RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET

Transkript

1 1ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Ensidigt, gentaget arbejde Tunge løft, skub og træk Støj Kemisk arbejdsmiljø Indeklima Børn og unges arbejdsmiljø FEBRUAR 27

2 Tekniske bilag A) Datakilder og metode B) Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker C) Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom D) Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) E) Arbejdsmiljøinstituttets interviewundersøgelse af lønmodtagere F) Panelundersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter G) Overvejelser om brugen af statistiske test H) Arbejdstilsynets aktiviteter I) Tilskudsordning og projekter bevilget til branchearbejdsmiljørådene J) Poisson regressionsanalyse af indvirkningen af alder, køn, branchegruppe og ulykkesår på fordelingen af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet K) Gruppering af diagnoser (ICD-1) i analysen af anmeldte sygdomme og symptomer hos børn og unge L) Relationen mellem eksponering og helbredsfaktorer som følge af tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde M) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af udviklingen i tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde med angivelse af omfattede legemsdele N) Oversigt over ergonomiske eksponeringer inkluderet i analysen af udviklingen i tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde O) Definition af anmeldte arbejdsulykkers alvorlighed P) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af anmeldte støjbetingede høreskader Q) Oversigt over arbejdsulykker inkluderet i analysen af akutte overbelastninger som følge af løft mv. R) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af udviklingen i psykosociale risikofaktorer S) Oversigt over psykosociale eksponeringer inkluderet i analysen af udviklingen af psykosociale risikofaktorer T) Beskæftigelsen separat for køn og alder 1993-

3 Tekniske bilag U) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af forekomsten af funktionssvækkelse af centralnervesystemet ( hjerneskade ) som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler V) Arbejdstilsynets opfølgning på prioriteringsudvalget anbefalinger W) Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne X) Udviklingen i anmeldte tilfælde af akutte overbelastninger som følge af løft mv. til Arbejdstilsynet Y) Oversigt over branchearbejdsmiljørådenes publikationer Z) Diagrammer med branchevise opgørelser af anmeldte arbejdsskader Æ) Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2 til Ø) Arbejdsmiljøinstituttets notat vedrørende udviklingen i selvrapporteret EGA i perioden 199- Å) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i opgørelse af anmeldte kræfttilfælde relateret til stoffer og materialer

4 Bilag A Datakilder og metode Bilag A Datakilder og metode Med henblik på at give en bredt dækkende beskrivelse af udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet blev etableret en tresøjlet model (figur A-1), der viser de forskellige datakilder. Venstre søjle i modellen indeholder de datakilder, der fandtes, da overvågningen påbegyndtes. Den midterste søjle indeholder en ny datakilde, der blev etableret med særligt henblik på at få indsigt i virksomhedernes egne forebyggende aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Den højre søjle viser de forskellige arbejdsmiljøaktører. Figur A-1 Skematisk oversigt over datakilder benyttet til beskrivelse af udviklingen på de syv visionsområder omfattet af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år Eksisterende datakilder om påvirkninger og helbredsforhold Undersøgelse af arbejdsstedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter Data fra administrative systemer vedrørende aktiviteter, kampagner, inspektion, m.v. Arbejdstilsynets registre over ulykker, lidelser og produkter Interview af A- og B-side og observation inden for udvalgte branchegrupper Branchearbejdsmiljørådene Arbejdsskadestyrelsens statistik over arbejdsulykker Statens Institut for Folkesundheds register over skadestuebehandlede arb.ulykker Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagerne vision 1 Arbejdssted 1 Arbejdssted 2 Arbejdssted vision 2 Arbejdssted 1 Arbejdssted 2 Arbejdssted Observationer på 1% af de interviewede arbejdssteder Arbejdstilsynet Arbejdssted 1 Arbejdssted 2 Arbejdssted vision 7 A.1

5 Bilag A Datakilder og metode A.1 Registre over anmeldte arbejdsskader Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom og symptomer anvendes, hvor det er muligt, som indirekte mål for effekten af handlingsprogrammet. Data stammer fra de anmeldelser, som Arbejdstilsynet modtager fra arbejdsgivere (som har anmeldelsespligt for arbejdsulykkers vedkommende) og fra læger og tandlæger (som har anmeldelsespligt for tilfælde af arbejdsrelateret sygdom). Arbejdsulykker For anmeldte arbejdsulykker gælder, at der skal være tale om ulykker af en vis alvorlighed, for at de vil komme til at indgå i statistikken. Hvornår en arbejdsulykke er anmeldelsespligtig, er bestemt af, hvor meget arbejdsudygtighed den pågældende ulykke konkret giver anledning til. I Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker indgår kun arbejdsulykker, der har givet anledning til arbejdsudygtighed mindst én dag ud over selve tilskadekomstdagen. Som helhed betragtet er dækningsgraden af Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ud fra flere forskellige kilder beregnet til at være ca. pct. af de reelt anmeldelsespligtige arbejdsulykker. En mere udførlig beskrivelse af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker findes i bilag B. I forbindelse med analysen af udviklingen i arbejdsulykker benyttes desuden statistik over arbejdsulykker behandlet på skadestue fra Statens Institut for Folkesundhed. Sidstnævnte kan dog ikke siges at tegne et mere udførligt billede af forekomsten af ulykker end Arbejdstilsynets egen statistik, idet alle arbejdsulykker ikke nødvendigvis behandles på skadestue. De to statistikker udgør i praksis de bedst opnåelige indikatorer for udviklingen i arbejdsulykker i Danmark. Arbejdsrelateret sygdom For anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom bygger analyserne på oplysninger om diagnoser og påvirkninger, jf. definitioner anført i bilagene C, K, L, M, N, P, R, S, U og Å. Til og med 23 var det muligt at registrere op til fire diagnoser (heraf én hoveddiagnose) samt tre påvirkninger ud fra de oplysninger der gives ved anmeldelse af et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer 1. Generelt anses reliabiliteten at være højest for den anførte hoveddiagnose og for den først anførte påvirkning, men bortset fra opgørelsen af udviklingen på områderne ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft, hvor det har været nødvendigt at anvende en særlig selektionsteknik (jf. bilag L). På børn- og ungeområdet anvendes samtlige anmeldte diagnoser og påvirkninger. Dækningsgraden af registret over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser er ukendt, men anses generelt at være lavere end for Arbejdstilsynets database over anmeldte arbejdsulykker. Ud over en generelt lavere rapporteringstilbøjelighed er der tilsyneladende betydelig forskel med hensyn til rapporteringstilbøjeligheden for forskellige - 1 Fra og med 2 kan anmelder vælge at anvende et internetbaseret system til anmeldelse af tilfælde af arbejdsrelateret sygdom og symptomer. Dette system giver mulighed for at anmelde én hoveddiagnose og en relateret biddiagnose. Der kan fortsat anmeldes op til tre påvirkninger i det internetbaserede system. Denne anmeldemåde er kun anvendt meget sparsomt. A.2

