RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET"

Transkript

1 1ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Ensidigt, gentaget arbejde Tunge løft, skub og træk Støj Kemisk arbejdsmiljø Indeklima Børn og unges arbejdsmiljø FEBRUAR 27

2 Tekniske bilag A) Datakilder og metode B) Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker C) Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom D) Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) E) Arbejdsmiljøinstituttets interviewundersøgelse af lønmodtagere F) Panelundersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter G) Overvejelser om brugen af statistiske test H) Arbejdstilsynets aktiviteter I) Tilskudsordning og projekter bevilget til branchearbejdsmiljørådene J) Poisson regressionsanalyse af indvirkningen af alder, køn, branchegruppe og ulykkesår på fordelingen af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet K) Gruppering af diagnoser (ICD-1) i analysen af anmeldte sygdomme og symptomer hos børn og unge L) Relationen mellem eksponering og helbredsfaktorer som følge af tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde M) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af udviklingen i tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde med angivelse af omfattede legemsdele N) Oversigt over ergonomiske eksponeringer inkluderet i analysen af udviklingen i tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde O) Definition af anmeldte arbejdsulykkers alvorlighed P) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af anmeldte støjbetingede høreskader Q) Oversigt over arbejdsulykker inkluderet i analysen af akutte overbelastninger som følge af løft mv. R) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af udviklingen i psykosociale risikofaktorer S) Oversigt over psykosociale eksponeringer inkluderet i analysen af udviklingen af psykosociale risikofaktorer T) Beskæftigelsen separat for køn og alder 1993-

3 Tekniske bilag U) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i analysen af forekomsten af funktionssvækkelse af centralnervesystemet ( hjerneskade ) som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler V) Arbejdstilsynets opfølgning på prioriteringsudvalget anbefalinger W) Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne X) Udviklingen i anmeldte tilfælde af akutte overbelastninger som følge af løft mv. til Arbejdstilsynet Y) Oversigt over branchearbejdsmiljørådenes publikationer Z) Diagrammer med branchevise opgørelser af anmeldte arbejdsskader Æ) Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2 til Ø) Arbejdsmiljøinstituttets notat vedrørende udviklingen i selvrapporteret EGA i perioden 199- Å) Oversigt over diagnoser (ICD-1) inkluderet i opgørelse af anmeldte kræfttilfælde relateret til stoffer og materialer

4 Bilag A Datakilder og metode Bilag A Datakilder og metode Med henblik på at give en bredt dækkende beskrivelse af udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet blev etableret en tresøjlet model (figur A-1), der viser de forskellige datakilder. Venstre søjle i modellen indeholder de datakilder, der fandtes, da overvågningen påbegyndtes. Den midterste søjle indeholder en ny datakilde, der blev etableret med særligt henblik på at få indsigt i virksomhedernes egne forebyggende aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Den højre søjle viser de forskellige arbejdsmiljøaktører. Figur A-1 Skematisk oversigt over datakilder benyttet til beskrivelse af udviklingen på de syv visionsområder omfattet af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år Eksisterende datakilder om påvirkninger og helbredsforhold Undersøgelse af arbejdsstedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter Data fra administrative systemer vedrørende aktiviteter, kampagner, inspektion, m.v. Arbejdstilsynets registre over ulykker, lidelser og produkter Interview af A- og B-side og observation inden for udvalgte branchegrupper Branchearbejdsmiljørådene Arbejdsskadestyrelsens statistik over arbejdsulykker Statens Institut for Folkesundheds register over skadestuebehandlede arb.ulykker Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagerne vision 1 Arbejdssted 1 Arbejdssted 2 Arbejdssted vision 2 Arbejdssted 1 Arbejdssted 2 Arbejdssted Observationer på 1% af de interviewede arbejdssteder Arbejdstilsynet Arbejdssted 1 Arbejdssted 2 Arbejdssted vision 7 A.1

5 Bilag A Datakilder og metode A.1 Registre over anmeldte arbejdsskader Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom og symptomer anvendes, hvor det er muligt, som indirekte mål for effekten af handlingsprogrammet. Data stammer fra de anmeldelser, som Arbejdstilsynet modtager fra arbejdsgivere (som har anmeldelsespligt for arbejdsulykkers vedkommende) og fra læger og tandlæger (som har anmeldelsespligt for tilfælde af arbejdsrelateret sygdom). Arbejdsulykker For anmeldte arbejdsulykker gælder, at der skal være tale om ulykker af en vis alvorlighed, for at de vil komme til at indgå i statistikken. Hvornår en arbejdsulykke er anmeldelsespligtig, er bestemt af, hvor meget arbejdsudygtighed den pågældende ulykke konkret giver anledning til. I Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker indgår kun arbejdsulykker, der har givet anledning til arbejdsudygtighed mindst én dag ud over selve tilskadekomstdagen. Som helhed betragtet er dækningsgraden af Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ud fra flere forskellige kilder beregnet til at være ca. pct. af de reelt anmeldelsespligtige arbejdsulykker. En mere udførlig beskrivelse af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker findes i bilag B. I forbindelse med analysen af udviklingen i arbejdsulykker benyttes desuden statistik over arbejdsulykker behandlet på skadestue fra Statens Institut for Folkesundhed. Sidstnævnte kan dog ikke siges at tegne et mere udførligt billede af forekomsten af ulykker end Arbejdstilsynets egen statistik, idet alle arbejdsulykker ikke nødvendigvis behandles på skadestue. De to statistikker udgør i praksis de bedst opnåelige indikatorer for udviklingen i arbejdsulykker i Danmark. Arbejdsrelateret sygdom For anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom bygger analyserne på oplysninger om diagnoser og påvirkninger, jf. definitioner anført i bilagene C, K, L, M, N, P, R, S, U og Å. Til og med 23 var det muligt at registrere op til fire diagnoser (heraf én hoveddiagnose) samt tre påvirkninger ud fra de oplysninger der gives ved anmeldelse af et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer 1. Generelt anses reliabiliteten at være højest for den anførte hoveddiagnose og for den først anførte påvirkning, men bortset fra opgørelsen af udviklingen på områderne ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft, hvor det har været nødvendigt at anvende en særlig selektionsteknik (jf. bilag L). På børn- og ungeområdet anvendes samtlige anmeldte diagnoser og påvirkninger. Dækningsgraden af registret over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser er ukendt, men anses generelt at være lavere end for Arbejdstilsynets database over anmeldte arbejdsulykker. Ud over en generelt lavere rapporteringstilbøjelighed er der tilsyneladende betydelig forskel med hensyn til rapporteringstilbøjeligheden for forskellige - 1 Fra og med 2 kan anmelder vælge at anvende et internetbaseret system til anmeldelse af tilfælde af arbejdsrelateret sygdom og symptomer. Dette system giver mulighed for at anmelde én hoveddiagnose og en relateret biddiagnose. Der kan fortsat anmeldes op til tre påvirkninger i det internetbaserede system. Denne anmeldemåde er kun anvendt meget sparsomt. A.2

