øvrige grupper. Odense bruger næsten 2,5 mia. kr. om året på overførselsudgifter til jobcenterets målgrupper Det seneste år har Odense brugt næsten 2,5 mia. kr. på overførselsudgifter til jobcenterets målgrupper (eksklusiv udgifter til fleksjob) 2. Som tabel 2 viser, har kommunerne et anslået provenu på kr. om året ved at flytte en borger fra dagpenge til beskæftigelse og på kr. om året ved at bringe en udsat borger i beskæftigelse frem for førtidspension. En effektiv beskæftigelsesindsats har således stor betydning både for de berørte borgere og for kommunens økonomi Fokusområder Strategi og prioritering af ressourcerne i forhold til at skabe en beskæftigelsesindsats med størst mulig effekt. Effektiv implementering af de igangværende reformer af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge og kommende reformer i forhold til indsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige. Samarbejde med andre politikområder og interessenter for at styrke indsatsen for jobcenterets målgrupper. Samarbejde på tværs af kommunegrænser. 1 Kilde: jobindsats.dk. Her opgjort som antallet af borgere der har været uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Siden 2010 er denne gruppe steget med 7 pct. i Odense. 2 Kilde: jobindsats.dk kommunale forsørgelsesudgifter for perioden 4. kvt kvt for ydelserne dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, førtidspension 3

4 Forår 2010 Efterår 2010 Forår 2011 Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Samarbejdet med virksomhederne Figur 3: Samarbejdsgraden med lokale virksomheder, jan-dec ,2 41,4 41,2 12,9 9,5 9,2 6,9 22,4 6,0 5,5 25,9 26,5 Odense Klynge Syddanmark Samarbejde med både lokalt og andre jobcentre Samarbejde med andre jobcentre Samarbejde kun med lokalt jobcenter Kilde: jobindsats.dk Et tæt samarbejde med virksomhederne er en forudsætning for en vellykket beskæftigelsesindsats. Deltagelse i virksomhedsrettede tilbud er det mest effektive redskab til at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Ca. 42 pct.af virksomhederne i Odense samarbejder med enten jobcenter Odense eller andre jobcentre ift. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor mm., jf. fig 3. Hermed er samarbejdsgraden i Odense en smule over det gennemsnitlige niveau i klyngen og Syddanmark. Samarbejdsgraden er faldet fra ca. 45 pct. i Offensiv virksomhedsservice Et vigtigt element i beskæftigelsessystemet er at sikre, at danske virksomheder får den arbejdskraft, de har behov for. Et professionelt og kundeorienteret samarbejde med virksomhederne understøtter, at der kommer det rigtige match mellem ledige og virksomhederne. Boks 1: Udviklingen i antallet af forgæves rekrutteringer i Syddanmark Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Gennem den seneste tid er beskæftigelsen atter begyndt at stige inden for vise brancher, hvilket - jf. boks 1 - har medført en stigning i antallet forgæves rekrutteringer de seneste år. Endvidere forventes de kommende store bygge- og anlægsprojekter at skabe en stor efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer. Jobcentre skal derfor etablere et serviceberedskab for virksomhederne. Et centralt element i servicen er, at understøtte virksomhedernes rekruttering. Dette handler dels om, at hjælpe virksomhederne til at synliggøre jobåbninger og dels formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomheder. En god virksomhedsservice kræver, at jobcentret har en klar strategi for hvilket serviceniveau, virksomhederne tilbydes. Skal virksomhederne f.eks. tilbydes hjælp til at screene ledige og få tilsendt relevante CV er eller skal jobcentret på baggrund af viden om lediges kompetencer identificere relevante kandidater, som henvises til virksomheden. Da de rette kandidater ikke nødvendigvis kan findes blandt kommunens egne ledige, kræver rekrutterings-opgaven endvidere et systematisk og koordineret samarbejde på tværs af kommunegrænserne. For at fremstå som en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne, er jobcentrene samtidigt nødt til at have et indgående kendskab til udviklingen på det lokale arbejdsmarked og virksomhedernes konkrete kompetencebehov. Hermed vil jobcentrene også være i stand til at målrette opkvalificering af de ledige mod de områder, hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft. Odense har her flere tiltag der kan understøtte virksomhedernes rekruttering. Det gælder bl.a. det fynsk samarbejde omkring virksomhedsindsatsen og et særligt fokus på rekruttering til bygge- og anlægssektoren. Fokusområder Hvilken service tilbydes virksomhederne i forbindelse med rekruttering? Hjælp til jobopslag, udsøgning af relevante CV er, forsamtaler, konkret henvisning? Er der særlige brancher, man lokalt vil give en særlig service Hvordan samarbejder vi med øvrige jobcentre og a-kasser omkring rekruttering? Hvordan sikres det fornødne kendskab til virksomhedernes kompetencebehov? 4

5 I pct. Udv. i pct. Udv. i pct. Udv.i pct. Kort status for de nye Ministermål Figur 4: Udvikling i antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, dec. 12 dec. 13-2,0-4,0-6,0-8,0-1 -7,4-7,3-8,6 Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp let af unge på dagpenge og kontanthjælp er faldende i både Odense, Syddanmark og klyngen. Faldet i antallet af unge på dagpenge- og kontanthjælp i Odense er på niveau med udviklingen i klyngen og Syddanmark. Ca unge under 30 år var i december 2013 på dagpenge eller kontanthjælp i Odense kommune. Figur 5: Udvikling i tilgangen til førtidspension, dec. 12 dec ,9-54,7-51,7 Tilgang til førtidspension Odense har en relativt høj andel af sin befolkning på førtidspension. De seneste år har Odense dog kraftigt reduceret nytilgangen til førtidspension, og bl.a. i kraft af implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob er dette fald fortsat i Nytilgangen til førtidspension er således faldet med 60 pct. i Odense det seneste år det er større fald end i både Syddanmark og klyngen. Figur 6: Udvikling i antallet af langtidsledige, dec. 12 dec. 13-5,0-1 Langtidsledige let af langtidsledige er det seneste år faldet med 21,1 pct. i Odense. Reduktionen i Odense er større end reduktionen i Syddanmark og klyngen. -15, ,0-16,9-21,1-19,8 Figur 7: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan. dec ,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 42,2 41,4 41,2 Virksomhedssamarbejde Andelen af Odenses virksomheder der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er en smule større i Odense end i både Syddanmark og klyngen. Samarbejdsgraden er dog faldet fra 45 pct. til 42,2 pct. det seneste år. Kilde: Jobindsats.dk 5