6 Bilag A Datakilder og metode diagnosetyper. Rapporteringstilbøjeligheden bestemmes bl.a. af sandsynligheden for at opnå anerkendelse af et sygdomstilfælde som arbejdsbetinget af Arbejdsskadestyrelsen. Yderligere oplysninger om Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser findes i bilag C. grundlag For at korrigere for ændringer i beskæftigelsen sammenholdes antal anmeldte arbejdsulykker henholdsvis arbejdsrelaterede lidelser med antal beskæftigede det pågældende år i den såkaldte anmeldelsesincidens. Oplysninger om beskæftigelsen leveres fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november hvert år. Opgørelsen af antal beskæftigede fordelt på branchegrupper viser, hvor mange personer der har deres primære beskæftigelse i de respektive branchegrupper. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at beregne antallet af arbejdsskader i forhold til fx antal heltidsbeskæftigede. Hvor der i rapporten er anført en incidens, skal denne i alle tilfælde læses som anmeldelsesincidens for den pågældende periode. Anmeldelsesincidenser kan jf. ovenstående være meget forskellige fra de faktiske incidenser, som ikke kendes på grund af underrapporteringen. Anmeldelsesincidenser er overalt i rapporten angivet pr. 1. beskæftigede i den pågældende gruppe (for dødsulykker dog pr. 1. beskæftigede for at få hele tal). Der beregnes ikke incidens i forbindelse med beskrivelsen af udviklingen for de -17-årige, da Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigelsen for denne aldersgruppe ikke er egnet i forhold til formålet med denne rapport. Dels opgør Danmarks Statistik beskæftigelsen pr. sidste uge i november, hvilket bl.a. betyder, at meget sæsonarbejde ikke indgår, og dels er der en nedre løngrænse (godt 9. kroner pr. år) for, hvornår en person betragtes som værende i beskæftigelse. I bilag Z til rapporten vises diagrammer med de beregnede anmeldelsesincidenser for hver af 9 branchegrupper. Disse anmeldelsesincidenser er beregnet pr. 1. beskæftigede i de 9 branchegrupper (for arbejdsulykker, der har medført døden, dog pr. 1. beskæftigede). Det skal her bemærkes, at der i brancherne beskæftiges mange personer, der ikke udfører branchespecifikke job (fx kontor- og kantinemedarbejdere, sælgere, chauffører m.m. i fx maskinindustrien). Jo større andel disse jobgrupper udgør af en branchegruppe jo mere forventes anmeldelsesincidensen at blive udtyndet. Det er derfor ikke muligt på baggrund af Arbejdstilsynets arbejdsskaderegistre at oversætte anmeldelsesincidens til risiko for at pådrage sig en skade i de pågældende branchegrupper. Der er ikke beregnet anmeldelsesincidenser for sygdomsgrupperne kræft, kroniske skader på centralnervesystemet som følge af eksponering for organiske opløsningsmidler m.v. og høreskader, da de udløsende påvirkninger for disse lidelser pga. lang latenstid typisk har fundet sted længe før anmeldelse finder sted og dermed før Handlingsprogrammet trådte i kraft. A.3

7 Bilag A Datakilder og metode A.2 Virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøarbejde Undersøgelsen af virksomhedernes (arbejdsstedernes 2 ) interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er baseret på en kombination af telefoninterview og observation. I alt indgår ca. 3. arbejdssteder. Undersøgelsen hviler på i alt otte stikprøver af virksomheder (arbejdssteder), én stikprøve for hvert visionsområde, idet det ergonomiske område i 2. runde er baseret på separate stikprøver for ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft. Hver stikprøve er sammensat af arbejdssteder fra de branchegrupper, der ud fra tilgængelig statistik og erfaring især har vist sig at have de arbejdsmiljøproblemer, som de respektive visioner omhandler. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi den talmæssigt indebærer at have mest muligt at tage af, således at en udvikling på mindst 1-1 pct. pr. enkeltspørgsmål fra 21 til 26 skulle kunne påvises. Der er i undersøgelsen stilet efter, at hvert visionsområde som udgangspunkt skulle kunne beskrives ud fra interview af minimum virksomheder. Endvidere er ca. arbejdssteder (godt 1 pct.) af hver stikprøve besøgt af en uvildig arbejdsmiljøkonsulent med henblik på ved observation at vurdere arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden, herunder af forhold, der kun vanskeligt lader sig belyse ved interview. Undersøgelsen har, hvad angår etablering af interview- og observationsskemaer, dataindsamling og rapportering, været udbudt i licitation. Første runde blev gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Teknologisk Institut. Anden runde er gennemført af COWI A/S, AKF Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Teknologisk Institut. A.3 Arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter Arbejdstilsynets aktiviteter i Handlingsprogrammet løbetid er bl.a. beskrevet på basis af udtræk fra Arbejdstilsynets interne informationssystem. Det skal dog her bemærkes, at Arbejdstilsynet i 2 indførte et nyt informationssystem, som under indkøringen er blevet tilpasset, således at det fra begyndelsen af 22 er blevet muligt at foretage en tilnærmet opgørelse af aktiviteterne fordelt på visionsområder. Ved læsning af opgørelsen bør man være opmærksom på, at effekten (den adfærdsregulerende virkning i form af lovefterlevelse m.m.) ikke behøver at indtræde umiddelbart efter reaktionerne, men kan behøve nogen tid for at slå igennem, og omvendt at effekten med tiden kan svinde, hvis den ikke med mellemrum bringes i erindring. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i form af bevillinger til gennemførelse af projekter (fra den såkaldte 8 pct. og 2 pct. pulje) rettet mod et eller flere visionsområder er beskrevet på basis af oplysninger fra Arbejdstilsynets administration af puljen. En oversigt over samtlige projekter i programperioden er givet i bilag I. A. Statistisk metode Data fra Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser er analyseret ved hjælp af regressionsmodeller. Regressionsmodeller har den fordel, at de inddrager samtlige observationer i en kæde af ensartede observationer i dette tilfælde anmeldte arbejdsskader år for år. Aktuelt baseres analyserne på data 2 Med arbejdssted forstås en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en bestemt adresse og overvejende producerer én slags varer eller tjenesteydelser. En virksomhed kan have tilknyttet flere arbejdssteder. A.