6 Bilag A Datakilder og metode diagnosetyper. Rapporteringstilbøjeligheden bestemmes bl.a. af sandsynligheden for at opnå anerkendelse af et sygdomstilfælde som arbejdsbetinget af Arbejdsskadestyrelsen. Yderligere oplysninger om Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser findes i bilag C. grundlag For at korrigere for ændringer i beskæftigelsen sammenholdes antal anmeldte arbejdsulykker henholdsvis arbejdsrelaterede lidelser med antal beskæftigede det pågældende år i den såkaldte anmeldelsesincidens. Oplysninger om beskæftigelsen leveres fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november hvert år. Opgørelsen af antal beskæftigede fordelt på branchegrupper viser, hvor mange personer der har deres primære beskæftigelse i de respektive branchegrupper. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at beregne antallet af arbejdsskader i forhold til fx antal heltidsbeskæftigede. Hvor der i rapporten er anført en incidens, skal denne i alle tilfælde læses som anmeldelsesincidens for den pågældende periode. Anmeldelsesincidenser kan jf. ovenstående være meget forskellige fra de faktiske incidenser, som ikke kendes på grund af underrapporteringen. Anmeldelsesincidenser er overalt i rapporten angivet pr. 1. beskæftigede i den pågældende gruppe (for dødsulykker dog pr. 1. beskæftigede for at få hele tal). Der beregnes ikke incidens i forbindelse med beskrivelsen af udviklingen for de -17-årige, da Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigelsen for denne aldersgruppe ikke er egnet i forhold til formålet med denne rapport. Dels opgør Danmarks Statistik beskæftigelsen pr. sidste uge i november, hvilket bl.a. betyder, at meget sæsonarbejde ikke indgår, og dels er der en nedre løngrænse (godt 9. kroner pr. år) for, hvornår en person betragtes som værende i beskæftigelse. I bilag Z til rapporten vises diagrammer med de beregnede anmeldelsesincidenser for hver af 9 branchegrupper. Disse anmeldelsesincidenser er beregnet pr. 1. beskæftigede i de 9 branchegrupper (for arbejdsulykker, der har medført døden, dog pr. 1. beskæftigede). Det skal her bemærkes, at der i brancherne beskæftiges mange personer, der ikke udfører branchespecifikke job (fx kontor- og kantinemedarbejdere, sælgere, chauffører m.m. i fx maskinindustrien). Jo større andel disse jobgrupper udgør af en branchegruppe jo mere forventes anmeldelsesincidensen at blive udtyndet. Det er derfor ikke muligt på baggrund af Arbejdstilsynets arbejdsskaderegistre at oversætte anmeldelsesincidens til risiko for at pådrage sig en skade i de pågældende branchegrupper. Der er ikke beregnet anmeldelsesincidenser for sygdomsgrupperne kræft, kroniske skader på centralnervesystemet som følge af eksponering for organiske opløsningsmidler m.v. og høreskader, da de udløsende påvirkninger for disse lidelser pga. lang latenstid typisk har fundet sted længe før anmeldelse finder sted og dermed før Handlingsprogrammet trådte i kraft. A.3

7 Bilag A Datakilder og metode A.2 Virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøarbejde Undersøgelsen af virksomhedernes (arbejdsstedernes 2 ) interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er baseret på en kombination af telefoninterview og observation. I alt indgår ca. 3. arbejdssteder. Undersøgelsen hviler på i alt otte stikprøver af virksomheder (arbejdssteder), én stikprøve for hvert visionsområde, idet det ergonomiske område i 2. runde er baseret på separate stikprøver for ensidigt, gentaget arbejde og tunge løft. Hver stikprøve er sammensat af arbejdssteder fra de branchegrupper, der ud fra tilgængelig statistik og erfaring især har vist sig at have de arbejdsmiljøproblemer, som de respektive visioner omhandler. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi den talmæssigt indebærer at have mest muligt at tage af, således at en udvikling på mindst 1-1 pct. pr. enkeltspørgsmål fra 21 til 26 skulle kunne påvises. Der er i undersøgelsen stilet efter, at hvert visionsområde som udgangspunkt skulle kunne beskrives ud fra interview af minimum virksomheder. Endvidere er ca. arbejdssteder (godt 1 pct.) af hver stikprøve besøgt af en uvildig arbejdsmiljøkonsulent med henblik på ved observation at vurdere arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden, herunder af forhold, der kun vanskeligt lader sig belyse ved interview. Undersøgelsen har, hvad angår etablering af interview- og observationsskemaer, dataindsamling og rapportering, været udbudt i licitation. Første runde blev gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Teknologisk Institut. Anden runde er gennemført af COWI A/S, AKF Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Teknologisk Institut. A.3 Arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter Arbejdstilsynets aktiviteter i Handlingsprogrammet løbetid er bl.a. beskrevet på basis af udtræk fra Arbejdstilsynets interne informationssystem. Det skal dog her bemærkes, at Arbejdstilsynet i 2 indførte et nyt informationssystem, som under indkøringen er blevet tilpasset, således at det fra begyndelsen af 22 er blevet muligt at foretage en tilnærmet opgørelse af aktiviteterne fordelt på visionsområder. Ved læsning af opgørelsen bør man være opmærksom på, at effekten (den adfærdsregulerende virkning i form af lovefterlevelse m.m.) ikke behøver at indtræde umiddelbart efter reaktionerne, men kan behøve nogen tid for at slå igennem, og omvendt at effekten med tiden kan svinde, hvis den ikke med mellemrum bringes i erindring. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i form af bevillinger til gennemførelse af projekter (fra den såkaldte 8 pct. og 2 pct. pulje) rettet mod et eller flere visionsområder er beskrevet på basis af oplysninger fra Arbejdstilsynets administration af puljen. En oversigt over samtlige projekter i programperioden er givet i bilag I. A. Statistisk metode Data fra Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser er analyseret ved hjælp af regressionsmodeller. Regressionsmodeller har den fordel, at de inddrager samtlige observationer i en kæde af ensartede observationer i dette tilfælde anmeldte arbejdsskader år for år. Aktuelt baseres analyserne på data 2 Med arbejdssted forstås en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en bestemt adresse og overvejende producerer én slags varer eller tjenesteydelser. En virksomhed kan have tilknyttet flere arbejdssteder. A.