8 Bilag A Datakilder og metode spændende fra , der er det første år, hvor der anvendes de aktuelle klassifikationer for branche, til og med. Derved fremkommer 13 observationer. Med regressionsanalysen beregnes, hvor stor sandsynligheden er for, at de fremkomne tendenser er opstået på grund af tilfældig variation i data Yderligere overvejelser om de benyttede statistiske analysemetoder er givet i bilag G. Ved fortolkning af resultaterne bør man inddrage de usikkerhedsmomenter, der er ved dataindsamlingen i relation til bl.a. anmeldetilbøjelighed. 3 Materialet fra årene (før Handlingsprogrammets ikrafttræden) anvendes som reference for udviklingen i planperioden. I regressionsanalyse betyder flere observationer alt andet lige større sikkerhed i resultaterne. A.

9 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Alle ulykker og forgiftningstilfælde opstået under arbejdets udførelse -- herunder ulykker sket i trafikken -- skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet inden ni dage fra ulykkesdagen, såfremt den pågældende ulykke har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelse sker via internettet eller på en dertil indrettet blanket, der er fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab, hvis det formodes at skaden kan føre til krav om ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, når de nævnte kriterier er opfyldt, men i princippet kan enhver anden person indgive en anmeldelse. Ved anmeldelsen skal ud over oplysninger, der identificerer den tilskadekomne og arbejdsgiveren, afgives en beskrivelse af hændelsesforløbet, skadens art og omfang samt oplysninger om, hvor længe skadelidte forventes at være uarbejdsdygtig som følge af arbejdsulykken. B.1 Ulykkesbegrebet I enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en ulykke. Som hovedregel kan man sige, at der er tale om en arbejdsulykke, når der er sket personskade ved en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet. Skader opstået ved en aktiv tilsigtet handling, fx løft af en tung byrde, som smutter, og der gribes efter den, regnes i Arbejdstilsynets regi også for en ulykke. I Arbejdsskadestyrelsens regi anvendes til og med 23 en lidt anden rubricering af arbejdsskader, som bl.a. indeholder de såkaldte pludselige løfteskader, defineret som varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. Disse pludselige løfteskader vil indgå i Arbejdstilsynets ulykkesregister i det omfang, der er tale om et ulykkesmoment, hvilket er tilfældet for en stor del af de anmeldte pludselige løfteskader. Er det ikke tilfældet, registreres skaden i Arbejdstilsynet som en lidelse. B.2 Usikkerhedsmomenter ved Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker B.2.1 Dækningsgrad Selv om ikke alle arbejdsulykker er anmeldelsespligtige, viser analyser af arbejdsulykker behandlet på skadestue samt af data indsamlet via interview- eller spørgeskemaundersøgelser foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Statistik, at der forekommer et betydeligt antal arbejdsulykker, som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 1996; Borg & Burr, 1997; Danmarks Statistik 1999), selv om en betydelig del efter alt at dømme er anmeldelsespligtige. Anmeldelsespligt til Arbejdstilsynet er der kun for arbejdsulykker, der medfører arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Det årlige antal anmeldelsespligtige arbejdsulykker anslås på basis af de nævnte kilder til at være mellem 1. og 12.. Dette tal skal ses i forhold til de -., der årligt er anmeldt til Arbejdstilsynet B.1