8 Bilag A Datakilder og metode spændende fra , der er det første år, hvor der anvendes de aktuelle klassifikationer for branche, til og med. Derved fremkommer 13 observationer. Med regressionsanalysen beregnes, hvor stor sandsynligheden er for, at de fremkomne tendenser er opstået på grund af tilfældig variation i data Yderligere overvejelser om de benyttede statistiske analysemetoder er givet i bilag G. Ved fortolkning af resultaterne bør man inddrage de usikkerhedsmomenter, der er ved dataindsamlingen i relation til bl.a. anmeldetilbøjelighed. 3 Materialet fra årene (før Handlingsprogrammets ikrafttræden) anvendes som reference for udviklingen i planperioden. I regressionsanalyse betyder flere observationer alt andet lige større sikkerhed i resultaterne. A.

9 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Alle ulykker og forgiftningstilfælde opstået under arbejdets udførelse -- herunder ulykker sket i trafikken -- skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet inden ni dage fra ulykkesdagen, såfremt den pågældende ulykke har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelse sker via internettet eller på en dertil indrettet blanket, der er fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab, hvis det formodes at skaden kan føre til krav om ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, når de nævnte kriterier er opfyldt, men i princippet kan enhver anden person indgive en anmeldelse. Ved anmeldelsen skal ud over oplysninger, der identificerer den tilskadekomne og arbejdsgiveren, afgives en beskrivelse af hændelsesforløbet, skadens art og omfang samt oplysninger om, hvor længe skadelidte forventes at være uarbejdsdygtig som følge af arbejdsulykken. B.1 Ulykkesbegrebet I enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en ulykke. Som hovedregel kan man sige, at der er tale om en arbejdsulykke, når der er sket personskade ved en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet. Skader opstået ved en aktiv tilsigtet handling, fx løft af en tung byrde, som smutter, og der gribes efter den, regnes i Arbejdstilsynets regi også for en ulykke. I Arbejdsskadestyrelsens regi anvendes til og med 23 en lidt anden rubricering af arbejdsskader, som bl.a. indeholder de såkaldte pludselige løfteskader, defineret som varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. Disse pludselige løfteskader vil indgå i Arbejdstilsynets ulykkesregister i det omfang, der er tale om et ulykkesmoment, hvilket er tilfældet for en stor del af de anmeldte pludselige løfteskader. Er det ikke tilfældet, registreres skaden i Arbejdstilsynet som en lidelse. B.2 Usikkerhedsmomenter ved Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker B.2.1 Dækningsgrad Selv om ikke alle arbejdsulykker er anmeldelsespligtige, viser analyser af arbejdsulykker behandlet på skadestue samt af data indsamlet via interview- eller spørgeskemaundersøgelser foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Statistik, at der forekommer et betydeligt antal arbejdsulykker, som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 1996; Borg & Burr, 1997; Danmarks Statistik 1999), selv om en betydelig del efter alt at dømme er anmeldelsespligtige. Anmeldelsespligt til Arbejdstilsynet er der kun for arbejdsulykker, der medfører arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Det årlige antal anmeldelsespligtige arbejdsulykker anslås på basis af de nævnte kilder til at være mellem 1. og 12.. Dette tal skal ses i forhold til de -., der årligt er anmeldt til Arbejdstilsynet B.1

10 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker de seneste år. Manglende anmeldelse vurderes at være hyppigst for mindre alvorlige ulykker. Dødsulykker og andre meget alvorlige ulykker vurderes at blive anmeldt noget bedre. Dødsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet sammenholdes i alle tilfælde med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor det i statistikken anførte tal anses for nær dækkende den faktiske forekomst. De enkelte anmeldere benytter selvsagt en vekslende detaljeringsgrad, når de beskriver en ulykkeshændelse. I det omfang oplysningerne er utilstrækkelige eller flertydige, fører det til, at de oplysninger, der indkodes i Arbejdstilsynets databaser, bliver tilsvarende mangelfulde. Med andre ord opstår der derved ufuldstændig dækning i data, det vil sige, at en ulykke nok er anmeldt og indgår i statistikken, men den pågældende ulykke kan eventuelt ikke tælle med ved opgørelse af specifikke forhold ved fx hændelsesforløb, fordi det ikke har været muligt at uddrage sådanne detaljer af en overfladisk udfyldt anmeldelse. Manglende oplysninger forekommer især vedrørende hændelsesforløb. Dertil kommer, at oplysninger om jobtype, forventet fravær m.m. kan være upræcise. B.2.2 Latenstid I henhold til lovgivningen skal enhver anmeldelsespligtig arbejdsulykke anmeldes til Arbejdstilsynet inden for en frist af ni dage fra skadedagen. Det er imidlertid langtfra en regel, der altid overholdes. Særlig mærkbart bliver dette problem omkring årsafslutningen, hvor for sent modtagne anmeldelser ikke kommer med i årsstatistikken. Først det følgende år kan de læses ud fra statistikken. Erfaringsmæssigt anmeldes -6 pct. af alle arbejdsulykker så sent, at de ikke når at tælle med i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ved den første opgørelse i et år. Derfor ser bl.a. Arbejdstilsynets overvågningsrapport ud, som om ulykkesfrekvensen er faldet mere det seneste år end det reelt er tilfældet. Dette har betydning for beregningen af udviklingen. I øvrigt holdes Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker levende i fire år efter ulykkesåret, hvilket betyder, at resultaterne i denne periode ændrer sig lidt i takt med modtagelsen af efteranmeldelser, der fx beskriver en alvorligere virkning af en given ulykke end oprindeligt anmeldt. B.2.3 Lov- og administrative ændringer Ændringer i anerkendelsespraksis hos Arbejdsskadestyrelsen kan påvirke anmeldelsestilbøjeligheden i ændringsåret eller årene umiddelbart derefter. Det skete, da visse typer rygskader administrativt kunne anerkendes som pludselige løfteskader, som blev indført som et selvstændigt arbejdsskadebegreb fra og med I 2 trådte et udvidet ulykkesbegreb i arbejdsskadesikringsloven i kraft. Udvidelsen skete med henblik på anerkendelse af flere arbejdsulykker, og betød at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet. Det kan have været medvirkende til den stigning der ses i anmeldte arbejdsulykker i 2 og. I 23 bliver et internetbaseret anmelde- og registreringssystem for arbejdsulykker (EASY) taget i brug. Systemet er fælles for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I den forbindelse blev der bl.a. gennemført en oplysningskampagne om systemet over for arbejdsgivere, og det kan ikke afvises, at det har haft effekt på tendensen til at anmelde arbejdsulykker. I 23 bliver ca. 1 pct. af de anmeldte arbejdsulykker anmeldt af arbejdsgivere via EASY, i 2 2 pct. og 3 pct. B.2