10 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker de seneste år. Manglende anmeldelse vurderes at være hyppigst for mindre alvorlige ulykker. Dødsulykker og andre meget alvorlige ulykker vurderes at blive anmeldt noget bedre. Dødsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet sammenholdes i alle tilfælde med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor det i statistikken anførte tal anses for nær dækkende den faktiske forekomst. De enkelte anmeldere benytter selvsagt en vekslende detaljeringsgrad, når de beskriver en ulykkeshændelse. I det omfang oplysningerne er utilstrækkelige eller flertydige, fører det til, at de oplysninger, der indkodes i Arbejdstilsynets databaser, bliver tilsvarende mangelfulde. Med andre ord opstår der derved ufuldstændig dækning i data, det vil sige, at en ulykke nok er anmeldt og indgår i statistikken, men den pågældende ulykke kan eventuelt ikke tælle med ved opgørelse af specifikke forhold ved fx hændelsesforløb, fordi det ikke har været muligt at uddrage sådanne detaljer af en overfladisk udfyldt anmeldelse. Manglende oplysninger forekommer især vedrørende hændelsesforløb. Dertil kommer, at oplysninger om jobtype, forventet fravær m.m. kan være upræcise. B.2.2 Latenstid I henhold til lovgivningen skal enhver anmeldelsespligtig arbejdsulykke anmeldes til Arbejdstilsynet inden for en frist af ni dage fra skadedagen. Det er imidlertid langtfra en regel, der altid overholdes. Særlig mærkbart bliver dette problem omkring årsafslutningen, hvor for sent modtagne anmeldelser ikke kommer med i årsstatistikken. Først det følgende år kan de læses ud fra statistikken. Erfaringsmæssigt anmeldes -6 pct. af alle arbejdsulykker så sent, at de ikke når at tælle med i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ved den første opgørelse i et år. Derfor ser bl.a. Arbejdstilsynets overvågningsrapport ud, som om ulykkesfrekvensen er faldet mere det seneste år end det reelt er tilfældet. Dette har betydning for beregningen af udviklingen. I øvrigt holdes Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker levende i fire år efter ulykkesåret, hvilket betyder, at resultaterne i denne periode ændrer sig lidt i takt med modtagelsen af efteranmeldelser, der fx beskriver en alvorligere virkning af en given ulykke end oprindeligt anmeldt. B.2.3 Lov- og administrative ændringer Ændringer i anerkendelsespraksis hos Arbejdsskadestyrelsen kan påvirke anmeldelsestilbøjeligheden i ændringsåret eller årene umiddelbart derefter. Det skete, da visse typer rygskader administrativt kunne anerkendes som pludselige løfteskader, som blev indført som et selvstændigt arbejdsskadebegreb fra og med I 2 trådte et udvidet ulykkesbegreb i arbejdsskadesikringsloven i kraft. Udvidelsen skete med henblik på anerkendelse af flere arbejdsulykker, og betød at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet. Det kan have været medvirkende til den stigning der ses i anmeldte arbejdsulykker i 2 og. I 23 bliver et internetbaseret anmelde- og registreringssystem for arbejdsulykker (EASY) taget i brug. Systemet er fælles for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I den forbindelse blev der bl.a. gennemført en oplysningskampagne om systemet over for arbejdsgivere, og det kan ikke afvises, at det har haft effekt på tendensen til at anmelde arbejdsulykker. I 23 bliver ca. 1 pct. af de anmeldte arbejdsulykker anmeldt af arbejdsgivere via EASY, i 2 2 pct. og 3 pct. B.2

11 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Af forskellige årsager er der de seneste år forholdsvis flere arbejdsulykker, for hvilke en eller flere oplysninger er registreret som uoplyste. Det kan have indflydelse på resultaterne af analyserne af fordelinger på eksempelvis branchegruppe og skadetype, men også på antallet af ulykkestilfælde der indgår i opgørelsen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker. I Arbejdstilsynets statistik indgår både arbejdsulykker, for hvilke det er oplyst at ulykken har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, og arbejdsulykker, for hvilke det ikke er oplyst. De sidstnævnte medtages, da der i en del tilfælde er tale om arbejdsulykker, der har ført til arbejdsudygtighed, og som derfor er anmeldepligtige. Konkret steg antallet af arbejdsulykker, for hvilke arbejdsudygtigheden var uoplyst, fra 1. tilfælde i 23 til ca. 3. tilfælde i 2. Årsagen til denne stigning er bl.a., at den seneste anmeldelsesblanket har vist sig at være uhensigtsmæssigt udformet på dette punkt, og at Arbejdstilsynet derfor modtager flere anmeldelser med uoplyst arbejdsudygtighed. Endvidere har prioriteringer i Arbejdstilsynet betydet, at det ikke i samme omfang som tidligere for de uoplyste tilfælde er blevet søgt oplyst i hvilket omfang der har været tale om arbejdsudygtighed gennem kontakt til anmelder. B.2. Ændringer i kodepraksis Kodning af arbejdsstedets branchetilhørsforhold Med hensyn til arbejdsstedernes brancheindplacering har Arbejdstilsynet frem til 31. december 1999 anvendt eget virksomhedsregister som grundlag for registrering af anmeldte arbejdsulykker. Pr. 1. januar 2 har danske myndigheder med virksomhedskontakt taget et nyt fælles register i brug: Det centrale Virksomhedsregister (CVR), som bl.a. vedligeholdes af Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik. Det nye register er baseret på Dansk Branchekode 23 (DB3), der er den danske udgave af EU s standardbrancheklassifikation: Nomenclature générale des Activités economique dans les Communautes Européennes (NACE). Til og med 1999 har Arbejdstilsynet benyttet sig af et virksomhedsregister baseret på International Standard Industrial Classification (ISIC). De to klassifikationer er ikke indbyrdes kompatible, hvilket betyder, at data fordelt på branchegrupper bør læses og tolkes med dette in mente. Således vil branchegrupperne være forskelligt sammensat i 1999 og 2 -- et forhold der i sig selv kan være årsag til, om fx forekomsten af en arbejdsmiljøpåvirkning i en branchegruppe vil være statistisk signifikant forskellig de to år, fordi en eller flere belastede delbrancher er klassificeret anderledes og derved vejer anderledes i grupperingen. Siden udarbejdelsen af overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22) er der endvidere foretaget justeringer af branchekoderne for skadelidtes arbejdssted for arbejdsulykker sket i 2 og 21. Det skyldes, at overgangen til det Centrale Virksomhedsregister foregik i to trin. I 2 og 21 blev anvendt en lidt ældre kopi af registret, mens man i 22 gik over til at registrere efter et levende register. Registret er levende på den måde, at det bl.a. løbende opdateres med nye virksomheder og ændringer i arbejdsstedernes branchekode. Ved overgangen er arbejdssteder for arbejdsulykker sket i 2 og 21, og registreret efter den ældre kopi af det Centrale Virksomhedsregister, søgt genfundet i det levende register. Denne overgang har i en del tilfælde afstedkommet, at arbejdsstedets branche er blevet ændret i forhold til tidligere. Desuden har en række arbejdssteder ikke kunnet genfindes i det levende register, og disse arbejdsulykker optræder i et vist omfang i dag med uoplyst branche. Problemet er søgt minimeret, ved at arbejdssteder med mindst anmeldte arbejdsulykker inden for de seneste 3 år er blevet gennemgået manuelt og tildelt en relevant branchekategori, mens arbejdssteder B.3