11 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Af forskellige årsager er der de seneste år forholdsvis flere arbejdsulykker, for hvilke en eller flere oplysninger er registreret som uoplyste. Det kan have indflydelse på resultaterne af analyserne af fordelinger på eksempelvis branchegruppe og skadetype, men også på antallet af ulykkestilfælde der indgår i opgørelsen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker. I Arbejdstilsynets statistik indgår både arbejdsulykker, for hvilke det er oplyst at ulykken har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, og arbejdsulykker, for hvilke det ikke er oplyst. De sidstnævnte medtages, da der i en del tilfælde er tale om arbejdsulykker, der har ført til arbejdsudygtighed, og som derfor er anmeldepligtige. Konkret steg antallet af arbejdsulykker, for hvilke arbejdsudygtigheden var uoplyst, fra 1. tilfælde i 23 til ca. 3. tilfælde i 2. Årsagen til denne stigning er bl.a., at den seneste anmeldelsesblanket har vist sig at være uhensigtsmæssigt udformet på dette punkt, og at Arbejdstilsynet derfor modtager flere anmeldelser med uoplyst arbejdsudygtighed. Endvidere har prioriteringer i Arbejdstilsynet betydet, at det ikke i samme omfang som tidligere for de uoplyste tilfælde er blevet søgt oplyst i hvilket omfang der har været tale om arbejdsudygtighed gennem kontakt til anmelder. B.2. Ændringer i kodepraksis Kodning af arbejdsstedets branchetilhørsforhold Med hensyn til arbejdsstedernes brancheindplacering har Arbejdstilsynet frem til 31. december 1999 anvendt eget virksomhedsregister som grundlag for registrering af anmeldte arbejdsulykker. Pr. 1. januar 2 har danske myndigheder med virksomhedskontakt taget et nyt fælles register i brug: Det centrale Virksomhedsregister (CVR), som bl.a. vedligeholdes af Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik. Det nye register er baseret på Dansk Branchekode 23 (DB3), der er den danske udgave af EU s standardbrancheklassifikation: Nomenclature générale des Activités economique dans les Communautes Européennes (NACE). Til og med 1999 har Arbejdstilsynet benyttet sig af et virksomhedsregister baseret på International Standard Industrial Classification (ISIC). De to klassifikationer er ikke indbyrdes kompatible, hvilket betyder, at data fordelt på branchegrupper bør læses og tolkes med dette in mente. Således vil branchegrupperne være forskelligt sammensat i 1999 og 2 -- et forhold der i sig selv kan være årsag til, om fx forekomsten af en arbejdsmiljøpåvirkning i en branchegruppe vil være statistisk signifikant forskellig de to år, fordi en eller flere belastede delbrancher er klassificeret anderledes og derved vejer anderledes i grupperingen. Siden udarbejdelsen af overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22) er der endvidere foretaget justeringer af branchekoderne for skadelidtes arbejdssted for arbejdsulykker sket i 2 og 21. Det skyldes, at overgangen til det Centrale Virksomhedsregister foregik i to trin. I 2 og 21 blev anvendt en lidt ældre kopi af registret, mens man i 22 gik over til at registrere efter et levende register. Registret er levende på den måde, at det bl.a. løbende opdateres med nye virksomheder og ændringer i arbejdsstedernes branchekode. Ved overgangen er arbejdssteder for arbejdsulykker sket i 2 og 21, og registreret efter den ældre kopi af det Centrale Virksomhedsregister, søgt genfundet i det levende register. Denne overgang har i en del tilfælde afstedkommet, at arbejdsstedets branche er blevet ændret i forhold til tidligere. Desuden har en række arbejdssteder ikke kunnet genfindes i det levende register, og disse arbejdsulykker optræder i et vist omfang i dag med uoplyst branche. Problemet er søgt minimeret, ved at arbejdssteder med mindst anmeldte arbejdsulykker inden for de seneste 3 år er blevet gennemgået manuelt og tildelt en relevant branchekategori, mens arbejdssteder B.3

12 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker med et mindre antal fortsat er registreret som uoplyst. Således er antallet af arbejdsulykker med uoplyst branche øget i 2 og 21. Denne sidstnævnte justering af brancheoplysningerne, som bl.a. har til formål at sikre sammenlignelige data mellem årene, kan påvirke tendensen i en branchegruppe ved opgørelsen i overvågningsrapport 22 (Arbejdstilsynet, 2) i forhold til opgørelserne i overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22). Fra og med 23 er der sket ændringer i branchekodningen for hjemmehjælpere, dagplejere mfl. Tidligere blev skader for disse stillingsgrupper opgjort inden for social- og sundhedsområdet uanset oplysninger på anmeldelsesblanket om branche. Det er fra 23 ikke længere muligt, da registrering af skadelidtes stillingsbetegnelse er ophørt. Anmeldte arbejdsskader sket for fx hjemmehjælpere vil derfor være kategoriseret dels inden for branchegrupperne kontor og administration, dels inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Praksis for opgørelsen er blevet ændret med tilbagevirkende kraft, i det omfang det har været muligt, for at skabe sammenlignelige tal over år. Konsekvensen af denne ændring er, at i opgørelser gennemført efter 23 er der generelt flere arbejdsulykker inden for kontor og administration og færre arbejdsulykker inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge i forhold til i tidligere opgørelser. Kodning af arbejdsulykkens hændelsesforløb I forbindelse med indførelsen af det elektroniske anmeldesystem EASY i 23 blev registrering af arbejdsulykkens hændelsesforløb forenklet med henblik på at gøre det lettere for arbejdsgivere at anmelde og registrere arbejdsulykker. Før indførelsen af EASY blev ulykkernes hændelsesforløb registreret på baggrund af oplysninger på anmeldelsesblanketten ved en række variabler der beskrev skadelidtes handling, lige før ulykken skete, hvad der gik galt i ulykkesøjeblikket (skadehændelsen) og den skadevoldende kontakt (skademåde). Hertil kom, for hver af de tre sekvenser, en registrering af den involverede teknik. Fra og med 23 registreres alene den sidstnævnte sekvens, skademåden, og tilhørende teknik. Forenklingen har haft betydning for opgørelsen af akutte overbelastninger ved løft mv. (se bilag Q og X), som er blevet revideret, og det er eksempelvis ikke længere muligt at udskille alle voldstilfælde anmeldt som arbejdsulykke. B.2. Skævheder i anmeldelsespligtens efterlevelse Viden om, hvornår en ulykke er anmeldelsespligtig til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, er forskellig i forskellige virksomhedskulturer m.m. Arbejdspladser med høj grad af bevidsthed om ulykkesrisiko har en større anmeldelsestilbøjelighed end arbejdspladser med lavere eller slet ingen bevidsthed om risikoen for arbejdsulykker. Skævheden varierer typisk med branchegruppe, jobkategori, arbejdsstedets størrelse og skadelidtes alder og køn. Med disse problemer in mente bør Arbejdstilsynets ulykkesstatistik anvendes med forsigtighed. Forandringer i ulykkesfrekvensen og lav ulykkesfrekvens i sig selv bør ikke overfortolkes. Branchegrupper med høj anmeldelsesfrekvens antages alt andet lige at tegne et troværdigt billede af situationen, mens branchegrupper med lav anmeldelsesincidens ikke nødvendigvis behøver at have et reelt færre antal ulykker. Tilsvarende kan udviklingstendenser ikke alene afspejle ændringer i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, men også ændringer i anmelde-tilbøjeligheden. B.

13 Bilag B Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet anvender dels en EU-harmoniseret datastruktur og dels EU-harmoniserede klassifikationer i sit register over anmeldte arbejdsulykker. Referencer Arbejdstilsynet. Underrapportering af arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet rapport 1996:16. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 21. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 23. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 22. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 2. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 23. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen. Fælles arbejdsskadestatistik København: Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 2. Borg V, Burr H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet Danmarks Statistik. Arbejdsulykker. København: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 1, B.

14 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom Læger og tandlæger har i Danmark ifølge bekendtgørelse udstedt af beskæftigelsesministeriet pligt til at anmelde samtlige tilfælde af arbejdsbetinget lidelse, som de måtte konstatere eller have mistanke om under udøvelsen af deres erhverv. Frem til 2 havde læger også pligt til at anmelde pludselige løfteskader. Arbejdsgivere havde også frem til 2 pligt til at anmelde pludselige løfteskader hos deres ansatte til deres respektive forsikringsselskab. Endvidere havde arbejdsgivere frem til 1. januar 1999 pligt til at anmelde tilfælde af erhvervssygdom. Ud over dem, der har pligten, kan enhver i praksis indgive anmeldelse. Dette kan ske på en særlig blanket, elektronisk eller som almindeligt brev. Der er ingen forældelsesfrist. Til og med 23 skulle anmeldelse altid tilgå Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, i det omfang skadelidte ønskede at rejse erstatningskrav. Fra 2 kræver det ikke længere samtykke fra den tilskadekomne at anmelde sagen efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen anvender såkaldt stiltiende samtykke, hvilket betyder, at den tilskadekomne ikke skal underskrive anmeldelsen. Den tilskadekomne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om, at sagen ikke behandles. Således tilgår alle anmeldelser fra 2 både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og registreres i et fælles registreringssystem. På anmeldelsen skal ud over personlige oplysninger om patienten (inklusive jobtype) og virksomheden, hvor den pågældende lidelse formodes at være opstået (inklusive branche), anføres diagnose samt de påvirkninger, lægen skønner har ført til lidelsen. Ved brug af registret er det vigtigt at være opmærksom på, at der i en del tilfælde er tale om lidelser, hvor kimen er anlagt, mange år før lidelsen konstateres. Eksempler herpå er kræft og støjbetingede høreskader. C.1 Lidelsesbegrebet I nærværende rapport anvendes visse steder betegnelsen arbejdsrelaterede lidelser for en række helbredsmæssige tilstande, som er kendetegnet ved egentlig sygdom, syndromer eller symptomer. I modsætning til arbejdsulykker, der tidsmæssigt kan fastslås præcist, og som har et moment af pludselighed, har et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer i næsten alle tilfælde en latenstid, dvs. typisk en længerevarende periode, hvor den skadelidte person er udsat for en eller flere skadelige påvirkninger af enten fysisk, kemisk, biokemisk eller psykosocial art. Lidelsen kan være forbigående eller varig. Lidelsernes art beskrives ved en eller flere diagnoser. Ved pludselig løfteskade, som bl.a. læger havde pligt til at anmelde frem til 2, hvis de blev bekendt dermed, forstås en varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. I Arbejdstilsynet blev disse pludselige løfteskader registreret som arbejdsulykker, såfremt der af anmeldelsen fremgik et ulykkesmoment. Såfremt der ikke fremgik noget ulykkesmoment, blev anmeldelsen registreret som et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom. C.1

15 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom Fra og med 2 er pludselige løfteskader omfattet af ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven, som blev revideret i forbindelse med arbejdsskadereformen i 23. C.2 Usikkerhedsmomenter ved Arbejdstilsynets register over tilfælde af arbejdsrelateret sygdom og symptomer Konstatering og verifikation af en arbejdsrelateret lidelse er oftest en langt mere vanskelig sag end af en arbejdsulykke, dels på grund af den almindeligvis lange latenstid og dels også på grund af lidelsens karakter og årsag. Der eksisterer typisk ikke et en-til-en forhold mellem lidelse og årsag. Med andre ord kan en lidelse have flere forskellige årsager, når der ses bort fra infektionssygdomme og enkelte andre sygdomme som bestemte kræftformer. Generelt spiller en række overordentligt komplicerede forhold ind for anmeldte tilfælde af lidelser til Arbejdstilsynet. Eftersom det primært er læger, der står for anmeldelserne af arbejdsrelaterede lidelser, finder anmeldelse sjældent sted, før en læge er blevet gjort bekendt med et problem. Det første led i kæden er jo, at den ramte person selv føler sig syg og derfor søger læge med ønske om behandling. Det kan imidlertid også være, at personen opfatter problemet som uden for lægens rækkevidde og i første omgang forsøger at takle sagen selv. I mange tilfælde formodes den ramte person at fortsætte i arbejdet under de helbredsmæssigt set uhensigtsmæssige vilkår og under en form for egenbehandling. Mange tilfælde formodes derfor slet ikke eller først meget sent at komme til lægernes kundskab. De tilfælde, der kommer til lægernes kundskab, skal af den enkelte læge vurderes som forårsaget af patientens arbejde, før der kan blive tale om anmeldelse. Her spiller det en væsentlig rolle for anmeldelsen, hvor godt kendskab lægen har til relationen mellem arbejde og sygdom, men også udsigten til anerkendelse af tilfældet i Arbejdsskadestyrelsen indvirker på lægens tilbøjelighed til at foretage anmeldelse. Disse led i anmeldelseskæden kan muligvis være årsag til, at Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret lidelse kun indeholder en mindre del af de tilfælde af sygdom og symptomer, der via andre datakilder (først og fremmest interviewundersøgelser) formodes at forekomme som følge af arbejdet. Dette gælder selv for dødelige sygdomme som lungehindekræft, der langtfra anmeldes i fuldt omfang. En undersøgelse har vist, at ca. pct. af tilfældene af lungehindekræft og ca. pct. af tilfældene af kirtelcellekræft i næse og bihuler er blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (Hansen ). For begge sygdomme kan langt hovedparten af tilfældene tilskrives påvirkninger i arbejdsmiljøet, nemlig henholdsvis asbest og træstøv. Det vurderes derfor, at de tilfælde, der når frem til Arbejdstilsynets register over tilfælde af arbejdsrelateret lidelse, dækker over mere plagsomme tilfælde. Anmeldelse af arbejdsrelateret lidelse sker som sagt stort set kun af læger, enten alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger eller læger ansat på arbejdsmedicinske klinikker. Validiteten af de stillede diagnoser i relation til de påførte påvirkninger er vurderet. Bedst er validiteten af de anmeldelser, der indgives af læger ansat på de arbejdsmedicinske klinikker (ca. 11 pct. af anmeldelserne); herefter følger anmeldelser fra praktiserende speciallæger (ca. 13 pct. af anmeldelserne) og endelig anmeldelser fra alment praktiserende læger (ca. 9 pct. af anmeldelserne) (Lander, Bach og Laursen, 1999). Denne graduering i validitet kan næppe overraske, eftersom det kræver en god portion arbejdsmedicinsk viden blot at udspørge en patient om, hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger han eller hun har været udsat for. Det C.2