12 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker med et mindre antal fortsat er registreret som uoplyst. Således er antallet af arbejdsulykker med uoplyst branche øget i 2 og 21. Denne sidstnævnte justering af brancheoplysningerne, som bl.a. har til formål at sikre sammenlignelige data mellem årene, kan påvirke tendensen i en branchegruppe ved opgørelsen i overvågningsrapport 22 (Arbejdstilsynet, 2) i forhold til opgørelserne i overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22). Fra og med 23 er der sket ændringer i branchekodningen for hjemmehjælpere, dagplejere mfl. Tidligere blev skader for disse stillingsgrupper opgjort inden for social- og sundhedsområdet uanset oplysninger på anmeldelsesblanket om branche. Det er fra 23 ikke længere muligt, da registrering af skadelidtes stillingsbetegnelse er ophørt. Anmeldte arbejdsskader sket for fx hjemmehjælpere vil derfor være kategoriseret dels inden for branchegrupperne kontor og administration, dels inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Praksis for opgørelsen er blevet ændret med tilbagevirkende kraft, i det omfang det har været muligt, for at skabe sammenlignelige tal over år. Konsekvensen af denne ændring er, at i opgørelser gennemført efter 23 er der generelt flere arbejdsulykker inden for kontor og administration og færre arbejdsulykker inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge i forhold til i tidligere opgørelser. Kodning af arbejdsulykkens hændelsesforløb I forbindelse med indførelsen af det elektroniske anmeldesystem EASY i 23 blev registrering af arbejdsulykkens hændelsesforløb forenklet med henblik på at gøre det lettere for arbejdsgivere at anmelde og registrere arbejdsulykker. Før indførelsen af EASY blev ulykkernes hændelsesforløb registreret på baggrund af oplysninger på anmeldelsesblanketten ved en række variabler der beskrev skadelidtes handling, lige før ulykken skete, hvad der gik galt i ulykkesøjeblikket (skadehændelsen) og den skadevoldende kontakt (skademåde). Hertil kom, for hver af de tre sekvenser, en registrering af den involverede teknik. Fra og med 23 registreres alene den sidstnævnte sekvens, skademåden, og tilhørende teknik. Forenklingen har haft betydning for opgørelsen af akutte overbelastninger ved løft mv. (se bilag Q og X), som er blevet revideret, og det er eksempelvis ikke længere muligt at udskille alle voldstilfælde anmeldt som arbejdsulykke. B.2. Skævheder i anmeldelsespligtens efterlevelse Viden om, hvornår en ulykke er anmeldelsespligtig til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, er forskellig i forskellige virksomhedskulturer m.m. Arbejdspladser med høj grad af bevidsthed om ulykkesrisiko har en større anmeldelsestilbøjelighed end arbejdspladser med lavere eller slet ingen bevidsthed om risikoen for arbejdsulykker. Skævheden varierer typisk med branchegruppe, jobkategori, arbejdsstedets størrelse og skadelidtes alder og køn. Med disse problemer in mente bør Arbejdstilsynets ulykkesstatistik anvendes med forsigtighed. Forandringer i ulykkesfrekvensen og lav ulykkesfrekvens i sig selv bør ikke overfortolkes. Branchegrupper med høj anmeldelsesfrekvens antages alt andet lige at tegne et troværdigt billede af situationen, mens branchegrupper med lav anmeldelsesincidens ikke nødvendigvis behøver at have et reelt færre antal ulykker. Tilsvarende kan udviklingstendenser ikke alene afspejle ændringer i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, men også ændringer i anmelde-tilbøjeligheden. B.

13 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet anvender dels en EU-harmoniseret datastruktur og dels EU-harmoniserede klassifikationer i sit register over anmeldte arbejdsulykker. Referencer Arbejdstilsynet. Underrapportering af arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet rapport 1996:16. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 21. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 23. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 22. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 2. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 23. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen. Fælles arbejdsskadestatistik København: Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 2. Borg V, Burr H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet Danmarks Statistik. Arbejdsulykker. København: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 1, B.

14 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom Læger og tandlæger har i Danmark ifølge bekendtgørelse udstedt af beskæftigelsesministeriet pligt til at anmelde samtlige tilfælde af arbejdsbetinget lidelse, som de måtte konstatere eller have mistanke om under udøvelsen af deres erhverv. Frem til 2 havde læger også pligt til at anmelde pludselige løfteskader. Arbejdsgivere havde også frem til 2 pligt til at anmelde pludselige løfteskader hos deres ansatte til deres respektive forsikringsselskab. Endvidere havde arbejdsgivere frem til 1. januar 1999 pligt til at anmelde tilfælde af erhvervssygdom. Ud over dem, der har pligten, kan enhver i praksis indgive anmeldelse. Dette kan ske på en særlig blanket, elektronisk eller som almindeligt brev. Der er ingen forældelsesfrist. Til og med 23 skulle anmeldelse altid tilgå Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, i det omfang skadelidte ønskede at rejse erstatningskrav. Fra 2 kræver det ikke længere samtykke fra den tilskadekomne at anmelde sagen efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen anvender såkaldt stiltiende samtykke, hvilket betyder, at den tilskadekomne ikke skal underskrive anmeldelsen. Den tilskadekomne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om, at sagen ikke behandles. Således tilgår alle anmeldelser fra 2 både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og registreres i et fælles registreringssystem. På anmeldelsen skal ud over personlige oplysninger om patienten (inklusive jobtype) og virksomheden, hvor den pågældende lidelse formodes at være opstået (inklusive branche), anføres diagnose samt de påvirkninger, lægen skønner har ført til lidelsen. Ved brug af registret er det vigtigt at være opmærksom på, at der i en del tilfælde er tale om lidelser, hvor kimen er anlagt, mange år før lidelsen konstateres. Eksempler herpå er kræft og støjbetingede høreskader. C.1 Lidelsesbegrebet I nærværende rapport anvendes visse steder betegnelsen arbejdsrelaterede lidelser for en række helbredsmæssige tilstande, som er kendetegnet ved egentlig sygdom, syndromer eller symptomer. I modsætning til arbejdsulykker, der tidsmæssigt kan fastslås præcist, og som har et moment af pludselighed, har et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer i næsten alle tilfælde en latenstid, dvs. typisk en længerevarende periode, hvor den skadelidte person er udsat for en eller flere skadelige påvirkninger af enten fysisk, kemisk, biokemisk eller psykosocial art. Lidelsen kan være forbigående eller varig. Lidelsernes art beskrives ved en eller flere diagnoser. Ved pludselig løfteskade, som bl.a. læger havde pligt til at anmelde frem til 2, hvis de blev bekendt dermed, forstås en varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. I Arbejdstilsynet blev disse pludselige løfteskader registreret som arbejdsulykker, såfremt der af anmeldelsen fremgik et ulykkesmoment. Såfremt der ikke fremgik noget ulykkesmoment, blev anmeldelsen registreret som et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom. C.1

15 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom Fra og med 2 er pludselige løfteskader omfattet af ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven, som blev revideret i forbindelse med arbejdsskadereformen i 23. C.2 Usikkerhedsmomenter ved Arbejdstilsynets register over tilfælde af arbejdsrelateret sygdom og symptomer Konstatering og verifikation af en arbejdsrelateret lidelse er oftest en langt mere vanskelig sag end af en arbejdsulykke, dels på grund af den almindeligvis lange latenstid og dels også på grund af lidelsens karakter og årsag. Der eksisterer typisk ikke et en-til-en forhold mellem lidelse og årsag. Med andre ord kan en lidelse have flere forskellige årsager, når der ses bort fra infektionssygdomme og enkelte andre sygdomme som bestemte kræftformer. Generelt spiller en række overordentligt komplicerede forhold ind for anmeldte tilfælde af lidelser til Arbejdstilsynet. Eftersom det primært er læger, der står for anmeldelserne af arbejdsrelaterede lidelser, finder anmeldelse sjældent sted, før en læge er blevet gjort bekendt med et problem. Det første led i kæden er jo, at den ramte person selv føler sig syg og derfor søger læge med ønske om behandling. Det kan imidlertid også være, at personen opfatter problemet som uden for lægens rækkevidde og i første omgang forsøger at takle sagen selv. I mange tilfælde formodes den ramte person at fortsætte i arbejdet under de helbredsmæssigt set uhensigtsmæssige vilkår og under en form for egenbehandling. Mange tilfælde formodes derfor slet ikke eller først meget sent at komme til lægernes kundskab. De tilfælde, der kommer til lægernes kundskab, skal af den enkelte læge vurderes som forårsaget af patientens arbejde, før der kan blive tale om anmeldelse. Her spiller det en væsentlig rolle for anmeldelsen, hvor godt kendskab lægen har til relationen mellem arbejde og sygdom, men også udsigten til anerkendelse af tilfældet i Arbejdsskadestyrelsen indvirker på lægens tilbøjelighed til at foretage anmeldelse. Disse led i anmeldelseskæden kan muligvis være årsag til, at Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret lidelse kun indeholder en mindre del af de tilfælde af sygdom og symptomer, der via andre datakilder (først og fremmest interviewundersøgelser) formodes at forekomme som følge af arbejdet. Dette gælder selv for dødelige sygdomme som lungehindekræft, der langtfra anmeldes i fuldt omfang. En undersøgelse har vist, at ca. pct. af tilfældene af lungehindekræft og ca. pct. af tilfældene af kirtelcellekræft i næse og bihuler er blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (Hansen ). For begge sygdomme kan langt hovedparten af tilfældene tilskrives påvirkninger i arbejdsmiljøet, nemlig henholdsvis asbest og træstøv. Det vurderes derfor, at de tilfælde, der når frem til Arbejdstilsynets register over tilfælde af arbejdsrelateret lidelse, dækker over mere plagsomme tilfælde. Anmeldelse af arbejdsrelateret lidelse sker som sagt stort set kun af læger, enten alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger eller læger ansat på arbejdsmedicinske klinikker. Validiteten af de stillede diagnoser i relation til de påførte påvirkninger er vurderet. Bedst er validiteten af de anmeldelser, der indgives af læger ansat på de arbejdsmedicinske klinikker (ca. 11 pct. af anmeldelserne); herefter følger anmeldelser fra praktiserende speciallæger (ca. 13 pct. af anmeldelserne) og endelig anmeldelser fra alment praktiserende læger (ca. 9 pct. af anmeldelserne) (Lander, Bach og Laursen, 1999). Denne graduering i validitet kan næppe overraske, eftersom det kræver en god portion arbejdsmedicinsk viden blot at udspørge en patient om, hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger han eller hun har været udsat for. Det C.2

16 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom betyder i praksis, at det et langt stykke hen ad vejen er patientens eller dennes pårørendes oplysninger, der er bestemmende for, hvordan et lidelsesforløb beskrives. Et forhold, der har betydning for brugen af statistikken over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser, er en manglende parring mellem diagnose og påvirkning på den tidligere anmeldelsesblanket. På blanketten, hvoraf nogle forsat er i omløb, er det er muligt at anmelde én hoveddiagnose og eventuelle andre diagnoser. I registreret blev frem til 2 registreret én hoveddiagnose og op til tre bidiagnoser samt tre påvirkninger uden direkte link mellem diagnose og påvirkning. Det skyldes at der ingen formkrav er til anmelderen om at associere fx hoveddiagnosen med en bestemt påvirkning, såfremt han eller hun måtte vælge at anføre mere end én diagnose på anmeldelsen. Analyse af indholdsvaliditeten mellem diagnose og påvirkning på anmeldelserne har vist, at forholdet er bedst mellem hoveddiagnose og den først anførte påvirkning. I forbindelse med det nyetablerede (2) fælles internetbaserede anmeldelsessystem EASY i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er det tilstræbt, at der ved kilden (af den anmeldende læge) sker en kobling mellem diagnose og påvirkning. Systemet er endnu under afprøvning, og da der fortsat er et stort gammelt blanketoplag i omløb, må det forventes, at der i nogle år frem vil forekomme en del anmeldelser, som ikke indeholder den nævnte kobling mellem diagnose og påvirkning. Det skal nævnes, at Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser fra 21 har taget EU-harmoniserede klassifikationer i brug, for så vidt angår diagnose (ICD-1) og påvirkning. C.2.1 Dækningsgrad Som nævnt ovenfor har stikprøveundersøgelser vist, at dækningsgraden af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser varierer for forskellige typer lidelser. Anmeldelsessystemet er fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Hidtil har anmeldelsen skullet sendes til Arbejdstilsynet, der sørgede for den videre befordring til Arbejdsskadestyrelsen. I visse tilfælde -- navnlig til høreskadesager -- anvendes en særlig blanket, som ørelægerne indsender direkte til Arbejdsskadestyrelsen. I forbindelse med en tidligere samkørsel af de to myndigheders registre viste det sig, at en række anmeldelser fremsendt direkte til Arbejdsskadestyrelsen ikke er blevet videresendt til Arbejdstilsynet. Problemet blev dog søgt løst, og fra 2 sker der som tidligere nævnt en fælles registrering af alle anmeldelser til de to myndigheder. C.2.2 Latenstid For nogle lidelser gælder, at de har meget lang latenstid. Det vil sige, at aktuelle påvirkninger ikke kan komme til Arbejdstilsynets kendskab, før de om måske år giver sig udslag i symptomer eller sygdom. Også for andre lidelsestyper som fx hjertekarsygdomme, som bl.a. forbindes med psykisk stress, og høreskader er der tale om en længere latenstid. For sygdomme med længere latenstid end blot nogle få år giver det ingen mening at anvende en anmeldeincidens beregnet på basis af det år, hvor anmeldelsen har fundet sted. C.3