16 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom betyder i praksis, at det et langt stykke hen ad vejen er patientens eller dennes pårørendes oplysninger, der er bestemmende for, hvordan et lidelsesforløb beskrives. Et forhold, der har betydning for brugen af statistikken over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser, er en manglende parring mellem diagnose og påvirkning på den tidligere anmeldelsesblanket. På blanketten, hvoraf nogle forsat er i omløb, er det er muligt at anmelde én hoveddiagnose og eventuelle andre diagnoser. I registreret blev frem til 2 registreret én hoveddiagnose og op til tre bidiagnoser samt tre påvirkninger uden direkte link mellem diagnose og påvirkning. Det skyldes at der ingen formkrav er til anmelderen om at associere fx hoveddiagnosen med en bestemt påvirkning, såfremt han eller hun måtte vælge at anføre mere end én diagnose på anmeldelsen. Analyse af indholdsvaliditeten mellem diagnose og påvirkning på anmeldelserne har vist, at forholdet er bedst mellem hoveddiagnose og den først anførte påvirkning. I forbindelse med det nyetablerede (2) fælles internetbaserede anmeldelsessystem EASY i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er det tilstræbt, at der ved kilden (af den anmeldende læge) sker en kobling mellem diagnose og påvirkning. Systemet er endnu under afprøvning, og da der fortsat er et stort gammelt blanketoplag i omløb, må det forventes, at der i nogle år frem vil forekomme en del anmeldelser, som ikke indeholder den nævnte kobling mellem diagnose og påvirkning. Det skal nævnes, at Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser fra 21 har taget EU-harmoniserede klassifikationer i brug, for så vidt angår diagnose (ICD-1) og påvirkning. C.2.1 Dækningsgrad Som nævnt ovenfor har stikprøveundersøgelser vist, at dækningsgraden af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser varierer for forskellige typer lidelser. Anmeldelsessystemet er fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Hidtil har anmeldelsen skullet sendes til Arbejdstilsynet, der sørgede for den videre befordring til Arbejdsskadestyrelsen. I visse tilfælde -- navnlig til høreskadesager -- anvendes en særlig blanket, som ørelægerne indsender direkte til Arbejdsskadestyrelsen. I forbindelse med en tidligere samkørsel af de to myndigheders registre viste det sig, at en række anmeldelser fremsendt direkte til Arbejdsskadestyrelsen ikke er blevet videresendt til Arbejdstilsynet. Problemet blev dog søgt løst, og fra 2 sker der som tidligere nævnt en fælles registrering af alle anmeldelser til de to myndigheder. C.2.2 Latenstid For nogle lidelser gælder, at de har meget lang latenstid. Det vil sige, at aktuelle påvirkninger ikke kan komme til Arbejdstilsynets kendskab, før de om måske år giver sig udslag i symptomer eller sygdom. Også for andre lidelsestyper som fx hjertekarsygdomme, som bl.a. forbindes med psykisk stress, og høreskader er der tale om en længere latenstid. For sygdomme med længere latenstid end blot nogle få år giver det ingen mening at anvende en anmeldeincidens beregnet på basis af det år, hvor anmeldelsen har fundet sted. C.3

17 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom C.2.3 Lov- og administrative ændringer Ændret anerkendelsespraksis i Arbejdsskadestyrelsen bevirker et ændret anmeldelsesmønster, enten i opad- eller nedadgående retning. Et eksempel herpå er stigningen i antallet af anmeldte ryglidelser først i 199 erne, efter at nogle tilfælde i denne kategori var blevet anerkendt som erhvervssygdom. Tilsvarende sås i 1996 en stigning i pludselige løfteskader, efter at disse blev indført som begreb i lovgivningen. Et senere fald i løfteskader eller ryglidelser kan således være en effekt af, at akkumulerede skader er blevet anmeldt i årene forinden, og at der som følge deraf ikke længere findes en ophobning af tilfælde. Som et led i arbejdsskadereformen, som blev vedtaget i 23, lempes kravene til anerkendelse af erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen og en ny fortegnelse over erhvervssygdomme trådte i kraft pr. 1. januar. Reformen gennemføres bl.a. med henblik på anerkendelse af flere sygdomme i bevægeapparatet som følge af nedslidning på arbejdet. Endvidere er posttraumatisk belastningsreaktion optaget på listen, som den indtil videre eneste psykiske reaktion. C.2. Ændringer af kodningspraksis Kodepraksis for såvel diagnose som påvirkning er blevet justeret gennem 199 erne. Årsagerne til disse justeringer skal dels findes i, at der er tale om et register, der skal følge trit med udviklingen, og dels, at analyser i visse tilfælde har påvist uhensigtsmæssigheder. Det er ikke muligt her at give en fuldstændig oversigt over disse ændringer. Hvor det er relevant, vil der i teksten i denne rapport blive gjort opmærksom på, hvor resultatforskydninger kan skyldes ændring i kodepraksis. I 21 blev indført nye klassifikationer for diagnoser og eksponeringer. For diagnosernes vedkommende blev den internationale sygdomsklassifikation, 8. revision (ICD-8) erstattet af 1. revision (ICD-1). For eksponeringernes vedkommende blev Arbejdstilsynets egen klassifikation erstattet af en fælles EU-harmoniseret klassifikation (Classification of the causal agents of the occupational diseases, European Commission 2). Den nye klassifikation er overvejende baseret på en tidligere fransk klassifikation, men også den tidligere danske indgår i grundlaget. Med henblik på at kunne foretage opgørelser på tværs af dette skift i klassifikationer er tidligere anmeldelser omkodet til den ny klassifikation. For diagnosernes vedkommende har det i stort omfang været muligt at gøre omkodningen entydig, og der ses derfor kun mindre forskelle i opgørelser over diagnoser i dag sammenlignet med tidligere, mens det for eksponeringernes vedkommende har været vanskeligere på grund af forskelle i klassifikationernes indhold og taksonomi. I det omfang overgangen til nye klassifikationer har haft større betydning for opgørelser beskrevet i nærværende overvågningsrapport, er der redegjort herfor i rapporten. Med hensyn til arbejdsstedernes brancheindplacering har Arbejdstilsynet frem til 31. december 1999 anvendt eget virksomhedsregister som grundlag for registrering af anmeldte arbejdsulykker. Pr. 1. januar 2 har danske myndigheder med virksomhedskontakt taget et nyt fælles register i brug: Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), som bl.a. vedligeholdes af Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik. Det nye register er baseret på Dansk Branchekode 23 (DB3), der er den danske udgave af EU s standardbrancheklassifikation: Nomenclature générale des Activités economique dans les Communautes Européennes (NACE). Til og med 1999 har Arbejdstilsynet benyttet sig af et virksomhedsregister baseret på International Standard Industrial Classification (ISIC). De to C.