17 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom C.2.3 Lov- og administrative ændringer Ændret anerkendelsespraksis i Arbejdsskadestyrelsen bevirker et ændret anmeldelsesmønster, enten i opad- eller nedadgående retning. Et eksempel herpå er stigningen i antallet af anmeldte ryglidelser først i 199 erne, efter at nogle tilfælde i denne kategori var blevet anerkendt som erhvervssygdom. Tilsvarende sås i 1996 en stigning i pludselige løfteskader, efter at disse blev indført som begreb i lovgivningen. Et senere fald i løfteskader eller ryglidelser kan således være en effekt af, at akkumulerede skader er blevet anmeldt i årene forinden, og at der som følge deraf ikke længere findes en ophobning af tilfælde. Som et led i arbejdsskadereformen, som blev vedtaget i 23, lempes kravene til anerkendelse af erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen og en ny fortegnelse over erhvervssygdomme trådte i kraft pr. 1. januar. Reformen gennemføres bl.a. med henblik på anerkendelse af flere sygdomme i bevægeapparatet som følge af nedslidning på arbejdet. Endvidere er posttraumatisk belastningsreaktion optaget på listen, som den indtil videre eneste psykiske reaktion. C.2. Ændringer af kodningspraksis Kodepraksis for såvel diagnose som påvirkning er blevet justeret gennem 199 erne. Årsagerne til disse justeringer skal dels findes i, at der er tale om et register, der skal følge trit med udviklingen, og dels, at analyser i visse tilfælde har påvist uhensigtsmæssigheder. Det er ikke muligt her at give en fuldstændig oversigt over disse ændringer. Hvor det er relevant, vil der i teksten i denne rapport blive gjort opmærksom på, hvor resultatforskydninger kan skyldes ændring i kodepraksis. I 21 blev indført nye klassifikationer for diagnoser og eksponeringer. For diagnosernes vedkommende blev den internationale sygdomsklassifikation, 8. revision (ICD-8) erstattet af 1. revision (ICD-1). For eksponeringernes vedkommende blev Arbejdstilsynets egen klassifikation erstattet af en fælles EU-harmoniseret klassifikation (Classification of the causal agents of the occupational diseases, European Commission 2). Den nye klassifikation er overvejende baseret på en tidligere fransk klassifikation, men også den tidligere danske indgår i grundlaget. Med henblik på at kunne foretage opgørelser på tværs af dette skift i klassifikationer er tidligere anmeldelser omkodet til den ny klassifikation. For diagnosernes vedkommende har det i stort omfang været muligt at gøre omkodningen entydig, og der ses derfor kun mindre forskelle i opgørelser over diagnoser i dag sammenlignet med tidligere, mens det for eksponeringernes vedkommende har været vanskeligere på grund af forskelle i klassifikationernes indhold og taksonomi. I det omfang overgangen til nye klassifikationer har haft større betydning for opgørelser beskrevet i nærværende overvågningsrapport, er der redegjort herfor i rapporten. Med hensyn til arbejdsstedernes brancheindplacering har Arbejdstilsynet frem til 31. december 1999 anvendt eget virksomhedsregister som grundlag for registrering af anmeldte arbejdsulykker. Pr. 1. januar 2 har danske myndigheder med virksomhedskontakt taget et nyt fælles register i brug: Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), som bl.a. vedligeholdes af Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik. Det nye register er baseret på Dansk Branchekode 23 (DB3), der er den danske udgave af EU s standardbrancheklassifikation: Nomenclature générale des Activités economique dans les Communautes Européennes (NACE). Til og med 1999 har Arbejdstilsynet benyttet sig af et virksomhedsregister baseret på International Standard Industrial Classification (ISIC). De to C.

18 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom klassifikationer er ikke indbyrdes kompatible, hvilket betyder, at data fordelt på branchegrupper bør læses og tolkes med dette in mente. Således vil branchegrupperne være forskelligt sammensat i 1999 henholdsvis 2 -- et forhold der i sig selv kan være årsag til, om fx forekomsten af en arbejdsmiljøpåvirkning i en branchegruppe vil være statistisk signifikant forskellig de to år, fordi en eller flere belastede delbrancher er klassificeret anderledes og derved vejer anderledes i grupperingen. Siden udarbejdelsen af overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22) er der endvidere foretaget justeringer af branchekoderne for skadelidtes arbejdssted for arbejdsulykker sket i 2 og 21. Det skyldes, at overgangen til det Centrale Virksomhedsregister foregik i to trin. I 2 og 21 blev anvendt en lidt ældre kopi af registret, mens man i 22 gik over til at registrere efter et levende register. Registret er levende på den måde, at det bl.a. løbende opdateres med nye virksomheder og ændringer i arbejdsstedernes branchekode. Ved overgangen er arbejdssteder for arbejdsulykker sket i 2 og 21, og registreret efter den ældre kopi af det Centrale Virksomhedsregister, søgt genfundet i det levende register. Denne overgang har i en del tilfælde afstedkommet, at arbejdsstedets branchekode er blevet ændret i forhold til tidligere. Desuden har en række arbejdssteder ikke kunnet genfindes i det levende register, og disse arbejdsulykker optræder i et vist omfang i dag med uoplyst branche. Problemet er søgt minimeret, ved at arbejdssteder med mindst anmeldte arbejdsulykker inden for de seneste 3 år er blevet gennemgået manuelt og tildelt en relevant branchekategori, mens arbejdssteder med færre anmeldte arbejdsulykker fortsat kan være registreret som uoplyst. Således er antallet af arbejdsulykker med uoplyst branche øget i 2 og 21. Denne sidstnævnte justering af brancheoplysningerne, som bl.a. har til formål at sikre sammenlignelige data mellem årene, kan påvirke tendensen i en branchegruppe ved opgørelsen i overvågningsrapport 22 (Arbejdstilsynet, 2) i forhold til opgørelserne i overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22). Fra og med 23 er der sket ændringer i branchekodningen for hjemmehjælpere, dagplejere m.fl. Tidligere blev skader for disse stillingsgrupper opgjort inden for social- og sundhedsområdet uanset oplysninger på anmeldelsesblanket om branche. Det er fra 23 ikke længere muligt, da registrering af skadelidtes stillingsbetegnelse er ophørt. Anmeldte arbejdsskader sket for fx hjemmehjælpere vil derfor være kategoriseret dels inden for branchegrupperne kontor og administration, dels inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Praksis for opgørelsen er blevet ændret med tilbagevirkende kraft, i det omfang det har været muligt, for at skabe sammenlignelige tal over år. Konsekvensen af denne ændring er, at i opgørelser gennemført efter 23 er der generelt flere arbejdsulykker inden for kontor og administration og færre arbejdsulykker inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge i forhold til i tidligere opgørelser. C.2. Informationsbias Grupper med høj grad af bevidsthed om deres arbejdsmiljø og mulige skadelige påvirkninger deraf vil være mere tilbøjelige end andre til at søge læge om problemer, som de sætter i forbindelse med deres arbejde. Et eksempel herpå er de relativt mange anmeldelser af indeklimagener vedrørende personer ansat i undervisningssektoren. Et andet eksempel er de relativt få anmeldelser, der vedrører beskæftigede i landbruget, hvor anmeldelsesfrekvensen formentlig både påvirkes af ansættelsesforhold og af mulighederne for at ændre på arbejdsmiljøforholdene. C.

19 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom En samlet vurdering af Arbejdstilsynets database over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser vil derfor være, at anmeldelserne kun i grove træk afspejler forekomsten af arbejdsbetingede lidelser i Danmark. Resultaterne bør derfor fortolkes med stor forsigtighed. Lav anmeldelsesfrekvens i en gruppe kan ikke udlægges som fravær af problemer. Statistikken kan imidlertid benyttes til at udpege de områder i arbejdslivet, hvor der er relativt høje forekomster af sygelighed af sygdomme, der ikke har meget lang latenstid. Referencer Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 21. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 23. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 22. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 2. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 23. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet. Hansen J, Olsen J H. Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (199-22) til Arbejdsskadestyrelsen. København: Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Lander F, Bach B, Laursen P. En arbejdsmedicinsk kvalitetsvurdering af anmeldelser for erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Ugeskrift for læger 1999; 161: C.6

20 Bilag D Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) Bilag D Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) Arbejdstilsynet har siden 1978 forestået driften af et register over stoffer og materialer, der anvendes på danske arbejdspladser. Det betyder i praksis, at der i Produktregistret findes oplysninger om sammensætningen af alle farlige kemiske produkter, der anvendes erhvervsmæssigt i Danmark. Produktregistret omfatter farlige stoffer og materialer. Frem til april 2 omfattede Produktregistret produkter, der er klassificeret og mærket som farlige ifølge Miljøstyrelsens regler, stoffer på Arbejdstilsynets grænseværdiliste, epoxy- og polyurethanprodukter og produkter med indhold af mindst, pct. organiske opløsningsmidler og andre flygtige stoffer. Endvidere indeholdt produktregistret oplysninger om alle produkter med mere end,1 pct. indhold af kræftfremkaldende stoffer. Oplysningerne om denne type produkter opdateredes med hensyn til producerede og importerede mængder hvert andet år. Den 1. april 2 ændredes anmeldereglerne, så Produktregistret herefter omfatter produkter, der er klassificeret og mærket som farlige ifølge Miljøministeriets regler, stoffer på Arbejdstilsynets grænseværdiliste og produkter med indhold af mindst 1 pct. af stoffer, som er optaget på Arbejdstilsynets grænseværdiliste eller kan klassificeres som sundheds- eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler. For alle anmeldepligtige produkter skal oplysningerne om producerede og importerede mængder opdateres hvert andet år. Indberetningen til Produktregistret påhviler ikke brugeren af de pågældende stoffer og materialer, men derimod den danske producent eller importør. Brugeren har kun anmeldepligt, hvis han selv producerer eller importerer produktet. Frem til april 2 omfattede anmeldepligten produkter, der var påbegyndt produceret eller importeret efter 1. april 1983, dog undtaget produkter til forsknings- og analyseformål. Fra april 2 er produkter, der årligt fremstilles eller importeres i mængder på mindst 1 kg, omfattet af anmeldereglerne; dog er produkter til forskningsformål i en mængde under 1 kg undtaget, når anvendelsen er begrænset til få personer. Foruden sammensætningen af produkterne skal producenten eller importøren oplyse produktets tekniske anvendelse, i hvilke brancher produktet anvendes og i hvilke mængder. Desuden skal der indgives oplysninger om produktets mærkning. Disse oplysninger danner grundlag for statistiske opgørelser (Andersen m.fl., 23). D.1