18 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom klassifikationer er ikke indbyrdes kompatible, hvilket betyder, at data fordelt på branchegrupper bør læses og tolkes med dette in mente. Således vil branchegrupperne være forskelligt sammensat i 1999 henholdsvis 2 -- et forhold der i sig selv kan være årsag til, om fx forekomsten af en arbejdsmiljøpåvirkning i en branchegruppe vil være statistisk signifikant forskellig de to år, fordi en eller flere belastede delbrancher er klassificeret anderledes og derved vejer anderledes i grupperingen. Siden udarbejdelsen af overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22) er der endvidere foretaget justeringer af branchekoderne for skadelidtes arbejdssted for arbejdsulykker sket i 2 og 21. Det skyldes, at overgangen til det Centrale Virksomhedsregister foregik i to trin. I 2 og 21 blev anvendt en lidt ældre kopi af registret, mens man i 22 gik over til at registrere efter et levende register. Registret er levende på den måde, at det bl.a. løbende opdateres med nye virksomheder og ændringer i arbejdsstedernes branchekode. Ved overgangen er arbejdssteder for arbejdsulykker sket i 2 og 21, og registreret efter den ældre kopi af det Centrale Virksomhedsregister, søgt genfundet i det levende register. Denne overgang har i en del tilfælde afstedkommet, at arbejdsstedets branchekode er blevet ændret i forhold til tidligere. Desuden har en række arbejdssteder ikke kunnet genfindes i det levende register, og disse arbejdsulykker optræder i et vist omfang i dag med uoplyst branche. Problemet er søgt minimeret, ved at arbejdssteder med mindst anmeldte arbejdsulykker inden for de seneste 3 år er blevet gennemgået manuelt og tildelt en relevant branchekategori, mens arbejdssteder med færre anmeldte arbejdsulykker fortsat kan være registreret som uoplyst. Således er antallet af arbejdsulykker med uoplyst branche øget i 2 og 21. Denne sidstnævnte justering af brancheoplysningerne, som bl.a. har til formål at sikre sammenlignelige data mellem årene, kan påvirke tendensen i en branchegruppe ved opgørelsen i overvågningsrapport 22 (Arbejdstilsynet, 2) i forhold til opgørelserne i overvågningsrapport 21 (Arbejdstilsynet, 22). Fra og med 23 er der sket ændringer i branchekodningen for hjemmehjælpere, dagplejere m.fl. Tidligere blev skader for disse stillingsgrupper opgjort inden for social- og sundhedsområdet uanset oplysninger på anmeldelsesblanket om branche. Det er fra 23 ikke længere muligt, da registrering af skadelidtes stillingsbetegnelse er ophørt. Anmeldte arbejdsskader sket for fx hjemmehjælpere vil derfor være kategoriseret dels inden for branchegrupperne kontor og administration, dels inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Praksis for opgørelsen er blevet ændret med tilbagevirkende kraft, i det omfang det har været muligt, for at skabe sammenlignelige tal over år. Konsekvensen af denne ændring er, at i opgørelser gennemført efter 23 er der generelt flere arbejdsulykker inden for kontor og administration og færre arbejdsulykker inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge i forhold til i tidligere opgørelser. C.2. Informationsbias Grupper med høj grad af bevidsthed om deres arbejdsmiljø og mulige skadelige påvirkninger deraf vil være mere tilbøjelige end andre til at søge læge om problemer, som de sætter i forbindelse med deres arbejde. Et eksempel herpå er de relativt mange anmeldelser af indeklimagener vedrørende personer ansat i undervisningssektoren. Et andet eksempel er de relativt få anmeldelser, der vedrører beskæftigede i landbruget, hvor anmeldelsesfrekvensen formentlig både påvirkes af ansættelsesforhold og af mulighederne for at ændre på arbejdsmiljøforholdene. C.

19 Bilag C Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom En samlet vurdering af Arbejdstilsynets database over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser vil derfor være, at anmeldelserne kun i grove træk afspejler forekomsten af arbejdsbetingede lidelser i Danmark. Resultaterne bør derfor fortolkes med stor forsigtighed. Lav anmeldelsesfrekvens i en gruppe kan ikke udlægges som fravær af problemer. Statistikken kan imidlertid benyttes til at udpege de områder i arbejdslivet, hvor der er relativt høje forekomster af sygelighed af sygdomme, der ikke har meget lang latenstid. Referencer Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 21. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 23. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 22. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet 2. Arbejdstilsynet. Overvågning Rapport 23. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet. Hansen J, Olsen J H. Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (199-22) til Arbejdsskadestyrelsen. København: Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Lander F, Bach B, Laursen P. En arbejdsmedicinsk kvalitetsvurdering af anmeldelser for erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Ugeskrift for læger 1999; 161: C.6

20 Bilag D Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) Bilag D Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) Arbejdstilsynet har siden 1978 forestået driften af et register over stoffer og materialer, der anvendes på danske arbejdspladser. Det betyder i praksis, at der i Produktregistret findes oplysninger om sammensætningen af alle farlige kemiske produkter, der anvendes erhvervsmæssigt i Danmark. Produktregistret omfatter farlige stoffer og materialer. Frem til april 2 omfattede Produktregistret produkter, der er klassificeret og mærket som farlige ifølge Miljøstyrelsens regler, stoffer på Arbejdstilsynets grænseværdiliste, epoxy- og polyurethanprodukter og produkter med indhold af mindst, pct. organiske opløsningsmidler og andre flygtige stoffer. Endvidere indeholdt produktregistret oplysninger om alle produkter med mere end,1 pct. indhold af kræftfremkaldende stoffer. Oplysningerne om denne type produkter opdateredes med hensyn til producerede og importerede mængder hvert andet år. Den 1. april 2 ændredes anmeldereglerne, så Produktregistret herefter omfatter produkter, der er klassificeret og mærket som farlige ifølge Miljøministeriets regler, stoffer på Arbejdstilsynets grænseværdiliste og produkter med indhold af mindst 1 pct. af stoffer, som er optaget på Arbejdstilsynets grænseværdiliste eller kan klassificeres som sundheds- eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler. For alle anmeldepligtige produkter skal oplysningerne om producerede og importerede mængder opdateres hvert andet år. Indberetningen til Produktregistret påhviler ikke brugeren af de pågældende stoffer og materialer, men derimod den danske producent eller importør. Brugeren har kun anmeldepligt, hvis han selv producerer eller importerer produktet. Frem til april 2 omfattede anmeldepligten produkter, der var påbegyndt produceret eller importeret efter 1. april 1983, dog undtaget produkter til forsknings- og analyseformål. Fra april 2 er produkter, der årligt fremstilles eller importeres i mængder på mindst 1 kg, omfattet af anmeldereglerne; dog er produkter til forskningsformål i en mængde under 1 kg undtaget, når anvendelsen er begrænset til få personer. Foruden sammensætningen af produkterne skal producenten eller importøren oplyse produktets tekniske anvendelse, i hvilke brancher produktet anvendes og i hvilke mængder. Desuden skal der indgives oplysninger om produktets mærkning. Disse oplysninger danner grundlag for statistiske opgørelser (Andersen m.fl., 23). D.1

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4 Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE...2.1 2.1 DATAKILDER...2.1 2.2 STATISTISK METODE...2.3 2.3 LÆSEVEJLEDNING...2.4 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Instruks Håndtering af arbejdsskader

Instruks Håndtering af arbejdsskader 2007/19723 10.04.08 tive Godk. Hoved-MED 14.05.08 rev 16. april 2009 Godk. Hoved-MED 18.06.09 Instruks Håndtering af arbejdsskader Formål Formålet med denne instruks og de 4 vedlagte bilag er, at sikre

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. En artikel fra KRITISK DEBAT Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. Skrevet af: Janne Hansen Offentliggjort: 15. juni 2010 På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2013 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn Indlæg på årskonference BAR tranport og engros 22. Oktober 2015 Tilsynsdirektør Jan Møller Mikkelsen Emner ved dagens indlæg. Udfordringer for Arbejdstilsynet

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 3 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg ACH/AT ZJJ/JAIC Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Vejledning til EASY. - arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem:

Vejledning til EASY. - arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem: Vejledning til EASY - arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem: Adressen er https://easy.ask.dk/ systemet viser muligvis følgende dialogboks: - som du klikker OK til. Nu er du kommet ind på

Læs mere

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 En registerbaseret undersøgelse Ulla Binger, Johnny Dyreborg, Jørgen Vinsløv Hansen og Birthe Lykke Thomsen Udredning af årsager

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006. Baggrundsrapport

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006. Baggrundsrapport Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundsrapport Arbejdstilsynet januar 2007 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Hvorfor laves analysen?... 5 1.2 Hvad indeholder analysen/hvordan

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt Analyse og data Notat Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk CVR nr.

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2012

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 April 2013 Arbejdsmiljøredegørelse 2012 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Sygefravær... 3 Arbejdsulykker... 3 APV problemstillinger i IPL... 3

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning 6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten

Læs mere

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 At-rapport 1 2004 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2003 ISBN nr. 87-7534-136-0 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet BILAG Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler 8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen 0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget L 194 - Bilag 1 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget L 194 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget L 194 - Bilag 1 Offentligt Udarbejdet den 17. januar 2007 Af Pauli Andersen, Partner, virksomhedsmægler ProConsult Virksomhedsmæglere Hovedgaden 26-28 DK-2970 Hørsholm Denmark Telephone:

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016

Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016 Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016 Indhold 1. Arbejdsmiljøsystemet... 2 2. Arbejdsmiljøpolitik... 2 3. Konkrete mål og handlingsplan for arbejdsmiljøet på SDE 2013-2016... 4 4. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018 Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018 Regeringen, EL og SF har den 27. februar 2015 indgået en aftale

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

II. Rettelser Nedenfor er rettelser til redegørelsen ændringsmarkeret. Slettet tekst markeret med gennemstregning og ny tekst med rød tekst.

II. Rettelser Nedenfor er rettelser til redegørelsen ændringsmarkeret. Slettet tekst markeret med gennemstregning og ny tekst med rød tekst. 1. juni 2016 Rettelsesblad til redegørelse af 23. maj 2016 om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater I. Baggrund Arbejdstilsynet

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

Orientering. RUT-registret. Medlemmer af Dansk Erhverv. 4. januar 2011

Orientering. RUT-registret. Medlemmer af Dansk Erhverv. 4. januar 2011 Orientering Medlemmer af Dansk Erhverv 4. januar 2011 RUTregistret Fra den 1. januar 2011 gælder følgende: Udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere i Danmark, har pligt til at anmelde

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

VMJ NyEASY 9. marts 2017

VMJ NyEASY 9. marts 2017 Fagligt indhold i NyEASY dokumentation Dette notat beskriver det faglige indhold i en anmeldelse via EASY samt de skærmtekster og hjælpetekster, der er implementeret i AES s og AT s web-løsning på virk.dk.

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012

Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012 Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012 1 / 13 1 Indledning Koncerner i Danmark er en årlig statistik, som er gennemført første gang for året 2009. Formålet med statistikken er at belyse det

Læs mere

MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen

MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen Side: 1 MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S Side: 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MILJØ- OG SIKKERHEDSSYSTEMET Sikkerhedsfilosofi...3 Sikkerhedsmålsætning...4 Opdatering/revision...4 2 OPLÆRING & INFORMATION Generelt...5

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt Notat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg ACH/AT RMH/JAIC Grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2. Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Stigningen i erhvervssygdomme

Stigningen i erhvervssygdomme Analyse af Arbejdsskadestatistik 2006 Sankt Kjelds Plads 11 Stigningen i erhvervssygdomme Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Man Ons

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere